Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling), Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 2, FLF Alm.del Bilag 4
Offentligt
Miljøminister Karen EllemannCc: MPU og EUUKøbenhavn 5. oktober 2010Vedr.: Dansk Amflora forbud; GMO-forurening i Sverige; og Kommissionens forslag
om national selvbestemmelse mht. GMO-dyrkning
Kære Karen EllemannVi var i Greenpeace meget glade for din udmelding 15. april om, at du ville arbejde for atforbyde GMO-kartoflen Amflora, som EU-kommissionen godkendte 2. marts 2010I dit svar til MPU (221) den 11. maj 2010 vurderede du, at det ville være vanskeligt forDanmark at lave nationalt forbud mod Amflora, og at det ville være vanskeligt at føreannullationssøgsmål mod EU-kommissionen for at få Amflora-godkendelsen trukket tilbage.Siden da har flere lande overvundet vanskelighederne og gennemført nationale forbud modAmflora dyrkning på deres territorier. Også annullationssøgsmålet er gået i gang. Ungarn,Luxemburg, Frankrig, Østrig og Polen står nu bag en fælles retssag ved EU-domstolen medkrav om, at Kommissionens godkendelse af Amflora-kartoflen trækkes tilbage. Det er absoluten retssag, som Danmark burde være en del af, da argumentationen er i overensstemmelsemed de synspunkter, der ligger til grund for Danmarks afvisning af Amflora.Slutteligt oplyste du folketinget i dit svar 11. maj, at de danske stivelsesproducenter harfravalgt at bruge GMO-kartoflen. Dermed forstået at DK ville være lidt sikret mod GMO-kartoflen, på trods af at regeringen valgte ikke at gennemføre det lovede Amflora-forbud.Men det er desværre en falsk tryghed. I Sverige traf stivelsesproducenterne præcis som iDanmark beslutning om ikke at bruge GMO-kartoflen. Alligevel blev der i juni plantetAmflora GMO-kartofler i Sverige. Det er BASF, virksomheden bag Amflora, der står fordyrkningen af deres egen GMO-kartoffel, på jord de har lejet af private landmænd i Sverige.Foruden Sverige har BASF også lejet marker i Tyskland og Tjekkiet. Uden et nationaltforbud er der pt absolut intet til hinder for, at BASF kunne have besluttet at leje marker ilammefjorden og dyrket deres GMO-kartofler i Danmark.Den 2. september 2010 oplyste svenske myndigheder, at BASF, på trods af alle anstrengelserfor at holde styr på GMOerne, var kommet til at udsætte en ikke-godkendt GMO-kartoffel på5-8 af deres svenske Amflora marker. Det er BASFs uunderbyggede hypotese, atforureningen er begrænset til to såsædspartier, som hver for sig skulle være blevet forurenetved to separate håndteringsfejl i henholdsvist 2007 og 2009. Alternativt, hvis man ikke trorpå hypotesen om to separate fejl, må det antages, at forureningen ikke er begrænset til tosåsædspartier. I lyset af BASFs uheld i Sverige mener Greenpeace, at Danmark straks børgennemføre det nationale forbud og at deltage med de fem andre medlemsstater i Amfloraannullationssøgsmålet.
Kommissionens forslag om national selvbestemmelse om GMO-dyrkning.
Amflora sagen er et meget konkret eksempel på den problemstilling i skal drøfte påmiljøministerrådsmødet den 14. oktober. EU-kommissionen har foreslået, at medlemslandeneskal have større selvbestemmelse mht GMO-dyrkning på deres territorium.Kommissionens forslag tager udgangspunkt i rådskonklusionerne fra dec 2008, hvormiljøministerrådet ensstemmigt erklærede sig utilfreds med hvordan Kommissionen/EFSAhåndterer den GMO risikovurdering, som direktiv 2001/18 og forordning 1829/2003 alleredekræver. I forbindelse med Amflora ville det oplagt have været bedst, hvis den eksisterendelovgivning var blevet fulgt og Amflora ikke var blevet godkendt. Kommissionens forslagtager dog slet ikke fat i rådets grundlæggende krav fra dec 2008. Kommissionens forslagdrejer sig i stedet om øget mulighed til at begrænse GMO-spredning (i form af nye frivilligeretningslinjer om sameksistens og medregning af socio-økonomiske konsekvenser) og omforslaget om øget national selvbestemmelse mht. GMO-dyrkning. Det er vigtigt atKommissionen forstår at øget national selvbestemmelse mht GMO-dyrkning ikke må kommei stedet for en væsentlig forbedring af risikovurderingen på EU niveau.Som Amflora sagen viser, er det ønskeligt hvis det blev gjort lettere at lave nationale forbud.Problemet er, at Kommissionen i sit forslag fordrer, at medlemslandene ikke må baserenationale dyrkningsforbud på miljø og sundhedshensyn. Det er et problem af to grunde delsfordi det netop er miljø og sundhed der ligger til grund for DKs ønske om forbud modAmflora kartoflen (antibiotikaresistens og mangelfuld risikovurdering); og dels fordimedlemsstaterne kan risikere, at skulle forsvare deres nationale forbud overfor WTO. WTOanerkender nationale forbud hvis de er baseret på sundhed og miljø hensyn. Men det vil væremeget vanskeligere, at forsvare et GMO-forbud overfor WTOs, hvis det er baseret på hensyntil etiske, moralske, sociale eller økonomiske konsekvenser. Med forslagets nuværendeudformning er der risiko for, at medlemslandene alene får en pro-forma rettighed til atforbyde GMO-dyrkning. Men at landene, fordi de er forhindret i at basere forbuddet på miljøog sundhedshensyn, reelt ikke vil kunne benytte denne rettighed pga. frygt for at stå foranWTO uden de stærkeste argumenter (mangelfuld risikovurdering ogantibiotikaresistensgener).Det er derfor vigtigt at Kommissionens forslag ændres så medlemslandene får mulighedfor at basere deres GMO-dyrkningsforbud på miljø og sundhedshensyn.Det bør gøres obligatorisk, at medlemslandene indfører spredningsbegrænsende tiltag.Hvis det er frivilligt risikerer vi at få GMO-forurening via nabolande.Det bør ligeledes gøres obligatorisk, at de socio-økonomiske konsekvenser vurderes somled i ansøgningsprocessen.Slutteligt er det meget vigtigt, at fastholde kommissionen på det egentlige indhold frarådsbeslutningen i dec 2008 om at forbedre
Med venlig hilsen
Dan BelusaGreenpeace