Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 340
Offentligt
1018174_0001.png
Fortidens røstKommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske SvineproducenterDet er overhovedet ikke overraskende, at en bred gruppe naturfredningsfolk, ornitologer, sportsfiskere,økologer og dyrevenner i rapporten ”Sådan ligger landet” tegner er sort billede af moderne dansklandbrug. De kan ikke fordrage industrilandbruget og anerkender ingen af de succeserlandbrugserhvervet har fejret de seneste år. Men hvorfor skulle de også det? Organisationerne bagrapporten jo lever af at kritisere alle andre for ikke at gøre tingene godt nok, og vi kan derfor ikkeforvente nogensinde at få opbakning fra den kant. Foreningerne helmer ikke, før landbruget er afvikleteller i hvert fald skruet et par hundrede år tilbage i tiden.Kritikken af dansk svineproduktion kører i den velkendte rille: erhvervet udvikler resistente bakterier pågrund af et alt for højt antibiotikaforbrug, svineproducenterne bruger alt for lidt tid på at nusse om deresdyr, de danske søer føder alt for mange grise og alt for mange af disse grise er enten dødfødte eller dør iløbet af de første par døgn, den offentlige velfærdskontrol finder for mange fejl, og de mindste grise fårstadig klippet en del af halen af.Det lyder jo helt forfærdeligt. Har branchen slet ikke gjort noget for at imødekomme kritikken?Selvfølgelig har den det. I løbet af det seneste år har dansk svineproduktion udfaset brugen af de typerantibiotika der er kritisk vigtige for behandling af syge mennesker og samtidig reduceret forbruget af alleandre antibiotika med cirka en fjerdel. Vi har knækket kurven for både sodødelighed ogpattegrisedødelighed samtidig med, at de danske søer har fået endnu flere unger pr. kuld. Større kuld ogflere overlevende unger er den eneste vej frem for erhvervet, - alternativet er afvikling. Det er rigtigt, aten so kun har 12-14 patter og derfor ikke altid selv kan give mælk til alle sine grise. Så bruger man istedet en ammeso, hvilket nogle politikere mener, er meget problematisk. Men når en økologiskmælkeproducent gør fuldstændig det samme og bruger såkaldte ammetanter, er det helt genialt fundetpå. Og nu vi er ved sammenligningen med malkekøerne, giver det heller ingen mening at vurdereniveauet af dyrevelfærd ud fra mængden af tid, der bliver brugt på hvert enkelt dyr. I så fald har køer pågræs det vist ikke for godt.Det er rigtigt, at næsten alle svineproducenter klipper et stykke af halen på deres pattegrise for at undgåproblemer med halebid, når dyrene bliver større. Det vil vi fortsætte med, indtil vi har fundet en bedreløsning. Halekupering er et nødvendigt onde ved opdræt af grise, både hvad angår grise på stald ogfrilandsgrise. At nogle økologer og frilandsproducenter nu lover at lade være er i virkeligheden et megetstørre velfærdsproblem.Det er rigtigt, at Fødevarestyrelsen gav flere indskærpelser og anmeldte flere svineproducenter til politieti 2009 end Styrelsen gjorde året før. Det er bekymrende og overraskende. Stort set alle der har deresdaglige gang i en svinestald er enige om, at dyrevelfærden kun bliver bedre og bedre. Kunne det tænkes,at den øgede mængde indskærpelser og anmeldelser i virkeligheden skyldes, at de danske kontrollanterer kommet helt ud af trit med fortolkningen af de internationale spilleregler? Den mistanke kunne man ihvert fald nemt få, når man besøger udenlandske producenter og slagterier.Mens vi glæder os over fremskridtene i den danske svineproduktion, og gør os umage for at blive endnubedre, vil vi undlade at lade os distrahere af ”fortidens røst”. En væsentlig del af de grønne foreningersindtægter kommer fra offentlige kasser, og man kan undre sig over, at vi alle sammen skal være med tilat finansiere den slags erhvervsfjendtlig propaganda.