Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 37
Offentligt
Økologisk LandsforeningLedelsessekretariatetSK/21, september 2010
Forslag fra økologisk Landsforening tiludvikling af økologisk væksthusproduktion for så vidt angår regler i primærproduktionen
Plantedirektoratet udarbejder en bekendtgørelse og eller vejledningstekst, der supplerer eller fortolker denuværende EU regler for økologisk jordbrugsproduktion.Udgangspunktet for bekendtgørelsen eller vejledningsteksten er, at det også er muligt at dyrke iafgrænsede medier som f.eks. potter eller sække. Derudover skal bekendtgørelsen sikre en bedre adgang tilat omlægge eksisterende væksthuse, hvor produktionen skal foregå i bundjord. Endelig skalbekendtgørelsen opstille en gødningsnorm for væksthuskulturerne. Det sidste vil sikre, at forbrugerne kanhave vished for en vis mindste andel af den anvendte gødning har været økologisk.
Bekendtgørelsen eller vejledningen skal:1.fastsætte krav til sammensætning og næringsstofforsyning ved dyrkning i afgrænsede medier. Dvs.hvad må indgå i et etableret medie og i hvilket omfang skal planterne kunne sikres ennæringsstofforsyning fra mediet. Afsættet er RFO 834/2007, art. 5
2. fastlægge en gødningsnorm for økologiske væksthuskulturer. Afsættet er RFO art. 16, stk. 23. fastsætte betingelser for at nedsætte omlægningstiden i væksthuse . Afsættet er KOM 889/2008,artikel 36 stk. 2
CU
T3
oC3Cu
•o
•-ocet)oCU
•S ^^s3'
-I—I
t3HH
OD
db cuOJ
ggooIH
hn SP
•a
3 -SS
5TX!cu00
3-O
O
-•€-O
cso
il3O13IH
cn 00cu cu
fe
Q.
6«&secu•HH
-* -3 SO
0000cn•IH
.s. a <u~ " cn_3 cd
Css
Q
C cn cu• S ^ T3P >v CHH " O(S
t- S >
cn
i-tLO^CH
-s .sz s
g fe
IH
ca
2ac
SS's9SOD
cnOP,
2"o-3CcuSO
>
'-O
|O•*
&3C
T3Cci-O3
cnCU
00
>
.sT3CU
c-o00
O
MJ
00
•dcu
T3
fe
LO . S
.ScGcnO
s8d09«CU
'*'. *,»Jc/J
.a "S
i'cl<uS
1
'-S
^oc3
00CU
s«
S'S%03 feCS
"cn M
CU3*H
3>O
IO
cd*,£
•Oocn
S9•-c309
S *32BH
3*1-3(/}CU
Il-scQ.ScnCU
3 S
od
>CU
SO+H
»•g)H
svU
cu
cu^
isooO
3
,26XOc«
o
s
™&cuCJHOCSS
00 o00
oM
•o
M
ou
'5bo
ccoc.3
ocd
ti C
o
tf
5
cu
cd
fe
DX)C
1»so-cu-*03 ,—1
AlOiD
OJ
cus-
ons• ••
s's-oluSo• PH•**
Q-CCU
«CUCU
OiD
—
T3
•oC«-J
a«�c3 (N09-4-»
faT5cu09
O
s>>cnIH
•5cu
<uCUhH
.O
SS
sv+-
CU
5 x>cu ccnC«UTtCUCU cn
>cnOJ)S
uss
rso«Ccu
ST3
Q Jcs
3curss-o-s
••>•HH
fe- 3 cnPHH3
cu
'C8dZ
•3S
•HH
•38�S3
M
_cn
| o�
cu'ob3O
I otf*�2 "313cn
>cnO
c'i—
Qcu33cuag
IH
">.00CU
JH
t.o
o So E
8 «cno
13
<+3O*icncn
.s>cn
00
i—
0)cCD
*v 223 O)tt cro -ccoø�-S
cnc'cCL13
ro
cno>"53
SI>Io33i
o
ooHcnUM_oH *
•* &VH
O
ocd
S
cn
0"Oi_O
coCOoL_0O)
æ
T3
i_-O
0
- o o
(001-•3
l«l"E•W
0JQG) 0O *•
ra^D ) (0
cu cu cu<u
1
fe.||coøcn8
sO
43>,^ >HU
cn>v-Q
^
s"0CO
ag"<u •
hoM
iri
0/JcU
3 cu<u 300 Ocn ^< »cdUH cn
•-Hcu" r-Mcn
.S_>cn'5bJO
£?fe
4—
C CDO" CDOO) Oi—
0-^0 O) o-a~J ^
15ø oncoCO0
oSi
cu
"O0
o
CO
0)
C > " •*-DD ) »J 0)
cn v>
fe 9•*—'"-4—i
c ø £' c "oi oC 0D
U3*u
tf
'bo 3o-9hMM"3CvJcaCU13
0aQ.
5tf.CD
cd
O) .vt "Oc
c
a.'ocz0L>-'CJQ.
0CL
« cco pø O.> ~ 'T3
cu 5 ?•60bo'O o"PH
300
s§
Eo5o3-»—'o
cn13cn<U> , 00
fe
E tf
tf -S
cu , oc
•i Q—' 00cu ' Scn "-1CL,W
i -tf.E.tf"8= J--C 0-*ø•e"�J3 " DO»g D)^ E E<vC CøO) 0S
—' CO0) O)
C .3O<". >_-tOg>{5.CDø.EC ttUcrcR*"2�o *�O«
•sLODl
• � 0)D3 »=-D
�>c
CO
l 5 >v 0
CLCO0T3C0
0
•t-i
O)=CN
roøtf O)
cn•COCL
O
O)m
PHIH
2 tfCD
i"fi&0
O00
0.Q
> J?CDCD
0
^0
CL
O ) CO
.S.o.ccQ,
CL
l|
« S
cnJDXIC
zz»_
tf ,2Mr3
3
o-g
M *c^-300X)
<gU
'c-oS00cn
=
Q.
> 0 0^ C OCOQJ M _
^ ^•=<c ? ^feO)P ø*- »t-Q>C -CD"OO»=•jv-:OS
00
I
ø
"g«T w^ >-ø ø
§1
.D)
o ^
_ro(O
cu
cnOJ33cn
CD ø* -^c730n£O co
Scd—iC+H
k
0
ES«0
Jvi
oo
É|
sø
-oc53
cfe -SPvtt "1 3-i-'cucn - ocn a00,S
51IS5^ E•o"•
co
0c
s—
%C FO
0 ^
O)cn>v
.E O) r-C v-^OTO H=
g> ro ro^3"^ca
O) O)3OC* • co"00D )CL
co «o^ o.
fec.g
3O•HH
0
li_.^—
10Ccnro -o^
O-4-»
øCO
scncnbl
i
"3Fcn (N
a gtU vC
t i cn3 cncuDO3-S
o"co
tf ><
> ro u-
tCD
0cco•øcCT
>cn.S
OCU3"OIH
-s �å3|fe-o g!H
ø oJOQ*søO)CDC~
tf tfø
0 tf53co
:isCDEfe c: co}-. fc 00"
0CLQ.OC"v-
l§O 2O-Q
W cnO SCU cn00 tftU 60
O
J3j 3
S. =S "S«-2.-O ) (DO>OC0_>»cQ
^ 2 ø0jg >-00CO
CL00C0Dl0i_
co"-�ro0i=co"oi—
«13O
fe>O
^1—.(N
CU
fe13IH
i i
.faH 3
00^3'Cf l**->O>cu cdcn.—i
"ro >0
tf ~ tf-CD
0
C
tu
�0 ^CO
0 fflo.
.Q0X3 "Di—
§ 2O o
loc:oto
S JaS tf
Q
0
§"O3
O
cu cu>.PHQ S13O
SS
•3
IH
OJIH
O00
B>
~-t-»
cd
a hMcnIH
mIrN
o
H3J ^ -3 S3 tf« 3�<U13IH
feCU00
-s Jg
Mi•-HCO
IH
C
.fe
i-CU
M fecnScucd cn60'C;I Hocd<OCLCU
cd00O„00
cu133CU6060
cnC
Icficn00300cnOJ
•S M-S ^ B fe300
•I-s.SI3 -360 19-3CU00-i-TIH13O cu6 0 53Ocn13tU£C
•3 53cu «d
tf)
£ fecnCU
00^23 <uC•HIH. j
I
fe
cd
313
B �B
60-*—"
•§ -ScdcuOCO
I>IH
Æ .2•3
c S ^
O-CCU
s3fa«itf1B>cn00
X)cnCULJ
tf.23•-.>tf�ciIH
8 o-a «•330013cg^H
Ccu13IH
CL
j2d
5?
fe-oIH
CU13• ^
|i-
+HtUCO
X
13
fe ^ o••—i
2«CL
3cu•t-i
O
> tf
OJ00
31cn3Bo
Ocu13* jcdcncd00IH
.
CU
•—.
ctfCL
•o1I-t->6b
•2 >I cS.31-ro tfcuo>
3
5H
O
E &CU» h13
fe•3 tfUH
tf cn3 cg
fe
Uco 1 3cncucdcn
i Q00IHCU
.SCU
o atf
i g
3cucn>.
cu*i>-.cn
cn 1 3
S«ocd
cn
fe2cn 3 3P H . 3
•»•stU coco CU-9 �Sta —- ^ 0 0-38-S Ja •S'S1 S« §>JD-2 «1 3 cntf ^-O._cn13
£Mm
u00co 0-03•'l
S)53co
• -tfocu3
C .SU
If10
tffefe fe^ - 9L_Ctf,H-tf <S. cuo3MCUCU „ H
E E
EI3H
CU Scn- T — |J21.VJ23 cucni - )
„ 3
IIg "Obt> fe-3 '5b
tfL ..s& - §CS133
I .Scd j _ ,
cd
g<U
CU13
s tf2 tfJ 'bo-SCO
I?*
fe(U
fe BE gS tfcdcncn
cStf)- S•*1=l>S "3• —gcn3!>^|v~v
CUcn
33
fe
CU
cn003
0 0 ^
ocd
>
«
fe feM C«tfCU60 t i
-*-*
JH 6 0i3 -o
.23 -3> cu
il
cug3 1 3cu fe6 0 ^Hco• 23 '5b
3 *3-3 g
E 3360 PIHM
a 2
S
Cj
I
E
£ icn>
O
3
MARKHAVEN økologiske tomater og agurker
Side 1 af 1
Gartneriet
Tomater
Agurker
Peber
Årstider
Økologi
Kontakt
Forside
PROFIL
MARKhaven er landets største økologiske væksthusgartneri.MARKhaven's grundidé er at levere en stor produktion af højkvalitetsgrønsager, savel udseende og sundhed, som en rigtig god smag.MARKhavens dyrkningsmetode adskiller sig på mange områder fra denikke-økologiske:• Dyrkning i muldjord• Gødskning med organisk gødning - heraf mindst 75 % fra økologisk...husdyrbrug• Absolut ingen brug af kemiske sprøjtemidler, men 100 % biologisk .....bekæmpelse• Vanding efter planternes forbrug d.v.s. ingen drænvand der belaster..grundvandet...• Ca. 75 % af vandingsvandet kommer fra regnvandsopsamling• Ved rydning^ snittes og nedmuldes de gamle planter i jordenMed over 20 års dyrkning af økologiske tomater, har vi fundet frem tilen dyrkningsmetode, som forener vores krav til minimummiljøbelastning, sunde og velsmagende grønsager og et relativt højtudbytte.Det er en faglig proces som er med til at gøre gartneriet til enspændende arbejdspladsSamtidig lægger vi vægt på at vores medarbejdere er glade.Kun tilfredse medarbejdere kan fremme en høj kvalitet og etinnovativt arbejdsmiljøGARTNERIET MARKHAVEN Aps.v / Klaus Søgård, Jytte Bach, Lufthavnvej 53, 5270 Odense N, Tlf.: :4565954431, Fax: 4565954432[email protected]
http://www.markhaven.dk/sider/profil.html
20-09-2010
MARKHAVEN økologiske tomater og agurker
Side 1 af 1
Gartneriet
Tomater
Agurker
Peber
Årstider
Økologi
Kontakt
Forside
D Y R K N I N GNaturlig dyrkningVi anvender ingen kunstgødning, men gøder jorden med kompost,som vi får fra to økologiske landmænd på Fyn.Gødningsmængde og jordbearbejding bliver konstant udviklet for atskabe de optimale betingelser for planterne og kredsløbet.Efter hver høst snittes og nedmuldes planterne i jorden og på denmåde indgår både tomaten og planten i kredsløbet.Tomater skal plukkes røde og modneVi plukker vore tomater, når de er røde og modne og lægger demdirekte i bakkerne. Den skånsomme behandling af tomater ved høstforbedrer kvaliteten og giver en bedre holdbarhed.Plukningstidspunktet betyder, at tomaten bevarer sin gode smag.Tomaten indeholder nemlig flest aromastoffer, når den får lov til atblive rød på tomatplanten.
GARTNERIET MARKHAVEN Aps.v / Klaus Søgård, Jytte Bach, Lufthavnvej 53, 5270 Odense N, Tlf.: :4565954431, Fax: 4565954432[email protected]
http://www.markhaven.dk/sider/dyrkning.html
20-09-2010
MARKHAVEN økologiske tomater og agurker
Side 1 af 1
Gartneriet
Tomater
Agurker
Peber
Årstider
Økologi
KontaktB E K Æ M P
B I O L O G I S K
•'.i
Kødædende "kæledyr"Et drivhus er hjemsted for biologisk aknyttedyr og skadedyr. Det er humlebieagurkplanter, og der bliver holdt godt ikroge af drivhusene.De største skadevoldere på gartnerietmed andre insektarter skader planternbruger vi ingen kemiske sprøjtemidlerinsekter. Vi har derimod en gartner anholde bestanden nede på biologisk vis.insektarter, der er kødædende, og soninsekter fremfor tomatplanterne.
m• 'v
i
*''•'•
' . • • - ' : " " "
^J Ø &
itif
GARTNERIET MARKHAVEN Aps.v / Klaus Søgård, Jytte Bach, Lufthavnvej 53, 5270 Odense N, Tlf.: . 4 5 6 5 9 5 4 4 3 1 , Fax:[email protected]
http://www.markhaven.dk/sider/okobekamp.html
20-09-2010
MARKHAVEN økologiske tomater og agurker
Side 1 af 1
Gartneriet
Tomater
Agurker
Peber
ÅrstiderETIK
Økologi
Kontakt
Forside
Rigtige tomater dyrkes i rigtig j o r dMARKhavens agurk og tomatplanter dyrkes i jord - og det er faktiskusædvanligt for agurk og tomatplanter i et dansk gartneri.Langt de fleste drivhusplanter dyrkes i et vækstmedie som f.eks.stenuld.At tomatplanten dyrkes i jord betyder, at planten selv kan vælgehvilke næringsstoffer den vil optage fra jorden, mens tomater ivækstmedie kun kan optage de stoffer som gartneren tilsætter vedvanding.Hos os "regner det ned gennem glasset"På gartneriet bruges opsamlet regnvand til vanding. Faktisk udgøropsamlet regnvand størstedelen af vort vandforbrug. Vort totaleforbrug af vand er noget mindre end på et ikke økologisktomatgartneri, idet vor vandingsteknink hindrer udledning afoverskudsvanding.Med følere i jorden, som registrerer jordens vandindhold, tilpassesvandingen, så der kun vandes de mængder, som tomatplantenoptager.
GARTNERIET MARKHAVEN Aps.v / Klaus Søgård, Jytte Bach, Lufthavnvej 53, 5270 Odense N, Tlf.;:4565954431, Fax: 4565954432[email protected]
http://www.markhaven.dk/sider/etik.html
20-09-2010
Egehøj Champignon - fra hjemmesiden egehoj-champignon.dj
Dyrkning af champignonPå naturens betingelserI naturen lever champignon af organisk materiale i jorden eller skovbunden på områder hvorvækstbetingelserne er til stede. Typisk skal jorden være tilpas fugtig og varm så sporen vil spire og vokse.Når efteråret kommer sætter svampen frugtlegemer - champignon - som kan sprede svampens frø, ellersporer. Disse overvintrer og begynder at spire når klimaet igen bliver varmere og sommeren kommer.
Egehøj's dyrkning på naturens betingelserPå Egehøj Champignon lægger vi vægt på at efterligne naturens livscyklus. Med basis i frisk hestegødninglaver vi en optimal kompost som svampen vil gro i og optage næring fra. For at undgå skadevolderevarmebehandler (pasteuriserer) vi komposten inden vi tilsætter svampesporer.I vore vækstrum laver vi nu en slags sommerklima så svampen vil spire og vokse. Når svampen, myceliet, hargennemvokset hele komposten ændrer vi klimaet til efterårski i ma. Vi laver lidt blæsevejr, lidt dug, lidtregnvejr osv. Svampen tror så at vinteren er på vej - og begynder nu at sætte frugtlegemer. Champignon. Nuvokser champignonerne og kan fordoble deres størrelse på et døgn.
SmagVi laver vort eget vækstmedie helt fra bunden baseret på en naturlig frisk hestegødning som sikrer vorechampignon naturligt tilgængelige næringsstoffer. Ved vor specialudviklede produktionsmetode kan vianvende mindre vand, hvilket generelt giver vore champignon et højere tørstofindhold. Og dermed meresmag.Vi producerer ikke med ensidig fokus på højere og højere høstudbytter men har også fokus på smag ogkvalitet. Derfor pumper vi ikke vand i vækstmediet for at "booste" høstudbytterne.Vi trimmer vækstarealerne hver dag for at få det optimale høsttidspunkt og med mange dagligedisponeringer er der altid friske varer på vej.Smagen af vore champignon synes vi er let krydret måske lidt nøddeagtig. Nogle synes også de smager lidtsom asparges.
KvalitetEgehøj's champignon håndplukkes med roden på direkte fra jorden ned i bakken. Kun en berøring - ingenefterbehandling. Ved håndplukningen sorteres champignonerne så kun de bedste bliver lagt i bakkerne.Vi sætter dem i et lag i bakken som folieres med PVC-fri folie. Det er med til at undgå at champignonernerasler rundt og beskadiges under transporten.Vi beholder roden på så det stadig er en levende vare. Og da vi kan levere til vore kunder hver dag synes vifriskheden bevares bedst på den måde.
MiljøVi forsøger at tænke miljø og arbejdsmiljø ind i alle de investeringer og tiltag vi gør.
Ydre miljøVi sætter en ære i at lave champignon i en så naturlig produktion som muligt under størst mulig hensyn tilvores miljø og omgivelser. F.eks. har vi siden midten af 1990'erne brugt dansk vindmøllestrøm. Vi har megetfokus på vort ressourceforbrug, bla minimerer vi vort vandforbrug ved genanvendelse.Når vi bygger til eller om forsøges miljøet tænkt ind i projekterne for at spare mest muligt på ressourcerne.
Indre miljøVi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og har investeret massivt i det vi kalder "menneskevenligt" materiel,inventar tekniske hjælpemidler og maskiner. Vi arbejder i selvstyrende grupper som selv planlægger ud fraveldefinerede rammer.Vi har i Danmark helt specielle regler og krav til indretning af champignongartnerier som ikke findes andresteder i verden. Disse normer har vi i adskillige år indrettet virksomheden efter - og kan med stolthed notereet meget lavt sygefravær og minimale arbejdsrelaterede belastningsskader. Ud over kvalitet og friskhed er deten af årsagerne til at vi ikke rodskærer vore champignon, da det vil udsætte medarbejderne for unødvendigebelastningsskader.
Dyrkning af champignon med naturligt højt indhold af D-vitamin
Side 1 af 1
y
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTETAARHUS UNIVERSITET
DYRKNING AF CHAMPIGNON MED NATURLIGT HØJTINDHOLD AF D-VITAMINFormål, baggrund og indhold:Det er målet i dette projekt, atfindemetoder til at øge indholdet af D-vitamin i champignons under dyrkningen tilsamme høje niveau, som findes i vilde svampe. Lav D-vitamin status er især udpræget hos danskere over 50 år ognogle udsatte grupper. Men også raske skolebørn har utilfredsstillende lav D-vitamin status. Ny forskning viser at D-vitamin er vigtig for sundhed og forebyggelse i forhold til en række lidelser, som knoglestyrke, cancer og diabetes.Den vigtigste kilde til D-vitamin er dannelse i huden ved eksponering for sollys, men om vinteren bliver kosten denvigtigste kilde. Her er vilde svampe den eneste ikke-animalske fødevare med et højt D-vitamin indhold. Svampeindeholder ergosterol, der omdannes til D-vitamin af solens stråler. Men handlede champignons er dyrkede i mørkeog har lavt indhold af D-vitamin. International forskning har vist, at UV-B belysning er effektiv til at danne D-vitamin i champignons under laboratorieforhold. Her opnås det høje niveau, derfindesi vilde svampe, ved 3-120minutters belysning afhængig af en række faktorer. Disse sammenhænge er dog ikke blevet undersøgt underdyrkningen.I dette projekt udføres forsøg med UV-B belysning af champignons under dyrkningen med det formål at dannegrundlag for udvikling af nye champignonprodukter med naturligt højt indhold af D-vitamin. Betydningen affaktorer såsom belysningsdosis og hyppighed for udviklingen af D-vitamin undersøges. Desuden udvikles enprototype af UV-B belysningsudstyr til brug under kommercielle dyrkningsforhold. Som en del af projektet formidlesegne samt andres resultater fra den internationale forskning om champignons sundhedsfremmende egenskaber tilden danske offentlighed.Udførte forsøg og foreløbige resultater:
Pilotundersøgelser i 2008 af butiks- og friskplukkede champignons fra kommerciel dyrkning viste et niveau på 0-3ug D2-vitamin pr. 100 g friske champignons. Koncentration i friskplukkede vilde champignons var til sammenligning1-2 ug pr. 100 g friske champignons.På baggrund heraf og litteraturen udførtes pilotforsøg og herefter forsøg med fuldt statistisk design i kommercielledyrkningsanlæg i 2009. Her blev champignons belyst med UV-lys under væksten umiddelbart før høst. De foreløbigekonklusioner på de efterfølgende analyser er flg:Der fandtes en lineær sammenhæng mellem dosis af UV-lys og dannelsen af D2-vitamin i svampene. Ud fra
http://agrsci.au.dlv7institutter/instiM_for_havebrugsproduktion/projekter/dyrkning_af...
20-09-2010
Kærsbo Frugtplantage
side { af 1
Kærsbo FrugtplantagePræstemarken 6DK 5672 Nr. BrobyTel. 62 63 25 67Mobil 21 67 21 97E-mail: [email protected]
http://www.kaersbo.dk/kærsbo_frugtplantage.htm
21 -09-2010
,x"-.Æ; y c
•
•
•!
•
-
:
i
Mm
••,Aw,t y . -
i >
"llilaaiilM
ililfi&iiiiJiilir
IH
•••.
• • 4 - .•.-.'•
;
: .--1
' " .
;
.•-
,
I
I
;s
J2
o
Si
-o
• ' • : ; " • ' • • •
;
,
•
'
•
•
'
•
"
.
&&>;.,
CD
-2
tU
/
flMør1? iHHHHHH I
ag^^3S^p^ai^aasi
iltiiia
i2Cii^,-wi.ii
j - . ; ; i - ^ V ""�;•;;• ^:;!K; l,:;^
QJ
"O
s
—
j£v•—«
DOroCO
iT.< .;
;r
-
tr,
, '
" > . : • > ; • '
:
:
• - , •
•
:
;x
:4w
Q.*J=
Q.
;=
15
top
3ri
in
*-
-s
s'S
t
*
^•o=£
3
•
..
É£QJ
•s?c
O
i
c-SE
Fc?c
i)
li|8E
-C
ffi
-o
E
IS
13^~3
I
i^C
TD.c
r=
o;
-t:
"O
<*-
"O
tn
"S
Imm
II
u
«
£
•fil
"a
I
E
-aJ=
ao
Ul~Xj
k_•=-o
QJigy*••£-.-
fD
<Os3
Eo
OJ .__
tE-*vpa»*:':iy^^"
I
'1V
J2
o.
E
i
«-.op
a
-S
- m ^ A ^ ^ ^ i ^ ~r r^ ^ S M S r i ^r- '•~
• . . ' • ! - .
-
, : • : • : - • •
:
S.
"S
�
j*ISpw#
IE
Ja
-,
CU-�Tn
cuuro
Q-
J2
::"
•.•.•..•••••
fcSB*--
"2
'8P
-S
c
-£
o
cu-oPTF;
>
"S
vK
TS
��
o*-;
Q.
" *"^/^m^-
V-
7
\
•••••;•
•••
::0tfj
',.)
•
io-3«ct
«Mjnro&u$£ £r^;s1•"—C I
13".
«•—«V••'.
O
SOtNOO
<n:
ffi/>v("virl
o
'jkts
v/l
ca:fcfM
s*
oinv-' - ^
|
O* fe
•«*c3oe43.'•'r-H
Møl
m m i-
itrepren«
-T
«0)
m:m
>»•c
Sri4j
t i•§•8syT3ho c
w
n
unis
. xn
o(0
T5k.Ctf) 0)•
o no
o
=3 •i:
S*t -
—ri *«
ill
IIIO)
— >10
lil
e
-£.
'isn".
£31O)"�
OTCO)
m T3(O i 3•» n i
>.LL.
4j;Do. _ JJ?
III
I^BBfc
Folketingets Fødevareudvalg i Schleswig-Holstein d. 28. september 2010Kl. 8.30 - 10.00Kørsel fra Aabenraa til Neudorf Rodenås, TysklandBundesgaarder Weg 5025927 NeukirchenAfstand: 64 km., tid: 1 t. og 10 min.
Kl. 10.00 - 11.30
Biogasanlage NeukirchenHer vil der være rundvisning p å biogasanlægget, som drives med gylle og anden biomasseleveret fra 4 landbrugsbedrifter med bla. svineproduktion. Til biogasanlægget med 500K W el er knyttet et varmeforsyningsnet. Efter præsentation af anlægget følger et oplægom rammebetingelserne for tysk bioenergi ved kontorchef i delstatsministeriet for land-brug, miljø og landdistrikter i Schleswig-Holstein Bernd Maier-Staud (med tysk over-sættelse).
Kl. 11:30 - 12.00
Kørsel fra Neudorf Rodenås til OckholmSchluttsiel IA25842 OckholmAfstand: 31 km, tid: 35 min.
Kl. 12.00 - 13.30
Spisestedet Fåhrhaus SchluttsielFrokosten afholdes efter invitation fra den slesvig-holstenske landsbrugs- og miljømini-ster, Dr. Juliane Rumpf p å Fåhrhaus Schluttsiel. Under frokosten vil Leo Petersen,projektleder fra Udviklingsråd Sønderjylland redegøre for det grænseoverskridende energi-samarbejde (Vidennetværk) Furgy, somfnansieresafEU'sINTERREG4A.
Kl. 13.30 - 14.00
Kørsel fra Ockholm til DorpumGlucksburger Weg25821 BordelumAfstand: 22 km, tid: 25 min.
Kl. 14.00 - 15.30
Biogasanlage DorpumHerefterfølger rundvisning p å biogasanlægget i Dorpum, som er p å 625 K W el med enplanlagt udvidelse p å 250 KW. Anlægget samarbejder med bedrifter med kvægproduk-tion, hvor gyllen bliver ført direkte til anlægget via en pipeline. Der er til anlægget knyttetet varmenetværk p å 3,5 km til en nærliggende landsby. Varmenetværketforsyner 50 %af bygningerne i landsbyen med varme. Hertil kommer en planlagt forøgelse p å 75 %.Til anlæggets energiproduktion bliver anvendt 10.000 t majs og 10.000 m kvæggylle.Projektleder dr. Torsten Schmidt-Baum vil redegøre for Bioenergi-Region NordfrieslandNord.
Kl. 15.30 - 17.30
Kørsel fra Dorpum til Odense Banegård
Bundesrat Juliane Rumpf
Side 1 af 1
BundesratDr. Juliane R u m p f | CDUMinisterin f u r Landwirtschaft, U m w e l t und låndliche Raume des LandesSchleswig-HolsteinStellvertretendes Mitglied des Bundesrates fur das Land Schleswig-HolsteinMitglied des Ausschusses fur Agrarpolitik und VerbraucherschutzMitglied des Ausschusses ftir Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit
BiografieGeboren am 8. Mai 1956 in Freienberg, verheiratet.Studium der Agrarwissenschaften. 1979 Wissenschaftliche Mitarbeiterin am Institut fur Milcherzeugung derBundesanstalt fur Milchforschung in Kiel. Ab 1985 verschiedene Aufgaben im Finanzministerium, PersonlicheReferentin, Haushaltsabteilung, ab 2005 Generalreferentin fur den Landeshaushalt, ab 2009 Leiterin derHaushaltsabteilung.Seit 27.10.2009 Ministerin fur Landwirtschaft, Umwelt und låndliche Råume des Landes Schleswig-Holstein.Stellvertretendes Mitglied des Bundesrates seit 27.10.2009.
AdresseMinisterium fur Landwirtschaft, Umwelt und låndliche Raume des LandesSchleswig-HolsteinHausanschrift:MercatorstraBe 324106 Kiel
KontaktTelefon:0431 988-0Fax;0431 988-7239E-Mail:poststelle(Q)mlur. Iandsh.de
Dieser Inhalt ist Teil des Internet-Angebotes des Bundesrates.� Bundesrat 2010
http://www.bundesrat.de/cln_152/nn_42244/SharedDocs/Personen/DE/laender/sh/Ru...
22-09-2010
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og FiskeriFLF alm. del - Bilag 335Offentligt
Notat om biogas i landbruget - hvad kan vi lære af Tyskland?Skrevet til Fødevareudvalgets i forbindelse med studietur til Tyskland.
26. august 2010Økologisk Landsforening anbefaler robuste, multifunktionelle biogasløsninger i Danmark, såbiogasteknologien reelt bidrager til at skabe en bæredygtig og klimarigtig fødevareproduktion i Danmark.Det er især centralt at satse på dyrkning af flerårige energiafgrøder til biogas, da de bidrager til et renerevandmiljø, mindre pesticidforbrug, en mere frugtbar jord og større biodiversitet.I Danmark er der stor interesse for at få udbredt biogas i landbruget. Mange landmænd peger påbiogassuccesen i Tyskland og efterspørger en højere pris på biogas-el. En højere pris til producenterne afbiogas-el har i Tyskland været en stærk driver for udbredelsen af biogas, og en særlig prisstruktur giverinvestorerne incitamenter til at indrette produktionen efter de politiske ønsker. Foreksempel præmieresmindre biogasanlæg (decentral energiproduktion), brug af energiafgrøder (NaWaRo), mindst 30 pet. gylle,lokal varmeudnyttelse, afgrøder fra naturplejearealer og ny teknologi til at mindske udledning af f.eks. NOxm.v. Merprisen for biogas-el betales over forbrugernes el-regning.Man må også lytte til de kritiske røster, der går på, at energimajs er blevet så dominerende i det tyskelandskab. Majs giver mindre biodiversitet, efterlader en ringe jordstruktur og kræver en relativ høj indsatsaf sprøjtemidler og kunstgødning.I Økologisk Landsforening er vi fortalere for at integrere biogas i den eksisterende fødevareproduktion, sådet giver reel mulighed for en miljøvenlig håndtering af husdyrgødning, god udnyttelse af kløvergræs ogandre flerårige afgrøder som supplerende biomasse. Flerårige energiafgrøder fremhæves af bl.a. forskereved Århus Universitet som den mest miljø- og klimavenlige måde at bruge arealer til energiproduktion,iøkologiske planteavlsbrug kan på denne måde bruge grøngødning som energiafgrøde og derved gøde medøkologisk gødning uden selv at have en husdyrproduktion.Vi anbefaler flerårige energiafgrøder, herunder kløvergræs og lucerne, ud fra disse fordele:••Disse afgrøder har en gunstig effekt på sædskiftet, som bliver sundere og mere frugtbart.Jorden tilføres kulstof, både via det kraftige rodsystem, og fordi der skal pløjes mindre ved flerårigeafgrøder. Derved bidrager disse afgrøder til binding af C02 i jorden samtidig med, at C02-udledningfortrænges ved produktion af biogas.•••Kløver og lucerne fikserer kvælstof fra luften, og afgrøderne bidrager derfor til at erstatte kvælstof ikunstgødning, som giver en stor C02-udledning, når det fremstilles.Flerårige afgrøder befordrer en langt højere biodiversitet end f.eks. majs.Flerårige afgrøder giver mindre udvaskning af nitrat og kan forenes med dyrkning af følsommegrundvands- og naturområder!/^~N>å baggrund heraf vil vi trække to punkter frem ved den tyske model, som vi kan lære noget af:
• ØKOLOGISKLandsforening
• Silkeborgvej 260. DK-8230 Åbyhøj
• Tlf: 87 32 27 00
1.
Den høje afregningspris for biogas-el, finansieret over forbrugernes el-regning, er fornuftig ognødvendig for at få landmænd og andre til at investere i biogas. Men ordningen bør ikke præmiere,at energimajs anvendes i så stort omfang. Derimod bør det belønnes, hvis flerårige energiafgrøderindgår som biomasse. Vi anbefaler som udgangspunkt en el-pris på 1-1,25 kr. pr. kWh, men prisenbør differentieres efter nærmere fastlagte kriterier.
M
2. Strukturen i den tyske afregningsmodel giver en god regulering og styring, hvor en række tiltagpræmieres, f.eks. afsætning af overskudsvarme lokalt, udnyttelse af biomasse fra naturpleje m.v.Vi er bekymret for, at nogle landmænd ved en favorabel pris på biogas-el, som i Tyskland, omstillerfuldstændigt til biogaslandbrug, dropper fødevareproduktionen og dyrker hele arealet med energimajs. Detvil give en forarmelse af landskabet og risikere en højere belastning af miljøet med næringsstoffer ogpesticider. Risikoen for en sådan udvikling er væsentligt mindre, hvis en højere pris for el fra biogasforudsætter, at den supplerende biomasse kommer fra flerårige energiafgrøder i stedet for energimajs.Flerårige afgrøder, herunder efterafgrøder og biomasse fra naturplejearealer vil bedre kunne integreres ien eksisterende produktion af fødevarer,Konkurrencen om jorden til fødevarer eller energi vil være mindre med flerårige energiafgrøder. Deflerårige afgrøder fremmer nemlig jordens frugtbarhed og giver et højere og mere stabilt udbytte, nårarealet senere bruges til fødevareproduktion. Det viser erfaringer og forskning i økologisk jordbrug.Endelig vil flerårige afgrøder, hvor høst og transport af afgrøden er fordelt over hele vækstsæsonen, blivemindre iøjnefaldende og generende for lokalbefolkningen. Energiafgrøderne og deres dyrkning vil blivelangt mindre dominerende i landskabet. Det vil medvirke til, at borgerne accepterer at bidrage til lokalenergiproduktion via den højere elpris.Konklusion•••En væsentligt højere pris for biogas-el vil fremme investeringer i biogasanlæg og derved målene iGrøn Vækst.Brug af energimajs som supplerende biomasse til biogasproduktion bør dog ikke præmieres via denhøjereel-pris.Flerårige energiafgrøder, som kløvergræs, lucerne og andre tilsvarende afgrøder vil være ideellesom supplerende biomasse, og bør netop fremmes under en ordning med forhøjet el-pris. Det vilgive en række fordele samfundsmæssigt, - også i lokalsamfundet.Yderligere oplysninger:Michael Tersbøl, Faglig udviklingschef og biogasrådgiver, Økologisk Landsforening.email: [email protected] , mobil: 51532711.C )\
'WMM
s ØKOLOGISKLandsforening
«Silkeborgvej 26
i
,IØJ
fif: 87 32 27 0 0
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og FiskeriFLF alm. del - Bilag 335Offentligt
Notat om biogas i landbruget - hvad kan vi lære af Tyskland?Skrevet til Fødevareudvalgets i forbindelse med studietur til Tyskland.
26. august 2010Økologisk Landsforening anbefaler robuste, multifunktionelle biogasløsninger i Danmark, såbiogasteknologien reelt bidrager til at skabe en bæredygtig og klimarigtig fødevareproduktion i Danmark.Det er især centralt at satse på dyrkning af flerårige energiafgrøder til biogas, da de bidrager til et renerevandmiljø, mindre pesticidforbrug, en mere frugtbar jord og større biodiversitet.\ I Danmark er der stor interesse for at få udbredt biogas i landbruget. Mange landmænd peger påbiogassuccesen i Tyskland og efterspørger en højere pris på biogas-el. En højere pris til producenterne afbiogas-el har i Tyskland været en stærk driver for udbredelsen af biogas, og en særlig prisstruktur giverinvestorerne incitamenter til at indrette produktionen efter de politiske ønsker. For eksempel præmieresmindre biogasanlæg (decentral energiproduktion), brug af energiafgrøder (NaWaRo), mindst 30 pet. gylle,lokal varmeudnyttelse, afgrøder fra naturplejearealer og ny teknologi til at mindske udledning af f.eks. NOxm.v. Merprisen for biogas-el betales over forbrugernes el-regning.Man må også lytte til de kritiske røster, der går på, at energimajs er blevet så dominerende i det tyskelandskab. Majs giver mindre biodiversitet, efterlader en ringe jordstruktur og kræver en relativ høj indsatsaf sprøjtemidler og kunstgødning.I Økologisk Landsforening er vi fortalere for at integrere biogas i den eksisterende fødevareproduktion, sådet giver reel mulighed for en miljøvenlig håndtering af husdyrgødning, god udnyttelse af kløvergræs ogandre flerårige afgrøder som supplerende biomasse. Flerårige energiafgrøder fremhæves af bl.a. forskereved Århus Universitet som den mest miljø- og klimavenlige måde at bruge arealer til energiproduktion.Økologiske planteavlsbrug kan på denne måde bruge grøngødning som energiafgrøde og derved gøde medøkologisk gødning uden selv at have en husdyrproduktion.Vi anbefaler flerårige energiafgrøder, herunder kløvergræs og lucerne, ud fra disse fordele:••Disse afgrøder har en gunstig effekt på sædskiftet, som bliver sundere og mere frugtbart.Jorden tilføres kulstof, både via det kraftige rodsystem, og fordi der skal pløjes mindre ved flerårigeafgrøder. Derved bidrager disse afgrøder til binding af C02 i jorden samtidig med, at C02-udledningfortrænges ved produktion af biogas.•••Kløver og lucerne fikserer kvælstof fra luften, og afgrørkunstgødning, som giver en stor C02-udledning, irFlerårige afgrøder befordrer en langt højere biodivFlerårige afgrøder giver mindre udvaskning afgrundvands- og naturområderPå baggrund heraf vil vi trække to punkter frem \I
i med dyrkning af følsomme
, som vi ki
t af:
i ØKOLOGISKLandsforening
* Silkeborgvej 26
* Tlf: 87 32 27 0 0
1.
Den høje afregningspris for biogas-ei, finansieret over forbrugernes el-regning, er fornuftig ognødvendig for at få landmænd og andre til at investere i biogas. Men ordningen bør ikke præmiere,at energimajs anvendes i så stort omfang. Derimod bør det belønnes, hvis flerårige energiafgrøderindgår som biomasse. Vi anbefaler som udgangspunkt en el-pris på 1-1,25 kr. pr. kWh, men prisenbør differentieres efter nærmere fastlagte kriterier.
2.
Strukturen i den tyske afregningsmodel giver en god regulering og styring, hvor en række tiltagpræmieres, f.eks. afsætning af overskudsvarme lokalt, udnyttelse af biomasse fra naturpleje m.v.
Vi er bekymret for, at nogle landmænd ved en favorabel pris på biogas-el, som i Tyskland, omstillerfuldstændigt til biogaslandbrug, dropper fødevareproduktionen og dyrker hele arealet med energimajs. Detvil give en forarmelse af landskabet og risikere en højere belastning af miljøet med næringsstoffer ogpesticider. Risikoen for en sådan udvikling er væsentligt mindre, hvis en højere pris for el fra biogasforudsætter, at den supplerende biomasse kommer fra flerårige energiafgrøder i stedet for energimajs.Flerårige afgrøder, herunder efterafgrøder og biomasse fra naturplejearealer vil bedre kunne integreres ien eksisterende produktion af fødevarer.Konkurrencen om jorden til fødevarer eller energi vil være mindre med flerårige energiafgrøder. Deflerårige afgrøder fremmer nemlig jordens frugtbarhed og giver et højere og mere stabilt udbytte, nårarealet senere bruges til fødevareproduktion. Det viser erfaringer og forskning i økologisk jordbrug.Endelig vil flerårige afgrøder, hvor høst og transport af afgrøden er fordelt over hele vækstsæsonen, blivemindre iøjnefaldende og generende for lokalbefolkningen. Energiafgrøderne og deres dyrkning vil blivelangt mindre dominerende i landskabet. Det vil medvirke til, at borgerne accepterer at bidrage til lokalenergiproduktion via den højere elpris.
Konklusion•••En væsentligt højere pris for biogas-el vil fremme investeringer i biogasanlæg og derved målene iGrøn Vækst.Brug af energimajs som supplerende biomasse til biogasproduktion bør dog ikke præmieres via denhøjere el-pris.Flerårige energiafgrøder, som kløvergræs, lucerne og andre tilsvarende afgrøder vil være ideellesom supplerende biomasse, og bør netop fremmes under en ordning med forhøjet el-pris. Det vilgive en række fordele samfundsmæssigt, - også i lokalsamfundet.Yderligere oplysninger:Michael Tersbøl, Faglig udviklingschef og biogasrådgiver. Økologisk Landsforening.email: [email protected] , mobil: 51532711.(
i ØKOLOGISKLandsforening
»Silkeborgvej 26(
:;
«Tlf: 87 32 27 00
•
iogidk
IHK Flensburg :: Deutsch Dånisches Regionalmanagement:: | Print version
Side 1 af 2
I H K Flensburg :: Deutsch Dånisches R e g i o n a l m a n a g e m e n t ::Heinrichstrasse 28 - 3424937 Flensburg
Home > Dånisch > Projekter > FURGY
*-iu<soc«
BfrmiaKfmsxeHT
P r o j e k t FURGYFUture Renewable enerGYI H K Flensburg har g e n n e m h a l v a n d e t år u d v i k l e t p r o j e k t e t FURGY o m v e d v a r e n d e e n e r g is a m m e n med UdviklingsRåd Sønderjylland (URS). P r o j e k t e t , d e r løber i p e r i o d e n 2 0 0 9 t i l2 0 1 1 , vil o p b y g g e e t i n t e r n a t i o n a l t t e k n o l o g i n e t v æ r k b e s t å e n d e af a k t ø r e r n o r d og s y d f o rden dansk-tyske grænse.Overordnet set fokuserer projektet på en sammensmeltning af værdikæderne "vedvarende energi" iregion Syddanmark og Schleswig-Holstein. Konkret betyder det, at vi bringer entreprenører ogkompetencer fra Syddanmark og Nordtyskland sammen, og herigennem styrker eksisterende og nyepartnerskaber. Dermed øges mulighederne for at udvikle nye produkter og teknologier indenforenergiformer som fx vind, biomasse, sol og bølgeenergi mfl.A r b e j d s p a k k e 1 : Regional F r e m s y nDenne arbejdspakke indebærer forskning i fremtidstendenser på markedet for, at øge kendskabet tilregionens kompetencer og behov. Bl.a. vil der blive udarbejdet et industriatlas over virksomheder ogvidensinstitutioner på området for vedvarende energi samt udgivet en statusrapport over specielviden,produkter og produktionskompetencer i regionen i forhold til verdensmarkedet.(Gennemføres af SDU, Mads Clausen Instituttet, Sønderborg samt Flensborg Universitet.)Arbejdspakke 2: KlyngemanagementPå baggrund af resultaterne i arbejdspakke 1 vil der i denne arbejdspakke være fokus påklyngeudvikling og vidensdeling. Ved at integrere det regionale erhvervsliv og vidensinstitutioner skal etdansk-tysk klyngemanagement på sigt koordinere og styrke udviklingspartnerskaber. Herunder vilI projektudvikling være en væsentlig delkomponent. Vidensformidlingen styrkes bl.a. ved oprettelsen afi et virtuelt informationsforum samt ved gennemførelse af fagkonferencer, workshops etc.' (Gennemføres af IHK Flensburg og UdvikingsRåd Sønderjylland)iA r b e j d s p a k k e 3: Regionalt s a m a r b e j d eProjektets formål omkring klyngeudvikling og vidensdeling understøttes af oprettelsen af et dansk-tyski forum for politik og forvaltning. Ved at integrere de lokale og regionale politiske- ogi forvaltningsmæssige partnere, sikrer vi, at det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende' energi og energiefficiens inplementeres på alle plan. Dette resulterer i identificering af aktuelle ogfremtidsmæssige samarbejdsfelter, hvorved fælles strategiudvikling og positionering af regionen er tovigtige delkomponenter.(Gennemføres af IHK Flensburg og UdvikingsRåd Sønderjylland.)
This article comes fromIHK Flensburg :: Deutsch Dånisches RegionalmanagementHomepage (http://www.ihk-region.de).The URL for this article is:http://www.ihk-reqion.de/index.php7dk furqy
http://\vww.ihk-region.de/print.php?hasliID=45e9af9cbld3738fc9aed8267ec5b3b8
21-09-2010
Kongelig Dansk AmbassadeBerlin
J.nr. 400A.5-0-1
Statskonsulentens indberetning af 3. marts 2010
Nr. 17Støtte til produktion af bioenergi i Tyskland
S a m m e n f a t n i n g : Bioenergi spiller en vigtig rolle i Tyskland. Årsagen hertil erførst og fremmest dengunstige afregning producenterne opnårfor el og varme i henhold til loven om vedvarende energi (Emeuer-bare Energien Gesett^ (EEG)). Hertil kommer, at der er etableret en række investeringsstøtteordningerog gunstigefinansieringsordninger.Den vigtigste investeringsstøtteordning er investeringsstøtteprogrammetAgrar, der er en del af landdistriktspolitikken og godkendt af E U i forbindelse med landdistriktspro-grammeme. De vigtigste subsidierede finansieringsordninger tilbydes af de statslige banker Eand-mrtschaftliche Rentenbank og Kreditanstalt fur Wiederaufbau. Finansieringsordningerne er godkendt iE U under E U ' s statsstøtteregler.Investeringsordningen Agrar anvendes primært ved "mindre" investeringer, mens finansieringsordningernei bankerne anvendes ved større anlæg. Finansieringsordningerne i Rentenbank og Kreditanstaltfur Wie-deraufbau er alternative.Den seneste udvikling vedr. bioenergi i Tyskland er øgetprioritering af kraft-varme kobling og indfødningaf biogas i naturgasnettet.
Struktur
Udviklingen af bioenergi spiller i Tyskland en vigtig rolle som bidrag til en bæredygtigenergiforsyning med større hensyntagen til klimabeskyttelse og uafhængighed af fossileenergikilder.I 2007 dækkede bioenergi 4,9 % af det samlede primærenergiforbrug i Tyskland. Opgjortsom slutenergiforbrug dækkede bioenergi 3,9 % af det samlede el-forbrug, 6,1 % af var-mebehovet og 7,3 % af det samlede behov for transportbrændstoffer.Ifølge foreløbige opgørelser for 2009 dækker bioenergi nu ca 5,4 % af det samlede pri-mærenergiforbrug, 5,2 % af el-forbruget og 8,7 % af varmeforbruget.De politiske mål for den tyske produktion af bioenergi er, at bioenergi i 2020 skal dækkeca. 11 % af det samlede slutenergiforbrug, ca. 8 % af el-forbruget og knap 10 % af var-mebruget.I 2009 var 17 % af det tyske dyrkede landbrugsareal udnyttet til produktion af fornyeligeråstoffer svarende til 2 mio. ha. Det forventes, at arealet med fornyelige råstoffer øgesfrem til 2020 til i alt 2,5 - 4 mio. ha svarende til 20-33 % af det dyrkede landbrugsareal.Produktionen af bioenergi fremmes i Tyskland ved en række støtteforanstaltninger, deromfatter lovmæssigt fastlagte godtgørelser for produktion af el og varme, investerings-støtte og støtte til forskning og innovation.
Der findes i Tyskland ved udgangen af 2009 ca. 4300 biogasanlæg med en kapacitet på ca.1600MW. Biogassen anvendes primært til produktion af el og varme i kraft-varmeværker.Hidtil er kun en mindre del af den producerede varme blevet udnyttet p-gr.a. utilstrække-lig lokal efterspørgsel. Ny lovgivning giver dog incitament til forbedret varmeudnyttelse,og der er etableret pilotprojekter med lokale varmenet.I det følgende gives en kort oversigt over støtteforanstaltninger til bioenergi i Tyskland.I. Produktionsgodtgørelsea. Erneuerbare Energien Gesetz (EEG) - Godtgørelse for el og varmeIfølge den tyske lov om vedvarende energi Erneuerbare Energien Gesetz (EEG) gælderfølgende for bioenergi:• El-net operatørerne er forpligtet til at aftage den på grundlag af biomasse produ-cerede elektricitet. El-netoperatørerne betaler den i loven fastlagte godtgørelse i20 år.• Der betales en basisgodtgørelse på 11,67 cent/kwh for anlæg op til 150 kw. Derbetales 9,18 cent/kwh for anlæg på 150-500 kw.• Der ydes et tillæg på 7 cent/kwh for anlæg, der udelukkende anvender fornyeligeråstoffer og gylle.• Der ydes et yderligere gylletillæg på 4 cent, hvis der anvendes mindst 30% gylle. Ianlæg over 500 kw er tillægget dog kun 1 cent.• Der ydes et tillæg på 2 ct/kwh for anvendelse af substrat fra landskabspleje, op til500 kW.• Der ydes et tillæg på 3 cent/kwh for udnyttelse af varme.• Der ydes et tillæg på 2 cent for anvendelse af innovativ teknologi som defineret iloven.• Godtgørelsen og de anførte tillæg gælder for anlæg, der er taget i brug før 1. janu-ar 2010. Godtgørelse og tillæg for anlæg, der tages i brug senere reduceres med1% om året. De pågældende satser er faste i hele den 20-årige godtgørelsesperio-de.Med lovændringen pr. 1. januar 2009 er incitamenterne til små anlæg og anvendelse afhusdyrgødning og materialer fra landskabspleje forøget.b. Biogas til naturgasnettetDer er i lovgivningen fastlagt rammebetingelser vedr. levering af biogas til naturgasnettet.Målet med lovgivningen er, at der i 2020 indfødes 6 mia. m3og i 2030 10 mia. m3biogas inaturgasnettet.• Der er i medfør af lovgivningen indført prioritet for biogas tilslutning til natur-gasnettet• Investeringsomkostningerne for indfødningsanlæg deles mellem netoperatører ogbiogasleverandører.• Alle omkostninger vedrørende drift af indfødningsanlægget afholdes af netopera-tøren.• Leverandøren af biogas skal overholde en fastlagt kvalitet.
Netoperatøren betaler biogasleverandøren en godtgørelse på 0,7 et pr. kwh bio-methan. Årsagen hertil er, at netoperatøren ved levering af biogas undgår at købegas fra tidligere punkter på nettet. Da operatøren således sparer transportudgifterskal denne fordel gives videre til biogasleverandøren.Biogasleverandøren er selv ansvarlig for at finde en aftager og forhandle prisen.
II Tilskud til etablering og udvikling af bioenergiDer ydes i Tyskland forskellige former for støtte til udvikling og etablering af bioenergi-anlæg. Støtten ydes primært af myndigheder på forbundsniveau suppleret af delstaterneog EU. Finansiering af bioenergianlæg støttes via statslige banker.
A. ForbundsprogrammerDer findes på forbundsniveau følgende støtteprogrammer med henblik på at fremmeanvendelsen af bioenergi:1. Støtteprogrammet til forbedring af landbrugsstrukturen og kystbeskyttelsen(Forbundsministeriet for landbrug og forbrugerbeskyttelse)Forbundslandbrugsministeriets program for "Forbedring af landbrugsstrukturen og kyst-beskyttelse 2009-2012" (GAK) yder støtte til bioenergi og biogasanlæg.Programmet har overordnet til formål:• at effektivisere land- og skovbruget med henblik på fremtidige udfordringer;• at sikre land- og skovbrugets konkurrenceevne internt i EU;• forbedre kystbeskyttelsen.Der var til GAK i 2009 i alt 1,14 mia. euro til rådighed, heraf 700 mio. euro fra for-bundsmyndighederne og 441 mio. euro fra delstaterne. Hertil kommer, at mange projek-ter tillige medfinansieres af EU.Rammen for GAK-programmet udstikkes i fællesskab af forbunds- og delstatsmyndighe-derne. Den konkrete og detaljerede udformning overlades til de enkelte delstater. Enkelt-heder i programmerne varierer derfor fra delstat til delstat.Der er indenfor GAK-programmet iværksat følgende foranstaltninger i relation til bio-energi:• investeringsstøtte (AFP);• støtte til investeringer vedr. diversificering;• støtte til energirådgivning på bedriftsniveau;• støtte til integreret landdistriktsudvikling og• støtte til sammenslutninger indenfor skovbruget.
a. InvesteringsstøtteprogrammetInvesteringsstøtteprogrammet Agrar (AFP) er det centrale program for al inve-steringsstøtte i landbrugssektoren i Tyskland.Støtteberettiget er investeringer på bedrifterne i langvarige investeringsgoderf.eks. med henblik på forbedring af miljøbetingelserne. Der ydes herunder støttetil foranstaltninger, der kan reducere emissionen fra landbrugsbedrifterne samtføre til energibesparelser eller andre tiltag vedr. alternative energikilder. Der ydesunder bestemt betingelser støtte til bioenergianlæg.Det støtteberettigede investeringsomfang udgør min. 20.000 euro og max. 2 mio.euro. Støtten udgør 25% af investeringsomfanget og ydes i form af tilskud. Derydes statslig garanti for bankfinansiering på op til 70% af investeringsomfanget.b. DiversificeringsstøtteprogrammetDer ydes støtte til diversificering med henblik på nye indkomstkilder indenforrammerne af strukturtilpasningsstrategien.Der ydes støtte til investeringer i nye indkomstkilder. Der ydes støtte til investe-ringer på min. 10.000 euro. Støtten udgør 25% af investeringsomfanget og ydes iform af et tilskud. Støtten ligger indenfor EU's "de rninirnis-regler". Der ydesbl.a. støtte til bioenergianlæg. Biogasanlæg støttes kun hvis gærrestbeholderen ergastæt afdækket. Støtten til bioenergianlæg udgør ca 10% af investeringsomfan-get max. 100.000 euro, når den producerede elektricitet sælges udenfor bedrifteneller godtgøres i henhold til loven om vedvarende energi (EEG-Gesetz).c. Støtte til energirådgivning på bedrifterneStøtten har til formål at indfri mål vedr. energibesparelse og udbygning af vedva-rende energi. Energieffektiv produktion bidrager til at forbedre landbrugets kon-kurrenceevne.Der ydes støtte til energirådgivning med henblik på bedre energieffektivitet ind.produktion og hovedsagelig egen udnyttelse af vedvarende energi såsom biomas-se. Der ydes støtte på op til 80% af rådgivningsudgiften indenfor en årlig rammepå 1500 euro.Rådgivningsstøtten omfatter rådgivning vedr. produktion af vedvarende energi —f.eks. biogasanlæg herunder rådgivning om støttemuligheder.d. Støtte til integreret landdistriktsudviklingStøtteprogrammet har til formål at bevare og udvikle landdistrikterne i henseen-de til livs- og arbejdsvilkår, rekreative områder og naturområder under særlighensyntagen til natur-og miljøbeskyttelse. Med henblik herpå er støtte til bio-energianlæg, lokale varmenet og biogasledninger et delelement til fremme af denintegrerede landdistriktsudvikling.Ved el-produktion i biomasse eller biogasanlæg udnyttes den producerede varmeofte utilstrækkeligt. Med henblik på at forbedre dette er det som regel nødven-digt at transportere varmen eller biogassen til det sted, hvor varmen kan udnyt-tes. Støtte til lokale varmenet og biogasledninger er dermed af stor betydning forden integrerede landdistriktsudvikling.Der ydes støtte til lokale varmenet og biogasledninger med henblik på decentralforsyning med vedvarende energi som biomasse. Kommuner får støtte på 65 %
af investeringsomfanget ind. planlægningsudgifter. Personer og selskaber fårstøtte på 35 % af investeringsomfanget og op til 100 % til forarbejder af særliginnovativ karakter af generel interesse indenfor delstaten. Der ydes også støtte tilprojekter, hvor land- og skovbrugsbedrifter arbejder sammen med andre virk-somheder udenfor landbrugsområdet. Sådanne investeringer støttes med 35 %evt. under visse betingelser forhøjet gennem Leader.e. Støtte til sammenslutninger indenfor skovbruget med henblik på ener-giudvindingDer ydes støtte til samarbejde på tværs af små skovbrugsbedrifter med henblikpå udvinding af energi af træ.Støtten ydes til anskaffelse af maskiner, transportmateriel, driftsbygninger, sorte-ringsanlæg m.v. Tilskuddet udgør 40 % af de tilskudsberettigede udgifter. Støttener underlagt reglerne i EU's "de-minirnis-forordning".f. Innovationsstøtte fra øremærkede midler fra forbundskapital i den stats-lige Landwirtschaftliche RentenbankSmå og mellemstore virksomheder samt forskningsinstitutioner kan opnå inno-vationsstøtte finansieret af forbundsmyndighedernes øremærkede kapital iLandwirtschaftliche Rentenbank (LR).Der ydes støtte til praktisk omsætning og markedsintroduktion af ny innovationbl.a. vedr. bioenergi. Støtten ydes i form af lån, der kan udgøre op til 100 % afudgifterne. Renten er reduceret med 5 %, men udgør dog mindst 1,5 % med enløbetid på 20 år.Endvidere ydes der støtte til eksperimentel udvikling af innovationer. Støttenydes til praktisk omsætning af industriel eller universitetsforskning bl.a. i relationtil bioenergi. Der ydes også støtte til forarbejder og undersøgelser vedr. tekniskgennemførlighed, prototyper, demonstrations- og pilotprojekter m.v. Forsk-ningsinstitutionerne kan opnå op til 100 % finansiering. Andre virksomhederstøttes med ca. 35-50 %.
2. Støtteprogrammet for fornyelige råstoffer (Nachwachsende Rohstoffe) (For-bundsministeriet for landbrug og forbrugerbeskyttelse)Med støtteprogrammet for fornyelige råstoffer støtter forbundsministeriet for landbrugog forbrugerbeskyttelse forsknings- og udviklingsprojekter vedr. kemisk-teknisk og ener-gimæssig udnyttelse af fornyelige råstoffer.Der ydes støtte til forskning og udvikling, pilot- og demonstrationsprojekter, udvikling afkommercielt anvendelige prototyper m.v.Bevillingen til programmet udgør 45 mio. euro om året.Der ydes støtte på mellem 25-100 %. Støtten er begrænset af EU's rammebestemmelserfor statsstøtte til forskning og udvikling og innovation, jfr. EU-T af 30.12.2006.3. Støtte til demonstrationsprojekter vedr. energiudnyttelse af fornyelige råstoffer(Forbundsministeriet for landbrug og forbrugerbeskyttelse)Forbundsministeriet for landbrug og forbrugerbeskyttelse yder støtte til demonstrations-projekter - i teknisk, økologisk og økonomisk markedsrelevant målestok - vedr. energi-
udnyttelse af fornyelige råstoffer. Projekterne skal være baseret på nyeste videnskabeligviden. Tilskud ydes i form af investeringstilskud (normalt 40 %) eller 5-årigt driftstilskud(normalt 50 % af meromkostningerne pr. energienhed).
4. Fremme af foranstaltninger til udnyttelse af vedvarende energi til varme (Mark-tanreizprogramm) (Forbundsministeriet for miljø)Der ydes investeringsstøtte til anvendelse af ny teknologi i forbindelse med udnyttelse afvedvarende energi herunder bioenergi til varmeformål. Støtten ydes med henblik på atreducere omkostningerne og øge rentabiliteten. Der er i perioden 2010-12 afsat 500 mio.euro om året til formålet for alle typer af vedvarende energi. Støtten ydes i form af til-skud, for større anlæg i form af gunstige lån med tilskud.Støtten på forbundsniveau suppleres på forskellig vis af delstatsprogrammer, støtteforan-staltninger i kommunerne og af energiforsyningsselskaberne.5. Handlingsprogammer til fremme af bioenergiForbundsministeriet for fødevarer, landbrug og forbrugerbeskyttelse har udarbejdet flerehandlingsprogrammer med henblik på fremme af bioenergi, først og fremmest:• Aktionsprogrammet " Energie flir Morgen -Chancen fur låndliche Raume", og• Nationaler biomasseaktionsplan fur Deutschland.Disse handlingsprogrammer indeholder dog ikke selvstændige støtteforanstaltninger, menudnytter de allerede anførte foranstaltninger.
B. Støtteordninger under Landwirtschaftlichen RentenbankLandwirtschaftlichen Rentenbank er en statslig bank, der fungerer som refinansieringsin-stitut for landbrugs- og fødevaresektoren. Rentenbank tilbyder låne- og støtteprogram-mer. Bankens primære aktivitet vedr. generelle investeringer i landbrugssektoren, men derer udviklet en række særlige tiltag vedr. bioenergi og miljø."Energi fra landet"Rentenbank refinansierer investeringer i små og mellemstore virksomheder medhenblik på energiudnyttelse af fornyelige råstoffer f.eks. biogasanlæg og biomas-sevarmekraftværker.Der ydes via forretningsbankerne lån med en løbetid på 4- 30 år med fast gunstigrente i max. 10 år og 3 års afdragsfrihed. Der ydes kredit på indtil 10 mio. europr. bedrift om året. Finansieringsandelen kan udgøre op til 100%.Lån under dette program udgør støtte i henhold til Traktatens art. 87 stk.l. Inve-steringsstøtte ydes under forudsætningerne i KFO 800/2008 om visse former forstøttes forenelighed med det fælles marked i henhold til Traktatens artikel 87 og88 (gruppefritagelsesforordningen). I medfør af denne forordning tillades derhøjst en støtteintensitet på 20% for små virksomheder og 10% for mellemstorevirksomheder. Vedrører investeringerne forarbejdning og afsætning af land-brugsprodukter udgør den maksimale støtteintensitet 40%. Den maksimale støt-tegrænse udgør pr. virksomhed og pr. projekt 7,5 mio. euro.
Kumulation af støttemidler med andre programmer fra Rentenbank er mulig nårdisse vedrører andre støtteberettigede omkostninger. Kumulation med midler fraandre offentlige støtteprogrammer er kun tilladt, når grænsen for støtteintensite-ten ikke overskrides.Støtteprogram bæredygtighed og miljø og forbrugerbeskyttelseRentenbank yder endvidere fordelagtig finansiering af investeringer i bæredygtig-hed med henblik på energieffektivitet og mindre emission.
C. Kreditanstalt fur WiederaufbauKreditanstalt fur Wiederaufbau (KfW) har et program for vedvarende energi og der ydeslangfristede lån med fordelagtig rente og tilskud. Der ydes tilskud til bl.a. biogasanlæg,oparbejdning af biogas til naturgaskvalitet og biogasledninger.Støtten ydes under EU's "de-minimis-forordning" eller EU's gruppefritagelsesordning.KfW finansierer op til 100 % af udgifterne, maksimalt 10 mio. euro pr. projekt.Der ydes finansiering til biomasseanlæg med varmeudnyttelse, varmenet, der forsynes vedhjælp af vedvarende energi, "varmelagre", oparbejdningsanlæg for biogas til naturgaskva-litet, biogasledninger m.v. Der ydes ikke støtte til "eget anlæg".Til biomasseanlæg med varmeudnyttelse ydes tilskud på 20 euro pr. kW varmeeffekt.Derudover ydes der yderligere forskellige former for bonus, hvis en række nærmere fast-lagte betingelser er opfyldt.For biogasanlæg med en el-kapacitet på op til 70kW ydes der et tilskud på op til 15.000euro udover det rentebegunstigede lån. Anlæg med en kapacitet på over 70kW støtteskun via rentebegunstigede lån.
D.EUI medfør af det 7. rammeprogram for forskning, udvikling, markedsindføring og anven-delse af energiteknologier ydes der støtte til forskningsprojekter vedr.:• El-produktion på basis af fornyelige råstoffer.• Fremstilling af brændstoffer.• Udnyttelse af vedvarende energi til varme- og kuldeproduktion.• Intelligente energinet, energieffektivitet og energibesparelse.• C 0 2 deponering med henblik på emissionsfri el-produktion.• Udvikling af moderne teknologier for biomasseproduktion, energiudvinding ogindustrielle formål.
KilderOvenstående beskrivelse baserer sig på oplysninger fra Bundesministerium fur Ernåh-rung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz, Bundesministerium fur Umwelt, Fachagen-tur Nachwachsende Rohstoffe, Landwirtschaftliche Rentenbank, Kreditanstalt fur Wie-deraufbau og Institut fur Regenerative Energiewirtschaft (IWR).
Med venlig hilsenPoul OttosenTil:Fødevareministeriet 2. Afdeling 3. KontorKopi til:Afdelingschef Anders Mikkelsen, Fødevareministeriet [email protected]Fødevareministeriet 2. Afdeling 1. KontorFødevareErhvervUdenrigsministeriet
Kongelig Dansk AmbassadeBerlin
J.nr. 400A.5-0-1
Statskonsulentens indberetning af 24. marts 2010
Nr.26Tyske retningslinier for bæredygtig produktion af biomasse
Biomasse til produktion af bio-brændstoffer og bio-strøm skal i medfør af Rådets og Par-lamentets direktiv 2009/28 hidrøre fra bæredygtig produktion. EU-Direktivet er i Tysk-land gennemført ved to nationale forordninger vedr. henholdsvis biobrændstoffer ogflydende biomasse til el-produktion1. Bundesanstaltfur Landwirtschaft undEmdhrung (BLE),der er en forvaltningsmyndighed under forbundsministeriet for fødevarer, landbrug ogforbrugerbeskyttelse har samlet alle væsentlige regler i en netop publiceret vejledning2.Vejledningen, der vedlægges, er udarbejdet i samarbejde mellem forbundsministeriet forfødevarer, landbrug og forbrugerbeskyttelse og forbundsministerierne for miljø og finans.Baggrunden for de tyske regler er bæredygtighedsstrategien, således som den er udformeti såvel EU som i Tyskland. I fremtiden skal anvendelsen af bioenergi ske under stærkerehensyntagen til klima- og ressourcebeskyttelse, udbygning af den vedvarende energi, bio-logisk mangfoldighed og sikring af den globale fødevareforsyning. Det gælder ifølge dettyske oplæg især i relation til produktion af planteolier som palme-, soja- og rapsolie,biobrændstof som biodiesel, planteoliebrændstof, bioethanol og biogas.Vejledningen om bæredygtig produktion af biomasse beskriver de gældende retsregler foralle berørte fra landbrugets primærproduktion over forarbejdningsvirksomheder, grovva-rehandel til anlægs- og netoperatører i relation til el og brændstof.I Tyskland bliver det fra 201 O-høsten kun tiladt at anvende biomasse, der bevisligt erproduceret bæredygtigt, til biobrændstof og bio-strøm. Bestemmelserne gælder både forbiomasse, der stammer fra Tyskland og fra andre lande, når afsætningen sker indenforden tyske biobrændstofkvote, når produktionen nyder godt af afgiftsreduktion eller godt-gøres efter reglerne i Erneuerbare Energiengesetz (EEG).De tyske bæredygtighedsforordninger forudsætter, at biomassen mindst opfylder et po-tentiale på 35 % mindre drivhusgaseffekt. Det vedrører i første række produktion af raps,palme- eller sojaolie. I fremtiden må der ikke anvendes biomasse, der stammer fra områ-Verordnung iiber Anforderungen an eine nachhaltige Herstellung von Biokraftstoffen og Verordnung iiber Anfor-derungen an eine nachhaltige Herstellung von fliissiger biomasse zur Stromerzeugung.2Leitfaden Nachhaltige Biomasseherstellung1
1
der med stor naturbeskyttelsesværdi som f.eks. primærskov, arealer med høj kulstofbe-stand som i vådområder eller tørvemoser. For biomasse produceret i EU gælder endvide-re cross compliance-kravene.Overholdelsen af bæredygtighedskravene skal dokumenteres ved hjælp af et af BLE god-kendt certificeringssystem, der følger hele produktions- og forarbejdningskæden. BLEhar indtil videre godkendt ét certificeringssystem; ISCC (International Sustainability and Car-bon Certification), der er en tysk baseret organisation, der modtager støtte fra det tyske for-bundsministerium for fødevarer, landbrug og forbrugerbeskyttelse. Endvidere er der an-erkendt i alt seks certificeringsvirksomheder. Der vedlægges en oversigt over de godkend-te virksomheder. BLE fører tilsyn med certificeringssystemerne og virksomhederne.BLE's vejledning beskriver de krav og forudsætninger som certificeringsvirksomhederneskal opfylde.En række tyske organisationer med tilknytning til landbruget har endvidere etableret enkonkurrerende organisation REDcert, der ligeledes vil tilbyde bæredygtighedscertifikation.Bag REDcert står Bauemverband, Deutsche Raiffeissenverband (De tyske andelsselskaber) og ca. 10andre organisationer med tilknytning til biomasseproduktion.Deutsche Bauemverband har anmodet om, at de tyske certificeringskrav, der skal træde i kraft1. juli 2010 udskydes, da man er i tidsnød med henblik på at gennemføre certificerings-processerne.
Med venlig hilsenPoul OttosenTil:Fødevareministeriet 2. Afdeling 3. kontorKopi til:Fødevareministeriet 3. Afdeling 2. KontorFødevareministeriet 2. Afdeling 1. KontorFødevareErhvervPlantedirektoratetLandbrug og FødevarerUdenrigsministeriet
Kongelig Dansk AmbassadeBerlin
J.nr. 400A.5-0-1.
Statskonsulentens indberetning af 10. september 2010
Nr. 77Bioenergi regioner i TysklandForbundsministeriet for fødevarer, landbrug og forbrugerbeskyttelse har søsat en kon-kurrence mellem tyske regioner om de bedste bioenergi projekter. Konkurrencen gen-nemføres under tiden "Bioenergie-regioner", hvor 210 tyske regioner har kæmpet omde eftertragtede 25 pladser. De udpegede bioenergi-regioner modtager op til 400.000 €i støttemidler fra forbundsministeriet. Vinderne af konkurrencen er udpeget af en fag-kyndig jury. Forbundsministeriets mål med konkurrencen er udover at støtte klimaven-lige tiltag i regionerne, at skabe arbejdspladser.I marts 2010 udråbte forbundsminister for fødevarer, landbrug og forbrugerbeskyttelseIlse Aigner vinderne af konkurrencen. Vinderne har nu en treårig periode til at udviklederes bio-region. Nedenfor oplistes de 25 vindere:Bioenergie-Region Bodensee (Baden-Wurttemberg)Bioenergieregion Hohenlohe-Odenwald-Tauber (Baden-Wurttemberg)Bioenergie-Region Achental (Bayern)Bioenergie-Region Straubing-Bogen (Bayern)Bioenergieregion Bayreuth (Bayern)Bioenergieregion Oberland (Bayern)Landkreis Mårkisch-Oderland (Brandenburg)Region Ludwigsfelde (Brandenburg)Bioenergie-Region Hersfeld-Rotenburg/Schwalm-Eder - naturkraft-region (Hessen)Bioenergieregion Mittelhessen (Hessen)Naturlich Rugen - Voller Energie (Mecklenburg-Vorpommem)Region Mecklenburgische Seenplatte (Mecklenburg-Vorpommem)Bioenergie-Region Sudoldenburg (Niedersachsen)Bioenergie-Region Wendland-Elbetal (Niedersachsen)Bioenergieregion Weserbergland plus (Niedersachsen)Bioenergie-Region Kulturland Kreis Hoxter (Nordrhein-Westfalen)BioEnergieDialog Oberberg Rheinerft (Nordrhein-Westfalen)Bioenergieregion Eifel (Koop. NRW/RLP) (Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz)Landkreis Cochem-Zell (Rheinland-Pfalz)Region Sachsische Schweiz-Osterzgebirge (Sachsen)Bioenergie-Region Altmark (Sachsen-Anhalt)AktivRegion Nordfriesland Nord (Schleswig-Holstein)Bioenergieregion Burg - St. Michaelisdonn (Schleswig-Holstein)
Bioenergie-Region Jena-Saale-Holzland (Thiiringen)Bioenergieregion Thiiringer Vogtland (Thiiringen)
Eksempler fra bioenergi-regionerne:En af de 25 vinderregioner er Mecklenhurg Seenplatte (Mecklenburg Vorpommeren). Denneregion blev udpeget som vinder med et projekt om en intelligent udnyttelse (kombinati-on) af biogas, biomasse, træ samt rest- og affaldsstoffer. Regionens mål er at blive fuld-stændig selvforsynende med strøm og varme fra vedvarende energi. Allerede i juni blevdet første større spadestik taget med påbegyndelse af byggeriet af et biogasanlæg: I denforbindelse udtalte forbundsminister Ilse Aigner, at "i de kommende 10 år er det ikke nokat begrænse vores energiforbrug kraftigt, vi skal blive uafhængig af de begrænsede energi-ressourcer. Biomasse er her den vigtigste bidragsyder, og allerede nu står biomasse for2/3 af den vedvarende energi".En anden vinder Markisch-Oderland (Brandenburg) har med et projekt om at udnytte regi-onens træ til brændsel, som mål at vinde hele regionens borgere for ideen. Der er derforlagt vægt på informationsmateriale, messer, rådgivning og opbyggelse af netværk. Kon-kret skal der i regionen endvidere bygges et biomasseanlæg samt indføres et certifice-ringssystem for Oderland træflis.Til sidste skal nævnes AktivRegion Nordfriesland Nord, hvor det danske fødevareudvalgsamt fødevareministeren skal på studietur ultimo september for at se på biogasanlæg.Regionen er allerede nået langt med udnyttelse af vedvarende energi. Målet med det nyeprojekt er, at integrere indsatserne fra de forskellige vedvarende energikilder, således atder opnås en langfristet økonomisk, økologisk og social effekt. Udover et mål om at pla-cere sig selv i førerfeltet blandt tyske regioner på området for udnyttelse af vedvarendeenergi, så er der fokus på, at projektet skal skabe nye arbejdspladser.
Et af spydspidsprojekterne i Aktivregion Nordfriesland Nord er biogasanlægget i Dor-pum. ^.nlægget samarbejder med bedrifter med kvægproduktion, hvor gyllen bliver førtdirekte til anlægget via en pipeline. Anlægget er på 625 KW el med en planlagt udvidelsepå 250 KW. Anlægget forsyner 50 pet. af landsbyens boliger med varme.Med venlig hilsenPoul Ottosen & Mette LeiholtTil:Fødevareministeriet 2. Afdeling 3. kontorKopi til:Fødevareministeriet 3. Afdeling 2. KontorFødevareministeriet 2. Afdeling 1. KontorFødevareErhvervPlantedirektoratetLandbrug og FødevarerUdenrigsminis teriet
( Slettet:
Basisinformationen zur Biogasanlage Dorpum
Die Biogasanlage Dorpum ist im Eigentum einer achtkopfigen Gesellschaft. Diese setzt sich aus funfVollerwerbslandwirten und zwei Nebenerwerbslandwirten sowie einem Angestellten zusammen. AllePersonen sind ortsansassig.
Die Biogasanlage findet eine auBergewohnlich none Akzeptanz in der Dorfgemeinschaft. Dies ist dar-auf zuruckzufuhren, dass die Projektinitiatoren die Gemeindeverwaltung und die Burger fruhzeitig indie Planungen (bezuglich Standortder Anlage) miteinbezogen haben und diesen attraktive Angebotezur Wårmeversorgung unterbreiteten. Zugleich wurde bei der Standortfestlegung auf eine gute Ver-kehrsanbindung und Verkehrsfuhrung geachtet, die Storungen der Anlieger åufierst gering halt.Und noch eine Besonderheit zeichnet die Anlage aus: Von drei nah gelegenen Milchviehbetrieben(585 GrolJvieheinheiten) wird die dort anfallende Gulle zu der Biogasanlage gepumpt und nach de-ren Vergårung wiederum via Pipeline an die Betriebe zuriickgegeben. Auf diese Weise konnen ortlichanfallende Rohstoffe ohne weiter C02-Freisetzung und Larmbelåstigung durch Gulletransport genutztwerden. Bislang wurden noch keine Klagen hinsichtlich Larmbelåstigung oder storenden landwirt-schaftlichen Verkehr laut.
Technische Eckdaten zur Anlage:
Die Biogasanlage hat eine Leistung von 625 kWel und 670 kWth. Jåhrlich werden 10.0001 Mais und10.0001 Gulle vergoren. Das Wårmenetz (Hauptrasse einschlieBlich Nebentrasse) weist eine Langevon 3,5 km mit 55 Anschlussen auf. Insgesamt werden 60-65 Wohneinheiten versorgt. Dies entsprichteiner Anschlussquote von rund 65 % bezogen auf das Dorf.
An die Betreibergesellschaft ist seitens der Gemeinde und mehrerer Burger die Bitte herangetragenworden, weitere Gebåude an das Wårmenetz anzuschlieBen (15-20 Neuanschlusse sind geplant).Hierdurch ist eine Erweiterung der Anlage um 250 kW notwendig, die noch in diesem Herbst umge-setzt werden soli. Ein zweiter Fermenter und ein zweiter Nachgårer werden gebaut. Die Technik desneuen Fermenters ist so ausgelegt, dass auch grolJe Anteile an Grås und Festmist vergoren werdenkonnen.
Die Kontaktdaten zur Biogasanlage:Rudiger SchmidtTechnischer LeiterDorpum GmbH & Co. KGGlucksburger Weg25821 Dorpumschmidt-doerpum(a>web.de
Besuch des Folketingausschusses unddes dånischen Landwirtschaftsministers Henrik Høegham 28. September 2010Informationsmaterial zum Thema
Biogas in Schleswig-Holstein- Aktueller Stand und Perspektiven
des Ministeriums fur Landwirtschaft,Umwelt und låndliche Raumedes Landes Schleswig-HolsteinMercatorstr. 3, D - 24106 Kiel
Ansprechpartner im Referat V 60Nachwachsende Rohstoffe, Biomassenutzung,Technologie- und Innovationsforderung, Gentechnik- Bernd Maier-Staud; Tel. +49 / 431 988 - 4942,E-Mail: [email protected]- Claudia Vifce, Tel. +49 / 431 988 - 7243,E-Mail: [email protected]
Erneuerbare Energien - RahmenbedingungenKlimaschutz und eine sichere Energieversorgung gehoren neben der Sicherung derWelternåhrung zu den wichtigsten globalen Herausforderungen der Menschheit. Ver-antwortungsvolle Klimapolitik muss einen Rahmen schaffen, in dem Energieeinspa-rung, Energieeffizienz und erneuerbare Energien intelligent kombiniert werden. Poli-tiserie Kernfragen sind deshalb, unter welchen Rahmenbedingungen weitere Poten-ziale erschlossen werden und welche Grenzen fur den Ausbau bestehen, d.h. auch,welcher Flåchenanteil fur sie zur Verfiigung gestellt werden soli.Ziele der EU und der BundesregierungDie Europåische Union hat sich mit der EU-Richtlinie zur Forderung erneuerbarerEnergien das Ziel gesetzt, im Jahr 2020 einen Anteil von 20 % erneuerbarer Ener-gien am Endenergieverbrauch und in jedem Mitgliedstaat im Verkehrssektor mindes-tens 10 % (Biokraftstoffe und Elektromobilitåt aus erneuerbaren Energien) zu errei-chen. Deutschland muss danach den Anteil der erneuerbaren Energien in den Berei-chen Strom, Wårme und Verkehr konsequent ausbauen und bis 2020 einen Anteilvon 18 % am Endenergieverbrauch erreichen.Im „Nationalen Aktionsplan fur erneuerbare Energie gemåfc der Richtlinie2009/28/EG zur Forderung der Nutzung von Energie aus erneuerbaren Quellen"(NREAP) geht die Bundesregierung davon aus, dass das verbindliche nationale Zielvon 18 % erneuerbare Energien am Bruttoendenergieverbrauch 2020 erreicht undmit einem erwarteten Anteil von 19,6 % sogar ubertroffen werden kann. Fur die ein-zelnen Sektoren ergeben sich nach der Schåtzung im Aktionsplan fur 2020 ein Anteilvon 15,5 % erneuerbare Energien im Bereich Wårme/Kålte, ein Anteil von 38,6 %erneuerbare Energien bei Strom und ein Anteil von 13,2 % im Verkehrsbereich.Diese Ausbauzahlen stellen keine neuen Ziele der Bundesregierung dar, sondernberuhen als aktuelle Schåtzungen auf einem Szenario und bestimmten Annahmen(z. B. einer deutlichen Steigerung der Energieeffizienz und dass der Ausbau derOffshore-Windenergie planmåfcig verlåuft). Im Hinblick auf das verbindliche Ziel von18 % hat sich die Bundesregierung bereits vor Erstellung des Aktionsplans Sektor-ziele gesetzt und diese in Gesetzen verankert. So sollen bis 2020 mindestens 30 %erneuerbare Energien beim Stromverbrauch und 14 % im Wårmebereich erreichtsein. Diese Sektorziele haben weiterhin Gultigkeit.Die Bundesregierung will im Herbst ein Energiekonzept vorlegen, mit dem sie einePerspektive bis zum Jahr 2050 aufzeigen wird.
Ziele der Landesregierung Schleswig-HolsteinDie Landesregierung hat in ihrem Koalitionsvertrag den Ausbau der erneuerbarenEnergien ins Zentrum der Energiepolitik gestellt. Ziel der Landesregierung ist es, imJahre 2020 einen Anteil von deutlich mehr als 100 % des heimischen Strom-verbrauchsåquivalents aus erneuerbaren Energien zu erreichen.Die Landesregierung Schleswig-Holstein hat im Klimaschutzbericht 2009 ein erstesSzenario fur den Ausbau der erneuerbaren Energien (Stromversorgung) bis 2020formuliert. Dieses wird derzeit gemeinsam vom MLUR und MWV aktualisiert und furdie Wårmeversorgung in Schleswig-Holstein erweitert. Es soli unter Einbindung wis-senschaftlicher Gutachter weiter verfeinert und fortgeschrieben werden. Insofernsteht das Szenario unter Vorbehalt.Nach einem ersten Szenario, das bereits mit dem Klimaschutzbericht 2009 veroffent-licht wurde, ist fur Schleswig-Holstein eine Steigerung des rechnerischen Anteils dererneuerbaren Energien am Endenergieverbrauch bis 2020 auf weit iiber 50 Prozenterreichbar. Das ist mindestens dreimal so viel wie das Ziel, das die Bundesregierungfur Deutschland insgesamt verfolgt.
Rechnerische Versorgungsbeitråge der ErneuerbarenEnergien zum EEV in 202060%50%40%30%20%10%• Wasserkraflt• Geothermie• Photovoltaik• Soiarthermie• Biomasse• Wind Offshore• Wind Onshore
> 57%
* 57% ergeben sich im Szenariomit Stabilisierung des Endener-gieverbrauchs 2020 ggQ. 2005.Bei Senkung des EEV um 11%wie auf Bundesebeneangestrebt resultiert ein Anteilder EE am EEV von 65%.
20%13%
SH 2007
SH 2020
Bund 2020Leitszenario 2009
Quellen:
Bund 2020 - Bundesumweltministerium, Leitstudie Erneuerbare Energien 2008SH 2007 und 2020 - Statistikamt Nord sowie eigene Berechnungen
Ein Grofcteil dieser Entwicklung wird sich im låndlichen Raum abspielen. Geråde inSchleswig-Holstein haben sich Landwirte mehrfach als Pioniere im Bereich der er-neuerbaren Energien erwiesen: Hierwurden die ersten Windråder installiert und im-mer mehr Landwirte erkennen und nutzen die zusåtzliche Einkommensperspektiven,die ihnen der Anbau nachwachsender Rohstoffe fur die stoffliche und energetischeNutzung bietet. Wenn sich Burger vor Ort (beispielsweise iiber Biirgerenergieparksoder Genossenschaften) auch finanziell am Ausbau der erneuerbaren Energienbeteiligen, wird zusåtzlich Akzeptanz geschaffen und eine hohere Wertschopfung inder Region erreicht.Basis fur den bisherigen erfolgreichen Ausbau der erneuerbaren Energien ist dasErneuerbare-Energien-Gesetz (EEG), das mittlerweile von 46 Låndern kopiert wurde:Entscheidende Faktoren sind die gesicherte Einspeisevergiitung iiber 20 Jahre, diePflicht des Stromnetzbetreibers zum vorrangigen Anschluss von erneuerbare Ener-gienanlagen und der Vorrang der Einspeisung erneuerbarer Energien vor den fossi-len. Die følgende Tabelle gibt einen Oberblick iiber die aktuelle Vergutung fur Biogas:bis 150 kW11,671,0%17642232bis 500 kW9,181,0%17612232bis 5 MW8,251,0%44
GrundvergutungDegressionEm issionsminderungs bonusNaWaRo-Bonus (Biogas)NaWaRo-BonusGullebonusLandschaftspflegebonusKWK-BonusWårmekonzeptnach EEG 2004Wårmekonzeptnach EEG 2009Technologiebonus
232
B r a n c h e n z a h l e n B i o g a s Quelle: Fachverband Biogas e.V. 2010
2009Anlagenzahl(davon Einspeiseanlagen)installierte elektrischeLeistung in Megawattmit Strom versorgteHaushalte in Mio.Umsatzvolumen in Din Mrd. €Arbeitsplåtze4.984 (30)1.8933,5
Prognose 20105.800 (60)2.3004,3
2,616.000
2,317.000
6.000
5.000
lAnzahl Biogasanlagen=installierte (>tektriscl>e Låsning JMW]
4.000
3.000
2.000
1.000139 159 1862 7 4
Entwicklung Biogasanlagenzahl und installierte elektrischen Leistung (in MW)in DeutschlandQuelle: Fachverband Biogas e.V. 2010
500,0*39*r• H A n z a M Biogasaniagen"*—inst.el. Leistung [MW]450,0400,0350,0300,0250,0200,0150,0100,050,00,0
S
J* • • J* / • • • • / • • • <
•
•*<«
*" •
*
Biogasanlagenzahl und installierte el. Leistung (in MW) nach BundeslåndernQuelle: Fachverband Biogas e.V. 2010
Biogasanlagen in Schleswig-Holstein•••Aktuell rund 320 Biogasanlagen mit einer installierten elektrischen Leistung vonetwa 140 MW (Stand August 2010).Ende 2009: rund 275 Biogasanlagen, installierte el. Leistung etwa 120 MW.Mittelfristig wird mit rund 400 Biogasanlagen gerechnet.
LeistungsklassenDerzeit werden tiberwiegend kleinere Anlagen mit einer Leistung von 100 bis 380 kWgebaut. Einige bestehende Biogasanlagen planen derzeit eine Erweiterung auf 3MW; daneben gibt es Plane fur den Neubau einzelner grofcerer Anlagen von 6 undbis zu 12 MW. Mittelfristig werden vermutlich rund 400 Biogasanlagen Strom undWårme aus Biomasse produzieren.Im Jahr 2009 hat das Gros der Biogasanlagen (149) eine installierte el. Leistung von0,5 bis 1 MW, 102 Anlagen haben eine installierte el. Leistung von 0,2 bis 0,5 MW,41 eine Leistung von weniger als 0,2 MW und sechs Anlagen eine Leistung von mehrals 1 MW.Biogasanlagen in Schleswig-HolsteinAnzahl nach Leistungsklassen350300250
1200N
1200812009
< 150100500
unter 200 kW
^EW200 - 500 kW501 -1.000 kW
> 1.000 kW
Gesamt
installierte elektrische Leistung
s/ l i«T&••
ilvS
ilIIu
N ASP*•r* s
1.-""
I*
*£C O
8oCM
88oQf*£3
idCC
W,,"v^v
28es #
Sw19
CDPC
55O
/£*/
r
"\33K% l
.2
il
?
C<1•\
/":
f £f\i™ W L I "~r/i/o
IIII
u.•o
c
r/ i^a>*«,
lisi..
•scocoO)
s I^
X* i
\ x
i
•ifIS
Ig IS
v^.V
2ic
r*.
ero
siffi n
0)O)jBC
roO)
o._CQ
Im Jahr 2008 wurden ca. 14,5 % der landwirtschaftlichen Nutzflåche in Schleswig-Holstein fur die Energiepflanzenproduktion genutzt:••ca. 50.000 ha Energiepflanzen fur Biogasca. 95.000 ha Raps fiir Biodiesel
Es wird kunftig von einem Flåchenbedarf von 70.000 ha Energiepflanzen fur Biogas-anlagen ausgegangen.Belastbare Zahlen zum aktuellen Anteil der Energiepflanzenproduktion liegen nichtvor, da viele Betriebe auf die im Jahr 2009 letztmalig angebotene Energiepflanzen-pråmie verzichtet haben.Es ist davon auszugehen, dass derzeit knapp die Hålfte des angebauten Griinmaisals Substrat fiir Biogasanlagen genutzt wird.Entwicklung der Maisanbauflåche und Viehbestånde in Schleswig-HolsteinQuelle: Statistikamt NordJahr1984 bis 19921995200020052006200720082009Griinmais (in ha)(Silomais)rd. 50.000rd. 68.000rd. 79.000rd. 102.400rd. 108.000rd. 122.000rd. 131.833rd. 147.569Rinderbestand(in 1.000 Stuck)1.5221.3981.1791.1791.1531.1491.1821.169Schweinebestand(in 1.000 Stuck)1.5731.2691.3671.4791.5051.5201.4951.557
Flåchennutzung fiir die vier wichtigsten Ackerkulturen (in ha)Quelle: Statistikamt Nord Juli 20102008214.86195.39766.058131.833673.247998.1232009190.498114.73367.657147.569667.996992.5812010 (vorl.)210.200114.10047.600184.500696.0001.000.000
WinterweizenWinterrapsWintergersteGriinmaisAckerflåcheLandwirtsch. Nutzflåche
Das Statistikamt Nord weist darauf hin, dass aufgrund neuer rechtlicher und metho-discher Vorgaben die Vergleichbarkeit der Ergebnisse zum Vorjahr (2009) einge-schrånkt ist und dass alle Flåchenkategorien zugelegt haben: Die LandwirtschaftlicheNutzflåche ist auf iiber 1 Mio. ha angestiegen, die Griinlandflåchen haben zuge-nommen. Die endgultigen Zahlen sollen mit den Ergebnissen der Landwirtschaftli-chen Zåhlung im Dezember 2010/Januar 2012 verdffentlicht werden.
Aktuelle TrendsDiskutiert werden:------Fazit•Nachfragezunahme bei Nahrungs- und Futtermitteln sowie bei nachwachsendenRohstoffen bzw. Bioenergie kann zu Nutzungs- und Flåchenkonkurrenzen fuhren.Die Nahrungsmittelproduktion hat immer Vorrang.•Treibstoffe, Wårme und Strom aus Raps, Mais, Zuckerrtiben oder Reststoffenverringern Rohstoffimporte und Treibhausgasemissionen und stårken die Wert-schopfung vor allem im låndlichen Raum.•Aufgrund der schwankenden Preise fur Agrarrohstoffe muss die Landwirtschaftein hohes Interesse daran haben, ihre Produkte in verschiedenen Marktbereichenvermarkten bzw. veredeln zu konnen. Biokraftstoffe und Bioenergieanlagen eroff-nen die Chance, einen neuen und zudem wachsenden Markt zu bedienen unddamit das Agrarpreisniveau insgesamt zu stabilisieren.•Anzustreben ist das Prinzip der Kaskadennutzung. Bei der stofflichen Nutzungwird håufig eine groBere Wertschopfung erzielt und die Produkte konnen am En-de ihrer Lebensdauer noch energetisch genutzt werden.••Die energetische Nutzung von organischen Reststoffen, insbesondere Holz, Strohund Gulle hat Vorrang.Klimaeffiziente Bioenergie-Linien sind vorrangig zu fordern, d.h. hier:Strom- und Wårmegewinnung aus Biogas auf Giillebasis sowie Biogas-Direkteinspeisung in Gasnetze bzw. Nutzung als Kraftstoff.••••Energiepflanzen sind nachhaltig anzubauen und dies ist durch eine Zertifizierungzu belegen.Forschung und Entwicklung zur Bereitstellung von Rohstoffen und technischerOptimierung sind weiter erforderlich.Bedingungen fur die Biogaseinspeisung sind zu verbessern.Biogas ist fiir die Anrechnung auf die Kraftstoffquoten anzuerkennen.okologische Aspekte - KWK-NutzungNachhaltigkeitsanforderungen fur Biogas (Zertifizierung, Klimabilanz)Optimierung des Anbaus (Fruchtfolgen)Optimierung der Ernte / Silierung / LogistikEnergiepflanzenziichtung, „neue" Pflanzen - nicht nur MaisOptimierung der wirtschaftlichen Rahmenbedingungen fur Gasaufbereitung
Basisinformationen zur Biogasanlage Dorpum
Die Biogasanlage Dorpum ist im Eigentum einer achtkopfigen Gesellschaft. Diese setzt sich aus funfVollerwerbslandwirten und zwei Nebenerwerbslandwirten sowie einem Angestellten zusammen. AllePersonen sind ortsansåssig.
Die Biogasanlage findet eine auBergewohnlich hohe Akzeptanz in der Dorfgemeinschaft. Dies ist da-rauf zuruckzufuhren, dass die Projektinitiatoren die Gemeindeverwaltung und die Biirger friihzeitig indie Planungen (beziiglich Standort der Anlage) miteinbezogen haben und diesen attraktive Angebotezur Wårmeversorgung unterbreiteten. Zugleich wurde bei der Standortfestlegung auf eine gute Ver-kehrsanbindung und Verkehrsfiihrung geachtet, die Storungen der Anlieger åulierst gering halt.Und noch eine Besonderheit zeichnet die Anlage aus: Von drei nah gelegenen Milchviehbetrieben(585 GroBvieheinheiten) wird die dort anfallende Gulle zu der Biogasanlage gepumpt und nach de-ren Vergårung wiederum via Pipeline an die Betriebe zuriickgegeben. Auf diese Weise konnen ortlichanfallende Rohstoffe ohne weiter C02-Freisetzung und Larmbelåstigung durch Giilletransport genutztwerden. Bislang wurden noch keine Klagen hinsichtlich Larmbelåstigung oder storenden landwirt-schaftlichen Verkehr laut.
Technische Eckdaten zur Anlage:
Die Biogasanlage hat eine Leistung von 625 kWel und 670 kWth. Jåhrlich werden 10.0001 Mais und10.0001 Gulle vergoren. Das Wårmenetz (Hauptrasse einschlielJlich Nebentrasse) weist eine Langevon 3,5 km mit 55 Anschliissen auf. Insgesamt werden 60-65 Wohneinheiten versorgt. Dies entsprichteiner Anschlussquote von rund 65 % bezogen auf das Dorf.
An die Betreibergesellschaft ist seitens der Gemeinde und mehrerer Burger die Bitte herangetragenworden, weitere Gebåude an das Wårmenetz anzuschliellen (15-20 Neuanschliisse sind geplant).Hierdurch ist eine Erweiterung der Anlage um 250 kW notwendig, die noch in diesem Herbst umge-setzt werden soli. Ein zweiter Fermenter und ein zweiter Nachgårer werden gebaut. Die Technik desneuen Fermenters ist so ausgelegt, dass auch grofce Anteile an Grås und Festmist vergoren werdenkonnen.
Die Kontaktdaten zur Biogasanlage:Riidiger SchmidtTechnischer LeiterDorpum GmbH & Co. KGGliicksburger Weg25821 Dorpum[email protected]
