Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 34
Offentligt
GM-afgrøder i marken –vil forventningerne ommiljømæssige fordele blive indløst ipraksis?!
Mickey Gjerris, Jesper Lassen & Peter SandøeCenter for Bi tikC t f Bioetik og RisikovurderingRi ikd iFødevareøkonomisk InstitutDet Biovidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet
OverblikketEr landmænd en barriere for at indløse de lovedemiljømæssige fordele ved herbicidresistente GM-planter?
Udgangspunkt:Hvad er situationen?Metode:FokusgruppestudieResultater:Hvad sagde landmændene?Konklusioner:Herbicidresistente GM afgrøder implementeresikke uden videre og fører ikke nødvendigvis til de lovedemiljømæssige forbedringer!
UdgangspunktetA: Befolkningen er udpeget som den væsentligste barriereudbredelsen af GM-planter og fødevarer!•Andre aktører (herunder landmænd) er overset
B: Tilhængernes argumenter for herbicidresistente GM-afgrøder:• Anses for at være sikre i sundhedsmæssig forstand (ingen risiko)• Anses for at være samfundsmæssigt nyttige• Kan erstatte skadelige herbicider med mindre skadelige• Kan reducere det samlede herbicidforbrug• Kan føre til skånsom sprøjtning, hvor sprøjtning undgås i de perioder,hvor dyrelivet er mest sårbartå
C: Nytten afhænger dog af• Landmanden erstatter traditionelle sorter med GM-sorter• Landmanden accepterer at dyrke GM-afgrøderaccepte ed ke GM afg øde• Landmanden forandrer sin sprøjtepraksis• Han skal følge stramme sprøjteplaner• Landmanden har tillid til effektiviteten af det nyebeskyttelsesprogram:• Han skal afstå fra at anvende konventionelle herbicider
Forskningsspørgsmål: Er disse forudsætningeropfyldt?
Metode8 individuelle interviews med konsulenter ogrepræsentanter fra offentlige myndigheder6 fokusgrupper med i alt 36 danske landmænd i 2005• Udvalgt for at sikre maksimal spredning i argumenter• Deltagerne• Konventionelle landmænd (Fortrinsvis landmænd uden dyrehold)• Tre 3 case-afgrøder: Sukkerroer raps og majsSukkerroer,• IKKE repræsentative
• Interview-guiden• Eksplorativ og fokuseret• Landmænd som driftsherrer
• Argumentationsanalyse• Argumenter/ holdninger/ rapporteret praksis
ResultaterRl
Pengene bestemmer!Beslutninger om dyrkningspraksis træffes førstog fremmest ud fra økonomiske overvejelser:Hvis man ikke handler økonomisk, bliver manøkonomiskudkonkurreretFormuleret:Det eneste jeg (…) vil skrive, det errentabilitet. Om der er penge i det. Der kommerjoj mange ting i d t Udb tt og besparelser medtidet: Udbyttebldgødning, og hvad nu ellers vi kan. Det kommerjo sådan set ind under det ord.
Frygten for at miste kontrollenMaksimal kontrol med alle produktionsprocessensdelelementer »» profitmaksimering• FFrygten f at miste kontrollen med naturen (f.eks. ukrudt) erforiklld(f kk d)væsentlig for beslutninger om dyrkningspraksis:• Den fysiske behandling af marken og dens omgivelser (pløjning etc)(p, gødning,…)g, )• Anvendelsen af kemikalier (pesticider, g• Afgrødevalget (konventionelt, GM, økologisk,…)
Vi slipper nok ikke for [også at bruge] et andet middel endRoundup. For vi h liddi har liden nælde, som h en vis resistens overldhariifor Roundup. Kløver kan jo også eksempelvis tåle Roundup.Der findes sikkert også andre ukrudtsarter. De vil da blive etproblem ude i marken så vi skal have et andet middel indmarken,ind.
Ukrudt og ‘beskidte marker’
[Jeg] tilstræber forholdsvis rene marker. At de ikke gror fuldstændigttil i hverken kamille eller kvik. Men helt rene kan vi nok ikke opnå.
Accepten af herbicidresistente afgrøder betyder, at man måopgive diden veletablerede idé om rene marker som et symboll t bldktb lpå den rentable og veldrevne bedriftRene markerHarmoniKontrolGod økonomi
Urene marker
Disharmoni
Tabt kontrol
Dårlig økonomi
De beskidte marker!Konventionellesukkerroer.Midten af juni
GM sukkerroer.kkMidten af juniLige før sprøjtning
Sprøjteplaner: En udfordring afveletablerede traditioner!Stramme sprøjteplaner er ofte i konflikt medønsket om behovsstyret sprøjtning, baseret påviden om• Faktiske og forventede ukrudtsproblemer• Vejretj• Erfaringen
Jeg sprøjter efter behov! ( ) [En sprøjteplan], den(…)sprøjteplan]kan ikke bruges til NOGET som helst. Den er INTETværd. Der skal sprøjtes, når behovet er der - og såmed reduceret mængdemængde.
Natur, miljø, nytte og etik• Overvejelser om miljø og natur er sparsomme!• Få diskussioner af kvantiteten og kvaliteten af kendteforurenende stoffer (herbicider)• Ganske få diskussioner af biodiversitet• Miljøet diskuteres ud fra en menneskecentreret synsvinkel• Miljøødelæggelse som en trussel imod sundheden ellerproduktionsbetingelserne.
• Overvejelser af moralsk/etisk karakter er heltfraværende• Overvejelser om nytte handler om økonomisknytte
Konklusion om GM-afgrøderHerbicidresistente afgrøder må kunne dokumentere deresøkonomiske fordele for landmanden før de kan forventes atblive taget i brug.ggSelv hvis herbicidresistente afgrøder har økonomiske fordele, vilde kun implementeres i det omfang de ppgpasser ind i denkonkrete dyrkningspraksis.•Alternativt er der risikoen for at de implementeres uden at føre til miljø- ognaturmæssige gevinster
Ønsket om rene marker er i konflikt med kravet om strammesprøjteplaner•Kan føre til fravigelser der reducerer eller annullerer den påståede miljø- ogfravigelser,miljønaturmæssige gevinst
Landmændenes natursyn betyder at biodiversitetsargumentet eryygværdiløst
PublikationerLassen J, Nielsen DE, Vestergaard L & Sandøe P (2007):Miljøvenlige genmodificerede afgrøder? Vil landmændenehave dem, og vil de blive brugt til gavn for naturen?Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, Nr. 112Lassen J & Sandøe P (2009): GM Plants, Farmers and thePublic – A Harmonious Relation?Sociologia Ruralis, Vol. 49:3,pp. 258 72258–72
