Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 34
Offentligt
GM-afgrøder og spredning til vilde slægtningeRikke Bagger Jørgensen
“Svinglen drær”, malet af Naturen år xxxx
“Bien og blomsten”, malet af Naturen år xxxx
Eksempler på dyrkede planter, hvor der er genetiskevidens for spontane krydsninger med vilde slægtningelucerneæbleavocadobananbønneroekrybhvenecacaosukkerrørcassavacoconakaffebomuldsibirisk elmsvingelgræskarvindrueenebærsalatmajshirsehavrekartoffelquinoaradiserapspoppelturnipskålhindbærrhododendronrisrugrajgræshavrerodsorghumsojabønnesquashjordbærsolsikkevalnødvandmelonbrød-hvededurum-hvedeModificeret efter Ellstrand, 2002
Danmark:
Eksempler på afgrøder, som krydser
naturligt med vilde slægtninge
lucerneærtgulerodroesvingelrajgræsrapgræs
radiserapsturnipskinakålcikorie salatkløverhindbær
hundegræssalathavrejordbærelmpilbøg
poppelkirsebær/blommeaskfyrhasselegrose
Modificeret efter Mikkelsen og Jørgensen, SNS rap.
Hvad skal der til, før et transgen kanoverføres fra afgrøde til vild art ?vild art x afgrødeF1BC1BC2”vild art”
x
x
x
x
Hvor ofte sker genoverførsel fra afgrøde til vild art?Den er meget variabel og afhænger fx af:Hyppigheden og udbredelse af donor og recipient,genotyper/krydsningskompatibilitet, bestøvningssystem, sprednings-vektorer (insekter/vind), klima, landskabs topografi, landbrugspraksisog selektion af den indsatte egenskab
Hybrider mellem raps ogB. rapa
DK: ~ 13.000.000 F1/årUK: ~ 17.000 F1/år
DK: 0UK: ~32.000 F1/år
Hvor ofte sker genoverførsel fra afgrøde til vild art?Rig=ξi* (Oig+ Sig)with:(7)
Si(AA)=∑k∈Gs{Fk(AA)*ρk*δk}+ i
Fk(Aa)*ρk*δk4
Si(Aa)=∑k∈Gs
Fk(Aa)*ρk*δki2Fk(Aa)*ρk*δk4
Modellering af spredning kræverdetailviden og derfor mangeressourcerModel for spredning fra raps tilagerkål - skal hverken læses ellerforstås!
Si(aa)=∑k∈Gs{Fk(aa)* (1−τk) *δk}+ i
Oi(AA)=∑k∈Go∑j∈Goii
{Fk(AA)*(τk*Pj(AA)*φkj)}+{(Fk(AA)*(τk*Pj(Aa)*φkj))/ 2}+{(Fk(Aa)*(τk*Pj(AA)*φkj))/ 2}+{(Fk(Aa)*(τk*Pj(Aa)*φkj))/ 4}
{Fk(AA)*(τk*Pj(aa)*φkj)}+{Fk(aa)*(τk*Pj(AA)*φkj)}+{(Fk(AA)*(τk*Pj(Aa)*φkj))/ 2}+{(Fk(Aa)*(τk*Pj(AA)*φkj))/ 2}+Oi(Aa)=∑k∈Goi∑j∈Goi{(Fk(Aa)*(τk*Pj(Aa)*φkj))/ 4}+{(Fk(Aa)*(τk*Pj(aa)*φkj))/ 2}+{(Fk(aa)(t) *(τk*Pj(Aa)*φkj))/ 2}Oi(aa)=∑k∈Goi∑j∈GoiRigSigOigFkgPjgξiρkδkτkφkjGsi
{Fk(aa)*(τk*Pj(aa)*φkj)}+{(Fk(aa)*(τk*Pj(Aa)*φkj))/ 2}+{(Fk(Aa)*(τk*Pj(aa)*φkj))/ 2}+{(Fk(Aa)*(τk*Pj(Aa)*φkj))/ 4}the seed density shed into the seed bank (to be entered inEq 2);the seed density produced via selfing;the seed density produced via outcrossing,the female gamete density,the fraction in the pollen cloud ofjgof all pollen,the harvest loss rate (Table1);the selfing rate (Table1);the pollen fertility (Table1);the outcrossing rate (= 1-ρk);the cross compatibility between classkandj (supplementary materials).consists of all genome classes which by selfing produce classi (Table2).
Hooftmann et al., 2007
Ofte er hybrider mere konkurrencedygtige- og det har ikke noget med GM at gøre
13 problematiske ukrudt eller invasive planter, som er udviklet fra afgrøder
Sorghum
Ukrudtsroer:Alm. roe X Strandbede
Ukrudts-egenskaber hos roer stammer frakrydsning med vilde roerUkrudtsroer sætter hurtigt frø og kan ofte bestøve sig selv- det giver ukrudtsroer et stort spredningspotentialeFrekvens stokløbereFrekvens udkrydsning
Arnaud et al., 2010
Kan vi begrænse spredningen?Ja, men ikke forhindre den, for ingen typer afkontrolmekanismer er helt sikrePollen spredning kan begrænses fx vedisolationsafstande, hansterilitet, chloroplasttransformation, cleistogami, apomixis oguforenelige genomer (F1)
Frøspredning kan begrænses fx vedrensning af maskiner og anden kontrol medspildfrø, frøsterilitet og uforenelige genomer(F1)
Andre former for gen-indeslutning omfatter ”transgenmitigation” og inducerbare promotorer
Forskningsbehov:I dag er der stort set ingen uafhængig DK-forskningi genetisk modificerede afgrøders effekter på miljøet•Hvor ”fitte” er naturlige hybrider mellem afgrøderog vilde arter – uden at der er et transgen tilstede?• Hvor store fitness fordele giver forskellige typertransgener hos vilde arter i naturlige økosystemer,fx. transgener der giver bedre sygdomsresistens ogtørketolerance? Hvilke konsekvenser har det forøkosystemerne?•Matematisk modellering af genspredningen
Det kan ikke siges for tit!• De indsatte gener vil spredes til vilde arter• Ingen risikovurdering er 100% sikker, derfor bør nyttemedtages i vurderingen. Risiko og nytte vejes op modhinanden.– Vores undersøgelse af 22.000 borgere viser, at nårnytten er stor, følger accepten med – dog ønsker mansamtidig et højt sikkerhedsniveau• Men høj nytteværdi er stadig ikke tilstrækkeligt for accept– der skal være plads til at sige nej på baggrund afholdninger og værdier• Hvis vi skal have GM-afgrøder, hvorfor kan vi så ikke snartstarte diskussionen af, hvilke typer vi vil have?
