Fedtafgiftsloven – den sidste danske klejne er vredet

Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) og Håndværksrådet peger i denne hen-vendelse til Skatteudvalget (samt Fødevareudvalget og Sundhedsudvalget i kopi) påen række problemer i lovforslaget, som efter vores mening er en kilde til opkrævning afafgiftskroner hos et trængt håndværkserhverv, men som er pakket ind i meget tynde,sundhedsfremmende argumenter.Som erhverv bidrager vi gerne til at fremme bedre kostvaner og at styrke befolkningenssundhed – det er derfor, vi sælger friskbagt, fiberholdigt rugbrød og bruger betydeligeressourcer på at være en del af Fuldkornssamarbejdet. Men vi mener, at den foreslåe-de afgift på mættet fedt vil ramme skævt, virke konkurrenceforvridende og fjerne forret-ningsgrundlaget i de mindre håndværksbagerier, der i dag uddanner et stort antal lær-linge og bidrager til udvikling og innovation af nye og sunde fødevarer.Grundlæggende er det vores holdning, at fedtafgiften i sin nuværende form bør tagesaf bordet, bl.a. fordi den folkesundhedsmæssige gevinst ifølge flere af Danmarks dyg-tigste ernæringseksperter reelt er meget lille, og fordi ordningen alligevel forventes re-videret 18 måneder efter forventet ikrafttræden. Man bør i hvert fald vente med at se påen eventuel fedtafgift til 2013, hvor en EU-forordning herom ventes.Det fremgår tydeligt af lovforslaget, at provenuet er nødvendigt for at finansiere lavereskat på arbejdsindkomster. Derfor indeholder denne henvendelse også en række for-slag til, hvor man med fordel kunne indhente det samme provenu – både med og udensundhedsmæssige gevinster – men hvor rammebetingelserne for drift af danske hånd-værksbagerier ikke ødelægges.

De sundhedsfaglige argumenter er til at overse

BKD og Håndværksrådet læser lovforslaget således, at fedtafgiftsloven i sin nuværen-de form reelt sigter mod finansiering af regeringens genopretningspakke ogikkemoden styrkelse af folkesundheden. De sundhedsfaglige argumenter klinger særdeles hult,når man ser på de gevinster, der peges på i lovforslaget.

Ser man overordnet på de fødevaregrupper, der bidrager til forbrugernes indtag afmættet fedt, står flødekagen og wienerbrødet ikke øverst på listen. Det gør derimodkød og fede mælkeprodukter. Bagererhvervet rammes blot meget hårdt, særligt set ilyset af, at afgifter på andre af bagernes primære råvarer (mandler, sukker, nødder ogkokos) fra 2009 til 2010 er vokset med 25 %. En fedtafgift på endnu en primær ingredi-ens vil derfor blot belaste de i forvejen trængte bagerøkonomier – reelt aflive den frisk-bagte danske klejne.Lovforslaget peger på en reduktion i forbruget af mættet fedt fra de afgiftsbelagte føde-varer på omkring 3 %, hvilket vil have en minimal effekt på folkesundheden, særligt nårkød afgiftsbelægges ud fra det gennemsnitlige indhold af mættet fedt i de enkelte dyre-arter. Den fedtfattige skinkeschnitzel afgiftsbelægges på præcis samme måde som denfede ribbenssteg, hvilket medfører en meget begrænset tilskyndelse til at købe meremagert kød.Afgiftsgrænsen på 3,5 % samlet fedtindhold friholder sødmælken for afgift, og ogsådette forhold bidrager således til at udhule den sundhedsmæssige gevinst. Sødmælkanbefales reelt kun til spædbørn i alderen 6 til 12 måneder, og der vil således ligge enafgiftsmæssig og folkesundhedsmæssig gevinst ved at lægge grænsen på 1,6 % fedt(hvilket lige nøjagtig friholder letmælk), der i høj grad kunne bidrage til den samlede fi-nansiering.Samlet set er det således BKD’s og Håndværksrådets vurdering, at lovforslaget læggerop til en fordeling af afgiften, der bestemt ikke er til fordel for folkesundheden. Eller ba-gererhvervet. Tværtimod.

Dækningsafgiften skævvrider kagemarkedet

Der skal efter lovforslaget betales dækningsafgift af forarbejdede fødevarer, men imodsætning til den afgift, som bagermesteren skal betale for sit indkøbte fedtstof, skalimportøren af forarbejdede fødevarer kun betale dækningsafgift af den mængde mæt-tet fedt, der er medgået til produktionen af den importerede, afgiftspligtige fødevare.Med andre ord skal importører af fx croissanter til færdigbagning i kiosker og lignendealene betale afgift af den del af det mættede fedt, der hidrører fra de afgiftspligtige in-gredienser ogikkeaf den samlede mængde mættet fedt i hele varen. Bagermesterenskal derimod betale afgift af hele den fedtmængde, der købes – uanset om fedtet ind-går i det færdige produkt eller ej. På dette område skævvrides kagemarkedet på enmåde, der er klart til ugunst for bagermesterens håndlavede kager, men til fordel forimport af halvfabrikata.Derudover vil konsekvensen være, at forbrugeren skal betale mindre for den importe-rede croissant i kiosken end for den friskbagte berliner hos bageren. Dette er konkur-

renceforvridende til fordel for importører, til ulempe for den danske håndværksbager ogbestemt ikke sundhedsfremmende.De få danske bagere, der har et stort eksportmarked, bliver også ramt af afgiften påeksportmarkederne, da Danmark er det eneste land i EU med en fedtafgift. Så ud overat ramme den lokale bagermester, rammer man både bageren, der eksporterer danskekvalitetsprodukter, og andre virksomheder inden for branchen (fx producenter af buttercookies og roulader), når de danske, nu fedtafgiftsbelagte produkter, skal konkurreremed ikke-afgiftsbelagte lokale produkter på eksportmarkedet. Dette indebærer også enrisiko for, at produktionen – og dermed danske arbejdspladser – flytter til udlandet, hvorfedtafgiften ikke skal betales.Vi stiller os i særlig grad uforstående over for disse to typer af forskelsbehandling, nårlovforslaget netop sikrer afgiftsneutralitet mellem dansk producerede og importeredeprodukter i forhold til øl og vin. Dette burde også gælde for de øvrige afgiftsbelagteprodukter.

Spild defineres som forbrug

Grundlæggende er BKD og Håndværksrådet positive over for, at afgiften placeres hosproducenten af det afgiftsbelagte fedt, da dette letter bagermesterens dokumentations-arbejde. Det betyder dog, at bagermesteren kommer til at betale fedtafgift af hele denindkøbte mængde fedtstof, uanset om fedtstoffet i sidste ende indgår i produktet. Deter BKD’s og Håndværksrådets holdning, at dette også har en klart konkurrenceforvri-dende effekt.I lovforslaget nævnes friturestegning af pommes frites som eksempel på, at der anven-des afgiftspligtig olie til fremstillingen, men at der efterfølgende kasseres en stor rest-mængde, hvor afgiften hverken kan fradrages eller godtgøres. Dette er fuldkommentparallelt til bagermesterens berliner pfannkuchen og klejner, hvor der indkøbes en stormængde fedt til friture/kogning, men hvor der er et meget stort og nødvendigt spild.Bagermesteren skal betale afgift af den samlede mængde fedt, uanset at fedtet reeltikke indgår i det produkt, der efterfølgende skal sælges. Placeringen af afgiften er hersåledes med til at udhule den sundhedsmæssige gevinst ved afgiften, idet der betalesafgift af fedt, som forbrugeren ikke indtager. Da bagermesteren ikke har andet valg endat overvælte den forhøjede afgift fuldt ud på forbrugerprisen, betaler forbrugeren såle-des en høj pris for en meget lille mængde fedt. Det er der ikke megen sundhed i.Det betyder samtidig, at danskerne fremover kommer til at kigge langt efter friskbagteklejner og berlinere ved juletid. Der vil nemlig være bedre økonomi i at indkøbe disseprodukter produceret på fabrikker eksempelvis i Tyskland, hvor der ikke skal svares af-gift af den mængde fedt, der bruges til at koge de traditionsrige kager. Dermed forsvin-

Lovgivning i utide?

Af lovforslaget fremgår det, at EU forventes at udstede en forordning om fødevarein-formation, der får virkning fra hhv. 2013 og 2015. Forordningen ventes at indeholdebl.a. oplysninger om mættet fedt, således at forbrugeren kan træffe sit valg om indtagaf mættet fedt på et oplyst grundlag.BKD og Håndværksrådet finder det særdeles uhensigtsmæssigt at indføre en besvær-lig fedtafgift her og nu, når det reelt er muligt at vente i 1½ år (fra juli 2011 til januar2013) på en lettere administrerbar lovgivning, og når den sundhedsmæssige gevinst erså ringe. Det fremgår endda eksplicit af lovforslaget, at det giver mening at revidere detforeliggende lovforslag, når forordningen er indført, med henblik på at vurdere, om af-giften kan opkræves på en enklere måde. Skatteministeren argumenterer således selvfor, at provenuet nok burde indhentes på anden vis.

Alternativ finansiering

Som anført ovenfor er det BKD’s og Håndværksrådets vurdering, at de sundhedsmæs-sige argumenter er meget tynde. Da lovgivningen sandsynligvis alligevel skal revideresrelativt snart i henhold til den kommende EU-forordning, foreslås det, at det forventedeprovenu indhentes på anden vis.BKD og Håndværksrådet har således en række forslag til, hvor det nødvendige prove-nu kan hentes uden at belaste et i forvejen trængt bagererhverv og i langt de fleste til-fælde samtidig få en større sundhedsmæssig gevinst end ved beskatning af den hånd-vredne klejne og den friskkogte berliner.Ud over inddragelsen af øl og vin i afgiftsgrundlaget, kan afgiften med stor sundheds-mæssig gevinst lægges på tobak, sukkerholdig sodavand, slik og chips. Der er efterBKD’s og Håndværksrådets mening en langt større sundhedsmæssig gevinst ved atafgiftsbelægge disse fødevaregrupper. Sodavand, slik og chips ryger direkte i indkøbs-kurven, når forbrugeren handler helt almindelige fødevarer, og der er dermed langt let-tere adgang til forbrugerens pengepung ved at lægge afgiften her. Ser man på, hvorden danske befolkning får for mange kalorier, skal man nok snarere se på disse føde-varegrupper end på kagerne, ligesom provenuet vil kunne hentes ved en lav afgiftssatspga. mængden af solgte produkter.Vælger man – på trods af de svage sundhedsfaglige argumenter – at fastholde fedtaf-giften som kilde til det forventede provenu, foreslår BKD og Håndværksrådet, at fedtaf-

giftens dækningsområde udvides til også at omfatte mælkeprodukter med en fedtpro-cent på mere end 1,5 %. Ved en sådan udvidelse af dækningsområdet vil man delssprede den økonomiske byrde mere, end tilfældet er i det eksisterende lovforslag, ogdels vil manstyrkedet sundhedsfaglige argument, da afgiften vil trække i retning af etøget forbrug af magre mælkeprodukter. Som anført ovenfor anbefales sødmælk kun tilspædbørn i alderen 6 til 12 måneder, og en afgiftsforhøjelse her vil trække klart i ret-ning af et øget forbrug af mælkeprodukter med et lavt indhold af fedt.Handler det udelukkende om provenuet, vil vi anbefale, at man kigger på emballageaf-giften. Denne lovgivning dækker langt flere erhverv end den foreslåede fedtafgift, ogbyrden vil således blive fordelt langt mere retfærdigt end fedtafgiften. Provenuet vil re-elt kunne hentes ind ved en afgiftsforhøjelse, der er relativt let at implementere.