Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 329
Offentligt

Fremtidensskov- anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011

IndholdForord..............................................................................................................3Skovpolitisk Udvalgs arbejde......................................................................4Skov i Danmark – et efterspurgt velfærdsgode......................................5•Skovenes driftsøkonomi er trængt................................................................8•Større efterspørgsel på varieret friluftsliv og naturoplevelser i skovene.........12•Skovene bidrager til Danmarks klimaforpligtigelser.....................................15•Skovenes biologiske mangfoldighed er fortsat presset.................................20•Skovene i international sammenhæng.........................................................24

Anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg....................................................27•Bedre muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skovene.......................28•Et øget bidrag til Danmarks klimaforpligtelser.............................................31•Bevar og styrk den biologiske mangfoldighed i skovene..............................35•Udvikle og sikre skovenes økonomiske bæredygtighed................................38•Skovene i international sammenhæng.........................................................41

Samfundsmæssige konsekvenser..........................................................42Bilag..............................................................................................................52•Medlemsliste..............................................................................................52•Kommissorium............................................................................................53•Adgangsvejledning.....................................................................................54

Kolofon........................................................................................................56

ForordSkovene kan det hele. For ikke så mange år siden blev skovene kun betragtet som enressource til varme og bygningstømmer og et sted at gå på jagt. Men i dag er skovenemeget mere end det.Skovene beskytter grundvandet, leverer natur og biodiversitet, giver plads til friluftsliv ogro til tanker. Samtidig er de danske skove erhvervsvirksomheder, der leverer arbejdspladser,træprodukter, jagt og andre serviceydelser.De senere år er der også kommet fokus på, hvordan og hvor meget skovene bidrager tillagring af CO2. I den sammenhæng er det vigtigt, at en ny og tidssvarende skovpolitik ermed til at løse nogle af de væsentlige samfundsudfordringer indenfor miljø og klima.Danmarks nationale skovprogram har siden 2002 været fundamentet for skovudviklin-gen, hvor hensynet til beskyttelse og meget forskellig benyttelse spiller sammen. Skovenebruges i stigende omfang til friluftsliv for ikke mindst bybefolkningen, og spørgsmålethar derfor også været, hvordan en række ændringer i skovpolitikken kan sikre og udviklede mange forskellige hensyn, som fremtidens skove skal leve op til. Det har ført til, atmiljøministeren i sommeren 2010 nedsatte Skovpolitisk Udvalg.Udvalget har valgt en ambitiøs tilgang til arbejdet. Anbefalingerne rækker derfor længerei både tid og økonomi, end der var lagt op til i kommissoriet. Det har været en spændendeudfordring at få de mange forskellige meninger til at bøje sig mod hinanden. Der er blevetklippet lidt i ”skovbrynet” undervejs i processen, men den brede enighed om den fremtidigeskovpolitik er styrken i denne rapport. Vi kan både stå inde for og stå sammen om voresanbefalinger på tværs af forskellige interesser.Jeg vil gerne takke alle for konstruktiv medvirken, stor arbejdsiver og givende diskussioner.Den enighed, der er opnået i Skovpolitisk Udvalg, skulle gerne føre til, at Danmark harfremtidssikrede skove, der drives bæredygtigt. Skove som dækker en stadig større del afDanmarks areal til gavn for alle.Erik Bisgaard Madsenformand

Skovpolitisk UdvalgsarbejdeDen 1. juni 2010 nedsatte miljøministerKaren Ellemann Skovpolitisk Udvalg.Formålet var at modtage interessen-ternes anbefalinger til en fremtidigskovpolitik.Skovpolitisk Udvalg er sammensat af17 medlemmer med repræsentanterfra Dansk Skovforening, Skovdyrker-foreningerne, Hedeselskabet, Landbrug& Fødevarer, Træets Arbejdsgivere,Dansk Træforening, KommunernesLandsforening, Friluftsrådet, DanmarksNaturfredningsforening, fællesrepræ-sentant for WWF Verdensnaturfonden,Verdens Skove1og DOF Dansk Orni-tologisk forening, Skov & Landskab(Københavns Universitet) og DanmarksMiljøundersøgelser (Århus Universitet)samt særligt udpegede Hans Ok-holm (fagforbundet 3F) og KristianStenkjær (jagtinteresser). Desudenhar Miljøministeriet og Klima- ogEnergiministeriet deltaget i udval-gets arbejde. Medlemsliste er vedlagtsom bilag 1.Miljøministeriets og Klima- og Ener-giministeriets udvalgsmedlemmer harhaft en anderledes rolle end udvalgetsøvrige medlemmer, da ministerie-repræsentanter i sagens natur ikkekan komme med politiske anbefalingertil regeringen. Det samme gælder for1

repræsentanterne for KøbenhavnsUniversitet og Århus Universitet.Repræsentanterne har bidraget medforskningsbaserede analyser og vur-deringer til udvalgsarbejdet, men erikke ansvarlige for den endelige rap-port og anbefalinger. Naturstyrelsenhar været sekretariat for udvalget.Friluftsrådet valgte at forlade Skov-politisk Udvalg den 28. april 2011.Udvalgsarbejdet har taget udgangs-punkt i kommissoriets opgaver, somer blevet drøftet, forhandlet oggennemarbejdet for at formulere etsæt fælles anbefalinger. Kommissorietfor udvalgets arbejde er vedlagt sombilag 2.Medlemmerne hæftede sig fra startensærligt ved to forhold i kommissoriet:• Udvalget får ikke stillet til op-gave at formulere anbefalingerspecifikt om biodiversitet/natur-beskyttelse og skovbrugets ram-mevilkår.• Anbefalingerne kan danne bag-grund for et revideret NationaltSkovprogram, og indsatsen skalkunne implementeres indenforMiljøministerietseksisterendeøkonomiske rammer.

Udvalget har taget udgangspunkt i deninternationale definition af begrebetbæredygtig skovdrift som også dækkerover hensyn til biodiversitet og de øko-nomiske rammer for skovdrift (se side25). Miljøministeren har desuden bedtSkovpolitisk Udvalg om at drøfte dyre-havers fremtid. Udvalget er opmærk-somt på, at ”anbefalingerne skal væreindenfor miljøministeriets økonomiskerammer”. På trods af dette kommerudvalget med omkostningskrævendeanbefalinger ud fra et ønske om, atanbefalingerne skal være både visio-nære og langsigtede. Anbefalingernevil derfor kunne underkastes en nær-mere analyse af både de administrativeog de økonomiske konsekvenser.

Nepenthes skiftede den 28. april 2011 navn til Verdens Skove

Foto: Naturstyrelsen

Skov i Danmark– et efterspurgt velfærdsgodeSkovene i Danmark bidrager positivt tildet danske samfund ved at give dan-skerne adgang til friluftsliv og naturop-levelser. Samtidig er skovene levestedfor mange dyr og planter, og er derforvigtige for den danske biodiversitet.Desuden er der mange kulturhistoriskeværdier knyttet til skovene, og skoveneer en del af vores identitet.Skovene giver også en række skov-produkter og vedvarende bioenergi,og der oplagres CO2i skovene. Sko-vene yder desuden en god beskyttelseaf vores grundvand på grund af denmeget beskedne brug af bekæmpelses-midler og gødning i skovene.Skovene er et eftertragtet velfærds-gode, og dette er baggrunden forFolketingets beslutning fra 1989om at fordoble skovarealet. Dennebeslutning er fastholdt og videreførti Danmarks Nationale Skovprogramfra 2002: Skovarealet skal forøges, såskovlandskaber dækker 20-25 procentaf Danmarks areal i løbet af en træge-neration (80 til 100 år).Hvor meget skov er der i Danmark– og hvor ligger den?I dag er det samlede skovareal i Dan-mark cirka 580.000 ha (13,5 pct.). Deter ca. 1000 m2– eller omtrent en villa-have – pr. dansker, og skovarealet stigerfortsat.40 pct. af skovarealet er nåleskove, 40pct. er løvskove og 13 pct. er blandedeløv- og nåleskove. Resten består af jule-træer og pyntegrønt samt ubevoksedearealer.

��

��Figur 1:Danmarks skovareali nyere tid (ha)Kilde:Danmarks nationaleskovprogram 2002 ogSkove og plantager2009

��

�Foto: Naturstyrelsen

��

Figur 2:Skovarealet i procent af kommunernes samlede arealKilde: Skove og plantager 2009

Mest privat skov

Figur 3:Ejerskab af danske skove.69 procent af de danske skove erprivatejede med knap 25.000 ejere,mens statsskovene udgør 18 pct.af det samlede skovareal.Kilde:Skove og plantager 2009

��

Ca. 14 pct. af skovarealet består af småskovejendomme på under 10 ha.Skovene bidrager aktivt tilbeskæftigelsen i yderområderneDen samlede værdi af produktionenaf træ (inkl. juletræer og pyntegrønt)i de danske skove var 1,1 mia. kr. pr. åri gennemsnit for perioden 2002-2006,hvilket svarer til 0,9 ‰ af den samledenationale bruttofaktorindkomst. I op-gørelsen af bruttofaktorindkomstener ikke regnet med indtægterne vedsalg og udleje af jagt, udleje af husei skov, afholdelse af arrangementer,udstedelse af ridekort m.m. Forsigtigtvurderet udgør disse øvrige indtægtermellem 175 og 350 millioner kr. pr. år.Ca. 4.000 personer er beskæftiget iskovenes primære produktion (dæk-ker perioden 1997 til 2006). Det svarertil 0,15 pct. af den samlede arbejds-styrke for den samme periode. I dentræforarbejdende industri var der iden primære industri omkring 15.000

beskæftigede og i møbelindustrien om-kring 18.000 (2006 tal). En del af mø-belindustrien er baseret på importerettræ. I private jagtvæsener skønnes, atden samlede beskæftigelse svarer tilca. 150 fuldtidsstillinger. Hovedpartenaf beskæftigelseseffekten ligger i yder-områderneKommuneskovene er få,men værdifuldeEn meget stor del af landets kommunerejer skov. Kommunerne ejer ca. 18.000hektar skov fordelt på ca. 180 skove.Den enkelte kommune ejer typisk fra fåhektar til over 1000 hektar. Kommunermed meget skov er f.eks. Holstebro,Århus, Vejle og Bornholm. De kom-munale skove er primært bynære skove– såvel klassiske byskove som nyereskovrejsning – sekundært plantagerunder konvertering til løvskove.De bynære kommunale skove er blandtlandets mest benyttede naturområder.Selv om de kun udgør fire procent

af det samlede skovareal, er deresvelfærdsøkonomiske betydning langtstørre, fordi de sikrer og udviklerfriluftsliv og folkesundhed. Ofte erskovene også afgørende for at sikre engod lokal drikkevandskvalitet.Skovloven sikrer skove i fremtidenEt vigtigt element i skovloven er fred-skovspligten, som sikrer, at et stabilteller stigende areal er reserveret tilskovbrugsformål. Fra 1989 og frem til idag er skovloven gradvis blevet libera-liseret for at imødekomme at skovenekan bruges til flere forskellige formål.Fredskovspligten er fortsat restriktivog sikrer, at byggeri, anlæg mv. altidbliver forsøgt placeret uden for fred-skoven. Men i visse tilfælde hindrer denrestriktive praksis en hensigtsmæssigplacering af ny infrastruktur (mod er-statningsskov) og dermed en dynamiskudvikling af, hvor skovarealerne skalplaceres.

Skovenes driftsøkonomier trængtIndtjeningen fra den egentlige skov-drift – træproduktion, juletræer ogpyntegrønt – har i en årrække væretbeskeden, og juletræer og pyntegrønthar i perioden udgjort op til 30-50 pct.af indtjeningen. Det faldende over-skud af skovdriften skyldes tidligerefald i træpriserne. Dette er til en visgrad modvirket af en effektivisering iskovdriften. De sidste ti år har indtjen-ingen fra jagt og andre alternativeindtægtskilder fået en stadig stigendebetydning for indtjening, og det erførst, når disse indtægter regnes med,at den samlede indtjening pr. arealen-hed bliver positiv og har været nogen-lunde stabil i de seneste ti år. Det visteoverskud (grøn kurve på figur 4) inde-holder ikke eventuelle renteudgifter pålån og aflønning af ejers egen indsats.Tilskud til skovdrift i det private skov-brug har over de seneste ti år udgjortca. 190 kr. pr. ha. En betydelig del afdette relaterer sig til stormfaldsord-ningerne efter 1999 og 2005 stormene.

��

Figur 4:Indtjeningen i de private skovei Danmark (kr./ha)Kilde: Beretning nr. 64, DanskSkovforening

��Overskud i alt (kr/ha)

Foto: Colourbox

Priserne på træ er lavePriserne på gavntræ fra de vigtigstetræarter i de danske skove har væretret stabile de seneste ti år (se fig 5). Forrødgran er stabiliseringen sket eftermange års betydelige prisfald, idetpriserne på rødgran blev halveret fra1980’erne til slutningen af 1990’erne.Priserne på bøg faldt markant (blev næs-ten halveret) for omkring ti år siden.

nes træprodukter vil ændres til pris-stigninger over de næste 10 til 20 år,fordi efterspørgslen på træ forventesat stige. Det skyldes træets helt unikkeegenskaber, dels som materiale, delssom en fornybar ressource med megetpositive klimaegenskaber. Derfor er detvigtigt – som i en række af vore nabo-lande – at vi fortsat har fokus rettetpå skovenes produktion af træ i enmængde og kvalitet, som tilfredsstillersamfundets øgede og ændrede behov.Statsskovene er underlagt finansloven.Det betyder at indtægtsgrundlaget ogde aktiviteter, der gennemføres i stats-skovene, også fungerer som virkemiddelfor regeringens politik. Bevillingen om-fatter Naturstyrelsens arealforvaltningi form af forvaltning af statsskoveneog gennemførelse af naturforvalt-ningsprojekter mv. samt myndigheds-opgaver i henhold til bl.a. skovlovenog jagt- og vildtforvaltningsloven. Are-alforvaltningen varetages af 18 lokaleenheder fordelt over hele landet.Alle offentligt ejede skove skal opfyldede særlige krav og hensyn til bl.a. fri-luftsliv, hvilket er fastlagt i skovloven.Offentlige skovejere har ikke mulighedfor at søge generelle skovtilskud,herunder skovrejsningstilskud.De kommunale skove har mange fri-luftsfaciliteter, et stort publikumstryk,få muligheder for jagtindtjening ogen vigende træindtjening. Dette sæt-ter de kommunale skoves økonomiunder kraftigt pres. Deres mulighederfor træindtjening er som for de privateog statslige skove, men de øvrige ram-mevilkår er anderledes. Derfor er derifølge Kommunernes Landsforening entendens til at kommuneskove sælges– hvad der bl.a. ofte medfører ringeremulighed for lokalt friluftsliv.

��

Figur 5:Prisudvikling på rødgrantømmerog bøgekævler – faste priser 2011Kilde: Dansk Skovforening 2011

Skoves økonomiske grundlagI private skove er det den enkelte ejersøkonomi og driftsformål, som styreraktiviteterne i skoven. Skovene er er-hvervsvirksomheder, hvor indtægterkommer – og traditionelt har stammetfra – salg af træ, juletræer og pyn-tegrønt, jagt- og husudlejning samtanden bivirksomhed. Dette har båretdriftsøkonomien i skovbruget gennemde seneste 200 år og vil også være enhjørnesten i økonomien i fremtidensprivate skove.Det er skovbrugserhvervets opfattelse,at de seneste 30 års prisfald på skove-

Foto: Søren Fodgaard

Større tilvækst end hugstBåde i de private skove og i statssko-vene har hugsten pr. hektar de sidsteti år i gennemsnit været mindre endtilvæksten (se figur 6). Med andre ordhar skovene produceret mere træ, endder er blevet fældet, og skovenes ved-masseniveau har været stigende. Dettegælder både for Danmark og heleEuropa. Tallene for Danmark er dogforbundet med betydelig usikkerhed,idet de er baseret på en kombinationaf forskellige modeller og data. Dan-marks Skovstatistik vil i 2012 bidragemed opgørelser over realiseret tilvækstog hugst.Tilvæksten i statsskovene ligger igennemsnit lavere end i de privateskove (ca. 2 kbm pr ha). Dette skyldesformentlig, at en forholdsmæssig storandel af statsskovene er hede- ellerklitplantager, som er etableret på

mager jord i Vestylland. Hugsten istatsskovene er også lavere end i de pri-vate skove, hvilket er en naturlig følgeaf den lavere tilvækst. Desuden hardet betydning for hugsten, at driftenaf statsskovene er underlagt en rækkehensyn, som er fastlagt i skovloven.Hugsten af gavntræ var i 2000 unormalhøj som følge af den store tvungnehugst i forbindelse med stormfaldet i1999. De følgende otte år er hugsten afgavntræ faldet, og den har stabiliseretsig på samme niveau som før stormfal-det. Der var dog også en større hugsti 2005 efter stormfald primo 2005 (sefigur 7).Hugsten af brænde har været stabilmed mindre udsving i de seneste ti år.Til gengæld er hugsten af energitræ(skovflis og energirundtræ) næstenfiredoblet fra 2000 til 2009. Med EU’s

målsætning om øget brug af biomassemå der forventes en stigende efter-spørgsel efter energitræ.En opgørelse2fra Skov & Landskab vi-ser, at der er en stor uudnyttet ressourceaf træ til brændselsformål i skovene iform af tyndingstræ, grene, topendermv., og det vurderes at der fortsat errum for en udvidelse af produktionenaf energitræ fra skovene.

��

Figur 6:Tilvækst og hugst i de danske skove(kbm/ha)Kilde: Beretning nr 64,Dansk Skovforening og Naturstyrelsen

Træbrændselsressourcer fra danske skove over 1⁄2 ha (Skov & Landskab 2010)

��

Figur 7:Hugsten i de danske skove fordelt på gavntræ, brænde og øvrigt energitræKilde: Danmarks statistik 2011

Skovenes herlighedsværdier stiger– og dermed også beskatningenSkovenes ejendomsværdi skal afspejleskovens værdi i handel og vandel.På trods af en nedgang i indtægternefra driften er skovenes handelsværdisteget de seneste år. Forklaringen er,at skovenes herlighedsværdi udgør enstørre og større del af skovenes værdi.Handelsprisen pr. ha skov for en lilleskov er ca. 28 pct. højere end prisen foren stor skov. På samme måde er han-delsprisen pr. ha cirka 25 pct. højere i etmere tætbefolket område end i forholdtil et tyndtbefolket område. Særligt forskove uden bygninger er der højere prispå skove, som er let tilgængelige forskovejeren. Det understreger, at sko-venes forringede driftsresultater ikkehar afgørende betydning for skovenesprissætning3.

En del af skovenes herlighedsværdi erikke blot tilgængelig for ejeren, menogså for offentligheden i almindelig-hed, idet offentligheden er sikret ad-gang gennem naturbeskyttelsesloven.Stigende ejendomsværdier medførerstigende ejendomsskatter og bo- oggaveafgifter. Det samlede skovbrughar fået skattelettelser i 2006 og 2011i form af sænket grundskyldspromilleog sænket grundskyldspromilleloft.Skattelettelsen i 2006 var begrundet istormfaldet i 2005, mens skattelettel-sen i 2011 skete som del af regeringenslempelse af jordskatterne.

Skoverhvervet har peget på, at der eren risiko for, at den beskedne indtjen-ing sammen med stigende beskatningsom følge af de stigende ejendoms-priser, kan få nogle skovejere til at øgehugsten ved at udtage store mængdervedmasse fra de ældre bevoksninger.Tilsvarende kan den øgede efterspørg-sel af energitræ medføre en øgethugst. Afhængig af hugstmetode kanen øget hugst være et problem for bio-diversiteten.

Ravn-Jonsen, Lars J. 2005: Skovenes Pris – Handelsprisens variation med skovens lokalitet og areal. Akf. [www.akf.dk]

Foto: Natursryrelsen

Større efterspørgsel på varieret friluftslivog naturoplevelser i skoveneSkovene ligger på en suveræn første-plads som mål for danskernes ture ud ilandskabet med omkring 75 mio. besøgud af ca. 130 mio. naturbesøg årligt.Dvs. knapt 2/3 af alle naturbesøg er entur i skoven.Den enkelte skovs værdi for frilufts-liv, naturoplevelser mv. afhænger afbeliggenhed, struktur og størrelse.Skove tæt ved strande eller andre na-turområder er særligt attraktive forskovgæster, men især beliggenhedeni forhold til skovgæstens bopæl harstor betydning. Undersøgelser viser, atomkring to tredjedele af alle besøg iskoven sker i den skov, der er nærmestens hjem.Som det fremgår af figur 2, er der for-skel på mængden af skov i de forskel-lige dele af Danmark.Op mod 90 pct. af den voksne danskebefolkning er på en tur i skoven mindstén gang om året, og danskerne kommertypisk i skoven omkring ti gange hvertår. Opholdet i skoven er typisk mellemen og to timer. 2/3 af skovgæsterne”går en tur” som hovedmål i forbin-delse med deres skovbesøg. Lidt overhalvdelen ønsker at opleve naturen,mens 10-15 pct. dyrker motion, ”sidderstille”, kører en tur eller lufter hund.Under 2 pct. af gæsterne rider ellerudøver jagt og fiskeri.Større mangfoldighed af aktiviteterkan give flere konflikterGrundlæggende har friluftsaktivite-terne i skovene ikke ændret sig mærk-bart fra 1970’erne og frem til i dag– det er stadig (familie-)skovturen,som er i centrum. Der har dog fundeten udvikling sted med en stadig størremangfoldighed af aktiviteter (rollespil,stavgang, mountainbike mm.). De tekno-logiske muligheder har også betydet enudvidelse af efterspørgslen efter aktivi-tetsmuligheder som f.eks. geocatchingog andre GPS-baserede aktiviteter.Skovejere oplever, at de mange forskel-lige former for aktiviteter medføreret stigende antal konflikter mellemde forskellige brugergrupper. Eksem-pler er løse, aggressive hunde, moun-tainbikere der forstyrrer gående ogødelægger stier, skrænter, skovdiger ogslider på sårbar natur, skovgæster derikke respekterer afmærkning og anvis-ninger i forbindelse med træfældning,samt udfordringer med flere arrange-menter på samme dag. Skovejerne op-lever i den forbindelse et stigende presfor at kunne løse konflikter og anvisearealer og forhold, der kan tilgodesede konkrete aktiviteter.Adgangsret i alle skoveAdgangen til skovene er for danskerneen grundliggende ret i naturbeskyttel-sesloven. Skovejeren har mulighed forat tage betaling for alle de ydelser, derligger ud over denne grundliggenderet. Nogle skovejere omsætter inter-essen for naturoplevelser økonomiskved at tilbyde guidede ture, færdseluden for veje og stier ved aftaler medkommuner, naturvejledning, ridning,særlige aktivitetsmuligheder, primitiveovernatningsmuligheder i shelters ogsmåhytter og lignende.Døgnåbent i de offentlige skoveI kraft af lovgivningen om adgang tiloffentlig og privat skov, er der udvidetadgang til de offentlige skove. Des-uden ser mange offentlige skove detsom deres opgave at tilbyde offentligadgang. I offentligt ejede skove harborgerne for eksempel ret til at færdesuden for stier og veje og må færdes24 timer i døgnet. Offentligt ejedeskove er uens fordelt over landet meden relativ underrepræsentation især iVest- og Sydsjælland og Fyn m.fl. øersamt dele af Jylland. Fokus på offentligskovrejsning ved større byer i de sidste20 år har ikke ændret mærkbart på denskæve fordeling.Den skæve fordeling af offentlige sko-ve på landsplan betyder, at der kanvære forskel på mulighederne for atudøve særlige former for friluftsliv altefter, hvor man bor.Naturoplevelser og adgang til frilufts-aktiviteter for befolkningen er højtprioriterede indsatsområder i stats-

skovene. Gennem lovgivningen ogadministrativ praksis påhviler der deoffentligt ejede skove særlige forplig-telser, til i særlig grad at understøttebefolkningens friluftsliv og bidrage tilat mindske konfliktniveauet.Adgangsretten kan sikres nåroffentlig skov sælgesStaten og kommunerne køber og sæl-ger af og til skov- og naturområder.Miljøministeriet har i perioden 2000 til2010 erhvervet 1.838 ha landbrugsareal

til skovrejsning og har i samme periodesolgt ca. 1000 ha skov. Adgangsreglernetil disse solgte statslige skove er sikretgennem tinglysning.Mere forskning i skov og sundhedByen er blevet flere og flere menneskershverdagslandskab. I dag tilbringer be-folkningen størstedelen af sin tid indendøre og størstedelen stillesiddende.Det hurtigt stigende antal af lidelsersom fedme, diabetes II, osteoporose ogstressrelaterede sygdomme, såvel som

visse hjertesygdomme, depression ogmental udmattelse, antages af WHOfor at være tæt relateret til den mo-derne urbane livsstil. I dag taler flere ogflere forskere inden for folkesundhedom, at man i stedet for at fokusere påat kurere sygdomme bør fokusere merepå de faktorer, som gør, at befolkning-en forbliver sunde. Grønne områder– bl.a. skove – vurderes af flere og flereforskningsdiscipliner som en værdifuldtilgang til at fremme folkesundhedenog til terapeutisk brug.

Foto: Colourbox

Adgangsaftalen gav mere adgangMiljøministeren nedsatte i 2000 Ad-gangsudvalget bestående af bl.a. Dan-sk Skovforening, landbrugets 2 organi-sationer, Friluftsrådet og DanmarksNaturfredningsforening. Udvalget skul-le se på offentlighedens adgang tilnaturen, og komme med anbefalingertil, hvordan adgangen kunne forbed-res. Et enigt udvalg foreslog i 2001 – påbetingelse af en række forbehold fralodsejers side – en række lovændringer,og herunder at det blev tilladt at gå oggøre ophold i skovbunden i umiddelbarnærhed af veje og stier i de privateskove.Det førte dog ikke umiddelbart til lov-ændringer, men i 2002 indgik miljømi-nisteren, Dansk Skovforening, Landbo-foreningerne, Dansk Familielandbrug,Danmarks Naturfredningsforening ogFriluftsrådet en adgangsaftale. Ad-gangsaftalen indeholdt dels aftaler om1) lovændringer, dels 2) opfordringertil aftaleparterne. En del af aftalen– kaldet Anemonereglen – betød, atjordbrugets organisationer forpligtedesig til at opfordre deres medlemmer tilat tillade adgang for gående færdselog ophold, f.eks. til at plukke blom-ster og drikke kaffe på arealer, derer let tilgængelige og ligger i umid-delbar nærhed af skovenes veje ogstier, medmindre dette er til væsentliggene for ejeren af ejendommen. Detteblev således ikke en generel ret, men

en mulighed for konkret aftale medlodsejerne.1) Lovændringerne fra adgangsaftalenblev indarbejdet i Naturbeskyttelses-loven i 2004, og omfattede bl.a.• at adgangen til de private skoveblev udvidet med en morgentimefra kl. 7 til 6• at ridning blev tilladt ad privatefællesveje der fører gennem skov,med mindre ejeren ved skiltningforbyder ridning• at skovejeren ved skiltning kanindskrænke adgangen til cykling påstier, hvor cykling medfører særligeproblemer2) Opfordringen om Anemonereglenfra adgangsaftalen blev dels formid-let af foreningerne, dels indarbejdet iAdgangsvejledningen (se bilag 3). Herbeskrives rammerne for, hvad man måog ikke må i naturen i medfør af ad-gangsreglerne i naturbeskyttelseslovenog adgangsbekendtgørelsen.Adgangsreglerne er kompliceredeUndersøgelser viser, at befolkningenikke kender de komplicerede adgangs-regler. Dels er lovgivningen ukendt formange, og dels er reglerne meget for-skellige alt efter ejerforhold og bruger-gruppe. På trods af, at lovgivningen kanvirke ulogisk og være kompliceret, giverbrugen af skovene til friluftsformål kunanledning til få konflikter, der kommer

til myndighedernes behandling. Detskyldes, at man prøver at løse det stig-ende antal konflikter på anden måde:• gennem samarbejde mellem lokaleparter, f.eks. en privat skovejer og enlokal idrætsklub• gennem formidling via foldere, f.eks.via Naturstyrelsens temafoldere• ved kanalisering af færdslen ad sær-lige stier, f.eks. en ”stille” sti til en sø• ved etablering af faciliteter, f.eks.hundeskove og mountainbikeruter• gennem aftaler om særlig benyt-telse, f.eks. til rollespil mv.Det er karakteristisk, at langt de flestekonflikter er indbyrdes mellem forskel-lige brugergrupper, f.eks. mountain-bikere, fuglekiggere og hundeejere.Det kan for både organiserede og uor-ganiserede brugere være svært at findefrem til ejeren af en konkret skov. Enkontakt til lodsejereren kan medvirketil at mindske konflikter.Faciliteter med tilskudDer har i perioden 2006-2009 væretydet tilskud til private skovejere til atetablere friluftsfaciliteter. Ordningernehar ikke været meget efterspurgte. Etforhold, som ifølge erhvervet skal ses isammenhæng med, at der maksimalttilbydes omkostningsdækning. Ordnin-gen åbner altså ikke mulighed for etpositivt dækningsbidrag.

Foto: Naturstyrelsen

Skovene bidrager tilDanmarksklimaforpligtigelserSkovene kan bidrage til at løse de ud-fordringer, vi har i relation til klimaæn-dringer, kravet om mindre brug affossile brændsler, og det deraf afledtekrav om en bæredygtig og pålideligenergiforsyning. Skove kan bidrage tilat øge optaget af CO2fra atmosfærengennem opbygning af biomasse ogsamtidig reducere udslippet af CO2tilatmosfæren ved substitution af fossilebrændsler.For det første vil skove, såvel nye somgamle, gennem den årlige vækst op-suge CO2, som oplagres i stammer,grene, rødder, jord og humus samt ihøstede træprodukter.For det andet vil en del af de høstedetræprodukter fortrænge materialer,der er baseret på mere energikrævendeprocesser og fremstillingsmetoder, somstål, aluminium og beton. Denne sub-stitutionseffekt er betydelig og vil imange tilfælde overstige den direktevirkning af CO2-optaget under træetsvækst.For det tredje vil lokalt eller regionaltproduceret biomasse til energi erstattefossile brændsler og bidrage positivt tilenergiforsyningssikkerheden.I de kommende år skal samfundetsenergiforsyning omstilles fra fossilebrændsler til vedvarende energi, ogen stor del af den vedvarende energivil komme fra fluktuerende kilder somvind og sol4. Indtil der er udviklet lag-ringsmetoder for sol- og vindenergi,vil lokalt eller regionalt producerettræbiomasse bidrage til en stabil oglagerfast energiforsyning, der kan ud-jævne fluktuationerne fra sol og vind.Træ fra bæredygtigt drevne skove vilbidrage til en vedvarende og klimaven-lig energiforsyning. Afbrænding af træi stedet for fossile brændsler giver isole-ret set ingen CO2-gevinst, da træfyringtypisk udleder mere CO2pr. produceretenergienhed end fossile brændsler.Energitræ eller biodiversitet– et dilemmaOven i skovenes bidrag til Danmarks kli-maforpligtelser kan skovene levere an-dre efterspurgte goder som friluftsliv,biodiversitet,grundvandsbeskyttelseosv. Ved at øge skovrejsningen og sikreen bæredygtig drift af skovene kan deropnås en øget produktion af træ tilgavn for samfundet og skovenes ejeresamtidig med, at skovene bidrager medrekreative værdier og vigtige leveste-der for mange plante- og dyrearter.

En høj vedmasse i skovene vil generelthave en positiv betydning for biodiver-siteten, da store træer og mere dødtved fremmer biodiversiteten. Der erdog situationer, hvor skovenes biodi-versitet beriges af flere lysåbne og ty-pisk mindre vedmasserige områder.Da træ kan bidrage positivt til kli-madagsordenen både gennem øgetoplagring af træ i nye og gamle skoveog gennem produktion og effektiv ud-nyttelse af høstede træprodukter, kander opstå et dilemma i valget mellem atøge hugsten af træ eller øge oplagringaf træ og biomasse i skoven.Der kan også være et dilemma mellemat optimere driften i forhold til denlangsigtede CO2-effekt og i forhold tilskovens andre værdier, herunder biodi-versitet, friluftsliv m.m.

Energistrategi 2050– fra kul, olie og gas til grøn energi, februar 2011

FAKTABOKSSkovene i klimasammenhængI klimasammenhæng kan skovene principielt inddeles i to overordnede grupper/hovedformål:Energiskoveer skove der hovedsagligt producerer biomasse og træprodukter, der gennem substitution af fossile brændsler ellerenergitunge materialer medfører et reduceret ressourceforbrug.Klimaskoveer skove der primært leverer CO2-kreditter, der indgår i de nationale regnskaber eller i virksomhedernes regnskaber.Energiskove og klimaskove kan i en vis udstrækning kombineres, om end det er centralt, at den mængde bundet kulstof der liggertil grund for kreditterne, forbliver uberørt. Energiskove relaterer sig til energipolitik og den kvotebelagte sektor og først derigennemtil Danmarks emissionsopgørelser, mens klimaskove relaterer sig direkte til nationale drivhusgasregnskab. I Danmarks rapportering tilKyoto opgøres skovenes CO2-puljer samlet – uanset hovedformål.

FAKTABOKSRammer for klimaskove i EU og FNI EU’s Klima- og Energipakke for årene frem til 2020 defineres klimatiltagene til at nå målet om 20 pct. reduktion i udledninger.De energitunge industrier bærer en væsentlig del af reduktionen og reguleres gennem kvote- og kreditmarkedet, kaldet EU-ETS’en.Medlemsstaterne bærer ansvaret for, at der opnås de resterende reduktioner for at nå målet. Som det er nu, kan kvotebelagtevirksomheder og medlemsstater ikke bruge CO2optag og lagring i klimaskove til at opfylde 2020-målet. Derimod kan energiskovebenyttes, da biomasse bidrager med substitution af fossile brændsler i energiproduktionen, der er underlagt EU-ETS’en. Det er derforproduktionsenheden af energi, og ikke skoven, der krediteres CO2-besparelsen. I 2011 forventes EU-kommissionen at komme medet forslag til, hvordan klimaskove kan integreres i klimapakken, og hvordan de skal forbindes med kvotemarkedet.Kyotoaftalen giver mulighed for at indregne klimaskovenes lager og optag i landenes drivhusgasregnskab ind til 2012, men en nyklimaaftale for årene efter 2012 er ikke færdigforhandlet. Dette giver en usikkerhed omkring rammerne for fremtidige internationaleklimavirkemidler på skovområdet.Både FN og EU giver dog lande som Danmark mulighed for at iværksætte nationale JI-projekter, der genererer kreditter gennem optagog lagring af CO2i biomasse. Disse projekter kan kobles til kvotehandelssystemet og en fremtidig klimaaftale. Salget af kreditter giveren indtægt til ejeren, som derved får øget incitamentet til at rejse skov. Det forudsætter, at projekterne udvikles efter FN’s retningslin-jer for myndighedsgodkendelse og uafhængig måling og kontrol af det faktiske optag.

FAKTABOKSSkovenes evne til at binde kulstofDet samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse (stamme, grene og rødder) er beregnet til omtrent 38,5 mio. ton. Det svarertil 66,5 ton kulstof (C) pr. ha. Opgjort i CO2svarer kulstoflagret i skovene til ca. 141,6 mio. ton CO2. Afhængig af træart og lokalitetbinder løvskov fra 2-5 ton CO2/ha/år og nåleskov binder 2-30 ton CO2/ha/år afhængig af god eller dårlig jord. På den enkelte loka-litet har træartsvalget afgørende betydning.De danske skoves kulstofbinding (netto-ændringen) – i både skovens kulstoflager og i varige træprodukter – kan værdimæssigt op-gøres. Værdisætning af de klimaforandringer, der er undgået, er forbundet med stor usikkerhed, og der er også uenighed mellemeksperter om, hvordan beregningerne skal foretages. Internationale studier viser dog værdier på et sted mellem 200 og 800 kr. pr.ton CO2både i form af træ til energi og med kulstofbinding gennem træernes vækst.

Skovrejsning binder CO2Den skovrejsning, der er sket siden1990, har bidraget med en CO2-bind-ing på mellem 0,3 og 0,5 mio. ton pr.år, svarende til en samfundsøkonomiskværdi på mellem 60 og 400 mio. kr.årligt. Den årlige binding vil vokse i dekommende år, efterhånden som de nyeskove vokser til.Folketingsbeslutningen fra 1989 om atfordoble Danmarks skovareal er i Dan-

marks nationale skovprogram (2002)fastholdt og udviklet med det formålat styrke naturindholdet, dvs. ”skov-arealet forøges så skovlandskaber dæk-ker 20-25 procent af Danmarks areal iløbet af en trægeneration (80-100 år)”.Grøn Vækst-aftalen indeholder mål omat rejse 800 ha ny statslig bynær skovog 6.900 ha privat skov frem til 2015.Målsætningen fra 1989 svarer til engennemsnitlig årlig skovrejsning på4500 ha, jf. den vandrette linje i figur 8.

Skovrejsningsindsatsen blev grundigtevalueret af Landskabsværkstedet i1999-2000 og denne evaluering blevfulgt op i 2010 med fokus på friluftsin-teresser. Desuden er der i 2008 og 2010gennemført evaluering i forbindelsemed effektmåling af landdistriktspro-grammet.I Landskabsværkstedets evaluering blevder bl.a. peget på, at målet ikke kannås med det omfang, som skovrejs-ningen har haft hidtil, ligesom dentilstræbte ligelige fordeling mellemoffentlig og privat skovrejsning ikke eropfyldt. Det blev desuden konkluderet,at den private skovrejsning primærtresulterer i forholdsvis små skove udennævneværdig betydning for frilufts-livet. På den baggrund blev størrelsenfor private skovrejsningsprojekter medtilskud hævet fra 2 til 5 ha.Rammerne for den kommunale plan-lægning og udpegning af skovrejsnings-områder, vilkårene for at opnå tilskudog selve tilskuddets størrelse opfattessom barrierer for en øget skovrejsning. Iforbindelse med kommuneplanlægnin-gen har staten i ”Oversigt over statsligeinteresser i kommunalplanlægningen2013” givet en række retningslinjer forskovrejsningsområder, herunder at desom udgangspunkt skal udvides.Tilskud til privat skovrejsning medfinan-sieres af EU. På nationalt plan er det fra2007 valgt ikke at hjemtage medfinan-siering til offentlig skovrejsning.Nye skove sikrer drikkevandetSkovene bidrager i væsentligt om-fang til rent grundvand til drikke-vandsforsyningen. I forhold til land-brugsarealerne er skovene genereltbedre i stand til at sikre kvaliteten afgrundvandet. Den konkrete samfund-søkonomiske værdi af dette er ukendt.

��

Figur 8:Privat og offentlig skovrejsning 1989-2010. Vandmiljøplan 2 fra 1998 medførte enbudgetforøgelse, der blev udnyttet i 1999Kilde: Skov og natur i tal 2010 og intern opgørelse

Politisk har der været lagt betydeligvægt på at bevare den høje danskedrikkevandskvalitet.Nedsivningen af vand gennem jordenhar betydning for grundvandsdan-nelsen og for vandmiljøet. I skovom-råderne er nedsivningen mindre franåleskovsområder end fra løvskovs-områder, og generelt er nedsivningenaf vand fra skovområder mindre endfra områder med f.eks. græs og korni det åbne land. Til gengæld er vand-kvaliteten fra skov bedre. Derfor erder et vist sammenfald mellem udpeg-ningen af særlige drikkevandsområderog skovarealer, og omkring 20 pct. afarealet med særlige drikkevandsinter-esser er dækket af skov.Der er gennem en årrække indtil 2007blevet rejst skov i et samarbejde mel-lem vandforsyningsselskaberne, kom-munerne og staten.Salg af CO2-kreditterEt voksende skovareal og et stigendevedmasseniveau bidrager positivt tilklimapolitikken. Tilsvarende vil et re-duceret skovareal og vedmasseniveaubidrage negativt til klimaregnskabet.Skovenes CO2-optag og lagring god-skrives staten i det nationale klima-regnskab for Danmarks forpligtelserunder Kyotoprotokollen fra 2008 til2012, og bidrager på den måde til atreducere nettoudledningen af drivhus-gasser. Derfor er der incitament forbåde at udvide skovarealet og øge ved-massen i de eksisterende skove. Det erfortsat uafklaret, om denne mulighedvil fortsætte efter 2012. Godskrivning-en sker uanset skovens tilskud, typeog ejerforhold. Kommunale og privateskovejere har ikke incitament til at øge

skovens CO2-optag og lagring medsigte på at opnå indtjening fra salgaf kreditter, da CO2-optag krediteresstaten og ikke lodsejeren.Det er usikkert, om salg af CO2-kredit-ter kan bidrage til at finansiere øgetskovrejsning eller til at sikre en øgetCO2-lagring i eksisterende skov ved atopbygge en høj vedmasse. Der er enrække tekniske usikkerheder omkringpotentialet for at iværksætte en ord-ning med udbud af CO2-kreditter påskovområdet.Brug af træproduktergavner klimaetBrug af træprodukter i stedet for mereenergibelastende materialer som stål,aluminium og beton er inde i en posi-tiv udvikling. Men selve træproduktetlagrer også CO2og forsinker dermedudledningen af CO2.

Opgørelser viser, at halvdelen af træ-produkters gavnlige klimaeffekt kom-mer fra substitution og halvdelen fralagring af CO25. Det er derfor vigtigtat støtte og understøtte incitamentertil intelligent og klimavenlig brug aftræprodukter, jf. udvalgets anbefalingom et træbyggeprogram.Træ, der høstes i skoven, påvirker detnationale CO2regnskab, der skal op-gøres under Kyoto-protokollen. Hidtiler CO2-emissioner forårsaget af hugsti skovbevoksninger blevet medregneti kulstofregnskabet i det år, hugstener sket, uanset hvad træet er brugt til.Derved regnes CO2-emissionerne fraskovsektoren som større, end de reelter, da træprodukter (HWP6) som savettræ, fiberplader og papir fastholderden lagrede CO2i produktet, til detbortskaffes og eventuelt afbrændes.Det oplagrede kulstof i træprodukterforsøges nu indregnet og først ”afskre-vet” i takt med, at produktet naturligtforgår/rådner eller afbrændes (i beggetilfælde under frigivelse af CO2). På denmåde ønsker man at opgøre de reelleemissioner fra skovsektoren. Forudsæt-ningen er, at der er tale om øgning afden samlede mængde træprodukter,og at der sker en parallel opgørelseover skovens kulstoflager, som indreg-ner virkningen af hugsten (svarende tilKyoto-protokollens art 3.4).På den baggrund drøftes det inter-nationalt under Kyoto-protokollen,hvordan træprodukter kan indregnesi fremtidige regler for medregning afCO2-optag fra skov. Danmark og EUarbejder aktivt for, at træprodukterfremover kan medregnes i CO2-regn-skaberne.

Frühwald, Welling, Scharai-Rad, 2003:’ Comparison of wood products and major substitutes with respect to environmental andenergy balances’. ECE/FAO seminar: ‘Strategies for the sound use of wood’, Poiana Brasov, Rumænien. 24-27. marts 20036

Foto: Naturstyrelsen

Harvested wood products

Øget brug af træ til energiNaturgasfyrede kraftvarmeværker haren høj energieffektivitet, bl.a. fordi deleverer både strøm og varme. De flestebiomassefyrede værker producerer kunvarme, og energieffektiviteten er derforvæsentlig ringere. De gældende reglerfor etablering af biomassebaseredevarmeproduktionsanlæg er restriktive,bl.a. for ikke at fortrænge den natur-gasbaserede kraftvarmeproduktion, derudnytter brændslet effektivt.Hvis decentrale kraftvarmeværker påop til 20 MW får mulighed for skifte fraproduktion af kraftvarme på naturgas tilren fjernvarme på biomasse, er det skøn-net, at det frie brændselsvalg vil give etøget forbrug af biomasse på ca. 5 PJ.Hvis 80 pct. heraf skal komme fra træ,vil der i 2020 være et samlet behov fortræflis på omkring 1,5 mio. rummeter.Foto: Jens Mourits Sørensen

Med den stærke fokus på udfasningaf fossile brændsler forventes der enøget efterspørgsel på vedvarendeenergikilder, herunder energitræ. Selv-om det forventes, at en stor del af ef-terspørgslen på energitræ bliver dækketaf importerede træpiller, forventes derogså en stigende efterspørgsel efterdanskproduceret energitræ, hvilketvil medføre en stigende hugst af en-ergitræ i de danske skove. Hugstop-gørelser viser, at salget af energitrænæsten er fordoblet i de seneste ti år,og at hugsten af energitræ (skovflis ogenergirundtræ) er firdoblet i perioden2000-2009 (jf. figur 7).En stærkt øget efterspørgsel efter trætil energi kan medføre stigende priserpå og øget hugst af energitræ, og detbetyder, at træ af ringe kvalitet, dertidligere blev aflagt som gavntræ, nu

med fordel kan aflægges som ener-gitræ. Problemstillingen kendes allere-de, da de ringeste gavntræsortimen-ter ikke aflægges mere. De stigendepriser på energitræ kan smitte af pågavntræpriserne, især på de ringestekvaliteter. Dette vil være til fordel forskovejerne, men til ulempe for sav-værkerne, som vil få sværere ved atskaffe de nødvendige mængder råtræ.Samfundsøkonomisk er det givetvis enfordel at bruge gavntræ industrieltindenlands, da der er store afledteeffekter ved den industrielle forar-bejdning. FAO angiver, at beskæftig-elseseffekten af at bruge træ indu-strielt frem for at bruge det direkte tilenergiformål er en faktor 277.Den øgede interesse for at udnyttebiomasse vil være i konflikt med øn-sket om at bevare dødt ved i skoven tilgavn for biodiversiteten. Det er derforvigtigt, at biomasseproduktionen skerpå et bæredygtigt grundlag.Forskning i bæredygtig produktionog anvendelse af biomasse fraskoveBiomasse forventes som følge af bådeEU og nationale målsætninger atudgøre en central rolle i den fremtidigeenergiforsyning de kommende årtier.Træ har imidlertid et stort potentialetil substitution af andre og mere klima-belastende materialer, ligesom det ervigtigt at fastholde og udbygge brugenaf træ til mere traditionelle træproduk-ter, da der lagres CO2i alle former forprodukter lavet af træ. Det er derforafgørende at styrke forskningen i bådebæredygtig produktion og optimal ogintelligent udnyttelse af træ.

FAO Advisory Committee on Paper and Wood Products FORTY-FOURTH SESSION, Oaxaca, Mexico 8 - 9 May 2003:http://www.fao.org/docrep/006/y4829e/y4829e02.htm

Skovenes biologiske mangfoldigheder fortsat pressetSkovene er hjemsted for en betydeligdel af den danske biodiversitet, ogskovene spiller en central rolle forfremtidens biodiversitet. Skovene ansesfor at være det økosystem i Danmarkmed flest arter. Flertallet af truede ogsårbare arter har desuden skovene somlevested. Mange truede arter lever igamle træer og dødt ved, og mangeer knyttet til skovbryn, skovlysningerog skovenge.Den samlede biologiske diversitet ertæt knyttet til stedernes biologiskemuligheder og til træarterne – som etresultat af bevoksningernes historieog af skovdriften, som skovejerne harrealiseret den op til vor tid. Vi ved, atforekomsten af store træer samt til-stedeværelsen og mængden af dødtved er af særlig betydning. De skove,der huser den største biodiversitet,kan karakteriseres ved hovedsageligat bestå af hjemmehørende egnskarak-teristiske lokalitetstilpassede træer ogbuske, være præget af skovgræsning,have lang kontinuitet som skove, vari-erende lysforhold, mange meget storegamle træer og meget dødt ved samtnaturlige, uregulerede vandforhold ogen uforstyrret jordbund.Mest skov med ensaldrende træerAf det samlede skovareal er knap50 pct. dækket af hjemmehørendetræarter, som altovervejende er løv-træarter8. Andelen af hjemmehørendearter er størst i de gamle skovegne iden østlige del af landet. Tilskudsord-ninger favoriserer nye løvskove fremfor nåleskove, hvilket er medvirkendetil en stigende andel af løvskove, sefigur 9.

Figur 9:Udviklingen i fordelingen mellem løv-og nåletræbevoksningerKilde: Skove og plantager 2009

��

Skove og plantager 2009 (2010) opgør artsfordelingen i skovene. Der er ikke opgørelser over proveniensforhold

De danske skove dyrkes overvejendei bevoksninger, der er etableret vedplantning (66 pct.) eller naturlig for-yngelse (10 pct.), og hvor træerne haromtrent samme alder. Skov med træeraf forskellig alder udgør tilsammencirka 12 pct. (Se figur 10).Af det samlede skovareal er 35 pct.dækket med blandet skov. I skoveneer der i gennemsnit 18 store9træerper hektar. Det svarer til, omkring 1pct. af træerne i de danske skove. Dogoptager disse træer omkring 14 pct. afskovarealet.De skove, der har særlig betydning forbiodiversiteten, findes overvejende ikategorierne ”uensaldrende drift”, ”u-ensaldrende naturskov”, ”gamle drifts-former” og ”værnskov” (jf. figur 10).For kategorierne ”ensaldrende plant-ning” og ”ensaldrende naturlig fo-ryngelse” vil et løft af biodiversitetenbedst ske ved generelle regler omnaturhensyn i den almindelige skov-drift. Et eksempel herpå er at efterladeet antal træer til død og henfald, sådansom det er et krav i certificeringsord-ningerne. Skovbrugserhvervet finder,at generelle naturhensyn vil betydeomkostninger eller tab for skovejere,og derfor bør kompenseres.Dødt ved betyder mere livi skovenDødt ved er levested for mange insek-ter og svampe, og det har derforvæsentlig betydning for biodiver-siteten. Den gennemsnitlige mængdedødt ved i Danmarks skove er 5,1 m3pr. ha (jf. figur 11) uden nævnevær-dige forskelle mellem private og of-fentlige skove. 73 pct. af skovarealet

Figur 10:Driftsformer i danske skoveKilde: Skove og plantager 2009

��

har slet ikke dødt ved i de undersøgtedimensioner (fire cm og derover forstående dødt ved og ti cm og deroverfor liggende dødt ved). Mængden afdødt ved i urørte skove varierer megetafhængigt af træartssammensætningFigur 11:Dødt ved for-delt på ståen-de og liggen-de dødt vedfor en rækkeeuropæiskelande. Tilsva-rende danskeværdier (2009)er 3,5 kbmståendeog1,7 kbm lig-gende dødtved. Dvs. atDanmark lig-ger mellemStorbrItannienog Finland��

og vækstvilkår. Urørte skove i Europaspænder fra 19 til 216 m3pr. ha mensforstligt drevne skove ofte rapporteresmed 2-10 m3pr. ha. I Danmark er deri den urørte Suserup skov observeret163 m3/ha10.

��

Kilde: http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/figures/deadwood-per-hectare-in-forests-2005

stammens diameter overstiger 40 cm i 1,3 m højde over jordenM. Christensen et. al. 2005: Dead wood in European beech (Fagus sylvatica) forest reserves

��

Biodiversiteten er pressetMan har ikke tilstrækkelig datagrund-lag til at vurdere udviklingen i skovenessamlede biodiversitet. Udviklingenaf de truede arter er vurderet vedekspertskøn, og det gælder også vur-deringen af de fleste levesteder ogprocesser. Danmarks Miljøundersøg-elser vurderer, at der stadigvæk er enstor tilbagegang blandt truede biller,der lever i dødt ved, dagsommerfugle,der lever i skovenge og lysninger samtlaver, der vokser på træernes stammer.Laverne foretrækker gamle, langsomtvoksende træer, og de kræver lys oghøj luftfugtighed.De nævnte arter er alle truet af denskovdrift, der har været ført i deseneste mere end 100 år. Derimodhar bestanden af 22 skovfugle været

stigende fra 1980 til 1990, hvorefterden har været stabil.Danmarks Miljøundersøgelsers12sam-lede vurdering for skovenes biodiver-sitet er, at den fortsat er presset. Dennegative udvikling ses først og frem-mest for artsgrupperne, mens tilbage-gangen af levesteder og processer ge-nerelt er standset eller ukendt. Flere afde evaluerede levesteder og processer iskovene har haft en voldsom historisktilbagegang og er i dag sjældne.Stabilitet eller fremgang er sket på enukendt baggrund, og man kan derforheller ikke sige noget om, hvor gode le-vesteder der er i de danske skove i dag.Generelt set mangler skovene gamle,langsomt voksende træer, dødt ved, lysog konstant høj luftfugtighed.

Biodiversitetsskove- en indsats vil gavneNaturskovsstrategien fra 1992 ogopfølgningen heraf i det nationaleskovprogram sigter mod, at 40.000 haskov udlægges som naturskov, urørtskov og gamle driftsformer senest i år2040. Samtidig skal 10 pct. af skovare-alet inden 2040 have natur og biolo-gisk mangfoldighed som det primæredriftsformål.Indsatsen for naturskovene blev revur-deret til at omfatte naturmæssigt særligværdifulde skove, hvor naturværdiernekan erkendes i skovene. Indsatsen priori-teres ud fra indhentede oplysninger omsærlige indikatorarter, lang skovkonti-nuitet og tidligere registreringer. En nytilskudsordning til beskyttelse af dissebiodiversitetsskove blev lanceret i 2008.Midlerne til ordningen blev som en delaf Grøn Vækst omprioriteret til at imple-mentere Natura 2000 i skove.Naturstyrelsen har opgjort arealer medskov, der er sikret, eller hvor en indsatser aftalt, som biodiversitetsskov tilminimum 35.000 ha, heraf ca. 20.000ha skovnaturtyper i Natura 2000-områderne og 15.000 ha urørt skov,græsningsskov, plukhugstskov, egekratmv. Arealerne er beskyttet gennemfredning, skovlovsaftaler eller Natursty-relsens driftsplaner. Skovnaturtypernei Natura 2000-områderne er beskyttetgennem en anmeldeordning og bliverendeligt sikret, når naturplanernegennemføres.Beskyttelsen af skovnaturtyperne vil ivæsentligt omfang bidrage til at sikrevelegnede levesteder for de arter iskov, som udpegningen har til formål

Bestanden af skovfugle��12

(index år 2000 = 100)

��

Figur 12: Index for bestanden af 22 danske skovfugle som yngler i og uden for skovene(spurvehøg, huldue, sortspætte, stor flagspætte, rødhals, rødstjert, misteldrossel, have-sanger, skovsanger, gransanger, fuglekonge, broget fluesnapper, sumpmejse, topmejse,sortmejse, spætmejse, træløber, skovskade, ravn, bogfinke, dompap, kernebider)Kilde: Heldbjerg et. al. (2010)1111

Heldbjerg, H., M. Lerche-Jørgensen & A. Eskildsen (2010): Overvågning af de almindelige fugle-arter i Danmark 1975-2010. Årsrapport forPunkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk ForeningDanmarks biodiversitet 2010, status, udvikling og tendenser

��

�

FAKTABOKSNatura 2000-indsatsenI hele EU er der etableret et netværk af naturområder (Natura 2000-områder), der indeholder særligt værdifuld natur. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, derer truede, sårbare eller sjældne.I Danmark er der kortlagt ca. 20.000 ha skovnaturtyper i Natura 2000-områderne, som skal sikres (opnå gunstig bevaringsstatus).Arealerne kan ses i Danmarks Miljøportal www.Miljoeportal.dk eller på www.prior.dmu.dk. Naturstyrelsen har udarbejdet udkast tilNatura 2000-planer, som indeholder mål og indsatsprogram for hvert Natura 2000-område i Danmark. Natura 2000-planerne omfat-ter naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder. Planerne forventes vedtaget i 2011 ogskal udmøntes fra 2012.I Grøn Vækst er der afsat 42 mio. kr. årligt frem til 2015 til at sikre skovnaturtyper i Natura 2000-områderne.at beskytte. I nogle tilfælde vil der dogvære behov for en særlig indsats forarterne.Der er indført særlige regler til atbeskytte flagermus, hasselmus ogbirkemus. Der skal udarbejdes forvalt-ningsplaner for disse arter, og der eretableret en tilskudsordning. Denneartsbeskyttelse gælder både inden oguden for Natura 2000-områderne.Certificering begynder medgrønne driftsplanerNaturnær skovdrift er fra midten af1990’erne gradvist blevet indarbejdet istatsskovenes driftsplaner. Dette arbej-de har muliggjort og lettet certificerin-gen af statsskovene. Siden 2007 har allestatsskove været certificerede efter toordninger. Begge ordninger stiller bl.a.krav om, at minimum tre træer pr. hek-tar får lov at dø naturligt, og at der påstørre ejendomme udlægges en andelurørt skov.Tilskud til grønne driftsplaner blevintroduceret i 2006 som et elementi tilskud til bæredygtig skovdrift. Degrønne driftsplaner kan bruges somførste skridt mod en certificering. Til-skuddet er nedlagt fra 2010.

Foto: Naturstyrelsen

Skovenei international sammenhængVerdens skove, og den måde de be-handles på, har stor betydning formange af verdens udviklings-, klima-og miljøproblemer.Globalt er skovarealet i tilbagegang, ogselv om der i mange lande i dag fældesFAKTABOKSFakta om skov• 31 pct. af verdens samlede landareal er dækket af skovmindre skov end tidligere, så forsvinderder stadigvæk ca. 13 mio. ha skov omåret, primært i troperne. Det svarertil tre gange Danmarks samlede are-al. Tilplantning og naturlig tilgroningkompenserer til en vis grad for skovryd-ningerne, men dette sker overvejende

uden for troperne, og tilgroningen erikke tilstrækkelig til at udligne tabet.Det globale nettotab af skov ligger påca. 5 mio. hektar eller 0,13 pct. årligt.Status er, at skove p.t. dækker ca. 4 mia.hektar svarende til 31 pct. af verdenssamlede landareal.

• 1,6 milliarder mennesker verden over er afhængige af skove til at opretholde deres livsgrundlag• 300 millioner mennesker bor i skove• 80 pct. af verdens skove er i offentligt eje• Værdien af verdens handel med skovprodukter er skønnet til 327 milliarder US$ (2004)• 80 pct. af verdens biodiversitet på land er knyttet til skove• 36 pct. af verdens skove er “primærskov” (dvs. ikke væsentligt påvirket af mennesker)• 12 pct. af verdens samlede skovareal drives primært for at bevare biodiversitet• 30 pct. af verdens skove udnyttes til produktion af træ og andre skovprodukter• Den registrerede hugst i verdens skove er ca. 3,4 mia. m3årligt• 15-17 pct. af verdens menneskeskabte udslip af CO2stammer fra rydning og forarmelse af skove i troperne• Det globale skovareal falder ca. 0,13 pct. hvert år• Det globale lager af kulstof i verdens skove falder ca. 0,17 pct. hvert år

Referencer: State of the World’s Forests 2011, FAO 2011.Global Forest Resources Asssesment, FAO 2010. UNFF’s hjemmeside (pressemateriale)

Bæredygtig skovdriftI FN’s Skovforum og andre internatio-nale fora er der siden Verdenstopmø-det i Rio i 1992 gjort mange bestræ-belser på at konkretisere begrebet”bæredygtig skovdrift” nærmere. Ud-fordringen er, at opfattelsen af, hvadFAKTABOKS

der er bæredygtigt, afhænger af detsociale og kulturelle værdigrundlag,og at disse kan variere fra land tilland – og over tid. Trods dette er detlykkedes globalt at skabe enighed omen meget overordnet definition og syvgrundlæggende tematiske elementer,

som bør indgå i en bedømmelseaf bæredygtigheden. De nationaleskovprogrammer adresserer typisk deoverordnede syv tematiske elementeri bæredygtighed.

Definition af bæredygtig skovdriftDen overordnede definition, som fastlægges i FN’s såkaldte skovinstrument fra 2007, slår fast, at ”bæredygtig skovdrift - som etdynamisk koncept i udvikling - tilstræber at opretholde og forbedre de økonomiske, sociale og miljømæssige værdier af alle typer afskove, til gavn for nuværende og fremtidige generationer”.De syv tematiske elementer i bæredygtighed er:1.2.3.4.5.6.7.Skovressourcernes størrelse (areal, vedmasse, kulstoflager)Skovenes biologiske mangfoldighedSkovenes sundhed og vitalitetSkovenes produktive funktionSkovenes beskyttelsesfunktionSkovenes socio-økonomiske og kulturelle funktionLovgivningsmæssige, institutionelle og politiske rammer for skovdriften

Internationale skovmålsætningerI forskellige internationale fora er derfastlagt globale målsætninger for sko-vene eller målsætninger på områder,som har betydning for skovene.FN’s Skovforum har fastlagt fire globaleskovmålsætninger. Disse omfatter ihovedtræk:• at vende det globale tab af skovar-ealer og øge indsatsen for at forhin-dre forarmelse af skove• at øge skovenes multifunktionelleværdier• at øge arealet med beskyttet ogbæredygtigt drevet skov og mæng-den af bæredygtigt produceret træ• at vende nedgangen i udviklings-bistand rettet mod skove og mo-bilisere nye og forøgede finansi-elle ressourcer til at gennemførebæredygtig skovdrift.

I andre fora er der fastlagt målsæt-ninger, som direkte eller indirekteberører skovene. Det drejer sig bl.a. omBiodiversitetskonventionen og Klima-konventionen, hvor der på de senestepartsmøder i 2010 i Nagoya og Cancunblev fastlagt målsætninger for hhv.reduktion i tabet af biologisk mang-foldighed og begrænsning af den glo-bale opvarmning. I begge tilfælde vilbedre beskyttelse og mere bæredygtigdrift af skove bidrage væsentligt til ind-frielse af målene.Den Internationale Tropiske Tømmeror-ganisation (ITTO) arbejder tilsvarendemed målsætninger og virkemidler, somer af væsentlig betydning for især detropiske skove, herunder målsætningerfor fremme af handel med lovligt ogbæredygtigt produceret træ.

Foto: Colourbox

I den paneuropæiske region har mi-nistre med ansvar for skove gennemmere end tyve år (i den såkaldte ForestEurope proces) vedtaget en rækkebeslutninger, hvor de politisk forplig-ter sig til indsatser, der fremmer be-skyttelse og bæredygtig drift afskove. På en konference i Oslo ijuni 2011 vedtog ministrene en vi-sion og en række konkrete mål forEuropas skove frem mod 2020. De ved-tog også at der skal indledes en forhand-lingsproces om en fremtidig juridiskbindende aftale for skove i Europa.Desuden sker der drøftelser i det nor-diske samarbejde, som omfatter skove.Som sådan er skovpolitik ikke et om-råde, der er underlagt fællesskabskom-petence i EU, men en række politiskeområder under fællesskabskompe-tencen har væsentlig indflydelse påskovene og skovsektoren. Det drejer sigbl.a. om landbrugspolitik, miljø-, energiog udviklingspolitik samt politik forhandel, herunder rammebestemmelserfor offentlige indkøb.UdfordringerSkovrydninger og forarmelse af skove,som især finder sted i troperne, erblandt hovedårsagerne til tabet af bio-logisk mangfoldighed og til skovenesfaldende lager af kulstof på globaltplan. Skovrydningen skyldes i stor ud-strækning, at arealerne skal bruges tilandre formål. I Sydøstasien konverteresskovene ofte til dyrkning af oliepalmerog i Sydamerika ofte til kvæggræsning,soja- og kaffedyrkning. Desuden ryddesskov for at etablere små landbrug, ofteved svedjebrug14. Det er særligt ud-bredt i Afrika.

Kommerciel tømmerhugst spiller ofteen mindre rolle isoleret set, men kanlet bane vej – bogstaveligt talt – forefterfølgende overudnyttelse. Hvistømmerhugsten fører til konverter-ing af naturlige skove til plantager, vildet medføre tab af biologisk mang-foldighed og reducere skovenes værdifor lokalsamfund og skovenes oprin-delige folk, også selv om skovarealetsamlet set bevares.En del tømmerhugst og anden brugaf skov sker på et ulovligt grundlag,hvilket er et udtalt problem i mangetropiske lande, men også andre steder,f.eks. i Rusland. Ulovlig skovhugst harnegative konsekvenser for produ-centlandet og giver samtidig unfairkonkurrence på det internationaletræmarked.Dansk indsats for at fremmebæredygtig skovdriftDanmark har i flere år i internationaleskovforhandlinger haft særlig fokus påat fremme bæredygtig skovdrift gen-nem initiativer i forhold til handel medtræ og gennem politik for offentligtindkøb af lovligt og bæredygtigt pro-duceret træ. Målet, som er fastlagt iregeringensbæredygtighedsstrategifra 2009, er: ”at eliminere forekomstenaf ulovligt produceret træ i markedet,og at offentlige og private indkøbereaktivt tilstræber at købe lovligt ogbæredygtigt træ”.Det har bl.a. medført en ny EU-re-gulering for træhandel og et tættereEU-samarbejde om vejledning for denoffentlige sektors indkøb af træ. Pådet sidstnævnte område har Danmarksammen med bl.a. Nederlandene og14

UK været toneangivende i arbejdetmed udvikling af kriterier for den of-fentlige sektors indkøb af lovligt ogbæredygtigt træ.Danmark støtter med bistandsmidlerog på forskellig vis tiltag, der direkteeller indirekte fremmer beskyttelse ogbæredygtig udnyttelse af skove. Overde seneste år har der været fokuseretsærligt på indsatser, der skal reducereafskovning og forarmelse af skove i ud-viklingslande og de dermed forbundneCO2-emmissioner. I perioden fra 2008til 2011 er der til det formål bevilgetgodt 200 mio. kr. over den særlige kli-mapulje. I 2011 er der f.eks. bevilget 50mio. kr. til et projekt, der skal fremmeCO2-binding og genopbygning afbiodiversitet i tropiske regnskove påSumatra.På forskningsområdet har Danmarktrods skovsektorens relativt beskednestørrelse markeret sig internationalt.IUFRO og EFI, to af verdens førendeskovforskningsinstitioner, har pt. endansk forsker som hhv. præsident ogformand.

Svedjebrug = Landbrug, hvor man rydder skov og gør jorden brugbar til dyrkning ved afbrænding.Når jordens næringsstoffer er opbrugt, ryddes et nyt stykke skov

Anbefalingerfra Skovpolitisk UdvalgSkovpolitisk Udvalgt har valgt at samlede mange anbefalinger indenfor 5emner. De 5 emner er valgt ud fra deopgaver udvalget har fået stillet i kom-missoriet:• Bedre muligheder for friluftsliv ognaturoplevelser i skovene• Et øget bidrag til Danmarks klima-forpligtelser• Bevar og styrk den biologiske mang-foldighed i skovene• Udvikle og sikre skovenes økono-miske bæredygtighed• Skovene i international sammen-hængIndenfor hvert af disse emner gives enrække anbefalinger, som adresserer deproblemstillinger udvalget har pegetpå i afsnittet “Skov i Danmark – et eft-erspurgt velfærdsgode”.Foto: Naturstyrelsen

Bedre muligheder for friluftslivog naturoplevelser i skoveneSkovene er danskernes foretrukneudflugtsmål, og skoven er en vigtigramme for den almindelige danskersfriluftsliv. Friluftslivet giver sundhed,livskvalitet, naturoplevelser og størreforståelse for natur og kulturmiljø.Friluftsliv er samtidig et væsentligt oghelt centralt produkt af både offentligog privat skovbrug.Foto: Naturstyrelsen

Skovpolitisk Udvalg mener det ervigtigt, at mulighederne for friluftslivog naturoplevelser løbende udviklesog forbedres både i private og i of-fentligt ejede skove. Skovlovens formålslår fast, at skovdriften og administra-tionen af skovloven bl.a. skal tilgodesehensynet til friluftslivet, og at der ide offentligt ejede skove skal læggessærlig vægt på dette. Lovgivningen børforsat sikre, at skovene, uanset ejer-forhold, giver muligheder for friluftslivog naturoplevelser. Skovpolitisk Udvalgkonstaterer, at der er områder i landet,hvor forekomsten af skov og/eller ad-gangsregler begrænser befolkningensmuligheder for nogle former for fri-luftsaktiviteter.Skovpolitisk Udvalg anbefaler• Målrettet skovrejsning• Dialog og samarbejde• Tidssvarende adgang til skovenStyrk friluftsmulighedernegennem målrettet skovrejsningSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at derudarbejdes en analyse af behov og mu-ligheder for at udøve friluftsliv.Nogle steder er mulighederne for fri-luftsliv begrænsede, fordi der er få sko-ve. Andre steder er kun en lille del afskovene offentlige, og samtidig er derkun få privatejede skove med særligtgode friluftsmuligheder. Analysen skal

afdække, hvor i landet disse områderfindes. Formålet er at udpege de deleaf landet, hvor der er behov for at rejseskov for at forbedre mulighederne forfriluftsliv. Nærhed til byer og andre be-folkningskoncentrationer skal vægtesved udpegningen i områder med behovfor flere friluftsmuligheder. I den stats-lige skovrejsning skal udpegningenindgå i prioriteringen, ligesom udpeg-ningen skal indgå som grundlag for denanbefalede revision af vilkårene fortilskud til privat skovrejsning (se afsnitom Yderligere skovrejsning, side 31).Vilkårene for at udøve friluftsliv i sko-vene er meget forskellige alt efter, hvorborgerne bor, og hvor de ønsker atudøve friluftsliv. Undersøgelser har vist,at jo tættere bopælen ligger ved enskov, jo oftere besøger man skoven. Foreksempel har personer, der bor mellem500 og 1000 meter fra en skov, omkringtre gange så mange skovbesøg hvert år,sammenlignet med personer, der harmellem tre og fem kilometer til dennærmeste skov.Skovpolitisk Udvalg anbefaler desuden,at staten og kommunerne kan indgåaftaler med private skovejere om betal-ing for friluftsmæssige velfærdsydelser,hvor der geografisk er konstateret be-hov for bedre friluftsmuligheder.

Forbedre adgangsmulighederfor friluftsliv og naturoplevelsergennem lokal dialog ogsamarbejdeSkovpolitisk udvalg anbefaler en tæt-tere lokal dialog mellem organiseredeog uorganiserede friluftsudøvere og deprivate skovejere.Dialog og information mellem allemed tilknytning til eller interesse forskovene og skovbruget er en nøglefak-tor for gensidig forståelse, accept ogvidereudvikling af mulighederne forfriluftsliv og naturoplevelser i skovene.Skovpolitisk Udvalg peger i denneforbindelse på, at der først og frem-mest er behov for at styrke dialogenmellem brugere og ejere lokalt.Skovpolitisk Udvalg anbefaler desudenudvikling og fastholdelse af den til-skudsordning omkring friluftsliv, derblev gennemført som del af Grøn Væk-staftalen fra 2010.Skovpolitisk Udvalg peger på, at deri arbejdet med lokale dialogfora kanhentes inspiration fra lokale skovbru-gerråd og fra kommunernes GrønneRåd. Det understreges, at der ikke fore-slås nye lovbundne råd.Lad et rejsehold løse konkretelokale udfordringer og fremmefriluftslivetSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at deriværksættes en 5-årig forsøgsordningmed et fælles offentligt rejsehold, derskal løse konkrete lokale udfordringerfor friluftslivet og være fødselshjælperfor nye friluftsaktiviteter.Rejseholdet skal fremme friluftslivetlokalt ved at bistå med ekspertise,

udbredelse af best practise og faci-litering af konkrete værktøjer, f.eks.eksisterende tilskudsmuligheder og/eller andre støttemekanismer. Rejse-holdet skal rette sig mod statsskove,kommuner, private lodsejere ogbrugere, hvor der er behov for f.eks.bedre adgangsmuligheder, hvor derer interessekonflikter mellem brugereeller hvor nuværende færdsel skaberforstyrrelser på særlig følsom natur.Rejseholdet kan med fordel inddragerelevante organisationer i sit arbejde.Et godt eksempel på, hvad der kanopstå i et partnerskab mellem stat,kommune, private og idrætsforeningerer Motionsslangen rundt om NykøbingFalster, hvor Naturstyrelsen var fød-selshjælper.Styrk det borgerrettedeoplysningsarbejde omadgangsregler i skoveneSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at deretableres en internetbaseret tjeneste,så skovgæster nemt kan finde oplys-ninger om konkrete skoves ejerforhold,

telefonnumre til kontaktpersoner oganden relevant information15. Skovpo-litisk Udvalg konstaterer, at der kanopstå konflikter mellem forskelligebrugergrupper i skoven, og anerkenderskovejernes mulighed for at løse kon-flikter gennem anvisning af generelleog lokale adgangsforhold.Internettjenesten skal overordnet haveen to-delt funktion.1. Den skal være GIS-baseret og fun-gere som en søgemaskine, hvorskovgæster kan søge og finderelevante informationer om f.eks.nærmeste skove eller information-er om en specifik skov, som mannetop opholder sig i. Tjenesten skalkunne bruges både fra en hjem-mecomputer og mobiltelefon medinternetadgang via en applikation.2. Tjenesten skal også fungere som enSMS-service, hvor skovgæster kanmodtage kontaktinformationer ogfakta om skoves ejerforhold, ad-gangsregler o. lign.

Adgangsudvalget anbefalede i sin betænkning (2001), at det “ vil være en god service over for det organiserede friluftsliv, hvis derkunne etableres en IT-adgang til information på kort om arealernes tilhørsforhold og ejernes telefonnumre. Udvalget anbefaler derforover for rette myndighed, at der etableres en sådan IT-adgang.” (Side 54)

Foto: Colourbox

Foto: Naturstyrelsen

Mulighed for etablering af små,primitive overnatningshyttertil friluftsliv og jagtSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at Skov-rådet ser nærmere på skovloven ogdens praksis for etablering af shelterssamt små og primitive overnatnings-hytter til friluftsliv og jagt.Overnatning i skovene har længe væretet friluftsmæssigt attraktiv. Ved at givemulighed for at etablere shelters ellersmå og primitive hytter, bliver der flereaktiviteter og flere besøg i skovene.Overnatningshytterne åbner samtidigfor nye indtjeningsmuligheder for pri-vate skovejere i form af udlejning ogøget jagtleje. I Skovrådets vurderingskal antal, placering og omfang af shel-ters og primitive hytter vurderes nøjei forhold til skovenes naturindhold ogdet almene friluftsliv. Udvalget under-streger, at overnatningshytterne ikkemå være egnet til sommerhusbrug.

Skovejere kan frivilligt tilmelde sig tje-nesten og tilføje yderligere informatio-ner om f.eks. adgang og faciliteter forfriluftslivet. Det bør gøres attraktivt forskovejeren at være med. Med attraktivtmenes bl.a., at tilgangen og service-ringen af systemet skal være enkelt.Internettjenesten løser den udfordring,mange skovejere har med hensyn til atkunne kommunikere adgangsreglernepå den enkelte ejendom, og kan samti-dig være et sted, hvor skovens produk-ter kan formidles.Undersøgelser viser, at befolkningenikke har viden om adgangsreglerne ilovgivningen eller ejerskabet af et givetskovområde. Ved et styrket oplysnings-arbejde om regelsæt og om skovenesflersidige funktioner, kan den gensi-dige forståelse og accept styrkes.Tidssvarende adgangs- ogopholdsmulighederSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at ad-gangs- og opholdsmuligheder løbendeudvikles ud fra blandt andet erfa-ringerne fra rejseholdet, så de er tids-svarende og forholder sig til nutidenstrends og tager hensyn til naturføl-somhed.

Skovpolitisk Udvalg konstaterer, at be-hovet for adgang til naturen og skovenændrer sig løbende med den generellesamfundsudvikling. Målet er derfor atsikre, at borgernes muligheder for atfærdes og opholde sig i skoven opret-holdes og udvikles i takt med sam-fundsudviklingen.Skovpolitisk Udvalg vurderer, at derfortsat er et uudnyttet potentiale for– på frivillig basis – at acceptere enrække udvidelser af adgangsretten.Opsamling af erfaringer fra rejseholdetbør bruges i relevante sammenhængefremover.Adgangsretten skal sikres, nåroffentlige skove sælgesSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at derfastsættes regler, der sikrer offent-lighedens adgang, når offentligeskove sælges. Forslaget er, at adgangs-reglerne for offentlige skove altid skalgælde, hvis en skov først én gang harværet omfattet af disse regler. Det skaldog være muligt for den offentligeejer at dispensere fra dette, hvis detvurderes, at offentlighedens interessei dette er begrænset i den respektiveskov.

Et øget bidrag til DanmarksklimaforpligtelserEn ændret og forbedret praksis om-kring skovdyrkning og yderligereskovrejsning kan både øge optaget afCO2i skovene og øge produktionenaf træ til gavntræ og energitræ. Stra-tegien for dyrkningen af den enkelteskov og bevoksning må vælges efteren afvejning af de langsigtede og kort-sigtede hensyn og en afvejning mellemhensynet til CO2-balance, biodiversitet,friluftsinteresser, økonomi mv.Der er behov for mere konkret videnom, hvordan disse hensyn spiller sam-men og/eller kolliderer i forhold til dealmindelige og karakteristiske danskeskovtyper og bevoksningstyper.Udvalget anbefaler:• Yderligere skovrejsning• CO2-kreditter til at fremme øgetbinding og lagring af kulstof iskovene• Bæredygtig produktion og øgetforbrug af træ og biomasseYderligere skovrejsningSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at re-geringen bruger skovrejsning som etværktøj til at opfylde de danske for-pligtigelser på klimaområdet. Derforskal der skabes incitamenter til at rejsemere skov.Skovrejsning ses som et omkostnings-effektivt instrument til at nedbringeudledningen af drivhusgasser sammen-lignet med andre mulige metoder i øv-rige sektorer16. Den eksisterende skov-rejsning suppleres med en særlig ind-sats for skove, der gavner klimaet. Des-uden kan de nye skove på sigt bidragemed en række sidegevinster i form afnatur- og miljøgoder.Skovpolitisk Udvalg understreger, atdet er vigtigt, at den ekstra indsats ikkesker på bekostning af den almindeligeskovrejsning.Den eksisterende ramme for offentligskovrejsning og støtte til privat skov-rejsning rækker ikke til at opfylde mål-sætning fra 1989 om at fordoble detdanske skovareal indenfor en trægene-ration. Det er den primære udfordringfor de kommende årtiers skovrejsning.Hvis målet skal indfris, skal det væremere attraktivt for private jordejereog andre aktører at rejse skov, og derskal skabes incitamenter for at fordob-lingen reelt sker.Skovpolitisk Udvalg ser fire barriererfor en øget skovrejsning:• Rammerne for den kommunaleplanlægning• Udpegning af skovrejsningsområder• Vilkårene for at opnå tilskud• Tilskuddets størrelseRevurder tilskudsvilkåreneSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at vil-kårene for at opnå tilskud til privatskovrejsning revurderes, så det bliverlettere og dermed mere attraktivt forden private lodsejer at få tilskud. Detvil samtidig betyde, at skovrejsningen– udover at bidrage til klimaforplig-telserne – i højere grad også tilgodeserfriluftsliv og miljøgoder.I dag er områder til Skovrejsning ind-delt i positivområder, neutralområderog minusområder17. Kombineret medde ringe muligheder for tilskudsdif-ferentiering og -prioritering er dennetredelingen med til at bremse rejsningaf ny skov. I stedet for at sondre mellemneutralområder og positivområder kanskovrejsning tilskyndes med en prio-Foto: Søren Fodgaard

Dette er undersøgt i UK og beskrevet i ”The Reed Report” (kilde: 2009 Combating climate change – a role for UK forests. An assessmentof the potential of the UK’s trees and woodlands to mitigate and adapt to climate change. The Stationery Office, Edinburgh)17

Områder hvor skovrejsning er uønsket

ritering og et gradueret tilskud efterudvalgte kriterier. Positive kriterier kanvære:• Opbygning af robuste skove(klimaskove), der sikrer en høj oglangsigtet CO2-binding• Arealets størrelse og udformning– nogle steder i landet er der fåfriluftsmuligheder i skove. Herer der et særligt behov for størreskove, der kan øge befolkningensfriluftsmuligheder og samtidiggive plads til den flora og fauna,som knytter sig til større sammen-hængende skovområder• Koordinerede projekter, dertilsammen giver et større samletskovrejsningsområde• Beliggenhed og udformning iforhold til at beskytte grund-vandet og drikkevandsressourcen• Bynærhed• Gode friluftsmuligheder• Brug af hjemmehørende træarter• Opretholde og/eller retablerenaturlig hydrologi• Oprettelse af trædesten i land-skabet for flora og fauna (grønnekorridorer)Desuden skal der være mulighed forat bruge hurtigvoksende træarter istørre omfang end tilladt i tilskuds-ordningerne i dag og dermed øgeskovrejsningens bidrag til at opfyldeenergimålene.Tilskud til at rejse små skoveSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at dennedre grænse for tilskud til skovrejs-ning på 5 ha ændres til 2 ha. I disse nyesmå skove skal offentligheden haveadgang svarende til adgangen i skove,der er større end 5 ha. Skovene kandesuden medvirke til at opbryde et mo-notont landskab og vil bidrage positivttil CO2-regnskabet.

Evaluer skovrejsningenSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at dersom udgangspunkt for ændringernei tilskudsordningen gennemføres enbredt funderet evaluering af de seneste20 års skovrejsning.Formålet med evalueringen vil væreat få belyst hvorvidt tilskud til privatskovrejsning gennem de sidste 20 århar ført til det ønskede resultat ogfremadrettet skabe grundlag for mu-lige justeringer. Der er med andre ordbehov for nye input til at kvalificerevirkemidler og skabe øget incitamentfor skovrejsning og til hvordan detsikres, at ordningen understøtter deskovpolitiske mål om at øge det danskeskovareal og sikre en høj kvalitet (na-tur, plantekvalitet og vandinteresser) afdet skovrejste areal.

Skovrejsning med tilskud fralanddistriktsmidlerneSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at re-geringen fremover sikrer en maksimalhjemtagning af landdistriktsmidlerfra EU, og at det fremover skal væremuligt at søge tilskud både til privatog offentlig skovrejsning under land-distriktsprogrammet.Med den nuværende kombination afEU-regler og nationale regler bidragerEU’s landdistriktsprogram til at finan-siere tilskud til privat skovrejsning,mens Danmark i 2007 fravalgte athjemtage EU medfinansiering af denoffentlige skovrejsning. På den mådekan landdistriktsmidlerne bidrage tilden nationale målsætning om en for-dobling af skovarealet.Ordningerne i landdistriktsprogram-met skal være omkostningseffektive. Ide tilfælde, hvor skovrejsning ikke erdet mest omkostningseffektive værktøjfor at nå et givet natur- eller miljømål,må skovrejsningen derfor suppleresmed midler uden for landdistriktspro-grammet.Energiskov på landbrugsjordmed hektarstøtteSkovpolitisk Udvalg anbefaler, atkravene i ordningen for enkeltbetalingændres, så det er muligt at etablereenergiskov med hektarstøtte og medetableringsstøtten til energiproduk-tion fra Grøn Vækst uden krav om, attræerne skal fældes indenfor ti år.Den eksisterende liste over tilskuds-berettigede træarter i ordningen børudvides. Hvis der anvendes andre arterend de, der er nævnt i Grøn Vækst,skal plantningen dog respektere bådede generelle beskyttelseslinjer, somfølger af naturbeskyttelsesloven, ogregionplanernes udpegning af minus-

Foto: Naturstyrelsen

områder i relation til skovrejsning.Enkeltbetalingsordningen skal ophøreefter 10 år, uden at tilbagebetalingkræves. Det forudsættes, at der ikkelægges fredskovspligt på energiskoven,så arealet senere kan anvendes til an-dre formål.Den eksisterende ordning for enkelt-betaling giver lodsejer mulighed for atetablere energiafgrøder på landbrugs-jord, hvis afgrøderne skæres ned inden-for 10 år. På lang sigt kan det vise sig atvære uhensigtsmæssigt, da markedsud-viklingen på biomasse kan betyde, atdet er samfundsmæssigt mere fornuf-tigt at lade træerne gro længere endti år for at få en optimal produktion afbiomasse og CO2-lagring. Energisko-venes CO2-optag og lagring godskrivesstaten i det nationale klimaregnskab.Skovenes klimaindsats børfremmes gennem CO2-kreditterEt øget skovareal og vedmasseniveaubidrager positivt til klimapolitikken.Skovenes CO2-optag og lagring god-skrives staten i det nationale klima-regnskab for Danmarks forpligtelserunder Kyoto-protokollen fra 2008-2012.De bidrager således til at reducere net-toudledningen af drivhusgasser. Det erfortsat uafklaret om denne mulighedfortsætter efter 2012. Godskrivningensker uanset skovens tilskud, type ogejerforhold. Kommunale og privateskovejere har ikke et incitament til atøge skovens CO2-optag og lagring medsigte på at opnå indtjening fra salgaf kreditter, da CO2-optag krediteresstaten og ikke lodsejeren. Det har der-for været drøftet i Skovpolitisk Udvalg,om salg af CO2-kreditter kan bidragetil at finansiere en øget skovrejsningog til at sikre en øget CO2-lagring i18

eksisterende skov ved at opbygge enhøj vedmasse. Der er en række tekniskeusikkerheder omkring potentialet for– og implikationerne af – at iværksætteen ordning med udbud af CO2-kreditterpå skovområdet.Undersøg mulighederne forCO2-kreditterSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at reger-ingen i EU arbejder for, at skove indgåri de nationale CO2-regnskaber i år 2013og frem.Der er behov for et udredningsarbejdetil at undersøge mulighederne for at fi-nansiere skovrejsning og kulstoflagringi skovene (i levende og død biomassesamt i jordbunden) gennem salg afCO2-kreditter. Undersøgelsen kan om-fatte flere elementer:• En cost-benefit analyse med hen-blik på en dansk pris per lagrettons CO2i skovrejsning og i deeksisterende skove• Det potentielle areal hvorpå dennuværende kreditpris vil gøre detøkonomisk attraktivt• Integrationsmuligheder i forholdtil EU’s klima og energipakke• Afklaring af moniteringsregler iforhold til FN og EU• Balanceringen og samspil mellemnuværende tilskud, herunder land-brugsstøtte og en evt. kreditprisNationale JI-projekter18– CO2-kreditaftalerSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at statenaktivt understøtter udviklingen afordninger med CO2-kreditter i skov-projekter.Staten skal udvikle godkendelseskrite-rier for danske kreditaftaler og påtagesig en række pilotprojekter for at drivemekanismen i gang.Ordningen vil betyde, at skovejerenmodtager kreditbetaling af kredit-køber samtidig med, at staten dragerfordele af et øget skovdække.Styrk bæredygtig produktion ogforbrug af træ og biomasseTræprodukter som savet træ, fiber-plader og papir spiller en rolle for kli-maet, da den lagrede CO2fastholdesi produktet, indtil det bortskaffes ogeventuelt afbrændes.Fremme bæredygtig produktionog øget brug af træprodukterSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at incita-menterne til øget brug af bæredygtigtproducerede træprodukter fremmes,herunder at der igangsættes ettræbyggeprogram og udarbejdes ennational handlingsplan for biomasse.Udvalget erkender, at der de kom-mende år vil være en øget efterspørg-sel efter biomasse til energiformålherunder træ, men finder at, der erbehov for at fremme incitamenterne tiløget anvendelse af træprodukter indentræprodukterne udnyttes energimæs-

Joint implementation, én af FN’s tre fleksible projektbaserede klimamekanismer

Foto: Colourbox

sigt. Der er ikke mindst behov for atstyrke den innovative udvikling af an-vendelse af træ. Se også anbefalingeni afsnit ”Styrk bæredygtig produktionog forbrug af træ og skovprodukter”om forskning i bæredygtig produktionog forbrug af træ til træprodukter.Program til fremme af træProgram til fremme af træ i byggeriet,konstruktioner, broer, møbler m.v. samti nye produkter til erstatning af meremiljøbelastende materialer. Miljøgevin-sten er at oplagre kulstof i træproduk-ter, at spare fossil energi i processensamt at forberede en miljøvenligbortskaffelse idet træmaterialer kanbrændes med energiudnyttelse. Pro-grammet bør omfatte:o Forskning og udvikling i brug aftræ i byggeriet og i nye produkter.Forskning i den medfølgende CO2-gevinst ved lagring og substitu-tion, samt udvikling af metodertil indregning af CO2lagring itræprodukter.o Sikre uddannelse af ingeniører,arkitekter, designere mv. i brug aftræo Bred information til befolkningenom klimafordelene ved og mu-ligheder for brug af træ.o Mulighed for øget brug af træ ioffentligt og privat byggeri og of-fentlige indkøb i øvrigt.o Mulighed for fremme af træ ikommuneplanerne.o Demonstrationsbyggerier.Frit brændselsvalgSkovpolitisk Udvalg anbefaler et fritbrændselsvalg for mindre decentralevarmeværker.

Anbefalingen gives under forudsætningaf, at der udarbejdes en handlingsplanfor biomasse, som indeholder en ana-lyse af tilgængelige træbrændselsres-sourcer. Desuden skal der gennemføresen statslig analyse af og formuleres enstrategi for• Værkernes samproduktion af/synergi mellem el og varme• Effektgrænsen for frit brænd-selsvalg med henblik på at sikreformålet med frit brændselsvalg• Varmeforsyningslovens bestem-melser om samfundsøkonomiskrentabilitetDet er regeringens ønske at få enhurtig omstilling fra fossile brændslertil vedvarende energi, og processenkan fremmes ved at tillade de min-dre decentrale værker at bruge merebiomasse. En hurtig omstilling kanfremmes ved at give frit brændselsvalg.På længere sigt skal nye teknologier ogøgede investeringer i f.eks. vindenergiog i at udnytte biogas afvejes mod ud-nyttelsen af biomasse.Bæredygtighedskriterierfor biomasseSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at reger-ingen arbejder for at få internationalekriterier for bæredygtighed i produk-tion af biomasse.Det er vigtigt, at al produktionen afbiomasse sker på et bæredygtigt grund-lag. Hovedparten af den træbiomasseder bruges til energi i Danmark, er im-porteret, og således ikke produceret iDanmark. Derfor skal bæredygtigheds-kriterier være internationalt gældende,så det sikres, at også importeret bio-masse er bæredygtigt produceret. Detvil desuden skabe en mere lige konkur-rence i handlen med biomasse.

Styrk forskningen i bæredygtigproduktion og anvendelseaf biomasse fra skoveSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at manstyrker forskningen i produktion oganvendelse af biomasse fra skove.Der sættes særlig fokus på at skabeoverblik over nationale og regionaletræressourcer samt sikre den primæreproduktiongennemforædling,dyrkning, høst og samspil med det øko-logiske grundlag og arealanvendelse.Der er også behov for forskning i bedreudnyttelse af træ. Det gælder bådeudnyttelse af træ til konstruktioner oginventar, udnyttelse af biomassens for-skellige delelementer (fibre, kemikalierog andre stoffer) samt udvikling afeffektive energibærere baseret på træ(i supplement til effektiv brug af træsom brændsel).

Foto: Naturstyrelsen

Bevar og styrk den biologiskemangfoldighed i skoveneDer er stor artsdiversitet i de danskeskove. Det gør det oplagt i betydeliggrad at fokusere på skov i indsatsen forat stoppe biodiversitetens tilbagegang.Med en fortsat konventionel skovdriftvil tilbagegangen for biodiversitetenmed al sandsynlighed fortsætte, og derer brug for konkrete tiltag, der kan æn-dre denne udvikling.Centrale tiltag til at beskytte biodiver-siteten, er tiltag der tillader træer oghele arealer med skov at ældes og hen-falde. Samtidig skal der findes en merenaturlig balance, hvor der vil være fleremeget store træer og flere døde træer,mere vand, varierende lysforhold oguforstyrret jordbund. Sådanne tiltagkan gennemføres omkostningseffek-tivt i skovene sammenlignet med meregenerelle miljøtiltag i f.eks. det åbneland.Skovpolitisk udvalg finder det relevantat styrke skovenes biodiversitet gen-nem en indsats, der fokuserer på:• Naturmæssigt særlig værdifuldeskove (hot-spots)• Skov-arter• Naturhensyn i den almindeligeskovdriftFokus på naturmæssig særligværdifuld skovMange skove har større eller mindreområder med særlig værdifuld biodiver-sitet eller hvor biodiversiteten har sær-lig gode vilkår for at udvikles. Mere ellermindre urørt skov, gamle græsnings-skove, plukhugstskov, som drives medbiodiversitetsformål,stævningsskov,sumpskove, EU-skovnaturtyper udenfor habitatområderne, områder meduforstyrret jordbund, lang skovkontinu-itet eller mange meget gamle træer eralle eksempler på driftsformer og skovemed særlige naturkvaliteter. Flere afdisse biotoper er også gode for vildtet,især i grænseområder som skovbryn.Skovpolitisk Udvalg konstaterer, at derer behov for en særlig indsats for disse”biodiversitetsskove”.Sæt fokus på skovene vedimplementering af Nagoya-aftalenSkovpolitisk Udvalg anbefaler, atmiljøministeren snarest etablerer ram-merne for, at skovbruget kan deltageaktivt i en dansk implementering af Na-goya-aftalen. Det foreslås, at miljømi-nisteren indleder et samarbejde medskovbrugets aktører og interessenterom dette arbejde, og at der samtidigfokuseres særligt på skovejernes mu-ligheder – herunder også økonomisk –for at bevare og styrke biodiversiteteni skovene.Det globale samarbejde om natur-beskyttelse sker især inden for ram-merne af FN’s konvention om biologiskmangfoldighed. Danmark yder en ak-tiv indsats i de internationale forhand-linger og for at beslutningerne kanblive ført ud i livet. Det seneste FN-møde om naturens mangfoldighed blevafholdt i 2010 i Nagoya, Japan. Her ved-tog man bl.a. 20 delmål for at stoppenaturens tilbagegang frem mod 2020.Et delmål er, at en dansk handlingsplanfor biodiversitet er i implementerings-fasen senest 2015.Registrer værdifuld skovSkovpolitisk Udvalg anbefaler, atMiljøministeriet opdaterer det da-tagrundlag, der er gennemført efterskovlovens § 25 med henblik på enbeskyttelse.Der er brug for et bedre overblikover forekomsten af naturmæssigtsærlig værdifulde områder i skovene,herunder nøglebiotoper. Ud fra videnom forekomster kan de værdifuldeområder beskyttes og forvaltes om-kostningseffektivt og til gavn for bio-diversiteten. Der er brug for en feltre-gistrering af de områder, hvor viden omnaturværdier er for mangelfuld til atvurdere områdets potentiale forud forkonkrete aftaler om beskyttelse. Resul-tatet af kortlægningen skal bruges tilen målrettet beskyttelse af biologisksærligt værdifulde skovområder og skalvære grundlag for at indgå aftaler medskovejerne om beskyttelse.Kortlægning og beskyttelse af biolo-gisk set særlig værdifulde skovområder

Forvaltningsplaner for skovarterSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at dersenest i 2015 er udarbejdet forvalt-ningsplaner og handlingsplaner foreksempelvis ti arter tilknyttet skov.Som indledning udvælges arter, der ertruede, men som har et potentiale forat opretholde en levedygtig bestand iDanmark, eller som er nøglearter ogdermed er vigtige for værdifulde natur-typers kvalitet.vil effektivt bidrage til at skabe etnetværk af områder med særlig rigskovnatur, som kan udgøre rygraden ibevaring og udvikling af skovenes bio-diversitet. De skovbevoksninger, somallerede i dag har høje naturværdier,bør udgøre kerneområderne i netvær-ket. Skovnaturtyperne i Natura 2000-områderne vil være en naturlig del afnetværket. Det fremtidige mål med atetablere netværket er at naturtypernesog arternes langsigtede overlevelse sik-res. Kommende erfaring og forskningvil give mere viden om, hvor store disseområder skal være, og hvor en ekstraindsats for udvikling af biodiversitetenmest effektivt kan supplere de eksiste-rende biologisk rige skove.Beskyt biologisk særligt værdifuldeskovområderSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at derøjeblikkeligt etableres en tilskuds- ellerlicitationsordning for af sikre biologiskset særlig værdifulde skovbevoksedeområder (hotspots, § 25-områder efterskovloven). Samtidig anbefales pleje aflysåbne naturarealer og vådområder iskovene.Visse elementer af naturbeskyttel-sen, f.eks. beskyttelsen af biologiskset særligt værdifulde skovområder(hotspots), egner sig ikke til generellereguleringer for alle ejendomme, daforholdende/udgangspunkterne for deenkelte ejendomme imellem er vidtforskellige. Desuden bør beskyttelsenske i et landskabsperspektiv. Tilskuds-eller licitationsordningen kan sættes igang øjeblikkeligt, da der tidligere erudviklet en tilskudsordning med dettemål. Indsatsen bør ikke afvente resulta-tet af en registrering, men registrerin-gen vil efterfølgende være en hjælp iarbejdet.Skovpolitisk Udvalg pointerer, at denneindsats bør få den allerhøjeste prioriteti arbejdet for skovenes biodiversitet.Sikringen af de eksisterende biologisksærligt værdifulde skove er altså endnuvigtigere end generelle naturhensyn iden almindelige drift.En særlig indsats for skovarterEn særlig indsats for udvalgte arter, somhar skovene som levested, vil effektivtbidrage til at vende nedgangen for deudvalgte truede arter og desuden havepositive afsmittende effekter på enlang række andre arter og naturtyper.Fokus rettes mod at opretholdelevedygtige bestande af arter, somDanmark enten har et særligt ansvarfor, eller som spiller en vigtig rolle iøkosystemet. Sjældne og kræsne arterer indikatorer for en stor artsdiversitetog høj biologisk kvalitet på levestedet.Udvalget påpeger, at tiltag der samti-dig har jagtmæssig interesse, kan øgeinteressen og motivationen hos skov-ejere for at gennemføre planerne.Forvaltningsplanerne for de skovtil-knyttede arter kan bruges som grund-lag for frivillige aftaler med skovejerneom en drift, der tilgodeser artensbeskyttelse.Styrk naturhensyn i skovdriftenGenerelle hensyn i skovdriften kanstyrke den almindelige skovnatur. Ipraksis skal hensyn tages i overens-stemmelse med de faktiske forhold iden pågældende skov, så de harmon-erer med den skovdrift, der er i brug.Styrkede naturhensyn i den almind-elige skovdrift vil effektivt bidrage tilat binde de biologisk set særlig vær-difulde skovområder sammen ved atskabe mulighed for arter til at kunnesprede sig.Mere biodiversitet i alle skoveSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at dersikres et højere niveau af biodiversiteti skovene, og at der tilvejebringes enfinansieringsmodel for dette.Udvalget har drøftet forskellige mu-ligheder for at give biodiversiteten etgenerelt løft i skovene, herunder at derindføres generelle regler i skovloven.

Foto: Colourbox

Eksempler på generelle regler kunnef.eks. være at efterlade gamle træer tilnaturligt henfald, mere dødt ved i sko-vene, naturvenlig drift i kantzoner vedvandløb og oversigter over skovenesnaturværdier hos den enkelte skovejer.Det er en forudsætning, at der skalfindes en finansieringsmodel, derkompenserer skovejerne ved sådannetiltag.Tilskud til grønne driftsplanerSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at tilskudtil rådgivning om bæredygtig skovdriftog etablering af grønne planer på ejen-domsniveau bliver genindført. Tilskud-dene bør også være tilgængelige forskove, der ejes af f.eks. kommuner ogmenighedsråd.Skovejernes bevidsthed om naturmæs-sige værdier kan styrkes og fremmesgennem rådgivning og gennem tilskyn-delse til at udarbejde grønne drifts-planer. Når en grøn driftsplan udarbe-jdes, tager ejeren stilling til sine målog midler i skovdriften med hensyn tilnatur- og kulturværdier. Der tages ogsåstilling til træproduktion og friluftslivpå ejendommen – og en grøn drifts-plan er et første og vigtigt skridt, hvisejeren ønsker at certificere skovdriftenpå ejendommen.Styrk forskning og rådgivningi bæredygtigt skovbrugSkovpolitisk Udvalg anbefaler, atbæredygtig skovdrift bliver et prior-iteret område i forskningen de næsteti år, herunder at det indgår i processenmed udformning af et revideret stra-tegisk forskningsprogram, FORSK2020.Der skal stilles krav om, at den opnåedeviden formidles gennem rådgivningo. lign.Hvis udviklingen for skovnaturen skalvendes, er viden og rådgivning en

forudsætning for handling. Der eroverordnet et stort behov for at styrkeog sikre en ubrudt kæde af videnska-belse og formidling til brug i praksis,dvs. i kæden forskning -> uddannelse ->formidling -> skovejer/arbejdskraft.Tilsvarende er der et behov for bl.a. for-skning og videnindsamling i felten forat give myndigheder og politikere etgodt videngrundlag for beslutninger.Der er et konkret behov for forsk-ning, uddannelse og formidling ombæredygtigt skovbrug, herunder:• Skovenes tilpasning til de forven-tede klimaforandringer (robust-hed, artsvalg, genetisk bredde)• Effektiv bevaring af biodiversitet iskov• Bæredygtig udnyttelse af skovenstræressourcer til produkter ogbioenergi.Indsatserne skal kobles, så man frem-mer udviklingen af driftssystemer tileffektiv skovdrift, som også styrkerbiodiversiteten i skoven.Det skal fortsat være muligt atetablere dyrehaver i fredskovSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at dennuværende lovgivning og dispensa-tionspraksis omkring dyrehaver i skovbevares.Udvalget lægger vægt på, at der ogsåfremover opstilles præcise forvaltning-splaner for eventuelt kommende dyre-haver, der sikrer hensyn til biodiversitet,grundvand, friluftsliv og oplevelser.Tager man de rette hensyn, når manetablerer og driver dyrehaver, kan debidrage positivt til den generelle mål-sætning for skovudviklingen, herunderbeskyttelse af biodiversitet, grundvand,friluftsliv og oplevelser.

Foto: Colourbox

Udvikle og sikreskovenes økonomiske bæredygtighedBæredygtige skove er betinget af,at sociale, biologiske og økonomiskeforhold er i balance. Skovene rummermange forskellige former for socialeog biologiske velfærdsydelser, der oftebliver taget for givet af samfundet. Deter derfor løbende nødvendigt at havefokus på forhold, der kan udvikle ogsikre skovenes økonomiske bæredyg-tighed, se eksemplet i anbefaling om”mere biodiversitet i alle skove” (Seside 36).Skovpolitisk Udvalg finder det relevantat fokusere på:• Skovbrugets velfærdsydelser• Bæredygtig produktion og forbrugaf træ• Skovbrugets rammevilkårVærdisæt skovenesvelfærdsydelserSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at derudvikles metoder til at værdisætte develfærdsydelser, som skovene leverer.På den måde bliver skovenes sam-fundsøkonomiske betydning meretydelig. En værdisætning kan brugessom et værktøj til at prioritere, hvilkevelfærds- og serviceydelser der er mestomkostningseffektive.Værdisætnin-gen er desuden en forudsætning forat kunne markedsføre de leveredesamfundsgoder.Målet er at skabe incitamenter til atopnå skove med større naturindhold,flere muligheder for friluftsliv ognaturoplevelser og samtidig udvideskovbrugetsindtjeningsmuligheder.Konkrete eksempler på ydelser, somikke nødvendigvis omsættes på etmarked, er bevaring af gamle træer,fladefærdsel, etablering af ridestiereller en særlig grundvandssikring sund-hedsydelser mm.Skovpolitisk Udvalg understreger, atdet ikke er alt, der kan omsættes pået marked, og at der fortsat ikke skalske betaling for f.eks. den almindeligeskovgæsts færdsel i skovene.Styrk bæredygtig produktion ogforbrug af træ og skovprodukterSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at derafsættes ressourcer til forskning ogformidling af bæredygtig produktionog forbrug af træ og skovprodukter,og herunder at der kan ske en pro-duktudvikling.Produktion af træ til træprodukterkræver vidensopsamling og -udvik-ling, hvis der fremover skal sikres enbæredygtig produktion og forbrugaf træ. Det samme gælder for andreprodukter fra skovene - som f.eks. ju-letræer, pyntegrønt, bær, dekorationmm. Når der er opsamlet og udvikletviden, skal den bringes ud til skov-ejerne og -forvalterne. Formidling ersærligt afgørende i forhold til ejere afmindre skovejendomme, hvor ejerenikke har skovfaglig viden. Udvalgetpeger på behovet for at iværksætte ini-tiativer, der kan fremme og mobilisereen bæredygtig forøgelse af træproduk-tionen (både gavntræ og biomasse)og en fortsat udvikling af miljøvenligeproduktionsmetoder for juletræer ogpyntegrønt.Konkret er der behov for en praksisori-enteret forskning indenfor følgendeområder:• Ændrede kulturmodeller, somf.eks. indblanding af hurtigtvok-sende ammetræer• Brug af andre træarter og kombi-nationer af træartsvalg• Forædling og opformering• Recirkulering af næringsstoffer• Reduceret brug af gødskning• Udvikling af nye tyndings- og høst-metoder.Der er også behov for at sikre formid-ling til befolkningen om bæredygtigproduktion og forbrug af træ.Målet er, at indsatsen for produkt-udvikling og brug af træ og skov-produkter forbedrer skovenes, træetsog den træforbrugende industriskonkurrenceevne, og ikke har negativindvirkning på andre miljøgoder fraskovene. Samlet set vil sådanne initia-tiver forøge en bæredygtig produktioni skovene og understøtte, at skovenefortsat leverer træprodukter og andre

skovprodukter af høj kvalitet til sam-fundet. Se desuden anbefalingen ”styrkforskningen i bæredygtig produktionog anvendelse af træ og biomasse”,side 34.Skovbrugets rammevilkårDe driftsøkonomiske resultater for skov-brug har været beskedne i en årrækkejf. afsnit ”Skovenes driftsøkonomi ertrængt”, side 8. Resultaterne skyldesbl.a. aftagende træpriser. Det må dogforventes, at der i lighed med flere afvore nabolande vil blive satset på øgetbæredygtig produktion af træ, da dersandsynligvis vil komme en øget efter-spørgsel efter træ og øgede priser påskovbrugets produkter.Skovdyrkning er en produktionsformmed lang tidshorisont, der strækkersig over flere generationer. Det er der-for vigtigt, at skovpolitiske initiativeranalyseres med udgangspunkt i kon-sekvenserne for den langsigtede økono-miske og miljømæssige bæredygtighed.Foto: Colourbox

Se på sammenhæng mellemskovdrift og skovbrugetsøkonomiske rammevilkårSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at manundersøger og eventuelt dokumen-terer, om der er en sammenhæng mel-lem en for samfundet uhensigtsmæssigskovdrift – f.eks. i form af øget hugstaf bevaringsværdige træer – og detprivate skovbrugs økonomiske ram-mevilkår, herunder beskatning.Der er i Skovpolitisk Udvalg en er-kendelse af, at nutidens indtjenings-muligheder i det private skovbruger beskedne. Udvalget konstaterer,at de gældende ejendomsskatte- ogafgiftsregler ikke kun afhænger afproduktionsapparatet, men også er be-stemt af en skovejendoms herligheds-værdi. Udvalget har derfor forståelsefor, at generationsskifte indenfor fami-lien kan være en særlig udfordring, dabo- og gaveafgifter kan koste mangeårsindtægter.

Dermed kan de økonomiske ram-mevilkår i nogle tilfælde betyde, aten privat ejer øger hugsten væsentligteller sælger dele af skoven fra. Derkan dog modsat argumenteres for,at opsparing i vedmasse netop er enunik mulighed ved skovdrift, sådan atder ved god planlægning er mulighedfor at realisere værdier til finansieringaf et generationsskifte. I praksis er detsvært at realisere en opsparing med etløbende underskud.Kommunale skove analyseresSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at ram-mevilkår og økonomiske forhold for dekommunale skove analyseres.Kommunerne oplever, at de kommu-nale skove har anderledes rammevilkårend både de statslige og de privateskove. Dette er medvirkende til enringe økonomi og frasalg af kommu-nale skove.Etabler en hugstudligningsordningSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at deretableres en udligningsordning, dersikrer stabilitet i skovdriften og sikrerleverancerne af træ i forhold til træin-dustriens behov uden at være afhæn-gig af skattemæssig planlægning.Skovbrugets produktionstid er megetlang, og hugster foretaget på de skov-dyrkningsmæssige rette tidspunkterkan betyde meget svingende indtæg-ter fra skoven – ikke mindst i storm-faldssituationer. En udligningsordningvil have mange fordele for de enkelteskovejendomme, der kan foretageskovningerne på skovdyrkningsmæs-sige fornuftige tidspunkter, som ikke erstyret af likviditets- eller skattemæssigplanlægning. Udligningsordningen skalkunne bruges i både den almindeligedrift og i stormfaldsituationer.

Etabler lige konkurrenceforholdSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at detbelyses, hvordan Danmark har imple-menteret EU’s konkurrencedirektiv forskovbranchen sammenlignet med voresnabolande.En vurdering af konkurrencevilkårenebør også indeholde en sammenlignen-de analyse af beskatningsforholdene iskovbruget i nærområdet (de nordiskelande og Tyskland), som de danskeskove konkurrerer med.Konkurrencelovgivningen i de enkelteEU-lande bygger på en national imple-mentering af EU’s konkurrencedirektiv.For at sikre en fair konkurrencesitua-tion de enkelte EU-lande imellem børden nationale implementering ikkegive ulig konkurrence gennem forskel-lig tolkning af direktivet. Træbranchenoplever, at konkurrenceloven i Dan-mark er væsentlig strammere end i enrække af de nabolande, vi konkurrerermed. F.eks. har Tyskland og Sverige lem-peligere regler om det handelsmæssigesamarbejde end Danmark.Foto: Naturstyrelsen

Desuden er den danske stat en storaktør i forhold til salg af træ. Træ-branchen oplever, at staten kan haveen uhensigtsmæssig indvirkning påprisdannelsen og øvrige markeds-forhold, som medfører, at statens – ogde øvrige skoves træressourcer – pålangt sigt ikke udnyttes optimalt.Som det sidste punkt i forhold tilkonkurrenceforhold anbefaler Skov-politisk Udvalg, at der sættes en anal-yse i gang af udbuddet af natur- ogfriluftsoplevelser.Det private skovbrug oplever, at statensom en væsentlig udbyder af natur-og friluftslivsoplevelser er konkurrenttil de private aktører. Dette gælderspecielt i situationer, hvor staten udby-der naturoplevelser uden betaling forbrugeren.Udnyt mulighederne i offentlig-private partnerskaber (OPP)Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at dernedsættes en arbejdsgruppe, der kananalysere mulighederne for at styrke

offentlig-private partnerskaber ogkomme med konkrete forslag til nyeOPP-projekter. Arbejdsgruppen skalhave medlemmer fra skovenes og skov-brugets interessenter samt repræsent-anter for forbrugerorganisationer.Skovene rummer muligheder for syner-gieffekter på en lang række områder– ikke mindst i samarbejdet mellemden offentlige og private sektor.Dette samarbejde sker på en rækkeområder, f.eks. sikring af drikkevandgennem skovrejsning, friluftslivspro-jekter, naturpleje, skovdrift mm., mensamarbejdet kan med fordel styrkesog udvides. Et af skovenes væsentligsteprodukter er drikkevand. Den danskedrikkevandskvalitet er imidlertid underpres, og der er brug for at forbedremulighederne for samarbejde omgrundvandsbeskyttende skove. De-suden er der et potentiale i at udvidedet offentlig-private samarbejde omfriluftsliv og på sundhedsområdet.Etabler et stormfaldsberedskabSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at en ar-bejdsgruppe udarbejder et stormfalds-beredskab. Gruppen skal analysere lov-givning og tilskudsordninger omkringstormfald og komme med anbefalingertil eventuelle forbedringer. Desudenskal gruppen lave en håndbog, sombeskriver de værktøjer, der kan brugesefter et stormfald.Stormfald kan i et vist omfang fore-bygges gennem en robust skovop-bygning og valget af driftsmetode.Stormfald vil dog forekomme, og vedstørre stormfald sker der betydeligesamfundsmæssige værditab. Hvis derpå forhånd findes retningsliner for,hvordan et stormfald kan håndteres,kan det samfundsmæssige værditabminimeres og den efterfølgende gen-etablering forbedres.

Skovene i international sammenhæng

En bedre beskyttelse og mere bære-dygtig drift af verdens skove kan ydeet væsentligt bidrag til en fremtidiggrøn økonomi og bidrage til kampenmod global opvarmning. Samtidig kandet være med til at opretholde livs-grundlaget for hundreder af millioneraf mennesker, sikre kulturhistoriskeværdier og bremse tabet af biologiskmangfoldighed.Nogle steder er der potentiale for enstørre og mere effektiv udnyttelse aftræ fra skove. F.eks. i mange af EU’sskove, hvor den samlede hugst pt. kunudgør omkring to tredjedele af tilvæk-sten. Om det kan ske bæredygtigt,kræver en afvejning i forhold til andrehensyn, herunder biodiversitet.Høj fokus på udviklingen afverdens skoveSkovpolitisk Udvalg anbefaler, atDanmark opretholder en høj fokus påskovenes tilstand globalt og regionalt,og at Danmark gennem forskelligerelevante virkemidler bidrager til atfremme en mere bæredygtig drift ogbedre beskyttelse af skovene.Udvalget mener, at Danmark børfokusere på og søge at fremme sko-venes multifunktionelle rolle, herunderpeger udvalget særligt på:

• Levevilkår og trivsel for lokale ogskovafhængige folk (herunderindfødte folk)• Skovenes rolle i klimatilpasning ogmodvirkning af klimaforandringer• Skovenes bidrag til at begrænsetabet af biologisk mangfoldighed• Skovenes bidrag til en grøn øko-nomi gennem bæredygtig produk-tion af gavntræ og træ til vedvar-ende energi mv.Udvalget finder det bekymrende, atden ulovlige udnyttelse af skovenefortsat er udbredt, at tilbagegangen idet globale skovareal fortsætter og atforarmelsen af skovene fortsætter.Udvalget konstaterer, at problemerneisær er udbredte i troperne.Udvalget mener, at Danmark skal op-retholde fokus på disse problemstil-linger og sikre tiltag, der bidrager tilløsninger, som effektivt takler udfor-dringer, f.eks. offentlige indkøb, bi-standsmidler, forskning mv.Fokus på at inddrageinteresseorganisationer vedinternationale forhandlingerSkovpolitisk Udvalg anbefaler, at Miljø-ministeriet/Naturstyrelsen løbende in-volverer interessegrupper, når danskeforhandlingsmandater fastlægges for-ud for væsentlige internationale for-handlinger og drøftelser af relevans forskove og skovbrug.

Udvalget er opmærksomt på, at en in-volvering af interessegrupper alleredeer fast praksis for EU-relaterede sager.Her er der i skovsager en systematiskhøring af medlemmerne af EU-spe-cialudvalget for miljø. Også i andreinternationale skovsager er der praksisfor en mere ad hoc baseret involveringaf eksterne interessenter.Udvalget anbefaler imidlertid, at deretableres et mere fast panel af interes-senter, som involveres i alle skovrelat-erede sager – uden dermed at udelukkead hoc baseret supplerende involver-ing, når det er relevant.Et referencepanel for skove kunnef.eks. involveres i:• Opfølgning af ministerkonferencenom skove i juni 2011, herunderspørgsmålet om en juridisk bin-dende aftale for skove i Europa• Revision af EU’s Skovbrugsstrategiog evaluering af EU’s Skovhand-lingsplan• Bestemmelser for gennemførelseaf ny EU-regulering af træhandel(FLEGT II)• Eventuelle EU-bæredygtighedskri-terier for biomasse, herunder træ• Reducing Emissions from Deforesta-tion and Forest Degradation (REDD)• Implementering af biodiversitets-konventionen• Udviklingsbistand

SamfundsmæssigekonsekvenserUdvalgets anbefalinger har en rækkesamfundsmæssige konsekvenser. Detgælder både for miljøet, borgerne,erhvervslivet, de offentlige myn-digheder og samfundsøkonomien. Deter indlysende, at man skal prioritere ogmålrette indsatserne for at optimerebåde benyttelsen og beskyttelsen afvores skove, som er et efterspurgtvelfærdsgode. Udvalget har valgt atsætte det lange lys på skovene, og harderfor anbefalet en række indsatser,som tilsammen vil pege i den rigtigeretning. Det er en omfattende opgaveat opgøre omkostninger ved indsatserog værdisætte deres effekt.Udvalget har valgt at indikere de en-kelte anbefalingers formodede effektpå de vigtigste samfundsinteresser.Det er klart, at de anbefalinger, der harstørre administrative og økonomiskekonsekvenser, forudsættes at skulleigennem nærmere analyse. Analysenskal omfatte de samfundsmæssigekonsekvenser og mulige virkemidler,herunder et eftersyn af skovloven.Analysen skal finde de mest omkost-ningseffektive virkemidler til at nåmålene.Det drejer sig f.eks. om anbefalinger om:• 5-årig forsøgsordning med et rejse-hold til at indsamle viden og løselokale udfordringer for friluftslivet• Internetbaseret tjeneste med infor-mation til skovgæster• Maksimal hjemtagning af land-distriktsmidler til skovrejsning,herunder til offentlig skovrejsning• Indføre frit brændselsvalg for min-dre decentrale varmeværker• Igangsætte et træbyggeprogram• Tilskud til grønne driftsplaner ogsikring af biologisk særligt værdi-fulde skove samt øget tilskud tilskovrejsningFoto: Naturstyrelsen

Andre anbefalinger kan umiddelbartigangsættes uden betydelige admini-strative eller økonomiske konsekvenser.Det drejer sig f.eks. om anbefalinger om:• En tættere lokal dialog mellemorganiserede og uorganiseredefriluftsudøvere og de private skov-ejere• Gennemgang af skovlovens praksisfor at etablere shelters og småprimitive hytter• En række af anbefalingerne omskovrejsning og energiskov, herun-der evaluering af skovrejsningensamt revurdering af vilkårene til atfremme skovrejsningen• Ændring af størrelsesgrænsen fortilskud til at rejse privat skov• Opdatere datagrundlaget omeksisterende biologisk særligtværdifulde skove• Arbejde for internationale kriterierfor bæredygtighed i produktion afbiomasse• Prioritere bæredygtig skovdrifthøjt i det kommende forsknings-program FORSK2020• Undersøgelser og analyser omf.eks. sammenhæng mellem deøkonomiske rammevilkår og biodi-versitet og om konkurrencedirek-tivets implementering.• Arbejdsgruppe om offentlige – pri-vate partnerskaber• Involvere interessegrupper i udar-bejdelsen af danske forhandlings-mandaterUdvalget har udarbejdet en oversigt,som indikerer hvor omkostningerne tilrealisering af anbefalingerne ligger (setabel 1-5). Omkostningerne er såledesikke opgjort eksakt. I oversigten ope-reres med følgende fire omkostnings-niveauer:

• Mindre end 2millioner kroner årligt• Mellem 2 og 10millioner kroner årligt• Mellem 10 og 100millioner kroner årligt• Mere end 100millioner kroner årligt

++++++++++

skovrejsningen kan desuden finansieresaf CO2-kreditter.Tilskud til registrering og beskyttelse afsærligt naturmæssige værdifulde skovevil f.eks. også kunne finansieres af land-distriktsmidler eller af andre EU midlersom LIFE eller strukturfonde.For engangsomkostninger til indsatservil fondsmidler kunne komme i spil.Endelig kan indsatser finansieres via om-prioritering af eksisterende indsatserf.eks. eksisterende forskningsmidler.For en del indsatser gælder det at hvismålet skal nås bør Danmark arbejde for,at det i det kommende landdistrikts-program vil blive muligt at indbyggeyderligere incitamenter for skovejernetil at deltage i ordningerne. Det eksi-sterende landdistriktsprogram giveralene mulighed for at kompensere fortab og dokumenterede omkostninger.

Der er mulighed for at realisere anbe-falingerne på forskellige ambitions-niveauer, og det er en politisk opgaveat fastsætte det konkrete niveau. Enværdisætning af de velfærdsydelsersom skovene leverer, vil medvirke tilat synliggøre disse ydelser, og dermedligeledes kunne indgå i en politisk pri-oritering af indsatsen.Udvalget peger her alene på en rækkemulige finansieringskilder. Der kanf.eks. i højere grad ske hjemtagningaf midler fra EU’s landdistriktsprogramtil de indsatser, der vedrører yderligereskovrejsning, En yderligere indsats for

Foto: Colourbox

Tabel 1. Konsekvensvurdering af anbefalinger om friluftsliv ogAnbefalingØkonomiske konsekvenserfor stat, regioner ogkommunerUdgifter til udarbejdelse afanalyse.+Udgifter til aftaler medskovejere.++IngenAdministrative konsekvenser for stat,regioner og kommuner

Der udarbejdes en analyse af behov og muligheder for at udøvefriluftsliv.

Ingen

Staten og kommunerne kan indgå aftaler med private skovejere ombetaling for friluftsmæssige velfærdsydelser, hvor der geografisk erkonstateret behov for bedre friluftsmulighederTættere lokal dialog mellem organiserede og uorganiseredefriluftsudøvere og de private skovejere.

Aftalerne skal udarbejdes, overholdesog kontrolleres

Ingen

Udvikle og fastholde den tilskudsordning omkring friluftsliv, der blevgennemført som del af Grøn Vækstaftalen fra 2010.

Udgifter for staten til tilskud.Der er afsat 4 mio. kr.pr. år under GV (kunlandbrugsarealer)++Udgifter for stat og kommunetil rejsehold.I fem år++Udgifter til at opretteinternettjeneste.Finansieres evt. via fonde++Ingen

Årsværk til administration aftilskudsordning.

Iværksætte en 5-årig forsøgsordning med et fælles offentligtrejsehold, der skal løse konkrete lokale udfordringer for friluftslivet.

Statslige og kommunale årsværk tilrejsehold

Etablere en internetbaseret tjeneste, så skovgæster nemt kan findeoplysninger om konkrete skoves ejerforhold, telefonnumre tilkontaktpersoner og anden relevant information.

Årsværk til at vedligeholdeinternettjeneste

Adgangs- og opholdsmuligheder udvikles ud fra erfaringerne frarejseholdet, så de er tidssvarende og forholder sig til nutidens trendsDer fastsættes regler, der sikrer offentlighedens adgang, nåroffentlige skove sælges.

Årsværk til at opsamle erfaringer ogevt. ændre lovenÅrsværk til at fastsætte salgsvilkår ogefterfølgende håndhævelse

Lavere salgspris for offentligeskove.Udgifter til tinglysning.+-+++Ingen

Skovrådet ser nærmere på skovloven og dens praksis for etablering afshelters samt små og primitive overnatningshytter til friluftsliv og jagt.

Årsværk til justering af praksis

naturoplevelserØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetIngenMiljøkonsekvenserKonsekvenser for borgerneForhold tilEU-retten

Ingen

Mulighed for en indtægt.Eventuelle udgifter ved etableringog vedligeholdIngen

Indgåelse af aftale.

Ingen, men skalbedømmes i forbindelsemed de konkrete aftalerIngen

Borgerne vil få bedre mulighed for atudøve friluftsliv.

Evtgodkendesi EUIngen

Der skal afsættesressourcer til dialog

Der skal afsættes ressourcer til atdeltage i dialogen. Bedre mulighedfor at udøve friluftslivFlere faciliteter til friluftsliv

Mulighed for tilskud. (Evt. udgiftertil efterfølgende vedligehold)

Søge tilskud

Ingen

Er godkendti EU

Ingen

Færre konfliktermellem lodsejere ogbrugere.

Færre forstyrrelser affølsom natur

Færre konfliktermellem forskellige brugergruppe og iforhold til lodsejere

Ingen

Tilmelde ogvedligeholdeinformationer

Ingen

Det bliver lettere at få information tilbrug for friluftsliv

Ingen

Vides ikke

Forbedring af adgangs- ogopholdsmulighederFastholdelse af adgangsrettigheder

Ingen

Bedre økonomisk udnyttelse afskoven til friluftsliv. Evt. øgetværdi af skoven.

Ingen

Ingen, men skal vurderesi det enkelte tilfælde

Bedre mulighed for at udøve friluftsliv

Ingen

Tabel 2. Konsekvensvurdering af anbefalinger om øget bidragAnbefalingØkonomiske konsekvenserfor stat, regioner ogkommuner+-+++Administrative konsekvenser for stat,regioner og kommunerRegeringen bruger skovrejsning som et værktøj til at opfylde de danskeforpligtigelser på klimaområdet. Derfor skal der skabes incitamenter tilat rejse mere skovVilkårene for at opnå tilskud til privat skovrejsning revurderes, så detbliver lettere og dermed mere attraktivt for den private lodsejer at fåtilskud.Den nedre grænse for tilskud til skovrejsning på 5 ha ændres til 2 ha.I disse nye små skove skal offentligheden have adgang svarende tiladgangen i skove, der er større end 5 ha.Der gennemføres en bredt funderet evaluering af de seneste 20 årsskovrejsning.Regeringen sikrer fremover en maksimal hjemtagning aflanddistriktsmidler fra EU, og det skal være muligt at søge tilskud bådetil privat og offentlig skovrejsning under landdistriktsprogrammet.

Ingen

Statslige årsværk til revision.

Ingen

Årsværk til øget administration pgaflere små projekter.Regelsættet for adgang til små skoveændresÅrsværk til at gennemføreevalueringenIngen

+Øgede udgifter tilmedfinansiering.Mulighed for at søge tilskudtil skovrejsning+-+++Ingen

Kravene i ordningen for enkeltbetaling ændres, så det bliver muligtat etablere energiskov med hektarstøtte og med etableringsstøtten tilenergiproduktion fra Grøn Vækst uden krav om, at træerne skal fældesindenfor ti år.Regeringen arbejder i EU for, at skove indgår i de nationale CO2-regnskaber i år 2013 og frem.Staten understøtter aktivt udviklingen af ordninger med frivillige CO2-kreditter i skovprojekter.Incitamenterne til øget brug af bæredygtigt producerede træprodukterfremmes, herunder at der igangsættes et træbyggeprogram ogudarbejdes en national handlingsplan for biomasseFrit brændselsvalg for mindre decentrale varmeværker.

Årsværk til ændringer af regelsæt vedr.landbrugets energiafgrøder

Neutralt++

NeutraltÅrsværk til udvikling af administrativegodkendelsessystemerÅrsværk til at igangsættetræbyggeprogram og udarbejde ennational handlingsplan for biomasse

Mindskede indtægter fraafgifter på naturgas+IngenÅrsværk til politisk arbejde for at fåfælles kriterier. Årsværk til kontrol afkriterierneIngen

Regeringen arbejder for at få internationale kriterier forbæredygtighed i produktion af biomasse.Styrker forskningen i produktion og anvendelse af biomasse fra skove

Omprioriteringaf eksisterendeforskningsmidler

til Danmarks klimaforpligtelserØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetMiljøkonsekvenserKonsekvenser forborgerneForhold til EU-retten

Flere lodsejere får mulighed for atsøge skovrejsningstilskudBedre mulighed for at rejse småskove

Lettere og mere attraktivtat opnå tilskud til privatskovrejsningIngen

Godt for miljøet at derplantes mere skov.Godt for miljøet at derplantes mere skov

Mere skov til bl.a.friluftslivMere skov til bl.a.friluftsliv

(Evt.) EU-godkendelse(Evt.) EU-godkendelse

IngenBedre midler til skovrejsning

IngenIngen

IngenGodt for miljøet at derplantes mere skov

IngenMere skov til bl.a.friluftsliv

IngenEvt EU-godkendes

Mulighed for at etablere energiskovmed tilskud

Ingen

Mindre miljøbelastningfra energiskov end fralandbrugsafgrøderNeutraltPositivtPositivt at den lagredeCO2fastholdesMindre brug af fossilebrændslerGodt for biodiversitetenat biomasseproduktionsker bæredygtigtGodt for biodiversiteten atbiomasseproduktion skerbæredygtigt

Ingen

Evt. EU-godkendes

NeutraltMulighed for salg af CO2-kredittertil finansiering af skovrejsningPositiv virkning for træindustri ogtræbyggebranchenBedre mulighed for at sælge flis fraskovene. Dyrere for træindustrienat skaffe savværkstræLige internationalekonkurrenceforholdBedre produktions- oganvendelsesmuligheder forbiomasse

NeutraltAdministration af CO2-kvoterneIngen

NeutraltIngenMulighed for at fåflere bæredygtigetræprodukterIngen

Neutralt

Ingen

Administration af kriterier

Ingen

Tabel 3. Konsekvensvurdering af anbefalinger om biodiversitetAnbefalingØkonomiske konsekvenserfor stat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenser for stat,regioner og kommuner

Miljøministeren etablerer snarest rammerne for, at skovbrugetkan deltage aktivt i en dansk implementering af Nagoya-aftalen.Miljøministeriet opdaterer det datagrundlag, der er gennemførtefter skovlovens § 25 med henblik på en beskyttelse.

Etablere rammer for skovbrugetsimplementering af Nagoya-aftalenÅrsværk til opdatering afdatagrundlaget

Ingen

Der etableres øjeblikkeligt en tilskuds- eller licitationsordning foraf sikre biologisk set særlig værdifulde skovbevoksede områder

Udgifter til tilskudsordning+++

Årsværk til at oprette tilskudsordningeller licitationsordningSamt efterfølgende kontrolÅrsværk til styring og kontrol afopgaverne

Pleje af lysåbne naturarealer og vådområder i skovene.

Udgifter til pleje af private lysåbnearealer i skoven(i sammenhæng med ovenstående)++Udgifter til at implementerehandlingsplaner++++-++++

Senest i 2015 udarbejde forvaltningsplaner og handlingsplanerfor eksempelvis ti arter tilknyttet skov.

Årsværk til at udarbejde ogimplementere forvaltnings- oghandlingsplanerÅrsværk til at tilvejebringefinansieringsmodel og evt. lovændring.Årsværk til at etablere tilskudsordningog efterfølgende administrere ogkontrollere ordningen.

Sikre et højere niveau af biodiversitet i skovene, og tilvejebringeen finansieringsmodel for detteGenindføre tilskud til rådgivning om bæredygtig skovdrift ogetablering af grønne planer på ejendomsniveau. Tilskuddene børogså være tilgængelige for skove, der ejes af f.eks. kommuner ogmenighedsråd.Bæredygtig skovdrift bliver et prioriteret område i forskningen denæste ti år, herunder at det indgår i processen med udformningaf et revideret strategisk forskningsprogram FORSK2020

Udgifter til tilskudsordning++

Omprioritering af forskningsmidler.Evt. øgede udgifter til øgetforskning++-+++Ingen

Ingen

Nuværende lovgivning og dispensationspraksis omkringdyrehaver i skov bevares.

Ingen

Økonomiske konsekvenser forerhvervslivet

Administrativekonsekvenser forerhvervslivetAfhænger af hvordanrammerne udformesIngen

Miljøkonsekvenser

Konsekvenser for borgerne

Forhold tilEU-retten

Neutralt – positivt, afhængig afhvordan rammerne udformesIngen

Positivt, afhængig af denkonkrete indsatsBedre grundlag for atfremme biodiversiteten iskoveneGodt for biodiversiteten

Positivt , afhængig af denkonkrete indsatsIngen

Evt. EU-godkendes

Ingen

Mulighed for at søge tilskud

Søge tilskud

Forbedrede muligheder fornaturoplevelser

Skal EU-godkendes

Vides ikke

Godt for biodiversiteten

Forbedrede muligheder fornaturoplevelser

Evt. EU-godkendes

Mulighed for tilskud til drift dertilgodeser artens beskyttelse

Indgå aftaler oggennemføre tiltag

Godt for biodiversiteten

Forbedrede muligheder fornaturoplevelser

Evt. EU-godkendes

Mulighed for kompensation forekstra naturhensynRådgiverne får bedreindtjeningsmuligheder.Skovejerne kan få tilskud tilgrønne driftsplanerIngenSkovejerne vil få bedrerådgivning. Tilskudskal søges og planerudarbejdesIngen

Godt for biodiversiteten

Forbedrede muligheder fornaturoplevelserBedre mulighed for friluftslivog naturoplevelser

Evt. EU-godkendes

Godt for miljøet atskovdriften bliver merebæredygtig

EU-godkendes

Bedre viden ombæredygtig drift bl.a. tilgavn for biodiversiteten

Ingen

Positivt for naturen,hvis der kommer fleredyrehaver

Bedre mulighed for friluftslivog naturoplevelser, hvis derkommer flere dyrehaver

Ingen

Tabel 4. Konsekvensvurdering af anbefalinger om økonomiskAnbefalingØkonomiske konsekvenserfor stat, regioner og kommunerForskningsmidler+-++Udgifter til øget forskning og formidling.Udgifter til produktudvikling.+++

Udvikle metoder til at værdisætte de velfærdsydelser, som skovene leverer.Afsætte ressourcer til forskning og formidling af bæredygtig produktion og forbrug af træog skovprodukter, og herunder at der kan ske en produktudvikling.

Undersøge og eventuelt dokumentere, om der er en sammenhæng mellem en forsamfundet uhensigtsmæssig skovdrift – f.eks. i form af øget hugst af bevaringsværdigetræer – og det private skovbrugs økonomiske rammevilkår, herunder beskatning.Etablere en udligningsordning, der sikrer stabilitet i skovdriften og sikrer leverancerne aftræ i forhold til træindustriens behov uden at være afhængig af skattemæssig planlægning.Belyse hvordan Danmark har implementeret EU’s konkurrencedirektiv for skovbranchensammenlignet med vores nabolandeAnalyse af udbuddet af natur- og friluftsoplevelser.Nedsætte en arbejdsgruppe, der kan analysere mulighederne for at styrke offentlig-privatepartnerskaber og komme med konkrete forslag til nye OPP-projekter.En arbejdsgruppe udarbejder et stormfaldsberedskab

Lidt færre skatteindtægter++

+Udgifter til arbejdsgruppe+Udgifter til arbejdsgruppe+

Tabel 5. Konsekvensvurdering af anbefalinger om skovene iAnbefalingØkonomiske konsekvenserfor stat, regioner og kommunerNuværende niveauAdministrativekonsekvenser for stat,regioner og kommunerÅrsværk til fokuspå internationaleskovspørgsmålÅrsværk til forberedelse afog deltagelse i møder

At Danmark opretholder en høj fokus på skovenes tilstand globalt ogregionalt, og at Danmark gennem forskellige relevante virkemidler bidrager tilat fremme en mere bæredygtig drift og bedre beskyttelse af skovene.Miljøministeriet/Naturstyrelsen involverer løbende interessegrupper, nårdanske forhandlingsmandater fastlægges forud for væsentlige internationaleforhandlinger og drøftelser af relevans for skove og skovbrug.

Ingen

bæredygtighedAdministrative konsekvenser forstat, regioner og kommunerÅrsværk til at igangsætteforskningsprojekterEtablering af formidlings og produktudviklingsprogrammerØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetIngenForbedring afkonkurrenceevneAdministrativekonsekvenserfor erhvervslivetIngenIngenMiljøkonsekvenserKonsekvenserfor borgerneIngenIngenForhold til EU-rettenIngenEU-godkendes fsvaproduktudvikling.

IngenStyrke bæredygtig-heden i skov- ogtræproduktionenIngen

Årsværk til at igangsætteundersøgelseIngen

Ingen

Udjævning af indtjeningog evt. lidt mindreskattebetalingIngen

Ingen

Evt. EU-godkendes

Årsværk til sammenlignendeundersøgelse af konkurrence-direktivets implementeringÅrsværk til analyseÅrsværk til arbejdsgruppeÅrsværk til arbejdsgruppe

Ingen

IngenIngenBesparelser ved mindrerisiko for stormfald

IngenIngenLettere at hånd-tere stormfald

IngenIngenNeutral

IngenIngenIngen

international sammenhængØkonomiskekonsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forerhvervslivetMiljøkonsekvenserKonsekvenser for borgerneForhold til EU-retten

Positiv effekt i verdensskoveIngenDeltagelse i møderIngen

Ingen

Interessegruppers deltagelse imøder

Ingen

BILAG 1

Medlemmer af Skovpolitisk Udvalg

Udpeget af MiljøministerenProdekan Erik Bisgaard Madsen,FormandSpecialkonsulent Hans M. Hedegaard,Dansk SkovforeningForstkandidat Lene Rosenberg Pedersen,De Danske SkovdyrkerforeningerDivisionsdirektør Michael Glud,HedeDanmarkFormand Henrik Thorlacius-Ussing,Træets ArbejdsgivereDirektør Jakob Rygg Klaumann,Dansk TræforeningSkovrider Inge Gillesberg,Naturstyrelsen SønderjyllandForskningschef Vivian Kvist Johansen,Skov & Landskab, KU LIFEProfessor Mette Termandsen, DMU,Århus UniversitetChefkonsulent Troels Garde Rasmussen,Kommunernes LandsforeningBestyrelsesmedlem Jan Kunstmann,Verdens SkoveSkovpolitisk medarbejder Nora Skjernaa Hansen,Danmarks NaturfredningsforeningBestyrelsesmedlem Lars Hvidtfeldt,Landbrug & FødevarerFriluftspolitisk konsulent Trine Skov,FriluftsrådetAfdelingschef Susanne Juhl,Klima- og EnergiministerietTillidsrepræsentant Hans Okholm,3FFaglærer Kristian Hooge Stenkjær

Øvrige bidragsydere til udvalgets arbejdeKontorchef Martin Hansen,Klima- og EnergiministerietSektionsleder Anker Madsen,FriluftsrådetFuldmægtig Asger Olesen,EnergistyrelsenSekretariatsleder Per Hilbert,SkovdyrkerforeningenFuldmægtig Lars Martin Jensen,Klima- og Energiministeriet

SekretariatetVicedirektør Agnete Thomsen,NaturstyrelsenKontorchef Gertrud Knudsen,NaturstyrelsenKontorchef Mads Jensen,NaturstyrelsenForstfuldmægtig Pernille Karlog,NaturstyrelsenForstfuldmægtig Simon Baadsgaard Bruun,Naturstyrelsen

BILAG 2

KOMMISSORIUM for skovpolitisk udvalgUdvalgets opgaveDet Skovpolitiske Udvalg skal kortlæg-ge og analysere mulighederne for atopfylde de flersidige formål for skov-bruget i Danmark. Det skal ske med ud-gangspunkt i følgende målsætninger:• Fastholde og udvikle skoven som etvelfærdsgode, hvor befolkningensikres muligheder for friluftslivognaturoplevelser i skoven.• Fastholde og udvikle skovenespotentiale i forhold til at bidrage tilklima- og miljømål.• Fremme bæredygtig skovdrift såvelglobalt, regionalt (Europa) som iNorden og Østersø-området.Udvalget skal på den baggrund kommemed en række anbefalinger til, hvor-dan samfundets interesser i private ogoffentlige skove, ud fra en helhedsvur-dering, kan imødekommes.Udvalgets arbejde kan fx omfatteforslag til hvordan skovene kan bidragetil at løse klimaudfordringerne (bio-masseproduktion og skovrejsning). Ogtil hvordan friluftslivet (adgang og faci-liteter) kan udvikles. Forslagene skal bal-anceres i forhold til de beskyttelseshen-syn, der er i de danske skove og i forholdtil, at skovene er erhvervsvirksomheder.Nye forslag til virkemidler kan ligeledesindgå i udvalgets arbejde.Udvalgets afrapportering og anbefalin-ger kan danne baggrund for et revider-et Nationalt Skovprogram. Indsatsernei et revideret Nationalt Skovprogramskal kunne gennemføres inden forMiljøministeriets eksisterende økono-miske rammer.Organisering afdet skovpolitiske udvalgDet skovpolitiske udvalg sammensættesaf repræsentanter fra skovbrugetsprimære interessenter, og formandenudpeges af miljøministeren. Udvalgetvil i alt få 17 medlemmer.Udvalgets formand:• Prodekan Erik Bisgaard MadsenUdvalgets medlemmer:• Repræsentanter for jordbruget(Dansk Skovforening, Skovdyrker-foreningerne, Hedeselskabet,Landbrug & Fødevarer)• Repræsentanter for skovrelateretindustri (Træets Arbejdsgivere ogDansk Træforening)• Repræsentanter for myndigheder(Skov- og Naturstyrelsen)• Repræsentanter for Skov & Land-skab, Københavns Universitet samtDMU, Århus Universitet.• Repræsentant for KommunernesLandsforening• Repræsentanter for natur-, miljø-og brugerorganisationer (DanmarksNaturfredningsforening, Frilufts-rådet samt fællesrepræsentant forWWF, Nepenthes og DOF)• 3 personer udvalgt af Miljø-ministerenUdvalget organiserer selv sit arbejdemed sekretariatsbistand fra Skov- ogNaturstyrelsen.

IndledningDet Nationale Skovprogram fra 2002danner rammen for regeringens nu-værende skovpolitik. Skovprogrammetblev tilvejebragt gennem konstruktivdialog mellem skovejere, brugere oginteresseorganisationer. Skovprogram-met fokuserer på bæredygtig skovdrift– herunder at finde en balance mellemøkologiske, økonomiske og socialeforhold. Det seneste skovpolitiske ud-spil fra regeringen er fra 2005, hvorskovbrugets økonomiske rammevilkårblev forbedret efter stormfaldet i 2005.Skovene skal, uanset ejerforhold, opfyldesamfundets behov for natur- og grund-vandsbeskyttelse samt give mulighederfor friluftsliv. Hertil kommer at skoveneer erhvervsvirksomheder, der sælgergavn- og energitræ og udbyder jagt.Siden 2002 er der kommet yder-ligere fokus på klimaproblematikken,herunder på hvordan samfundets CO2-udledning kan reduceres. Skovene kanbidrage til dette både ved øget anven-delse af træ til energiformål og ved atbinde CO2i træ og træprodukter. AfAftale om Grøn Vækst fremgår det, atder frem mod 2015 vil blive etableretca. 800 ha ny bynær skov og ca. 6.900ha ny privat skov. Det fremgår også atder vil blive gjort en målrettet indsats iNatura 2000-områder i form af tilskudtil naturpleje- og forvaltning af privateog offentlige arealer. En del af Natu-ra2000 arealerne ligger i skove.Det vurderes derfor, at der er behov forat drøfte skovenes formål ud fra en hel-hedsbetragtning med skovbrugserhver-vet og andre interessenter, herunderbl.a. tilknyttet industri og grønne or-ganisationer.

TidsplanUdvalgets arbejde skal afsluttes med enrapport med anbefalinger til miljømi-nisteren primo 2011.

BILAG 3

Adgangsvejledning��

��

L = NaturbeskyttelseslovenB = AdgangsbekendtgørelsenM = Mark- og Vejfredsloven

KOLOFON

Titel:

Resumé:

Fremtidens skov– anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011Skovpolitisk Udvalg blev nedsat af Miljøministeren i juni 2010.Formålet var at komme med anbefalinger til hvordan samfundetsinteresser i private og offentlige skove, ud fra en helhedsvurde-ring, kan imødekommes. I ”Fremtidens skov” gives en status for dedanske skove og med baggrund heri præsenteres en rækkeanbefalinger til en styrkelse af skovenes og skovbrugserhvervetsmuligheder for at imødekomme de flersidige ønsker fra samfundet.Udvalget afsluttede arbejdet i juni 2011Skovpolitisk udvalg, 2011NaturstyrelsenHaraldsgade 53DK-2100 København ØTlf: 7254 3000E-post: [email protected]NaturstyrelsenData til figurer er samlet og bearbejdet af NaturstyrelsenXPress Reklame978-87-7279-215-6Må citeres med kildeangivelse ”Skovpolitisk Udvalg, 2011”

Titel:

Resumé:

Udgivet af:

Sekretariat:

Forsidefoto:

Figurer:

Layout og rentegning:

ISBN:

Copyright: