Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om fastsættelse af de fi-skerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko,Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimulighederog den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-lem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko, ogForslag til Rådets forordning om tildeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat ifiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Ma-rokko- Tidlig forelæggelseKOM (2011) 313, KOM (2011) 314, KOM (2011) 310Side 12

Meddelelse fra Kommissionen om høring om fiskerimulighederKOM (2011) 298Nyt notat

Resumé

Kommissionen fremlægger i sin meddelelse retningslinjer for fastlæggelsen af fiskerimuligheder for2012. Der er gennemført en forenkling i forhold til tidligere i omfanget af retningslinjer for forskelli-ge bestandskategorier. Hensigten med meddelelsen er en tidlig drøftelse af principper forud for frem-læggelsen af forslag til de årlige forordninger om fiskerimuligheder. Af meddelelsen fremgår blandtandet også information om den seneste politiske udvikling, en status for ressourcerne og en tidsplanfor fremlæggelsen af forslagene om fiskerimuligheder for 2012 for henholdsvis Østersøen, Sortehavetog andre områder.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 298 af 25. maj 2011 fremsendt meddelelse om høring om fiske-rimuligheder. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 30. maj 2011 i en dansk sprogudgave.Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011 med henblik pådrøftelse.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.Formål og indholdKommissionen har siden 2006 udarbejdet årlige politikerklæringer om fastsættelse af fiskerimulighe-der. Disse årlige politikerklæringer skal ses som led i forbedring af processen med vedtagelse af deårlige forordninger om fiskerimuligheder (TAC/kvoteforordninger)1.Meddelelsen indeholder ud over politiske retningslinjer for fastsættelse af fiskerimulighederne for2012 blandt andet også en status for ressourcerne, økonomisk analyse, information om forvaltnings-planerne og en tidsplan for forslag om fiskerimuligheder for 2012. Kommissionen ønsker at høremedlemsstaternes og aktørernes holdninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.

Ressourcernes tilstand

Kommissionen anfører, at fiskebestandene i de europæiske farvande er i bedring. Antallet af overfi-skede bestande i Atlanterhavet og de tilstødende have er faldet betydeligt. ”Overfiskede bestande”betyder i denne sammenhæng ikke nødvendigvis, at en bestand er i fare for at blive udryddet ellerbryde sammen. Overfiskeri defineres her som bestande, som endnu ikke opfylder målsætningen om1

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), som skal opfyldes i 2015. Således er der sket et fald af over-fiskede bestande fra 32 ud af 34 bestande i 2004 til 22 ud af 35 bestande i 2010. Det vil sige et faldfra 94 % til 63 %. Blandt andet er der ikke længere overfiskeri af tunge i Skagerrak, Kattegat ogØstersøen samt kuller, sild, sej og jomfruhummer i Nordsøen. Kommissionen anfører, at disse frem-skridt viser, at beslutsomme tiltag kan gøre en forskel, men at der forsat er forhold, som giver anled-ning til bekymring, herunder dybhavsbestandenes situation. Endvidere er ca. 82 % af de bestande,hvis tilstand man kender i Middelhavet, stadig overfisket. I Østersøen er der 4 ud af 6 kendte bestan-de, som ligger under MSY-mål.

Økonomisk analyse

Der er endnu ikke opstillet en samlet oversigt over den økonomiske situation omfattende samtligesektorer i EU’s fiskeri. Den økonomiske årsberetning for 2008 viser, at den økonomiske rentabilitet iEU’s fangstsektor er ringe og har været for nedadgående i de seneste år. De to største omkostnings-elementer er brændstof (i gennemsnit 23 % af de samlede omkostninger) og lønninger (cirka 28 %).Cirka 10-20 % af fartøjskategorierne oplever et likviditetsunderskud, hvilket betyder, at indtægterneikke var tilstrækkelige til at dække de kortsigtede driftsomkostninger. Hvis man regner anlægsom-kostningerne med, tyder det ifølge Kommissionen på, at den langsigtede rentabilitet er negativ for30-40 % af fartøjskategorierne.Forarbejdningssektoren er generelt rentabel. Mange kystområder, der traditionelt har været afhængi-ge af lokale landinger, specialiserer sig nu i forarbejdning af importeret fisk. Over 65 % af det samle-de forbrug af fiskevarer i EU er nu importeret.

Forvaltningsplaner

Flere af de gældende forvaltningsplaner blev ikke udarbejdet med det formål at bringe de nedfiskedebestande tilbage til niveauet for MSY, men blot med det formål at genoprette dem. Det er Kommissi-onens vurdering, at planerne derfor bør revideres, således at målene tilpasses de mere restriktiveMSY-mål i tiden frem til 2015.

Politiske retningslinjer

For cirka to tredjedele af TAC’erne foreligger der ingen videnskabelig rådgivning om, hvorvidt be-standene overfiskes. Dette skyldes ifølge Kommissionen i de fleste tilfælde manglende fangstoplys-ninger, ufuldstændig dataindsamling eller mangelfuld stikprøvetagning. Kommissionen finder, at det-te problem skal løses. Så længe kendskabet til mange bestande er så begrænset, bør der ifølge Kom-missionen – når usikkerheden er stor – fastsættes mere forsigtige TAC’er.I flere år har Kommissionen i sine TAC/kvoteforslag inddelt bestandene i en række kategorier (11forskellige) afhængigt af bestandenes tilstand. Kommissionen fremlægger nu en forenklet model medkun få ”kategorier”:I de tilfælde, hvor TAC’erne eller fiskeriindsatsen reguleres ved hjælp af langsigtede planer skaldisse følges (som hidtil).Hvis der er indgået aftale om TAC’er eller andre foranstaltninger med tredjelande skal disse ef-terleves (som hidtil)Når der foreligger en videnskabelig rådgivning, som er baseret på omfattende data og kvantitativeanalyser og prognoser, der hviler på MSY-princippet, bør denne lægges direkte til grund for fast-3

I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning, eller de tilgængelige oplysningerer utilstrækkelige, finder Kommissionen, at de videnskabelige institutioner skal bedes om at hjælpemed at finde en løsning på disse spørgsmål hurtigst muligt, idet medlemsstaterne dog skal tilveje-bringe de grundlæggende oplysninger.Tidsplan for den årlige fastsættelse af fiskerimulighederForslag om fiskerimuligheder for Østersøen for 2012 forventes som i de senere år fremlagt i begyn-delsen af september med henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober. Forslag om fiskerimulighederfor Sortehavet forventes fremlagt i november med henblik på vedtagelse i december. Imidlertid fore-slår Kommissionen som noget nyt at splitte det generelle forslag om fiskerimuligheder for andre be-stande (der normalt vedtages i december) op i to dele: Én del vedrørende bestande, som ikke på no-gen måde er berørt af forhandlinger med tredjelande og én del for bestande, som på den ene eller an-den måde indgår i forhandlinger med tredjelande. Det første af de to sidstnævnte forslag forventerKommissionen at fremlægge i september med henblik på vedtagelse i november, mens det andet for-slag forventes fremlagt i november med henblik på vedtagelse i december.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsenhar ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelsen af principperne i sammen-hæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for de fiskerimuligheder, som fastsættesi forbindelse med de årlige forordninger om fiskerimuligheder. Uden kendskab til den samlede vi-denskabelige rådgivning er det dog ikke muligt at vurdere konsekvenserne heraf.HøringMeddelelsen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 8. juni2011.Danmarks Fiskeriforening bemærkede generelt, at bestandsbeskrivelsen i meddelelsen er for negativ.Kommissionens princip om automatisk reduktion med 25 % i tilfælde, hvor der mangler en viden-skabelig rådgivning eller manglende bestandsoplysninger er uacceptabelt. Som eksempel nævntesdet, at rødspætte i Skagerrak er i fremgang, men der foreligger ingen rådgivning. Det anførtes, at fi-skerne leverer data, og det er så op til videnskaben at behandle disse data – og fiskerne bør ikke straf-fes for, at der ikke er leveret en videnskabelig rådgivning. Foreningen udtrykte skepsis over forKommissionens ønske om at opsplitte den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele, da detkunne vanskeliggøre forhandlingerne med tredjelande.4

Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærkede, at der var problemer med fortolkningen ogimplementeringen af MSY-princippet, og at det i visse situationer ledte til nogle mærkværdige resul-tater, for eksempel at TAC for sild i Nordsøen fastsættes på et lavere niveau end nødvendigt for atopnå MSY.Greenpeace understregede vigtigheden af at sikre de nødvendige data. Greenpeace fandt, at princip-pet om automatisk reduktion med 25 % i tilfælde, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning ellermanglende bestandsoplysninger kunne være uhensigtsmæssig at anvende i alle situationer – i noglesituationer kunne det være en unødvendig reduktion, og i andre tilfælde som for eksempel dybhavsar-ter kunne det være for lidt. Det bemærkedes endvidere, at meddelelsen understregede, at problemer-ne med overkapacitet ikke var løst. Endelig bemærkedes det i forhold til MSY-begrebet og TAC-fastsættelsen, at der ved TAC-fastsættelsen også måtte tages hensyn til biodiversitetsmål.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for, at der på et tidligt tidspunkt af året bliver lejlighed til en generel drøf-telse af overvejelser om fastsættelse af TAC/kvoter for det kommende år. Regeringen er endviderepositiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af TAC/kvoter og støtter detoverordnede mål om at nå MSY-mål i 2015. Regeringen finder, at princippet om en automatisk TAC-reduktion på 25 % i tilfælde, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er manglende be-standsoplysninger, er for kategorisk, idet der vil være behov for en konkret vurdering i det enkelte til-fælde.Regeringen finder en opsplitning af den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele uhen-sigtsmæssig blandt andet som følge af manglende forenkling (to forordninger skal sammenholdes forat opnå overblik over Danmarks samlede fiskerimuligheder i f.eks. Nordsøen og Skagerrak) samtuhensigtsmæssig ressourceanvendelse i forbindelse med behandlingen af forslag om fiskerimulighe-der (vedtagelse af forordninger i både november og december). Regeringen vil derfor arbejde for atbevare den generelle forordning samlet.Regeringen arbejder for mulighed for videreførelse af projekter med fangstkvoter og fuld dokumenta-tion i 2012, mens drøftelser af reformen af den fælles fiskeripolitik pågår.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fastsæt-telse af TAC/kvoter, men at de vil lægge vægt på, at principperne ikke er så nagelfaste, at der ikke erplads til konkrete vurderinger. Endvidere forventes det, at nogle medlemsstater vil finde en reduktionpå 25 % i situationer med ingen eller mangelfuld viden om bestandssituationen for drastisk. Endeligforventes det, at mange medlemsstater vil være modstandere af en opsplitning af den generelle for-ordning om fiskerimuligheder i to dele.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Fødevaresikkerhed, konsekvenser for markedet og iværksættelsen af eventuellekrisetiltag i frugt- og grøntsagssektoren efter udbruddet af E. coli VTEC O104KOM-dokument foreligger ikkeRevideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. juni 2011. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011 at redegøre for statusi sagen, både i forhold til de fødevaresikkerhedsmæssige aspekter og markedssituationen, herunderiværksættelsen af eventuelle kriseforanstaltninger. Der har særligt været markedsproblemer i grønt-sagssektoren i Spanien, Tyskland, Nederlandene og de omkringliggende medlemsstater. Rusland ind-førte den 2. juni 2011 et importforbud mod friske grøntsager fra EU. Rusland og Kommissionen eraktuelt i dialog om at finde en mere fleksibel løsning, men der er endnu ingen endelig løsning påplads. Sagen har været drøftet på et ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. juni 2011,hvor Kommissionen mundtligt præsenterede et oplæg om midlertidige ekstraordinære foranstaltnin-ger. Kommissionen fremlagde et endeligt forslag til afstemning på mødet i Forvaltningskomitéen forden Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter den 14. juni 2011. Kommissionen forventessnarest at vedtage forslaget.BaggrundKommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011 at redegøre for status isagen, både i forhold til de fødevaresikkerhedsmæssige aspekter og markedssituationen, herunderiværksættelsen af eventuelle kriseforanstaltninger. Sagen har været drøftet på et ekstraordinært råds-møde (landbrug og fiskeri) den 7. juni 2011, hvor Kommissionen mundtligt præsenterede et oplægom midlertidige ekstraordinære foranstaltninger. Kommissionen fremlagde et endeligt forslag til af-stemning på mødet i Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukterden 14. juni 2011. Kommissionen forventes snarest at vedtage forslaget.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. juni 2011 med henblik påorientering og udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetForslaget om kriseforanstaltninger er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfornærhedsprincippet er tilgodeset.Formål og indholdEt stort antal personer i det nordlige Tyskland blev fra starten af maj 2011 smittet med E. coli VTECO104. Pr. 14. juni 2011 er 36 personer er døde, heraf 23 af nyresvigt og flere end 818 har fået nedsatnyrefunktion, mens 2514 personer derudover er inficerede. Der er søgt intenst efter en endelig afkla-ring af kilden til smitten. Den 11. juni 2011 fastslog de tyske myndigheder, at spirer fra et landbrug iNordtyskland, der i længere tid har været under mistanke, kan endeligt fastslås som smittekilden.

Der var leveret spireblandinger til alle de spisesteder, som er sat i forbindelse med sygdomsramtepersoner. Der blev på den baggrund udtaget mange prøver af spirer, miljø og råvarer til spireproduk-tionen. Der blev dog ikke umiddelbart fundet E. coli VTEC O104 i prøverne. Status på analyserne erblevet oplyst dagligt via Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF). De tyske myndighedergennemgik samtidigt de epidemiologiske undersøgelser igen, samt udført nye undersøgelser, som vi-ser en stærk korrelation mellem at have spist spirer og udvikling af sygdom. På den baggrund ophæ-vede de tyske myndigheder den 10. juni 2011 mistanken mod agurker, tomater og salat som kilde.Rå tomater, agurk og salat fra Nordtyskland blev først mistænkt som smittekilde, og de tyske myn-digheder valgte at fraråde indtag af disse fødevarer i rå tilstand. Da de tyske myndigheder den 27.maj 2011 identificerede 2 spanske partier agurker, som inficeret med E. coli, blev advarslen udvidettil også at omfatte spanske agurker generelt. De pågældende spanske partier blev tilbagekaldt via Ra-pid Alert System for Food and Feed (RASFF). Også danske agurker har været under mistanke, da le-verandøren til en tysk restaurant med en mulig E. coli-inficeret agurk mistede sporbarheden, hvoref-ter både nederlandske og danske agurker kom under mistanke. Denne mistanke er efter analyse afdanske agurker afvist den 31. maj 2011. Heller ikke de nederlandske myndigheder har kunnet be-kræfte mistanken mod nederlandske agurker.Fødevarestyrelsen ophævede på baggrund af meldingen fra de tyske myndigheder den 10. juni 2011advarslen mod indtag af rå tomater, agurk og salat fra Nordtyskland.Kommissionen præsenterede mundtligt på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. juni 2011 et oplægom midlertidige ekstraordinære foranstaltninger i frugt- og grøntsagssektoren efter udbruddet af E.coli O104 i Tyskland. Kommissionen fremlagde et endeligt forslag til afstemning på mødet i Forvalt-ningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter den 14. juni 2011. Kommis-sionen forventes snarest at vedtage forslaget.De midlertidige ekstraordinære foranstaltninger iværksættes med hjemmel i artikel 191 i rådsforord-ning 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelserfor visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), hvorefter Kommissionen træffer de foran-staltninger, der er nødvendige og begrundede for at løse specifikke praktiske problemer i akutte situa-tioner. Sådanne foranstaltninger kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengtnødvendige omfang og tidsrum.Gennemførelsesbestemmelserne i Kommissionens forordning 1580/2007, som per 22. juni 2011 er-stattes af Kommissionens forordning 543/2011, fastsætter rammerne for markedsstøtten inden forfrugt- og grøntsagssektoren. Støtte til producenter af frugt og grøntsager ydes til producentorganisati-oner (PO’er), som via driftsprogrammer kan få støtte til krisestyring, herunder blandt andet tilbage-køb fra markedet. Driftsprogrammerne er normalt finansieret 50 % af EU-midler og 50 % af med-lemmerne af producentorganisationen. De midlertidige ekstraordinære foranstaltninger er 100 % EU-finansieret.Der vil blive etableret midlertidige ekstraordinære foranstaltninger for perioden 26. maj til 30. juni2011 med henblik på at afhjælpe den akutte krise for producenter af agurker, tomater, salater, cikorie,7

squash og peberfrugter i EU inden for en budgetramme på 210 mio. €. Midlerne finansieres af denEuropæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL).Forslaget indeholder dels en mulighed for producentorganisationer og deres medlemmer til at opnåstøtte via en øget brug af krisestyringsaktiviteterne i deres driftsprogrammer, dels en mulighed forproducenter, uanset om de er medlemmer af en producentorganisation, til at opnå yderligere støtte iforbindelse med tilbagekøb fra markedet (for eksempel destruktion) undladt høst og grøn høst i denovennævnte periode.Frugt- og grøntsagsproducenter, der ikke er medlemmer af en producentorganisation, kan få del i denekstraordinære støtte via en producentorganisation. Det betyder, at producenten skriver kontrakt meden given producentorganisation om brug af krisestyringsaktiviteterne (tilbagekøb fra markedet, und-ladt høst og grøn høst). Producentorganisation søger i så fald om støtten på producentens vegne mod-regnet eventuelle omkostninger afholdt af producentorganisationen i forbindelse hermed.Som et alternativ til ovennævnte kontrakt kan medlemsstaten tillade, at de producenter, der ikke ermedlemmer af producentorganisationer eller er medlemmer af en suspenderet producentorganisation,notificerer direkte over for medlemsstaten. Udbetaling af den ekstraordinære støtte kan i dette tilfæl-de foregå direkte fra medlemsstaten til producenterne. Ønsker producenter at blive kompenseret foreksempelvis at have destrueret produkter, skal producenterne have dokumentation herfor, og der skaludføres fysisk kontrol forinden anvendelse af kriseforanstaltningen.Støtten baseres dermed på eksisterende kriseinstrumenter inden for støtteordningen til producentor-ganisationer som tilbagekøb fra markedet, undladt høst og grøn høst, som beskrevet i artikel 103c,stk. 2 i rådsforordning 1234/2007. Aktiviteterne er støtteberettigede i perioden 26. maj til 30. juni2011, såfremt oplysninger herom notificeres over for Kommissionen.Forslaget åbner op for følgende midlertidige udvidelse af de i dag gældende rammer for producentor-ganisationernes brug af krisestyringsinstrumenter:Grænsen for maksimalt tilbagekøb fra markedet på 5 % af hver producentorganisations afsatteproduktionsmængde i en referenceperiode suspenderes.Der lempes på kravene for undladt høst, således at eventuel uhøstet mængde fra en eksisterendeproduktion kan undlades høstet. Normalt skal den samlede produktionsmængede indgå somuhøstet, og dele af produktionen må ikke sælges.Bestemmelsen om, at kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger højst må tegne sig foren tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammet, suspenderes.Den ekstraordinære støtte må gå ud over det sædvanlige loft for den finansielle EU-støtte til pro-ducentorganisationer på henholdsvis 4,1 % og 4,6 % af værdien af hver producentorganisationsafsatte produktion.Bestemmelsen om, at producentorganisationer må øge beløbet for driftsfonden med højst 25 %efter godkendelse af driftsprogrammet, suspenderes i perioden.Der fastsættes maksimale støtteniveauer for agurker, tomater, salater, cikorie, squash, peberfrug-ter og cikorie.

Kommissionen lægger desuden op til, at producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssekto-ren inden for de nærmeste uger kan fremsende ansøgninger om salgsfremmeprogrammer inden forrammerne af rådsforordning 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsproduk-ter på det indre marked og i tredjelande. Dette gøres for dels at genvinde forbrugernes tillid i EU, delsfor at styrke mulighederne for eksport på tredjelandsmarkeder.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.KonsekvenserDer har særligt været markedsproblemer i frugt- og grøntsagssektoren i Spanien, Tyskland og Neder-landene og de omkringliggende medlemsstater. Rusland indførte den 2. juni 2011 et importforbudmod friske grøntsager fra EU. Rusland og Kommissionen er aktuelt i dialog om at finde en merefleksibel løsning, men der er endnu ingen endelig løsning på plads. En række andre tredjelande harderudover indført forskellige restriktioner, enten i form af importforbud, intensiveret prøvetagning ogtest eller certificeringsordninger.Organisationen Dansk Gartneri vurderer, at ca. 30 producenter af agurker, tomater og salater i Dan-mark samlet har tabt 13,5 mio. kr. fra den 26. maj til og med den 12. juni 2011, som følge af udbrud-det af E. coli VTEC O104. Tabene fordeler sig på følgende måde indenfor produkterne: 4,6 mio. kr.for agurker, 3,0 mio. kr. for tomater og 5,9 mio. kr. for salater.Fra 2008 har krisestyringsforanstaltninger ikke indgået i den danske nationale strategi for bæredygti-ge driftsprogrammer for frugt- og grøntssagssektoren. Strategien angiver rammerne for producentor-ganisationernes driftsprogrammer og dermed hvilke aktiviteter, der kan opnås støtte hertil. Produ-centorganisationerne har derfor på nuværende tidspunkt ikke beskrevet krisestyringsforanstaltninger ideres driftsprogrammer. Danske producenter, der er medlemmer af en producentorganisation, har så-ledes ikke haft et set-up til at håndtere og dokumentere brugen af krisestyringsforanstaltninger, og dekan derfor ikke få kompensation via de vedtagne kriseforanstaltninger for de tab, de har lidt i perio-den 26. maj til den 13. juni 2011. Danske producenter, såvel medlemmer som ikke-medlemmer af enproducentorganisation, kan med de vedtagne kriseforanstaltninger søge kompensation for tab lidt fraog med den 14. juni 2011 forudsat, at det anmeldes, at der udføres fysisk kontrol af destruktionen, ogat der foreligger dokumentation herfor.Etableringen af ekstraordinære kriseforanstaltninger og udbetaling af denne kompensation til danskproducenter vil medføre øgede administrative omkostninger for Fødevareministeriet.Forslaget om kriseforanstaltninger forventes at medføre en udgift på EU’s budget på op til maksimalt210 mio. € (ca. 1.564,5 mio. kr.). Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statsligudgift ved kriseforanstaltningerne på 4,2 mio. € (ca. 31,3 mio. kr.).For så vidt angår fødevaresikkerheden er udbruddet i Danmark blevet fulgt nøje af Den CentraleUdbrudsgruppe repræsenteret af Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrel-sen. Herudover er Fødevarestyrelsen i tæt kontakt med Statens Serum Institut og de tyske myndighe-der i sagen. Fra Statens Serum Institut betragter man nu antallet af cases som en stigning i antallet af9

patienter med E. coli i forhold til normalt for årstiden. Det vil sige, at der er skærpet overvågning vedpatienter, hvis symptomer kan tyde på infektion med E. coli, ligesom der er særligt fokus på typebe-stemmelse af E. coli.Fødevarestyrelsen har den 10. juni 2011 ophævet advarslen mod indtag af rå tomater, agurk og salatfra Nordtyskland.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.3F finder, at udbetaling af støtte til producenterne er et nødvendigt initiativ. Endvidere bemærker 3F,at det på et møde i EFFAT (Det Europæiske Landarbejder Forbund) kom frem, at mange af de ansat-te inden for væksthusgartnerierne, blandt andet i Spanien, havde mistet deres arbejde og dermed ogsåderes indkomst. 3F opfordrer på den baggrund til, ikke kun på 3F’s medlemmers vegne, men også påmedlemmerne af EFFAT’s vegne, at også ansatte, som har mistet indtægt på grund af denne krise,kompenseres på lige fod med producenterne.Landbrug & Fødevarer lægger angående markedssituationen og eventuelle kriseforanstaltninger me-get stor vægt på, at rammerne for udbetaling af kompensation indrettes så fleksibelt som muligt forde enkelte medlemsstater, så kriseforanstaltningerne kan tilpasses de nationale forhold. Derudover erdet afgørende, at der er ligebehandling mellem alle de medlemsstater, der har oplevet ekstraordinærestore tab som følge af udbruddet. Som Kommissionens forventede forslag ser ud, vil de danske pro-ducenter ikke leve op til de fastsatte kompensationsregler. Det skyldes blandt andet, at man fra danskside har valgt ikke at aktivere krisestyringsordningen, hvorfor danske tab ikke er registreret efter deforeskrevne forskrifter i EU-lovgivningen. Dertil kommer, at Kommissionens nuværende forslag ikkegiver mulighed for at dække økonomiske tab som følge af de markant reducerede salgspriser i detail-leddet. Situationen er bemærkelsesværdig, da danske producenter har været særligt udsat på grund afen Rapid Alert2, der viste sig at være ubegrundet. Dansk Gartneri vurderer, at ca. 30 producenter afagurker, tomater og salater i Danmark samlet har tabt 13,5 mio. kr. i perioden 26. maj til den 12. juni2011 som følge af udbruddet af E. coli VTEC 0104. Med hensyn til de fødevaresikkerhedsmæssigeaspekter i sagen støtter Landbrug & Fødevarer stærkt op om det store fokus, som EU har på fødeva-resikkerhed. Indsatsen kan dog betyde, at der foretages vidtgående beslutninger, og at producenterufrivilligt og unødigt påvirkes af begivenheder i andre medlemsstater. Sådanne hændelser er megetvanskelige at tage højde for rent kommercielt, hvorfor kompensation anses som en naturlig konse-kvens. Landbrug & Fødevarer kan endvidere støtte forslaget om de øgede midler til salgsfremmepro-grammer med henblik på at genvinde forbrugernes tillid i EU og styrke mulighederne for eksport tiltredje lande.Regeringens foreløbige generelle holdningUnder hensyntagen til situationen i frugt- og grøntsagssektoren vil man fra regeringens side kunnestøtte, at Kommissionen iværksætter midlertidige kriseforanstaltninger, idet der lægges vægt på, at2

der er tale om ekstraordinære omstændigheder, hvorfor foranstaltningerne også bør være klart tidsaf-grænsede.De danske fødevare- og sundhedsmyndigheder har fulgt udbruddet meget tæt. Regeringen finder, atdet er af yderste vigtighed, at medlemsstaterne sammen gør alt for at finde kilden til udbruddet, ogregeringen har stillet sine eksperter til rådighed for dette arbejde.Generelle forventninger til andre landes holdningerPå det ekstraordinære rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. juni 2011 orienterede Kommissionen omkonsekvenserne af udbruddet af E. coli O104 for de europæiske producenter af grøntsager, hvor sær-ligt Spanien var blevet ramt. Kommissionen ville snarest med hjemmel i fusionsmarkedsordningensartikel 191 iværksætte en midlertidig opkøbsordning, der skulle løbe frem til udgangen af juni 2011.Alle medlemsstater støttede iværksættelsen af en opkøbsordning, idet en stor gruppe medlemsstaterønskede en mere omfattende opkøbsordning med for eksempel et større budget eller en højere kom-pensationsgrad. En stor gruppe medlemsstater lagde ligeledes vægt på, at det ikke kun omfattedeproducenter, der var medlemmer af en producentorganisation, idet en meget stor del af de europæiskefrugt- og grøntsagsproducenter ikke er medlemmer af sådanne producentorganisationer. En rækkemedlemsstater ønskede, at opkøbsordningen kom til at omfatte flere produkter end agurk, tomat ogsalat.Kommissionen gav endvidere en status for udbruddet af E. coli VTEC O104. Kommissionen under-stregede behovet for et effektivt system til kontrol og sporing af sådanne udbrud. Det var vigtigt atundgå at opskræmme de europæiske forbrugere med for hurtige og upræcise udmeldinger, hvorforudmeldinger skulle være baseret på videnskabelige undersøgelser. Kommissionen har endvidere tagetimportforbuddet mod europæiske friske grøntsager op med Rusland, hvilket har resulteret i en ophæ-velse af forbuddet til fordel for et certificeringssystem. Tyskland orienterede ligeledes om status forudbruddet. Medlemsstaterne støttede generelt Kommissionens redegørelse.På mødet i Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter den 14. ju-ni 2011 var der hverken et kvalificeret flertal for eller imod forslaget, hvorefter Kommissionen for-ventes at vedtage forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har skriftligt været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. juni 2011 forud for det ekstraor-dinære rådsmøde den 7. juni 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. juni 2011.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om fastsættelse af de fi-skerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko,Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimulighederog den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-lem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko, ogForslag til Rådets forordning om tildeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat ifiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og KongerigetMarokkoKOM (2011) 313, KOM (2011) 314, KOM (2011) 310Nyt notat.

Resumé

Den hidtidige protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko udløb den 27. februar2011. Fiskeriprotokollen indeholder fastsættelse af fiskerimulighederne og EU’s finansielle modydel-se. I forbindelse med overvejelserne om forhandlinger om en eventuel fornyelse af protokollen harMarokko efter anmodning fra Kommissionen i december 2010 fremlagt informationer om fiskeripart-nerskabsaftalens gennemførelse og anvendelsen af den finansielle modydelse med henblik på doku-mentation af, om aftalen er til gavn for Vestsaharas lokalbefolkning. Efter Kommissionens opfattelsevar materialet fra de marokkanske myndigheder af et sådant omfang, at Kommissionen havde brugfor yderligere tid til gennemgang og analyse forud for indgåelse af en eventuel længerevarende nyprotokol. På det grundlag og med henblik på at undgå et stop i EU-flådens fiskeriaktiviteter i farvan-dene ud for Marokko vedtog Rådet i februar 2011 en henstilling om bemyndigelse af Kommissionentil at indlede forhandlinger om forlængelse af den hidtidige protokol i et år. Kommissionen har nufremlagt forslag til indgåelse og midlertidig anvendelse af denne et-årige protokol samt den internefordeling af fiskerimulighederne indeholdt i protokollen.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 313, KOM (2011) 314 og KOM (2011) 310 af henholdsvis 31.maj og 1. juni 2011 fremsendt ovennævnte forslag. Forslagene er oversendt til Rådet den 7. juni 2011i en dansk sprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis artikel 218,stk. 5, og artikel 218, stk. 6, litra a) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget tilRådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kan dog først ved-tages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.12

NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdDen hidtidige protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko om fiskeri ud for Ma-rokko udløb den 27. februar 2011.I forbindelse med overvejelser om forhandlinger om en eventuel fornyelse af protokollen har Marok-ko efter anmodning fra Kommissionen i december 2010 fremlagt informationer om aftalens gennem-førelse og anvendelsen af den finansielle modydelse med henblik på dokumentation af, om aftalen ertil gavn for Vestsaharas lokalbefolkning.Efter Kommissionens opfattelse var materialet fra de marokkanske myndigheder af et sådant omfang,at Kommissionen havde brug for yderligere tid til gennemgang og analyse forud for indgåelse af eneventuel længerevarende ny protokol.I lyset heraf og med henblik på at undgå et stop i EU-flådens fiskeriaktiviteter i farvandene ud forMarokko anmodede Kommissionen i februar 2011 om et mandat fra Rådet til at forhandle med Ma-rokko om en et-årig forlængelse af fiskeriprotokollen.På grundlag af det mandat, som Kommissionen fik af Rådet i februar 2011, forhandlede Kommissio-nen og Marokko efterfølgende om at forlænge protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EUog Marokko med ét år.Disse forhandlinger mundede ud i, at der den 25. februar 2011 blev paraferet en protokol om forlæn-gelse af den hidtidige protokol. Den dækker perioden 28. februar 2011 – 27. februar 2012.Fiskeriprotokollen med Marokko omfatter som hidtil adgang til tunfiskeri, pelagisk fiskeri, og de-mersalt fiskeri i Marokkos fiskerizoner, defineret som farvande henhørende under Marokkos høj-hedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgang til visse fiskerimuligheder ud for Vestsaha-ra.Der fastsættes følgende fiskemuligheder i seks kategorier (svarende til samme omfang af fiskerimu-ligheder som i den hidtidige protokol):ikke-industrielt pelagisk fiskeri nordpå: 20 notfartøjerikke-industrielt fiskeri nordpå: 30 langlinefartøjer med bundlinerikke-industrielt fiskeri sydpå: 20 fartøjerdemersalt fiskeri: 22 fartøjertunfiskeri: 27 fartøjerindustrielt pelagisk fiskeri: en fangst på 60.000 tons.

Fartøjer fra Spanien, Frankrig og Portugal har fiskerimuligheder efter tun og demersale arter, mensTyskland, Litauen, Letland, Nederlandene, Irland, Polen, Storbritannien, Spanien, Portugal og Frank-rig har fiskerimuligheder efter mindre pelagiske arter inden for aftalen.Niveauet for redernes egenbetaling er fastsat for hver kategori af fiskerimuligheder og vil som i denhidtidige protokol kunne bidrage til en supplerende indkomst på ca. 3,4 mio. € (ca. 25,77 mio. kr.) forMarokko.Det er som i den foregående protokol fastsat, at der skal være et videnskabeligt samarbejde mellemparterne med henblik på overvågning af fiskeriressourcernes tilstand i den marokkanske fiskerizone,og der vil blive afholdt et årligt videnskabeligt møde. Fiskerimulighederne kan justeres på grundlagaf konklusioner på det årlige videnskabelige møde. Tilsvarende kan den finansielle modydelse ogsåjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne.Protokollens finansielle modydelse er uændret fastsat til samlet 36,1 mio. € (ca. 269 mio. kr.) for etår. Heraf udgør 13,5 mio. € (ca. 102 mio. kr.) en støtte til udvikling af Marokkos fiskeripolitik. Denresterende del af beløbet ydes som betaling for højst 119 fiskeritilladelser til EU-fartøjer i kategorier-ne ikke-industrielt fiskeri, demersalt fiskeri og tunfiskeri og en fangstmængde på højst 60.000 tons ikategorien industrielt pelagisk fiskeri.Anvendelsen af den del af den finansielle modydelse, som er målrettet udviklingen og indførelsen afen sektorpolitik for fiskeriet med henblik på at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i de marok-kanske farvande, skal ske i overensstemmelse med en overordnet strategi for fiskerisektorens udvik-ling (en strategi, som er udarbejdet af Marokko, betegnet Halieutis-strategien).Retningslinjerne, målene og evalueringskriterierne og – indikatorerne for udviklingen af ansvarligtfiskeri skal udvikles og godkendes af begge parter i regi af den blandede komité.Som en ny bestemmelse i protokollen er det fastsat, at Marokko forpligter sig til ved udgangen afmåneden, før protokollen udløber, at udarbejde en rapport om anvendelsen og tilrettelæggelse af sek-torstøtten, dens forventede økonomiske og sociale resultater og deres geografiske fordeling.Fiskeriet er i perioden siden parafering af den nye protokol fortsat på vilkår svarende til den foregå-ende protokol, idet Kommissionen har benyttet sig af en mulighed i gældende regler for at fremsendeansøgninger om fiskerilicenser til Marokko i en periode på op til 6 måneder, efter parafering af pro-tokollen.Det forlyder, at tilgængelige data om bestandssituationen i marokkansk farvand indikerer, at de flestebestande er fuldt udnyttede eller overudnyttede. Fiskeriindsatsen kan ifølge oplysningerne ikke stigeog skal endda reduceres i nogle fiskerier. Den eneste undtagelse er sardinbestanden i syd, som ansesfor underudnyttet.Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til undertegnelse af forslag om midlertidig an-vendelse af protokollen og forslag om tildeling af fiskerimuligheder. Forslaget om endelig indgåelseaf den nye protokol kan imidlertid først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.KonsekvenserForslagene forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konse-kvenser ud over indvirkningen på EU’s budget. Forslaget til en et-årig protokol indebærer en videre-førelse af de nuværende udgifter på EU’s budget i et år. Forslaget forventes således at medføre enfortsat udgift på EU’s budget på 36,1 mio. € (ca. 269 mio. kr.) i perioden 28. februar 2011 til 27. fe-bruar 2012 til finansiering af den finansielle modydelse.Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne in-den for aftalens ramme. EU’s samlede finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte afnævnte beløb.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 0,722 mio. €(5,4 mio. kr.) over 1 år.HøringMeddelelsen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 8. juni2011.Greenpeace udtrykte tilfredshed med den danske stemmeafgivelse i forbindelse med forhandlingerneom Kommissionens bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en et-årig forlængelse af fiskeripro-tokollen med Marokko. Foreningen udtrykte skepsis i forhold til bæredygtigheden i udnyttelsen af defiskerimuligheder, som er indeholdt i protokollen, både for så vidt angår udnyttelsen af fiskerires-sourcerne og aftalens økonomiske rentabilitet i forhold til EU. Foreningen understregede vigtighedenaf at sikre overensstemmelse mellem de principper, der gælder for forvaltningen af fiskeriressourcer-ne internt i EU og de principper, der gælder for forvaltningen af fiskeriressourcer omfattet af fiskeri-partnerskabsaftaler.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder det afgørende for en ét-årig forlængelse af protokollen, at der fremlægges doku-mentation for, at fiskeripartnerskabsaftalen er til gavn for Vestsaharas befolkning.Regeringen vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt foreligger en sådan dokumentation, ligesomKommissionens evaluering af materialet fra Marokko, endnu ikke er fremsendt til Rådet med henblikpå Rådets evaluering.Regeringen arbejder for principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler iFolketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstater med væsentlige fiskeriinteresser i området forventes at kunne tilslutte sig den ét-årigeforlængelse. Nogle medlemsstater forventes at være skeptiske over for den ét-årige forlængelse.15