Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiskeog Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reformen af den fælles fiskeripolitik,Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske ogSociale Udvalg og Regionsudvalget om afrapporteringsforpligtelser i medfør afRådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæ-redygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik,Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripoli-tik,Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markedsord-ning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, ogMeddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – ekstern dimen-sion af den fælles fiskeripolitik- Præsentation ved KommissionenKOM-dokumenter foreligger ikkeSide 6

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2011KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Hovedprioriteten for det polske formandskab bliver igangsættelsen af de egentlige drøftelser om re-formen af den fælles landbrugspolitik samt reformen af den fælles fiskeripolitik. Præsentationen afformandskabets arbejdsprogram forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finansielle konse-kvenser.BaggrundPolen overtager den 1. juli 2011 formandskabet for Rådet. Polen indgår i trio-formandskab medDanmark (første halvår 2012) og Cypern (andet halvår 2012).Sagen forventes sat på dagsordenen med henblik på præsentation på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 19. juli 2011.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdFødevaresagerForhandlingerne om forslaget om fødevaremærkning forventes at kunne afsluttes i andenbehandlin-gen i juli 2011. Forslaget om revision af de horisontale mærkningsregler og næringsdeklarationer harværet under forhandling siden januar 2008. Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunderdet horisontale (generelle) mærkningsdirektiv samt næringsdeklarationsdirektivet. Der lægges op tilen større revision af de gældende regler om næringsdeklaration, herunder at næringsdeklaration bli-ver obligatorisk, og der åbnes for angivelsen af næringsdeklarationsoplysninger på forsiden af føde-varerne.Den såkaldte kvalitetspakke består af to forslag, henholdsvis om kvalitetsordninger for landbrugspro-dukter og om handelsnormer. Formålet er dels at forenkle, dels at skabe større sammenhæng i kvali-tetspolitikken. Forslaget om kvalitetsordninger vurderes at kunne afsluttes i første behandling medEuropa-Parlamentet under første halvdel af det polske formandskab. For slaget om handelsnormer erder ikke opbakning til i Rådet, herunder særligt forslag om en generel handelsnorm samt om delege-ring af fastsættelse af specifikke handelsnormer og mærkningskrav til Kommissionen. Det polskeformandskab vil forsøge at afslutte forhandlingerne af forslaget.

Et forslag om spædbarns- og børnemad samt mad til medicinsk formål er fremlagt af Kommissionen ijuni 2011. Det polske formandskab forventer at bringe forslaget til fremskridtsrapport i december2011, hvorefter det bliver op til det danske formandskab at forsøge at nå til enighed med Europa-Parlamentet i første behandling.LandbrugssagerHovedprioriteten for det polske formandskab bliver igangsættelsen af de egentlige drøftelser om re-formen af den fælles landbrugspolitik. Reformpakken forventes præsenteret på rådsmødet (landbrugog fiskeri) i oktober eller november 2011. Blandt de væsentligste elementer i forslagene forventes atvære en introduktion af en obligatorisk grøn komponent i den direkte støtte, en vis omfordeling afden direkte støtte, en mere målbaseret landdistriktspolitik i tråd med EU 2020-målsætningerne ominnovation, klimaforandringer og miljø foruden risikohåndtering samt en strømlining af de nuværen-de markedsinstrumenter, herunder mere fokus på styrkelse af producentleddet gennem producentor-ganisationer, kontrakter m.v.En anden væsentlig sag under polsk formandskab bliver de formentlig afsluttende forhandlinger ommælkepakken, der indeholder forslag om kontrakter mellem producenter og mejerier, producenternesforhandlingsstyrke ved en tilpasning af EU-konkurrencereglerne samt producentorganisationer.FiskerisagerReformpakken vedrørende den fælles fiskeripolitik forventes fremlagt af Kommissionen i juli 2011.Reformen består af en pakke med tre forslag: Grundforordningen, Den Europæiske Fiskerifond ogDen Fælles Markedsordning. Forslaget om Den Europæiske Fiskerifond forventes først fremlagt inovember 2011. Kommissionen har fremført, at en kommende fælles fiskeripolitik skal have bære-dygtig udnyttelse af ressourcerne som målsætning, herunder et forbud mod udsmid. Herudover for-ventes reduktion af overkapacitet, fangstkvoter og fuldt dokumenteret fiskeri, overførbare kvoter, re-lativ stabilitet, beskyttelse af kystnært fiskeri, forenkling og lettelse af administrative byrder, den eks-terne dimension, integration med maritime politikker og socioøkonomiske hensyn at være væsentligeemner.Forslag om de generelle TAC/kvoter 2012 vil sandsynligvis blive fremsat i oktober med henblik påvedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december 2011. Kommissionen vil eventuelt splitteforslaget op i en intern og ekstern del. Kommissionen vil generelt tage udgangspunkt i principperne ipolitikerklæringen om fiskerimuligheder. Forslaget om TAC/kvoter for Østersøen 2012 vil sandsyn-ligvis blive fremsat i september med henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober 2011. Der forven-tes at være en orientering om forhandlingerne med Norge på rådsmøderne (landbrug og fiskeri) i ok-tober og november 2011.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.KonsekvenserPræsentationen af formandskabets program forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finan-sielle konsekvenser.4

HøringSagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, §2-udvalget (landbrug) samt §5-udvalget (fiskeri).Landbrug & Fødevarer’s grundholdning er, at der er behov for at sikre en stærk fælles europæisklandbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor, der samtidig re-spekterer det europæiske samfunds krav om en bæredygtig landbrugsproduktion. Politikken skalbygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføres konkurrenceforvridende stats-støtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligt bygge på ens rammevilkår gennemblandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig for øje, at EU’s landbrugspolitik løbendeskal afstemmes med udviklingen i de lande, vi normalt konkurrerer med på det globale marked; detskal blandt andet ske i regi af verdenshandelsorganisationen WTO.Det er endvidere Landbrug & Fødevarer’s grundlæggende holdning, at mælkepakken ikke indførertiltag, der vil medføre ændringer af andelsorganiseringen i dansk mejeribrug, som bliver en hindringfor varernes frie bevægelighed i EU og for den generelle markedsorientering af mælkesektoren, og atder især ikke må indføres obligatoriske regler, som kan være en trussel mod organiseringen i danskmejeribrug.Landbrug & Fødevarer er ikke positiv overfor nye reguleringstiltag på EU-plan, som overordnet setbedst bestemmes decentralt mellem mælkeproducenter og mejerier i medlemsstaterne. Det skyldesikke kun, at mælkesektoren i Danmark allerede har en tilpas organisering på plads, men også at er-hvervet er fortaler for en markedsorientering af mælkesektoren.Af hensyn til det indre marked fastholder Landbrug & Fødevarer endvidere, at man skal undgå at la-de interprofessionelle organisationer forhandle aftaler vedrørende pris og mængde på plads mellemprimær-, forarbejdnings- og detailleddet. Begrundelsen er, at nationale pris- og mængdeaftaler helt udi detailleddet potentielt vil blive en hindring for varernes frie bevægelighed i EU.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de polske prioriteter forformandskabet til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiskeog Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reformen af den fælles fiskeripolitik,Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske ogSociale Udvalg og Regionsudvalget om afrapporteringsforpligtelser i medfør afRådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæ-redygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik,Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripoli-tik,Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markeds-ordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, ogMeddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – ekstern dimen-sion af den fælles fiskeripolitikKOM-dokumenter foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge sin reformpakke til den fælles fiskeripolitik den 13. juli 2011.Pakken forventes at bestå af ovennævnte forslag og meddelelser. Senere i efteråret forventes pakkensuppleret med endnu et forslag til et finansielt instrument til at understøtte den fælles fiskeripolitikfor perioden 2014-2020 som erstatning for de nuværende støtteforanstaltninger (Den Europæiske Fi-skerifond (EFF) og andre støtteforanstaltninger til blandt andet kontrol og dataindsamling). Kom-missionen forventes at lægge op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighed forventes at udgøre om-drejningspunktet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi1.BaggrundKommissionen forventes den 13. juli 2011 at fremlægge ovennævnte forslag, rapport og meddelelser.Forslagene forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011 med hen-blik på en præsentation.Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet forven-tes at være tilgodeset.Formål og indholdKommissionen forventes at fremlægge sin reformpakke til den fælles fiskeripolitik den 13. juli 2011.Pakken forventes at bestå af ovennævnte forslag og meddelelser. Senere i efteråret forventes pakkensuppleret med endnu et forslag til et finansielt instrument til at understøtte den fælles fiskeripolitikfor perioden 2014-2020 til erstatning for de nuværende støtteforanstaltninger (Den Europæiske Fiske-rifond (EFF) og andre støtteforanstaltninger til blandt andet kontrol og dataindsamling).De vigtigste elementer i Kommissionens meddelelser, rapport og forslag forventes at være følgende:

Meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik

Kommissionens meddelelse om reformen vil indeholde hovedlinjerne i hele reformpakken.Kommissionen forventes at lægge op til en ambitiøs reform, og bæredygtighed forventes at udgøreomdrejningspunktet for dens udspil. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi.Forvaltningen af fiskeriet skal følge en økosystem- og forsigtighedstilgang og skal generelt ske pågrundlag af flerårige forvaltningsplaner, der ikke som i dag er baseret på enkelte arter, men derimodskal baseres på fiskerier og de pågældende økosystemer. Målet er, at alle bestande senest i 2015 skalfiskes bæredygtigt på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte), hvilket skal bidrage til at opnågod miljøtilstand i overensstemmelse med Havstrategidirektivets2mål.Kommissionen ønsker en gradvis introduktion af en landingsforpligtelse frem til 2016 med henblikpå at eliminere udsmid (discard). Dette vil blive ledsaget af krav om fuld dokumentation af fiskerietgennem anvendelse af kameraer.Kommissionen foreslår indførelse af et system med omsættelige kvoteandele (i lighed med det dan-ske FKA-system3) for fartøjer over 12 meter og for trukne redskaber blandt andet med henblik på atreducere kapaciteten i fiskeriet. Omsætteligheden skal dog i udgangspunktet kun gælde internt i deenkelte medlemslande.Kommissionen finder også, at der bør sikres bedre sammenhæng mellem de forskellige politikker,som påvirker hav- og kystområderne. Vigtigheden af socialt og økonomisk velfungerende kystsam-fund fremhæves.Kommissionen fremhæver endvidere vigtigheden af, at forvaltningen baseres på pålidelig videnska-belig rådgivning, og at en forudsætning herfor er fyldestgørende og korrekte data.

Akvakultur fremhæves som en vigtig sektor, og reformen forventes at indeholde krav om, at med-lemslandene udarbejder nationale strategiplaner for udvikling af deres akvakulturerhverv. Endvidereforeslås oprettelse af et nyt regionalt råd for akvakultur.Fremtidig finansiel støtte skal udformes, så den målrettes til at understøtte den fælles fiskeripolitiksmål.Markedsføring med forstærket fokus på forbrugernes interesser og ønsker om information udgør ogsået væsentligt element i reformen, ligesom producentorganisationernes rolle i relation til produktionog markedsføring skal styrkes inden for den nye fælles markedsordning.I forhold til beslutningsstruktur foreslår Kommissionen en regionaliseret tilgang. Dette indebærer, atoverordnede politiske centrale beslutninger bibeholdes på EU-niveau, mens medlemsstaterne i sam-arbejde inden for en region får mulighed for at fastsætte fiskeriforvaltningstiltag til implementering afde overordnede beslutninger. De regionale råds rolle skal ifølge Kommissionen udvides, således at deblandt andet skal rådgive medlemsstater vedrørende de decentrale beslutninger.I relation til den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik, så skal denne være i overensstem-melse med de principper og mål, som fastlægges internt for EU, herunder sikring af bæredygtighed affiskebestande og de marine økosystemer.

Rapport om afrapporteringsforpligtelser i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20.

december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fi-

skeripolitik

Kommissionens rapport forventes at indeholde oplysninger om resultaterne af visse foranstaltninger,som er gennemført inden for den fælles fiskeripolitik siden den seneste reform i 2002. Følgende ho-vedelementer kan fremhæves:

Bevaring og bæredygtighed

EU har siden 2002 fastsat forvaltningsplaner for 25 % af berørte fiskebestande (i antal) og 80 % af detotale fangster (i tons). I 2004 introducerede EU som noget nyt fastsættelse af TAC’er4for de vigtig-ste dybhavsarter, og TAC’er for dybhavsarter er siden da blevet fastsat hvert andet år.EU har derudover vedtaget nye tekniske regler i Østersøen og bevaringsforanstaltninger i Middelha-vet. Der er indført et highgrading forbud gældende for Atlanterhavet, Nordsøen og Østersøen fra2010.Siden 2006 har Kommissionen årligt præsenteret sin politikerklæring om dens årlige forslag om fi-skerimuligheder med henblik på at skabe gennemsigtighed i Kommissionens forslag til de konkretefiskerimuligheder. Det nævnes, at der er sket visse fremskridt for så vidt angår niveauerne forTAC’er vedtaget af Rådet sammenholdt med de bæredygtige fangstniveauer.Kommissionen konkluderer i sin rapport,4

Tilpasning af flådekapacitet

På trods af medlemsstaternes overholdelse af de overordnede begrænsninger for flådekapacitet i peri-oden siden 2002 er der fortsat klare indikationer på en overkapacitet i EU-flåden. Kommissionen an-ser tonnage for en pålidelig kapacitetsindikator, mens fiskerfartøjers motorkraft giver anledning tilproblemer i relation til underdeklarering – og som følge heraf ifølge Kommissionen gør troværdigvurdering af flådekapaciteten vanskelig. Kapacitetspolitikken er for statisk, idet der kun opereres medet nominelt loft uden nogen mål for reduktion. Som følge af teknologiske fremskridt fører et statisknominelt loft for fartøjer til overkapacitet på sigt.Der har vist sig problemer med at fastsætte klare kriterier for flådestørrelse samt for balancen mellemflådekapacitet og fiskerimuligheder.

12-sømile regimet

12-sømile regimet er en integreret del af den fælles fiskeripolitik. Regimet giver mulighed for, at enmedlemsstat kan begrænse andre medlemsstaters adgang til farvand indtil 12 sømil fra den pågæl-dende medlemsstats basislinjer med forbehold for historiske rettigheder/nabostatsaftaler.Kommissionen konkluderer, at der siden 2002 ikke har været problemer med regimet, og anbefaler,at det fortsætter uændret.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til en ny forordning om den fælles fiskeripolitik(”grundforordningen”), idet Kommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning medhenblik på:at revidere den fælles fiskeripolitiks målat fremme overensstemmelse mellem de forskellige foranstaltninger, som er dækket af den fællesfiskeripolitikat bevare de marine biologiske ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvaltningenog ved at stoppe udsmidat bidrage til økosystemer og miljøpolitik under den fælles fiskeripolitikat gennemføre decentraliserede foranstaltninger gennem en tilgang, som baseres på de enkeltehavområder under bevaringssøjlen i den fælles fiskeripolitikat integrere den eksterne politik fuldt ud i den fælles fiskeripolitikat fremme udviklingen af akvakulturat reformere markedspolitikken inden for den fælles fiskeripolitikat skabe en juridisk basis for et nyt finansielt instrument fra 2014, som støtter målene i den fællesfiskeripolitik og EU 2020 dagsordenenat yderligere fremme og strømline interessenters involvering9

Overordnede bestemmelser

MålForslaget forventes at indeholde en mere stærk og tydelig henvisning til forsigtighedsprincippet endhidtil og anvendelse af en økosystemtilgang. Endvidere er det anført, at den fælles fiskeripolitik skaltilstræbe at sikre opnåelse af MSY-mål (maksimalt bæredygtigt udbytte) i 2015.Der henvises blandt andet til, at den fælles fiskeripolitik skal bidrage til at opnå og fastholde god mil-jøtilstand i henhold til Havstrategidirektivet.

Forvaltningsforanstaltninger

Landingsforpligtelse og fangstkvoter og fuld dokumentationDer indføres landingsforpligtelse i tre trin fra 2014-2016 i form af krav om landing af specifikt op-regnede arter. Det første trin fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andet makrel, sild, he-stemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almindelig tun og sværdfisk.Det næste trin fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Det sidste trin fra 1. januar 2016 erblandt andet kuller, hvilling, sej og rødspætte. Dette kombineres med krav om fuld dokumentation affiskeriet i form af kameraovervågning.Det foreslås som noget nyt, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder iform af TAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig skal reservere fiskerimuligheder til bifangster.Omsættelige fiskerimulighederMedlemsstaterne skal etablere et system med omsættelige fiskeandele senest den 31. december 2013for fiskerfartøjer på 12 meter og derover og for alle fiskerfartøjer under 12 meter med trukne redska-ber. Medlemsstaterne kan vælge eventuelt også at udbrede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter,som anvender andre redskaber. Medlemsstaterne kan tilbagekalde de omsættelige fiskeandele med etvarsel på 15 år, eller de kan begrænse de omsættelige fiskeandeles gyldighed til en periode på mindst15 år. Det anføres, at fiskerfartøjer kun skal fiske, hvis det er i besiddelse af tilstrækkelige mængderindividuelle fiskerimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fiskeandele kan fuldteller delvist handles og lejes inden for en medlemsstat, og en medlemsstat kan vælge at tillade handelog leje af omsættelige fiskeandele til og fra en anden medlemsstat.

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Det anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil blandt andet at skulle reducerefangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, også skal begrænse virkningerne af fiske-redskaber på økosystemet og miljøet, særligt med henblik på beskyttelse af biologisk følsomme be-stande og habitater.Der foreslås fastsat specifikke procedureregler for implementering af Natura 2000-foranstaltninger iden fælles fiskeripolitik. Reglerne indebærer, at medlemsstaterne fremlægger anmodninger til Kom-missionen om implementering i EU-retten af foranstaltninger med henblik på at opfylde forpligtel-

serne i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.5Implementeringen kan ske gen-nem delegerede retsakter.

Dataindsamling

Der fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fastsættesder bl.a. krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab.

Akvakultur

Med henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremme afakvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at medlemsstaterne skal udvikle nationale strategiske planerfor udvikling af akvakulturaktiviteter inden 2014.

Den eksterne dimension

Der indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form af opstillingaf overordnede principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’s deltagelse i interna-tionale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og fiskeriaftaler medtredjelande. Det understreges, at EU’s forhandlingsposition skal baseres på bedst tilgængelig viden-skabelig rådgivning med henblik på, at fiskeressourcer opretholdes på eller genoprettes til MSY-mål(maksimalt bæredygtigt udbytte). Princippet om, at der alene må fiskes på et overskud indskrives ibestemmelserne.

Beslutningsprocedurer

RegionaliseringDer fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre bevarings- ogforvaltningsforanstaltninger, inklusiv tekniske regler, gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne(i de forskellige havområder) med henblik på at sikre, at de opstillede mål i flerårige planer og måle-ne for tekniske regler nås.Rådgivende RådDer er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”regionale råd”, idet der samtidig intro-duceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremme akvakulturensrolle i den fælles fiskeripolitik. De rådgivende råds rolle vil som hidtil forblive rådgivende. Der ind-føres en bestemmelse om, at Kommissionen og relevante medlemsstater har pligt til at besvare hen-vendelser fra de rådgivende råd præcist, inden for rimelig tid og senest inden for tre måneder.Det anføres, at rådgivende råd kan bidrage, i tæt samarbejde med videnskabsfolk, med indsamling,fremskaffelse og analyse af data, som er nødvendig for udvikling af bevaringsforanstaltninger.Der indskrives flere steder i forordningen en pligt for Kommissionen til at høre de rådgivende råd ispecifikke tilfælde.Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.5

Andre bestemmelser

GebyrfinansieringDer foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på 12 meter eller der-over skal bidrage - proportionalt i forhold til deres omsætning - til udgifterne til implementering afEU's system til kontrol, inspektion og håndhævelse.Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansiel støtteDet fastsættes, at EU’s finansielle støtte skal være betinget af støttemodtagernes overholdelse af reg-lerne i den fælles fiskeripolitik.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en høring af eksperteri medlemsstaterne.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskeri-

varer og akvakulturprodukter

Kommissionens forslag til ny markedsordning forventes at fokusere på blandt andet på følgende mål:Opgradering af markedsinitiativer til støtte af bæredygtighedForbedring af markedspositionen for EU-produktionen og forøgelse af markedspotentialet forEU-produkterBedre styring og reduktion af administrative byrder samt regelforenkling.Organisation af industrienProducentorganisationerne oprettes fortsat på frivillig basis, og det understreges nu tydeligt, at deresopgave er at sikre, at deres medlemmers fiskeriaktiviteter udføres på en bæredygtig måde. Dette skalske blandt andet gennem muligheden for administration af overdragelige kvoteandele og individuellefiskerimuligheder og fremme af tekniske foranstaltninger, herunder selektivitet, samt ved at teste ogimplementere selektive redskaber. Endvidere skal udsmid elimineres i overensstemmelse med regler-ne i fiskeripolitikken.Brancheorganisationer indgår som hidtil i forordningen, men der omtales som noget nyt et mål om atfremme produkter gennem blandt andet certificering.Som hidtil er der visse regler om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer,ligesom reglerne kan udvides til også at omfatte ikke-medlemmer. Der skal også fortsat udarbejdesproduktions- og afsætningsplaner.Den hidtidige interventionsordning med flere støtteordninger begrænses fremover til én, nemlig enmidlertidig oplagringsmekanisme. Ordningen er kendt fra den tidligere forordning og indebærer mu-lighed for at oplagre varer, der ikke opnår salg på markedet. Der ydes støtte til tekniske og finansielleomkostninger ved oplagringen. Det er hensigten, at varerne igen skal ud på markedet, når markeds-forholdene har forbedret sig. Ordningen med økonomisk støtte til udtag af fisk afskaffes helt.12

Handelsnormer og forbrugerinformationReglerne for handelsnormer skal som hidtil implementeres i en gennemførelsesforordning.Forbrugerinformation blev indført med markedsordningen af 2000. I forslaget til ny markedsordningforventes der at være krav om landingsdato for fiskerivarer og ”høsttidspunkt” for akvakulturproduk-ter samt oplysning om, hvorvidt varen er fersk eller har været frosset. Der kan også oplyses et merepræcist fangstområde end de meget store FAO-områder.Der indføres en ny regel om supplerende frivillig information, der skal tage højde for nye mærk-ningsformer, blandt andet bæredygtighedsmærkning (MSC) m.v. Om nødvendig kan Kommissionenfastsætte minimumskriterier.EU-markedsobservatoriumDer forventes foreslået introduktion af et nyt EU-overvågningssystem, der har til hensigt at tilføre al-le (myndigheder og erhverv) større viden om markedssituationen og dermed også at kunne håndtereog forudse markedsudviklingen på et mere sikkert grundlag.Handel med tredjelandeReglerne om handel med tredjelande, som indgår i den gældende fælles markedsordning, og hvorider findes bestemmelser om blandt andet markedsforsyning, herunder væsentlige toldsuspensionerom eksempelvis torsk og rejer, udgår af forordningen.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument.

Meddelelse om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik

GrundprincipperOverordnet forventes Kommissionen at fremføre, at den eksterne dimension af den fælles fiskeripoli-tik skal være i overensstemmelse med de principper og mål, som politikken fastlægger internt for EU,herunder sikring af bæredygtighed af fiskeressourcer og de marine økosystemer. Det er Kommissio-nens forventning at der efter reformen udvikles en ny generation af ”Bæredygtige Fiskeriaftaler”.Langsigtet bæredygtig udvikling over hele verdenEU er en aktiv deltager i fiskerier over hele verden, både i kraft af selve flåden, men også i kraft afinvesteringer, bilaterale aftaler og medlemskaber i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. Lige-ledes er EU et af de væsentligste markeder for importeret fisk fra hele verden.EU's centrale rolle i internationalt fiskeri og det forhold, at en lang række af verdens fiskebestandeifølge FAO er enten fuldt udnyttede eller overudnyttede, pålægger ifølge Kommissionen EU et væ-sentligt ansvar for at tage hånd om beskyttelse og bæredygtig forvaltning af internationale fiskeres-sourcer. EU bør derfor også fremme dialogen med essentielle partnere på verdensmarkedet somblandt andet USA og Japan med henblik på udvikling af en fælles tilgang i verden til bekæmpelse afIUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri).13

For at styrke forvaltningen af fiskeressourcerne og forbedre arbejdet i de regionale fiskeriforvalt-ningsorganisationer skal EU:arbejde for at fremme bæredygtige fiskerier overalt og tage hånd om afgørende problemstillinger,heriblandt IUUføre an i arbejdet med at styrke de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer på følgende områ-der:oforbedret dataindsamling og styrket videnskabeligt grundlag for beslutningeroforbedret kontrol og regeloverholdelseotilpasning af kapacitet i overensstemmelse med ressourcegrundlagetoforbedrede beslutningsprocesserointroduktion af adgangsbetaling til områderne på åbent hav.arbejde for bedre integration af fiskeri, udvikling, handel og politik med henblik på at styrke bæ-redygtig og ansvarlig forvaltning.Bilaterale fiskeriaftalerInternationale aftaler mellem EU og tredjelande skal ifølge Kommissionen fortsat være udgangs-punktet for EU-flådens fiskeri i tredjelandes farvande.Med henblik på at fremme langsigtet bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og fremme god for-valtning og lokal udvikling i fiskerisektoren skal EU i fremtidige fiskeriaftaler:basere aftalerne på videnskabelig rådgivning vedrørende den samlede fiskeriindsats i de omfatte-de farvandegennemføre videnskabelige evalueringer af de ”blandede aftaler” (aftaler, som omfatter flere arteri modsætning til “tunaftaler”)inkludere krav om overholdelse af menneskerettigheder i det pågældende partnerskabslandindeholde forøgede adgangsomkostninger for fartøjsejeresikre at fiskeriaftalerne understøtter bedre forvaltning af fiskerisektoren i partnerskabslandene,særligt hvad angår overvågning, inspektion og administrativ/videnskabelig kapacitetsikre ordentlig og effektiv forvaltning af de finansielle ydelser til udvikling af den lokale fiskeri-sektor i partnerskabslandene.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse til de forventede forslag foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentetskal ikke udtale sig om meddelelserne, men det forventes, at Europa-Parlamentet vil fremlægge enudtalelse om meddelelserne på eget initiativ.Det Økonomiske og Sociale Udvalgs (ØSU) og Regionsudvalgets udtalelser foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslagene vil kunne medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven.Forslagene vil kunne have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. De ele-menter, som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstunge vil være14

indførelse af landingsforpligtelse og en ny regionaliseret tilgang i beslutningsprocedurerne. Endvide-re vil der formentlig kunne være statsfinansielle konsekvenser i relation til krav til dataindsamling ogkontrol. Endelig vil en efterfølgende implementering af blandt andet nye forvaltningsplaner og miljø-foranstaltninger som led i opfyldelsen af den nye grundforordnings mål kunne indebære statsfinan-sielle konsekvenser. En introduktion af og overgang til nye forvaltningsforanstaltninger vil på kortsigt kunne forventes at indebære statsfinansielle konsekvenser. På længere sigt forventes det imidler-tid, at der vil være mulighed for forenklinger i andre dele af reguleringen, herunder forenklinger i ek-sisterende elementer i kontrollen. Den nye bestemmelse om støttebetingelser forventes desuden athave administrative konsekvenser for det offentlige.Forslagene forventes at ville kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervet på kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse, herunder markedstil-pasninger relateret hertil, og ophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles markedsordning. Pålængere sigt forventes det imidlertid, at erhvervet vil kunne opnå øget indtjening som følge af etlangsigtet bæredygtigt fiskeri. Den nye bestemmelse om støttebetingelser vil også have konsekvenserfor erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.HøringSagen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 29. juni 2011.Danmarks Fiskeriforening fremkommer med deltaljerede bemærkninger, når Kommissionens re-formpakke er offentliggjort. Foreningen fremførte dog på mødet nogle overordnede bemærkninger tilen række af de forventede elementer i reformen.I relation til indførelsen af et system med omsættelige kvoteandele, finder Danmarks Fiskeriforening,at beslutningen om anvendelse bør overlades til national kompetence, og at det i hvert fald er vigtigt,at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende.Med hensyn til introduktion af landingsforpligtelse med henblik på eliminering af udsmid, påpegerforeningen vigtigheden i at sikre tidsmæssig sammenhæng med en ændring af de tekniske regler påfiskeriområdet.I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og kobling til en reformeret fiskeri-politik understreger Danmarks Fiskeriforening vigtigheden af inddragelse af erhvervet.Foreningen henleder opmærksomheden på, at øget anvendelse af forvaltningsplaner baseret på fiske-rier og økosystemer kan risikere at forrykke den relative stabilitet, da denne er baseret på en forvalt-ning art for art, ligesom der kan opstår fordelingsmæssige problematikker mellem konkurrerende fi-skerier.En overordnet koordinering på EU-plan af dataindsamling om henholdsvis videnskabelige oplysnin-ger og kontrol vil efter Danmarks Fiskeriforenings mening være vigtig for at sikre en velfungerendefælles fiskeripolitik.

Danmarks Fiskeriforeningen bemærker, at spørgsmålet om gebyrbetaling i relation til medlemsstater-nes udgifter til kontrol, inspektion og håndhævelse af fiskeripolitikken bør være et nationalt anlig-gende.Såfremt en ny markedsordning ikke inkluderer en interventionsordning med støtteopkøb, finderDanmarks Fiskeriforening, at der i fiskeripolitikken skal gives mulighed for, at der kan etableres fri-villige udtagningsordninger i de enkelte medlemsstater. Der henvises til vigtigheden af at kunne be-skytte særligt de mindre fartøjer, der er fuldt afhængige af de givne afsætningsmuligheder på auktio-nerne.I relation til den eksterne dimension i fiskeripolitikken finder Danmarks Fiskeriforening det vigtigt,at der også er fokus på vigtigheden af de nordlige tredjelandsaftaler.Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening behovet for en mere konkret vurdering af forslagets er-hvervsøkonomiske konsekvenser.Greenpeace finder, at den miljømæssige dimension skal være den overordnede præmis for en refor-meret fiskeripolitik, set i relation til at der i den nuværende politik ikke er vægtet mellem den miljø-mæssige, sociale og økonomiske dimension. Det bærende princip bør være en økosystembaseret til-gang, og dette må betyde, at fiskeripolitikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kun de kommerci-elle. Kvotereguleringen skal således ifølge foreningen også tage højde for en økosystemtilgang medhenblik på at få afdækket fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Et udsmidsforbud bør lige-ledes indebære, at alt skal med i land.Greenpeace påpeger endvidere, at Havstrategidirektivets mål skal integreres i en fremtidig fælles fi-skeripolitik.I relation til introduktionen af omsættelige kvoteandele på EU-plan bemærker Greenpeace, at fisk måses som en naturressourcer og som sådan en offentlig værdi, som den enkelte fisker for et givent tids-rum kan få rettigheder til at udnytte, men derimod ikke bør kunne få et egentligt ejerskab til.Verdensnaturfonden (WWF) hilser en forvaltning med øget anvendelse af flerårige forvaltningspla-ner velkommen, men pointerer, at det er vigtigt, at forvaltningsplanerne anvendes aktivt i forhold tilat opfylde blandt andet Havstrategidirektivets mål.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen overordnetarbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i enbred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunder implementering af Havstra-tegidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt introduktion af et nytforvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.

Regeringen arbejder for, at det finansielle instrument understøtter målsætningerne i den fælles fiske-ripolitik, herunder at bidrage til opfyldelse og opretholdelse af god miljøtilstand i medfør af bl.a.Havstrategidirektivet, samt gunstig bevaringstilstand i Habitatdirektivet og at skabe konsistens medden integrerede maritime politik og andre EU-politikker, idet forhandlingerne herom ikke må fore-gribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.Regeringen finder desuden, at den fælles markedsordning skal reformeres grundlæggende, således atden finansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støtter fiskevarernesog sektorens konkurrenceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt på sam-rådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne forventes at hilse den kommende reform af den fælles fiskeripolitik velkommen.Der er bred enighed om, at politikken på en lang række punkter skal reformeres og særligt med fokuspå at sikre en mere enkel og effektivt fungerende fælles fiskeripolitik. Ligeledes finder de fleste med-lemslande, at der er behov for at tilpasse beslutningsstrukturerne omkring den fælles fiskeripolitik,således at fokus på højeste politiske niveau (Rådet og Europa-Parlamentet) rettes mod strategi oglangsigtede mål for forvaltningen. Imidlertid forventes der at være væsentlige divergerende ønsker tildet nærmere indhold af reformen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.Der blev oversendt grundnotat om Kommissionens grønbog til Folketingets Europaudvalg den 18.maj 2009. Kommissionens grønbog har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. juni2010 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010, jf. samlenotat oversendt den 10.juni 2010. Den har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. april 2010 forud forRådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. april 2010, jf. samlenotat oversendt den 8. april 2010 og den20. maj 2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009, jf. samlenotat oversendtden 12. maj 2009. Endelig har sagen på grundlag af foreløbige forventninger til grønbogen været fo-relagt Folketingets Europaudvalg den 17. april 2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den 3. april 2009.Fødevareministeriets rapport om en ny europæisk fiskeripolitik blev oversendt til Folketingets Euro-paudvalg den 4. december 2008 og teknisk gennemgang heraf blev afholdt den 9. december 2008.Regeringens høringssvar til Kommissionen på Kommissionens grønbog blev oversendt til Folketin-gets Europaudvalg den 23. december 2009.Rapporten, høringssvaret og notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.17

Kommissionens grønbog om informationskampagner og salgsfremstød for land-brugsprodukter: En strategi for europæisk merværdi i at fremme smagen afEuropaKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at præsentere en grønbog om EU’s fremtidige informations- og salgsfrem-mepolitik. Grønbogen forventes at invitere til en bred drøftelse af, hvordan EU’s informations- ogsalgsfremmestrategi i fremtiden kan målrettes, forenkles og bidrage til at styrke den europæiskelandbrugssektors konkurrenceevne på både EU’s indre marked og på tredjelands markeder.BaggrundKommissionen forventes at præsentere en grønbog om informationskampagner og salgsfremstød forlandbrugsprodukter: en strategi for europæisk merværdi i at fremme smagen af Europa. Grønbogenforventes at være i offentlig høring indtil den 23. september 2011.Kommissionen vil følge grønbogen op med en meddelelse om en ny informations- og salgsfremme-strategi, og egentlige forslag til lovgivning forventes at foreligge mod slutningen af 2012.Sagen forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011 medhenblik på præsentation.NærhedsprincippetDer er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgsmå-let om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdUdgangspunktet for grønbogen forventes at være, at EU’s landbrug i disse år står overfor en rækkestore udfordringer, deriblandt øget konkurrence fra nye stærke aktører på EU’s traditionelle eksport-markeder, hvorfor Kommissionen med udgangspunkt i grønbogen ønsker at iværksætte en debat om,hvordan EU’s informations- og salgsfremmestrategi kan styrkes og målrettes, således at potentialet iEU’s landbrug udnyttes fuldt ud. Kommissionen forventes således i grønbogen at rejse en rækkespørgsmål, blandt andet om, hvordan EU skal imødekomme de nye udfordringer på de lokale marke-der og på verdensmarkedet, og hvad merværdien af informations- og salgsfremmepolitikken skal be-ro på.I grønbogen forventes ligeledes rejst spørgsmål om, hvem der skal nyde gavn af EU’s informations-og salgsfremmeordning, herunder om private organisationer og brancheorganisationer fremadrettetskal kunne deltage i denne. Endvidere forventes der lagt op til, at ordningen i højere grad skal tænkessammen med eksisterende ordninger (som eksempelvis skolefrugtordningen, ordninger under EU´slanddistriktsprogram m.v.). Ligesom det forventes, at grønbogen vil rejse spørgsmål, om der skal ske18

en revision af, hvilke produkter der kan gøres til genstand for informations- og salgsfremmepro-grammer, samt om udvælgelsesproceduren og gennemførelsen af programmerne skal forenkles ogforbedres.Informationskampagner og salgsfremstød på EU’s indre markedFor så vidt angår det indre marked forventes grønbogen at sondre mellem lokale og regionale marke-der på den ene side og EU’s marked på den anden side. Det skal debatteres, om der skal ske en styr-kelse af de instrumenter, som støtter de lokale markeder ved at øge synergien med andre europæiskefonde. Der forventes endvidere en debat om behovet for finansielle midler til rådighed til etableringaf eksempelvis markeder, udvikling af haller m.v. Ligeledes forventes rejst spørgsmål om, det eksi-sterende system med EU-medfinansiering skal fastholdes, og hvorvidt det for at nå målsætningerne,er nødvendigt med en højere EU-medfinansiering (EU betaler i dag op til 50 % af udgifterne).Kommissionen forventes ligeledes i forbindelse med den kommende reform af den fælles landbrugs-politik at komme med flere forslag til instrumenter, som kan komplementere de eksisterende mulig-heder for informationskampagner og salgsfremstød på de lokale og regionale markeder.Grønbogen forventes at rejse en drøftelse om, hvilke aktiviteter, som skal omfattes af informations-kampagner og salgsfremstød for at styrke indsatsen på det indre marked. Disse aktiviteter kunne tageform af eksempelvis oplysningskampagner med fokus på forskellige prioriteter, som kunne opmuntretil forbrug af europæiske produkter. Indsatsen kunne for eksempel orienteres mod oplysningskam-pagner om EU’s standarder for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, oplysningskam-pagner for sundere ernæring, rettidige oplysninger til borgerne i krisesituationer samt oprettelse af eneuropæisk platform for udveksling af ”best practice” mellem fagfolk og medlemsstaterne. Ligesomden eksisterende mulighed for, at Kommissionen kan promovere EU via salgsfremstød gennem årligepr.-arrangementer, herunder deltagelse i internationale messer, pressekonferencer, forretningsmøderm.v. kunne styrkes.Informationskampagner og salgsfremstød på tredjelandsmarkedDet forventes at fremgå af grønbogen, at EU bør mobilisere alle sine kræfter på at fremme smagen afEuropa og på at fremme EU’s produktionsformer.Grønbogen forventes at rejse spørgsmål om, hvilke specifikke behov der eksisterer for informations-kampganer og salgsfremstød på tredjelandsmarked, og hvad der bør være målsætningerne for disseaktiviteter på tredjelandsmarked, herunder en øget målretning af oplysnings- og salgsfremmeinitiati-ver på tredjelandsmarked og bedre teknisk støtte til virksomheder og producenter.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Dog har Europa-Parlamentet den 8. marts 2011vedtaget en beslutning om EU's landbrug og international handel, hvor man opfordrer Kommissionentil at gøre en proaktiv indsats for at fremme EU’s offensive landbrugsinteresser og gøre det lettere forEU-produkter at få adgang til tredjelandsmarkeder. Europa-Parlamentet opfordrer således til, at pro-grammerne for salgsfremme styrkes, blandt andet ved at forhøje EU’s medfinansieringssats, og frem-fører, at salgsfremmeprogrammerne er forenelige med WTO-reglerne.19

Endvidere vedtog Europa-Parlamentet den 23. juni 2011 en beslutning om Kommissionens meddelel-se om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Europa-Parlamentet opfordrer her Kommissio-nen til at intensivere sine bestræbelser på området forskning og udvikling, med henblik på innovationog salgsfremmende foranstaltninger. Endvidere understreger Europa-Parlamentet, at landdistriktspo-litikken skal muliggøre en udnyttelse af potentialerne i landdistrikterne gennem en kvalitetsbetonetlandbrugsproduktion, for eksempel ved hjælp af direkte salg og salgsfremmende foranstaltninger.KonsekvenserKommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative el-ler samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.Landbrug & Fødevarer finder, at i lyset af den øgede konkurrence fra nye stærke aktører på EU’s tra-ditionelle eksportmarkeder, skal vægten ligge på indsatser og aktiviteter i forhold til tredjelandsmar-keder og den eksterne promotion, hvor en indsats har størst værdi. Landbrug & Fødevarer opfordrertil at sætte fokus på at styrke den eksterne promotion i forhold til tredjelandsmarkederne. Landbrug &Fødevarer mener, at den senere tids EU-initiativer, som for eksempel kvalitetspakken og forslaget omfødevareinformation til forbrugerne kigger indad og fokuserer mere på en intern konkurrencesituationend forholder sig til et stærkt konkurrencedygtigt og vækstorienteret EU på det globale marked. Derer således behov for, at man kigger udad; EU bliver således ikke stærkere og rigere af, at man stjælermarkedsandele fra hinanden på det indre marked.Ifølge Landbrug & Fødevarer bør Danmark aktivt arbejde for at få del i EU’s midler til salgsfremme-foranstaltninger. Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark fører en unødvendig passiv politisk linjei EU, når markeds- og promotionsordninger er på dagsordenen i Bruxelles. Det betyder blandt andet,at Danmark stemmer imod promotionsansøgninger fra andre medlemsstater, mens Danmark afstår fraat stemme, når Danmark selv ansøger om samme midler. Landbrug & Fødevarer finder, at denne lin-je stiller Danmark i et dårligt politisk lys i relation til de andre medlemsstater, og sætter Danmarkunødigt uden for reel politisk indflydelse i relaterede sager.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser drøftelsen af Kommissionens grønbog velkommen. Regeringen finder principielt,at klassiske salgsfremmeaktiviteter og udgifter hertil bør afholdes af virksomhederne selv. Regerin-gen er af den holdning, at en fremtidig EU informations- og salgsfremmestrategi bør fokusere på ini-tiativer, der har til formål at fremme information om EU’s standarder for kvalitet, fødevaresikkerhed,økologi og dyrevelfærd, da disse udgør et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til tredjelande.Danmark finder generelt, at salgsfremmeordningen bør målrettes forbrugerinformation.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til den kommen-de grønbog. Generelt lægger andre medlemsstater vægt på, at der er mulighed for at støtte oplys-nings- og salgsfremmeinitiativer for eksempel med fokus på den europæiske landbrugsmodel og destandarder, som produktionen er underlagt.20

Henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til på Den EuropæiskeUnions vegne at indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabs-aftalen med Danmark og GrønlandSEK (2011) 767Nyt notat.

Resumé

Den eksisterende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland udløber den 31. de-cember 2012. Fiskeriprotokollen indeholder fastsættelse af fiskerimulighederne og EU’s finansiellemodydelse. Den eksisterende protokol omfatter adgang for EU-fartøjer til fiskeri efter torsk, rødfisk,hellefisk, rejer, helleflynder, lodde og snekrabber foruden nærmere definerede bifangster. Kommissi-onen har fremlagt en henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til på Den EuropæiskeUnions vegne at indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Grøn-land.BaggrundKommissionen har ved SEK(2011) 767 af 17. juni 2011 fremsendt henstilling fra Kommissionen tilRådet om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhand-linger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland.På baggrund af Kommissionens henstilling udarbejdes der forslag til Rådets afgørelse om bemyndi-gelse af Kommissionen til at indlede forhandling på Den Europæiske Unions vegne om en ny proto-kol til fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland. Forslaget til afgørelse forventes fremsat med hjem-mel i TEUF artikel 43, stk. 2, i sammenhæng med artikel 218, stk. 3, og kan vedtages af Rådet medkvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetHenstillingen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdIfølge Kommissionens forslag vil Rådet:- Bemyndige Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger om fornyelse af den pågældendeprotokol og- udpege Kommissionen til at føre forhandlingerne herom.21

Forhandlingerne vil skulle gennemføres i konsultation med Rådet og i overensstemmelse med et sætforhandlingsdirektiver.Kommissionen anfører i udkastet til forhandlingsdirektiver, at formålet med forhandlingerne er at fåvedtaget en ny protokol som led i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Danmark og Grønland ioverensstemmelse med Rådets konklusioner af 19. juli 2004, der er baseret på Kommissionens med-delelse af 23. december 2002 om fiskeripartnerskabsaftaler.Forhandlingsdirektiverne tager udgangspunkt i nogle generelle formuleringer, der normalt anvendes iandre udkast til forhandlingsdirektiver til fornyelse af fiskeriprotokoller til EU’s fiskeripartnerskabs-aftaler.Protokollen skal ifølge udkastet til forhandlingsdirektiver indeholde en klausul om konsekvenserne itilfælde af en tilsidesættelse af menneskerettigheder og demokratiske principper.For at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri gennem en sådan ny protokol baserer Kommissio-nen forhandlingerne på følgende mål;- det sikres, at EU-fiskerflådens fartøjer har adgang til Grønlands eksklusive økonomiske zone(EEZ) og får tildelt de nødvendige tilladelser til, at de kan fiske i nævnte EEZ- der tages hensyn til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning med henblik på at sikrebestandenes bæredygtighed- det sikres, at adgangen til fiskeressourcerne fastsættes ud fra de kriterier, der gælder for den nu-værende protokol og den udvikling, der er observeret i de seneste år- den sektorpolitiske dialog styrkes for at fremme indførelsen af en ansvarlig fiskeripolitik i trådmed landets udviklingsmål, især for så vidt angår fiskerikontrol og -overvågning, forvaltning affiskeressourcer, forbedring af fiskernes levebrød samt forbedring af hygiejnestandarderne for fi-skevarer.Den eksisterende protokol løber i en seksårig periode fra 1. januar 2007 til 31. december 2012 og om-fatter adgang til fiskeri efter torsk, rødfisk, hellefisk, rejer, helleflynder, lodde og snekrabber forudennærmere definerede bifangster. De endelige kvoter fastsættes hvert år af EU og Grønland i fællesskabunder hensyntagen til den videnskabelige rådgivning, forsigtighedsprincippet og den grønlandske fi-skerisektors behov.Danmark råder over 50 % af EU’s rejekvote ved Grønland, men i praksis råder Danmark over helerejekvoten, da Frankrig overfører sin kvote til Danmark. Rejekvoten udnyttes af ét dansk fartøj.Danmark har traditionelt fisket hovedparten af EU’s loddekvote, der p.t. er ufordelt mellem med-lemslandene. Andre lande med fiskeriinteresser i aftalen er bl.a. Tyskland, Storbritannien, Estland ogFrankrig.Fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland giver EU adgang til at anvende kvoter og uudnyttede over-skudsmængder fra Grønland i sine bilaterale aftaler med Norge, Færøerne og Island. EU’s kvoter vedGrønland er indenfor rammerne af fiskeriaftaler med disse kyststater over en årrække blevet vurderettil at udgøre 100 % af EU’s overførsler til Island, 86 % af overførslerne til Norge og 30 % af over-22

førslerne til Færøerne. Det er især lodde, rejer, rødfisk, hellefisk og helleflynder, der er indgået i disseoverførsler.Den årlige finansielle godtgørelse til Grønland udgør 14,3 mio. € (ca. 107 mio. kr.), hvortil kommeren finansiel reserve på 1,5 mio. € (11 mio. kr.) til køb af ekstra fiskerimuligheder efter torsk og lodde.Den finansielle godtgørelse kan justeres som følge af ændringer i fiskerimulighederne. Af den finan-sielle godtgørelse er 3,2 mio. € (ca. 24 mio. kr.) årligt øremærket til forbedring og gennemførelse afen sektororienteret fiskeripolitik i Grønland. Derudover er i 2007 afsat 186.022 € (ca. 1.4 mio. kr.) tiludvikling af en forvaltningsplan for torsk og hvert år afsættes 600.000 € (ca. 4.5 mio. kr.) til driftenaf Grønlands Naturinstitut og træning af embedsmænd i fiskerisektoren. Udover den finansielle godt-gørelse er redernes bidrag fastsat for hver art som 5 % af nærmere definerede referencepriser. Dettebidrag vil afhængig af fiskeriet kunne bidrage til en supplerende årlig indkomst på ca. 2 mio. € (ca.15 mio. kr.) i direkte betaling til Grønland.Det bemærkes til orientering at EU og Grønland i tillæg til fiskeripartnerskabsaftalen har indgået englobal partnerskabsaftale i form af en rådsafgørelse og en fælles erklæring, der udvider samarbejdettil også at omfatte ikke-fiskerirelaterede områder (bl.a. uddannelse og forskning, energi, kultur og tu-risme). Aftalen, der blev vedtaget af Rådet af udenrigsministre i juli 2006, medfører en finansieloverførsel til Grønland på årligt 25 mio. € (ca. 186 mio. kr.). Fiskeripartnerskabsaftalen og den glo-bale partnerskabsaftale udgør i alt en årlig finansiel overførsel fra EU til Grønland på ca. 42,8 mio. €(ca. 320 mio. kr.). Den finansielle bistand der ydes under den globale partnerskabsaftale vedrører pe-rioden 1. januar 2007 – 31. december 2013. Det er således alene protokollen til fiskeripartnerskabsaf-talen, som skal fornys.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til henstilling om at indlede forhandlinger. For-slag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.KonsekvenserForslaget om indledning af forhandling om en ny protokol har ikke i sig selv lovgivningsmæssige,statsfinansielle eller administrative konsekvenser, men en eventuel indgåelse af en ny protokol vilkunne have en indvirkning på EU-budgettet.Den finansielle modydelse er i den eksisterende protokol fastsat til 15,8 mio. € (ca. 118 mio. kr.) omåret. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på ca.317.000 € (ca. 2,4 mio. kr.) årligt ved en budgetudgift for EU på 15,8 mio. € årligt for aftaleperioden.HøringSagen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 29. juni 2011.Danmarks Fiskeriforening understreger vigtigheden af en fornyelse af fiskeriprotokollen, idet dersærligt blev henvist til aftalens væsentlige bidrag til EU’s fiskeriaftaler særligt med Norge og Færø-erne.23

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at EU’s fiskeripartnerskabsaftale med Grønland er en vigtig aftale både i relationtil de fiskerimuligheder, den giver EU’s fiskere og i form af aftalens væsentlige bidrag til EU’s fiske-riaftaler i Nordatlanten med Island, Norge og Færøerne, hvor kvoter i grønlandske farvande stilles tilrådighed af EU til gengæld for fiskerimuligheder i de pågældende tredjelandes farvande.Regeringen henholder sig til principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsafta-ler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.Regeringen kan på den baggrund støtte udkastet til forhandlingsdirektiver og kan dermed tilslutte sigforslaget om at indlede forhandlinger om fornyelse af fiskeriprotokollen med Grønland.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at andre medlemsstater vil kunne støtte indledning af forhandlinger med Grønland.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kvalitetspakken - en sammenhængende EU politik for kvaliteten af landbrugs-produkter:-Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordnin-ger for landbrugsprodukter-Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-ordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidt angårhandelsnormerKOM (2010) 733 og KOM (2010) 738Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2011forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens ”Kvalitetspakke” er en samling af forslag og initiativer, der skal medvirke til at imø-dekomme behovet for diversitet og kvalitet i udbuddet af landbrugsprodukter, da dette udgør et kon-kurrencemæssigt potentiale for EU's landbrugssektor. Kvalitetspakken indeholder et forslag til enforordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, hvori de eksisterende ordninger om be-skyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelses-betegnelser samt garanterede traditionel-le specialiteter indarbejdes. Ligeledes indeholder Kvalitetspakken en fælles lovgivningsmæssig ram-me for handelsnormer. Endelig indeholder Kvalitetspakken forslag til retningslinjer for god praksisfor udvikling og drift af certificeringsordninger for landbrugsprodukter, samt forslag til retningslin-jer for mærkning af fødevarer, der indeholder ingredienser beskyttet under ordningerne for beskytte-de geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser. Forslagene forventes samlet set ik-ke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.24

BaggrundKommissionen har den 10. december 2010 fremsendt forslag KOM (2010) 733 til Europa-Parlamen-tets og Rådets forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, forslag KOM (2010) 738 tilændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) vedrørende handelsnormer,meddelelse om retningslinjer vedrørende den bedste praksis for udvikling og anvendelse af certifice-ringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer samt meddelelse om retningslinjer for mærkningaf fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og beskyttetgeografisk betegnelse (BGB), der alle er en del af den såkaldte ”Kvalitetspakke”. Forslagene er mod-taget i en dansk sprogversion den 20. december 2010.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 samt TEUF artikel 118, stk. 1 for såvidt angår afsnit II i KOM (2010) 733 om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geogra-fiske betegnelser. Forslagene skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsproce-dure i TEUF artikel 294.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det forventes ikke, at der kan opnås enig-hed om begge kvalitetspakkens forslag i en 1. behandling med Europa-Parlamentet, såfremt forslage-ne fortsat behandles samlet, idet der fortsat er en række udestående elementer i forslaget om handels-normer.NærhedsprincippetFor så vidt angår kvalitetsordninger fremhæver Kommissionen, at beskyttelsen af navne og termer,der giver landbrugsprodukter en øget værdi, er beskyttet i hele EU. De omfattede ordninger er til-knyttet symboler, der anvendes ved markedsføringen, og disse skal være fælles i hele EU for at sikreen ensartet anerkendelse. Regeringen er enig heri.For så vidt angår handelsnormer er forslagene fremsat som et led i gennemførelsen af den fælleslandbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet i dette tilfælde vurderes at være overholdt.Formål og indholdKvalitetspakken indeholder Kommissionens forslag til, hvilke instrumenter, herunder lovgivning, derskal gennemføres for at etablere en sammenhængende politik for kvaliteten af landbrugsprodukter iEU.Kommissionen fremfører, at kvalitetspakken skal medvirke til at imødekomme behovet for diversitetog kvalitet i udbuddet af landbrugsprodukter, da dette udgør et konkurrencemæssigt potentiale forEU's landbrugssektor. Kommissionen fremhæver, at kvalitetspolitikken skal ses som en integreret delaf EU's landbrugspolitik, herunder Kommissionens meddelelse om landbrugspolitikken efter 20136,hvor Kommissionen beskriver udfordringerne for at opretholde aktiviteterne og diversiteten i landdi-strikterne og forøge konkurrenceevnen i landbrugssektoren. Producenterne af landbrugsprodukter haroplevet en forringelse af deres konkurrenceevne, mens forbrugerne i øget omfang efterspørger auten-KOM (2010) 672 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Socia-le Udvalg og Regionsudvalget: Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 -fremtidens udfordringer: fødevarer, natur-ressourcer og landdistrikter6

tiske produkter produceret efter særlige og traditionelle metoder. I den sammenhæng er det påkrævet,at forbrugerne får en præcis og troværdig information via mærkningen af produkterne, hvorfor EU'skvalitetspolitik skal indeholde de rigtige instrumenter til troværdigt at kommunikere produkt- og kva-litetsegenskaber overfor de øvrige afsætningsled og forbrugerne samt beskytte disse mod uhæderligmarkedsføring. Derudover vurderes der at være behov for, at kvalitetspolitikkens instrumenter bliverforenklet og gjort mere sammenhængende.Kvalitetspakken udspringer delvist af, at Kommissionen i 2006 - i forbindelse med revisionen af for-ordningen om beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og beskyttede oprindelsesbetegnelser(BOB) - tilkendegav at ville gennemføre en analyse om behovet for en fremtidig politikudvikling in-den for kvalitetspolitikkens område. I kølvandet herpå offentliggjorde Kommissionen ”Grønbogenom kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter” i november 2008, der udgjorde grundlaget for Kom-missionens meddelelse om landbrugsprodukters kvalitetspolitik i 2009, som blandt andet beskriver defremadrettede strategiske initiativer i form af forbedret kommunikation mellem landmænd, producen-ter og forbrugere, forbedret sammenhæng i EU’s landbrugspolitik for så vidt angår kvalitetspolitikkersamt reduceret kompleksitet i lovgivningen.Økologiordningen indgår ikke i kvalitetspakken, da den blev revideret i 2007.

Forslag til forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter.

Den fremadrettede udformning af fødevarekvalitetspolitikken, som følger af kvalitetspakken, præsen-terer tre sammenhængende ordninger indenfor én overordnet ramme:Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB)Garanterede traditionelle specialiteter (GTS)Frivillige kvalitetsbetegnelserOvennævnte ordninger samles i én ordning og de nuværende komitéer erstattes af en enkelt komité(Komitéen for Landbrugsprodukters Kvalitet).Beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelserForslaget opretholder og styrker kvalitetsordningen for landbrugsprodukter og fødevarer(BOB/BGB). Disse ordninger sikrer beskyttelse af geografiske betegnelser, der beskriver et land-brugsprodukt eller en fødevare, hvis kendetegn eller renommé skyldes det geografiske område, somproduktet har oprindelse i.Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) er EU-ordninger, der med henblik på at fremme en mangfoldig landbrugsproduktion, beskytter produktnav-ne fra misbrug og efterligning, og giver forbrugerne information om produkternes særlige karakter.Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) omfatter landbrugsprodukter og fødevarer, der er pro-duceret, forarbejdet og tilvirket i et bestemt geografisk område, ved brug af en særlig, anerkendtviden.Beskyttede geografiske betegnelser (BGB) omfatter landbrugsprodukter og fødevarer med særligtilknytning til et bestemt geografisk område. Mindst ét af produktionsstadierne (produktion, for-arbejdning, tilvirkning) skal foretages inden for det pågældende område.

Forslaget bibeholder skillelinjen mellem BOB og BGB samt adskillelsen til geografiske betegnelserfor vin, spiritus og aromatiserede vine, grundet de seneste reformer i vin- og spirituslovgivningen. Enstyrkelse og forenkling af ordningerne indebærer:Præcisering af sammenslutningers og medlemsstaters rolle og forpligtelser ved ansøgning om re-gistrering af navne samt medlemsstaters håndhævelse af beskyttelse af registrerede navne i heleEU.Beskyttelsesniveauet vedrørende registrerede navne og EU-symboler øges og tydeliggøres, og re-gistreringsprocessen forkortes.Tilpasning til internationale anvendelser for så vidt angår definitionerne af geografiske oprindel-sesbetegnelser og beskyttede betegnelser.Garanterede traditionelle specialiteterOrdningen er den tredje EU-ordning (udover BGB/BOB), der er oprettet med henblik på at fremmeen mangfoldig landbrugsproduktion, beskytte produktnavne fra misbrug og efterligning, og give for-brugerne information om produkternes særlige karakter. Ordningen omfatter betegnelser på land-brugsprodukter eller fødevarer, der er produceret ved hjælp af traditionelle råvarer eller efter traditio-nelle produktionsmetoder, eller som har en traditionel sammensætning.Forslaget opretholder ordningen vedrørende garanterede traditionelle specialiteter (GTS) som en sær-skilt betegnelse. Dog ændres registreringsproceduren, hvorved offentliggørelse af nye produkter hvi-ler på nationale såvel som regionale myndigheder, og herunder også mulig indsigelse i første instans.En revision af ordningen vil forbedre ordningen på følgende områder:Kriteriet for tradition forlænges fra de nuværende 25 år til 50 år.Ordningen målrettes opskrifter og fødevareprodukter ved at forbeholde ordningen til bearbejdedeog andre forarbejdede fødevarer med essentielle ingredienser fra de øvrige ordninger(BOB/BGB).Definitioner såvel som procedurer forenkles substantielt.Frivillige kvalitetsbetegnelserForslaget indebærer, at nærværende forordning fremadrettet inkluderer den lovgivningsmæssigeramme for frivillige kvalitetsbetegnelser, og at regler herom kan fastsættes ved delegerede retsakter.Eksisterende frivillige kvalitetsbetegnelser, for eksempel ”ekstra jomfru olivenolie” eller ”frilands-æg”, opretholdes uændret, men ændringer eller ophævelser af sådanne betegnelser samt etablering afnye betegnelser vil fremover ske med hjemmel i nærværende forordning.

Forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) vedrørende

handelsnormerne for landbrugsprodukter

Kommissionen vurderer, at Kommissionens meddelelse og den efterfølgende debat har vist, at han-delsnormer for landbrugsprodukter kan medvirke til at forbedre de økonomiske betingelser for pro-duktion og salg samt bidrage til landbrugsprodukters kvalitet.Forslaget omfatter en ny fælles ramme for varetagelse af reglerne om handelsnormer, som indebærer,at Kommissionen via delegerede retsakter kan fastsætte og udvikle handelsnormer. I øjeblikket erkompetencen til at etablere handelsnormer Rådets kompetence, mens kompetencen til at fastsætte27

indholdet i handelsnormerne for nogle sektorers vedkommende er Kommissionens, mens den for an-dre sektorers vedkommende er Rådets kompetence.Forslaget fastsætter en generel handelsnorm (produkter ”af sund og af sædvanlig handelskvalitet” tilhuman konsum) for alle produkter omfattet af et bilag til forordningen. Endvidere indebærer forsla-get, at Kommissionen ved delegerede retsakter kan fastsætte flere specifikke bestemmelser for dengenerelle handelsnorm, samt at medlemsstaterne skal indføre en kontrolordning for den generellehandelsnorm på linje med kontrolordningerne for de specifikke handelsnormer.Forslaget fastsætter en generel hjemmel til ved delegerede retsakter at etablere særlige, sektorspeci-fikke handelsnormer. Endvidere omfatter forslaget en udtømmende liste over, hvilke elementer derkan indgå i en handelsnorm, for eksempel klassifikationskriterier, produktkarakteristika og særligemærkningskrav, herunder ”produktionssted” og/eller oprindelse”.Forslaget indeholder en fælles ramme for kontrol af handelsnormerne. I gældende lovgivning er kon-trolbestemmelserne specifikke for de specifikke normer. Kontrolbestemmelser kan fastsættes vedgennemførelsesretsakter. Hertil foreslås, at Kommissionen ved delegerede retsakter kan fastsættesærlige bestemmelser om import og eksport af produkter omfattet af specifikke handelsnormer.Angivelse af ”produktionssted” og/eller ”oprindelse” for landbrugsprodukterForslaget etablerer en generel hjemmel til, at Kommissionen kan fastsætte obligatoriske krav omproduktionssted og/eller oprindelse for produkter i handelsnormerne, der er omfattet af et bilag tilforordningen. I de handelsnormer, hvor der i dag er krav om angivelse af ”produktionssted” og/eller”oprindelse”, opretholdes bestemmelserne.Muligheden for at fastsætte obligatorisk oprindelsesmærkning under den nye lovgivningsmæssigeramme vil i givet fald blive vurderet fødevaresektor for fødevaresektor på baggrund af en konse-kvensanalyse. Konsekvensanalysen skal fastslå, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre obligatori-ske bestemmelser om mærkning med produktionssted og/eller oprindelse. Første konsekvensanalysevil blive udført i relation til mælkesektoren.

Retningslinjer vedrørende den bedste praksis for udvikling og anvendelse af certificeringsordnin-

ger for landbrugsprodukter og fødevarer

På baggrund af en række interessenters opfordring foreslår Kommissionen, at der udarbejdes ret-ningslinjer for certificeringsordninger. Baggrunden herfor er, at der i de seneste år er sket en betragte-lig stigning i antallet af private, lokale og nationale certificeringsordninger for landbrugsprodukter ogfødevarer, samt at Kommissionen tidligere (i ”Meddelelsen om kvalitetspolitikken”) har konkluderet,at der ikke er basis for at lovgive på området. De foreslåede retningslinjer er baseret på ”best practi-ce” principper, navnlig med det sigte at undgå forvirring og fremme gennemsigtigheden af ordnin-gerne, at reducere de administrative og økonomiske omkostninger for landmænd og producenter,herunder også producenterne i udviklingslandene, samt at sikre en sammenhæng med EU-regler ogcertificeringsprincipper.

Retningslinjer for mærkning af fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindelses-

betegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB)

Kvalitetspakken omfatter et forslag til retningslinjer for god praksis for mærkning af fødevarer medBOB/BGB-ingredienser. Baggrunden herfor findes i Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitik-ken for landbrugsprodukter. Heri konkluderes det, at der bør fastlægges retningslinjer for, hvordangeografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser kan anvendes som reklame i forarbejdede produk-ters mærkning under hensyntagen til, at et produkt med geografisk betegnelse eller oprindelsesbeteg-nelser indgår som ingrediens i det pågældende produkt.

Formandskabets seneste kompromisforslag

Formandskabet har udarbejdet et revideret forslag om kvalitetsordninger. De væsentligste ændringerer:Kriteriet for tradition opretholdes til de nuværende 25 år og ændres såledesikketil 50 år.GTS-ordningen målrettesikkeopskrifter og fødevareprodukter ved at forbeholde ordningen tilbearbejdede og andre forarbejdede fødevarer med essentielle ingredienser fra de øvrige ordninger(BOB/BGB). Eksisterende praksis videreføres således.Afsnittet vedrørende frivillige kvalitetsbetegnelser er suppleret med en artikel om bjergprodukter.Der et indsat et afsnit om en kvalitetsordning for lokale produkter og direkte salg.I det oprindelige forslag var der lagt op til mulighed for vedtagelse af gennemførelsesbestemmel-seruden bistandfra komitéen. I det reviderede forslag er denne mulighed fjernet, sådan at enhvergennemførelsesretsakt gennemføres med bistand fra en komité.Formandskabet har også udarbejdet et revideret forslag om handelsnormer. Forslaget omhandlerblandt andet spørgsmålet om delegation af kompetence til Kommissionen.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentets udtalelse i 1. behandlin-gen forventes først at foreligge i september 2011.Med hensyn til forslaget om kvalitetsordninger stemte Europa-Parlamentet udvalg for landbrug ogudvikling af landdistrikter den 21. juni 2011 om sin betænkning. Særligt kan fremhæves, at udvalgetønsker, at det skal tage kortere tid at få registreret en beskyttet betegnelse, der skal være øget mulig-hed for brug af frivillige betegnelser, herunder brug af betegnelserne bjergprodukter, lokale produkterog direkte salg samt ø-produkter. Desuden ønskes obligatorisk anvendelse af et EU-logo for de re-spektive ordninger under hensyntagen til forbrugerinteresser. Ordningen for Garanterede Traditionel-le Specialiteter (GTS) skal strømlines, sådan at det ikke længere er muligt at registrere GTS-produk-ter uden at navnet reserveres eller forbeholdes produktet. Ligeledes lægges der op til, at kriteriet fortraditionelle produkter ændres fra de nuværende 25 år til 50 år. Endelig har udvalget udtalt, at for såvidt angår kvalitetsprodukter, kan der fastlægges regler til at regulere udbuddet, men disse skal væreproportionale og skal have fokus på at tilpasse udbuddet til efterspørgslen.Europa-Parlamentets udvalg for landbrug og udvikling af landdistrikter forventes at stemme om sinbetænkning på forslaget om handelsnormer den 4. juli 2011.Gældende dansk retFor så vidt angår kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer findes reglerne for beskyt-telse af geografiske betegnelser (BGB) og oprindelsesbetegnelser (BOB) i Rådets forordning (EF) nr.29

510/2006 af 20. marts 2006 samt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. december2006. Reglerne for garanterede traditionelle specialiteter (GTS) findes i Rådets forordning (EF) nr.509/2006 af 20. marts 2006 samt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007 af 18. oktober2007. Danske gennemførelsesbestemmelser er fastsat i bekendtgørelse 1076 af 6. november 2006 omlandbrugsvarer og levnedsmidler med særlige karakteristika.For så vidt angår handelsnormer er følgende danske bekendtgørelser fastsat:Bekendtgørelse nr. 321 af 5. maj 2003 om handelsnormer for fjerkrækød.Bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 om mælkeprodukter m.v.Bekendtgørelse nr. 385 af 9. april 2010 om tilvirkning af vin.Bekendtgørelse nr. 323 af 28. april 2009 om kontrol m.m. af friske frugter og grøntsager m.v.KonsekvenserForslagene i Kvalitetspakken forventes ifølge Kommissionen ikke at have konsekvenser for EU-budgettet.Kvalitetspakken forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser eller samfundsøkonomiske kon-sekvenser for Danmark.Kvalitetspakken forventes at have ingen eller kun begrænsede erhvervsmæssige og administrativekonsekvenser for virksomhederne og ingen eller kun begrænsede administrative konsekvenser for detoffentlige. Dog er det uklart, hvorvidt indførelsen af en generel handelsnorm for produkter til humankonsum og øget anvendelse af specifikke handelsnormer vil medføre øgede administrative konse-kvenser for producenter, virksomheder og kontrolmyndigheder. Fastsættelse af yderligere regler omobligatorisk mærkning med produktionssted og oprindelse kan medføre øgede administrative og øko-nomiske konsekvenser for producenter og virksomheder.Kvalitetspakken forventes ikke at have umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, men der vileventuelt skulle udarbejdes danske bekendtgørelser eller foretages ændringer i gældende danske be-kendtgørelser.Kommissionen fremhæver, at kvalitetspakken kan medvirke til at øge forbrugerbeskyttelsen, såfremtforbrugerne opnår en mere præcis og troværdig information via mærkningen af landbrugsprodukterog fødevarer.Forslagene forventes samlet set ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.HøringForslagene har været i høring på høringsportalen, §2-udvalget (landbrug) og det RådgivendeFødevareudvalg. Forslagene har været i fornyet høring i §2-udvalget (landbrug) og det RådgivendeFødevareudvalg, hvor der ikke er indkommet nye bemærkninger.DI Fødevarer er i princippet enige i Kommissionens målsætning om at fremme produktion af euro-pæiske kvalitetsfødevarer. DI Fødevarer mener dog ikke, at beskyttede geografiske betegnelser ogbeskyttede oprindelsesbetegnelser er det bedste middel til at opnå dette. Beskyttede betegnelser30

fremmer ikke den frie konkurrence og udgør ikke noget incitament til innovation og produktudvik-ling. Man ser under alle omstændigheder gerne, at de nuværende ordninger på området strammes op,så kravene og godkendelsesproceduren til at opnå de beskyttede betegnelser skærpes.DI Fødevarer anfører, at proceduren for godkendelse af beskyttede betegnelser omfatter både en nati-onal sagsbehandling og en efterfølgende sagsbehandling i Kommissionen. DI Fødevarer ser gerne, atKommissionen foretager den egentlige sagsbehandling af ansøgningerne.DI Fødevarer støtter de eksisterende regler om oprindelsesmærkning, hvor oprindelsesmærkning skalfremgå, hvis det i modsat fald ville have været vildledende. Et krav om obligatorisk oprindelses-mærkning anser DI Fødevarer som protektionistisk og en indirekte handelshindring og derfor i stridmed principperne om det indre marked. Det vil især være problematisk, når det gælder obligatoriskoprindelsesmærkning af ingredienser, der indgår i forarbejdede fødevarer. Det vil medføre store om-kostninger og administrative byrder for fødevarevirksomheder. Det vil endvidere kun have begrænsetinformationsværdi for forbrugeren.DI Fødevarer noterer sig, at Kommissionen lægger op til, at der skal foretages konsekvensanalyserinden for de forskellige sektorer, inden et krav om obligatorisk oprindelsesmærkning vil komme påtale. Dette vil forhåbentlig kaste lys over de uhensigtsmæssige følger, som et sådant krav vil have.Dansk Erhverv støtter de nuværende krav til oprindelsesmærkning, som forhindrer vildledning afforbrugerne. Dansk Erhverv er generelt imod øgede krav til oprindelsesmærkning, idet øget brug afoprindelsesmærkning i praksis vil være en barriere for det indre marked og risikerer at blive brugtprotektionistisk og dermed udgøre indirekte handelshindringer.Landbrug & Fødevarer støtter naturligvis i princippet Kommissionens målsætning om at fremmeproduktionen af europæiske kvalitetsfødevarer og markedsføringen heraf. Landbrug & Fødevarer sy-nes imidlertid, at der er grund til at bemærke, at Kommissionen med de valgte instrumenter ikke sy-nes at have taget tilstrækkelig hensyn til de udfordringer, som fødevareerhvervet står over for, hensettil krav om konkurrencedygtighed på det globale marked. Det fremgår, at økologiordningen ikke ind-går i kvalitetspakken, da den blev revideret i 2007. Landbrug & Fødevarer finder det ærgerligt, atman ikke har ønsket at sætte fokus på udvikling af den økologiske fødevareproduktion i nærværendesammenhæng. Det bør afklares, hvorvidt drøftelser og eventuelle regler om oprindelsesmærkningmv. hører til i forslaget om fødevareinformation til forbrugerne eller i kvalitetspolitikken, da det sy-nes uhensigtsmæssigt, at drøftelserne herom tilsyneladende er ukoordinerede.Landbrug & Fødevarer præciserer, at man anerkender, at handelsnormer kan medvirke til at skabegennemskuelighed om produktionsforhold og fødevarers beskaffenhed og dermed en level playingfield for fødevareproducenterne. Landbrug & Fødevarer stiller dog samtidig krav om, at introduktionaf eventuelle nye handelsnormer, herunder fastsættelse af regler om oprindelse i det regi, alene skerefter en grundig konsekvensanalyse, hvor alle relevante interessenter inddrages. Det understreges iden forbindelse, at Landbrug & Fødevarer ikke ønsker obligatoriske regler om oprindelse hverken ikvalitetspakken eller i øvrigt.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at der synes at være bred opbakning til at fortsætte i sporet af debeskyttede betegnelser (BGB, BOB, GTS). Ansøgningsprocedurer mv. herom er ressourcekrævende,og forbrugerkendskabet til ordningerne - i hvert fald i Danmark - er formentlig begrænset. Derfor vilordningerne i mange tilfælde aldrig være førstevalget for danske fødevareproducenter, når de skalkommunikere om fødevarerne. Således er der behov for at sikre initiativer, der er mere tilgængeligeog dermed attraktive for fødevareproducenterne. Initiativer, som synliggør både fødevareproducen-terne og fødevarerne, skal være i fokus, og dialogen mellem producent og forbruger skal tænkes ind iinitiativerne. Direkte salg kan være et eksempel på et sådant initiativ, for eksempel farmers’ market,gårdbutik, netsalg eller lignende. Med den store fokus på den nordiske mad synes det umiddelbartfornuftigt i øvrigt at se på mulighederne for, om kvalitetspakken kan styrke dette område.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er principielt enig i, at en satsning på kvalitet er nødvendig, hvis europæisk landbrug ogfødevareerhverv skal klare sig i den stigende globale konkurrence.Regeringen lægger samtidig vægt på, at de reviderede regler bliver så enkle som muligt at admini-strere, ikke medfører øgede protektionistiske foranstaltninger, er WTO-medholdelige og i overens-stemmelse med andre internationale aftaler.Regeringen finder, at kvalitetspolitikken skal være tilstrækkeligt fleksibel og markedsorienteret, tagehensyn til private og nationale ordninger og skal sikre innovation.Regeringen lægger vægt på, at de initiativer, der udspringer af meddelelsen, er forbrugerorienteredeog sker i et samspil med den horisontale fødevarelovgivning, især samspillet med mærkningsreglerneog lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder.Generelle forventninger til andre landes holdningerVed Kommissionens præsentation af Kvalitetspakken på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14.december 2010 var der generel opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens intentioner medKvalitetspakken, og flere medlemsstater betonede betydningen af kvalitetspolitikken for små og mel-lemstore virksomheder, samt kvalitetspolitikkens betydning for landdistrikterne. Forslaget om kvali-tetsordninger for landbrugsprodukter blev støttet af flere medlemsstater, herunder støttes forenklingaf procedurerne for registrering af beskyttede betegnelser. En række medlemsstater var dog skeptiskeover for detaljer i forslaget vedrørende garanterede traditionelle specialiteter.For så vidt angår forslaget om handelsnormerne for landbrugsprodukter udtalte flere medlemsstatersig positivt over for en øget anvendelse af obligatorisk mærkning med produktionssted og for etable-ring af en samlet ramme for handelsnormerne, herunder etableringen af en generel handelsnorm. Enrække medlemsstater var dog bekymrede for de administrative omkostninger ved disse tiltag, særligtøget obligatorisk mærkning med oprindelse.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011 blev det drøftet, hvorvidt forslaget om kvali-tetsordninger bør omfatte en frivillig kvalitetsbetegnelse for bjergprodukter, samt en kvalitetsordningfor lokale produkter og direkte salg drøftet.32

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKvalitetspakken er senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. april 2011 forudfor rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011, jf. samlenotat oversendt den 30. marts 2011.Der er oversendt grundnotat om forslagene til Folketingets Europaudvalg den 14. januar 2011.Kvalitetspakken er forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. december 2010 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010, jf. samlenotat oversendt den 2. december 2010.Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter er forelagt FolketingetsEuropaudvalg den 19. juni 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. juni 2009, jf.samlenotat oversendt den 15. juni 2009.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.