Baggrund for genopretningsplanenDanmarks Tekniske Universitet (DTU) har siden fusionen mellem universitetet og det tidligere Dan-marks Fødevareforskning (DFVF) i 2007 kunnet konstatere betydelige årlige underskud på DTU Vete-rinærinstituttet (DTU Vet). Afledt af fusionen mellem DTU og Danmarks Fødevareforskning fik DTU i2008/09 etableret åbningsbalancer på det tidligere DFVF, som førte til at DTU’s egenkapital blev ned-skrevet med 200 mio. kr., hvoraf størstedelen kan henføres til det tidligere DFVF. Efterfølgende blevetableret selvstændige budget- og regnskabsopgørelser for henholdsvis DTU Fødevareinstituttet ogDTU Vet og det dette grundlag, der er anvendt i notatet.DTU Vet’s primære indtægtskilder omfatter en aftalebevilling, salg af diagnostiske ydelser og vaccinersamt forskningsbevillinger, og alle tre kilder er simultant markant vigende: Aftalebevillingen er gen-stand for årlige effektiviseringsbesparelser, den kommercielle diagnostik samt overvågningsopgaverneer i nedgang og de eksterne forskningsprogrammer tilgodeser i mindre grad det veterinære og dyre-sundhedsmæssige forskningsområde.DTU har udarbejdet et fullcostregnskab for 2009, hvor alle omkostninger, der kan knyttes til driften afDTU Vet er henført. Dette fullcost regnskab viste et underskud på 62 mio. kr.DTU Veterinærinstituttets havde i 2009 bevillinger og indtægter på 260 mio. kr.Indtægterne omfatter i runde tal1:- aftalebevilling fra FVM, 112 mio. kr.,- øvrige bevillinger, herunder PhD-midler, 10 mio. kr.- indtægter relateret til diagnostiske aktiviteter, vaccinesalg og overvågning, 95 mio. kr.- forskningsindtægter, 43 mio. kr.Omkostningerne i en fullcost model omfatter i alt 325 mio. kr, og er fordelt på følgende poster:- Centrale administrationsfunktioner, IT, økonomi samt andre koncernfunktioner på 38 mio. kr.- Husleje- og bygningsdriftsomkostninger på 63 mio. kr.- Lønomkostninger på 137 mio. kr.- Driftsomkostninger på 87 mio. kr.Det er særdeles vanskeligt for DTU at foretage økonomiske tilpasningstiltag med kort tidshorisontgrundet nedenstående forhold:- Instituttets geografiske placering på tre adskilte lokaliteter (Lindholm, Frederiksberg og Aar-hus) med manglende muligheder for at tilpasse infrastruktur og opgaver er medårsag tiluholdbart højt udgiftsniveau.

Delvist nedslidt kapitalapparat, hvor der årligt skal allokeres betydelige midler for at opretholdelaboratorier, udstyr m.m. på et acceptabelt niveau.Det forhold at instituttet generelt har til huse i en ældre bygningsmasse medfører, at der erganske betydelige omkostninger til energi, m.v..I tilfældet DTU Vet’s afdeling for Virologi på Lindholm er der er en række betydelige omkost-ninger snævert forbundet ved placeringen på en ø, f.eks. selvforsyning med varme, spilde-vandshåndtering, færgefart m.v..

DTU Vet kan kun i begrænset omfang dække generalomkostninger af infrastruktur af eksisterendeindtægtskilder, fordi såvel den kommercielle diagnostik som forskningsaktiviteter er kendetegnet vedet lavt overhead. Administration-, IT- og økonomiudgifter udgør ca. 12 % af omkostningerne og vil na-turligvis skulle tilpasses i en samlet nedgang af bemandingen, men udgør i sig selv ikke et større be-sparelsespotentiale. Husleje- og driftsomkostninger er meget store og kan kun reduceres væsentligtved samlokalisering og nybyggeri.Løn- og driftsomkostninger vil kunne reduceres ved en personalereduktion, og det er den situationDTU aktuelt befinder sig i. Instituttets geografiske opdelte lokalisering betyder at reduktioner af med-arbejderstaben har direkte effekt på kvaliteten, bredden og dybden i den forskningsbaserede myndig-hedsbetjening, fordi mulighederne for samarbejde, optimering samt fortætning er begrænsede.

Genopretningsplanens elementerDTU iværksatte primo 2010 et udredningsarbejde om muligheden for at flytte aktiviteterne på Lind-holm, ud fra faglige, sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn.De økonomiske beregninger viser, at der årligt kan spares 25 mio. kr. ved at flytte aktiviteterne påLindholm til Lyngby Campus. Besparelserne opstår som følge af reduktion af det samlede arealbehov,mindre bemanding og reducerede udgifter til husleje, energi og færgedrift. Udredningsarbejdet under-byggede endvidere, at en flytning af Lindholm aktiviteter til Lyngby Campus skaber potentiale for storfaglig synergi på dels det veterinære område, dels til øvrige fagområder. Der er ikke sikkerhedsmæs-sige forhold til hinder for placering på Lyngby Campus.De 25 mio. kr. der årligt kan spares ved at flytte Lindholm er et skridt i den rigtige retning, men harførst fuld virkning efter selve flytningen, dvs. fra 2017. DTU’s fullcost budgetfremskrivninger under-streger med al tydelighed behovet for at reducere det aktuelle underskud mest muligt frem til samloka-lisering i 2016.På den baggrund har DTU udarbejdet en genopretningsplan for DTU Vet. Planens økonomiske forud-sætninger og konsekvenser består af følgende hovedtræk:1. De økonomiske forudsætninger for planen er, at de aktuelle økonomiske vilkår ikke ændresmarkant, dvs.:oopretholdelse af aktuelle aftalebevilling (110 mio. kr. i 2010) og at denne ikke reduceresudover den årlige 2 % reduktion,oopretholdelse af overvågningsmidler fra FVST (ca. 5-6 mio. kr i 2010)

oopretholdelse af nuværende niveau af forskningsmidler (ca. 43 mio. kr. i 2010), hvilket isig selv forudsætter, at der årligt udbydes nye veterinære forskningsmidler i den eks-terne konkurrencestreng.oopretholdelse af omsætning relateret til diagnostiske aktiviteter (ca. 50 mio. kr. i 2010).oUni-lab midlerne på 216 mio. kr. frigives til DTU i 2016. Som følge af tilførslen af uni-labmidlerne kan DTU nedbringe hovedstolen relateret til bygningslån, og dermed reduce-re renteomkostninger med godt 10 mio. kr. med virkning fra 2016.2. Planen indebærer, at DTU snarest muligt og senest primo juni 2011 iværksætter følgende:- Reducerer og fokuserer forskningsstrategi og diagnostiske aktiviteter, hvilket medførerpersonalereduktion fra 280 til 220 medarbejdere pr. 1/1.2012, jf. nedenstående tabel.- Påbegynder samlokalisering af DTU Vet’s afdelinger på Lyngby Campus, hvilket inde-bærer fraflytning fra Aarhus, som senest skal være afsluttet medio 2013.

4. Genopretningsplanens økonomiske effekt

Tilpasningsplanen forudsætter, at DTU gennemfører en række besparelses- og synergitiltag frem til2017. Det er derfor et afgørende element i genopretningsplanen, at DTU hurtigst muligt kan iværksæt-te tilpasningen og byggeplanlægningen for derved hurtigst muligt at reducere det store underskud.Besparelsespotentialet omfatter:- Afvikling den kommercielle diagnostik som har mindst volumen og lavest dækningsbidrag,hvilket vil føre til en indtægtsnedgang på ca. 6 mio. kr.,- En betydelig løn- og driftsomkostningsreduktion.- Fastholdelse af den nuværende forskningsindtægt, men med en mere fokuseret forsknings-profil, der rummer en løn- og driftsomkostningsreduktion.Denne tilpasning vil give effekt på 2012 budgettet med en reduktion af lønomkostningerne på ca. 27mio. kr. og driftsomkostninger på ca. 13 mio. kr.Planen rummer endvidere følgende besparelsespotentialer relateret til bygningsomkostningerne- En fraflytning fra Aarhus påbegyndende i 2012 og afsluttet medio 2013 efter testfase for mid-lertidige fiskefaciliteter- Fraflytning fra Bülowsvej – gradvist gennemført fra 2015 og frem.- En fraflytning fra Lindholm ultimo 2016 – efter testfase på Lyngby Campus, således at det ve-terinære beredskab er intakt i overgangsperioden.DTU påtænker i forbindelse med etablering af nye laboratorier på DTU Campus at bidrage med egen-finansiering til understøttelse af denne infrastruktur til fremme af faglig synergi med DTU’s øvrige fag-miljøer i størrelsesorden 10 mio. kr. årligt fra 2016.Modellen nedenfor viser, at DTU med genopretningsplanen først i 2017 kan realisere de primære be-sparelsespotentialer, dvs. når en samlokalisering er gennemført. Den planlagte personaletilpasning i2011 afbøder i et vist omfang det akkumulerede underskud.3

De enkelte dele i søjlerne består af følgende:- Lilla: Den årlige 2 % besparelse af aftalebevillingen, som i perioden falder med 15 mio. kr.- Grøn: DTU’s investeringer i nybyggeri på Lyngby Campus gennemføres ved låntagning. Ren-tebyrden reduceres i 2016, som følge af udbetaling af uni-lab-midlerne. Samtidig afskrives derpå den nye bygningsmasse.- Blå: DTU’s tilpasningsplan i 2011 omfatter en reduktion af medarbejdere på ca. 60. De 42 mio.kr. består af lønreduktion, reducerede drifts- og fællesadministrative omkostninger samt enindtjeningsnedgang på den kommercielle diagnostik- Rød: Besparelser ved flytninger. Besparelsen i 2013 på 5 mio. kr. omfatter fraflytning af Aar-hus. I 2016 er der bortfald af husleje og bygningsdriftsomkostninger på Frederiksberg og i2017 er der gennemført en fuld samlokalisering af instituttet ved at Lindholm er fraflyttet ultimo2016. Der er indkalkuleret omkostninger ved testfase i 2016 af nyt klasse 3 og 4 laboratorier,samt afprøvning af klasse 3 forsøgsdyrsfaciliteter.

Udfordringer der skal løsesPå sigt er der en række faktorer og forhold, der skal løses for at sikre det nationale veterinære bered-skab i de kommende år.For 2011 gælder, at det er afgørende at løse følgende udfordringer:i)Genopretning af DTU Vet’s økonomi relateret til ydelsesaftalen:Der er et presseren-de behov for at iværksætte tiltag, som kan reducere DTU’s store akkumulerede underskudi overgangsfasen fra nu til samlokalisering i 2017. Selv om genopretningsplanen bæresigennem, ændrer det ikke på det uacceptable forhold at der hos DTU akkumuleres etmarkant højt underskud på aktiviteten. Beløbet er 450 mio. kr. i perioden 2009-17.Sikring af fremtidsorienteret veterinært forskningsområde:Der skal hurtigst muligtskabes grundlag for at få det veterinære forskningsområde til en prioriteret indsats, såle-des at forskningsaktiviteterne inden for prioriterede områder kan opretholdes på det nu-værende niveau og udvikles i forhold til de samfundsmæssige behov for forskningsbase-ret rådgivning. Det øgede behov for rådgivning inden for områderne ’early war-ning/emerging diseases’, ’sundhedsrådgivning og antibiotikaforbrug’ og ’smittebeskyttel-se’, som både myndigheder og erhverv har interesse i udvikles, fordrer tilførsel af nyeforskningsmidler.Nationalt setup for udførsel af diagnostiske aktiviteter:Der er behov for at indgå enaftale med erhvervet om en fremtidssikret model for den kommercielle diagnostik, somsikrer øget udnyttelse af DTU Vet’s infrastruktur. Afhængig af hvilken model der kan for-handles på plads mellem DTU og erhvervet kan omsætningen nemlig øges væsentligt,men heraf følger ikke pr. automatik øget provenu til DTU Vet. En øget aktivitet giver i bed-ste fald et dækningsbidrag på 15 %, hvilket skal ses i sammenhæng med at det er et me-get konkurrenceudsat marked præget af omkostningstunge analyser og begrænset volu-men i analyser generelt, hvorfor selv private aktører har vanskeligt ved at opnå positivebundlinjer.Fremtidig passiv overvågning:Der skal snarest etableres nye overvågningsprogram-mer, der skal sikre den passive overvågning, og dette er aktuelt uanset fremtidigt samar-bejdsniveau med erhvervet. En sådan ordning vil gøre DTU Vet i stand til at opretholde ogudvikle de nødvendige diagnostiske tests til at sikre en effektiv passiv overvågning medanvendelse af de mest følsomme og prisbillige analysemetoder.

Øvrige scenarierDTU har p.t. ikke vurderet øvrige alternativer grundet det forhold, at universitet ikke finder, at der erscenarier, som fremadrettet kan sikre en forskningsbaseret myndighedsrådgivning og beredskab, somstår mål de store erhvervs- og eksportinteresser, som Danmark har.Såfremt DTU ikke erfarer konkrete løsningstiltag for imødegåelse af decembermodellens forudsætnin-ger skal det påpeges, at det kan blive en nødvendig realitet for DTU, at varetagelsen af den forsk-ningsbaserede myndighedsbetjening meget stringent tilpasses og fremadrettet indrettes på den til en-hver tid givne aftalebevilling, inkl. forventede årlige effektiviseringsbesparelser på 2 %, Med afsæt i ak-tuelle finanslovsbevillinger vil det forventeligt være ca. 107 mio. kr. i 2012 faldende til ca. 96 mio. kr. i2017. Dette scenarium er der ikke for nærværende arbejdet med, netop af ovenstående grunde.