GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom reformen af den fælles fiskeripolitikmeddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reform af den fælles fi-skeripolitikrapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske ogSociale Udvalg og Regionsudvalget om rapporteringsforpligtelserne i henhold tilRådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæ-redygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitikforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitikforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markeds-ordning for fiskevarer og akvakulturproduktermeddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles fi-skeripolitiks eksterne dimensionKOM (2011) 417, KOM (2011) 418, KOM (2011) 425, KOM (2011) 416 og KOM (2011)424

Resumé

Kommissionen fremlagde sin reformpakke til den fælles fiskeripolitik den 13. juli 2011. Pak-ken består af ovennævnte forslag og meddelelser. Senere i efteråret suppleres pakken medendnu et forslag til et finansielt instrument til at understøtte den fælles fiskeripolitik for perio-den 2014-2020 som erstatning for de nuværende støtteforanstaltninger (Den Europæiske Fi-skerifond (EFF) og andre støtteforanstaltninger til blandt andet kontrol og dataindsamling).Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighed udgør omdrejnings-punktet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi1.

BaggrundKommissionen fremlagde den 13. juli 2011 ovennævnte forslag, rapport og meddelelser. For-slag, rapport og meddelelser er oversendt til Rådet den 18. juli 2011 i en dansk sprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.NærhedsprincippetKommissionen anfører, for så vidt angår bestemmelser om bevarelse af levende marine res-sourcer, at disse henhører under et område, hvor EU har enekompetence, hvorfor nærheds-princippet ikke anvendes dér.Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlæggestrategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhørerunder et område, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Grundlaget for flerårigenationale strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvori der tageshensyn til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i detilstødende medlemsstater.Kommissionen anfører endelig, at bestemmelser om den fælles markedsordning henhører un-der et område, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Blandt målene for den fællesmarkedsordning er større konkurrenceevne i EU's fiskeri- og akvakulturerhverv, større gen-nemsigtighed på markederne og et mere ensartet konkurrencegrundlag for alle produkter, derafsættes i EU. Hvis disse mål skal nås, er det ifølge Kommissionen påkrævet, at foranstaltnin-gerne, deriblandt organisering af erhvervet, herunder foranstaltninger til stabilisering af mar-kedet og handelsnormer, og krav til forbrugeroplysning, er ensartede over hele EU.Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i for-slaget.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idetman kan tilslutte sig Kommissionens begrundelser.Formål og indholdKommissionen fremlagde sin reformpakke til den fælles fiskeripolitik den 13. juli 2011. Pak-ken består af ovennævnte forslag, rapport og meddelelser. Senere i efteråret suppleres pakkenmed endnu et forslag til et finansielt instrument til at understøtte den fælles fiskeripolitik forperioden 2014-2020 til erstatning for de nuværende støtteforanstaltninger (Den EuropæiskeFiskerifond (EFF) og andre støtteforanstaltninger til blandt andet kontrol og dataindsamling).

De vigtigste elementer i Kommissionens meddelelser, rapport og forslag er følgende:

Meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik

Kommissionens meddelelse om reformen indeholder hovedlinjerne i hele reformpakken.Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighed udgør omdrejnings-punktet, ligesom reformen skal bidrage til EU’s 2020-strategi.Forvaltningen af fiskeriet skal følge en økosystem- og forsigtighedstilgang og skal genereltske på grundlag af flerårige forvaltningsplaner, der ikke som i dag er baseret på enkelte arter,men derimod skal baseres på fiskerier og de pågældende økosystemer. Målet er, at alle be-stande senest i 2015 skal fiskes bæredygtigt på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte),hvilket skal bidrage til at opnå god miljøtilstand i overensstemmelse med Havstrategidirekti-vets2mål.Kommissionen ønsker en gradvis introduktion af en landingsforpligtelse frem til 2016 medhenblik på at eliminere udsmid (discard). Dette vil blive ledsaget af krav om fuld dokumenta-tion af fiskeriet.Kommissionen foreslår indførelse af et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandelefor fartøjer over 12 meter og for trukne redskaber. Kommissionen begrunder dette med, aterfaringer har vist, at et sådant system kan reducere kapaciteten i fiskeriet. Omsættelighedenskal kun gælde internt i de enkelte medlemsstater. Dog kan den enkelte medlemsstat vælge attillade handel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.Kommissionen finder også, at der bør sikres bedre sammenhæng mellem de forskellige poli-tikker, som påvirker hav- og kystområderne. Vigtigheden af socialt og økonomisk velfunge-rende kystsamfund fremhæves.Kommissionen fremhæver endvidere vigtigheden af, at forvaltningen baseres på pålideligvidenskabelig rådgivning, og at en forudsætning herfor er fyldestgørende og korrekte data.Medlemsstaterne har her en væsentlig forpligtigelse til at foretage dataindsamling, samt for-anstalte forsknings- og udviklingsprogrammer, blandt andet henset til de givne EU-rammerherfor.Akvakultur fremhæves som en vigtig sektor, og reformen indeholder krav om, at medlemssta-terne udarbejder nationale strategiplaner for udvikling af deres akvakulturerhverv. Endvidereforeslås oprettelse af et nyt rådgivende råd for akvakultur.2

Fremtidig finansiel støtte skal udformes, så den målrettes til at understøtte den fælles fiskeri-politiks mål.Markedsføring med forstærket fokus på forbrugernes interesser og ønsker om informationudgør også et væsentligt element i reformen, ligesom producentorganisationernes rolle i rela-tion til produktion og markedsføring skal styrkes inden for den nye fælles markedsordning.I forhold til beslutningsstruktur foreslår Kommissionen en regionaliseret tilgang. Dette inde-bærer, at overordnede politiske centrale beslutninger bibeholdes på EU-niveau, mens med-lemsstaterne i samarbejde inden for en region får mulighed for at fastsætte fiskeriforvaltnings-tiltag til implementering af de overordnede beslutninger. De rådgivende råds rolle skal ifølgeKommissionen udvides, således at de blandt andet skal rådgive medlemsstater vedrørende dedecentrale beslutninger.Den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik skal være i overensstemmelse med deprincipper og mål, som fastlægges internt for EU, herunder sikring af bæredygtighed af fiske-bestande og de marine økosystemer.

Rapport om afrapporteringsforpligtelser i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002

af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i

den fælles fiskeripolitik

Kommissionens rapport indeholder oplysninger om resultaterne af visse foranstaltninger, somer gennemført inden for den fælles fiskeripolitik siden den seneste reform i 2002. Følgendehovedelementer kan fremhæves:

Bevaring og bæredygtighed

EU har siden 2002 fastsat forvaltningsplaner for 25 % af berørte fiskebestande (i antal) og 80% af de totale fangster (i tons). I 2004 introducerede EU som noget nyt fastsættelse afTAC’er3for de vigtigste dybhavsarter, og TAC’er for dybhavsarter er siden da blevet fastsathvert andet år.EU har derudover vedtaget nye tekniske regler i Østersøen og bevaringsforanstaltninger iMiddelhavet. Der er indført et highgrading4forbud gældende for Atlanterhavet, Nordsøen ogØstersøen fra 2010.Siden 2006 har Kommissionen årligt præsenteret sin politikerklæring om dens årlige forslagom fiskerimuligheder med henblik på at skabe gennemsigtighed i Kommissionens forslag tilTAC = Total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.High-grading er økonomisk discard, dvs. udsmid af fisk der lovligt kan landes til fordel for fisk med en størremarkedspris.43

de konkrete fiskerimuligheder. Det nævnes, at der er sket visse fremskridt for så vidt angårniveauerne for TAC’er vedtaget af Rådet sammenholdt med de bæredygtige fangstniveauer.Kommissionen konkluderer i sin rapport,at flerårige forvaltningsplaner som led i TAC-fastsættelse er effektive ved at have et lang-sigtet forvaltningsperspektivat 2002-reformen ikke i tilstrækkelig grad har kunnet løse problemerne med overfiskeriat den nye fælles fiskeripolitik skal sikre de rette redskaber med henblik på at integrereøkosystemtilgangen fuldt ud.

Tilpasning af flådekapacitet

På trods af medlemsstaternes overholdelse af de overordnede begrænsninger for flådekapaci-tet i perioden siden 2002 er der fortsat klare indikationer på en overkapacitet i EU-flåden.Kommissionen anser tonnage for en pålidelig kapacitetsindikator, mens fiskerfartøjers motor-kraft giver anledning til problemer i relation til underdeklarering – og som følge heraf ifølgeKommissionen gør troværdig vurdering af flådekapaciteten vanskelig. Kapacitetspolitikken erfor statisk, idet der kun opereres med et nominelt loft uden nogen mål for reduktion. Som føl-ge af teknologiske fremskridt fører et statisk nominelt loft for fartøjer til overkapacitet på sigt.Der har vist sig store problemer med at fastsætte klare kriterier for flådestørrelse samt for ba-lancen mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder.

12-sømile regimet

12-sømile regimet er en integreret del af den fælles fiskeripolitik. Regimet giver mulighed for,at en medlemsstat kan begrænse andre medlemsstaters adgang til farvand indtil 12 sømil fraden pågældende medlemsstats basislinjer med forbehold for historiske rettigheder/nabostats-aftaler.Kommissionen konkluderer, at der siden 2002 ikke har været problemer med regimet, og an-befaler, at det fortsætter uændret.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik

Kommissionen har fremlagt forslag til en ny forordning om den fælles fiskeripolitik (”grund-forordningen”), idet Kommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning medhenblik på:at præcisere den fælles fiskeripolitiks målat skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitikat bevare de levende marine ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvalt-ningen og ved at eliminere udsmidat støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitik

Overordnede bestemmelser

MålDen fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt,økonomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt, og bidrage til fødevareforsyningssik-kerheden.Forslaget indeholder en mere stærk og tydelig henvisning til forsigtighedsprincippet end hidtilog anvendelse af en økosystemtilgang. Endvidere er det anført, at målet er at sikre opnåelse afMSY-mål senest i 2015.Der henvises til, at kravene i EU’s miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.

Forvaltningsforanstaltninger

Landingsforpligtelse og fangstkvoter og fuld dokumentationDer indføres landingsforpligtelse i tre trin (2014-2016) i form af krav om landing af specifiktopregnede arter. Det første trin senest fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andetmakrel, sild, hestemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almin-delig tun og sværdfisk. Det næste trin senest fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Detsidste trin senest fra 1. januar 2016 er blandt andet kuller, hvilling, havtaske, rødspætte, sej,lubbe, rødtunge, pighvar, slethvar og visse dybhavsarter. Dette kombineres med krav om fulddokumentation af fiskeriet.Der foreslås fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestan-de, som er omfattet af landingsforpligtelsen, på basis af den bedste tilgængelige videnskabeli-ge rådgivning. Fangster under denne mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejd-ning af fiskemel eller foder til selskabsdyr.Det foreslås, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form afTAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig kan reservere fiskerimuligheder til bifangster.

Omsættelige fiskerimulighederMedlemsstaterne skal etablere et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele (kvo-ter og fiskeriindsats) senest den 31. december 2013 for fiskerfartøjer på 12 meter og deroverog for alle fiskerfartøjer under 12 meter med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan vælgeeventuelt også at udbrede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter, som anvender andre red-skaber. Medlemsstaterne kan tilbagekalde de omsættelige fiskekvoteandele med et varsel påmindst 15 år, eller de kan begrænse de omsættelige fiskekvoteandeles gyldighed til en periodepå mindst 15 år. Medlemsstaterne kan tilbagekalde omsættelige fiskekvoteandele med korterevarsel, hvis det fastslås, at indehaveren af andelene har begået en alvorlig overtrædelse. Fi-skerfartøjer må kun fiske, hvis de er i besiddelse af tilstrækkelige mængder individuelle fiske-rimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fiskekvoteandele kan fuldteller delvist handles og lejes inden for en medlemsstat. En medlemsstat kan vælge at tilladehandel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.Forvaltning af fiskerikapacitetDer bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten tilfiskerimulighederne. Der fastsættes som hidtil fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat.Imidlertid kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som eromfattet af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele for de pågældende fiskerikapacitets-lofter.

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Det anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil bl.a. at skulle reducerefangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, bl.a. også kan omfatte restriktioneraf fiskeredskabers udformning, herunder foranstaltninger, der skal øge selektiviteten ellerbegrænse fiskeriets indvirkning på havbunden. Endelig kan der fastsættes specifikke foran-staltninger til begrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemer og andre tekniske foran-staltninger til beskyttelse af den marine biodiversitet.Det fastsættes, at fiskeriet i særlige beskyttelsesområder (jf. habitatdirektivet5og havstrategi-direktivet) gennemføres af medlemsstaterne på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning påsådanne områder begrænses. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakterfor at fastsætte hvilke fiskerirelaterede foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse fiske-riets indvirkning på særlige bevarelsesområder.

Dataindsamling

Der fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fast-sættes der bl.a. krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab. Der stilles krav5

om koordination på nationalt plan af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data tilfiskeriforvaltning og om koordination af dataindsamling med andre medlemsstater i sammeregion.

Akvakultur

Med henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremmeaf akvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at Kommissionen senest i 2013 skal udarbejdeikke-bindende strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling afakvakultur. Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan forudvikling af akvakultur på deres område.

Den eksterne dimension

Der indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form afopstilling af overordnede principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’sdeltagelse i internationale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationerog fiskeriaftaler med tredjelande med finansiel modydelse fra EU6. Det understreges, at EU’sforhandlingsposition skal baseres på bedst tilgængelig videnskabelig rådgivning med henblikpå, at fiskeressourcer opretholdes på eller genoprettes til MSY-mål (maksimalt bæredygtigtudbytte). Princippet om, at der alene må fiskes på et overskud indskrives i bestemmelserne.

Beslutningsprocedurer

RegionaliseringDer fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre beva-rings- og forvaltningsforanstaltninger i form af implementering af flerårige planer og tekniskeregler. Hensigten er, at foranstaltningerne træffes gennem et samarbejde mellem medlemssta-terne (i de forskellige havområder) med henblik på at sikre, at de opstillede mål i flerårigeplaner og målene for tekniske regler nås.Rådgivende RådDer er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”rådgivende råd”, idet der sam-tidig introduceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremmeakvakulturens rolle i den fælles fiskeripolitik og et rådgivende råd for Sortehavet. De rådgi-vende råds rolle vil som hidtil forblive rådgivende. Der indføres en bestemmelse om, atKommissionen og relevante medlemsstater har pligt til at besvare henvendelser fra de rådgi-vende råd inden for rimelig tid.Det anføres, at rådgivende råd kan fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvalt-ning og akvakultur til Kommissionen eller berørte medlemsstater og ligeledes underrette disseom problemer i forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetence-6

område. Endvidere kan de som noget nyt i tæt samarbejde med forskere bidrage med indsam-ling, fremskaffelse og analyse af data, som er nødvendig for udvikling af bevaringsforanstalt-ninger.

Andre bestemmelser

GebyrfinansieringDer foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på mindst 12meter skal bidrage forholdsmæssigt til udgifterne til gennemførelse af EU’s fiskerikontrolord-ning.Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansielstøtteEU’s finansielle støtte skal være betinget af såvel medlemsstaternes som støttemodtagernesoverholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gen-nemførelsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en hø-ring af eksperter i medlemsstaterne.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markedsordning for

fiskerivarer og akvakulturprodukter

Kommissionens forslag til ny markedsordning skal bidrage til målene for den nye fælles fi-skeripolitik. Markedsordningen vil bl.a. fokusere på følgende mål:forbedre markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksisstyrke konkurrenceevnen i erhvervet i EU og forøge markedspotentialet for EU-produktergøre markederne mere gennemsigtigereducere administrative byrder samt tilstræbe regelforenkling.Organisation af industrienProducentorganisationernes rolle styrkes. De oprettes fortsat på frivillig basis. Deres opgavevil i højere grad omfatte at sikre, at deres medlemmers aktiviteter udføres på en bæredygtigmåde.Brancheorganisationer indgår som hidtil i forordningen, men der omtales som noget nyt etmål om at fremme produkter gennem blandt andet certificering.Som hidtil er der visse regler om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorgani-sationer, ligesom reglerne kan udvides til også at omfatte ikke-medlemmer.

Der skal også fortsat udarbejdes produktions- og afsætningsplaner, som producentorganisati-onerne forelægger for de ansvarlige nationale myndigheder med henblik på realiseringen afmålene i den fælles fiskeripolitik.Den hidtidige interventionsordning med flere støtteordninger begrænses fremover til én, nem-lig en oplagringsmekanisme. Ordningen indebærer mulighed for at opkøbe fiskerivarer, nårpriserne er faldet til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt.Ordningen med økonomisk støtte til udtag af fisk afskaffes helt.Handelsnormer og forbrugerinformationReglerne for handelsnormer skal som hidtil nærmere fastsættes. Mindste handelsstørrelserfastsættes, så de er i overensstemmelse med bevarelsesreferencestørrelserne i grundforordnin-gen, ligesom der kan fastsættes regler for specifikationer for fiskekonserves.Forbrugerinformation blev indført med markedsordningen af 2000. I forslaget er der krav omlandingsdato for fiskerivarer og ”høsttidspunkt” for akvakulturprodukter, samt oplysning om,hvorvidt varen er fersk eller har været frosset. Der kan også oplyses et mere præcist fangstom-råde end de meget store FAO-områder.Der indføres en ny regel om supplerende frivillig information, der skal tage højde for nyemærkningsformer, blandt andet bæredygtighedsmærkning m.v. Om nødvendig kan Kommis-sionen fastsætte minimumskriterier.EU-markedsinformationDer foreslås et styrket EU-overvågningssystem, der har til hensigt at tilføre alle (myndighederog erhverv) større viden om markedssituationen og dermed også at kunne håndtere og forudsemarkedsudviklingen på et mere sikkert grundlag.Handel med tredjelandeReglerne om handel med tredjelande, som indgår i den gældende fælles markedsordning, oghvori der findes bestemmelser om blandt andet markedsforsyning, herunder væsentlige told-suspensioner om eksempelvis torsk og rejer, udgår af forordningen.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gen-nemførelsesinstrument.

Meddelelse om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik

Grundprincipper

Overordnet fremfører Kommissionen, at den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitikskal være i overensstemmelse med de principper og mål, som politikken fastlægger internt forEU, herunder sikring af bæredygtighed af fiskeressourcer og de marine økosystemer. Det erKommissionens forventning at der efter reformen udvikles en ny generation af ”BæredygtigeFiskeriaftaler”.Langsigtet bæredygtig udvikling over hele verdenEU er en aktiv deltager i fiskerier over hele verden, både i kraft af selve flåden, men også ikraft af investeringer, bilaterale aftaler og medlemskaber i regionale fiskeriforvaltningsorga-nisationer. Ligeledes er EU et af de væsentligste markeder for importeret fisk fra hele verden.EU’s centrale rolle i internationalt fiskeri og det forhold, at en lang række af verdens fiskebe-stande ifølge FAO er enten fuldt udnyttede eller overudnyttede, pålægger ifølge Kommissio-nen EU et væsentligt ansvar for at tage hånd om beskyttelse og bæredygtig forvaltning af in-ternationale fiskeressourcer. EU bør derfor også fremme dialogen med essentielle partnere påverdensmarkedet som blandt andet USA og Japan med henblik på udvikling af en fælles til-gang i verden til bekæmpelse af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri).For at styrke forvaltningen af fiskeressourcerne og forbedre arbejdet i de regionale fiskerifor-valtningsorganisationer skal EU:arbejde for at fremme bæredygtige fiskerier overalt og tage hånd om afgørende problem-stillinger, heriblandt bekæmpelse af IUU og en reduktion af overkapacitetføre an i arbejdet med at styrke de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer på følgendeområder:oforbedret dataindsamling og styrket videnskabeligt grundlag for beslutningeroforbedret kontrol og regeloverholdelseotilpasning af kapacitet i overensstemmelse med ressourcegrundlagetoforbedrede beslutningsprocesserointroduktion af adgangsbetaling til områderne på åbent hav.arbejde for bedre integration af fiskeri, udvikling, miljø, handel og andre politikområdermed henblik på at styrke bæredygtig og ansvarlig forvaltning.Bilaterale fiskeriaftalerInternationale aftaler mellem EU og tredjelande skal ifølge Kommissionen fortsat være ud-gangspunktet for EU-flådens fiskeri i tredjelandes farvande.Med henblik på at fremme langsigtet bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og fremmegod forvaltning og bæredygtig udvikling i fiskerisektoren skal EU i fremtidige fiskeriaftaler:basere aftalerne på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning vedrørende densamlede fiskeriindsats i de omfattede farvande

UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse til forslagene foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet skalikke udtale sig om meddelelserne, men det forventes, at Europa-Parlamentet vil fremlægge enudtalelse om meddelelserne på eget initiativ.Det Økonomiske og Sociale Udvalgs (ØSU) og Regionsudvalgets udtalelser foreligger endnuikke.KonsekvenserForslagene kan have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. Deelementer, som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstungevil være indførelse af landingsforpligtelse og en ny regionaliseret tilgang i beslutningsproce-durerne. Endvidere vil der formentlig kunne være statsfinansielle konsekvenser i relation tilkrav til dataindsamling og kontrol. Endelig vil en efterfølgende implementering af blandt an-det nye forvaltningsplaner og miljøforanstaltninger som led i opfyldelsen af den nye grund-forordnings mål kunne indebære statsfinansielle konsekvenser. En introduktion af og over-gang til nye forvaltningsforanstaltninger vil på kort sigt kunne forventes at indebære statsfi-nansielle konsekvenser. På længere sigt forventes det imidlertid, at der vil være mulighed forforenklinger i andre dele af reguleringen, herunder forenklinger i eksisterende elementer ikontrollen. Den nye bestemmelse om støttebetingelser forventes desuden at have administra-tive konsekvenser for det offentlige.Forslagene forventes at kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser forerhvervet på kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse, herundermarkedstilpasninger relateret hertil, og ophør af udtagningsordningen for fisk i den fællesmarkedsordning. På længere sigt forventes det imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtje-ning som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Den nye bestemmelse om støttebetingelservil også have konsekvenser for erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.

Forslagene kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af26. september 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27.december 2009, lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.HøringDe foreløbige forventninger til reformpakken har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbin-delse med møde i udvalget den 29. juni 2011. Efter forslagenes fremlæggelse har sagen end-videre været udsendt i skriftlig høring i §5-udvalget.Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med en række umiddelbare og generellebemærkninger. Generelt er Danmarks Fiskeriforening positiv over for en reel reform af denfælles fiskeripolitik og finder, at der er gode elementer i Kommissionens forslag. Samtidig ervurderingen, at der også er meget, som kan blive bedre, og at reelle og holdbare forbedringerkun kan opnås ved samarbejde med fiskerierhvervet.For så vidt angår Kommissionens forslag om landingsforpligtelse anfører Danmarks Fiskeri-forening, at hvis den fælles fiskeripolitik skal reformeres i den retning, er det helt afgørende,at landingsforpligtelsen med tilknyttet dokumentationskrav ikke blot medfører flere kontrol-krav og byrder for erhvervet, men reelt indebærer overgang til en ny fiskeripolitik, hvor denomtalte forvaltning er ledsaget af: Kvoteforhøjelser med ”discardandelen”, væsentligt forøgetkvotefleksibilitet fra år til år, fjernelse af indsatsregulering, fjernelse af de tekniske bevarings-foranstaltninger, fjernelse af en række kontrolregler og passende overgangsforanstaltninger og–perioder.Danmarks Fiskeriforening er positiv over for, at fiskeriet fremover i større omfang reguleresaf flerårige forvaltningsplaner. Planerne skal dog på centrale punkter indeholde en højere gradaf fleksibilitet end hidtil. Hvad angår forvaltningsplaner baseret på fiskerier og økosystemerog ikke kun enkelte bestande, er det ifølge foreningen vigtigt at sikre, at sådanne planer ikkeforrykker den relative stabilitet, ligesom der kan opstå fordelingsmæssige problematikkermellem konkurrerende fiskerier.En væsentlig forudsætning for reformen er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at der besluttesog arbejdes med realistiske tidshorisonter. Med den eksisterende viden, er det for eksempelefter foreningens opfattelse ikke realistisk allerede i 2015 at nå frem til en situation, hvor allebetydende arter skal forvaltes efter MSY-princippet.Danmarks Fiskeriforening finder, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele til reguleringaf fiskeriet fortsat bør være national kompetence. Det understreges, at det under alle omstæn-digheder er væsentligt, at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende for regu-leringen af dansk fiskeri.

I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og andre forpligtelser i rela-tion til miljølovgivning med konsekvenser for fiskeriet understreger Danmarks Fiskerifor-ening vigtigheden af inddragelse af erhvervet.En overordnet koordinering af dataindsamling i EU vil efter Danmarks Fiskeriforenings me-ning være vigtig for at sikre en velfungerende fælles fiskeripolitik. Det er ifølge foreningen enafgørende forudsætning, at medlemslandene afsætter tilstrækkelige midler til dataindsamlin-gen.Danmarks Fiskeriforening afviser forslaget om indførelse af gebyrbetaling i relation til med-lemsstaternes udgifter til håndhævelse af EU’s fiskerikontrolordning blandt andet med hen-visning til, at det alene flytter penge bort fra fiskerierhvervet og reducerer EU’s og eventueltmedlemslandenes incitament til at gennemføre forenkling og effektivisering af EU’s fiskeri-kontrolpolitik.Danmarks Fiskeriforening stiller sig positivt over for en styrkelse af de rådgivende råds rolle.Forslaget om ophør af den nugældende interventionsordning med støtteopkøb i den fællesmarkedsordning vil ifølge Danmarks Fiskeriforening særligt for de mindre fartøjer få negativeøkonomiske konsekvenser. Den nuværende ordning beskytter for et yderst beskedent beløbikke mindst de mindste og kystnære fartøjer, der er fuldt afhængige af de givne afsætningsmu-ligheder på auktionerne. Såfremt en ny markedsordning ikke inkluderer en interventionsord-ning med støtteopkøb, finder Danmarks Fiskeriforening, at der skal gives mulighed for, at derkan etableres frivillige, egenfinansierede udtagningsordninger i producentorganisationerne ide enkelte medlemsstater. Foreningen finder, at den nuværende udtagningsordning også vilvære af stor betydning for en eventuel overgang til et fiskeri med fuld dokumentation og lan-dingsforpligtelser, idet den kan være med til at sikre at overgangen sker mindre økonomisksmertefuldt for den enkelte fisker. Det bemærkes, at også afsætningsleddene vil skulle igen-nem en større omstillingsproces, hvis politikken ændres. En oplagringsmekanisme, som Kom-missionen foreslår, kendes ifølge foreningen i princippet i andre medlemslande særligt forpelagiske bestande, men ikke i Danmark, og de hidtidige erfaringer i andre medlemslande harikke været positive, idet lagre blot har medvirket til at fastholde lave priser på markedet i enlængere periode.I relation til den eksterne dimension i fiskeripolitikken finder Danmarks Fiskeriforening, at denordlige tredjelandsaftaler fortsat har stor betydning i relation til balancen i fordelingen affiskerimulighederne mellem medlemslandene. Det er i den sammenhæng vigtigt at sondremellem de nordlige tredjelandsaftaler og de sydlige partnerskabsaftaler.Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening, at en eventuel gennemførelse af Kommissio-nens forslag vil få betydelige administrative og negative økonomiske konsekvenser for fiske-

rierhvervet. Det følger særligt af forslaget om landingsforpligtelse og tilknyttet dokumentati-onskrav. Ophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles markedsordning vil også særligtfor de mindre fartøjer få negative økonomiske konsekvenser. Samlet må reformpakken sam-men med en række andre tiltag i fiskeripolitikken efter foreningens opfattelse forventes atresultere i en fortsat reduktion i antallet af erhvervsfiskerfartøjer med regionaløkonomiskekonsekvenser til følge. Danmarks Fiskeriforening efterlyser i den sammenhæng en økonomiskanalyse af, hvad det vil koste at indføre et fangstkvotesystem med fuld dokumentation. Af-slutningsvist bemærker foreningen, at det ikke kan forventes, at”erhvervet kan opnå øgetindtjening som følge [af] et langsigtet bæredygtigt fiskeri”,idet det henvises til, at erhvervsfi-skeriet allerede i dag bevæger sig mod et bæredygtigt fiskeri for flere og flere bestande, og atdet ikke i sig selv giver en ”øget indtjening”.Danish Seafood Association understreger i relation til den fælles markedsordning vigtighedenaf virksomhedernes forsyninger med tilstrækkelige råvarer af høj kvalitet på de rette tidspunk-ter, og i lyset heraf finder foreningen det vigtigt, at der løbende arbejdes for øget liberaliseringaf importen. Foreningen finder det i den sammenhæng særdeles vigtigt, at der åbnes for enhurtigere adgang end hidtil til tilpasning til den aktuelle situation af toldtariffer og –kontin-genter. Foreningen er positivt indstillet over for ophør af udtagningsordningen. Samtidig erforeningen skeptisk over for en oplagringsordning, som kræver, at fisken bliver indfrosset.Der henvises blandt andet til, at det er vanskeligt at se, hvordan frosne fisk igen skal kunneindbringe en markedspris på linje med ferske fisk, idet fiskeproducenter vil få forhøjede pro-duktionsomkostninger til optøning af den frosne fisk. I stedet for en oplagringsordning så Da-nish Seafood Association hellere en fuld liberalisering af priserne på de arter, der i dag er om-fattet af udtagningsordningen. I relation til producentorganisationernes rolle er det DanishSeafood Associations holdning, at enhver form for markedsføring fortsat bør ske i et tæt sam-arbejde på tværs af branchen og ikke varetages selvstændigt af producentorganisationer.Danish Seafood Association støtter i relation til den nye grundforordning en gradvis overgangtil fangstkvoter med fuld dokumentation af fiskeriet. Det anses for væsentligt, at der i forbin-delse med overgangen indbygges incitamenter til fiskerne, for eksempel i form af højere kvo-ter. Foreningen stiller sig uforstående over for restriktioner for brug af fisk under mindsterefe-rencestørrelser til konsum. Danish Seafood Association hilser flerårige forvaltningsplaner,hvor fokus flyttes fra enkeltbestande til fiskeribaserede planer, velkomne. Det bemærkes dog,at alle arter i fiskeribaserede planer, der omfatter mange arter, ikke kan tilgodeses. Det børderfor efter foreningens opfattelse på forhånd afklares, hvilken eller hvilke arter der skal do-minere i et givent økosystem. Danish Seafood Association ønsker i en sådan situation at til-skynde til, at konsumfisk prioriteres frem for industrifisk, og i tilfælde hvor en prioriteringmellem konsumfisk er nødvendig, at der i høj grad skelnes til industriens forsyningssituation.Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle godemålsætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjter til at opnå målsæt-

ningerne. Greenpeace finder endvidere, at den miljømæssige dimension skal være den over-ordnede præmis for en reformeret fiskeripolitik. Det er ifølge Greenpeace miljøreglerne, derbør danne grundlag for fiskeripolitikken – og ikke omvendt; det vil sige at målet i fiskeripoli-tikken bør være i overensstemmelse med målene i Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet.Det bærende princip bør være en økosystembaseret tilgang, og dette må betyde, at fiskeripoli-tikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kun de kommercielle. Kvotereguleringen skal så-ledes ifølge foreningen også tage højde for en økosystemtilgang med henblik på at få afdæk-ket fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Et udsmidsforbud bør ligeledes indebære,at alt skal med i land.Greenpeace anfører, at overkapaciteten i den europæiske flåde bør reduceres til et niveau,hvor kapaciteten er i overensstemmelse med den tilrådelige fangst. Retten til at udøve et fiske-ri bør ifølge Greenpeace ses som et privilegium og bør derfor gives til de fiskere, der har denlavest mulige påvirkning af det miljø, det agerer i, samt til de fiskerier, der opererer og bidra-ger til lokale kystsamfund.Det understreges af Greenpeace, at der skal indbygges incitamenter til at skifte til eller forbli-ve i de redskabskategorier, der samlet set er bedst i forhold til den samlede påvirkning af mil-jø, havnatur og fiskebestande. Uden politisk styring af den nødvendige kapacitetstilpasning vildette ifølge foreningen ikke ske. En kategorisk indførelse af omsættelige fiskekvoteandele vilifølge Greenpeaces opfattelse heller ikke give dette resultat. I relation til introduktionen afobligatorisk omsættelige fiskekvoteandele i medlemsstaterne bemærker Greenpeace supple-rende, at fisk må ses som en naturressourcer og som sådan en offentlig værdi, som den enkeltefisker for et givent tidsrum kan få rettigheder til at udnytte, men derimod ikke bør kunne få etegentligt ejerskab til.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformfor-slag, men også væsentlige mangler. Der er ifølge foreningen behov for flere steder at arbejdeyderligere med mere konkrete tiltag, ansvar og tidsfrister. WWF værdsætter den klare forplig-telse om at genoprette og bevare bestandene over det niveau, der kan producere det maksima-le bæredygtige udbytte.WWF finder, at den nye fiskeripolitik skal tage hensyn til miljøpolitiske målsætninger, herun-der EU’s Havstrategidirektiv, og hilser det i den sammenhæng velkomment, at der i grundfor-ordningen er en henvisning til integration af miljølovgivningen i forslaget. Der bør dog efterWWF’s opfattelse skabes yderligere eksplicit henvisning til havstrategidirektivet og målsæt-ningen om god miljøtilstand.Foreningen hilser en forvaltning med øget anvendelse af flerårige forvaltningsplaner vel-kommen, og pointerer at netop forvaltningsplanerne er et instrument, som bør anvendes aktivti forhold til at opfylde blandt andet Havstrategidirektivets mål. En decentralisering af forvalt-

ningen og brugen af interessenter på regionalt niveau i forbindelse med udarbejdelse og im-plementering af forvaltningsplanerne, bør imidlertid efter WWF’s opfattelse også indgå i for-slaget.WWF ser meget positivt på EU’s ønske om at stoppe udsmid. Ifølge WWF er det imidlertidbekymrende, at forslaget koncentrerer sig om selve forbuddet, snarere end at finde løsningermod udsmid for eksempel anvendelse af mere selektive fangstmetoder.WWF mener ikke, at der er en klar vision for at tilpasse flådekapaciteten til de disponible fi-skeressourcer. WWF støtter en bred brug af rettighedsbaseret forvaltning som en del af enregulering, men mener der er en række problemer med den foreslåede model om obligatoriskomsættelige fiskekvoteandele. Det bemærkes, at Kommissionen foreslår et enkelt redskab derskal bruges i alle europæiske fiskerier, selvom der ville være behov for forskellige modellerog systemer i de enkelte fiskerier. Dernæst mangler forslagets model ifølge foreningen foran-staltninger mod koncentration af flåden på bestemte fartøjer.For så vidt angår den eksterne dimension, finder WWF det skuffende, at reguleringen er redu-ceret til nogle få vage udsagn, og at der mangler klare mål, foranstaltninger og tidsfrister.Med hensyn til akvakultur ser WWF med bekymring på det fokus, der er i forslaget på atfremme akvakultur og opfordringen til opførelse af faciliteter i kystnære områder. Enhverhenvisning til akvakultur ifølge WWF begrænses til regulering, snarere end udvikling, afbranchen.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringenoverordnet arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fi-skeripolitikken i en bred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunderimplementering af Havstrategidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse afudsmid samt introduktion af et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.Regeringen arbejder for, at det finansielle instrument understøtter målsætningerne i den fællesfiskeripolitik, herunder at bidrage til opfyldelse og opretholdelse af god miljøtilstand i medføraf bl.a. Havstrategidirektivet, samt gunstig bevaringstilstand i Habitatdirektivet og at skabekonsistens med den integrerede maritime politik og andre EU-politikker, idet forhandlingerneherom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.

Regeringen finder desuden, at den fælles markedsordning skal reformeres grundlæggende,således at den finansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støt-ter fiskevarernes og sektorens konkurrenceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt påsamrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.Generelle forventninger til andre landes holdningerBlandt medlemsstaterne er der bred enighed om, at politikken på en lang række punkter skalreformeres og særligt med fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerende fælles fi-skeripolitik. En lang række medlemsstater støtter generelt fokus på en bæredygtig fiskeripoli-tik. Ligeledes finder de fleste medlemsstater, at der er behov for at tilpasse beslutningsstruktu-rerne i den fælles fiskeripolitik, således at fokus på højeste politiske niveau (Rådet og Europa-Parlamentet) rettes mod strategi og langsigtede mål for forvaltningen.En række medlemsstater lægger endvidere stor vægt på hensynet til socioøkonomiske konse-kvenser af reformen, herunder særligt for det kystnære fiskeri. En række medlemsstater støtteret forbud mod udsmid, ligesom flere medlemsstater støtter målet om maksimalt bæredygtigtudbytte (MSY) i 2015. En række medlemsstater er imidlertid skeptiske over for obligatoriskintroduktion af individuelle omsættelige fiskeandele i de enkelte medlemsstater, ligesom enrække medlemsstater fremhæver akvakultur.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf. samlenotat oversendt den 30. juni 2011.