Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 308
Offentligt
HOVE DRAPP O RT
ANNUAL CLIMATEOUTLOOK 2011CONCITO2011
10090807060504030201001990200020102020203020402050DanmDanmarks historiske udslip(mio. ton CO2e)
CONCITO
s frems
krivning
ar
ks
20
50
-p
athway
Annual Climate Outlook of Denmark 2011Udgivet af Tænketanken CONCITO maj 2011.Kan downloades påwww.concito.dk� Tænketanken CONCITOForside: Hofdamerne ApSAnsvarshavende redaktør: Thomas FærgemanMå gerne citeres med kildeangivelse.
ForordThe Annual Climate Outlook of Denmark 2011 (ACO) er den anden udgave af den årlige rapport,som Danmarks grønne tænketank CONCITO agter at udgive hvert år i maj måned for at vurdereden danske klimapolitik og dens konsekvenser.Dette års rapport er skrevet og redigeret af CONCITOs sekretariat med direktør Thomas Færgemanfra CONCITO som ansvarshavende redaktør.Udarbejdelsen af rapporten havde imidlertid ikke kunnet lade sig gøre uden de imponerende bi-drag og det store arbejde, som CONCITOs mange medlemmer enkeltvis og i følgegrupper har lagt iprocessen. En stor tak til alle for denne indsats.Endvidere en stor tak til VELUX FONDEN, der også har finansieret denne udgave af Annual Cli-mate Outlook, og uden hvis støtte arbejdet og udgivelsen ikke havde været mulig.Med så mange bidragsydere og så stor en analyse er det umuligt at undgå fejl. Vi påtager os natur-ligvis det fulde ansvar herfor og håber, at alle læsere vil hjælpe os med at identificere fejl og mang-ler i dette års rapport, så Annual Climate Outlook 2012 kan blive endnu bedre end dette års udgave–ligesom vi hilser forslag til forbedringer velkommen.Klima er et område, der konstant er i bevægelse og som løbende kræver opdatering og tilretning forat finde de rigtige løsninger. I CONCITO er vi stolte af, at vores medlemmer, partnere og støtter gørdette muligt.
København, maj 2011.
1
IndholdKonklusion ........................................................................................................................................... 6Danmarks udledning i forhold til Danmarks forpligtelser .............................................................. 7Kyoto-forpligtelsen ....................................................................................................................... 7EU‟s 2020 målsætninger.............................................................................................................. 72050 målet .................................................................................................................................... 8Udledninger fra danskernes forbrug ............................................................................................ 9Sammenfatning .................................................................................................................................. 101. Indledning og metode..................................................................................................................... 151.1 Forbehold .................................................................................................................................. 161.2 Metode ...................................................................................................................................... 161.3 CONGAS ................................................................................................................................... 182. Danmarks klimamål ....................................................................................................................... 212.1 Kyotoprotokollen ...................................................................................................................... 232.1.1 EU‟s kvotehandelssystem................................................................................................... 232.1.2 Joint Implementation og Clean Development Mechanism ............................................... 242.1.3 Skov- og arealanvendelse ................................................................................................... 242.2 EU‟s Klima-og energipakke ..................................................................................................... 252.2.1 Direktiv om fremme af vedvarende energikilder ............................................................... 252.2.2 Direktiv om ændring af EU‟s kvotehandelssystem............................................................ 262.2.3 Beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikke-kvotebelagte sektorer ........... 272.2.4 Direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS) ........................................ 282.3 Fremtidige målsætninger ......................................................................................................... 282.3.1 Københavns- og Cancunaftalen ......................................................................................... 312.4 Særlige danske mål................................................................................................................... 33Kilder .............................................................................................................................................. 343. Eksisterende 2050 visioner............................................................................................................ 353.1 Indledning................................................................................................................................. 353.2 Visionerne ................................................................................................................................ 373.2.1 Oppositionen: Klimadanmark 2050–en energivision ..................................................... 373.2.2 Danmarks Naturfredningsforening: Fremtidens energiforsyning i Danmark .................. 383.2.3 Klimakommissionen: Grøn energi–vejen mod et dansk energisystem uden fossilebrændsler .................................................................................................................................... 413.2.4 Greenpeace International: The Battle of the Grids ........................................................... 42
2
3.2.5 WWF: The Energy Report ................................................................................................. 423.2.6 Regeringen: Energistrategi 2050 ...................................................................................... 433.2.7 Europa-Kommissionen: Roadmap 2050 ........................................................................... 453.2.8 Delucchi & Jacobson: Providing all global energy with wind, water and solar power...... 453.2.9 IPCC: Special Report Renewable Energy Sources ............................................................. 463.3 Tekniske løsninger ................................................................................................................... 463.3.1 Energibesparelser............................................................................................................... 463.3.2 Energikilder ....................................................................................................................... 473.3.3 Fleksibilitet ........................................................................................................................ 473.4 Virkemidler............................................................................................................................... 473.4.1 Økonomiske incitamenter .................................................................................................. 483.4.2 Forskning og udvikling ...................................................................................................... 483.4.3 Planlægning ....................................................................................................................... 483.4.4 Regulering.......................................................................................................................... 493.4.5 Oplysning ........................................................................................................................... 49Kilder .............................................................................................................................................. 494. Danmarks historiske emissioner ................................................................................................... 514.1 Danmarks emissioner 1990-2009 ............................................................................................ 514.2 Foreløbige opgørelser af emissioner i 2010 ............................................................................. 534.3 Danmarks klimabistand ........................................................................................................... 544.4 Udfordringer for Danmark ....................................................................................................... 56Kilder .............................................................................................................................................. 575. Eksisterende fremskrivninger ........................................................................................................ 585.1 Indledning ................................................................................................................................. 585.2 Energistyrelsens fremskrivning ............................................................................................... 585.2.1 Energisektoren ...................................................................................................................605.2.2 Transportsektoren ............................................................................................................. 645.2.3 Landbrug og skov ............................................................................................................... 665.2.4 Samlede drivhusgasudledninger ....................................................................................... 665.2.5 Usikkerhedsvurderinger og parametervalg ....................................................................... 695.3 De Økonomiske Råds fremskrivning ....................................................................................... 715.3.1 Energisektoren (DØR 2010) .............................................................................................. 725.3.2 Transportsektoren (DØR 2010)......................................................................................... 745.3.3 Landbrug og skov (DØR 2010) .......................................................................................... 745.3.4 Samlede drivhusgasudledninger (DØR 2010) ................................................................... 743
5.3.5 Usikkerhedsvurderinger og parametervalg ....................................................................... 755.3.6 DØR 2011 ........................................................................................................................... 785.4 Danmarks Miljøundersøgelsers fremskrivning........................................................................ 795.4.1 Energisektoren .................................................................................................................. 805.4.2 Transportsektoren ............................................................................................................. 815.4.3 Landbrug og skov............................................................................................................... 825.5 Opsummering ...........................................................................................................................86Kilder .............................................................................................................................................. 876. Efterspørgsel af el og varme ...........................................................................................................886.1 Indledning.................................................................................................................................886.1.1 Historisk udvikling .............................................................................................................896.2 Erhvervslivets fremtidige energiefterspørgsel ......................................................................... 92#1 Udvikling i erhvervsaktivitet ................................................................................................. 92#2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitet ......................................................................... 956.3 Efterspørgsel i husholdninger ................................................................................................ 101#3 Husholdningernes varme- og elektricitetsbehov ................................................................ 101#4 Husholdningernes energieffektivitet................................................................................... 1046.3.1 Virkemidler ...................................................................................................................... 110Kilder ............................................................................................................................................. 1117. Energiforsyning ............................................................................................................................. 113#5 Udviklingen i effektivitet ...................................................................................................... 114#6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi ........................................................................ 1197.1 CONCITOs fremskrivning af energisystemet ......................................................................... 127Kilder ............................................................................................................................................ 1278. Landbrug og arealanvendelse ...................................................................................................... 1288.1 Landbrugets klimapåvirkning ................................................................................................ 1288.2 Hovedindikatorer ................................................................................................................... 1288.3 Underindikatorer ................................................................................................................... 1308.4 Analyse og fremskrivning i forhold til 2020 ........................................................................... 131#7 Aktivitet ................................................................................................................................ 131#8 Effektivitet ........................................................................................................................... 136#9 CO2e-faktor ......................................................................................................................... 137#10 Arealanvendelse................................................................................................................. 1388.5 Virkemidler i landbruget ......................................................................................................... 141Kilder ............................................................................................................................................ 1454
9. Transportsektoren ....................................................................................................................... 1479.1 Indledning............................................................................................................................... 1479.2 Relevante indikatorer for transportsektoren ......................................................................... 1479.3 Aktiviteten i transportsektoren .............................................................................................. 1489.3.1 Økonomisk vækst ............................................................................................................. 1489.3.2 Prisen på transport ........................................................................................................... 1519.3.3 Udbud af transportmuligheder........................................................................................ 1549.3.4 Konklusion: Udviklingen i transportaktivitet 2011-2020 ............................................... 1569.4 Effektiviteten i transportsektoren ...........................................................................................1579.4.1 Den teknologiske udvikling.............................................................................................. 1589.4.2 Fordelingen af transport på forskellige transportformer ................................................ 1649.4.3 Kapacitetsudnyttelsen inden for de enkelte transportformer ......................................... 1689.4.4 Konklusion: Effektiviteten i transportsektoren............................................................... 1709.5 CO2 faktoren i transportsektoren .......................................................................................... 1709.5.1 Biobrændsler .................................................................................................................... 1709.5.2 Elbiler og energimix......................................................................................................... 1729.5.3 Konklusion: CO2 faktoren i transportsektoren ............................................................... 17310. CONGAS fremskrivning af Danmarks CO2e udledning ............................................................ 174Fremskrivninger for ikke-kvote sektoren .................................................................................... 17811. Fremskrivning af danskernes CO2e udledning ......................................................................... 188
5
KonklusionDet forgangne år har både i Danmark og globalt været præget af et væld af nye visioner og bereg-ninger inden for klimaområdet, men også af manglen på konkret handling inden for alle sektorer.Dette forekommer særlig paradoksalt, fordi de fleste nye beregninger understøtter vores viden om,at handling ikke bare er nødvendig, men også teknisk mulig og økonomisk fordelagtig. At disseberegninger og visioner ikke følges op ad handlinger, skyldes således snarere politiske og socialebarrierer end økonomiske eller tekniske.I Danmark har vi fået Klimakommissionens udredning, der godtgør, at det vil være en fordel forDanmark–også økonomisk–at frigøre sig fra fossile brændsler inden 2050, og internationalt harbl.a. IPCC vist, at en næsten fossilfri verden i løbet af 40 år er både realistisk og attraktivt. Detteunderbygges yderligere af forskere fra University of California og Stanford University, der viser, aten verden baseret alene på energi fra sol, vind, vand og geotermi i 2050 er mulig selv med alleredekendt teknologi, og uden at dette økonomisk vil være nogen byrde. Det særlige ved dette studie er,at målet kan nås også uden anvendelse af biobrændsler i energiproduktionen.Med de stadig mere alvorlige advarsler, der kommer fra naturvidenskaben omkring konsekvenser-ne af klimaforandringerne og den uoverskuelige gæld vi vil efterlade vore efterkommere, hvis viikke handler nu, er det vanskeligt at finde en forklaring på den manglende handling. Påstande om,at vi ved at vente tilstrækkeligt længe har mulighed for at opfinde helt nye og billigere løsninger,accepterer ikke den fundamentale videnskabelige præmis, at handling ikke kan vente. Hvis vi hav-de en tilsvarende viden indenfor andre områder, f.eks. det økonomiske, ville vi næppe acceptere entilsvarende stilstand - de forskellige økonomiske 2020-planer in mente.De mange studier fra 2010 har også gjort en anden præmis klart: Løsninger inden for energisekto-ren gør det ikke alene. Afbrænding af fossile brændsler er ansvarlig for godt 50 % af den menneske-skabte del af den globale opvarmning, medens resten bl.a. er en følge af vores naturressourcefor-valtning og fødevareproduktion. Det er, som IPCC også gør opmærksom på, bydende nødvendigt atdenne del af udledningen reduceres i samme takt som reduktionen af udledningen fra de fossilebrændsler.Karakteristisk for den ikke fossile del af udledningen er, at det netop ikke er en teknisk udfordringat reducere denne, men at det alene er en politisk og social udfordring. Det kræver ikke nye tekni-ske løsninger at undlade at fælde store skovområder eller, i Danmark, at undlade at dyrke margina-le jorder og omlægge vores landbrugsproduktion i en mere klimavenlig retning. Når vi ikke handlerpå dette område, at det et udtryk for at vi prioriterer lokale her-og-nu interesser højere end de byr-der, vi globalt efterlader kommende generationer i form af accelererende klimaforandringer.CONCITOs fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser er ikke særlig forskellig fraCONCITOs sidste fremskrivning, da der ikke er vedtaget nogen tiltag af betydning i det forløbne år.Til gengæld tyder en del på, at de store prisstigninger på råvarer og energi kan komme til at betydemeget for fremtidens udledning. Hvis prisstigningerne fortsætter, vil de for den lokale danske ud-ledning have en positiv effekt, men globalt set er de udtryk for, at efterspørgslen og dermed ogsåforbruget af ressourcer er meget stor, og derfor ikke nødvendigvis resulterer i en nettogevinst forklimaet. Kombineres de stigende priser ikke med de rette politikker, vil de således kunne risikere atforværre problemet yderligere, fordi det også bliver rentabelt at udvinde f.eks. den ikke konventio-
6
nelle olie fra tjæresand og fra de arktiske egne. Danmark er ikke nogen undtagelse. Stiger prisernepå olie, vil vi også her reagere på ved at maksimere udvindingen af olie i Nordsøen eller igangsætteny olieefterforskning i det arktiske område. Dette på trods af, at store dele af de allerede kendtereserver af fossile brændsler skal efterlades uberørte, hvis målet om en maksimal 2 graders stigningskal nås.I CONCITOs basisfremskrivning har vi dog valgt at følge de officielle prognoser for fremtidigeenergipriser for at kunne sammenligne vores analyser med de parametre som også Energistyrelsenog Det Økonomiske Råd anvender i deres fremskrivninger. Fremskrivningen fremgår af figur 12.1.
Danmarks udledning i forhold til Danmarks forpligtelserKyoto-forpligtelsenIfølge Kyoto-forpligtelsen må Danmark i gennemsnit max. udlede 54,8 mio. ton CO2e pr. år i defem år i perioden 2008-12. Det er 14,5 mio. ton CO2e eller 21 % lavere end i 1990, hvor udlednin-gen var 69,3 mio. ton. Ifølge Kyoto-protokollens supplementaritetsprincip må højst 50 % af reduk-tionsforpligtelsen opnås ved hjælp af kreditter i udlandet.For så vidt angår den kvotebelagte sektor, er der i Danmark samlet uddelt 24,5 mio. ton kvoter omåret, og en overskridelse heraf vil tvinge det enkelte selskab til et ekstra indkøb af kvoter, hvilketdog ikke umiddelbart vil påvirke den danske stats forpligtelser.For så vidt angår de ikke kvotebelagte sektorer er der udarbejdet en allokeringsplan for Danmarksmålopfyldelse, der opererer med indkøb af 3,7 mio. ton CO2 kreditter om året. Viser behovet sigstørre, fordi udledningerne bliver større end beregnet, vil det være den danske stat, der skal finan-siere yderligere indkøb af kreditter.Overordnet kan det siges, at Danmark i forhold til Kyoto målsætningerne er blevet reddet af denøkonomiske krise. Hvis ikke den økonomiske krise havde sat massivt ind i 2008 og 2009, villeDanmark have været nødt til at opnå nye indenlandske CO2e-reduktioner i flere sektorer, da manville have ramt loftet for hvor meget man kan købe sig til i udlandet.Uanset at beregningerne viser at Danmark vil opfylde sin Kyoto forpligtigelse med en margin på ca.0,8 mio. ton CO2e, er visse af forudsætningerne for beregningerne dog usikre. F.eks. er opgørelsenaf sinks usikre, udledningen fra affaldsforbrænding kan vise sig væsentlig større end forudsat og dekreditter Danmark har indkøbt kan vise sig ikke at opfylde kravene. På denne baggrund må enmargin på 0,8 mio. ton CO2e vurderes som meget lille, og skal man lave en risikovurdering påhvorvidt Danmarks Kyotoforpligtigelse opfyldes er et godt bud 60 % chance for at den opfyldes, og40 % risiko for at den ikke opfyldes. Med de danske ambitioner på miljø og klimaområdet ville detselvsagt være skadeligt for Danmarks omdømme, hvis målet ikke nås.
EU’s 2020 målsætningerDanmark er i henhold til EU‟s klima og energipakke forpligtet til at reducere emissionen fra denikke-kvote belagte sektor (NETS) med 20 % i forhold til udledningen i 2005.
7
Ikke-kvotesektorens største udledere er landbrug og transport (70 % af udledningen), og i mindreomfang husholdninger, erhverv, energi & forsyning og affaldsforbrænding.Alle fremskrivninger, inklusive CONGAS, viser, at Danmark ikke nationalt vil opfylde dette mål, ogat vi mangler fra 3,9 til 6 mio. ton CO2e i at opfylde målet. Øges kravet til 30 % er margin naturlig-vis endnu større. Hvad værre er, ser ikke ud til at være politikker eller tiltag i støbeskeen på detteområde. Den af regeringen fremlagte energistrategi vil i al væsentligt gøre det muligt for Danmarkat leve op til EU‟s VEmålsætning på 30 % i 2020 og hindre at Danmark skal indkøbe massivemængder af kreditter for at nå sine målsætninger i den kvotebelagte sektor. Men den indeholderingen forslag eller initiativer for at nå målene for de ikke kvotebelagte sektorer, og målet kan ikkenås nationalt med mindre der iværksættes substantielle initiativer inden for især transport- oglandbrugsområdet. Særligt inden for landbrugsområdet kan de manglende initiativer undre, da alleundersøgelser viser at der her kan opnås de største reduktioner i forhold til omkostningen.Skal man lave en risikovurdering på, hvorvidt Danmark vil opfylde sine forpligtigelser nationalt ide ikke kvotebelagte sektorer er der 90 % risiko for at vi ikke når den med de nuværende initiativer,og 10 % chance for at vi når den.Dette er så meget desto mere tankevækkende som at flere af vores nabolande er blevet enige omlangt mere ambitiøse reduktionsmål. Både Sverige og Tyskland har således vedtaget nationale re-duktionsmål på 40 % i 2020, mens Norge vil reducere sin udledning med 30 %. Derudover har denbritiske regering netop fremlagt en klimaplan, som forpligter Storbritannien til en reduktion på 50% i 2025.
2050 målet10090807060504030201001990200020102020203020402050
Ovenfor ses med rødt den reduktionssti, Danmark skal følge for at efterleve EU-målsætningen om en 90 %reduktion i 2050 i forhold til 1990. Den blå kurve viser Danmarks faktiske udledninger og den grønne kur-ve CONGAS basisscenarium.
8
I forhold til de langsigtede mål, er Danmark–på linje med de fleste andre lande–meget langt fraat være på rette kurs.I 2009 tilsluttede Det Europæiske Råd og dermed den danske regering sig måltallet om 80-95 %reduktion i udledningen af drivhusgasserne fra de industrialiserede lande i 2050 målt i forhold til1990 for med en vis sandsynlighed at kunne begrænse den globale opvarmning til de to grader, somder nu er global enighed om. Som der argumenteres for i kapitel 2, anser CONCITO denne målsæt-ning for at være konsistent med, at Danmark skal reducere udledningen med 90 % fra 1990 til2050, da Danmark er blandt de mest udledende af landene i EU.Skal opfyldelsen af dette mål risikovurderes er risikoen 100 % for, at vi ikke når det med de nuvæ-rende politikker.
Udledninger fra danskernes forbrugDet er naturligvis afgørende for de nationale udledninger, at der er opstillet bindende mål for re-duktionskrav i mange af de rigeste lande i verden. Men det bør ikke glemmes, at de nationale mål iVesten i vid udstrækning har ført til eksport af CO2 udledning til andre lande.I 2010 er der således publiceret flere analyser, herunder af CONCITO, der viser, at trods små re-duktioner i den nationale udledning, stiger den globale udledning fra de samme landes borgeregennem deres øgede forbrug. Det skyldes især, at vores forbrug til stadighed stiger, og at forbruget ivid udstrækning er baseret på importerede varer, ikke mindst fra Asien, og i form af foderimportfra Sydamerika til landbrugsdyr i Danmark. Dette betyder, at en danskers udledning er 6-8 tonCO2e højere per år end de nationale udledninger kan give indtryk af. Der kan argumenteres for, at iforhold til 2050 målet er det retteligt udledningen fra det samlede forbrug der er interessant, dadette over de kommende årtier må forventes at skulle udjævnes i forhold til de ekstreme globaleindkomstforskelle, der består i den nuværende verdensorden.Eller som den tidligere leder af FN‟s klimakonvention Yvo de Boer har udtrykt det:“Det er forbru-geren og ikke producenten, der bør opfattes som forureneren. Jeg er ikke miljø-calvinist. Jeg harikke noget problem med, at folk kører i den bil, de har lyst til at køre i, at de sidder i en sauna,hvis de har lyst til det, eller at de rejser på ferie i Syden. Men jeg synes, at det er rimeligt, at debetaler de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med deres personlige valg.”Dette udgangspunkt kalder på nogle helt andre politikker og virkemidler end dem, vi normalt be-skæftiger os med i forhold til både Kyoto og EU‟s klimapakke, hvorved de politiske udfordringerpåklimaområdet bliver om muligt endnu større, end vi har troet indtil nu. Samtidig viser både detsidste års scenarier og analyserne i dette års outlook, at det økonomiske og sociale potentiale ved atgøre noget ved dem er tilsvarende store. Dermed bliver det alvorlige budskab fra dette års AnnualClimate Outlook, at både danske og internationale politikere langt fra har forstået at handle på detniveau, der synes stadigt mere påkrævet. Men samtidig bliver det positive budskab, at der tilsyne-ladende aldrig har været større sociale og økonomiske perspektiver i at gøre det.
9
SammenfatningFormål og metodeThe Annual Climate Outlook of Denmark 2011(ACO) er den anden udgave af den årlige rapport,som Danmarks grønne tænketank CONCITO udgiver hvert år i maj måned for at vurdere den dan-ske klimapolitik og dens konsekvenser. I rapporten sammenfattes eksisterende fremskrivninger fraEnergistyrelsen, De Økonomiske Råd (DØR) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i CONCITOsegen klimamodel CONGAS(CONCITO Greenhouse Gas Model).CONGAS bygger dels på de eksi-sterende modeller, dels på en specifik analyse af udviklingen inden for 40 udvalgte indikatorer medafgørende betydning for drivhusgasudledningen i Danmark.De specifikke analyser bygger på de mest aktuelle visioner og rapporter, der allerede er foretaget påområdet. Dermed er det håbet, at ACO hvert år kan præsentere den mest opdaterede viden på kli-maområdet.Selve modellen er bygget over den grundlæggende ligning:CO2e udledning = aktivitet x effektivitet x CO2e faktor + arealanvendelseog i CONGAS er inkluderet analyser af disse hovedindikatorer inden for både energisektoren,transportsektoren og landbrugssektoren.
Målsætninger og historiske emissionerDanmark har forpligtet sig til en række målsætninger på klimaområdet på både kort, mellemlangog lang sigt.1. På kort sigt skal Danmark ifølge Kyoto protokollen i gennemsnit reducere sin udledning afdrivhusgasser med 21 % i perioden 2008-12 i forhold til 1990.2. På mellemlang sigt har Danmark i EU forpligtet sig til at reducere sine udledninger i de ikkekvote belagte sektorer som transport, landbrug og bygninger med 20 % i 2020 i forhold til2005, ligesom den kvotebelagte sektor vil få skåret kvoterne med en tilsvarende procentsatsi samme periode.3. På lang sigt har Danmark tilsluttet sig EU-målet på 80-95 % reduktion i 2050 i forhold til1990.
Eksisterende visionerEn lang række organisationer, råd, udvalg, myndigheder og virksomheder har arbejdet med scena-rier og visioner for, hvordan Danmark, EU og verden bedst kan nå disse mål på en omkostningsef-fektiv måde.I sidste års ACO satte vi fokus på ti danske og internationale visioner og scenarier for, hvordanDanmark kan opfylde sine klimamål frem mod 2050. Disse indgår fortsat i ACO 2011.Siden udgivelsen af ACO 2010 er der udgivet flere visioner og scenarier, som bekræfter mulighedenfor at nå de langsigtede klimamål, og som udvikler og uddyber de tidligere scenarier. Det gælder:
10
1. Oppositionen (S, SF, SF og Enhl.): Klimadanmark 2050–en energivision (maj 2010)2. Danmarks Naturfredningsforening: Fremtidens energiforsyning i Danmark (juni 2010)3. Klimakommissionen: Grøn Energi–på vej mod et dansk energisystem uden fossilebrændsler (september 2010)4. Greenpeace International : The Battle of the Grids (januar 2011)5. WWF: The Energy Report (februar 2011)6. Regeringen: Energistrategi 2050 (februar 2011)7. Europa-Kommissionen: Roadmap 2050 (marts 2011)8. Delucchi & Jacobson: Providing all Global Energy with Wind, Water and Solar Power(marts 2011)9. IPCC: Special Report Renewable Energy Sources (maj 2011)De ni visioner har forskellige tidsrammer, forudsætninger, ambitionsniveauer mv. Alligevel er der–ligesom i ACO 2010 - en række tydelige fællesnævnere i forhold til, hvilke teknologier, der skalsatses på, for at sikre en markant reduktion af Danmarks drivhusgasemissioner.Energibesparelser:Næsten alle fokuserer på energisystemet og valget af energikilder, men pe-ger samtidigt på, at omfattende energibesparelser hos slutbrugerne er en forudsætning for omfat-tende reduktioner af drivhusgasser frem mod 2050. Flere visioner peger også på, at teknologiernetil at gennemføre de nødvendige energibesparende tiltag i erhvervslivet og husholdningerne er tilstede i dag. Udfordringen er at få tilstrækkeligt gang i de offentlige og private investeringer.Energikilder:Der er også enighed om, at det resterende energibehov hovedsageligt skal dækkesmed vedvarende energikilder. Oppositionen, DN, Greenpeace og WWF går efter 100 % vedvarendeenergi, mens Klimakommissionen, regeringen, Europa-Kommissionen og IPCC ikke er afvisendeoverfor eventuelt at kombinere med CCS (Carbon Capture and Storage), særligt i starten af reduk-tionsperioden. Det er værd at bemærke, at der siden sidste år er der sket meget med forventninger-ne til solenergiens potentiale, hvilket bl.a. afspejler sig i IPCC‟s rapport, som ligefrem forventer, atsolenergi globalt vil være den dominerende energikilde i 2050.Fleksibilitet:Alle visionerne peger på, at en øget andel af vedvarende energi nødvendiggør enøget fleksibilitet i energiforbruget samt i importen og eksporten af el. Det betyder, at forbruget ihøjere grad skal tilpasses efter produktionen, at forbindelser til og fra udlandet skal udbygges, og atenergisystemets lagringskapacitet skal øges.Virkemidler:De ni visioner indeholder mange konkrete forslag til, hvilke virkemidler, der skal ispil for at mindske udledningerne af drivhusgasserne. Mange af disse virkemidler kan med fordelsættes i værk eller gennemføres inden 2020. Klimakommissionen forudsætter tilmed, at de flestetiltag skal sættes i gang i 2010-2015 for at få den ønskede effekt.Helt afgørende er, at visionerne peger på, at omstilling til stort set 100 % fossilfri samfund på sigter en sund forretning. EU-Kommissionen, regeringen, Klimakommissionen, IPCC og Delucchi &Jacobson peger alle på, at omstillingen kan lade sig gøre, og at det ikke er dyrere end at lade stå til.Delucchi & Jacobson gør endda eksplicit opmærksom på, at forhindringerne er af politisk og socialart nærmere end af økonomisk og teknisk art. Alle scenarier baserer sig på forholdsvis konservativeskøn for udviklingen i priser på olie og kul. Hvis prisstigningerne bliver mere markante, hvad denfaktiske udvikling de sidste 16 måneder kunne indikere, vil det være endnu mere attraktivt at haveforetaget den nødvendige omstilling.
11
Derudover er der bred tilslutning til at:afgifter og tilskud på energiområdet er helt afgørende virkemidleren CO2-neutral energiforsyning kan realiseres ved hjælp af allerede kendte teknologier. Dogudestår stadig et stort forsknings- og udviklingsarbejde i forhold til at markedsmodne disseteknologier samt gøre dem mere effektive og bæredygtige.energibesparelser og CO2-neutral energiforsyning bør indgå i planlægningen på alle ni-veauer.man kan nå langt med økonomiske virkemidler og oplysning, men i visse tilfælde vil detmest effektive være regulering.der er fortsat potentiale i at synliggøre energiforbruget bedre og styrke formidlingen afenergisparepotentialer. Det kan bl.a. ske ved efteruddannelse af byggeriets parter, øget for-brugeroplysning om energirenovering, f.eks. gennem informationskampagner samt synlig-gørelse af bygningers energieffektivitet, f.eks. ved periodisk energisyn og bedre energi-mærkning.
Eksisterende fremskrivningerAllerede i dag foretages tre større fremskrivninger af Danmarks udledning af drivhusgasser:Energistyrelsens fremskrivning (seneste er fra april 2011)De Økonomiske Råds fremskrivning (seneste er fra marts 2010)Danmarks Miljøundersøgelsers fremskrivning (seneste er fra september 2010)
De tre fremskrivninger benytter forskellige metoder og resultater, og når derfor også frem til for-skellige resultater. Mens Energistyrelsen f.eks. forudser en reduktion af drivhusgasserne i forholdtil basisåret 1990 på 9 % i 2020, når De Økonomiske Råd frem til en reduktion på 4,2 %.Der er endog betydelige forskelle på de anvendte metoder og resultater i henholdsvis den kvotebe-lagte og ikke kvotebelagte sektor, selvom de samlede tal fremstår forholdsvis ens. De store forskellefører naturligt til to konklusioner:Når man skal forsøge at vurdere Danmarks sandsynlighed for at nå de klimapolitiske mål-sætninger, synes det eneste fagligt forsvarlige at være at arbejde med en række forskelligescenarier for henholdsvis vækst, energipriser og kvotepriser for at kunne vurdere følsomhe-den i analyserne–og dermed den politiske risiko for ikke at leve op til målsætningerne.Hvad angår de politiske virkemidler, der allerede er vedtaget, synes der at være stort behovfor en betydelig mere indgående analyse af sandsynligheden for, at virkemidlerne vil føre tilde ønskede reduktioner, baseret på blandt andet historiske erfaringer.Skal vi være sikre på at nå Kyotomålene må der laves en vurdering af, hvor sandsynlige usikkerhe-derne er, så man kan vedtage tiltag, der tager højde for dette. Dette haster naturligvis, da der kun er2011 og 2012 tilbage at justere på.ForEU‟22020 mål bør fokus især rettes mod ikke-kvote sektoren, da kvotemarkedet med denkommende revision må formodes at regulere resten. Netop på ikke-kvote sektoren har Danmark enhelt særlig udfordring, da vi dels er langt fra målet og dels ikke har vedtaget endsige diskuteret vir-kemidler der kan bringe Danmark på rette spor og i mål på dette område. Det er nødvendigt med
12
langt mere ambitiøse mål for landbrugs og transportsektoren, med mindre man vil nøjes med–ommuligt - at købe sig til reduktioner i andre lande.En samlet opsummering af resultater og forudsætninger fremgår af nedenstående tabel:Energistyrelsen60,324,535,854,821,233,613,511,2 (inkl. energi)3,32,41,6 %100300/400105/21366081827,9 %DØR61,124,536,653,116,936,214,710,15,62,71,0 %104204(2008)/207100 (2009)/225(2013)66680032,4 %DMU59,84
Udledning 2008-2012Kvotereguleret sektorIkke kvoteregulerede sektorerUdledning 2020Kvotereguleret sektorIkke kvoteregulerede sektorerTransportsektorLandbrugssektorEnergi–erhvervEnergi - husholdningerForudsætningerØkonomisk vækst om åretPris på olie USD/tønde i 2020Pris på el kr./MWh 2010/2020Pris på kvoter kr./ton 2010/2020Endeligt energiforbrug i 2020 i PJBruttoenergiforbrug i 2020 i PJAndel af VE i endeligt forbrug 2020
55,5
13,29,4
1,9 %250/450220/22966484628 %
Opsummering af de enkelte fremskrivningers forudsætninger og resultater.
CONCITOs sektoranalyserAnalyse af energisektorenMønsteret for efterspørgslen efter energi, i det følgende betegnet som den strukturelle efterspørg-sel, forventes ikke at ændre sig afgørende i de næste ti år, og vil hovedsagligt afhænge af den øko-nomiske vækst og prisen på brændsler. Inden for erhvervslivet foretager energiselskaberne forbed-ringer, men der er ikke vedtaget fundamentalt nye politikker eller tiltag, der kan sikre en størrestigningstakt for energieffektiviseringer. I husholdningerne må det forventes, at de forbedringer,der opnås i elforbruget som følge af mere effektive apparater–som hidtil–vil blive opvejet af flereog større apparater. Uden yderligere tiltag vil de forbedringer man opnår på varmesiden i form afrenoveringer og mere energieffektive nye boliger sandsynligvis–som hidtil–blive opvejet af detstøt voksende antal boligkvadratmeter per borger i Danmark. Der er brug for nye initiativer, somkan være med til at overvinde de barrierer, som gør, at de nødvendige energirenoveringer ikkegennemføres i tilstrækkeligt omfang.I forhold til energieffektivitet i energisystemet forventes en del forbedringer, især som følge af ud-bygning med vind, der alt andet lige formindsker konverteringstabet i sektoren. Der ses ikke tegnpå markant større udbygninger af fjernvarmenettet. Dette skyldes en række strukturelle barrierer,blandt andet det eksisterende naturgasnet. Til gengæld planlægges en del udbygning af vedvarende
13
energi, især i form af vind og biomasse, hvorfor den samlede andel af VE forventes at stige. Der erdog to væsentlige risici forbundet med den planlagte udvidelse: For det første kræver mere vind isystemet et mere intelligent og fleksibelt energisystem. Ansatserne hertil er ved at blive taget, mender mangler fortsat en samlet plan for denne udvikling. For det andet planlægger mange store lan-de i Europa–ligesom Danmark–en markant større anvendelse af biomasse i energisektoren denæste ti år, hvilket risikerer at give massive prisstigninger.
Analyse af landbruget og arealanvendelseInden for landbruget og arealanvendelse er der store potentialer for at reducere drivhusgasudled-ningen på samfundsøkonomisk attraktive niveauer. Imidlertid er der fortsat ikke vedtaget politik-ker, der skønnes at have signifikant betydning for udledningen fra sektoren. Således er der stadigikke taget initiativer til udtagning af organiske jorde i større stil, ligesom skovrejsning–der har etstort potentiale som lager af kulstof–reelt er gået i stå i både privat og statsligt regi. Oveni dettekommer, at biogasudbygningen fortsat lader vente på sig, da der endnu er forhindringer i form afbarrierer i varmeforsyningsloven, finansieringsvanskeligheder og manglende klarhed med hensyntil mulighed for fremtidig afsætning af biogas på naturgasnettet. Endvidere er hovedparten af denplanlagte kvælstofreduktion i Grøn Vækst ikke virkemiddelmæssigt udmøntet endnu–tværtomønsker regeringen at udskyde reduktionen af over halvdelen af forpligtelsen til 2027. CONCITOopererer i sin fremskrivning med, at svineproduktionen må forventes at blive mindre som følge afde historisk dårlige økonomiske resultater gennem flere år. Dette opvejes dog af, at fjernelse afEU‟s mælkekvoterog stigende mælkepriser forventes at medføre en øgning i kvægbestanden. Der-for kan der samlet set ikke forventes en nævneværdig nedgang i drivhusgasudledningen fra land-bruget frem mod 2020 på trods af et stort potentiale.
Analyse af transportsektorenDer er i det forgangne år ikke foretaget nye konkrete initiativer for at vende udviklingen i trans-portsektoren. Tværtimod synes forligspartierne bag transportaftalen i 2009 at have udskudt denaftalte indførelse af kørselsafgifter på persontransport på ubestemt tid, mens det fortsat forventes,at der på et tidspunkt vil blive gennemført kørselsafgifter på vejgodstransport. Af nye større infra-strukturelle tiltag har regeringen fremlagt forslag til nye motorveje i Midtjylland, mens der fortsatskæres i udbuddet af især bustransport. Således forventes samlet kun et svagt fald på 2,5 % i sekto-rens CO2 udledning frem mod 2020. I forhold til persontransporten dækker det svage fald over enpositiv udvikling, hvor energieffektiviteten for den enkelte bil vil stige blandt andet som følge afstigende oliepriser og EU‟s nye krav til industrien, mens en del af denne gevinst- som hidtil - vilblive opvejet af en generelt større bilpark, hvor hver bil kører længere med en lavere belægnings-procent og hurtigere fart. Dertil kommer den økonomiske vækst, der også forventes at udligne deteknologiske fremskridt, der kan forventes inden for godstransporten. Et særligt problem udgørden lave registreringsafgift på mange varebiler, der stadig benyttes til persontransport, leasing affirmabiler og de såkaldte ”papegøje-plader”, der gør det lettere at og mere attraktivt at købe tunge-re biler. Samlet set vurderes det, at disse faktorer sammenholdt med prisudviklingen og den storeinerti i transportsektoren fører til, at sektorens samlede effektivitet kun ventes at stige med max.0,4 % om året, hvilket kun til dels kan opveje den generelle stigning som følge af økonomisk vækst.Når sektorens udledning alligevel falder svagt, skyldes det de forventede prisstigninger og den for-ventede indfasning af elbiler og biobrændstoffer.
14
1. Indledning og metodeForudsætningen for enhver politisk handling er viden. Det politiske beslutningsgrundlag er afgø-rende for den politiske beslutning.I dag ved vi, at den globale opvarmning er en realitet. 2010 blev det globalt varmeste år der nogensinde er registreret, og det blev samtidig det år, hvor vi havde den højeste udledning af menneske-skabte drivhusgasser nogensinde. I 2010 mærkede vi også for alvor konsekvenserne af klimaforan-dringerne i form af omfattende naturkatastrofer–ikke mindst skovbrandene i Rusland og over-svømmelserne i Pakistan. Naturkatastroferne har været med til at sende fødevarepriserne op pårekordhøjt niveau, med alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker og et yderligere pres påsårbare og uerstattelige naturområder.Vi ved også, at en markant reduktion i udledningen af de globale drivhusgasser er en forudsætningfor bevarelse af de grundvilkår, som den menneskelige civilisation er bygget på. Skal temperatur-stigningen holdes under de kritiske to grader, skal et land som Danmark ifølge FN‟s klimapanelreducere sine udledninger med 25-40 % i 2020 og med 80-95 % i 2050. De konsekvenser vi ser idag er resultatet af en global temperatur stigning på 0,8 grader, så en accept af en global tempera-turstigning på 2 grader vil i sig selv få endog meget alvorlige konsekvenser. En overskridelse af det-te mål bør således ikke betragtes som en mulighed.Vi ved til gengæld mindre om, hvor tæt Danmark er på at nå dette mål. Dels er de eksisterendefremskrivninger divergerende, dels er de begrænsede i den politiske analyse af, hvilken konkretvirkning vi kan forvente af de aktuelle politiske virkemidler, baseret på historiske erfaringer. Ende-lig har især transportsektoren været underbelyst, mens landbrugssektoren først nu for alvor er be-gyndt at blive sat ind i en klimamæssig sammenhæng.Denne rapport er et forsøg på at udfylde de huller, der dermed har været i det politiske beslut-ningsgrundlag og samtidig skabe et samlet overblik over den viden vi har om Danmarks klimaind-sats netop nu. I rapporten forsøger vi at sammenfatte de eksisterende fremskrivninger fra bl.a.Energistyrelsen (ENS), De Økonomiske Råd (DØR) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og vihar videreudviklet vores fremskrivningsmodel, CONGAS (CONCITOGreenhouse Gas Model),derdels bygger på de eksisterende modeller, dels præsenterer en ny metode med et omfattende indika-torhierarki, der gør det muligt løbende at indarbejde konsekvenserne af forskellige politiske tiltag.Samtidig bygger vi analysen og perspektiveringen på de efterhånden talrige grundige scenarier foren bæredygtig udvikling, som blandt andet flere af CONCITO‟smedlemmerhar foretaget. Dermeder det håbet atThe Annual Climate Outlook of Denmark(ACO) også kan fungere som et samlendeoverblik over eksisterende arbejder på området.Det er således tanken, at CONCITO hvert år vil udgive et nyt ACO og løbende opdatere den forven-tede udvikling i forhold til de nye politikker, der er blevet vedtaget i Danmark og EU i det forgang-ne år, og inddrage nye rapporter og analyser. Nærværende rapport er den anden ACO, og vi harvalgt at beholde meget af materialet og tilgangen fra ACO 2010, så rapporten stadig kan brugessom et samlet opslagsværk.Med rapporten får de danske politikere dermed en løbende uafhængig analyse, der søger at samleal eksisterende viden netop nu og skabe det beslutningsgrundlag, der mere end nogensinde synespåkrævet, hvis den nødvendige handling skal blive til virkelighed.
15
1.1 ForbeholdSom det fremgår, opererer ACO med et højt ambitionsniveau, og der skal derfor også tages de nød-vendige forbehold. Enhver model vil have sine fejlkilder, og betragter man de eksisterende model-ler over tid, vil man se endog meget store udsving fra år til år, efterhånden som den faktiske udvik-ling indhenter fremskrivningen.Det vil også gælde for CONGAS, og det er derfor en vigtig pointe, at modeller bedst egner sig til atbeskrive en tendens i udviklingen, nærmere end absolutte tal. I forhold til CONGAS gælder endvi-dere, at vi opererer med 40 underindikatorer, der er genstand for en politisk analyse, men der erogså indikatorer, som først vil blive udviklet i de kommende år og løbende blive tilføjet modellen.De vigtigste fravalg er i denne sammenhæng procesenergi fra industrien, hvor vi læner os op adEnergistyrelsens tal, samt emissioner fra flytrafik, tog og bus, hvor vi gør det samme. For så vidtangår selve systemdelen af energisektoren, benytter vi også Energistyrelsens prognose, idet beho-vet for en ny udvidet model har syntes mest påtrængende for transportsektoren og landbrugssekto-ren.Et andet forbehold skal tages for de allerede beskrevne scenarier og rapporter, som er valgt at med-tage. Det er håbet, at vi dækker de vigtigste, nyeste arbejder på området, men der er givetvis ogsåarbejder vi har overset eller ikke har kunnet prioritere trods deres relevans.
1.2 MetodeFremskrivninger af udledningen af drivhusgasser er prognoser for den faktisk forventede udled-ning, givet en række virkemidler og forudsætninger. Fremskrivningerne kan være mere eller min-dre politisk styrede, idet de politisk vedtagne virkemidler kan tillægges større eller mindre værdi ideres effekt, eller politisk ubehagelige konsekvenser kan delvist imødekommes ved f.eks. valg afforudsætninger inden for et acceptabelt spænd.I en relativ simpel form, kan udledningen af drivhusgasser fra et samfund ske ved en omskrivningaf den såkaldte Ehrlich ligning:C (udledning) = BNP x I (intensitet, CO2e1/kr) + dS (ændringen i kulstofbinding).Udledningen er således afhængig af antallet af mennesker, deres forbrug og udledningen per mo-netær enhed, samt de ændringer der er i bindingen i f.eks. skovarealer.En øgning i BNP vil derfor øge udledningen med mindre I falder tilsvarende.Energiintensiteten er en del af I (der også omfatter graden af vedvarende energi (VE)), og falderhelt automatisk i de fleste lande med højt BNP, fordi samfundet bruger relativt flere penge på ser-vice og viden og relativt mindre på produktion. Omvendt vil en stor del af den råvaretunge vare-produktion ofte ske i andre lande (f.eks. i Kina), hvorfor energiintensiteten i det enkelte land reeltset ikke er et udtryk for den samlede udledning fra forbruget.Hvis Danmark eksporterer sin råvaretunge produktion til andre lande vil energiintensiteten ogudledningen falde i Danmark (bortset fra udledningen i varetransport), uden at den globale udled-ning af den grund falder. For Danmarks vedkommende er det pt. mest seriøse studie, der kvantifi-1
CO2e: CO2 ækvivalenter, det vil sige alle drivhusgasser omregnet til hvad de svarer til i CO2.
16
cerer dette, PNAS (2010)2, hvor det opgøres, at Danmarks nettoudslip i andre lande (det vil sigepåvirkning gennem import af varer fratrukket den påvirkning, der er indeholdt i danske eksportva-rer) er godt 4,5 ton CO2e/dansker eller i alt 25 mio. ton årligt fra danskernes forbrug. Dette kanogså anskueliggøres således, at danskernes reelle udledning af drivhusgasser er ca. 13ton/dansker/år svarende til tallene i denne rapport + 4,5 ton/dansker/år fra import = ca. 18ton/dansker/år.CONCITO lavede i 20103en større udredning, hvor vi efterviste, at danskerens udledning som for-bruger ligger omkring de 19 ton CO2e/år, og dette tal er i god overensstemmelse med andre inter-nationale analyser. Den reduktion vi laver indenlandsk modsvares således af en endnu større ud-ledning i de lande som i stadig større omfang producerer de varer vi forbruger (se kapitel 11).Alle lande kan påvirke dS, f.eks. ved at øge skovarealet, ved anvendelse af CCS teknologi eller ved atøge kulstofbindingen i landbrugsjorden. Omvendt kan f.eks. import af proteinafgrøder til land-brugssektoren eller biomasse til kraftværkerne medføre en øget udledning fra dS i andre lande.Dette er den væsentligste årsag til, at biomasse ikke nødvendigvis er CO2-neutral, som den ellers erdefineret i såvel Kyoto som i EU sammenhæng.
Figur 1.1: Sammenhængen mellem GDP og udledning af CO2 for udvalgte lande. Lavet på baggrund afdata fra IEA og UNFCCC.
Den mangeårige faldende energiintensitet i Danmark og andre OECD lande er et fint udtryk fordenne udvikling (figur 1.1), og finanskrisens fald i BNP har da også ført til et mærkbart fald i ud-ledningen. Figuren viser–modsat hvad mange tror–at Danmarks relative afkobling mellem vækstog udledning af CO2 i energisektoren ikke skiller sig særligt ud i forhold til andre rige lande, hvilketPNAS, 2010: Steven J. Davis and Ken Caldeira: Consumption-based accounting of CO2 emissions; Proceedings of theNational Academy of Science, March, 20103Forbrugerens klimapåvirkning: http://CONCITO.info/upload/udgivelser_21_3706498019.pdf2
17
bl.a. dækker over på den ene side en forholdsvis effektiv energisektor i forhold til mange andre lan-de, og på den anden side et stort CO2 udslip som følge af forbrug af kul og megen transport.Forskellige studier har vist, at den globale elasticitet for udledning af drivhusgasser og vækst gene-relt er 0,6. Det vil sige, at en fordobling af BNP øger nettoudledningen af drivhusgasser med 60 %.Det såkaldte FORWAST projekt har for EU beregnet elasticiteten til 58 %. Det er dog vigtigt at po-intere, at disse tal er globale værdier, dvs. de inkluderer den udledning det danske forbrug medfø-rer i andre lande.Alle fremskrivninger forsøger således i sidste ende at forudsige BNP, I og dS, og I er ofte den dervolder størst besvær, som det også vil fremgå efterfølgende. Da de målsætninger, Danmark arbej-der efter, er nationale, vil udledningen følgelig også blive prognosticeret på baggrund af den natio-nale I, uagtet at denne reelt ikke udtrykker den samlede udledning.
1.3 CONGASMed henblik på at kunne matche de sektorer, som den politiske beslutningsproces i Danmark og defleste andre lande forholder sig til, har vi i CONGAS foretaget en yderligere forenkling af Ehrlichsligning, der kan sammenfattes således:CO2e (udledning) = Aktivitet x Effektivitet x CO2e-faktor + ArealanvendelseDenne ligning benyttes i CONGAS som den grundlæggende struktur i analysen af alle sektorer, jf.nedenstående indikator hierarki. Arealanvendelse er dog kun relevant for kapitlet om landbrug ogarealanvendelse.For hver enkel af de 40 underindikatorer foretages der i de følgende kapitler en specifik analyse afde politiske tiltag og den forventede udvikling.I kapitel 10 findes en mere detaljeret beskrivelse af CONGAS samt en række simuleringer4.
CONGAS Indikator hierarki
4
For en egentlig dokumentation af CONGAS, se venligsthttp://concito.info/aco2011.php
18
1.2.1.1 Indikatorer for energiEnergiefterspørgsel fra erhverv#1 Udvikling i erhvervsaktivitet#1a Økonomisk vækst#1b Sektormæssig fordeling af økonomisk vækst#2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitet#2a Energipris#2b Udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi#2c Klimainnovation i danske virksomheder#2d Viden om energisparepotentiale
Energiefterspørgsel fra husholdninger#3 Udviklingen i husholdningernes varme- og elektricitetsbehov#3a Udviklingen i husholdningernes private forbrug#3b Udviklingen i det opvarmede boligareal#3c Udviklingen i elektriske installationer og apparater#4 Udviklingen i husholdningernes energieffektivitet#4a Energipriser#4b Varmetabet fra boligarealet (isolering mv.)# 4c Teknologisk udvikling af varmeinstallationer#4d Apparaters eleffektivitet
Udledning fra energisystemet#5 Udviklingen i effektivitet#5a Samproduktion og fleksibilitet i energisystemet#5b Generel teknologiudvikling#6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi.#6a Biomasse i kraftvarmeproduktionen#6b Vindenergi i den samlede produktion#6c Andre vedvarende energikilder1.2.1.2 Indikatorer for landbrugUdledning fra landbruget#7 Aktivitet#7a Samlet landbrugsareal under plov#7b Økologisk areal#7c Indtjening#7d Strukturudvikling#8 Effektivitet#8a Produktivitet i landbrugsproduktion#8b Udnyttelsesgrad af kvælstof (N)
19
#9 CO2e faktor#9a Graden af bioforgasning af husdyrgødningen#9b Graden af gylleforsuring#9c Øvrig teknik#10 Arealanvendelse#10a Kulstoflagring i landbrugsjorder#10b Organiske jorder#10c Produktion af bioenergi#10d Skovrejsning1.2.1.3 Indikatorer for transportUdledning fra transport#11 Aktivitet#11a Økonomisk vækst#11b Prisen på transport#11c Udbud (infrastruktur m.v.)#12 Effektivitet#12a Teknologiudvikling#12b Fordeling på transportformer#12c Udnyttelse af kapacitet#13 CO2 faktor#13a Andelen af biobrændstoffer#13b Elbiler og energimix
20
2. Danmarks klimamålSiden udgivelsen af ACO 2010 har der været FN-klimatopmøde i Cancun, EU-Kommissionen harpræsenteret sin køreplan for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og regeringen har præ-senteret sin Energistrategi 2050. Klimatopmødet og de nye strategier indeholder ikke decideretnye klimamål, men konkretiserer allerede eksisterende målsætninger på en række områder. En-delig har EU-kommissionenberegnet effekterne af at hæve EU’s reduktionsmål til 30 %, men det-te har endnu ikke opnået tilstrækkelig tilslutning blandtEU’s medlemslande.Danmarks målsætninger på klimaområdet er afledt af fælles EU-målsætninger.På kort sigt drejer det sig om de forpligtelser, Danmark har ifølgeKyotoprotokollen,der blevvedtaget i 1997 og trådte i kraft i 2005.På mellemlang sigt er det målsætninger for 2020, som følger afEU’s klima-og energipakke.På lang sigt er Danmark ikke endnu juridisk bundet af nogen aftale. Danmark har dog tilsluttet sigCancúnaftalen, der bekræfter Københavnsaftalens mål om at temperaturen ikke må stige mere end2 grader i forhold til præindustrielt niveau. Dette tolkes af EU som, at den globale udledning afdrivhusgasser i 2050 skal være reduceret med 50-80 % i forhold til 1990, herunder at de industria-liserede lande reducerer med 80-95 % i 2050 i forhold til 1990. I forlængelse heraf foreslår EuropaKommissionen i sin ”køreplan for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi” at EU går efter atreducere dehjemligedrivhusgasemissioner med 80 % i 2050.Derudover er Danmark bundet af en endnu udefineret andel af Københavnerprotokollens mål omfinansiering af ulandenes klimaindsats med nye og additionelle midler. Det drejer sig om i alt 30mia. dollar i perioden 2010-2012 og 100 mia. dollar om året fra 2020, der skal fordeles gennem enGrøn Klimafond.Endelig har Danmark vedtaget en rækkenationale klima- og energimål,der går på tværs af detre ovennævnte perioder. Det gælder energiaftalens mål om reduktion i bruttoenergiforbruget, re-geringsgrundlagets mål for energieffektivitet og VE-andel samt de nye mål, der eventuelt kommerud af de politiske forhandlinger om Energistrategi 2050.Kyoto-protokollenDrivhusgasserGennemsnitlig redukti-on af industrilandenesemissioner med 5,2 % iperioden 2008-2012 ift.1990. EU har forpligtetsig på en reduktion på 8% og Danmark på enreduktion på 21 %.Tilslutning til, at storeemissionsreduktioner ernødvendige for at holdetemperaturstigningen på2 grader, som er denmaksimale temperatur-stigning som kloden kanklare.EffektivitetVEFinansiering
Københavns-Cancunaftalen
og
I København og Cancungavindustrilandenetilsagn om klimafinan-siering for 100 mia. USDårligt fra 2020 samtopstartsfinansiering på30 mia. USD i 2010-2012.I 2010-2012 bidragerEU med 7,2 mia. EUR,heraf 1,2 mia. kr. fraDanmark.
21
KonklusionerfraDetEuropæiskeRåd
DrivhusgasserEU skal reducere driv-husgasemissionernemed mindst 20 % fremtil 2020 ift. 1990. Kanhæves til 30 % hvisandreindustrilandeforpligter sig tilsvaren-de.EU skal reducere driv-husgasudledninger med80-90 % i 2050 i forholdtil 1990.
Effektivitet
VE
Finansiering
EU’sklima-energipakke
og
Udledningerneskalmindskes med 20 % i2020 ift. 20050.Kraftværker og energiin-tensiveindustrierikvotehandelssystemetskal reducere med 21 % i2020 ift. 2005.Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorerskal samlet i EU reduce-res med 10 % i 2020 ift.2005. Danmark skal dogreducere med 20 % i deikke-kvotereguleredesektorer.
Energiforbrugetskalvære reduceret med 20% i 2020.Der er ikke vedtagetbindende nationale mål.
VE-andelen skal i EUøges til 20 % i 2020.Danmarks VE-andel skaldog øges til 30 % i 2020.VE-andelen i transport-sektoren skal være 10 %i 2020.
Kommissionenskøreplan for enkonkurrencedygtiglavemissionsøko-nomi
Det vil være omkost-ningseffektivt for EU atreducere de hjemligedrivhusgasemissionermed 25 % i 2020, 40 % i2030, 60 % i 2040 og 80% i 2050 ift. 1990.Det svarer til årligereduktioner på cirka 1 %i første årti frem til2020, 1,5 % i andet årtifra 2020 til 2030 og 2 %i de sidste toårtier frem til 2050.
Regeringensar-bejdsprogram”Danmark 2020”
Danmark skal væreblandt de tre mest ener-gieffektive lande i OECDi 2020.Endrivhusgasneutralenergisektor som an-vender 100 % vedvaren-de energi eller en kom-bination af vedvarendeenergi og kul/biomassemed CCS.
Danmark skal væreblandt de tre lande iverden, der løfter sinVE-andel mest fremmod 2020.Danmark skal væreuafhængig af fossilebrændsler i 2050.
Energistrategi2050
Energiaftalen2008-2011
for
I 2020 skal bruttoener-giforbruget være 4 %mindre end i 2006.
22
2.1 KyotoprotokollenFN‟s Klimakonvention fra 1992 var et første skridt til at tackle problemet med farlige klimaændrin-ger. Parterne til konventionen blev imidlertid allerede i 1995 enige om, at der var brug for merevidtgående tiltag, en enighed der i 1997 førte til vedtagelse af Kyoto-protokollen, som forpligterindustrilandene til en gennemsnitlig reduktion af deres drivhusgasudledninger på 5,2 % i perioden2008-2012 i forhold til 1990-niveau.EU har forpligtet sig til at formindske sin udledning med 8 % i perioden 2008-2012 i forhold til1990-niveauet. For at EU samlet kan nå sit reduktionsmål, blev der i 1998 indgået en politisk aftaleom en indbyrdes byrdefordeling i EU. Byrdefordelingen tager hensyn til medlemslandenes natio-nale forhold, det vil blandt andet sige drivhusgasudledning, reduktionsmuligheder og økonomiskeudviklingsniveau.I Danmark udledes der årligt ca. 13 ton CO2-ækvivalenter (CO2e) pr. indbygger. Det gør Danmarktil et af de mest CO2e-udledende lande i EU. Sammen med Tyskland og Luxembourg har Danmarkderfor påtaget sig de største forpligtelser. Danmark og Tyskland har hver forpligtet sig til en reduk-tion på 21 % i 2008-2012 i forhold til basisåret fastlagt under Kyoto-protokollen, som svarer no-genlunde til 1990-niveauet. Luxembourgs reduktionsforpligtelse ligger på 28 %.Forpligtelsen betyder, at Danmark i hvert af årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 skal have redu-ceret sin drivhusgasudledning med gennemsnitligt 21 % i forhold til basisåret. Dog kan en mindrereduktion i et år kompenseres af en tilsvarende større reduktion i et andet år.Landenes forpligtelse i Kyotoprotokollen er beskrevet i forhold til den mængde, der blev udledt ibasisåret. Det varierer lidt landene imellem, hvordan basisåret er defineret. For Danmarks ved-kommende er det udledningen af kuldioxid, metan og lattergas i 1990 samt udledningen af F-gasser i 1995, som de blev opgjort og rapporteret af Danmarks Miljøundersøgelser i 2007. Dan-marks udledning i basisåret var 69,3 mio. ton CO2-ækvivalenter. Det vil sige, at udledningen ihvert af årene 2008-2012 højst må være 54,8 mio. ton CO2-ækvivalenter.Hvert år bliver udledningerne for de foregående år beregnet på ny, hvis der er sket ændringer somfølge af ny viden om f.eks. udledningsfaktorer, eller hvis der er inddraget nye kilder i opgørelserne.Det betyder, at de udledninger, der er opgjort for 1990/1995 siden 2007 afviger lidt fra den udled-ning, der er fastsat for basisåret.
2.1.1 EU’s kvotehandelssystemFor at EU kan leve op til sine forpligtelser i Kyoto-protokollen og opnå en samlet reduktion af driv-husgasudledningen på 8 % blev der i 2005 i EU-regi oprettet et fælles CO2-kvotehandelssystem.Systemet hedder officielt European Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS), oger det første internationale handelssystem for CO2-udledningstilladelser.Ordningen gælder for samtlige 27 medlemslande og fra 2008 også EØS-medlemslandene (Island,Norge og Liechtenstein). Systemet omfatter i dag over 10.000 virksomheder, som tilsammen stårfor 40 % af EU‟s samlede CO2-udledning.Omkring 380 danske virksomheder er omfattet af kvote-systemet.Indtil 2013 er systemet opdelt i to handelsperioder: 2005-2007 og 2008-2012, hvor de nationaleallokeringer blev strammet. Helt overordnet indebærer det nuværende kvotehandelssystem et loft
23
for mængden af kvoter, som er indstillet af hver medlemsstat og godkendt af EU Kommissionen.Inden for dette loft kan der handles med kvoterne i hele EU.Den årlige danske kvotetildeling var i 2005-2007 på 33,5 mio. kvoter (svarende til 33,5 mio. tonCO2e) årligt, og i den nationale allokeringsplan for 2008-2012 (NAP II) er de omfattede danskevirksomheder samlet tildelt 24,5 mio. kvoter pr. år. I begge perioder blev kvoterne foræret gratis tilvirksomhederne.Fra 2012 inkluderes luftfarten i kvotesystemet og fra 2013 fastlægges ét fælles EU-loft over udled-ningstilladelserne i stedet for 27 forskellige i de enkelte medlemslande. Kvoteloftet vil efter 2013gradvist blive reduceret, så mængden af kvoter år for år bliver mindre og der vil i langt højere gradblive tale om auktionering af kvoter frem for tildeling af gratiskvoter.
2.1.2 Joint Implementation og Clean Development MechanismUnder Kyotoprotokollen kan man handle med udledninger. Det giver bl.a. mulighed for, at landenekan finansiere projekter i andre lande–projekter som nedbringer udledningen af drivhusgasser–og at disse reduktioner godskrives det land, som finansierer projektet. Projekterne kan både bliveudført i lande, der har tiltrådt Kyotoprotokollen (Joint Implementation, JI) og i udviklingslandeuden reduktionsforpligtelser (Clean Development Mechanism, CDM). Kyotoprotokollen indeholderingen forpligtelser om klimabistand til udviklingslandene.Virksomheder under kvotesystemet må maksimalt købe 19 % af deres udledninger gennemJI/CDM kreditter. Den danske stat forventer i sin nationale allokeringsplan at købe gennemsnitligt4,2 mio. ton CO2-ækvivalenter i form af JI/CDM-kreditter årligt i perioden 2008-2012, svarendetil 11 % af den forventede udledning i de ikke-kvotebelagte sektorer.På klimatopmødet i Cancun blev det besluttet, at industrilandenes mulighed for at opfylde deresklimaforpligtelser via JI og CDM skal fortsætte, men den fortsatte usikkerhed omkring Kyoto-protokollens fremtid forventes at mindske brugen af disse mekanismer i den nærmeste fremtid.
2.1.3 Skov- og arealanvendelseAl skovrydning og skovrejsning foretaget siden 1990 skal indgå i de enkelte landes reduktionsfor-pligtigelse efter Kyotoprotokollens artikel 3.3. Kyotoprotokollen indeholder desuden mulighed for,at de enkelte lande kan vælge at inddrage yderligere aktiviteter, som øger kulstofbindingen påskov- og landbrugsarealer i forhold til reduktionsforpligtigelsen (Kyotoprotokollens artikel 3.4).For hvert land har man aftalt en maksimal mængde, som skovene fra før 1990 kan bidrage med tilreduktionsforpligtigelsen, da store skovlande som f.eks. Rusland og Canada, kunne opfylde deresreduktionsforpligtigelse alene gennem artikel 3.4 uden at reducere udledningen af drivhusgasser ide øvrige hovedgrupper.Danmark har tilvalgt artikel 3.4 og dermed valgt at inddrage udledninger og optag i relation tilhvordan de danske skove, som eksisterede før 1990, samt landbrugsarealer og permanente græs-arealer, bliver forvaltet.For Danmark gælder, at det aftalte maksimale bidrag til reduktionsforpligtelsen fra skov fra før1990 er 183.000 ton CO2e pr. år i forpligtelsesperioden–i begge retninger. Det reelle optag op-træder i de årlige opgørelser, der bliver indberettet til klimakonventionen. For landbrugsarealer ogpermanente græsarealer er der ikke en tilsvarende maksimumsgrænse. Her anvendes i stedet et
24
såkaldt netto-netto-princip: det betyder at ændringer i landbrugsjordernes kulstofindhold somfølge af ændrede dyrkningsmetoder i perioden fra 1990 til 2008-12 indgår i reduktionsforpligtel-sen. I praksis bliver bidraget fra landbrugsjorderne til reduktionsforpligtelsen under Kyotoproto-kollen bestemt som forskellen mellem optaget/udledningen i 1990 og hvert af årene 2008-12. Detbetyder, at selv om der både sker en udledning i basisåret og i forpligtelsesperioden, kan land-brugsjorderne godt bidrage til reduktionsforpligtigelsen, hvis blot udledningen er mindre end i1990.
2.2 EU’s Klima-og energipakkeDen 23. januar 2008 præsenterede Kommissionen en reformpakke med henblik på en konkretudmøntning af den energihandlingsplan, som Det Europæiske Råd vedtog på forårstopmødet imarts 2007 om bekæmpelse af klimaændringer og fremme af vedvarende energikilder.Klima- og energipakken skal udmønte det såkaldte 20-20-20-mål, som blev opstillet af Det Euro-pæiske Råd. Det drejer sig om en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 %under 1990-niveau i 2020 og en andel af vedvarende energikilder på 20 % af energiforbruget inden2020 samt 10 % vedvarende energiformer i vejtransportsektoren inden 2020. Derudover har EUsat et vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 % inden 2020 og vedtaget en hand-lingsplan for at nå det mål.På forårstopmødet i marts 2010 bekræftede Det Europæiske Råd, at EU forpligter sig til at øge re-duktionen til 30 % i 2020, forudsat at andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende emissi-onsreduktioner, og at udviklingslandenebidrager ”i tilstrækkeligt omfang i overensstemmelse medderes ansvar og respektive kapaciteter”.I en analyse fra maj 2011 pegede Europa-Kommissionen på, at reduktionsmålet på 30 % kan opnåsfor en ekstra investering på 33 mia. EUR og at det vil betyde, at reduktionsmålet for de kvoteomfat-tede virksomheder skal øges til 34 % og målet for ikke kvoteomfattede virksomheder øges til 16 %ift. 2005. Danmark støtter et øget reduktionsmål, men det har endnu ikke opnået tilstrækkelig til-slutning blandt de øvrige medlemslande.Klima- og energipakken indeholder fire EU-retsakter:1.2.3.4.Direktiv om fremme af vedvarende energikilderDirektiv til ændring af EU‟s kvotehandelssystemBeslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikke-kvotebelagte sektorerDirektiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS–Carbon Capture and Stora-ge).
2.2.1 Direktiv om fremme af vedvarende energikilderDirektivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) har til formål gradvist at øge andelen afvedvarende energikilderi EU‟s samlede energiforbrug til 20 % i 2020. VE-direktivetindeholder enfordeling mellem de 27 medlemslande i forhold til det samlede mål om 20 % vedvarende energi.Danmarks andel skal være på 30 % i 2020.Der opstilles også rammer for handel med VE-forpligtelserne landene imellem. Det vil sige, at lan-de med små og dyre VE-potentialer kan købe deres reduktioner i lande med store VE-potentialer.
25
Derudover indgår et bindende mål for hvert medlemsland for andelen af vedvarende energi itransportsektoren på 10 % i 2020 som en central del af VE-direktivet. For at sikre en bæredygtigproduktion og anvendelse af biobrændstoffer er der fastlagt en række bæredygtighedskriterier, somskal være opfyldt, for at biobrændstofferne kan tælle med i målopfyldelsen. Andre VE-teknologiersom VE-el i el-biler kan også tælle med i målopfyldelsen. På grund af elbilers meget høje energief-fektivitet er der indført en bestemmelse om, at elbiler skal tælle med en faktor på 2,5 ift.transportmålet.
2.2.2 Direktiv om ændringaf EU’s kvotehandelssystemUdledningen i energisektoren og den energitunge industri er reguleret centralt af EU‟s kvotesystem(ETS). EU's direktiv for handel med CO2-kvoter ændres fra 2013. Det nye er, at der fra 2013 fast-lægges ét fælles EU-loft over udledningstilladelserne i stedet for 27 forskellige i de enkelte med-lemslande. Kvoteloftet vil efter 2013 gradvist blive reduceret, så mængden af kvoter år for år blivermindre. Derved vil de kvoteomfattede sektorer bidrage til, at EU får formindsket sin drivhusgasud-ledning med 20 % i 2020 i forhold til udledningen i 1990. Konkret har EU fastlagt, at kvoterne ind-skrænkes lineært med 1,74 % om året, således at den kvotebelagte sektor i alt reducerer sin emissi-on med mindst 21 % i 2020 i forhold til 2005.I sommeren 2008 besluttede Europa-Parlamentetog Rådet at inkludere luftfarten i EU‟s kvotesy-stem fra 2012. Med den nye ændring af kvotehandelsdirektivet fra december 2008 bliver flere sek-torer og drivhusgasser tillige omfattet, mens der samtidig gives mulighed for at undtage anlæg medudledninger under 25.000 ton årligt.De kvoteomfattede virksomheder kan i et endnu ikke besluttet omfang anvende JI/CDM-kreditterfor at nå deres mål.Fremover vil der i langt højere grad være tale om auktionering af kvoter frem for tildeling af gratis-kvoter. Det vil være nationalstaterne, der kommer til at stå for auktioneringen, og det vil også værehvert medlemsland, der får overskuddet fra salget af kvoter.Gratis tildeling af kvoter vil fremover blive underlagt harmoniserede regler:Der skal ikke længere tildeles gratis kvoter til elproduktion og ej heller til CCS (lagring af CO2 iundergrunden). En række af de nye EU-medlemslande får undtagelsesvis lov til at tildele 70 % gra-tis kvoter til elsektoren i 2013, men denne tildeling skal udfases gradvis frem mod 2020. Fra 2020skal der også i disse lande være 100 % auktionering i elsektoren.Industriproduktion, der ikke vurderes at være i væsentlig risiko for konkurrenceforvridning (”car-bon leakage”),herunder også varmeproduktion fra kraftvarme-og fjernvarmeværker skal, somudgangspunkt, have 80 % gratis kvoter i 2013, ift. sektor-benchmarks. Denne tildeling udfases li-neært, således at der er 30 % gratis tildeling i 2020. Fra 2027 skal der ikke længere tildeles gratiskvoter. For så vidt angår luftfart skal 85 % af luftfartens særlige luftfartskvoter tildeles gratis i peri-oden 2013-2020. 5 % af den totale mængde ETS kvoter i perioden 2013-2020 afsættes i en reservetil nye anlæg, og heraf afsættes 300 mio. kvoter til medfinansiering af CCS- og VE demonstrations-anlæg.De såkaldte benchmarks er udtryk for den gennemsnitlige drivhusgasudledning fra de 10 % mesteffektive installationer i en sektor i årene 2007-2008. Kun de mest effektive installationer vil frem-
26
over få alle deres kvoter gratis–de øvrige vil være nødt til at forbedre deres effektivitet eller købeekstra udledningstilladelser fra andre.
2.2.3 Beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikke-kvotebelagtesektorerKlima- og energipakkens beslutning om reduktion af drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer(non-ETS)forpligter medlemsstaterne til at bidrage til EU‟s mål om en reduceret drivhusgasudled-ning fra kilder uden for EU‟s kvotehandelssystem. Det drejer sig blandt andet omlandbrug, trans-port, affald og husholdninger. EU‟s samlede mål for de ikke-kvotebelagtesektorer er en reduktionpå 10 % i 2020 i forhold til 2005.Danmarks mål er en reduktion på 20 % i 2020 i forhold til 2005-niveauet. Såfremt der opnås enig-hed om en international klimaaftale for tiden efter 2012, hvor EU går med til en samlet reduktions-forpligtelse på 30 %, vil forslaget medføre et større reduktionskrav til Danmark.
EU's byrdefordeling for ikke-kvotebelagte sektorer20151050-5-10-15-20DK IE LU SE NL AT FI UK BE DE FR IT ES CY EL PT SI MT CZ HU EE SK PL LT LV RO BU EU
%
Figur 2.1: Drivhusgasemissioner i 2020 forhold til 2005.
Reduktionsindsatsen skal ske lineært for at sikre en vis grad af kontrol med, at EU-medlems-landene lever op til deres forpligtelser, og anvendelsen af JI/CDM-kreditter må ikke overstige enmængde svarende til 4 % af drivhusgasemissionerne i 2005. Beslutningen indeholder også reglerfor EU-medlemslandenes anvendelse af kreditter fra klimaprojekter i tredjelande til opfyldelse afen del af deres reduktionsforpligtelse.Det er ikke sådan, at 20 % målet betyder, at hver af sektorerne transport, landbrug og individuelleboliger skal reducere 20 %. Hvis transporten eksempelvis reducerer mere end 20 %, kan landbru-get reducere mindre, og vice versa.
27
For landbrugets vedkommende er det udelukkende udledning af metan og lattergas, der tæller medi EU‟s klima-og energipakke. Arealanvendelsen–altså binding eller udledning af CO2 som følge afdyrkningspraksis i skovbrug og landbrug–tæller på nuværende tidspunkt ikke med i forhold tilEU-målsætningen.Fra 2013 bliver det muligt for EU-landene at handle med udledningsrettighederne for den ikke-kvotebelagte sektor. Hvis et land ikke bruger sine udledningsrettigheder selv, kan det hvert år sæl-ge op til 5 % af rettighederne til andre medlemslande eller overføre dem til det følgende år. Der erikke formuleret begrænsninger for det enkelte lands køb af udledningsrettigheder i andre EU-lande, men det indgår i beslutningen, at der skal vedtages regler, som gør overførslerne lette oggennemsigtige.Det bliver også muligt for medlemslandene at overføre ubrugte JI/CDM-kreditter til det efterføl-gende år eller sælge dem til andre medlemslande.
2.2.4 Direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS)CCS står for „Carbon Capture and Storage‟.Det er en ny teknologi til opsamling og lagring af CO2 iundergrunden. Selvom EU-Kommissionen konkluderer, at vedvarende energikilder og energieffek-tivitet på lang sigt er de mest bæredygtige løsninger i forhold til energisikkerhed og klimaforan-dringerne, vurderer EU-Kommissionen, at der er et vigtigt potentiale i at opfange og lagre CO2 frakraftværker.Behovet for regler for hvordan medlemsstaterne skal håndtere den ny CCS-teknologi er blevet un-derstreget af Det Europæiske Råd. Klima- og energipakken indeholder derfor også et direktiv tilmiljømæssig forsvarlig fremme af CCS-teknologien. Forslaget skal etablere en juridisk ramme tilregulering af udvælgelse af egnede steder til geologisk CO2-lagring, godkendelsesprocedurer, an-svarsforhold, drift og lukning af lagre og tredjepartsadgang samt myndighedsforhold.For at fremme CCS-teknologien i EU er der endvidere under det reviderede kvotehandelsdirektivafsat 300 millioner kvoter, der inden 2015 kan anvendes til at støtte demonstration af CCS-teknologien og innovative VE-teknologier.
2.3 Fremtidige målsætningerRegeringen anfører i Energistrategi 2050, at den vil bidrage til atindfri EU‟s målsætning om inden2050 at reducere udledningerne af drivhusgasser med 80-95 % i forhold til 1990.Målet på 80-95 % er baseret på, at IPCC har beregnet, at verdens drivhusgasudledning mindst skalhalveres i 2050 i forhold til år 2000, hvis man skal have en chance for at holde den gennemsnitligetemperaturstigning under to grader, svarende til en drivhusgaskoncentration på 450 ppm CO2e.Når man samtidig antager, at FN‟s middelscenarium for befolkningsudviklingen tilsiger, at deri2050 vil være ca. 9 mia. mennesker på kloden, så indebærer det, at der vil være råderum til, at hverborger i verden udleder omkring to ton CO2e/år.Da EU-landene er blandt de mest forbrugende og mest drivhusgasudledende nationer i verden, såvil et sådant råderum indebære, at drivhusgasudledningen skal nedsættes med 80-95 % i forhold tilbasisåret 1990, afhængig af, hvor udledende det enkelte EU-land var i basisåret.
28
I EU-Kommissionens 2050-køreplanargumenteres der for, at EU‟s langsigtede mål bør være enhjemlig reduktion med 80 %. Danmark er blandt de mest udledende EU lande målt pr. indbygger.Danmark vil således være blandt de lande, der skal reducere med 95 % snarere end med 80 %.
Figur 2.2.:EU’s udslip af drivhusgasser ved 80 % hjemlig reduktion i 2050 (100 % = 1990). Kilde:Køreplanfor omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050. KOM(2011)112.
Tabel 2.1.:EU’sreduktionsmål fordelt på sektorer. Kilde: Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtiglavemissionsøkonomi i 2050. KOM(2011)112.
I denne rapport regner vi med, at Danmarks mål i 2050 skal være en reduktion på 90 % i forhold tiludledningen i 1990, svarende til, at vi i 2050 skal have en årlig udledning på 6,9 mio. ton CO2e.Dette indebærer, at vi indenfor landets grænser udleder 1,25 ton CO2e/år/dansker. Hertil skal læg-ges den CO2e, der er forbundet med internationale rejser og produktion af importerede varer. Tilgengæld skal der fratrækkes den mængde CO2e, der er gået til at producere varer, som Danmarkeksporterer.
29
IPCC har defineret sine anbefalinger ud fra udledningen i år 2000. Dette betyder, at reduktionenforudsættes at følge et forløb som skitseret i figuren nedenunder, hvor verdens udledninger topperi 2020 og derefter falder nogenlunde lineært frem mod 2050. Imidlertid skal industrilandenes ud-ledninger under ét toppe omkring 2010 og derefter falde nogenlunde lineært frem mod 2050.Et væsentligt element at forstå er, at det er denakkumuleredeudledning fra år 2000 og frem mod2050, der afgør, hvad temperaturen er i 2050. Det indebærer, at hvis I-landene for eksempel udle-der mere end den røde kurve i figur 2.3 i perioden frem mod 2030, så skal dette indhentes ved atreduktionen bliver tilsvarende større mellem 2030 og 2050 i forhold til den røde kurve.
Figur 2.3: Resultatet af en analyse af Malte Mainhausen fra Potsdam Instituttet i Tyskland, efter offentlig-gørelsen af IPCC’s fjerde hovedrapport. Meinhausen-scenarietender med en stabilisering på 450 ppm CO2-ækvivalenter i overensstemmelse med EU-målsætningen. Figuren illustrerer et eksempel på et reduktions-forløb for udledninger i hhv. I-lande (Annex I) og U-lande (Non-Annex I) frem mod 2050 under forudsæt-ning af, 450 ppm CO2-ækvivalenter skal overholdes. Figuren viser at (1) de industrialiserede lande underét skal reducere udledningerne med 30 % i 2020 og 80 % i 2050, (2) de samlede globale udledninger skalreduceres med 50 % i 2050 i forhold til 1990, og (3) udviklingslandene følger et reference-forløb frem mod2020. Derefter bidrager udviklingslandene med absolutte reduktioner til, at det globale emissionsniveau i2050 er halveret ift. 1990. Kilde: Malte Meinhausen:“Human Development Report” (2007), “Human devel-opment report office, occasional paper”.
30
Ifølge byrdefordelingsaftalen for ikke-kvotebelagtevirksomheder i EU‟s energipakke, skal Dan-mark reducere med 20 % i 2020 i forhold til 2005, hvilket svarer til et samlet årligt udslip på 48,8mio. ton CO2-ækv. i 2020 (inkl. LULUCF). En langsigtet, lineær reduktion med 90 % i 2050 i for-hold til 2010 vil derimod kræve, at Danmarks udslip reduceres til 42,8 mio. ton i 2020, jf. figur 2.4.Hvis der indgås en ny aftale i EU-regi for perioden efter 2020, der med den nuværende byrdeforde-ling lever op til 2-graders målsætningen, vil Danmark i perioden 2010-2020 have udledt 38,9 mio.ton for meget i forhold til det langsigtede mål. Det betyder, at Danmark i perioden 2020 til 2050skal reducere udslippet med gennemsnitligt 2,7 mio. ton pr. år i stedet for 1,2 mio. ton pr. år. Detteunderstreger behovet for at tænke langsigtet og allerede nu optimere klimaindsatsen i forhold tildet langsigtede mål.
605040302010020102050-pathway2020Kyotomål og 2020-mål20302040Reduktion fra 2020-mål ift. 2050-pathway2050
Figur 2.4: Ovenfor ses med blåt den reduktionssti, Danmark skal følge for at efterleve EU-målsætningenom en 80–95 % reduktion i 2050 i forhold til 1990. Den røde kurve viser de kortsigtede EU 2020 mål. Dengrønne kurve viser et eksempel på, hvad reduktionsforpligtelsen vil være fra 2020 til 2050, hvis Danmarkkun satser på at opfylde 2020 målet. I dette eksempel er Danmark tilbage på sporet allerede i 2030. Ved enlangsommere reduktion bliver den nødvendige reduktion i de efterfølgende år endnu større.
2.3.1 Københavns- og CancunaftalenKøbenhavnsaftalen blev forhandlet på plads af 28 industri- og udviklingslande på den sidste dag afklimatopmødet i København i december 2009. Herefter opfordrede sekretariatet for FN's klima-konvention (UNFCCC) parterne til inden den 31. januar 2010 at erklære, om de ønsker at blive til-knyttet til Københavnsaftalen.
Mio. ton CO2e
31
Der er nu 141 lande, der har tilsluttet sig Københavnsaftalen og indmeldt nationale forpligtelser omat begrænse drivhusgasudledningerne inden 2020. Blandt landene findes EU, USA, Kina, Indien,Brasilien, Rusland og Sydafrika, og dermed også de største globale CO2e-udledere. Blandt de lan-de, der ikke har tilsluttet sig Københavnsaftalen, er en række store olieproducerende lande, herun-der Saudi-Arabien, samt en række havvandstruede små østater, herunder Tuvalu i Stillehavet.Københavnsaftalen blev ved Cancunaftalen forankret i FN forhandlingerne og derudover blev dertilføjet lidt mere substans til mange af punkterne i aftalen. De vigtigste fremskridt i COP16-aftalener:Oprettelsen af en Grøn Fond under FN's klimakonvention, der skal fordele midlerne tilfremtidig klimafinansiering af klimatilpasningstiltag og udvikling og overførsel af teknologi.En REDD+ aftale, som omfatter indsatser i ulande mod skovrydning. Aftalen udmønter sigkonkret i at ilandene yder økonomisk og teknologisk støtte til ulandenes indsats.Oprettelsen af en teknologimekanisme til overførsel af teknologi fra ilande til ulande.
2.3.1.1 ReduktionsmålFlere industrilande har ligesom EU indmeldt reduktionsmål med særlige betingelser og mulighederfor større reduktionsmål i tilfælde af en global aftale, hvor andre udviklede lande forpligter sig tiltilsvarende reduktioner. Klimakonventionens Annex I-lande har indmeldt følgende reduktionsmål:Emissionsmål i 2020-5 % op til -15 % eller -25 %-5 % op til -10 %-17 %-5 %-20 % op til -30 %-30 %-25 %-15 %-20 % op til -30 %-30 %-10 op til -20 %-30 op til -40 %-15 op til -25 %-20 % op til -30 %-17 %Basisår200019902005199019901990199019921990199019901990199019902005
AustralienHvideruslandCanadaKroatienEUIslandJapanKasakhstanLiechtensteinMonacoNew ZealandNorgeRuslandSchweizUSA
Tabel 2.2.: Klimakonventionens Annex I-landes indmeldte mål i forbindelse med Københavneraftalen.
Mens EU‟s og Danmarks formelle reduktionsmål stadig er 20 % er flere af vores nabolande blevetenige om langt mere ambitiøse reduktionsmål. Både Sverige og Tyskland har således vedtaget nati-onale reduktionsmål på 40 % i 2020, mens Norge vil reducere sin udledning med 30 %. Derudoverhar den britiske regering netop fremlagt en klimaplan, som forpligter Storbritannien til en redukti-on på 50 % i 2025.
32
2.3.1.2 FinansieringsmålI Københavnsaftalen gav de udviklede lande også tilsagn om at øge den økonomiske klimastøtte tiludviklingslandene med nye og additionelle midler. Konkret agter de udviklede lande at nærme sig30 mia. USD i alt i perioden 2010-2012 samt 100 mia. USD om året senest i 2020.Københavnsaftalen siger ingenting om, hvor stor en støtte, der skal gives i 2013-2020. Men hvisbeløbet skal stige lineært fra 30 mia. USD i 2010-12 til 100 mia. USD i 2020, skal de udviklede lan-de mobilisere gennemsnitligt 61 mia. USD om året i 2013-2020.EU-landene har meldt ud, at de samlet vil bidrage med 7,2 mia. euro i perioden 2010 - 2012. Herafer det danske bidrag på 1,2 mia. kr., som kommer fra regeringens klimapulje. Klimapuljen er for-delt over de 3 år med hhv. 300 mio. kr. i 2010, 400 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i 2012.
120100100Mia. USD/år8060444021200201020112012201320142015ÅrFigur 2.5: Udviklingslandendes finansieringsløfte i 2010-2012 samt en lineær stigning from mod 100 mia.USD i 2020.201620172018201920201010103355786689
2.4 Særlige danske målMed energiaftalen af 21. februar 2008 blev det vedtaget, at Danmarks bruttoenergiforbrug skalfalde med i alt 4 % frem til 2020 i forhold til 2006. Frem til 2011 er målsætningen, at bruttoenergi-forbruget skal falde med 2 % i forhold til 2006, svarende til et fald fra 863 PJ i 2006 til 846 PJ i2011. Derudover skal de årlige besparelser øges til 1,5 % af det endelige energiforbrug i 2006, sva-rende til årlige besparelser på 10,3 PJ. Endelig skal vedvarende energi udgøre 20 % af den samledeenergiproduktion i 2011.I regeringsgrundlaget ”Danmark 2020” fra februar 2010 har regeringen sat sigdet mål, at Dan-mark i 2020 skal være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Samtidig skal Danmarkvære blandt de tre lande i verden, der løfter sin andel af vedvarende energi mest frem mod 2020.Disse mål bekræftes i regeringens Energistrategi 2050, der har en drivhusgasneutral energisektorsom overordnet mål.33
KilderAnalyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over 20 % og vurdering afrisikoen for udflytning af CO2-emissionskilder, KOM(2010)265COM(2010)86 final. International climate policy post-Copenhagen: Acting now to reinvigorateglobal action on climate change.DMI-tema om IPCC 2009.European Commission (2010), Draft decision determining transitional Union-wide rules for theharmonized free allocation of emission allowances pursuant to Article 10a of Directive2003/87/EC, as approved by Climate Change Committee (15 December 2010)Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstater-nes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabetsforpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020IPCC, Climate Change 2007, Synthesis Report.Klima- og Energiministeriets hjemmesidewww.kemin.dkKøbenhavnsaftalen / Copenhagen Accord of 18 December 2009Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, KOM(2011)112Marlene Plejdrup (red.) 2009. Drivhusgasser–Kilder, opgørelsesmetoder og internationale for-pligtelserNational allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12, 6. marts 2007Regeringen, Energistrategi 2050United Nations Framework Convention on Climate Changewww.unfccc.int
34
3. Eksisterende 2050 visioner3.1 IndledningDanmarks opfyldelse af de langsigtede klimamål, som er omtalt i kapitel 2, vil kræve store energi-besparelser i alle sektorer og en radikal omstilling af vores energiforsyning til en CO2-neutral for-syning. Flere af de tunge markedsaktører, organisationer og forskere på området peger på, at ensådan omstilling er fuldt mulig, og at den i vid udstrækning kan gennemføres ved hjælp af alleredekendte teknologier.Blandt fagfolk er der også udbredt enighed om, at vi skal i gang med det samme, hvis vi skal høstefrugterne af omstillingen frem for at blive tvunget ud i besværlige og dyre løsninger på et seneretidspunkt. Endelig understreges det, at der ikke kun er tale om en omstilling af vores energiforbrugog energisystemer. Der er i lige så høj grad tale om en omstilling af samfundets økonomiske aktivi-tet og beskæftigelse.I sidste års ACO satte vi fokus på ti danske og internationale visioner og scenarier for, hvordanDanmark kan opfylde sine klimamål frem mod 2050. Disse visioner er fremstillet i komprimeretform i tabel 3.1.VisionDansk EnergiPower to thepeopleMålCO2-neutralt dansksamfundHovedelementer og vigtige indsatsområderDanskFjernvarmeVarmeplan Dan-markStort set CO2-neutral opvarm-ningssektor om-kring 2030IDAKlimaplan 2050Reduktion af Dan-marks drivhusgas-ser med 90 % i2050Energiforbruget reduceres med 0,8 % om året i forhold til 2009.Fleksibiliteten i energiforbruget øges og udnyttes til at indpasse øgede mængdervedvarende energi.Hovedparten af olie- og naturgasforbruget erstattes af el.Mængden af vedvarende energi øges til 40 % 2025 og 80 % i 2050, særligt fra vind-kraft og biomasse, men også fra sol, bølgekraft og biogas.Der kan være behov for at lagre CO2 med CCS (Carbon Capture and Storage) for atkunne blive helt CO2-neutral.Mindre fjernvarmeværker konverterer fra naturgaskedler til biomasse.Der bygges ca. 50 biogasanlæg med kraftvarme i 2010-2030, og udnyttelsen af biogasfordobles i 2030-2050.I 2010-2030 udbygges der med 2 mio. m2storskala solvarme i fjernvarmesystemer,og yderligere 2 mio. m2i 2030-2050.Der bygges lavenergihuse og udbygges med varmepumper samt individuel solvarmeuden for fjernvarmeområderne.Tilslutninger til naturgas øges i områder, der ikke forventes konverteret til fjernvar-me eller varmepumper de førstkommende 15-20 år.Der udbygges med geotermiske anlæg, som kombineret med biomasse-forsynedeabsorptionsvarmepumper halverer forbruget af biomasse.Energisystemet og energiproduktion:60-70 % af elproduktionen er baseret på vind-kraft, mens størstedelen af kraftvarmeproduktionen er baseret på biomasse og affaldog den resterende el- og varmeproduktion er baseret på solceller, bølgekraft, geotermiog solvarme.Landbrug:Udslippet af drivhusgasser fra landbruget kan reduceres med 9,5 mio. toni 2050. Det kan bl.a. ske gennem en klimaoptimering af landbrugsproduktionen, æn-drede kostvaner i retning af mindre forbrug af mejeri- og kødprodukter og øget for-brug af grønsager og fisk, og en halvering af fødevarespildet i husholdninger.Industri og erhverv:Hvis alle energibesparende foranstaltninger i erhvervslivet meden tilbagebetalingstid på op til 7,5 år gennemføres, vil det ifølge IDA kunne reducereerhvervslivets energiforbrug med mere end en fjerdedel i 2015 og være forbundetmed store virksomheds- og samfundsøkonomiske gevinster.Bolig og bygninger:IDA anbefaler, at der allerede nu indføres krav i bygningsregle-mentet om at huse opført efter 2020, skal være nul-energihuse efter Bolig+ standar-den. Frem mod 2020 skal 75 % af de dårligst isolerede eksisterende bygninger brin-ges op til de nuværende krav i bygningsreglementet.Transport:IDA lægger op til en omfattende udskiftning af bilparken til fordel forelbiler frem mod 2050. Derudover lægges der op til en markant udbygning af jernba-nenettet, som skal elektrificeres.
35
OVEVi har energien2009
100 % vedvarendeenergi inden 2030
En tredobling af vindkraften til lands og til havs.Demonstration af at bølgekraften kan indgå i energiforsyningen og efterfølgendeudbygning.Bedre udnyttelse af biomassen og udnyttelse af landbrugets gylle i biogasanlægForbrugeren skal kunne producere el og varme til sig selv, men også til naboen og detfleksible energisystem.Energisystemet skal geares til at kunne aftage den svingende produktion, som vedva-rende energikilder giver.Alle elforbrugere og mindst 50 % af varmeforbrugerne skal inden 2017 have intelli-gente målere til styring af fleksibelt forbrug.Processer og produktion i landbrug og industri skal optimeres, hvorved man kanspare helt op til 75 % af energien.Det danske slutforbrug af energi skal halveres inden 2030.En øget andel af vindkraft og solceller i elproduktionen.Reduktion af elforbruget i bygninger og industrier, der dog modsvares af øget brug afelbiler, individuelle varmepumper og el til elektrolyse.Stor forbedring af energisystemets termodynamiske effektivitet og dermed en tilsva-rende stor formindskelse af brændselsforbruget.En kraftigt øget andel af godstransport med tog og skib til 60 % af den samlede gods-transportmængde.Mere energieffektive konventionelle biler og flere hybrid- og elbiler.En øget andel af biomasse og en kraftig reduktion i forbruget af olie og kul sombrændsler.Incitamentsfremme gennem klima- og energisparekampagner, synliggørelse af byg-ningers energieffektivitet og periodisk energisyn.Barrierenedbrydning gennem gratis energisyn, lavtforrentede lån, pakkeløsninger ogsucceshistorier.Operationelle virkemidler som ejendomsbeskatning, byggekomponentkrav, nedriv-ningskompensation, bygningsansvar og bødestraf.Energibesparelser.Udvikling af fjernvarme og fjernkøling for at lette udnyttelsen af spildvarmeIntegration af variable vedvarende energikilder.Styrkelse og koordinering af den europæiske el-infrastruktur.Tre niveauer af transformation i transportsektoren: Brændstofeffektivitet, indførelseaf elektriske biler og modal-forandring.Brug af nye energiressourcer, herunder bæredygtig europæisk biomasse til energi-formål og affald.Forskning og udvikling af teknologier som bølge- og solenergi, CCS og sikker kerne-kraft.Energibesparelser på 1,7 % om året frem mod 2050 fører til et endeligt energiforbrugpå 409 PJ.Transportbrændsler består af 55 % el, 35 % brint og 10 % biomasse.Elforsyningen består af 70 % vind, 26 % biomasse/affald, 2 % solenergi og 2 % bølge-energi.Biomasseimport på 211 PJ.Øget energieffektivitet gennem skabelse af økonomiske incitamenter og mindsketefterspørgsel.Fortsat og fremskyndet udvikling af effektive energiteknologier.Investeringer i en sammenkobling af regionale energinet samt et omfattende programfor intelligente energinet.Etablering af fundamentet for et hurtigt brændselsskifte i energiforbruget i bygningerog transportsektoren, herunder omfattende elektrificering.Markedsreform med henblik på at sikre en langsigtet business-case for private inve-steringer i klimavenlige løsninger.Stigning i energieffektiviteten med 1,7 % om året.CO2-neutral energiproduktion gennem en kombination af vedvarende energikilder,atomkraft og CCS.Massiv satsning på forskning og udvikling.Skabelse af et marked for nye energiteknologier gennem økonomiske incitamenter,regulering og oplysning.
GreenpeaceNedtrapning afCO2-udslippet
Reduktion af CO2-udslippet med 46% frem til 2020 og73 % frem til 2030
SBiVirkemidler tilfremme af energi-besparelser i byg-ningerTeknologirådetFuture EnergySystems in Europe
Reduktion af ener-giforbruget tilopvarmning og el idanske boliger ogbygninger til han-del og service med87 PJEU‟s energisyste-mer og transport-systemer kan om-stilles til at halvereCO2-udledningenog olieforbruget i2030
Ea Energianalyseog RisøDTUDanish Green-house Gas Reduc-tion ScenariosEuropean ClimateFoundationRoadmap 2050
30 og 40 % reduk-tion af drivhusgas-udledninger i 2020samt 60 og 80 %reduktion af driv-husgasudledningeri 2050EU kan reducere situdslip med 80 % i2050
IEAEnergy TecnologyPerspectives 2008
Reduktion af denglobale CO2-udledning med 50% i 2050
Tabel 3.1. Danske og internationale visioner og scenarier for, hvordan Danmark kan opfylde sine klimamålfrem mod 2050. Mere fyldig omtale findes i CONCITOs ACO 2010.
36
Siden udgivelsen af ACO 2010 er der udgivet flere visioner og scenarier, som bekræfter mulighedenfor at nå de langsigtede klimamål, og som udvikler og uddyber de tidligere scenarier. Det gælder:10. Oppositionen (S, SF, SF og Enhl.): Klimadanmark 2050–en energivision (maj 2010)11. Danmarks Naturfredningsforening: Fremtidens energiforsyning i Danmark (juni 2010)12. Klimakommissionen: Grøn Energi–på vej mod et dansk energisystem uden fossilebrændsler (september 2010)13. Greenpeace International : The Battle of the Grids (januar 2011)14. WWF: The Energy Report (februar 2011)15. Regeringen: Energistrategi 2050 (februar 2011)16. Europa-Kommissionen: Roadmap 2050 (marts 2011)17. Delucchi & Jacobson: Providing all Global Energy with Wind, Water and Solar Power(marts 2011)18. IPCC: Special Report Renewable Energy Sources (maj 2011)De omtalte visioner og scenarier har forskellige tidsperspektiver, forudsætninger og klimamål, ogderes kvantificeringer er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed. Ikke desto mindre giver detilsammen et godt billede af, hvad det vil kræve at opfylde Danmarks klimamål samt de centraleteknologiers og virkemidlers potentialer.Denne beskrivelse og opsummering af visionerne munder ud i en samlet oversigt over, hvilke tek-nologier og virkemidler, der kan sættes i spil, hvis Danmark skal realisere de reduktionspotentialer,som visionerne peger på. Endelig identificeres visionernes fællesnævnere, dvs. de løsninger somalle visionerne i store træk er enige om.
3.2 Visionerne3.2.1 Oppositionen: Klimadanmark 2050–en energivisionSocialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten lancerede en fælles klimastrategi i maj2010. Målsætningen er at gøre Danmarks energiforsyning helt fri for fossile brændsler inden 2050.El- og varmesektoren skal gøres uafhængig af kul, olie og gas allerede i 2035, mens det forventes, atdet vil tage op mod 15 år mere for transportsektoren. Hovedelementerne i energivisionen er:Bruttoforbruget af energi reduceres med mindst 40 % inden 2050Fossil energi udfases helt fra el- og varmeforsyningen inden 2035Fossil energi til transport udfases inden 2050Elsystemets fleksibilitet udbygges, så vind kan blive den største energileverandør–også tiltransportDer etableres et forudsigeligt støtteprogram til udvikling af klimavenlige energiteknologierDet skal være attraktivt at investere og vælge grønt.
Udover en betydelig effektivisering af energiforbruget og reduktion af varmespildet består strategi-en af følgende:
37
Elproduktionen skal være en kombination af vind, sol, kraftvarmeproduktion med biomas-se, biogas, affald og på sigt bølgerFjernvarmeproduktionen skal baseres på biomasse, biogas, geotermi, store varmepumper,affald og solvarmeI den individuelle boligopvarming skal oliefyr og individuel naturgas erstattes med fjern-varme hvor muligt, ellers erstatning med varmepumper kombineret med solceller og sol-varmeIndustrien skal overgå til produktion med el, hvor der i dag bruges fossil energiPersonbiler skal køre på el, evt. suppleret af teknologier baseret på 2. generationsbiobrændstof og på sigt brintLastbiler skal køre på 2. generations biobrændstof og evt. el og biogas (herunder naturgas ien overgangsperiode)Hovedparten af jernbanenettet skal elektrificeresFlytransport skal baseres på 2. generations biobrændstofSkibstransport skal baseres på biobrændstof, evt. kombineret med andre klimavenlige tek-nologier.
3.2.2 Danmarks Naturfredningsforening: Fremtidens energiforsyning i Dan-markI Danmarks Naturfredningsforenings energipolitik ernedfældet i rapporten ”Fremtidens Energi-forsyning i Danmark” fra juni 2010.Her er målet, at det nuværende energiforbrug skal halveres ogden danske energiforsyning i 2040 skal baseres på 100 procent vedvarende energi i balance mednaturen.Danmarks Naturfredningsforening anbefaler på den baggrund:GenereltAt vedtage en tidsplan for en egentlig udfasning af kul, olie og naturgas over en 30-årig periodemed klare delmål for 2020, 2030 og 2040 som en del af den kommende politiske energiaftale.At udarbejde en national handlingsplan for energibesparelser med klare mål og midler.At fastsætte mål for udbygningen af de forskellige typer vedvarende energiteknologier i 2020,2030 og 2040.EnergibesparelserAt gennemføre en omlægning til grøn ejendomsbeskatning, dvs. indføre energimærkning af allebygninger med faste intervaller og basere ejendomsbeskatningen på denne mærkning.At etablere støtteordninger for energirenovering af bygninger.At sikre pakkeløsninger til husejere, der i forbindelse med renovering tænker alle typer af ener-gibesparelser ind–også forberedelse til enten fjernvarme eller jordvarme.At afskaffe aftaler om billig energi til storforbrugende virksomheder.At stille krav til de storforbrugende virksomheder om energieffektivisering og besparelser.At indføre en afgiftsstruktur og tilskudsordninger, som sikrer maksimal udnyttelse af spild-energi såvel internt i virksomheden som lokalt imellem virksomheder.
38
At sikre en mere attraktiv kollektiv transport, som kan konkurrere med privatbilismen på tid,tilgængelighed og komfort samt indføre de økonomiske incitamenter, der kan flytte folk over iden kollektive transport.At udarbejde en plan for faciliteter til opladning af elbiler i sammenhæng med et intelligentelnet.At indføre økonomiske incitamenter til at vælge jernbane frem for lastbil til gods.
EnergiforsyningAt vedtage en plan for hurtig omstilling til et intelligent elsystem, der sikrer en høj fleksibilitet iforbrug og produktion af energi.At stille krav til energiselskaberne om at etablere tilstrækkelig lagerkapacitet i form af f.eks.batterier i elbiler og varmelagre i varmepumpe-installationer.At stille krav i lovgivningen om at elektriske apparater altid skal spille automatisk sammen medet intelligent elnet.VindAt vedtage et nationalt mål for udbygning af vindmøller.At udarbejde et nationalt plangrundlag for en accelereret udbygning med vindmøller i overens-stemmelse med ovenstående kriterier.At afskaffe værditabsordningen.At få ændret de nuværende afstandskrav om fire gange møllens højde til overordnet infrastruk-tur (motorveje og jernbaner).Fortsat at afsætte midler til oprydning af overflødiggjorte bebyggelser i det åbne land, så af-standskrav til bygningerne ikke forhindrer opstilling af vindmøller.SolAt indføre 30 procents statstilskud til opsætning af solceller på bygninger, indtil de er blevetkommercielt rentable.At vedtage en langsigtet afregningsordning på el, som gør det attraktivt for forbrugerne at inve-stere i teknologien.At vedtage fordelagtige lånemuligheder til store solanlæg og indføre mulighed for samme skat-temæssige afskrivninger som for vindmøller.At stille krav om solfangere og solceller på alle offentlige bygninger.At stille krav om etablering af flere store centrale solcelle- og solvarmeanlæg i tilknytning tilenergiproduktionsanlæg.Biomasse fra skovAt pålægge stat og kommuner at etablere mere skov.At gøre det økonomisk attraktivt for landmænd at omlægge landbrugsjord til skov.At opstille en række kriterier for bæredygtig udnyttelse af biomasse fra skov.Biomasse fra landbrugsarealerAt stille lovkrav om, at energiafgrøder udelukkende må dyrkes på allerede dyrkede landbrugs-arealer.
39
At omfanget af areal til energiafgrøder skal harmonere med målet om, at 1/3 af det danske arealskal være naturområder.At indføre følgende betingelser for dyrkning af energiafgrøder til produktion af biomasse fralandbrugsarealer:oAt dyrkning skal omfatte flerårige afgrøder.oAt dyrkning skal ske uden brug af pesticider og gødning, så der dannes grundlag for øgetbiodiversitet.oAt arealer til dyrkning af energiafgrøder bliver udlagt, så der tages højde for biodiversi-teten i området og landskabelige hensynoAt dyrkningsfrie bræmmer friholdes for energiafgrøder, men selvgroet biomasse kanhøstes og anvendes til energiformål.
Biomasse fra naturarealerAt lade udtag af biomasse indgå som et virkemiddel i naturplejen.BiogasAt fastsætte afregningspris, der fremmer udbygningen af biogasanlæg.At give mulighed for nye ejerformer af biogasanlæggene, f.eks. en åben andelsmodel, hvor an-dre aktører end landmændene kan være med.At forbyde afbrænding af fiberfraktionen fra separeret gylle. I stedet skal den anvendes til bio-gas eller direkte som gødning. Restprodukter fra biogasanlæg, der indeholder vigtige nærings-stoffer, skal tilføres dyrkningsjorden.VarmepumperAt sikre en målrettet omstilling til varmepumper i områder med spredt bebyggelse og merefjernvarme i tættere bebyggede områder via lovkrav og tilskud. F.eks. bør det allerede nu gøresulovligt at installere oliefyr, og gasfyr bør udfases over en kort årrække.At stille krav om, at alle nye bygninger kun kan opføres med enten fjernvarme eller jordvarme.At stille krav om, at offentlige bygninger går foran og etablerer fjernvarme eller varmepumper.At stille krav om varmelager i tilknytning til jordvarmeanlæg for at imødekomme behovet foroptimeret drift i forhold til det intelligente net.At stille krav om, at kun de mest effektive varmepumper må installeres.At vedtage økonomiske incitamenter, der sikrer omstilling af varmeproduktionen i fjernvarme-værkerne til vedvarende energikilder, herunder store varmepumper og geotermi.At sikre en langt højere udnyttelse af spildvarme i industrien bl.a. ved hjælp af varmepumper,primært ved en afgifts- og tilskudsregulering.GeotermiAt skabe økonomiske incitamenter for at de store fjernvarmeværker inddrager geotermi i for-syningen og dermed sikre maksimal udnyttelse af de kortlagte potentialer.At afsætte ekstraordinære midler til boringer, så risikoen ved etablering mindskes.Nye teknologierAt der sættes midler af til forskning og udvikling af nye vedvarende energiteknologier samt ef-terfølgende til demonstrationsprojekter for de mest lovende projekter
40
3.2.3 Klimakommissionen: Grøn energi–vejen mod et dansk energisystemuden fossile brændslerKlimakommissionens rapport fra september 2010 er et bud på, hvordan Danmark kan blive uaf-hængig af fossile brændsler og samtidig leve op til målsætningen om en reduktion af drivhusgassermed 80-95 % ift. 1990. På grundlag af et omfattende analysearbejde, der er beskrevet i en rækkebaggrundsdokumenter, peger Klimakommissionen på 40 konkrete anbefalinger, som skal medvir-ke til at realisere visionen.Overordnet peger Klimakommissionen på et energisystem, der vil se ud som følger:Vi vil bruge energien meget mere effektivt, så vi blandt andet kan varme huse op med halvt såmeget energi som i dag og køre længere på den samme mængde energi.El bliver omdrejningspunktet for energisystemet. 40-70 % af energiforbruget skal dækkes af el,mod 20 % i dag.Havvindmøller bliver centrale. Der skal opstilles mange flere møller, og møllerne skal dække optil halvdelen af Danmarks energiforbrug.Energisystemet skal være intelligent og fleksibelt, så det kan udnytte vinden, når det blæser.Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren og som backup forvindmøllerne.Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energienog med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levereenergien til fjernvarmen.Biler skal i fremtiden køre på forskellige kombinationer af batterier og biobrændstoffer.
Klimakommissionen kommer derudover med 40 konkrete anbefalinger, som skal gennemføresinden for de næste 10-15 for at visionen kan realiseres. De mest centrale anbefalinger, som blevfremhævet af Klimakommissionen ved offentliggørelsen, er:Ny fossilafgift skal sikre, at markedet bliver driver for udviklingen. Klar udmelding om gradvisindfasning skal skabe sikre rammer for investeringerForskning og udvikling fastholdes mindst på niveau for 2010. Faste rammer for 5-10 årNy energisparekonto for samtlige bygninger i Danmark. Konto knyttes til enkelte bolig. Jo dår-ligere energistand, jo mere skal man spare op. Pengene bruges målrettet til energieffektivise-ringer af den konkrete boligØget incitament til at bruge eldrevne varmepumperIngen nye oliefyr efter 2015Afgiftsfritagelse for elbiler forlænges efter 2015 indtil der er kritisk masse med 100.000 biler.Afgiftsfritagelse udvides til plug-in hybrid bilerSamlet plan for infrastruktur til el-opladning af bilerDemonstrationsprojekt om biogas i tung transportSamlet plan for intelligent elnet i Danmark (smartgrid)Udbygning med havvindmøller med 200 MW om året i perioden 2015-2025Styrket internationalt arbejde for energirigtige standarderIndsats i forhold til andre udledninger af drivhusgasser end fossil energi (primært landbrug)Samlet lovramme og femårige opfølgninger.
41
3.2.4 Greenpeace International: The Battle of the GridsI rapporten ”The Battle of the Grids” fra januar 2011 viser Greenpeace International, hvordan op-bygningen af et intelligent energisystem i Europa kan sikre 68 % vedvarende energi i elproduktio-nen i 2030 og 100 % i 2050. Baseret på et avanceret modelværktøj, udarbejdet af Energynautics,demonstrerer rapporten, hvordan man - via en kombination af smartgrids, fleksibelt elforbrug,elbiler, varmepumper og et netværk af effektive transmissionsforbindelser - kan udbygge et intelli-gent elsystem, der kan indpasse og balancere en stigende mængde el fra fluktuerende, vedvarendeenergikilder i Europa.Uden udvikling af et intelligent elsystem vil udbygningen af vedvarende energikilder i stigendegrad føre til konflikt med elproduktion fra ufleksible kul- og atomkraftværker, understreger rap-porten. På dette grundlag anbefaler Greenpeace, at der politisk kommer fokus på:Fremme af ny vedvarende energi og et fleksibelt produktionsmixFremme af et reelt europæisk energinetværk og en fælles regulering af energimarkedetFremme af en smart og effektiv infrastruktur gennem støtte til smartgrid-teknologi og styringaf efterspørgslenFremme af åbenhed omkring udviklingen af systemet samt opbakning fra befolkningen.
3.2.5 WWF: The Energy ReportWWF lancerede i februar 2011 The Energy Report med det opsigtsvækkende budskab, at hele ver-den kan blive fri for fossile brændsler inden 2050.Visionen er, at verden i 2050 primært vil være et elsamfund. Store dele af transportsektoren ogopvarmningen af vores boliger skal omlægges til elektricitet. Strømmen skal komme fra bl.a. vind,sol, vand eller bølger. Hele energisystemet skal optimeres og bygge på effektive løsninger og på, atenergien skal kunne hentes op fra lagre, hvilket kræver en langt bedre planlægning end i dag.Biomasse vil også være en del af fremtidens energi, og det vil stille store krav til en bæredygtig pro-duktion, så hverken fødevaresikkerhed eller biodiversitet forringes eller truede dyrearter udryddes.Energibesparelser i bygninger kommer til at spille en afgørende rolle for fremtidens energivenligesamfund. Ved at bygge effektive nye huse og gennemgribende effektivisere de eksisterende bygnin-ger kan der i 2050 globalt set spares 450 millioner euro om året.Ved at udvikle energieffektive løsninger kan verdens energiforbrug i 2050 blive nedbragt til at være15 % lavere end i 2005 i stedet for at stige voldsomt. Og en fossil fri verden kan medføre, at verden i2050 kan spare næsten 4.000 milliarder euro om året på energieffektive løsninger - penge, derellers ville gå til at betale for olie, gas og kul.Rapporten tager afsæt i de følgende overordnede anbefalinger:Ren energi:Fremme af de mest effektive produkter og udvikling af eksisterende og nye vedva-rende energikilder for at give tilstrækkelig energi til alle i 2050.Energinettet:Deling og udveksling af energi gennem energinetværk og handel, der sikrer denbedst mulige udnyttelse af vedvarende energikilder i forskellige områder.
42
Adgang:Ren elektricitet og fremme af bæredygtig adfærd i udviklingslandene.Penge:Investeringer i vedvarende, ren energi og energieffektive produkter og bygninger.Mad:Stop spild af mad og vælg mad, der er baseret på en effektiv og bæredygtig arealanven-delse, bæredygtigt skovbrug og produktion af biobrændstoffer. Alle har en lige ret til et sundtniveau af protein i deres kost - for at dette kan ske, skal velstående folk spise mindre kød.Materialer:Reducer, genbrug, genanvende - at minimere spild og sparer energi.Transport: Skab incitamenter til øget brug af offentlig transport, og mindsk de afstande sommennesker og varer rejser. Elektrificer hvor det er muligt og støt forskning i brint til skibsfartog luftfart.Teknologi:Vedtag nationale, bilaterale og multilaterale handlingsplaner til fremme af forsk-ning og udvikling i energieffektivitet og vedvarende energi.Bæredygtighed:Skab og håndhæv strenge kriterier for bæredygtighed, som sikrer vedvarendeenergi og er foreneligt med miljø- og udviklingsmål.Aftaler:Støt ambitiøse klima- og energiaftaler, der kan vejlede globalt og fremme globaltsamarbejde om vedvarende energi og effektiviseringstiltag.
3.2.6 Regeringen: Energistrategi 2050Regeringens mål i energistrategien fra februar 2011 kan sammenfattes som en drivhusgasneutralenergisektor, som anvender 100 % vedvarende energi eller en kombination af vedvarende energi ogkul/biomasse med CCS (CO2-lagring). Dette er nødvendigt for at Danmark skal opretholde en højforsyningssikkerhed og sikre en stabil energiforsyning som er til at betale og for at bidrage til atbegrænse de globale klimaændringer som aftalt i København i 2009 og Cancún i 2010. Regeringenpeger på følgende sandsynlige elementer i et energi- og transportsystem, som er uafhængigt af fos-sile brændsler:Et gennemeffektiviseret energiforbrug:Danmarks Energiforbrug kan være effektiviseret medover 50 % samlet set.Elektrificering af varme, proces og transport: Mange flere energitjenester end i dag vil væredækket af el i 2050.Mere el fra vindkraft:Vind er en af de vedvarende energikilder, der har størst fysisk potentialei Danmark, og kan i princippet dække flere gange det nuværende elforbrug.Effektiv udnyttelse af biomasseressourcer:Biomasse vil fremover skulle spille en endnu størrerolle, både til at dække en stor del af kraftvarmeproduktionen, men formentlig også il tunge ogmeget energikrævende transportformer som f.eks. flytrafik og store lastbiler.Udnyttelse af biogassen:Biogas og andre VE-gasser kan anvendes i kraftvarmeværker påsamme måde som fast biomasse og dermed fungere som balancering for fluktuerende elpro-duktion fra vindmøller.Solceller og bølgekraft som supplement:Disse energiformer kan muligvis erstatte en del afvindkraften på længere sigt.Udbredelse af VE-baseret fjernvarme og individuel opvarmning:Fjernvarmesystemerne givermulighed for at indpasse store mængder fluktuerende vedvarende energi med relativt begræn-sede investeringer. Fortsat udnyttelse og udbygning af denne infrastruktur udgør et vigtigt ele-ment.Et intelligent energisystem:Vigtigst er udveksling med udlandet, et mere fleksibelt elforbrugog udvikling af lagerkapacitet.
43
Regeringen fremlægger med energistrategien en pakke af energi- og klimapolitiske initiativer, derbåde giver effekt her og nu samt lægger de langsigtede rammer. Som centrale initiativer nævnes:Tværgående initiativerStyrket prioritering af sammenhæng i forskning, udvikling og demonstration på klima- ogenergiområdet.Støtte til storskala demonstration og markedsmodning af ny VE-teknologi (sol, store varme-pumper, geotermi mv.)Eftersyn af regulering af den danske elforsyningssektor.Undersøgelse af tilskuds- og afgiftssystemet.Indsatsfor forøgelse af EU‟s drivhusgasreduktionsmål til 30 % i 2020.EnergieffektiviseringMålretning og forøgelse af energiselskabernes spareindsats for boliger og erhverv.Fremtidssikring af krav til bygningskomponenter for mere energieffektive huse.Stof for installation af oliefyr i nybyggeri fra 2012 og i eksisterende byggeri fra 2017.Markedsfremme af VE-baserede alternativer til olie- og gasopvarmning.Fremme af opførsel af bygninger med meget lavt energiforbrug.Skærpelse af energispareindsatsen for den offentlige sektor.Varme- og elproduktionUdbud af 600 MW havmøller på Kriegers Flak.Udbud af 400 MW mindre havmølleanlæg tættere på kysten end egentlige havvindmølleparker.Initiativer til øget udbygning med vindkraft på land med henblik på yderligere 500 MW.Skift fra kul til biomasse på centrale værker med øget aftalefrihed mellem producenter og afta-gere.Skift fra naturgas til biomasse i små decentrale kraftvarmeværker med frit brændselsvalg.Forbedrede rammer om produktion af biogas.Pulje til strategisk energiplanlægning i kommunerne for bedre udnyttelse af lokale ressourcer,herunder fjernvarme.TransportKrav om iblanding af 10 % biobrændstoffer i transportsektoren i 2020.Teknologisk fremsyn for at understøtte de rette rammevilkår for nye transportteknologier.Pulje til understøttelse af udrulning af ladestandere til elbiler.Indsats for skærpede EU-krav til bilers energieffektivitet og CO2-udledning.Indsats for EU-harmonisering og standardisering af teknologi til elbiler.Et intelligent og internationalt energisystemNy international el-udvekslingskapacitet i forbindelse med havmøllepark på Kriegers Flak.Analyse af behov for udbygning af udvekslingsforbindelser til udlandet.Udrulning af intelligente elmålere.Strategi for udbredelse af smartgrids.Analyse af reguleringen af fremtidens gasstruktur.
44
3.2.7 Europa-Kommissionen: Roadmap 2050I marts 2011 offentliggjorde EU‟s klimakommissær Connie Hedegaard en meddelelse om en ”Køre-plan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050”. Her redegørKommissi-onen for en mulig indsats frem til 2050, som kan sætte EU i stand til at gennemføre drivhusgasre-duktioner på linje med det vedtagne 80-95 %-mål. Den opstiller samtidigt milepæle, som vil vise,om EU er på rette kurs mod målet, hvilke strategiske udfordringer, investeringsbehov og mulighe-der der foreligger i forskellige sektorer, idet det skal huskes, at reduktionsmålet på 80-95 % i detstore og hele skal nås ved egen indsats.Overgangen til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi betyder ifølge Kommissionen, at EUmå forberede sig på hjemlige emissionsnedskæringer på i 80 % i 2050 i forhold til 1990. Analysenaf forskellige scenarier viser desuden, at det vil være omkostningseffektivt at satse på hjemligeemissionsreduktioner i størrelsesordenen 40 % og 60 % under 1990-niveauet i henholdsvis 2030og 2040. Det samme vil være tilfældet med 25 % reduktion i 2020. En sådan udvikling vil føre tilårlige reduktioner sammenlignet med 1990 på cirka 1 % i første årti frem til 2020, 1,5 % i andet årtifra 2020 til 2030 og 2 % i de sidste to årtier frem til 2050. Indsatsen bliver større i tidens løb, ef-terhånden som udvalget af omkostningseffektive teknologier bliver bredere.
3.2.8 Delucchi & Jacobson: Providing all global energy with wind, water andsolar powerEn analyse af Mark A. Delucchi fra University of California og Mark Z. Jacobson fra Stanford Uni-versity kommer frem til, at energiomkostningen ved en global forsyning med 100 % vedvarendeenergi fra vind, vand og sol (VVS) i 2050 vil være den samme som energiomkostningen i dag. I ly-set heraf betragter forskerne barriererne for en fuldstændig omlægning til vedvarende energipro-duktion som værende sociale og politiske, snarere end tekniske eller økonomiske.Forskernes beregninger viser, at landbaseret vindkraft, vandkraft og geotermisk energi alleredekoster mindre end den fossile energi og atomkraft. Mens energi produceret med disse vedvarendeteknologier i dag koster 0,04-0,07 USD pr. kWh, koster den fossile energi og a-kraften 0,07 USDpr. kWh. Det forventes også, at offshore vindkraft, bølge- og tidevandsenergi og solkraft i 2020 vilkoste mindre end den fossile og a-kraftbaserede energi. Alle de vedvarende energikilder vil derud-over have lavere sociale omkostninger såsom omkostninger til at bekæmpe skadevirkningerne afluftforureningen og klimaforandringerne.Delucchi og Jacobsons ”VVS-scenarie” indeholder imidlertid også en række udfordringer i forholdtil variation af energiproduktionen og pålidelig opfyldelse af energiefterspørgslen, der altid variereri løbet af dagen. Forskerne identificerer i den forbindelse syv tekniske løsninger, der skal bidrage tilat sikre, at energiefterspørgslen kan imødekommes pålideligt fra vedvarende energikilder. Det gæl-der:Sammenkobling af forskellige, geografisk spredte kilderBrug af en ekstra forudsigelig energikilde såsom vandkraft til at dække efterspørgslenSmart-grids til styring af efterspørgsel og udbudLagring af strøm på produktionsanlæggetOverdimensionering af produktionskapaciteten ved spidsbelastning og produktion af brint medoverskuddet
45
Lagring af strøm i elbilerForbedring af vejrprognoser til vedvarende energiforsyning.
3.2.9 IPCC: Special Report Renewable Energy SourcesFN‟s Internationale Klimapaneloffentliggjorde i maj 2011 beregninger, der viser, at vind, sol oggeotermisk energi på globalt plan kan skabe 20 gange så meget energi, som der efterspørges i dag.Potentialet i vedvarende energiteknologier er ifølge IPCC en vigtig brik for at kunne skære ned påudledningen af drivhusgasser samtidig med at verdens stigende behov for energi dækkes.I rapporten “Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation” anslårIPCC, at vedvarende energi vil kunne dække 77 procent af det globale energibehov i år 2050–modca. 13 procent i 2008. Forudsætningen er, at der politisk banes vej for en fuld udnyttelse af potenti-alet i de grønne teknologier.Ifølge IPCC er de vigtigste erkendelser i rapporten bl.a.:På trods af finanskrisen steg andelen af VE i 2009. For vindkraftens vedkommende over 30procent, for solenergi over 50 procent.Vækstlandene står aktuelt for mere end 50 procent af verdens VE-kapaciteter.De fleste scenarier anslår, at VE i år 2050 vil bidrage mere til et lavt CO2-udslip end atom-kraft og fossile energiformer under inddragelse af CO2-lagring.Solenergiens andel af den globale forsyning ligger i dag på 1 %, men rummer potentiale til atblive en af hovedenergikilderne i 2050.Vindkraft står globalt for 2 procent, men kan have nået 20 procent i 2050.Geotermi kan komme til at stå for 3 procent af elforsyningen og 5 procent af varmeforsynin-gen.
3.3 Tekniske løsningerDe ni omtalte visioner har forskellige tidsrammer, forudsætninger, ambitionsniveauer mv. Allige-vel er der–ligesom i ACO 2010 - en række tydelige fællesnævnere i forhold til, hvilke teknologier,der skal satses på, for at sikre en markant reduktion af Danmarks drivhusgasemissioner.
3.3.1 EnergibesparelserNæsten alle visionerne fokuserer meget på energisystemet og valget af energikilder, men pegersamtidigt på, at omfattende energibesparelser hos slutbrugerne som en afgørende forudsætning foromfattende reduktioner af drivhusgasser frem mod 2050. Flere visioner peger også på, at teknolo-gierne til at gennemføre de nødvendige energibesparende tiltag i erhvervslivet og husholdningerneer til stede i dag. Udfordringen er at få tilstrækkeligt gang i de offentlige og private investeringer.I det omfang visionerne belyser mulige besparelser i virksomheder, husholdninger og transportsek-toren, er der enighed om, at besparelsesindsatsen - med den nuværende teknologi - især bør foku-sere på følgende elementer:Udskiftning af olie- og gasfyr med fjernvarme, varmepumper og solvarmeElbiler og–tog
46
Mere effektive elektriske apparaterStrammere krav i bygningsreglementetRenovering af eksisterende bygningerEnergioptimeret procesteknologi i industrien.
3.3.2 EnergikilderDer er også enighed om, at det resterende energibehov hovedsageligt skal dækkes med vedvarendeenergikilder. Oppositionen, DN, Greenpeace og WWF går efter 100 % vedvarende energi, mensKlimakommissionen, regeringen, Europa-Kommissionen og IPCC ikke er afvisende overfor even-tuelt at kombinere med CCS (Carbon Capture and Storage), særligt i starten af reduktionsperioden.Samtlige visioner med fokus på energisystemet peger dog på, at udbygningen med vedvarendeenergi skal styrkes hurtigst muligt, og at andelen af følgende energikilder skal øges markant, bl.a.gennem udbygning af fjernvarmesystemet, hvor det er samfundsøkonomisk optimalt:VindkraftBiomasseSolvarmeBiogasVarmepumper i fjernvarmesystemet.
Det er værd at bemærke, at der siden sidste år er der sket meget med forventningerne til solenergi-enspotentiale, hvilket bl.a. afspejler sig i IPCC‟s rapport, som ligefrem forventer, at solenergi glo-balt vil være den dominerende energikilde i 2050.
3.3.3 FleksibilitetAlle visionerne peger på, at en øget andel af vedvarende energi nødvendiggør en øget fleksibilitet ienergiforbruget samt i importen og eksporten af el. Det betyder, at forbruget i højere grad skal til-passes efter produktionen, og energisystemets lagringskapacitet skal øges. Det er et gennemgåendetema for alle visionerne, at vi får etableret et intelligent elnet, hvor husholdninger og industri spil-ler sammen med elsystemet. Ifølge nogle af visionerne, kan det i en overgangsperiode også væreaktuelt at opretholde forsyningssikkerheden med naturgas eller andre fossile brændsler som back-up. Der er tilsyneladende enighed om, at fleksibiliteten i energisystemet især skal øges ved hjælp af:Udbygning og tilpasning af transmissionsnettet til de øgede mængder vedvarende energiAnvendelse af ”overløbs-el” fra vindkraften i f.eks. elbiler, varmepumperog elpatroner til lag-ring af overskuds-el i fjernvarmeværkers akkumuleringstankeEl- og varmeforbrugende apparater og installationer skal udstyres med elektronik, der gør, atde automatisk kan tilpasse sig elproduktionen.
3.4 VirkemidlerDe ni visioner indeholder mange konkrete forslag til, hvilke virkemidler, der skal i spil for at mind-ske udledningerne af drivhusgasserne. Mange af disse virkemidler kan med fordel sættes i værkeller gennemføres inden 2020. Klimakommissionen forudsætter tilmed, at de fleste tiltag skal sæt-tes i gang i 2010-2015 for at få den ønskede effekt.
47
Helt afgørende er, at visionerne peger på, at omstilling til stort set 100 % fossilfri samfund på sigter en sund forretning. EU-Kommissionen, regeringen, Klimakommissionen, IPCC og Delucchi &Jacobson peger alle på, at omstillingen kan lade sig gøre, og at det ikke er dyrere end at lade stå til.Delucchi & Jacobson gør endda eksplicit opmærksom på, at forhindringerne er af politisk og socialart nærmere end af økonomisk og teknisk art.Da virkemidlerne i de enkelte rapporter er formuleret meget specifikt, er det svært at sammenligneog identificere fællesnævnere på tværs af visionerne. Men det antages, at der vil være bred tilslut-ning til følgende virkemidler:
3.4.1 Økonomiske incitamenterAfgifter og tilskud på energiområdet betragtes i alle visionerne som helt afgørende virkemidler. Detgælder bl.a.:Energiafgifter baseret på udledningen af CO2Afgiftsfritagelser eller tilskud til energirigtige valg som elbiler og varmepumper, herunder om-lægning af registreringsafgiftenØkonomiske ordninger, som fremmer industriens interesse i at investere i energibesparelser ogomlægningerForbrugerrettede incitamentsordninger i form af differentieret beskatning af boliger, lavtfor-rentede lån og offentlige tilskud til boligrenoveringSubsidier tilpasset til vedvarende energi, så der skabes plads hertil i varme og transport
3.4.2 Forskning og udviklingMange af visionerne peger også i år på, at en CO2-neutral energiforsyning kan realiseres ved hjælpaf allerede kendte teknologier. Men der udestår stadig et stort forsknings- og udviklingsarbejde iforhold til at markedsmodne disse teknologier samt gøre dem mere effektive og bæredygtige. Den-ne udvikling skal bl.a. sikres ved:En markant forøgelse af offentlige investeringer i energiforskningMidlerne skal bruges til forskning, udvikling og demonstration af vedvarende og effektive ener-giteknologier såsom intelligent styring, biobrændsler, vind, bølger, solceller, brændselsceller,byggematerialer, procesteknologi, lagringsteknologier, integration af elbiler på nettet, lavtem-peratur fjernvarme, mv.
3.4.3 PlanlægningEnergibesparelser og CO2-neutral energiforsyning bør indgå i planlægningen på alle niveauer:Et nationalt mål for energibesparelser på tværs af husholdninger og erhvervEn detaljeret plan for udbygning med vindkraft, solvarme og andre vedvarende energikilderKommuneplaner skal indeholde overvejelser om vedvarende energi og planernes konsekvenserfor transportenStrategi for udbredelsen af fjernaflæste elmålere og fleksible elprodukter.
48
3.4.4 ReguleringVi kan nå langt med økonomiske virkemidler og oplysning, men i visse tilfælde vil det mest effekti-ve være regulering. Det gælder f.eks. i forhold til:Yderligere stramning af bygningsreglementets krav om nye bygningers energieffektivitetSkærpede effektivitetskrav til elprodukter og byggekomponenterDet offentlige bør gå foran og stille særlige krav til offentlige bygningers energieffektivitet ogenergiforsyning.
3.4.5 OplysningDer er fortsat potentiale i at synliggøre energiforbruget bedre og styrke formidlingen af energispa-repotentialer. Det kan bl.a. ske ved:Efteruddannelse af byggeriets parterØget forbrugeroplysning om energirenovering, f.eks. gennem informationskampagnerSynliggørelse af bygningers energieffektivitet, f.eks. ved periodisk energisyn og bedre energi-mærkning.
KilderDanmarks Naturfredningsforening (2010): Fremtidens energiforsyning i DanmarkDansk Energi (2009), Power to the peopleDansk Fjernvarme (2008), Varmeplan DanmarkDelucchi, M. A. & Jacobson, M.Z (2011): Providing all Global Energy with Wind, Water and SolarPower. Artikel i: Energy Policy, volume 39, Issue 3, March 2011, Pages 1170-1190Ea Energianalyse og RisøDTU (2008), Danish Greenhouse Gas Reduction ScenariosEuropa-Kommissionen (2011): Roadmap 2050European Climate Foundation (2010), Roadmap 2050IDA (2009), Klimaplan 2050Ingeniøren, 10. maj 2011: FN's klimapanel: I 2050 kan vedvarende energi dække 77 procent af ver-dens forbrugGreenpeace (2010), Nedtrapning af CO2-udslippetGreenpeace International (2011): The Battle of the GridsInternational Energy Agency (2008), Energy Technology Perspectives 2008IPCC (2011):Special Report Renewable Energy SourcesKlimakommissionen (2010): Grøn EnergiOVE (2009), Vi har energien 2009
49
Regeringen (2011): Energistrategi 2050S, SF, SF og Enhl. (2010): Klimadanmark 2050–en energivisionSBi (2009), Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygningerTeknologirådet (2009), Future Energy Systems in EuropeWWF (2011): The Energy Report
50
4. Danmarks historiske emissioner4.1 Danmarks emissioner 1990-2009De officielle danske opgørelser af drivhusgasemissioner til atmosfæren udarbejdes af DanmarksMiljøundersøgelser og bliver rapporteret til EU og derfra tilFN‟s Klimasekretariat.Ifølge den seneste opgørelse til EU-Kommissionen, som blev offentliggjort den 15. marts 2011, ud-ledte Danmark 61 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2009 eller 59,9 mio. ton CO2e inklusiveoptag/udslip fra jorder og skovbrug (LULUCF; hvilket står forLand Use, Land Use Change, andForestry).90807060Affald50403020100-102000200120022003200420052006200720082009LandbrugOpløsningsmidlerIndustrielle processerEnergiLULUCF
Figur 4.1: Danmarks udledning af drivhusgasser i 2000-2009 fordelt på sektorer. Kilde: DMU (2011).
De relativt store udsving i emissionerne fra energi og transport fra år til år skyldes handel medelektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 2003 og 2006 eret resultat af stor eksport af elektricitet, mens den relativt lave emission i 2005 skyldes import afelektricitet. Faldet i 2008-2009 skyldes hovedsageligt den økonomiske krise.Produktionen af el og varme stod i 2009 for hovedparten af de danske emissioner i rapporterings-gruppen ”Energi”, menstransport var den næststørste kilde til emission af drivhusgasser. Herefterkom landbrug, industri, affald og opløsningsmidler. Fordelingen af drivhusgasemissioner var stortset den samme som i 2008. Fordelingen er ekskl. LULUCF, da disse både kan udlede og optagedrivhusgasser.
Mio ton CO2e/år
51
Affald2%
Opløsningsmidler0,2%Industrielle processer3%
Landbrug16%
Energi57%Transport22%
Figur 4.2: Fordelingen af drivhusgasemissioner i 2009. Kilde: DMU (2011).
908070CO2CH4N2OHFCerPFCerSF6Total (inkl. LULUCF)Total (ekskl. LULUCF)
Mio. ton CO2-ækv.
60504030201002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Figur 4.3: Danmarks drivhusgasemissioner fordelt på drivhusgasser. Kilde: DMU (2011).
CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2009 med 78,8 % af den nationale totale udledning,efterfulgt af N2O (lattergas) med 10, % og CH4 (metan)med 9,7 %, mens HFC‟er, PFC‟er og SF6
52
kun udgør 1,4 % af de totale emissioner. Set over perioden 1990-2009 så har disse procenter væretstigende for CO2 og F-gasser, nær konstant for CH4 og faldende for N2O.Samlet set havde Danmark en reduktion på 15,87 % i forhold til basisåret 1990, hvilket er væsent-ligt højere end reduktionen på 4,36 % i DMU‟s opgørelse fra 2010. Forskellen skyldes hovedsageligten genberegning af optag/udslip fra skovbruget, der medfører, at skov er gået fra en kilde på 133Gg CO2 i 2008 til et netto optag på -233 Gg CO2 i 2009.Emission i 2009 i forhold til 1990 (%)Energi og transportLandbrugIndustrielle processerAffald og spildevandOpløsningsmidlerArealanvendelse og skovbrugTotal
-7,19-22,43-21,15-0,38-25,43-135,44-15,87
Tabel 4.1.: Danmarks reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990. Kilde: DMU (2011).
4.2 Foreløbige opgørelser af emissioner i 2010I sin fremskrivning af Danmarks emissioner i 2010 fra april 2011 kommer Energistyrelsen frem tilet udslip på 62,5 mio. ton CO2-ækv., ekskl. emissioner/optag fra jorde og skove. Altså en lillefor-øgelsei forhold til udslippet på 61 mio. ton CO2-ækv. i 2009.I den foreløbige energistatistik for 2010 estimerer Energistyrelsen, at den faktiske emission afdrivhusgasser i 2010 var 61,2 mio. ton CO2-ækv., altså en stigning på 0,2 mio. ton. Korrigeret forklimaudsving og nettoeleksport var emissionen i 2010 59,2 mio. ton, hvilket er et fald på 2,3 mio.ton. De samlede emissioner er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2 fra energi-forbrug svarer til værdierne for 2009 som opgjort af Danmarks Miljøundersøgelser.Energistyrelsens foreløbige emissionsopgørelse for 2010 viser, at der fortsat er en klar sammen-hæng mellem den økonomiske vækst og udledningen af drivhusgasser i Danmark. Denne sammen-hæng, samt metoderne og forudsætningerne for Energistyrelsens, DMU‟s ogDe Økonomiske Rådsfremskrivninger diskuteres mere indgående i kapitel 5.Med fremskrivningens forudsætninger overopfyldes Kyoto-målsætningen med en margin på ca.0,8 mio. ton CO2-ækv. pr. år. I forhold til fremskrivningen fra april 2010 er de ikke-kvoteomfattede emissioner (både energi- og ikke-energirelaterede) faldet med gennemsnitligt ca.0,8 mio. ton pr. år, mens det ventede bidrag af kreditter fra sinks er faldet med ca. 0,1 mio. ton.Energistyrelsen understreger, at mankoopgørelsen er forbundet med en betydelig usikkerhed, somvedrører såvel generelle, økonomiske som tekniske forhold ved en fremskrivning. Dertil kommeren særlig usikkerhed vedr. effekten af sinks (LULUCF), som afhænger af de klimatiske forhold dekommende år.
53
Ifølge Energistyrelsens opgørelse vil den samlede danske udledning fra kvotesektoren og de ikke-kvoteomfattede sektorer være reduceret til 60,3 mio. ton i 2008-2012. Med den forventede reduk-tion med sinks (LULUCF) og de planlagte køb af kreditter, overopfyldes Kyotoforpligtelsen med enmargin på 0,8 mio. ton.Kyotoregnskab med besluttede tiltag (gennemsnitlige emissioner 2008-2012, mio. ton CO2-ækv. årligt)NAPIIFremskrivning Fremskrivningapril 2010april 2011Kyotomål54,854,854,8Tildelte kvoter (kvotesektoren)24,524,524,5Centralestimat for resterende statslige kvoter-0,5som kan anvendes til målopfyldelse*Forventede emissioner i de ikke-kvoteomfattede 36,836,635,8sektorerKreditter fra sinks (LULUCF)**-2,3-1,7-1,6Basisårskompensation ***-3,2-1,0-1,0Kreditter fra JI- og CDM-projekter ****-1,0-3,7-3,7Resterende manko ved besluttede tiltag0-0,6-0,8Tabel 4.2.: Kyoto regnskab med besluttede tiltag. NOTER: * Idet dette års fremskrivning ikke viser et behovfor anvendelse af statslige kvoter til målopfyldelse indgår dette ikke i 2011-fremskrivningen, ** DMU, ***Landekvoter tildelt Danmark som basisårskompensationunder EU’s byrdefordeling, **** 18,5 mio. ton iperioden 2008-2012. Kilde: Energistyrelsen (2011).
4.3 Danmarks klimabistandDe udviklede lande gav med Københavneraftalen fra COP15 et tilsagn om i perioden 2010-2012 atlevere 30 mia. USD i opstartsfinansiering til udviklingslandenes klimatilpasning, udledningsreduk-tioner, kapacitetsopbygning, teknologi og skov. Dette tilsagn blev bekræftet på klimatopmødet iCancun.EU har meldt ud, at medlemslandene samlet vil bidrage med 7,2 mia. euro i perioden 2010 - 2012.Heraf er det danske bidrag på 1,2 mia. kr, som kommer fra regeringens klimapulje. Klimapuljen erfordelt over de 3 år med hhv. 300 mio. kr. i 2010, 400 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i 2012.Fordeling af klimapuljens midler aftales hvert år mellem Udenrigsministeriet og Klima- og Ener-giministeriet og godkendes i regeringen. Der søges en balanceret fordeling mellem tilpasning ogreduktionsindsatser, hvor højst 50 % af midlerne vil gå til tilpasningsindsatser.I 2010 er midlerne primært fordelt via multilaterale kanaler med henblik på hurtig udmøntning.Den konkrete fordeling i forhold til indsatsområder er:161 mio. kr. til reduktioner–inkl. skov og vedvarende energi,118 mio. kr. til klimatilpasning og29 mio. kr. til tværgående indsatser samt opstart af en række bilaterale indsatser.
54
I forlængelse af regeringens principper for udmøntning af klimapuljen har man i 2011 prioriteretulandenes udvikling af reduktionsplaner og principper for måling, rapportering og verifikationheraf. Derudover har man prioriteret de mest udsatte ø-stater, engageret privatsektorens klimain-vesteringer og understøttet ulandenes muligheder for klimavenlig, grøn vækst, samt afsat midler tilat understøtte forhandlingsnære, nye principper og fora.Ifølge Finansudvalgets aktstykke 102 af 5. maj 2011 vil der under Klimapuljen i 2011 blive givetstøtte til tre multilaterale, tre bilaterale og enkelte tværgående indsatser for i alt 380 mio. kr. Der ertale om følgende tre nye multilaterale indsatser:1)Støtte til gruppen af små ø-stater blandt udviklingslandene (80 mio. kr.):Formålet er isamarbejde med østaternes egen organisation at fremme bæredygtig energiforsyning, så depå sigt står bedre rustet til klimaudfordringerne. Støtten vil blive kanaliseret gennem Ver-densbanken og UNDP som implementerende organisationer. Danmark vil være den førstebidragsyder til dette initiativ. Der er forventning om, at også andre lande vil bidrage.2)Støtte til Global Green Growth Institute (3GI) (90 mio. kr.):Er oprettet på initiativ af Syd-korea. Formålet er at støtte udviklingslandene med at udvikle omkostningseffektive reduk-tions- og tilpasningsstrategier, inkl. metoder til emissionsopgørelse (MRV). Endvidere støt-tes 3GIs generelle arbejde med udvikling af en ny model for grøn økonomisk vækst i udvik-lingslande, der integrerer fattigdomsreduktion og social udvikling med miljømæssig bære-dygtighed, forebyggelse af klimaændring og energisikkerhed. Instituttet er stadig under op-bygning og forventes fuldt etableret i løbet af 2011. Hovedsædet er i Seoul, og der planlæg-ges etableret fem regionalkontorer, heraf et i Danmark.3)Bidrag til en tysk iværksat international fond, Global Climate Partnership Fund (GCPF)(40 mio. kr.):Fonden skal mobilisere private midler til klimarelevante investeringer i ud-viklingslande hovedsageligt via lokale finansielle institutioner. Formålet er at fremme ved-varende energi og energieffektivisering særligt i små og mellemstore virksomheder. Fondenvil samtidig kunne yde faglig rådgivning til kapacitetsopbygning af de pågældende lokale in-stitutioner. Fonden finansieres gennem salg af aktier og obligationer. Den del af aktiekapi-talen, som erhverves af donorer, kan henregnes som udviklingsbistand. Disse aktier og ud-byttet herfra skal dække et eventuelt tab på fondens udlån og investeringer. Generelt gæl-der, at landekredsen under de multilaterale programmer både omfatter lande med et bety-deligt reduktionspotentiale og lande med behov for støtte til tilpasning til klimaændringer-ne. Klimafinansieringen vil dermed komme til at omfatte en bredere kreds af u-lande endnormalt for den danske bilaterale udviklingsbistand. Det vurderes, at reduktionsaktiviteterpå længere sigt også vil have en fattigdomsreducerende effekt.De bilaterale indsatser er en videreførelse af de pilotindsatser, der blev igangsat og finansieret afKlimapuljens midler i 2010 i Kenya, Maldiverne og Indonesien:1)Programmet i Kenya (50 mio. kr.):Udspringer af den nationale strategi for klimatilpas-ning, som især har fokus på den private sektor. Formålet med programmet er at fremmeinnovation og forretningsmuligheder inden for klimatilpasning og bæredygtig energi, ikkemindst i relation til de fødevareproducerende erhverv, herunder særligt landbrug. Det erformuleret og gennemføres i tæt tilknytning til de eksisterende dansk-støttede hhv. natur-ressource-program og privat sektorprogram under hensyn til fattigdomsbekæmpelse og li-gestilling.
55
2)Programmet i Indonesien (50 mio. kr.):Formålet er at bidrage til CO2 binding og biodiver-sitetsgenopbygning via et skov-rehabiliteringsprogram i et ca. 1000 km2 stort område i Ha-rapan på Sumatra. Harapan er den første rehabiliterings-koncession givet af de indonesiskemyndigheder, og programmet er dermed et pilotprojekt på en række områder. Det omfattergenetablering og beskyttelse af tropisk regnskov, økonomisk og social udvikling i lokalbe-folkningen, skovbevarelse herunder oprindelige folks rettigheder samt en forskningskom-ponent. Programmet gennemføres af en stor national NGO, Burung, som er én af regerin-gens rådgivere på skovrehabilitering og bæredygtig drift.3)Programmet i Maldiverne (50 mio. kr.):Programmet fokuserer på klimatilpasning underhensyn til de helt specielle forhold, som hersker i ø-staten. Det vil fokusere på katastrofebe-redskab, kystsikring og klimatilpasset infrastruktur samt naturressourcebeskyttelse, som vilvære målrettet bæredygtig anvendelse af de begrænsede naturressourcer, udvikling af mil-jøvenlige energikilder og beskyttelse og bedre udnyttelse af stærkt begrænsede vandres-sourcer. Programmet er udarbejdet i samarbejde med UNDP, som vil være ansvarlig forgennemførelsen sammen med nationale og lokale myndigheder.Endelig vil der tiltværgående indsatser blive ydet 20 mio. kr.,som omfatter støtte til forhand-lingsprocessen, civilsamfundsaktiviteter med fokus på oprindelige folk samt faglig rådgivning til atunderstøtte klimapuljeindsatser.
4.4 Udfordringer for DanmarkDanmarks historiske emissioner viser, at det bliver en meget stor udfordring for Danmark at opfyl-de den aftalte 2020-målsætning og ikke mindst den langsigtede reduktion, som er nødvendig, hvisvi skal bidrage til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader.Danmarks faktiske udledning i 2009 var på 59,9 mio. ton CO2e og dermed 5,1 ton højere end Kyo-to-målet på 54,8 mio. ton i 2008-2012. Disse skal indhentes ved hjælp af en tilsvarende større re-duktion i årene 2010-2012 eller gennem køb af kreditter.Udviklingen fra 2009-2010 viser, at der fortsat er en klar sammenhæng mellem den økonomiskevækst og udledningen af drivhusgasser. Set i lyset af den historiske udledning, er der således risikofor, at Danmark må købe sig til en større del af reduktionsforpligtelsen, hvis der kommer gang ivæksten igen.Hvis de vedtagne virkemidler i energiaftalen fra 2008 eller de foreslåede virkemidler i Energistra-tegi 2050 ikke får den ønskede effekt, er der således stadig risiko for, at Danmark skal hente overhalvdelen af reduktionsmålsætningen i den ikke-kvotebelagte sektor via køb af kreditter i udlandet.Dette må anses at være i strid med Kyotoprotokollen, da man ikke kan vide, hvad der sker i denkvotebelagte sektor. På sigt vil det desuden være en dårlig investering i forhold til det danske kli-maregnskab, da reduktioner i form af kreditter ikke giver nogen varig effekt på de danske udslip.Set i forhold til det langsigtede mål, er det derudover problematisk, at så stor en del af Danmarksreduktion sker gennem køb af kreditter i udlandet. Modsat f.eks. varige energibesparende foran-staltninger, har kreditterne nemlig ingen langsigtet værdi. De skal købes løbende, i det omfang,Danmark ikke opfylder sin målsætning med indenlandske foranstaltninger. Den omfattende brugaf kreditter kan derfor give økonomisk bagslag på længere sigt.
56
908070Mio. ton CO2-ækv./år
60504030
201001990199520002005201020152020202520302035204020452050
Udledning (inkl. LULUCF) og målÅr
2050-pathway
Figur 4.4: Danmarks faktiske emissioner frem til 2009 inkl. LULUCF efterfulgt af Kyotoprotokollens målfor 2010-2012samt EU’s 2020-målfor både den kvote og den ikke kvoteomfattede sektor sammenlignetmed den reduktionssti, som burde følges for at sikre opfyldelseaf EU’s langsigtede mål om en reduktion på80-95 % i 2050 i forhold til 1990 (2050-pathway). Kilde: CONCITO på grundlag af DMU (2011) og Energi-styrelsen (2011).
KilderDanmarks Miljøundersøgelser (2011). Denmarks National Inventory Report 2011, marts 2010.Energistyrelsen (2011). Danmarks Energifremskrivning, april 2011.Energistyrelsen (2011b). Foreløbig energistatistik 2010.Folketingets Finansudvalg. Aktstykke 102 af 5. maj 2011.Klima- og energiministeriets hjemmeside, kemin.dk.
57
5. Eksisterende fremskrivninger5.1 IndledningDe tre mest autoritative fremskrivninger i Danmark er fra henholdsvis Energistyrelsen (ENS),Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og De Økonomiske Råd (DØR), og alle understreger, at de-res fremskrivninger generelt er forbundet med store usikkerheder. Således afspejlede analyserne i2011 (for DØR i 2010) også vidt forskellige metoder og resultater. Mens Energistyrelsen fremskreven reduktion af drivhusgasserne i forhold til basisåret 2008/2005 på 9 % i 2020, nåede DØR fremtil en reduktion på 4,2 %. Energistyrelsen udtrykker dog i deres fremskrivning i 2011 noget størreusikkerhed om fremskrivningen end tidligere, og dermed også hvorvidt Kyotomålsætningen og2020 målsætningen kan nås. Derudover er der i 2011 lavet delvise fremskrivninger dels i regerin-gens energistrategi (Regeringen, 2011), og dels i Klimakommissionens dokumentationsrapport(Klimakommissionen 2010).De Økonomiske Råd har ikke i 2011 lavet en fokuseret selvstændig fremskrivning i 2011, men har ideres rapport (DØR, 2011) fokuseret på de økonomiske virkemidler og konsekvenser for at opfylde20-20 målene, med særlig fokus på den ikke-kvotebelagte sektor. De tal, de lægger til grund forfremskrivningerne, er deres analyse fra 2010.De helt afgørende elementer i fremskrivningerne er forventningerne til olieprisen, biomasseprisen,den økonomiske vækst og prisen på kvoter, idet variationer i disse har direkte og umiddelbar effektpå forbrugeradfærden, brændselsmidler i el og fjernvarmesektoren og dermed energiintensiteten.Dertil kommer den forskellige vurdering af de politiske tiltag, der allerede er besluttet, og som idette outlook bliver analyseret nærmere i kapitlerne 6-9. For alle fremskrivningerne gælder, at deikke har taget højde for de store prisstigninger på energi der har været det sidste halve år, og effek-ten af dette diskuteres i kapitel 10.Fremskrivningerne er alle generelt hovedopdelt i sektorerne energi (varme og elproduktion),transport (person og vare) og landbrug (inkl. skov og arealanvendelse).
5.2 Energistyrelsens fremskrivningEnergistyrelsen udgiver hvert år en foreløbig energistatistik for det forgangne år i marts måned,mens den endelige statistik udkommer i august måned. Denne historiske statistik ligger til grundfor både DMU‟s og DØR‟s fremskrivninger på energiområdet og beregningeraf Danmarks histori-ske CO2e-udslip.Energistyrelsen foretager imidlertid også deres egne fremskrivninger, der ligger til grund for rege-ringens og Folketingets arbejde på området. Det er planen, at disse fremskrivninger fra 2008 skaludgives årligt ultimo marts/primo april. Energistyrelsen er i sagens natur en del af den til enhvertid siddende regerings embedsapparat, og styrelsens fremskrivninger er således de mest benyttedei det politiske arbejde, herunder i regeringens kommunikation og de energipolitiske forhandlingermellem Folketingets partier. Den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen er fra april 2011.For så vidt angår de eksterne forudsætninger, har Energistyrelsen i deres fremskrivning foretagetfølgende metodiske valg:
58
Fremskrivningen af de makroøkonomiske vilkår og valutakurser følger regeringens 2020 plan,der skønner den gennemsnitlige årlige vækstrate til ca. 1,5 % efter 2015, og lidt over 2 % inden2015.Priserne på fossile brændsler baseres på de seneste fremskrivninger fra Det InternationaleEnergiagentur (IEA), der forudser en stigning i oliepriserne med en langsigtet pris på over 100USD per tønde råolie i 2020 og 155 USD per tønde i 2030 (2008 priser). Priserne på biomasseer fastlagt efter en særlig konsulentrapport, der har kigget på konsekvenserne af en større mar-kedsintroduktion af biomasse.Kvotepriserne er også fastsat efterIEA‟s fremskrivningerog sat til 213 kroner per ton fra 2015med en jævn stigning, jævnfør figur 5.2.
Figur 5.1: Forudsat udvikling i brændselspriser. Kilde: ENS 2011.
Hvad angår depolitiskeforudsætninger, bygger Energistyrelsens fremskrivning på det princip, atalle vedtagne politiske tiltag, hvortil der er besluttet tilhørende virkemidler i form af lovgivningeller andre initiativer, medregnes i fremskrivningen - uanset om virkemidlerne er trådt i kraftog/eller der måtte være metodisk usikkerhed om deres virkningsgrad. Til gengæld medtages ikkemålsætninger, hvor der endnu ikke er besluttet konkrete virkemidler eller initiativer. For eksempeler hverken det politiske mål om 20 % CO2-reduktion i den ikke kvotebelagte sektor i 2020 medta-get eller energistrategien for 2050, hvorimod Grøn Vækst, aftalen om grøn transportpolitik, skatte-reformen, forårspakken 2.0 og EU forordningen om personbilers udledning er medtaget.
59
Figur 5.2: Forudsat udvikling i kvotepriser. Kilde: ENS 2011.
5.2.1 EnergisektorenEnergisektoren producerer i denne sammenhæng varme og el til såvel private som erhverv og dæk-ker således kraft(varme)værker, gasværker, oliefyr, gaskedler, vedvarende energikilder, raffinade-rier mm.Et vigtigt element i forståelsen af sektoren er skelnen mellem bruttoenergiforbruget og nettoenergi-forbruget (det endelige energiforbrug). Bruttoenergiforbruget er større end nettoenergiforbruget,idet der ved f.eks. konvertering af energi til el sker et tab, ligesom der sker et tab ved udvinding afolie og gas, ved raffineringen og ved tab fra ledningsnet.Der kan således godt ske en reduktion i nettoudledningen af drivhusgasser selvom nettoenergifor-bruget hos slutbrugeren øges, hvis bruttoenergiforbruget ikke øges eller hvis energiproduktionenomlægges til en mere klimavenlig produktion. Omvendt fører et fald i nettoenergiforbruget hosslutbrugeren ikke nødvendigvis til en reduktion af udledningen af drivhusgasser. Det samlede kon-verteringstab i Danmark er 182 PJ, hvoraf ca. 48 PJ kommer fra udvinding og raffinering af olie oggas, ca. 35 PJ fra el og fjernvarmenettet og ca. 98 PJ direkte fra el og fjernvarmesektoren. 182 PJkan skønsmæssigt omsættes til 12,7 mio. ton CO2e for Danmark som gennemsnit.Samtidig ses en højere energieffektivitet ofte udhulet af et højere forbrug. F.eks. er det endeligeenergiforbrug til opvarmning af huse i Danmark relativt konstant over årene, hvor de reduktionerder følger af mere energieffektive huse, opvejes af, at husene per person bliver stadigt større. Og påtransportområdet udhules en større energieffektivitet ved en given biltype historisk helt eller del-vist af stadig flere og tungere biler og et større trafikarbejde.Inden for energisektoren benyttes tre grundmodeller til fremskrivningerne:
60
EMMA,der er en satellitmodel til den makroøkonomiske model ADAM. EMMA beregner erhver-venes og husholdningernes energiefterspørgsel på baggrund af bl.a. produktion, privatforbrug ogenergipriser.Ramses,der er udviklet i Energistyrelsen og beskriver produktionen af el og fjernvarme samt dennordiske elpris på baggrund af viden om de enkelte værkers karakteristika og brændselspriserne.Elmodel-boligbruges indirekte og beskriver husholdningernes elforbrug på basis af forskelligeapparaters udbredelse, effektivitet og brugstid. Modellen finansieres af Energinet.dk, Dansk Ener-gi, Center for Energibesparelser og Energistyrelsen.Disse modeller suppleres med en beregning af husholdningernes varmeforbrug for bedre at kunnehåndtere skift mellem opvarmningsformer og for at undgå fejlfortolkning af den historiske udvik-ling.Endelig indregnes som nævnt de politiske beslutninger, der er truffet i forhold til støtte og udbyg-ning af VE samt forbedringer af energieffektiviteten. Der er således indlagt 10,3 PJ årlige besparel-ser i 2009-fremskrivningen frem til 2011 for alle sektorer samlet, se tabel 5.1.
Tabel 5.1: Årlige energibesparelser indlagt i Energistyrelsens fremskrivning fra 2009.
Dette skal ses i lyset af, at de politiske målsætninger med de vedtagne virkemidler på dette områdeerfaringsmæssigt sjældent nås. En evaluering af energispareindsatsen fra 2008 viste således, atforventede besparelser på energiselskaber, initiativer via Elsparefonden og på energimærkning afbygninger reelt kun gav halvdelen af de forventede besparelser.
61
Hvad angår prisen på el, regner Energistyrelsen sig frem til en moderat stigning i elprisen fra 300kr. per MWh i 2011 til knap 400 kr. per MWh i 2025, se figur 5.3.
Figur 5.3: Forudsat udvikling i elpriser. Kilde: ENS 2011.
I prognoserne for bruttoenergiforbruget (inkl. transport) forventer Energistyrelsen en svag stigningfra godt 800 PJ i 2011 til 818 PJ i 2020 og 850 PJ i 2030, se figur 5.4. Prognosen ligger således 11PJ under målsætningen for 2020 (som er 829 PJ), der blev aftalt i Energiaftalen fra 2008. Som detfremgår af figuren har især den økonomiske krise bidraget til faldet i bruttoenergiforbruget.
Figur 5.4: Fremskrevet bruttoenergiforbrug. Kilde: ENS 2011.
62
Det endelige energiforbrug, nettoenergiforbruget, forventes inklusiv transport øget med 3 % fra2010 til 2020. Dette kan især henføres til en stigning i transportsektorens og erhvervenes energi-forbrug, medens husholdningernes forbrug forventes vedvarende at falde.
Figur 5.5: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer. Kilde: ENS 2010.
Fordelingen mellem de enkelte sektorer på det endelig energiforbrug fremgår af figur 5.5.Når bruttoenergiforbruget stiger, er det væsentligt at andelen af vedvarende energi stiger, hvis dennationale udledning af drivhusgasser som følge af energiforbrug skal falde.Politisk er det i Danmark med energiaftalen aftalt, at andelen af vedvarende energi i 2011 skal ud-gøre 20 % af bruttoenergiforbruget,og i EU‟s klima og energipakke skal Danmarks landeandel øgestil 30 % målt på nettoenergiforbruget i 2020.Energistyrelsen forventer at Danmark når 20,1 % i 2011 og ca. 27,9 % i 2020, jævnfør figur 5.6, dvs.at målsætningen nås i 2011, men ikke i 2020.For transportsektoren nås i fremskrivningen kun en VE andel på 6 % i 2020 mod en målsætning på10 %.
63
Figur 5.6: Andelen af vedvarende energi i DK. Kilde: ENS 2011.
5.2.2 TransportsektorenEnergistyrelsen tager for vejtransporten udgangspunkt i vurdering af fremtidens trafikarbejde ba-seret på DTU‟s efterspørgselsmodel, samt forventninger til udviklingen i energieffektiviteten. Detforudsættes, at personbiler i Danmark i gennemsnit vil opfylde målsætningen om maks. 130 gCO2/km (dette er et teoretisk normtal og ikke den reelle udledning) i 2015.For varebiler er vedtaget en EU-forordning, og det antages at denne vil give en CO2-reduktion på1,4 % i 2020 stigende til 4 % i 2030. Herudover medtages 0,4-2,8PJ/år fra initiativer som ”mereeffektiv køreteknik” og ”optimering af lastbilers aerodynamik”. Dertil regnes med 5,75 %biobrændstoffer i vejtransporten med en gradvis indfasning 2010-12.Biobrændstoffer antages at være CO2-neutrale i Energistyrelsens fremskrivning. I forhold til udvik-lingen i flytrafik følger fremskrivningen EU‟s landebaserede fremskrivninger.Figur 5.7 viser Energistyrelsens forventninger til energiforbruget i transportsektoren, og figur 5.8specifikt for vejtransporten, inkluderet følsomhedsanalyser for forskellige virkemidler og udviklin-gen af den økonomiske vækst.Igen ses markante fald i forbindelse med den økonomiske krise, og ellers et jævnt stigende energi-forbrug.
64
Figur 5.7: Udviklingen af energiforbruget i transportsektoren. Kilde: ENS 2011.
Figur 5.8: Udviklingen af energiforbruget vejtransporten i 2020 under forskellige forudsætninger. Kilde:ENS 2011.
65
5.2.3 Landbrug og skovUdledningen af andre drivhusgasser end CO2 er baseret på DMU‟s fremskrivning fra2010, hvorforventningen er et lille fald på landbrugets udledning af metan og lattergas. Der henvises til land-brugsafsnittet under DMU‟s fremskrivning.
5.2.4 Samlede drivhusgasudledningerPå denne baggrund–og med specifikke beregninger på affaldsområdet og i forhold til udvinding afolie og gas i Nordsøen–når Energistyrelsen til et samlet fald af udledningen af drivhusgasser på 14% fra 2009 til 2025, se figur 5.9. En del af reduktionen kommer dog af, at Danmark fremover gårfra at være nettoeksportør af el til nettoimportør.
Figur 5.9: Samlede emissioner. Kilde: ENS 2011.
En opdeling af udledningen på kvote (ETS) og ikke-kvote (NETS) emissioner fremgår af figur 5.11,og er relevant, da EU målet for en lineær reduktion på 20 % i 2020 er relateret til NETS.
66
Figur 5.10: Emissioner fordelt på kvote (ETS) og ikke kvote-omfattede (NETS) sektorer. Kilde: ENS 2011.
Med de nuværende initiativer vil Danmark ifølge Energistyrelsen–bl.a. som følge af den økonomi-ske krise–nå Kyoto målene for perioden 2008-12. Energistyrelsens beregninger fremgår af tabel5.2.
Tabel 5.2:DK’s Kyotoregnskab.Kilde: ENS 2011.
Reduktionen sker især i den ikke kvoteregulerede sektor, hvor nye opgørelser og regnemetoder påøvrige drivhusgasser har reduceret udledningen med 0,6 mio. t/år, medens faldet i bl.a. transport-sektoren som følge af den negative økonomiske vækst har reduceret udledningen med ca. 0,3 mio.t/år.Der er dog stadig betydelig usikkerhed i opgørelsen, bl.a. i relation til andelen af fossilt affald, regu-lering af kvælstoffet i landbrugssektoren, sinks i landbrugsjorder og lødigheden af de allerede kon-traherede kreditter. Det er derfor stadig ikke givet, at Kyotomålene kan nås. Specielt andelen af
67
plast i affald kan vise sig at være en væsentlig faktor, og Energistyrelsen skriver da også om dette,at der er en endog betydelig risiko for at emissionerne som følge af dette viser sig at være højereend antaget. Alene dette forhold kan medføre, at Danmark ikke kan opfylde Kyotomålene.Da affaldsforbrænding samtidig ikke er omfattet af kvotesektoren, er dette forhold også af væsent-lig betydning i forhold til målene for reduktioner i ikke-kvote sektoren.I forhold til 2020 målene er Danmark i fremskrivningen langt fra at nå målene om en 20 % reduk-tion i den ikke kvoteregulerede sektor. Fremskrivning og mål fremgår af figur 5.11.
Figur 5.11: Emissioner i forhold til 2020 målene. Kilde: ENS 2011.
I 2020 vil der være en manko på 3,9 mio. ton CO2e, svarende til en reduktion på 9 % i forhold til2005. Udledningerne er udspecificerede i tabel 5.3.
Tabel 5.3: Udledning i ikke-kvoteomfattede sektorer. Kilde: ENS 2011.
68
Som det fremgår, forventes langt den største relative reduktion at ske i husholdninger og erhverv,og kun i mindre omfang i transport og landbrug.I tabel 5.4 er vist ændringen i fordelingen fra ikke-kvotesektoren fra 2010 til 2011.
Tabel 5.4: Ændringer i ikke-kvote sektoren fra 2010 til 2011.
Heraf fremgår det, at især ændringer i opgørelsesmetoden for landbruget er vigtigt, og den mindreudledning er derfor ikke et udtryk for et reelt fald i udledningen.
5.2.5 Usikkerhedsvurderinger og parametervalgEnergistyrelsen anerkender, at fremskrivningerne er forbundet med store usikkerheder, og harderfor udført en række følsomhedsanalyser.På fremskrivninger af energiforbruget er de styrende parametre især den økonomiske vækst ogbrændselspriser på såvel fossile som biomassebaserede brændstoffer. Hertil kommer energibespa-relser og teknologiskift, som i praksis dog ofte vil være relaterede til brændselspriser inkl. afgif-ter/tilskud.Men også opgørelserne over hvorvidt de enkelte mål kan nås er forbundet med væsentlige usikker-heder:I tabel 5.5 er vist de usikkerheder der knytter sig til opgørelsen af mankoen i relation til Kyoto, ogsamlet må usikkerhederne vurderes så store, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt derikke burde arbejdes med en større manko end nu for at kunne nå de samlede målsætninger ved enstørre indsats i 2011 og 2012.
69
Tabel 5.5: Usikkerheder i forbindelse med mankoopgørelsen på Kyotoforpligtigelsen. Kilde: ENS, 2011.
70
For de EU-relaterede 2020 mål på ikke-kvote sektoren er i tabel 5.6 vist de usikkerheder Energisty-relsen finder mest væsentlige
Tabel 5.6: Usikkerheder i forbindelse med opgørelse af 2020 målene.
Igen skal det fremhæves, at ikke mindst plastandelen i affaldet udgør en særlig stor usikkerhed, dade nuværende anvendte værdier med ret stor sikkerhed synes forkerte og den beregnede udledningderfor for lille (0,5 mio. ton CO2e/år)
5.3 De Økonomiske Råds fremskrivningDe Økonomiske Råd (DØR) udgav i 2010 den anden årlige redegørelse til Det MiljøøkonomiskeRåd, der indeholdt fremskrivninger af både energiforbrug og udledning af drivhusgasser, og i 2011har de i deres afrapportering fokuseret på de økonomiske virkemidler og konsekvenser af at opfyl-de de EU fastsatte 2020 mål De Økonomiske Råd har deltagelse fra forskellige ministerier, menfungerer som uafhængige rådgivere og bidragsydere til den offentlige debat, hvorfor både metodeog resultater i fremskrivningerne adskiller sig en del fra regeringens.Da DØR i 2011 ikke har lavet en særskilt fremskrivning, men i stedet fokuserer på økonomiske vir-kemidler og konsekvenser for at nå målene ved forskellige tiltag–baseret på deres fremskrivningerfra 2010 - er det valgt her at kombinere de to rapporterFor så vidt angår de eksterne forudsætninger, foretog DØR i deres fremskrivning fra 2010 følgendemetodiske valg:Fremskrivningen af de makroøkonomiske vilkår følger ikke Finansministeriet, men er sat til engennemsnitlig årlig vækstrate på godt 1 % mellem 2010 og 2025.Priserne på brændsler baseres på fremskrivninger fra Det Internationale Energiagentur 2009,bortset fra olieprisen, hvor DØR lægger sig mellem IEA‟s Outlook 2007 og 2008 med en olie-71
pris på 100 USD per tønde i 2015 (2008 priser) stigende med 1 % om året frem mod 2025. Pri-serne på biobrændsler følger Energistyrelsens beregninger.CO2-kvotepriserne er forudsat at stige fra ca. 100 kr./t i 2009 (2006-priser) til 225 kr./ton i2013. CO2 afgiften på den ikke kvotebelagte sektor er 150kr./ton i 2010, og forudsættes sat op itakt med kvoteprisen, som fastlagt i den energipolitiske aftale.
Hvad angår de politiske forudsætninger, indregnede DØR–i modsætning til Energistyrelsen–ikke den energispareindsats, der foretages i forlængelse af de eksisterende energiforlig ud fra enimplicit antagelse om, at der gennemføres nye energipolitiske tiltag i de kommende år i samme taktog med samme effekt som i de seneste år. Dette giver anledning til et større energiforbrug, end kra-vene i Energispareindsatsen tilskriver. Endelig medregner DØR–på linje med Energistyrelsen -ikke politiske målsætninger, der ikke er gennemført lovgivning eller konkrete virkemidler for at nå.Generelt for DØR baserede de i udpræget grad deres fremskrivning på den historiske udvikling,hvorved den helt styrende faktor bliver den økonomiske vækst, energipriser og kvotepriser.Man kan dog, med reference til de stærk stigende energipriser tvivle på, om de fremskrivninger derer anvendt for energipriserne er realistiske, eller om de er sat for lavt.
5.3.1 Energisektoren (DØR 2010)DØR benytter sin egen model til at udregne energiefterspørgslen;DEMS(Demand of Energy Mo-del for SMEC), der er knyttet til De Økonomiske Råds makroøkonometriske model SMEC. Model-len beskriver energiefterspørgslen til transportformål, el og opvarmning i husholdningerne samtenergiforbrug i erhvervene (opdelt i kvote- hhv. ikke-kvoteomfattet del af økonomien). Modellen eraf samme type som Danmarks Statistiks og Energistyrelsens energiefterspørgselsmodel EMMA.Modellens parametre for priselasticiteter mv. er estimeret på baggrund af historiske data. I estima-tionen er det pålagt, at en stigning i aktiviteten på 1 %–alt andet lige–giver anledning til en stig-ning i energiefterspørgslen på 1 % på lang sigt (dvs. efterspørgselselasticiteten er 1). Datagrundla-get for energiforbrug er Danmarks Statistiks energibalancer (nationalregnskabet) for årene 1975-2008. For husholdningerne er efterspørgslen efter el, varme og benzin/diesel estimeret. “Aktivi-tetsvariablen” er antallet af biler for benzin/dieselforbruget,antal boligkvadratmeter for energifor-bruget til opvarmning og det private forbrug for elforbruget.Til fremskrivningen af energiforbruget i forsyningssektoren benyttes modellen Balmorel, der be-skriver el- og fjernvarmeproduktionen i Danmark og de omkringliggende lande. Balmorel regnerud fra et kriterium om, at energisektoren altid vil reagere økonomisk optimalt på givne markeds-vilkår, og er således i udpræget grad markedsdrevet i modsætning til Energistyrelsens Ramses mo-del, der i højere grad tager hensyn til inertien og lovkrav i sektoren.Anvendelsen af denne anderledes metode og forudsætninger giver også anderledes resultater. Så-ledes forventes husholdningernes energiforbrug af stige med cirka 8 % fra 2008 til 2025, ligeligtfordelt på el og varme. Energiforbruget i erhvervslivet skønnes at være på samme niveau som i dagfrem til 2025, mens energiforbruget til transport stiger markant. Samlet stiger efterspørgslen efterenergi derfor med 5,5 % fra 2008 til 2025. Til gengæld skønnes bruttoenergiforbruget at være no-genlunde uændret på grund af en fortsat effektivisering i el- og fjernvarmeproduktionen og dermedlavere konverteringstab. På denne baggrund forventes den relative elpris at blive omtrent uændretfrem til 2025. DØR‟s fremskrivning af det endeligeenergiforbrug fremgår af figur 5.12.
72
Figur 5.12:DØR’s fremskrivning af det endelige energiforbrug.Kilde: DØR 2010.
DØR forventer en massiv reduktion i forbruget af fossile brændsler i el og fjernvarmesektoren,samtidigt med at der sker en væsentlig udbygning af anvendelsen af vedvarende energi, se figur5.13.Denne udvikling er primært drevet af EU‟s kvotemarked, og forventningertil kvoteprisen.
Figur 5.13: DØRS forventning til anvendelsen af brændsler i el og fjernvarmesektoren. Kilde: DØR 2010.
73
For VE målene mener DØR, at disse akkurat opfyldes, dog meget afhængig af VE-tilskud, kvotepri-ser og biomassepriser.
5.3.2 Transportsektoren (DØR 2010)En stor del af stigningen i det endelige energiforbrug skyldes ifølge DØR øget efterspørgsel eftertransport, især fragt. DØR tager ligesom Energistyrelsen afsæt i den fremskrivning af transporten,der lå til grund for Infrastrukturkommissionens arbejde, men når alligevel til et noget andet resul-tat. DØR forudsætter, at persontransporten på vej vil være nogenlunde konstant som følge af flere,men mere effektive biler på vejene, mens omfanget af fragt vil stige med mindst samme niveau somden økonomiske vækst, som det har været set i de sidste år trods højere oliepriser. Resultatet bliveren nettostigning i energiforbruget til fragt på 20 PJ i perioden 2008-2025.
5.3.3 Landbrug og skov (DØR 2010)Udledningen af andre drivhusgasser end CO2 baserer DØR ifølge fremskrivningen ligesom Energi-styrelsen på DMU‟s fremskrivninger. I forhold til DMU‟s fremskrivning af landbrugets ikke energi-relaterede udledninger forudsættes dog en større udnyttelse af biogas, og dermed en yderligerereduktionpå 0,2 mio. ton CO2e i 2025. Der henvises til landbrugsafsnittet under DMU‟s frem-skrivning.
5.3.4 Samlede drivhusgasudledninger (DØR 2010)På baggrund af energifremskrivningerne og udviklingen på øvrige drivhusgasser forventer DØR enbetydelig reduktion i den samlede udledning af drivhusgasser. Fra 1990 til 2025 skønnes en reduk-tion på 25 % og i fremskrivningsperioden alene forventes et fald på 10 mio. ton CO2e, svarende til15 % i perioden 2008-2025. Reduktionen kommer altovervejende fra den kvoteregulerede sektor,medens reduktionen i den ikke-kvote regulerede sektor kun forventes at være 2,5 % i samme perio-de. Udledningen og fordelingen fremgår af figur 5.14.
Figur 5.14: DØR’s fremskrivninger på kvote/ikke kvote udledningen. Kilde: DØR 2010.
74
Stigningen i de ikke kvoteomfattede energirelaterede udledninger skyldes især transportsektoren,hvor udledningen fra øget brug af benzin og diesel forventes at være steget med 1 mio. ton CO2 i2025, indregnet effekten af 5,75 % biobrændstoffer med 100 % CO2-effekt fra 2013.DØR finder også, at Danmark–med indlæggelsen af effekterne fra den økonomiske krise–vil op-fylde Kyotoforpligtelserne i 2008-12, endda med lidt lavere kreditkøb i udlandet end de 23,5 mio.ton der er skønnet i den hidtidige statusopgørelse.Til gengæld forudser DØR et mere kronisk problem i forhold til at opfylde EU‟s målsætninger forden ikke kvotebelagte sektor i 2020. Den samlede udledning fra de ikke kvotebelagte sektorer ud-gjorde i 2005 37,8 mio. ton, der ifølge EU‟s målsætningskal falde med 20 % til 30 mio. ton i 2020.DØR‟s fremskrivninger forudser imidlertid kun et fald på 4 % i den samme periode. De 4 % dækkerover, at den energirelaterede CO2-udledning, der udgør knap 2/3 af den ikke kvoteomfattede ud-ledning, ventes at være omtrent uændret, idet forbruget af benzin og diesel forventes at stige, mensder forventes reduktioner fra andre kilder.Samlet set udestår der en manko på godt 6 mio. ton CO2e i den ikke kvotebelagte sektor i 2020.DØR‟s fremskrivning fremgår af tabel5.7.
Tabel 5.7:DØR’s forventninger på nøgletal frem til 2025.Kilde: DØR 2010.
5.3.5 Usikkerhedsvurderinger og parametervalgSom nævnt er DØR‟s fremskrivninger særligt afhængige af den økonomiske vækst, energipriserogkvotepriser. På figur 5.15 ses sammenhængen mellem BNP og elforbruget, og faldet i elforbrughænger tæt sammen med faldet i BNP.
75
Figur 5.15: Sammenhængen mellem BNP og elforbrug. 2000 = 100. Kilde: DØR 2010.
Ydermere opererer DØR i sin fremskrivning med en mindre afkobling mellem BNP og energifor-brug end Energistyrelsen, jævnfør figur 5.16.
Figur 5.16: Kobling mellem BNP og energiforbrug. Kilde: DØR 2010.
Forskellen i energieffektiviteten ligger dels i at Energistyrelsen har højere forventninger til energi-effektiviteten i transportsektoren, dels at Energistyrelsen forventer en stor årlig besparelseseffektpå 10,3 PJ (i 2009 fremskrivningen), der især er rettet mod husholdningerne.
76
DØR påpeger omvendt, at vejtransportens energiforbrug de seneste 15-20 år er steget med ca. 1,5% om året, og forventer at denne stigning fortsætter, om end i en lavere takt.Det er vigtigt at pointere, at udover væksten er DØR‟s beregninger stort set kun afhængige af toparametre, og det er kvoteprisen og tilskud til VE/Biomasseprisen, idet stort set hele reduktionensker i den kvotebelagte sektor. Hvis kvoteprisen derfor ikke udvikler sig som forudsat, vil udviklin-gen ændre sig markant. DØR antager, at en stigning på kvoteprisen på 100 kr./ton, på sigt vil hal-vere forbruget af fossile brændsler i el og fjernvarmesektoren, men hvis kvoteprisen ikke stiger somforventet, vil Danmark ikke nå målene om andelen af vedvarende energi i 2020. Da kvoteprisen påkortere sigt næppe vil stige uden en markant stigning i den økonomiske vækst, bliver man derforfanget i to forudsætninger der går imod hinanden.Det er i den sammenhæng væsentligt, at Energistyrelsen har nedjusteret sin forventning til kvote-prisen ganske dramatisk fra 2009 til 2010–fra 225 kr. i 2012 til 130 kr. i 2012. Implicit indebærerdette, at skulle Energistyrelsen få ret i sin kvotepris-prognose, så holder DØR‟s beregninger for såvidt angår den kvotebelagte sektor ikke.Sammenhængen mellem væksten og udledningen er i DØR‟s fremskrivninger især udtalt i trans-portsektoren–specielt for varetransporten–og her er størrelsen af den økonomiske vækst afgø-rende med en elasticitet på 1.En anden væsentlig parameter i DØR‟s fremskrivninger er prisen på biomasse, idet anvendelsen afdenne i DØR‟s beregninger er meget prisfølsom.Hvis tilskuddet til VE reduceres med 10øre/kWhvil der kun blive anvendt en ubetydelig andel af biomasse i forsyningssektoren. Forskellige scenari-er for tilskud til VE i el- og fjernvarmesektoren er vist på figur 5.17.
Figur 5.17: DØRs beregninger af andelen af vedvarende energi ved forskellige VE-tilskud. Kilde:DØR 2010.
Dermed har DØR en væsentlig højere prisfølsomhed for anvendelsen af biomasse end Energistyrel-sen.Derimod finder DØR det vanskeligt alene ved økonomiske virkemidler at reducere den manko på 6mio. ton CO2e der er frem til 2020 i den ikke kvotebelagte sektor. Selv ved en afgift på alle driv-husgasser på 1000 kr./t, mener DØR at mankoen kun vil falde til 3,5 mio. ton, se tabel 5.8.
77
Tabel 5.8: Energirelaterede udledning ved en højere CO2 afgift i den ikke kvote reguleret sektor. Kilde:DØR 2010.
Den prisfølsomhed, som DØR mener, er styrende i den kvoteregulerede sektor, er således ikke gæl-dende i den ikke kvoteregulerede sektor, hvilket givet skyldes, at ændringer i den ikke kvoteregule-rede sektor i højere grad fordrer adfærdsændringer, hvor den kvoteregulerede sektor derimod blotfordrer ændringer i valg af tilgængelige brændsler.
5.3.6 DØR 2011Som det fremgår, mener DØR i sin rapport fra 2010, at der vil være en manko på 6 mio. ton CO2e iden ikke kvotereguleret sektor i forhold til kravet om en reduktion på 20 %.I 2011 rapporten (DØR 2011) gennemgås de forskellige scenarier og virkemidler med henblik på ateliminere denne manko, og dermed opfylde målet.Generelt anbefaler DØR, at energiafgifterne ensrettes, således at de afspejler udledningen af driv-husgasser, og at der lægges afgifter på landbrugets udledninger, således at reduktionerne sker øko-nomisk optimalt.DØR‟s udgangspunkt for deres beregninger er vist i tabel 5.9,som igen er baseret på fremskrivnin-gen i 2010.DØRs generelle konklusion er, at med mindre mankoen fjernes ved køb af kvoter i udlandet, skalreduktionen ske indenlandsk via fiskale instrumenter, hvilket kræver betydelige ændringer i af-giftsstrukturer og -størrelser.
78
Tabel 5.9. Fremskrivning for udledning i 2020 i ikke-kvotesektoren uden supplerende tiltag. Kilde:DØR(2011)
5.4 Danmarks Miljøundersøgelsers fremskrivningDanmarks Miljøundersøgelser (DMU) har det overordnede ansvar for at indrapportere Danmarkshistoriske emissioneri forhold til forpligtelserne i Kyotoprotokollen, og DMU‟s fremskrivninger erderfor beregnet ud fra omtrent samme metoder som de historiske beregninger af udledning afdrivhusgasser, altså opgørelserne for de tidligere år. Fordelen ved at bruge samme opgørelsesme-tode er, at der kommer en jævn overgang mellem de historiske udledninger af drivhusgasser og deforventede udledninger for fremtiden.DMU afleverer sine historiske opgørelser til EU og FN i løbet af foråret for det forrige år. DMU‟sseneste fremskrivning er fra september 2010, og er således baseret på tal fra 2008 og 2009.DMU opdeler emissionerne efter fem hovedgrupper svarende til Kyotoafrapporteringen:Energi, Mobile kilder, Industri, Landbrug og Affald.For så vidt angår deeksterneforudsætninger, benytter DMU konsekvent de samme forudsætningersom Energistyrelsen. DMU‟s sidste fremskrivning fra 2010baserer sig på Energistyrelsens frem-skrivning fra 2009.Hvad angår depolitiskeforudsætninger, følger DMU også Energistyrelsens daværende fremskriv-ninger, dog ikke i forhold til landbrug og skovbrug, hvor DMU f.eks. ikke automatisk medtagerEnergistyrelsens beregnede effekter af Grøn Vækst.
79
Samlet set forventer DMU en udledning i 2008-2012 (benævnt‟2010‟)på godt 59,8 mio. ton CO2eog godt 53,9 mio. ton i 2030, et fald på ca. 10 %.
Figur 5.18. Danmarks udledning og forventede udvikling fordelt på sektorer. Kilde: DMU 2010.
5.4.1 EnergisektorenDMU opgør bl.a. udledningen fra stationære kilder og mobile kilder.Stationære kilder omfatter udledning fra stationære forbrændingsinstallationer som f.eks. kraft-værker, private olie- og gasanlæg i huse til opvarmning, industrielle installationer mm.Disse dækker i vidt omfang energisektoren, og her forventer DMU ret store reduktioner i udlednin-gen, primært fordi der skiftes brændselstyper fra kul, olie og gas til biomasse og affald på kraftvær-kerne.
Tabel 5.10. Udledning fra stationære kilder frem mod 2030. Kilde: DMU 2011.
80
Udledningen fra disse kilder er vist i tabel 5.10. Det fremgår, at den store reduktion forventes påkraftværkerne (Public power) med en reduktion på 6 mio. ton fra 2009 til 2020 og en reduktion fraindividuel opvarmning i husholdninger (Residential plants) på ca. 0,85 mio. ton CO2e.I de øvrige dele af de stationære kilder er udledningen relativ stabil, dog med en markant forøgelseaf udledningen fra olie/gasudvinding fra 2009 til 2020 (0,5 mio. ton CO2e).
5.4.2 TransportsektorenDMU forventer i sin fremskrivning, at udledningen fra transportsektoren stiger kraftigt, pga af etøget transportarbejde. DMU baserer sine beregninger på en model, der baserer sig på en europæiskberegningsmetodik (COPERT), som beregner energiforbruget under hensyntagen til den teknologi-ske udvikling i motorer og katalysatorer. De forventede trafiktal er bl.a. beregnet af bl.a. DTU tilbrug for Infrastrukturkommissionen.
Figur 5.19. Udviklingen i antallet af køretøjer for delt på motorer og typer. Kilde: DMU 2011.
Forventningen til antallet af køretøjer fordelt på typer og motortyper fremgår af figur 5.19Det fremgår, at der forventes en stigning af antallet af alle typer køretøjer, herunder ikke mindst forlastbiler og varevogne. I princippet kunne denne stigning imødekommes ved stadig mere energief-fektive motorer, men DMU forventer en stadig stigende udledning af drivhusgasser fra transport-sektoren, da forbedringen i energieffektivitet ikke på sigt kan følge med væksten i antallet af køre-tøjer og transportarbejdet.
81
Dette fremgår af tabel 5.11, hvor udledningen fra vejtrafikken forventes nogen lunde konstant fremmod 2020, hvorefter den vil være kraftigt stigende. Med forventningen til faldet i energisektorenpga. øget brug af biomasse, vil transportens andel af den samlede udledning derfor være stadigstørre.
Tabel 5.11. Udvikling i emission af drivhusgasser fra mobile kilder, herunder transportsektoren. Kilde:DMU 2010.
5.4.3 Landbrug og skovDMU laver sine egne fremskrivninger for landbrug og skovbrug, som til gengæld benyttes af Ener-gistyrelsen og De Økonomiske Råd (DØR) i deres fremskrivninger. For landbrug indgår fremskriv-ninger for antallet af husdyr. Sidstnævnte laves i samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscen-ter, Fødevareøkonomisk Institut, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøunder-søgelser. Dertil tillægges den teknologiske udvikling og politisk rammeregulering.Det DMU medtager i fremskrivningen er ammoniakhandlingsplanen, forventede forbedringer ifodereffektivitet, VMP III, EU‟s landbrugsreformog forventede emissionsbegrænsende teknologierder vil anvendes i fremtiden. Fremskrivningen er således betinget af en række løbende forbedrin-ger, men f.eks. er de forventede reduktioner i kvælstofudledningen siden fremskrivningen reduce-ret væsentligt med udskydelsen af en del af kvælstofreduktionsforpligtigelsen til 2027. DMU anfø-rer da også, at der ikke kan registreres en reduktion af udledningen fra 2003 til 2007, hvorfor deter tvivlsomt om de besluttede virkemidler er tilstrækkelige til at opfylde de forudsætninger DMUhar indlagt i fremskrivningen. DMU har dog i 2011 lavet detailberegningerne på lattergasemissio-nen fra udvaskningen af kvælstof, og fordelt denne på udvaskning til henholdsvis grundvand, vand-løb og hav. Disse beregninger vil give et ca. 20 % lavere udslip af lattergas fra udvaskningsdelen afkvælstoffet, men det må forventes at disse tal også skal bruges som udgangspunkt i basisåret, da enreduktion jo ellers alene vil være en rent regneteknisk størrelse. Dokumentationen for dette er dogendnu ikke godkendt, og medtages derfor ikke i denne ACO.DMU forventer at produktionen af slagtesvin vil blive øget fra 23,1 mil. stk. i 2007 til 26,5 mil. stk. i2020, hvorefter produktionen holdes konstant. Antallet af malkekøer vil reduceres fra 545000 stk.i 2007 til 457000 i 2020, hvorefter bestanden forventes konstant.Kvælstof udskillelsen fra den enkelte gris forventes at falde, medens udskillelsen fra den enkeltemalkeko forventes at stige, hvilket delvist udligner ændringerne i bestandene. Den forventede ud-ledning fra landbrugets kilder er vist i tabel 5.12.
82
Tabel 5.12: Udledning af drivhusgasser fra landbrugets sektorer, ekskl. udledningen fra LULUCF (f.eks.CO2 fra organiske jorder). Kilde: DMU 2010.
Som det fremgår forventes udledningen fra landbrugsaktiviteterne at være stort set konstant fremtil 2025, med en reduktion på ca. 0,5 mio. ton CO2e. Udskydelsen af kvælstofreduktionskravet vilreducere dette fald væsentligt. Til gengæld regnes kun med en fordobling af den del af husdyrgød-ningen, der bioforgasses, hvor regeringens energiplan lægger op til en mangedobling.I forbindelse med Klimakommissionens arbejde blev der udarbejdet en række baggrundsnotater,herunder en særskilt notat om landbrugets udledninger i fremtiden (Dalgaard et al., 2010).
Figur 5.20. Udledning fra landbrugssektoren i Klimakommissionens referencescenarie. Kilde: Dalgaard etal., 2010.
83
I dette opereres med et referenceforløb for udledningen fra landbruget i Danmark, hvor der ikkeindføres yderligere politiske tiltag i forhold til de allerede vedtaget. Udviklingen i udledningen afCO2e i dette scenarie fremgår af figur 5.20.Som det fremgår forventes i dette scenarie kun et beskedent fald fra 2005 til 2050, og faldet fra2005 til 2020 er på knap 1 mio. tonCO2e, altså samme størrelsesorden som DMU‟s prognose. Idette referencescenarie vil landbrugssektoren derfor ikke bidrage fuldt ud med den nødvendigereduktion i ikke-kvote sektoren.5.4.3.1 Fremskrivning i forhold til KyotoforpligtelsenMed hensyn til landbrugets udledning af metan og lattergas er det DMU‟s forventning, at det faldman har set fra basisåret og frem til 2005 fra 13,0 mio. ton til 10,0 mio. ton vil fortsætte om end istærkt nedsat tempo. Således har landbruget for så vidt angår Kyotoforpligtelsen isoleret set allere-de overopfyldt, hvilket kommer resten af samfundet til gode.Tilvalget af Kyotoprotokollens artikel 3.4 har man hidtil i den nationale allokeringsplan (Danmarksplan for hvordan man agter at nå 21 % reduktionsmålet i hvert af årene 2008-12) forventet kunnebidrage med 2 mio. ton CO2e pr. år svarende til 3 % af den danske udledning af drivhusgasser ibasisåret eller 14 % af Danmarks reduktionsforpligtelse.I forhold til nettooptag af kulstof i skove plantet før 1990 må der dog højst medregnes 0,183 mio.ton/år jf. tidligere. Da man hidtil har antaget, at der sker en betragtelig nettotilvækst i de danskeskove, er de gamle skove fra før 1990 blevet medregnet fuldt ud med en CO2-binding på 0,183 mio.ton/år.Tal fra Skov & Landskab (2009) viser imidlertid, at der reelt vil ske et nettobidrag fra de gamleskove til CO2-emission primært fordi skovarealet i basisåret 1990 var underestimeret og at træ-sammensætningen i perioden 2008-12 har en alder, der gør, at der vil ske en nettoemission fra deneksisterende skov, idet denne vil blive fældet som følge af almindelig skovdrift i perioden. Bidrageter derfor ændret fra et nettooptag på 0,183 mio. ton til en nettoemission på 0,183 mio. ton årligt–altså en samlet forskel på 0,366 mio. ton årligt.Effekten at kulstofoptag i skov plantet efter 1990 inkluderet i den nationale allokeringsplan er ba-seret på en forventning om en fortsættelse af den årlige skovrejsning i perioden 1990-2003. Derhar imidlertid været en reduceret skovrejsning siden den anden nationale allokeringsplan (NAPII) i2007, hvilket i kombination med skovrydning i en række områder betyder, at det samlede kulstof-optag i skov plantet efter 1990 vurderes at skulle reduceres til 0,13 mio. ton/år.For så vidt angår kulstofoptag i jorde og kalk/hegn/vådområder, blev der i NAPII indregnet et bi-drag på -1,82 mio. ton/år. Effekten beregnes som nævnt tidligere efter et netto-netto princip, hvorreduktionen af drivhusgasser beregnes som nettokulstoflagringen i perioden 2008-12, fratrukketnettokulstoflagringen i referenceåret 1990. Der var i 1990 en nettoudledning af kulstof. På trods afen nettoudledning i perioden 2008-12 kan der derfor godt opnås en reduktion i udledningen i Kyo-toregnskabet. Dette skyldes, at det er forskellen til udledningen i år 1990, der er gældende. I perio-den 1991-2007 har netto-nettooptaget svinget mellem 0,6 og 2,1 mio. t/år med et gennemsnitligtnetto-nettooptag på omkring 1,5 mio. t/år. Bidraget til reduktionsforpligtelsen afhænger primært afdet årlige høstudbytte, temperaturen og af anvendelsen af jorden. Efter at have vurderet de forelig-gende data har DMU skønnet effekten af akkumulering af kulstof i jorder og
84
kalk/hegn/vådområder, nettooptag fra nye skove og nettoafgivelse fra gamle skove til omkring 1,7mio. ton/år i 2008-2012. Dog fortsat med betydelig usikkerhed jf. Energistyrelsens fremskrivning2010. Dette er 0,6 mio. ton/år lavere end forudsat i den nationale allokeringsplan II.5.4.3.2 Fremskrivning i forhold til 2020 målet om 20 % reduktionMed hensyn til forpligtelsen frem mod 2020 forventer DMU et fald fra 2005 til 2020 fra 10,0 mio.ton til 9,36 mio. ton CO2e–eller 6,5 %. Dette fald tilskrives yderligere effektivitet i udnyttelsen afhusdyr- og handelsgødning samt den antagelse, at antallet af kvæg i Danmark ikke stiger. Energi-styrelsen tillægger aftalen om Grøn Vækst en yderligere reduktion, som i den Klimapolitiske rede-gørelse fra april 2010 er sat til 0,8 mio. ton om året. De Økonomiske Råd når derimod frem til, atden forøgede strukturudvikling som Grøn Vækst også indebærer gennem liberalisering af land-brugslovgivningen netto vil føre frem til en øget udledning på 0,7 mio. ton om året.Som nævnt tæller arealanvendelsen ikke med i forhold til 2020-målet. Ikke desto mindre har Skovog Landskab (2009) regnet på en fremskrivning og kommer frem til at der vil ske en lille stigning iden samlede kulstofmængde på ca. 3 % i skovene i perioden 2005-2020, dækkende over et margi-nalt fald i de gamle skove og en lidt mindre marginal stigning i de nye skove. Med hensyn til land-brugets ændrede arealanvendelse forventer DØR, at der vil ske en yderligere nettobinding af CO2årligt svarende til 0,3 mio. ton på grund af Grøn Vækst, primært som følge af flere efterafgrøder ogudlæg af vådområder.5.4.3.3 Sammenfatning af fremskrivninger for landbrug og arealanvendelseKyotoforpligtelsenLandbrugEU’s Klima og energipakke
Mål: reduktion på 21 % i alle sektorer i Mål: 20 % reduktion i de ikke-forhold til basisåret.kvotebelagte sektorer i 2020 i forhold til2005.Fremskrivning: Landbruget leverer et Fremskrivning: 2005 niveauet på 10 mio.fald fra 13,0 mio. ton/år til 9,9 mio. ton/år i 2020 vil ændres til:ton/år, svarende til 24 %9,4 mio. ton/år (DMU)8,6 mio. ton/år (regeringen)10,1 mio. ton(år (DØR)
Arealanvendelse
Mål: reduktion på 21 % i alle sektorer i Mål: ingen.forhold til basisåret. Arealanvendelsetæller med.Fremskrivning: Bidrager med en netto-binding på 1,7 mio. ton/år i hvert af åre-ne 2008-2012 i forhold til basisåret. Det-te er 0,6 mio. ton/år mindre end antageti NAPII.Fremskrivning: For skovbruget vil der skeen stigning i kulstofmængden i periodenfra 2005 til 2020, svarende til 12,6 mio.ton eller ca. 3 % eller ca. 0,8 mio. ton omåret (Skov & Landskab 2009). For land-brugets arealanvendelse vil der ske enyderligere nettobinding på 0,3 mio.ton/år (De Økonomiske Råd).
Tabel 5.13: Mål og fremskrivninger for landbrug og arealanvendelse i forhold til Kyotoforpligtelsen ogEU’s Klima-og energipakke.
85
Ud fra fremskrivningerne og de forbehold DMU selv anfører over for effekten af de besluttede vir-kemidler er en samlet reduktion af udledningen fra landbrugssektoren tvivlsom, og landbruget vilunder ingen omstændigheder bidrage til reduktion af udledningen i ikke-kvotesektoren på et ni-veau der opfylder kravet om 20 % reduktion.
5.5 OpsummeringEn samlet opsummering af resultater og forudsætninger fremgår af tabel 5.14:Energistyrelsen60,324,535,854,821,233,613,511,2 (inkl. energi)3,32,41,6 %100300/400105/21366081827,9 %DØR61,124,536,653,116,936,214,710,15,62,71,0 %104204(2008)/207100 (2009)/225(2013)66680032,4 %DMU59,84
Udledning 2008-2012Kvotereguleret sektorIkke kvoteregulerede sektorerUdledning 2020Kvotereguleret sektorIkke kvoteregulerede sektorerTransportsektorLandbrugssektorEnergi–erhvervEnergi - husholdningerForudsætningerØkonomisk vækst om åretPris på olie USD/tønde i 2020Pris på el kr./MWh 2010/2020Pris på kvoter kr./ton 2010/2020Endeligt energiforbrug i 2020 i PJBruttoenergiforbrug i 2020 i PJAndel af VE i endeligt forbrug 2020
55,5
13,29,4
1,9 %250/450220/22966484628 %
Tabel 5.14: Opsummering af de enkelte fremskrivningers forudsætninger og resultater.
Som det fremgår, er der endog betydelige forskelle på de anvendte metoder og resultater i hen-holdsvis den kvotebelagte og ikke kvotebelagte sektor, selvom de samlede tal fremstår forholdsvisens. De store forskelle fører naturligt til to konklusioner:Når man skal forsøge at vurdere Danmarks sandsynlighed for at nå de klimapolitiske mål-sætninger, synes det eneste fagligt forsvarlige at være at arbejde med en række forskelligescenarier for henholdsvis vækst, energipriser og kvotepriser for at kunne vurdere følsomhe-den i analyserne–og dermed den politiske risiko for ikke at leve op til målsætningerne.Hvad angår de politiske virkemidler, der allerede er vedtaget, synes der at være stort behovfor en betydelig mere indgående analyse af sandsynligheden for, at virkemidlerne vil føre tilde ønskede reduktioner, baseret på blandt andet historiske erfaringer.Skal vi være sikre på at nå Kyotomålene må der laves en vurdering af, hvor sandsynlige usikkerhe-derne er, så man kan vedtage tiltag, der tager højde for dette. Dette haster naturligvis, da der kun er2011 og 2012 tilbage at justere på.
86
For EU‟s 2020 mål bør fokus især rettes mod ikke-kvotesektoren, da kvotemarkedet med denkommende revision må formodes at regulere resten. Netop på ikke-kvote sektoren har Danmark enhelt særlig udfordring, da vi dels er langt fra målet og dels ikke har vedtaget endsige diskuteret vir-kemidler, der kan bringe Danmark på rette spor og i mål på dette område. Det er nødvendigt medlangt mere ambitiøse mål for landbrugs og transportsektoren, med mindre man vil nøjes med–ommuligt - at købe sig til reduktioner i andre lande.
KilderDe Økonomiske Råd: Økonomi og Miljø 2010, De Økonomiske Råds Sekretariat, marts 2010.De Økonomiske Råd: Økonomi og Miljø 2011, De Økonomiske Råds Sekretariat, marts 2011.Energistyrelsen, 2010: Danmarks Energifremskrivning, april 2010.Energistyrelsen, 2011: Danmarks Energifremskrivning, april 2011.Danmarks Miljøundersøgelser, 2010: Projection of greenhouse gas emissions 2009 to 2030, NERITechnical Report No. 793, September 2010.
87
6. Efterspørgsel af el og varme6.1 IndledningSiden udgivelsen af Annual Climate Outlook 2010 er der ikke blevet vedtaget nogen nye politiskeinitiativer af betydning på dette område, bortset fra stramningen af bygningsreglementet for nyebygninger. Elforbruget er alligevel faldet, også mere end den økonomiske krise umiddelbart kanforklare. Dette kan bl.a. skyldes energiselskabernes indsats for besparelser i erhvervslivet, menogså at de mange informationsindsatser langsomt begynder at slå igennem.Det danske energiforbrug (ekskl. transport) styres hovedsageligt af efterspørgslen efter varme og eltil danske virksomheder og husholdninger (nettoenergiforbrug). Oveni dette kommer konverte-ringstab ved produktion af elektricitet, udvinding af olie og gas, raffinering samt energitab fra led-ningsnettet, der sammen med nettoenergiforbruget udgør bruttoenergiforbruget.Energistyrelsens fremskrivninger af energiforbruget fra april 2011 forudser, at erhvervslivets netto-energiforbrug med de nuværende virkemidler vil stige fra 229 PJ i 2010 til 256 PJ i 2030, menshusholdningernes energiforbrug vil falde fra 196 PJ i 2010 til 176 PJ i 2030.Det samlede nettoenergiforbrug ventes således at stige med 10 PJ. Omvendt forudså De Økonomi-ske Råd (DØR) i 2010, at energiforbruget i erhvervslivet vil være på niveau med i dag frem til 2025,mens husholdningernes energiforbrug ville stige ca. 15 PJ i perioden 2008 til 2025. Forskellen idisse to fremskrivninger skyldes især forskellige forventninger til energieffektiviteten i husholdnin-gernes energiforbrug, men også forskellige fremskrivninger af vækstraten, brændselsprisen og kvo-teprisen.50045040035030025020015010050020102015202020252030
PJ
HusholdningerServicevirksomhederProduktionserhverv
Figur 6.1. Forventet endeligt energiforbrug i husholdninger, servicevirksomheder og produktionserhverv i2010-2030. Kilde: Energistyrelsens Energifremskrivning 2011.
88
Energistyrelsen forudser et betydeligt fald i de første år af fremskrivningerne, men efterhåndensom den økonomiske vækst igen tiltager, forventes også energiforbruget at stige.Ændringer i erhvervsstrukturen fra landbrug og industri til flere serviceerhverv har givet anledningtil lavere energiforbrug pr. produceret enhed over tid, og denne tendens fortsætter i begge frem-skrivninger.Energistyrelsen understreger, at der på grund af finanskrisen er skærpet usikkerhed forbundet medfremskrivning af udviklingen i energiforbruget. Finanskrisen har betydet stor usikkerhed om denrealøkonomiske udvikling, herunder i forhold til forskydninger mellem sektorer, ligesom krisenmeget vel kan påvirke forholdet mellem økonomisk aktivitet og energiforbrug i de forskellige sekto-rer og for forskellige energityper.Det er samtidig værd at bemærke, at udviklingen i energiforbruget er ganske afhængigt af udviklin-gen i fremstillingserhvervene, som har oplevet en væsentlig nedgang i produktionsværdierne.
6.1.1 Historisk udviklingSammenlignet med Danmarks økonomi, der siden 1990 er vokset med 35% kan det samlede ener-giforbrug i husholdninger og erhverv betragtes som værende stort set konstant. På grund af denøkonomiske krise, var der dog et tydeligt knæk i kurven for både produktions, handels- og service-erhverv og husholdninger i 2009.
250 000
200 000
Direkte energiindhold, TJ
150 000ProduktionserhvervHandels- og serviceerhverv100 000Husholdninger
50 000
-1990199520002005200720082009
Figur 6.2: Endeligt energiforbrug i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv og husholdninger1990-2009, klimakorrigeret. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2009.
89
Energiforbrug i produktionserhverv180160140FjernvarmeElVedvarende energi m.m.Kul og koksNaturgasOlie
Energiforbrug, PJ
1201008060402002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Figur 6.3. Endeligt energiforbrug i produktionserhvervene i 2000-2009 i PJ, klimakorrigeret. Kilde: Ener-gistyrelsens Energistatistik 2009.
Produktionserhvervenes samlede energiforbrug er–med 2006 som undtagelsen–faldet siden2000, og det faldt markant i forbindelse med den økonomiske krise i 2009. Faldet i de senere årkan ikke alene tilskrives den økonomiske krise, men også at energiselskabernes spareindsats harhaft en effekt.
Energiforbrug i handels- og serviceerhverv10090
Endeligt energiforbrug, PJ
807060504030201002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009FjernvarmeElVedvarende energi m.m.Kul, koks og bygasNaturgasOlie
Figur 6.4. Endeligt energiforbrug i handels- og serviceerhverv 2000-2009 i PJ, klimakorrigeret. Kilde:Energistyrelsens Energistatistik 2009.
90
Handels- og serviceerhvervenes energiforbrug er steget betydeligt siden 2000, men dog faldet si-den 2006. Ifølge Klimakommissionen (2010) anvendes knap 50 pct. af det handels- og serviceer-hvervenes endelige energiforbrug til rumopvarmning, og knap 50 pct. er elforbrug til apparater,belysning, ventilation mv. Brændselsforbruget til procesformål udgør kun ca. 3 pct. af energifor-bruget. Potentialet for reduktion af energiforbruget til rumopvarmning inden for handel og serviceer relativt af mindst samme størrelsesorden som for øvrige eksisterende bygninger Der er såledesstore rentable muligheder for at reducere forbruget yderligere.
Energiforbrug i husholdningerneEndeligt energiforbrug, PJ2502001501005002000200120022003200420052006200720082009BygasFjernvarmeElVedvarende energiKul og koksNaturgasOlie
Figur 6.5. Endeligt energiforbrug i husholdningerne i 2000-2009 i PJ, klimakorrigeret. Kilde: Energisty-relsens Energistatistik 2009.
Husholdningernes samlede energiforbrug er steget siden 2000, dog med et lille fald i 2009, somkan relateres til den økonomiske krise. Ser man på udviklingen i elforbruget i erhverv og hushold-ninger de sidste 10 år, har produktionserhvervenes elforbrug været faldende siden 2005, menshandels- og serviceerhvervenes elforbrug har været svagt stigende frem til 2008. Husholdninger-nes elforbrug har været svagt stigende frem til 2006 for derefter at falde en smule. Samlet set erelforbruget for alle tre sektorer steget fra 108 PJ i 2000 til 110 PJ i 2008 for derefter og falde til 104PJ i 2009, jf. figur 6.6.
Elforbrug4540353025201510502000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Figur 6.6. Endeligt elforbrug i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv og husholdninger i 2000-2009. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2009.
Endeligt elforbrug, PJ
FremstillingsvirksomhedHandels -og serviceerhvervHusholdninger
91
6.2 Erhvervslivets fremtidige energiefterspørgselI kapitel 3 har vi gennemgået en række bud på, hvad der skal til for at nå et fossilfrit og CO2-neutralt samfund frem mod 2050. Formålet med denne fremskrivning af erhvervslivets energief-terspørgsel er dels at give et realistisk bud på den danske energisektors CO2-udledning frem mod2020, dels at frembringe et analytisk grundlag for senere at kunne udpege de mest effektive virke-midler for at begrænse erhvervslivets efterspørgsel af energi med den samme produktion.Erhvervenes energiefterspørgsel bestemmes af følgende to overordnede indikatorer:#1 Udvikling i erhvervsaktivitet#2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitetDisse to indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste indikatorer for er-hvervsaktiviteten er:#1a Økonomisk vækst#1b Den sektormæssige fordeling af den økonomiske vækstDe vigtigste indikatorer for erhvervslivets energieffektivitet er:#2a Energipris#2b Udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi (herunder støtte og investering)#2c Klimainnovation i danske virksomheder#2d Viden om energisparepotentiale (herunder information og rådgivning)
#1 Udvikling i erhvervsaktivitet#1a Økonomisk vækst6420-2-4-6-8-102000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.Figur 6.7: Økonomisk vækst i faste 2000-priser versus vækst i erhvervslivets samlede energiforbrug. Kilde:CONCITO på basis af Energistatistikken.Vækst i BNPErhvervslivets energiforbrug
92
Set i forhold til udviklingen siden 2000, er der ikke nogen parallelitet mellem den økonomiskevækst og udviklingen i energiforbruget. Danmark har i perioden haft en klar afkobling mellemøkonomisk vækst og energiforbrug i erhvervslivet. Dette skyldes i vid udstrækning en fortsat ud-flytning af produktionserhverv, og en større rolle til handels- og serviceerhverv i den danske øko-nomi. Dette belyses nærmere under indikator #1b.I perioden 2000-2009 havde Danmark en økonomisk vækst på gennemsnitligt 0,85 % om året,mens erhvervslivets samlede energiforbrug faldt med gennemsnitligt 1,3 % om året.Siden 2007 er energiforbruget faldet uanset om der har været økonomisk vækst eller ej, og i krise-året 2009 faldt energiforbruget med hele 8,1 % i forhold til året før. Samlet set har der i periodenværet en afkobling mellem den økonomiske vækst og energiforbruget i erhvervslivet, men det kandog konstateres, at energiforbruget altid falder betydeligt i år med negativ økonomisk vækst, og detfalder betydeligt mere end faldet i BNP. Dette var også tilfældet i 1993, hvor Danmarks BNP faldtmed knap 1 % og energiforbruget faldt med næsten 2 %.På grundlag af den samlede udvikling i 2000-2009 antages det i denne fremskrivning, at den øko-nomiske vækst alene fortsat vil påvirke erhvervslivets samlede energiforbrug med en faktor 0,1.#1b Den sektormæssige fordeling af den økonomiske vækstDet lille fald i erhvervslivets energiforbrug i 2000-2009 kan dels tilskrives den økonomiske krise,men i høj grad også den strukturelle udvikling. Serviceerhverv er generelt mindre energiintensiveend produktionsvirksomheder, men servicevirksomhedernes stigende andel af erhvervsaktivitetenbetyder, at de i dag står for den største stigning i erhvervslivets energiforbrug.Den samlede økonomiske vækst i 2000-2009 var på 8,5 %. I samme periode steg serviceerhverve-nes samlede energiforbrug med 3,6 %, mens produktionserhvervenes energiforbrug faldt med hele22 %. Ser man bort fra kriseåret 2009, steg serviceerhvervenes energiforbrug med 7 % fra 2000-2008, mens produktionserhvervenes energiforbrug faldt med 11,1 % i samme periode. Set over heleperioden har energiforbruget i serviceerhvervene en tendens til at følge den økonomiske vækst,mens energiforbrug i produktionserhvervene nu helt er afkoblet fra den økonomiske vækst.6420-2-4-6-8-10-122000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.Figur 6.8: Økonomisk vækst i faste 2000-priser vs. energiforbrug i handels- og serviceerhverv, klimakor-rigeret PJ. Kilde: CONCITO på basis af Energistatistikken og Danmarks Statistik.ProduktionserhvervenesenergiforbrugServiceerhvervenes energiforbrugVækst i BNP
93
Det Økonomiske Råd forventer i sin fremskrivning fra 2010, at bruttoværditilvæksten i de forskel-lige erhverv vil udvikle sig som følger:1990-20082,00,60,11,63,02009-20251,20,21,20,12,0
BNPLandbrugByggeriIndustriService
Tabel 6.1: Forventet vækst i BNP samt bruttoværditilvækst pr. år fordelt på erhvervssektorer. Kilde: DeØkonomiske Råd (2010).
Det Økonomiske Råds seneste fremskrivning fra efteråret 2010 samt miljørapporten fra foråret2011 indeholder ikke en ny sektoropdelt fremskrivning af væksten, men har en lidt højere forvent-ning til den samlede vækst, nemlig en årlig vækst på mellem 1,7 og 1,4 % i perioden 2010-2020.I ACO 2010 redegjorde vi for strukturudviklingens betydning for energiforbruget siden 1990 samtDet Økonomiske Råds fremskrivning af energiforbruget fordelt på sektorer. På grundlag heraf an-tog vi, at strukturudviklingen i de nærmeste år vil tiltage i styrke, og serviceerhvervenes andel aferhvervsaktiviteterne frem mod 2020 vil stige mere end den har gjort de seneste 20 år.Ifølge udviklingen i den sektoropdelte bruttoværditilvækst, hvor handel, hotel og restauration stårfor den største vækst, ser det ud til at holde stik.350000300000Landbrug, fiskeri ogråstofudvindingIndustri
Mio. kr. i 2000-priser
250000Energi- og vandforsyning20000015000010000050000020062007200820092010Bygge og anlægHandel, hotel og restaurationTransport, post og teleFinansiering ogforretningsservice
Figur 6.9: Bruttoværditilvækst i det private erhvervsliv 2006-2010. Kilde: Danmarks Statistik, Statistik-banken.
Der er således intet i det seneste års udvikling, der giver anledning til at ændre antagelsen om, atserviceerhvervenes andel vil stige med 0,7 % om året frem mod 2020. I fremskrivningen vil vi der-udover læne os op ad Energistyrelsens fremskrivning af udviklingen i procesindustrien.
94
#2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitetUdviklingen i erhvervslivets energieffektivitet kan aflæses i energiintensiteten, hvor erhvervslivetsenergiforbrug ses i relation til den økonomiske udvikling målt i bruttoværditilvækst (BVT). IfølgeEnergistatistikken er særligt produktionserhvervenes energiintensitet blevet mindre siden 2000,mens serviceerhvervenes energiintensitet stort set har været stabil.0,700,60
TJ pr. mio. kr. BVT
0,500,400,300,200,100,002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009ProduktionserhvervServiceerhverv
Figur 6.10: Erhvervslivets energiintensitet i perioden 2000-2009, klimakorrigeret. Kilde: Energistatistik-ken 2009.
Den historiske tendens til faldende energiintensitet forudsættes fortsat i Energistyrelsens frem-skrivninger, og som vi redegjorde for i ACO 2010 regnede Det Økonomiske Råd dengang med, atudviklingen i energiintensiteten i dag betyder mere for erhvervslivets samlede energiforbrug endstrukturudviklingen.I det følgende ser vi nærmere på udviklingen af fire faktorer, som er væsentlige for udviklingen aferhvervslivets energiintensitet: Energiprisen, teknologiudviklingen, klimainnovation og viden.#2a EnergiprisEnergipriserne bestemmes dels af de internationale priser på brændsler til energisektoren, dels afde afgifter og kvoter som er pålagt danske energiproducenter og øvrige virksomheder. Udviklingenaf de internationale energipriser og prisen på kvoter er beskrevet nærmere i kapitel 5 og xx. I detteafsnit sætter vi fokus på erhvervslivets energiudgifter samt hvordan danske afgifter og kvoter harpåvirket og vil påvirke dansk erhvervslivs energieffektivitet–med særligt fokus på nye tiltag sidensidste ACO.Erhvervslivets samlede energiudgifter steg med ca. 53 % fra 2000 til 2009, svarende til ca. 5 % omåret i gennemsnit. I slutningen af perioden tog prisudviklingen dog et hurtigt hop med 16 % i 2008for at falde med 17 % igen i 2009.Stigningen i erhvervslivets energiudgifter er væsentligt højere end periodens økonomiske vækst på8,5 %, hvilket betyder, at energiudgiften udgør en stigende andel af erhvervslivets udgifter. Detteændres ikke af prishoppet i 2008. Det antages derfor, at energiudgiften er en vigtig medvirkendeårsag til, at erhvervslivets energiintensitet er faldet siden 2000. På grundlag af den historiske ud-vikling, antager vi i denne fremskrivning, at sammenhængen mellem energiprisen og energiintensi-teten vil være -0,3.
95
80706050403020100-10-20-30200020012002200420052006200720082009Energiudgift pr. GJ (kr.)Udvikling i energiudgift pr. GJ (%)
Figur 6.11: Erhvervslivets energiudgifter pr. GJ inkl. afgifter og ekskl. udgifter til transportbrændsler. Kil-de: CONCITO på grundlag af statistikbanken.dk/ENE1
Ifølge Klimakommissionen er handels- og serviceerhvervenes elforbrug til apparater kun pålagt debegrænsede energiafgifter, som gælder for erhvervslivet, samt CO2-afgifter. Elprisen er derfor væ-sentligt lavere end i husholdningerne. Da handel og service-sektoren kun i meget begrænset om-fang er konkurrenceevneudsat er der ud fra økonomiske hensyn ikke meget der taler for, at handelog service ikke på sigt bør betale de fulde energiafgifter.Produktionserhvervenes energiforbrug til processer og dets elforbrug er i dag stort set fritaget forenergiafgifter. Det blev med Forårspakke 2.0 (2010) vedtaget, at i perioden fra 2010 til 2013 indfa-ses en mindre energiafgift på 15 kr. pr GJ for erhvervslivet. En række energiintensive virksomhederog processer var dog fra starten fritaget, og efterfølgende er det yderligere blevet besluttet at redu-cere den nye afgift betydeligt, hvorfor den ikke vurderes at få væsentlig betydning for den samledeenergipris i de kommende år.I CO2-kvoteordningen tildeles en række virksomheder en vis mængde CO2-kvoter. Manglende kvo-ter skal købes, og overskydende kvoter kan sælges på markedet, hvilket samlet set motiverer tilenergibesparelser i det omfang besparelserne er billigere at realisere end kvotekøb. EU-Kommissionen har i foråret 2011 fremlagt et forslag, hvorefter industrien skal have tildelt gratiskvoter på baggrund af gennemsnittet fra de ti mest effektive procent af virksomhederne i en givenbranche. Dette må formodes at få en vis effekt på markedet, hvis det vedtages.Dertil kommer CO2-afgifter, som i princippet er pålagt alt energiforbrug. For at skabe ligestillingmellem kvote- og ikke-kvoteomfattede virksomheder gives et bundfradrag til ikke-kvoteomfattedevirksomheder, der svarer til tildelingen af gratiskvoter i de kvoteomfattede. Bundfradraget reduce-res i takt med reduktionen i gratistildelingen.Virksomheder, der har indgået/indgår en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, kanfå reduceret deres CO2-afgifter. Med skattereformen er aftaleordningen dog begrænset meget kraf-tigt.
96
I dag betales fuld afgift for forbruget til rumopvarmning, men det betyder ikke så meget i produkti-onserhvervene, hvorfor denne del af erhvervslivet har væsentligt lavere marginalomkostninger tilenergi end resten af samfundet. Klimakommissionen mener, at en genovervejelse af denne afgifts-struktur for erhvervslivet bør finde sted. Men Kommissionen har ikke selv haft mulighed for atgennemføre det omfattende analysearbejde, der er nødvendigt i forbindelse med en sådan omlæg-ning.I denne fremskrivning antages det, at elasticiteten mellem den samlede energipris og energiforbru-get fortsat vil være cirka -0,5, idet ingen af ovenstående initiativer vurderes at ville føre til markan-te afvigelser i priserne–i hvert fald ikke i forhold til den almindelige prisudvikling på markedet.#2b Udvikling og anvendelse af energibesparende teknologiDer er mange gode grunde til, at erhvervslivet skal udvikle og anvende energibesparende teknologi.Herunder, at det på sigt reducerer virksomhedens udgifter, nedsætter sårbarheden over for stigen-de energipriser og øger forsyningssikkerheden.Forretningspotentialet i energibesparelser er imidlertid ikke altid nok til at få virksomhederne til athandle, og siden 2006 har de danske energiselskaber derfor været forpligtigede til at medvirke tilrealiseringer af energibesparelser og øget anvendelse af energibesparende teknologi i erhvervslivet.Ifølge aftalen mellem klima- og energiministeren og energiselskaberne fra november 2009, skal denu medvirke til at realisere dokumenterbare energibesparelser på i alt 6,1 PJ årligt i perioden 2010-2020. Disse besparelser realiseres gennem gratis rådgivningsindsats, faglig bistand eller finansielletilskud til gennemførelse af energibesparelser i virksomhederne, og energiselskaberne har frihed tilselv at vælge hvilke kunder de vil satse på med henblik på at indhente besparelserne mest omkost-ningseffektivt.
Tabel 6.2: Besparelsespotentialer for 11 slutanvendelser ved tekniske og adfærdsmæssige tiltag. Kilde:Dansk Energi Analyse og Viegand og Maagøe (2010).
97
I ACO 2010 redegjorde vi for en vurdering af energisparepotentialet i erhvervslivet fra Dansk Ener-gi Analyse og Viegand og Maagøe, som viser, at erhvervslivets energiforbrug (ekskl. rumopvarm-ning og transport) kan reduceres med 10 % gennem tekniske og adfærdsmæssige tiltag med to årstilbagebetalingstid og med 32 % med 10 års tilbagebetalingstid, svarende til 41.361 TJ/år.Samlet set vurderede Energispareevalueringen i 2008, at rammerne for energiselskabernes aktivi-teter er hensigtsmæssige. Siden da, er der ikke foretaget en samlet evaluering, men ifølge indberet-ningerne til Energistyrelsen hjalp energiselskaberne i 2009 virksomheder og private med at reali-sere energibesparelser på 3.760 TJ, hvilket svarer til 134 % af energiselskabernes gennemsnitligeårlige sparemål og i 2010 hjalp elselskaberne industri og private med at spare 846 GWh, hvilketsvarer til 107 procent af elselskabernes energisparemål. Elselskabernes fokus har primært væreterhvervslivet og industrien, som er de to kategorier, der står for det største elforbrug, og her er godtog vel 60 procent af energiselskabernes besparelser realiseret.Set i forhold til potentialet på 41.361 TJ/år med en 10-årig tilbagebetalingstid, er der imidlertid taleom en lille energibesparelse, og i det perspektiv er der fortsat grundlag for at intensivere indsatsenfor udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi i erhvervslivet. At der fortsat er et stortpotentiale bekræftes af CONCITOs rundspørge til 25o små og mellemstore virksomheder, som vi-ste, at under en tredjedel af virksomhederne havde gennemført energibesparelses-indsatser, og atendnu færre arbejdede struktureret og langsigtet med energieffektivitet.I Energispareevalueringen gennemgås også, hvilke projekter der har givet de største energibespa-relser i 2006-2008 fordelt på sektorer og målt på prisen per sparet kWh. De bedste investeringer idenne periode var forbedring af klimaskærmen på bygninger samt konvertering fra kul/olie-fyringtil naturgasfyring og konvertering af el-ovn til naturgasopvarmet ovn.Siden udgivelsen af ACO 2010 er der i øvrigt ikke fremkommet nye analyser af erhvervslivets an-vendelse af energibesparende teknologi.Det er ikke muligt at udregne en elasticitet mellem brugen af energieffektiv teknologi og energifor-bruget på grundlag af de tilgængelige kilder, men det kan konstateres, at energisparepotentialetfortsat er stort, og at energiselskaberne fortsat arbejder med energibesparelser hos erhvervskun-der. Men selv når der er tale om korte tilbagebetalingstider på investeringerne realiseres potentia-let ikke fuldt ud -især ikke i SMV‟erne.#2c Klimainnovation i danske virksomhederEn høj grad af klimainnovation i danske virksomheder vil være medvirkende til at reducere detsamlede energiforbrug, og er derfor en væsentlig indikator for energiefterspørgslen i erhvervslivet.Mange danske virksomheder er leveringsdygtige i effektiv teknologi på klima- og energiområdet, ogmarkedet for miljøeffektive løsninger vokser–ligesom konkurrencen.I ACO 2010 redegjorde vi for FORA‟s analyse af danske styrkepositionerpå miljøområdet, der pe-ger på megavindmøller,biobrændsler og brændselsceller som særlige styrkeområder samt ”Grøntteknologisk fremsyn”, der i 2003 pegede på energioptimering af bygninger som et styrkeområde.Samtidig kunne vi konstatere, at der ikke findes nogen samlede opgørelser over offentlige og priva-te investeringer i klimainnovation, men at der findes indikationer på, at investeringerne er steget i
98
de seneste år, bl.a. gennem etableringen af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations-program (EUDP) under Klima- og Energiministeriet.De afsatte tilskudsmidler i EUDP udgjorde 713 mio. kr. for perioden 2007-2010, heraf 200 mio. kr.til 2. generations biobrændstof. Yderligere 364 mio. kr. til EUDP blev afsat for årene 2009 og 2010med aftale af 5. november 2008 om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling. I2011 råder EUDP over 400 mio. kr., som uddeles gennem to ansøgningsrunder. I den første ansøg-ningsrunde modtog EUDP ansøgning om støtte til 89 projekter til et samlet budget på 1,5 mia. kr.EUDP støtter:Projekter, der omfatter udvikling og/eller demonstration af nye effektive energiteknologier.Forskningsprojekter som direkte forbereder eller understøtter demonstration.Udvikling af offentlig/private partnerskaber om nye energiteknologier.Internationalt samarbejde.Endvidere er der mulighed for at støtte formidling.
Udover EUDP findes der efterhånden mange offentlige tilskuds- og finansieringsordninger, derhelt eller delvist støtter forskning og udvikling af miljøteknologi, der gælder bl.a.:Den miljøteknologiske handlingsplan (Miljøministeriet).Fornyelsesfonden (Økonomi- og Erhvervsministeriet).Center for grøn transport (Transportministeriet).Grønt udviklings- og demonstrationsprogram (Fødevareministeriet).Green Labs DK (Klima- og Energiministeriet)HøjteknologifondenDe regionale fonde
De seks regionale vækstfora har i perioden 2007-2009 igangsat og sikretfinansiering fra EU‟s regi-onalfonde og strukturfonde for over 415 mio. kr. til en lang række udviklingsaktiviteter i relation tilvedvarende energi, energibesparelser og -effektiviseringer. I alt er der i perioden 2007-2009 igang-sat 90 konkrete erhvervsklima-initiativer, der bl.a. retter sig mod udvikling, afprøvning, demon-stration i storskala og markedsmodning. Dertil kommer aktiviteter inden for uddannelse og iværk-sætterrådgivning. Den samlede finansieringsramme for initiativerne er knap 800 mio. kr. og byg-ger på medfinansiering fra virksomheder, stat, kommuner, fonde, anden EU-finansiering mv.I 2010 indgik regeringen og de regionale vækstfora nye partnerskabsaftaler om vækst og erhvervs-udvikling, blandt andet ved at arbejde for opfyldelsen af en række fyrtårnsprojekter, som sættersærlig fokus på Danmarks internatonale styrkepositioner inden for cleantech. Derudover indgårflere regionale vækstfora i innovative konsortiedannelser med virksomheder og videninstitutionermed ønske om at etablere Green Labs testfaciliteter.Det har ikke været muligt at finde et samlet tal for de regionale vækstforas investeringer i klimain-novation fra 2010 og frem, men det ligger fast, at alle fem regioner kan udbetale tilskud til er-hvervsudvikling med betydelig medfinansiering fra EU‟s strukturfonde, og at flere regioner harenergi- og klimainnovation som fokusområder. Det ligger uden for rammerne af dette outlook, atforetage en analyse af private investeringer i klima- og energirigtig innovation. Men på baggrund afovenstående kan det konstateres, at der i hvert fald er fokus på området fra det offentlige, men at
99
der samtidigt kunne ske meget mere i lyset af det økonomiske og erhvervsmæssige potentiale forsamfundet samt den miljømæssige udfordring på området.Det er således ikke muligt at foretage en analyse af sammenhængen mellem innovation og drivhus-gasudledninger på det ovenstående grundlag, så denne faktor indgår ikke kvantitativt i dennefremskrivning.#2d Viden om energisparepotentiale i erhvervslivetUdover energiselskabernes rådgivningsindsats kan virksomhederne i dag indhente vejledning omenergibesparelser flere steder, f.eks. i deres brancheorganisationer, hos elselskaberne, hos rådgi-vende ingeniører eller på en række webportaler som f.eks. klimakompasset.dk, energitjenesten.dk,energiguiden.dk og energiledelse.com.Der findes ingen analyser, der ser isoleret på viden om energisparepotentialet i erhvervslivet ogeffekten af denne, men vurderet på antallet af kampagner og andre informationsinitiativer i forholdtil erhvervslivet burde kendskabet være for opadgående.I ACO 2010 redegjorde vi for etableringen af Center for Energibesparelser samt energiselskabernespulje til fremme en bred besparelsesindsats, der støtter energispareprojekter med 30 mio. kr. år-ligt, herunder oplysning om energibesparelser i små og mellemstore virksomheder samt oplysningog uddannelse af håndværkere. Mange kommuner har derudover iværksat klimainitiativer, derogså skal hjælpe virksomhederne med at blive mere energieffektive. Det gælder bl.a. KøbenhavnsKommunes ”Klima+” og Sønderborg Kommunes ”Project Zero”, som beggefortsat er aktive.Dog kunne CONCITO i en rundspørge til kommunerne fra 2010 konstatere, at kun en tredjedel afkommunerne siger, at de gør noget aktivt for at mindske de lokale virksomheders drivhusgasemis-sioner, og at der fortsat er et stort potentiale for at gøre noget på dette område.I det sidste år er der desuden kommet flere nye offentlige og private initiativer. Det gælder bl.a. detprivate initiativ ”Klimabevidst.dk” og Center for Energibesparelsers store energisparekampagne,der også er målrettet virksomheder.Sidst men ikke mindst kan vi pege på CONCITOs eget arbejde for at forbedre kendskabet til ord-ninger for klimavenligt byggeri blandt byggeriets beslutningstagere gennem produktion og distri-bution af en guide. Her afslørede en rundspørge i marts måned, at der var et overraskende dårligtkendskab til de forskellige certificeringsordninger og tilmed til lovgivningens begreber.Det kan således konstateres, at oplysningsindsatsen i forhold til erhvervslivet videreføres og styrkespå en række fronter, og på det grundlag kan vi sandsynligvis forvente, at kendskabet til potentielleenergibesparelser i erhvervslivet vil stige i de kommende år. Men kendskabet gør det ikke alene,hvis det ikke er forbundet med en klar økonomisk gevinst eller et klart forretningspotentiale. Dertilkommer, at energiselskabernes vidt forgrenede indsats medfører, at der næppe kan påregnes bety-delige gevinster ved informationskampagner, som ikke opsamles af energiselskabernes i deres ind-sats, og som derfor i sidste ende ikke tæller ekstra i forhold til energiselskabernes spareindsats.Derfor kan der kun forventes en beskeden ekstra gevinst ved informationskampagner og direktetilskud til erhvervslivet, med mindre det samlede energibesparelsesmål for energiselskaberne hæ-ves eller det–via afgifter eller prisstigninger - gøres betydeligt mere økonomisk attraktivt ellerdirekte lovpligtigt at foretage de fornødne tiltag.
100
Selvom viden er en betydningsfuld faktor i forhold til erhvervslivets klimaindsats, vurderes detsåledes ikke muligt at kvantificere betydningen på grund af ovenstående forhold. Indikatoren ind-går derfor ikke kvantitativt i denne fremskrivning.
6.3 Efterspørgsel i husholdningerSom det fremgår af afsnit 6.1. er husholdningernes samlede energiforbrug steget siden 2000, dogmed et lille fald i 2009, mens elforbruget er faldet en smule siden 2006. Udviklingen på området erbestemt af to overordnede indikatorer:#3 Udviklingen i husholdningernes varme- og elektricitetsbehov#4 Udviklingen i husholdningernes energieffektivitetDisse to indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste indikatorer for hus-holdningernes energibehov er:#3a Udviklingen i husholdningernes private forbrug#3b Udviklingen i det opvarmede boligareal (udvikling i boligmassen)#3c Udviklingen i antallet og typen af elektriske installationer og apparaterDe vigtigste indikatorer for udviklingen i husholdningernes energieffektivitet er:#4a Energipriser#4b Varmetabet fra boligarealet (isolering mv.)#4c Teknologisk udvikling af varmeinstallationer (effektiviteten i slutteknologier)#4d Apparaters eleffektivitetIfølge energistatistikkens tal er husholdningernes samlede energiforbrug steget med ca. 1,6 % fra2000 til 2009, mens elforbruget er steget med 3,5 %. Hovedparten af husholdningernes energifor-brug går til opvarmning. Fjernvarme er den største opvarmningskilde, efterfulgt af biobrændsel(inkl. brændefyring), gas og olie.I energifremskrivningen fra april 2011 forventer Energistyrelsen et fald i husholdningernes samle-de energiforbrug fra 196 PJ i 2010 til 184 PJ i 2020 og 178 PJ i 2030–altså et fald på 6,6 % fremmod 2020 og et fald på 9,9 % frem mod 2030.
#3 Husholdningernes varme- og elektricitetsbehovHusholdningerne står stadig for ca. 30 % af det endelige energiforbrug i Danmark og dermed ogsåen betragtelig del af udledningen af CO2. Derfor er udviklingen i husholdningernes varme og elek-tricitetsbehov en vigtig parameter for den samlede danske udledning af drivhusgasser. Energifor-bruget pr. husholdning har kun vist små udsving fra 2000-2008, mens det fra 2008-2009 havde etmere betydeligt fald med 4,2 %, heraf 3,7 % reduktion af elforbruget.
101
908070
GJ pr. husholdning
60504030201002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Elforbrug til apparater m.m.Energiforbrug til opvarmning
Figur 6.12: Gennemsnitligt energiforbrug pr. husholdning 2000-2009. Kilde: Energistyrelsens Energistati-stik.
#3a Udviklingen i husholdningernes forbrugI perioden 2000-2009 har der været en tydelig sammenhæng mellem udviklingen i husholdnin-gernes private forbrug og energiforbruget, både når det gælder energiforbrug til opvarmning ogelforbrug. Fra 2004-2007 steg forbruget en smule på alle tre parametre, mens det faldt igen i2008-2009.1801601401201008060402002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Figur 6.13: Udvikling i energiforbrug til opvarmning, elforbrug og privat forbrug i 2000-2009. Indeks1980=100. Kilde: Energistatistikken 2009.Energiforbrug til opvarmningElforbrug, apparater og lys m.m.Privat konsum, faste priser
Ifølge Det Økonomiske Råd (2010) steg det private forbrug kraftigt i første halvår af 2010, forment-lig især på grund af effekterne af skattelettelserne og udbetalingen af SP-opsparingen i 2009. DØRforventer, at forbruget i 2010 vil stige med godt 2 %, men at der er en række forhold, der gør, atforbrugsvæksten ventes at blive relativt lav de kommende år. Ifølge DØR er der udsigt til en meget
102
svag udvikling i de disponible indkomster, beskæftigelsen ventes ikke at stige foreløbig, og der erudsigt til fortsat stilstand på boligmarkedet.Samlet set forventer DØR derfor en forbrugsvækst i de kommende år på omkring 2 %, og ved enfortsættelse af den hidtidige udvikling, vil energiforbruget i husholdningerne således fortsætte medat stige frem mod 2020.Baseret på udviklingen fra 2000-2009 vurderes det, at der er en meget tæt sammenhæng mellemudviklingen i det private forbrug og energiforbruget, og at udviklingen i det private forbrug vil på-virke energiforbruget med en faktor 0,5.#3b Udviklingen i det opvarmede boligarealI ACO 2010 redegjorde vi for, at der frem mod 2020 forventes en svag stigning i antallet af boligerog fritidshuse i Danmark. Ifølge Elmodel Bolig, vil vi især se stigninger i antallet af parcelhuse, lej-ligheder og fritidshuse, mens antallet af landhusholdninger vil falde, og i 2020 vil der være ca.45.000 flere boliger end i 2010.Set i lyset af den forventede udvikling i antallet af boliger og fritidshuse i Danmark, er der med an-dre ord kun én vej frem i forhold til et faldende energiforbrug i husholdningerne, og det er omfat-tende effektiviseringer i boligernes energianvendelse. Udviklingen siden 2000 viser, at energifor-bruget de seneste år er afkoblet fra stigningen i det opvarmede areal. Mens det opvarmede arealsteg med 1,2 % fra 2008-2009 faldt det endelige energiforbrug med 3,6 % og energiforbruget pr.m2 med 4,7 %.1401201008060402002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Figur 6.14. Udvikling af det opvarmede areal vs. det samlede energiforbrug og energiforbruget pr. m2.Indeks 1980=100. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2009.Opvarmet arealEndeligt energiforbrugEndeligt energiforbrug pr. m2
I ACO 2010 forudsagde vi, at væksten i det samlede boligareal fremover ville påvirke energiforbru-get mindre end tidligere, og denne tendens fortsætter tilsyneladende, sandsynligvis på grund afbetydeligt mere effektive nybyggerier og flere energirenoveringer. Samtidigt kan afkoblingen i2008-2009 muligvis tilskrives at borgerne i krisetider sparer mere på varmen og komforten end ifremgangstider. Derfor regner vi med en faktor 0,2 mellem opvarmet boligareal og energiforbrug idenne fremskrivning.
103
#3c Udviklingen i antallet og typen af elektriske installationer og apparaterSiden 2000 har der været en betydelig forøgelse i husholdningernes bestand af alle elforbrugendehusholdningsapparater, med en fordobling i antallet af tv-apparater og tæt på en fordobling i antal-let af tørretumblere.Denne vækst er fortsat i 2008-2009 med tv, opvaskemaskiner og tørretumblere som de hurtigstvoksende produktgrupper.I perioden 2000-2009 er bestanden af elektriske apparater steget 34 % mens elforbruget til appa-rater blot er steget med 3,5 %. I 2008-2009 steg antallet af apparater med 1,6 %, mens elforbrugettil apparaterfaldtmed 3 %. Dette bekræfter, at der fortsat ikke er den store sammenhæng mellemelforbruget og udviklingen i antallet af elektriske apparater, især på grund af effektiviseringen afapparaterne.I denne fremskrivning antager vi at elasticiteten mellem energiforbrug og udviklingen i antallet afapparater vil være den samme som den historiske, altså 0,1.
60005000TV4000KøleskabeFrysereOpvaskemaskiner2000100002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Figur 6.15: Husholdningernes bestand af elapparater. Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2009.MikrobølgeovneVaskemaskinerTørretumblere
1000 stk
3000
#4 Husholdningernes energieffektivitetPå trods af et stort antal energirenoveringer, ombygninger og nedrivninger af boliger har det hidti-dige omfang af disse aktiviteter ifølge SBi (2009) ikke været så stort, at det har kunnet måle sigmed den forøgelse i energiforbruget, som er opstået i forbindelse med de komfortforbedringer, derknytter sig til flere boligkvadratmetre og en højere stuetemperatur.De nævnte komfortforbedringer har typisk haft form af tilbygninger og ombygninger samt renove-ring og udvidelser af køkkener og badeværelser og i den forbindelse stigende brug af gulvvarme,hvortil kommer en fortsat øget apparatbestand og fortsat øget brugsfrekvens, som har vist sig i etøget elforbrug.
104
Igen i år kan det konstatere, at der er sket en væsentlig energieffektivisering af danske boliger måltpr. m2, men at denne opvejes af større boliger og komfortforbedringer. De forskellige energispare-initiativer og energimærkerne, har ikke været tilstrækkeligt til at vende udviklingen.#4a Energiprisernes effekt på effektivitetEnergipriserne kan både påvirke husholdningernes behov for energi samt husholdningernes ener-gieffektivitet. Her har vi valgt at relatere energiprisen til effektiviteten, da det umiddelbart vil væreden, der er lettest justere i takt med energipriserne.Som det fremgår af tabel 6.16 har husholdningernes energiforbrug kun vist små udsving i perioden2000-2009. Sammenlignes denne udvikling med de stigende energipriser, kan det konstateres, atprisstigningerne nok har holdt energiforbruget i ave, men ikke formået at reducere det betydeligt.I takt med at energipriserne stiger yderligere, vil de sandsynligvis komme til udgøre en større andelaf husholdningernes udgifter i de kommende år, og derfor antager vi fortsat, at energiprisen vilkomme til at påvirke energiforbruget mere end den har gjort det seneste årti. Vi regner derfor medat energiprisen vil påvirke energiforbruget med en faktor 0,3 i fremskrivningsperioden.
35302520Fyringsolie pr. LiterNaturgas pr. Nm31510502000200120022003200420052006200720082009Elektricitet pr. kWhFjernvarme pr. GJ
Figur 6.16: Energipriser for husholdningerne i 2000-2009 (løbende priser inkl. afgifter). Kilde: Energista-tistik 2009 og Statistikbanken/ENE1.
#4b Varmetab fra boligarealetDet har ikke været muligt at finde opgørelser over den danske bygningsmasses evne til at holde påvarmen, og forsøg på at opgøre energibesparelsespotentialet i den eksisterende bygningsmasse erhidtil faldet noget forskelligt ud. For boligsektorens vedkommende har SBi (2009) beregnet energi-sparepotentialet i den eksisterende bygningsmasse til 30-35 % af det samlede årlige varmebehov tilopvarmning af boliger og fastslår dermed, at potentialet for energibesparelser i den eksisterendebygningsmasse er stort. F.eks. er vinduer og termoruder langt mere energieffektive i dag end for
Kr.
105
bare få år siden, og hvad angår energiforbruget i nye og gamle bygninger, øges forskellen hver gangenergibestemmelserne i bygningsreglementet strammes.På det lange sigt lader Klimakommissionen (2010) effektiviseringer på varmesiden indgå med om-kring 100 PJ i referenceforløbene, dvs. fremskrivningen til 2050 uden yderligere politiske tiltag.Derudover peges der på yderligere omkring 60 PJ i effektiviseringer ved en yderligere forbedring afbygningers klimaskærm, og det understreges at en omlægning til varmepumper vil medvirke til ateffektivisere forsyningen af bygningernes opvarmningsbehov.De relativt store effektiviseringer i fremtidsforløbene er udtryk for, at der er et meget stort poten-tiale for energieffektiviseringer, og at en betydelig del heraf allerede i dag er rentable for såvel forsamfundet som for forbrugerne, når der alene ses på de tekniske omkostninger. På grund af enrække markedsfejl og transaktionsomkostninger på området, herunder bl.a. manglende informati-on og usikkerhed omkring udbyttet af investeringer i effektiviseringer vil mange af de rentableenergibesparelser imidlertid ikke blive realiseret uden en særlig indsats.Både nettoenergiforbruget og det lokale varmetab, som finder sted i f.eks. forbrugernes olie- oggasfyr steg frem til 2007, bl.a. på grund af en stor stigning i forbruget af brænde og træpiller. Her-efter er både nettoenergiforbruget og varmetabet faldet igen, og i 2009 faldt det med hhv. 2,9 % og7,4 %.180160140120100
PJ
8060402002000200120022003200420052006200720082009
Lokalt tabNettoenergiforbrug
Figur 6.17: Nettoenergiforbrug og tab ved opvarmning i boliger. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik2009.
Historisk har udviklingen i antallet af boliger samt boligernes størrelse ført til en væsentlig stigningi det opvarmede boligareal. Samtidigt er der sket et mindre fald i energiforbruget pr. m2 samt detsamlede energiforbrug til opvarmning.Energiforbruget til opvarmning (rumopvarmning og varmt brugsvand) steg i perioden 2000-2007for derefter at falde igen. I 2009 faldt forbruget med 3,6 % og kom dermed på niveau med forbru-get i 2002. Samtidig er det opvarmede areal steget støt gennem hele perioden, hvilket indikerer atvarmetabet fra bygningsmassen bliver mindre.
106
Faldet i varmetab kan forklares dels ved forbedring af ældre boligers isolering, dels ved udskiftningaf gamle oliefyr med mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertil kommer, at nyeboliger i henhold til bygningsreglementet har et lavere energiforbrug pr. m2 end eksisterende boli-ger.Energistyrelsens overordnede fremskrivning af husholdningernes energiforbrug bygger på en for-ventning om, at nettovarmebehovet, på trods af en fortsat stigning i boligarealet, vil falde med 1,3% frem mod 2020 på grund af stramningerne i bygningsreglementet samt besparelsesindsatsenmålrettet den eksisterende boligmasse.Der forventes en fortsat nedgang i antallet af oliefyr og i mindre omfang naturgasfyr. Omvendt for-ventes varmepumper at forsyne en stigende andel af boligmassen ligesom der forventes en moderatvækst i antallet af boliger forsynet med fjernvarme. Derudover forventes der en fortsat effektivise-ring af de individuelle opvarmningssystemer.Set i lyset af, at husholdningernes energiforbrug til opvarmning historisk er faldet meget lidt trodstidligere stramninger af bygningsreglementer og energisparekampagner, må denne fremskrivningbetegnes som meget optimistisk. Omvendt må et fald på 1,3 % fra 2010 til 2020 også betragtes somet utilfredsstillende resultat i lyset af det kæmpe potentiale, der er identificeret på området. Herafkan blandt andet aflæses, at det ikke er over for de private husholdninger, at energiselskabernesætter ind med deres energibesparende foranstaltninger, der i stedet rettes mod erhverv og størrebrugere, hvor transaktionsomkostningerne er lavere.
Figur 6.18: Energistyrelsens fremskrivning af nettoopvarmningsbehovet i husholdningerne. Kilde: Dan-marks Energifremskrivning 2011.
Den historiske udvikling af varmetabet har, som påvist i ovenstående ikke haft nogen direkte sam-menhæng med udviklingen i varmeforbruget. Denne faktor indgår derfor ikke kvantitativt i dennefremskrivning.
107
#4c Teknologisk udvikling af varmeinstallationerSkrotningen af oliefyr og udbredelsen af fjernvarme, naturgas og anden varme såsom brændeovnefortsætter. Siden 2000 er der kommet 260.000 flere varmeinstallationer til og i 2010 var 14 % afsamtlige varmeinstallationer oliefyr, mens 15 % var naturgasfyr, 61 % fjernvarmefyr og knap 10 %var andre varmeinstallationer.300025002000Anden varme15001000500020002010FjernvarmeNaturgasfyrOliefyr
Figur 6.19: Danske varmeinstallationer i 2000 og 2010. Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2009.
Samtidigt med overgangen til mere fjernvarme og naturgas er det lokale energitab fra olie- og gas-fyr i husholdningen mindsket, hvilket medvirker til et lavere nettoenergiforbrug. Endelig er dermeget store forventninger til udbredelsen af varmepumper som erstatning for gamle olie- og gas-fyr. Dette vil forøge effektiviteten betydeligt. Ifølge en analyse foretaget af Teknologisk Institut forDansk Energi vil installationen af 1 mio. varmepumper uden for fjernvarmeområderne kunne re-ducere et varmeforbrug på 24 TWh til et elforbrug på 8 TWh.Samlet forventes de mere effektive varmeformer at vinde frem, blandt andet fordi både elselskaberog fjernvarmeselskaber har en direkte forretningsmæssig tilskyndelse til at rådgive kunderne i ret-ning af henholdsvis el varmepumper og fjernvarme på bekostning af olie eller gas.Omvendt må man konstatere at den indførte skrotningsordning for oliefyr har været en solid fia-sko, der ikke har ført til den ønskede udvikling på området.Sammenhængen mellem den tekniske udvikling af varmeinstallationerne og energiforbruget vilikke blive brugt kvantitativt i denne fremskrivning.#4d Apparaters effektivitetAlt andet lige skulle udviklingen i bestanden af elektriske apparater i husholdningerne føre til enganske betydelig stigning i elforbruget. At dette ikke er sket, skyldes især en signifikant forbedringaf apparaternes gennemsnitlige specifikke elforbrug.De seneste ti år er forbruget dog gået den gale vej for flere enkelte produktgrupper. Tv-apparaternes elforbrug er således steget med hele 42 % siden 2000, mens køleskabenes forbrug ersteget med 1,5 % og disse produkters forbrug fortsætter tilsyneladende med at vokse. I 2009 vokse-
Antal 1000
108
de tv-apparaternes forbrug med 7 % mens køleskabenes forbrug voksede med 12 % ligesom tørre-tumblernes forbrug voksede med 1,6 %.500450400350TVKøleskabeFrysereOpvaskemaskinerVaskemaskinerTørretumblere
kWh/år
3002502001501005002000200120022003200420052006200720082009
Figur 6.20: Husholdningsapparaters specifikke elforbrug. Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2008.
Elforbruget pr. apparat er faldet betydeligt gennem hele perioden, men er altså for visse apparatersvedkommende blevet ædt op af et stigende antal apparater. Der er således fortsat en stor udfor-dring af få reduceret elforbruget til apparater så det batter noget i forhold til Danmarks langsigtedemål.
Figur 6.21. Energistyrelsens fremskrivning af husholdningernes elforbrug til apparater. Kilde: DanmarksEnergifremskrivning 2011.
109
I Energistyrelsens energifremskrivning forventes det imidlertid, at den voksende apparatbestand ihusholdningerne samlet set vil blive mere end modsvaret af en effektivisering af apparaterne, såle-des at de samme energitjenester kan leveres med mindre energiforbrug. Samlet set forventes det, atelforbruget til apparater i husholdninger falder med godt 12 pct. fra 2009 til 2020.I forhold til den gennemsnitlige udvikling har elforbruget pr. apparat påvirket det samlede elfor-brug med en faktor 0,05 i perioden 1990-2009. Da effektiviseringen af apparater forventes at fort-sætte, vil denne sammenhæng være ubetydelig i fremskrivningsperioden. Derfor indgår denne in-dikator ikke kvantitativt i fremskrivningen.Set i forhold til Danmarks langsigtede mål som er beskrevet i kapitel 2 samt omfattende redukti-onspotentialer som er skitseret i kapitel 3, skal energibesparelser i spil på en helt anden måde, enddet har været tidligere. I det følgende gennemgås de eksisterende virkemidler, og det vurderes,hvorvidt de vil være tilstrækkelige til at vende udviklingen i de kommende år.
6.3.1 VirkemidlerDe nuværende bygninger bruger i gennemsnit 2-3 gange så meget energi til opvarmning (og varmtbrugsvand) som bygninger opført efter den seneste stramning af Bygningsreglementet. Denne for-skel vil blive større efterhånden som energikravene til nye bygninger strammes yderligere. Klima-kommissionen (2010) understreger, at det er veldokumenteret, at der er et stort potentiale for re-duktion af varmeforbruget i eksisterende bygninger.Teknisk vurderer Klimakommissionen, at det vil være muligt at reducere forbruget per m2 med optil 50 pct. og på længere sigt måske med endnu mere, og undersøgelserne viser, at hovedparten afde forskellige energiforbedringer er rentable for bygningsejerne, hvis de gennemføres i forbindelsemed den løbende renovering og udskiftning. I fremtidsforløbene reduceres det faktiske, totaleenergiforbrug for rumvarme i eksisterende bygninger med ca. 40 pct. frem mod 2050 samtidigmed en forventet fordobling af BNP i forhold til i dag og en stigning i det opvarmede areal på opmod 80 %.I Danmark har vi en række regler og andre initiativer, som skal medvirke til at spare på energien ibygninger. Det drejer sig bl.a. om følgende:Afgifterne på energi. Med skattereformen fra 2008 er afgifterne forøget med ca. 15 pct.Krav i bygningsreglementet til nye bygninger og ved renovering af eksisterende. Bygnings-reglementet stiller som krav at der skal gennemføres omfattende energiforbedringer vedstørre renoveringer, samt krav til de nye bygningskomponenter ved udskiftning heraf.Energimærkning af bygninger ved salg og udlejning–og for større bygninger regelmæssigt.Energimærkningen viser bygningens energimæssige standard og indeholder forslag til for-bedringer af bygningen. Energimærkningen er i dag offentlig, og den kan derfor bruges afhåndværkere, energiselskaber mv. i deres kontakt med bygningsejerne.Energimærkningen skal fremgå af salgsannoncer, således at energistandarden i højere gradafspejles i prisen. De nye regler er trådt i kraft pr. 1. juli 2010.Gennemførelse af kampagner, markedspåvirkning mv. i forhold til energibesparelser i eksi-sterende bygninger. Center for Energibesparelser har en basisbevilling på ca. 90 mio. kr.,som bl.a. skal bruges i forhold til eksisterende bygninger. Derudover findes en særlig pulje
110
(på 10 mio. kr./år) til kampagner, som skal understøtte energikravene i bygningsreglemen-tet og energimærkningsordningen. Med støtte herfra har Dansk Byggeri, Tekniq, Teknolo-gisk Institut, Videncenter for energibesparelser i bygninger og Energitjenesten siden efter-året 2009 efteruddannet over 500 håndværkere til energivejledere indenfor både installati-oner og klimaskærm (vinduer, tag, m.v.). I løbet af 2010 forventes nye kurser at bringe tal-let på uddannede energivejledere op på ca.750. Målet med udannelsen er at give boligejerneog ejere af mindre erhvervsbygninger adgang til håndværkere, der kan give en helhedsvur-dering af, hvor det kan betale sig at sætte ind for at spare på energien–i stedet for at kiggepå enkelte komponenter eller bygningsdele hver for sig.Der er etableret et videncenter om energibesparelser i bygninger, som primært er rettetmod at formidle viden til håndværkere, installatører, rådgivere mv. Videncenterets økono-miske ramme er 10 mio. kr./år frem til 2011.Energiselskabernes energispareindsats må i de kommende år forventes at have fokus på re-alisering af energibesparelser i eksisterende bygninger i stigende grad. Energiselskaberneskal i henhold til den energipolitiske aftale fra 2008 sikre realiseringen af mere end halvde-len af de samlede energibesparelser, der blev vedtaget i aftalen. Deres indsats består bl.a. ifaglig bistand til realisering af specifikke energibesparelsesprojekter og i tilskud til gennem-førelse af projekterne. Selskaberne har stor metodefrihed til at opnå besparelserne billigstmuligt, og der er ikke særlige forpligtelser i forhold til eksisterende bygninger. Der er taleom en omfattende indsats, som finansieres via af de enkelte net- og distributionsselskaberstariffer.Tilskudsordningen til skrotning af eksisterende oliefyr. De i 2009 afsatte 400 mio. kr. skalanvendes til tilskud til tilslutning til fjernvarme, til erstatning af oliefyr med varmepumpeeller til etablering af solvarme i forbindelse med et en effektiv olie- eller gaskedel.
Der er brug for yderligere nye initiativer, som kan være med til at overvinde de barrierer, som gør,at de nødvendige energirenoveringer ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang. I forhold til hus-holdningernes energiforbrug har CONCITO det seneste år haft fokus på ejer/lejer-paradokset, ogmuligheden for at få gang i energirenoveringerne af de private udlejningsboliger ved hjælp af aftaltboligforbedring og tilskud fra energiselskaberne til gennemførelse af projekterne.
KilderCONCITO (2009): Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen, Notat april 2009CONCITO (2010a): Klimabarometeret, februar 2010.CONCITO (2010b): Energieffektiviseringer i små og mellemstore virksomheder.Dansk Energi Analyse og Viegaard & Maagøe (2008), Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug.Dansk Energi Analyse og Viegaard & Maagøe (2010). Energibesparelser i erhvervslivet. Elmodel-boligDMU (2009). Natur og Miljø 2009Energi i Danmark 2008
111
Energistyrelsen: Danmarks Energifremskrivning 2011Energistyrelsen, Energistatistik 2009Energispare-evalueringForudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, ENS 2010.Grøn vækst–fakta om klima og energi. Regeringen 2010.Klimakommissionen (2010). HovedrapportenKortlægning af erhvervslivets energiforbrug. Dansk Energianalyse 2008.SBi (2009). Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygningerwww.statistikbanken.dk/ENE1
112
7. EnergiforsyningEnergisektoren i Danmark eromfattet af EU‟s kvotesystem, hvorfor det kan hævdes, at udlednin-gen af CO2e fra sektoren vil være konstant og lig EU‟s fastlagte kvoteloft, uanset hvilke tiltag der iøvrigt foretages nationalt. Når det alligevel vurderes relevant at foretage en analyse og fremskriv-ning af energiforsyningen i Danmark, skyldes det fire forhold:Der er forventning om, at EU måske vil skærpe sine egne reduktionsmål til 30 % i 2020. I så fald erdet væsentligt at vide, hvor godt rustet den danske energisektor står til en sådan reduktion.Forudsætningen for at kunne arbejde for skærpede reduktionsmål–også efter 2020–er at derløbende foretages CO2e reduktioner i sektoren.I øjeblikket er der tale om en meget lav kvotepris i EU, hvilket blandt andet kan tilskrives at der erfor mange kvoter som følge af en generøs uddeling ved den oprindelige uddeling af kvoter og denøkonomiske krise samt billige priser på CDM-kreditter. Der kan således argumenteres for, at po-tentialet for rentable CO2 reduktioner er langt større end kvotemarkedet p.t. giver udtryk for.Endelig skal Danmark leve op til en række selvstændige politiske målsætninger fra både EU ogdanske energiforlig i forhold til både andelen af vedvarende energi og graden af energieffektivitetog energibesparelser.Ligesom for de andre sektorer kan CO2e udledningen fra forsyningssektoren defineres ud fra føl-gende principielle ligning:CO2e udledning = aktivitet * effektivitet * CO2e faktorI den kvotebelagte sektor udgøres aktiviteten af efterspørgslen efter energi, som er blevet behandleti kapitel 6. Derimod afhænger både effektiviteten af energiproduktionen og andelen af vedvarendeenergikilder (CO2 faktor) af den overordnede udvikling i energisystemet som sådan.Forsyningssektorens CO2-udledning afhænger således af to overordnede indikatorer:# 5 Udviklingen i effektivitet# 6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi.Disse indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste indikatorer for effektivi-teten er:#5a Graden af samproduktion og fleksibilitet i det samlede energisystem#5b Generel teknologiudviklingDe vigtigste indikatorer for andelen af vedvarende energi er:#6a Udvikling i anvendelsen af biomasse i kraftvarmeproduktionen#6b Udvikling i anvendelsen af vindenergi i den samlede produktion#6c Udvikling i andelen af andre vedvarende energikilder som sol, biogas mv.
113
I det følgende vil det blive forsøgt at give en nærmere analyse af udviklingen inden for de enkelteindikatorer med de nuværende virkemidler og politikker. Den grundlæggende systemmæssigefremskrivning, herunder samproduktionen og samspillet mellem vedvarende energi og systemef-fektivitet vil følge Energistyrelsens grundlæggende antagelser og modeller, da disse skønnes at væ-re de bedst tilgængelige.
#5 Udviklingen i effektivitetI ACO 2010 redegjorde vi for den væsentlige effektivisering af el- og fjernvarmeproduktion gennemde seneste årtier. Denne effektivisering skyldes primært en bedre brændselsudnyttelse som følge afen stigende samproduktion af el- og fjernvarme (kraftvarme) og en stigende brændselsfri elproduk-tion i form af vindkraft. Dertil kommer en generel effektivisering i el- og fjernvarmeproduktionensom følge af teknologiudvikling og -udskiftning. Faldet i bruttoenergiforbruget fortsatte i 2008-2009, men for første gang i mange år faldt det mindre end det endelige energiforbrug.Energistyrelsens fremskrivning af udviklingen i perioden 2010-2030 starter med en fortsat reduk-tion af bruttoenergiforbruget, bl.a. som følge af idriftsættelse af havvindmølleparken ved Anholt.Efter 2013 forventes til gengæld en moderat vækst i bruttoenergiforbruget. Bruttoenergiforbrugetstiger dog mindre end den forventede økonomiske vækst, og der sker dermed en fortsat energief-fektivisering af økonomien som sådan.Energiaftalen fra februar 2008 indeholder målsætninger for bruttoenergiforbruget i 2011 og 2020.Fremskrivningen, der repræsenterer et forløb uden virkemidler udover de allerede vedtagne, viser,at målsætningen om en 2 % reduktion i 2011 sammenlignet med niveauet i 2006 (svarende til 847PJ) nås med betydelig margin. Også målsætningen om 4 pct. reduktion i 2020 (svarende til 829PJ) opfyldes ifølge fremskrivningen. Begge dele i høj grad som følge af den økonomiske krise i2008 og 2009.1.000900800700600500400300200100020102015202020252030VEAffald (fossilt)NaturgasOlieKulEndeligt energiforbrug2011-mål2020-mål
Figur 7.1: Forventet bruttoenergiforbrug 2010-2030 sammenlignet med det forventede endelige forbrug ogEnergiaftalens målsætninger for bruttoenergiforbruget. Kilde: CONCITO på grundlag af Danmarks Ener-gifremskrivning 2011.
PJ
114
#5a Graden af samproduktion og fleksibilitet i energisystemetEn af de afgørende forudsætninger for det effektive danske energisystem har været satsningen påkraftvarme og dermed på samproduktion af el og varme, som giver en betydelig bedre udnyttelse afbrændslet. I modsætning hertil vil den såkaldte kondensdrift - det vil sige elproduktion, hvor spild-varmen ikke udnyttes - altid være mindre effektiv og generere et større konverteringstab.I ACO 2010 redegjorde vi for en række barrierer for en større grad af samproduktion, og på grund-lag af disse forventede vi ikke, at fjernvarmen i Danmark–på trods af store samfundsøkonomiskepotentialer - vil opnå en markant større udbredelse frem mod 2020, med mindre der arbejdes mål-rettet på at fjerne en eller flere af ovenstående barrierer.I 2009 blev 55 % af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vand-kraft) produceret sammen med varme. Dette er stort set uændret i forhold til året før samt i forholdtil 2000. I 2009 blev 77,2 % af fjernvarmen produceret sammen med el. I 2000 var det 81,6 % og i2002 toppede samproduktionen på 82,7 %.
90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%2000200120022003200420052006200720082009FjernvarmeEl
Figur 7.2: Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion i 2000-2009. Kilde: EnergistyrelsensEnergistatistik 2009.
For så vidt angår forbrug af varmt vand om sommeren, arbejdes der i disse år med at udvikle sy-stemer, der kan udnytte varmt vand til køling i bygninger som alternativ til aircondition. Der ersåledes i forbindelse med det sidste energiforlig igangsat flere større initiativer, blandt andet vedKongens Nytorv i København, men det er stadig forventningen, at fjernkøling ikke vil opnå signifi-kant udbredelse, med mindre området prioriteres betydeligt højere politisk.Import/eksport af elDet danske elmarked er en integreret del af det nordiske elmarked og påvirkes derfor kraftigt afprisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool. Handelsmulighederne med de nordiske landeafhænger i høj grad af mængden af vandkraft, der er til rådighed i Norden. I et vådår er der stor ogbillig vandkraftproduktion i Norden. Normalt ser man i vådår, at der er en lav dansk elproduktion,fordi der importeres meget billig vandkraft fra Norge og Sverige. Omvendt er der ofte en høj dansk115
elproduktion i tørår. Det er især de store centrale værker–og i de senere år naturgasfyrede værkerpå markedsvilkår–som tilpasser deres produktion efter prisudviklingen på elmarkedet.Danmark havde i 2009 en samlet nettoimport af el på 1,2 PJ. Dette var resultatet af en nettoimportfra Norge og Sverige på henholdsvis 8,6 PJ og 2,5 PJ og en nettoeksport til Tyskland på 9,8 PJ.40,030,020,010,0I altTyskland0,0-10,0-20,0-30,02000200120022003200420052006200720082009NorgeSverige
Figur 7.3: Danmarks nettoeksport af el fordelt på lande. Kilde: Energistatistikken 2009.
For så vidt angår den fremtidige eksport af el, synes det eneste sikre at være, at vi i fremtiden gene-relt vil se øget handel med el til og fra Danmark som følge af store udbygninger af infrastrukturen.Denne udbygning afspejler et øget pres på de eksisterende forbindelser, der igen afspejler, at denøgede mængde vindenergi kræver et stort marked for at kunne indpasses i systemet.Historisk har der været en overvægt af år, hvor Danmark har været nettoeksportør af el, jf. figur7.2, men ifølge Energistyrelsen vil dette billede ændre sig og Danmark vil i de kommende ti år ihøjere grad importere el. Det skyldes ikke mindst det planlagte finske kernekraftværk OL3, derforventes færdigt 2012-13 og som vil blive konkurrencedygtigt på elprisen, hvis priserne på bio-masse, olie og kul som forventet stiger sammen med kvotepriserne.Energistyrelsens scenarie er ét sandsynligt scenarie, men det er væsentligt at understrege, at der erflere andre. Med udbygningen af flere forbindelser sydpå, må Danmark alt andet lige forventes atøge eksporten af el ikke mindst til Tyskland. De nye danske kulkraftværker hører til de mest effek-tive i verden og må formodes at have en konkurrencefordel i forhold til de tyske. Dette forholdmedtager Energistyrelsen ikke umiddelbart i deres fremskrivning.Dertil kommer, at kernekraftværket i Finland meget vel kan blive yderligere forsinket. For hvert år,det nye kraft værk bliver forsinket, vil Danmark opsætte flere vindmøller og derfor også over tidstrukturelt eksportere mere, dog stadig helt afhængig af både nedbør og blæst i Norden.Når usikkerheden om import/eksport er relevant, skyldes det dels at øget eksport–med mindreder er tale om ren vind - alt andet lige vil øge Danmarks faktiske CO2 udledning i den danske del afden kvoteomfattede sektor, dels vil øget eksport også føre til mere kondensdrift og dermed et størreabsolut konverteringstab i det danske system, hvis der er tale om el fra kulkraftværker. Set på eu-116
PJ
ropæisk plan kan øget eksport fra Danmark medføre en mere effektiv anvendelse af kullet, hvis elfra effektive danske værker erstatter el fra mindre effektive tyske værker. Det fremgår bare ikke afDanmarks eget regnskab. Derimod vil en hurtig udbygning af vind både kunne gavne eksport ogCO2 regnskab.En analyse af udviklingen af el- og varmeforsyningen i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Fin-land som Ea Energianalyse (2010) har udført for DONG Energy og Vestas peger på, at der er øko-nomisk grundlag for en meget kraftig udbygning af transmissionsnettet mellem landene, også udover hvad der i dag er besluttet og planlagt. Skal det kunne lade sig gøre, er der behov for en inter-national strategi og en troværdig tidsplan for udbygning af de nødvendige transmissionsforbindel-ser som en integreret del af en fælles politik for reduktion af CO2 fra energisektoren i Nordeuropa.I øjeblikket opererer selskaberne primært ud fra, at transmissionsnettet skal være gearet til at for-syne danskerne med billig el, og dette kan hæmme en mere helhedsorienteret udvikling af nettet,der også tager hensyn til indpasningen af store mængder vedvarende energi.Sammenfattende må det således anses for usandsynligt, at eksporten af el vil falde markant i dekommende ti år, som det forudses af Energistyrelsen. Mere sandsynligt er en nogenlunde statusquo strukturelt set, og et konkret mønster, der følger nedbør og blæst i Norden.Et fleksibelt energisystemDet har i en del år været en selvstændig målsætning for både energibranchen og det politiske ni-veau at stimulere udviklingen af et fleksibelt og intelligent energisystem (smart grid), der især skul-le kunne løse to problemer i det nuværende system: (1) indfasningen af større mængder af vind-energi på det danske marked og (2) mindre tab i produktionen og distributionen af el og varme.Man er interesseret i muligheden for at variere efterspørgslen efter især el ved større mængder re-gulerkraft, f.eks. ved en større flåde af elbiler, flere varmepumper og intelligente elmålere hos stør-re forbrugere, der dermed kan justere forbrug af el til bl.a. frys og køl efter markedsprisen og ud-buddet af især vindenergi. For så vidt angår elbilerne, analyseres de nærmere i afsnit kapitel 9,hvoraf det fremgår, at med mindre der tilføres nye politiske virkemidler, vil elbilerne næppe opnåen volumen, der kan få markant betydning for et fleksibelt elnet i 2020. For så vidt angår varme-pumper, tegner der sig et noget mere positivt billede, også selvom udviklingen stabiliserede sig i2009, jf. figur 7.4.141210864202000200120022003200420052006200720082009
Figur 7.4: Udvikling af produktionen af vedvarende energi med varmepumper fra 2000-2009. Fra 2008-2009 er produktionen kun steget med 0,1 %. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2009.
PJ
117
Stabiliseringen kan skyldes, at det økonomiske incitament til at udskifte oliefyret med en varme-pumpe tilsyneladende fortsat er for lille. Hidtil er det således kun halvdelen af de skrotningspræ-mier til oliefyr - hvor man kan få 10.000 kr. for sit gamle oliefyr–der er blevet uddelt, og ordnin-gen udløber i juni 2011.I de senere år er der kommet mere fokus på udrulningen af smart-grid som et vigtigt indsatsområ-de i energipolitikken, og følgende initiativer er igangsat med henblik på bedre at integrere vind ienergisystemerne og udvikle det intelligente elforbrug:Der er gennemført en lovændring, der gør det til en permanent ordning, at man kan produ-cere fjernvarme med en elpatron.Der er afgivet redegørelser om muligheder for og virkninger af dynamiske afgifter og tarif-fer, der varierer i takt med belastningen af systemet. Disse kan medvirke til at øge forbru-gernes incitament til at flytte forbrug fra timer i døgnet, hvor elprisen er høj og belastnin-gen dermed høj, til billigere timer.Energinet.dk har undersøgt mulighederne for at andre mindre elproducenter kan indgå imarkedet til stabilisering af elsystemet (regulerkraftmarkedet).Energistyrelsen har igangsat drøftelser med brancheorganisationen Dansk Energi om at re-alisere, at alle forbrugere får installeret en intelligent elmåler inden 2020.Der er drøftelser med Dansk Energi om, hvordan det sikres, at de mange forbrugere, der al-lerede har fået og får installeret en intelligent elmåler, udnytter de nye muligheder. Der kanblive tale om iværksættelse af en målrettet informationskampagne eller lignende.En arbejdsgruppe under Klima- og Energiministeriet har i december 2010 udgivet en rap-port om rammerne for opstilling af ladestationer til elbiler i det offentlige rum.Dansk Energi og Energinet.dk har udgivet fælles rapport om smart grid der viser et endogbetydeligt potentiale i udbredelsen af Smart GridDer er nedsat en arbejdsgruppe i regi af Klimaministeriet til at realisere et smart grid iDanmark
#5b Den generelle teknologiske udvikling i forhold til bedre effektivitetI forbindelse med den sidste energipolitiske aftale blev der ændret på målsætningerne for energi-besparelser, så fjernvarmesektoren–og andre energiselskaber–kan nå deres forpligtelser gennemreduktioner i bruttoenergiforbruget i stedet for i det endelige energiforbrug.Denne ændring opstod som følge af et ganske massivt pres fra især fjernvarmeselskaberne, dermente at de mest oplagte og mest økonomiske besparelser var at hente i blandt andet i mere isole-rede rør og deraf forbedret fremføring samt bedre estimering af fjernvarmebehov.I forhold til energiselskaberne, kan det også konstateres, at der er betydelig forskel på effektivitetenved kondensdrift på de ældre og de nyere kulkraftværker i Danmark.Med den udbyggede forbindelse mellem landsdelene, den forventede satsning på biomasse og vindog deraf afledte lukninger af nogle kulkraftværker, må det alt andet lige forventes, at den gennem-snitlige effektivitet for så vidt angår kondensdrift på kul vil fortsætte i samme takt som i de sidsteår.
118
#6 Udviklingen i andelen af vedvarende energiFra 2000 til 2007 steg den danske produktion af vedvarende energi fra 82,8 PJ til 124,3 PJ, men i2008-2009 faldt produktionen til 121,6 PJ. Størstedelen er biomasse, men vindkraft leverer også etbetydeligt bidrag, særligt når det tages i betragtning, at den medregnede vindkraft omdannes tilhøjkvalitetsenergi i form af elektricitet, mens anvendelse af biomasse er forbundet med et konver-teringstab og i stort omfang omdannes til lavkvalitetsenergi i form af varme.140120100806040200200020022003200420052006200720082009Varmepumper m.m.Affald, bionedbrydeligtBiogasTræHalmVind
Figur 7.5: Produktionen af vedvarende energi 2000-2009. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2009.
Forbruget af vedvarende energi (inkl. import) stiger nogenlunde jævnt i fremskrivningsperioden,fra 146 PJ i 2009 til 216 PJ i 2020. De største bidrag til stigningen kommer fra udbygning medvindkraft, bl.a. havvindmølleparken ved Anholt, der forventes idriftsat løbende i 2012 og 2013 (i alt18 PJ), fra en forøget anvendelse af fast biomasse i de centrale kraftværker (9 PJ), fra en øget an-vendelse af flydende biobrændstoffer til transport (8 PJ) og fra en øget produktion og anvendelse afbiogas (14 PJ).30025020015010050020102015202020252030AndetVindBiogasBiobrændslerFast biomasseAffald
Figur 7.6: Forventet mængde vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ). Kilde: Danmarks Energi-fremskrivning 2011.”Andet” dækker over øvrige vedvarende energikilder somsolenergi, geotermisk energiog omgivelsesvarme (varmepumper).
PJ
119
Denne forventede udvikling afhænger imidlertid både af prisen og tilgængeligheden af bæredygtigbiomasse, som er ret usikker på længere sigt på grund af en stigende global efterspørgsel.Energiaftalen fra februar 2008 indeholder en målsætning om, at VE-andelen af bruttoenergifor-bruget skal være mindst 20 pct. i 2011. Denne målsætning opfyldes i fremskrivningen. I EU's kli-ma- og energipakke skal Danmarks VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug i 2020 værepå mindst 30 pct. Med fremskrivningens forudsætninger opnås en VE-andel på 27,9 pct. i 2020, og2020-målet opfyldes således ikke. Udover målet i 2020 skal Danmark iht. EU-pakken følge en ud-bygningstakt med årlige mål for VE-andelen. EUmålene overopfyldes frem til 2018. Det bemærkes,at VE-andelen er særdeles følsom overfor ændrede forudsætninger, særligt vedr. udviklingen ibiomasseprisen relativt til kulprisen. EU‟s klima-og energipakke indeholder også et særskilt målfor VE-andelen i transportsektoren, som i 2020 skal være på 10 pct. Med fremskrivningens forud-sætninger opnås en VE-andel på 6 pct. i 2020, hvilket navnlig kan henføres til anvendelse afbiobrændstoffer.Målsætning20 % i 201130 % i 202010 % i 2020Fremskrivning20,1 %27,9 %6%
VE-andel af bruttoenergiforbrugetVE-andel af udvidet endeligt energiforbrugVE-andel af transport
Tabel 7.1: Energistyrelsens fremskrivning af VE-andelen . Energifremskrivning 2011.
#6a Udviklingen i biomasseI 2000-2007 steg den samlede produktion af vedvarende energi med biomasse fra 55,2 PJ til 85,7PJ, mens den i 2008-2009 faldt til 82,5 PJ. De største kilder i 2009 var brænde, affald og halm.9080706050- Fiskeolie- Affald, bionedbrydeligt- Træaffald- Træpiller- Brænde- Skovflis- Halm
PJ40302010020002005200720082009
Figur 7.7: Produktion af vedvarende energi med biomasse i 2000-2009. Kilde: Energistyrelsens Energista-tistik 2009.
På trods af faldet i de seneste år, er der ingen tvivl om, at biomasse i de næste ti år bliver et afgø-rende middel til at nå de europæiske målsætninger inden for vedvarende energi.
120
Det helt store spørgsmål er derfor, hvordan prisforholdet mellem biomasse og kul vil udvikle sig, ogdermed hvor stærkt incitamentet for danske kraftværker vil være for at fyre med kul. Denne usik-kerhed er en af grundene til, at energiselskaberne generelt forsøger at satse på fleksible kraftvær-ker, der kan anvende forskellige typer af brændsler. De satser således enten på øget samfyring afbiomasse med kul, eller på forskellige typer af biomasse. Eksempelvis har Fynsværkets nye kedelmulighed for at bruge halm, træflis og fiberfraktioner fra gylle.Da det vil tage nogle år, før efterspørgslen efter biomasse for alvor kommer til at presse priserne,og da der politisk er et ønske om at øge støtten til biomasse som brændsel i Danmark, må det for-ventes, at den danske produktion af kraftvarme på biomasse–som Energistyrelsen forudser–vilstige på kort sigt. En vis usikkerhed er dog knyttet til den af regeringen foreslåede forsyningssik-kerhedsafgift, der gør det relativt mindre attraktivt at satse på biomasse frem for kul, da også bio-masse foreslås beskattet ganske pænt i forhold til i dag. Endnu større usikkerhed gør sig gældende iperioden efter 2015, hvor efterspørgslen efter biomasse må forventes at stige internationalt og pri-serne må forventes at gøre tilsvarende, jf. figur 7.8.
Figur 7.8:Prognose for efterspørgslen efter biomasse i en række europæiske lande.
121
Dette aspekt har så fundamental betydning for udviklingen i Europa, at CONCITO i 2010 igangsat-te et studie af tilgængeligheden af bæredygtig biomasse de kommende år og den bedste anvendelseheraf. På grundlag heraf anbefalede CONCITO sammen med Landbrug & Fødevarer samt DanskEnergi at der udarbejdes en dansk handlingsplan for biomasse. Denne bør baseres på, at der påkort sigt (frem mod 2020) er en stor uudnyttet biomasseressource i og uden for EU og i Danmark.Strategisk prioritering af denne biomasse, så der opnås den mest effektive og bæredygtige udnyt-telse af de forskellige former for biomasse, bør stå centralt i en handlingsplan for biomasse. Derud-over er der behov for varige midler til forskning og udvikling af biomasseressourcer og de relatere-de teknologier.Efter 2020 kan det på grund af stigende global efterspørgsel blive en udfordring med at skaffe bio-masse på et bæredygtigt grundlag og til konkurrencedygtige priser. Et centralt element i en natio-nal handlingsplan for biomasse bør derfor være hvordan man på mellemlang sigt sikrer, at denanvendte biomasse er bæredygtig, det vil sige reelt fører til en mindre udledning af drivhusgasserog ikke truer økosystemfunktioner og den biologiske mangfoldighed og tager hensyn til sociale ogetiske forhold.På lang sigt (frem mod 2050 og længere frem) vil biomasse kunne anvendes i højteknologiske løs-ninger, hvor biomassens energiindhold opgraderes og hvor kulstof (karbon) recirkuleres i energi-og industrisystemer for at sikre et bæredygtigt biomasseforbrug.BiogasDer foreligger betydelige potentialer for øget bioforgasning af de store mængder gylle i Danmark,hvilket kan føre til reduktion af udledninger fra både den kvoteomfattede sektor (når biogassenanvendes som brændsel, typisk i stedet for naturgas) og den ikke kvoteomfattede sektor (som følgeaf mindre udledning af især lattergas, når gyllen spredes). Således kalkulerer Energistyrelsen i sinfremskrivning med, at 50 % af husdyrgødningen vil blive forgasset i 2020 som følge af planerne iGrøn Vækst. Som det fremgår af analysen i kapitel 8, må det imidlertid anses for særdeles ureali-stisk at opnå så høje målsætninger på nuværende tidspunkt, da udbygningen af biogas har ståetstort set stille i de sidste ti år. Der kalkuleres derfor i CONGAS med en tredobling af den nuværen-de kapacitet til i alt 15 % udnyttelse af gyllen, hvad der anses for at være et meget ambitiøst mål.AffaldssektorenDen danske affaldssektor står for en betydelig del af den tekniske biomasse i Danmark og sektorenhar en lang tradition for effektiv afbrænding af affald til energiformål. Denne tradition forventes atfortsætte på kort og mellemlang sigt, men der forudses også en tilnærmelse til et nyt paradigmeinden for affaldssektoren med større genanvendelse af affaldet. Dette af fem forskellige årsager:Mængden af affald stiger, jf. figur 7.9. Danmark er i dag et af de lande i verden, der har denhøjeste produktion af affald per indbygger, hvilket gør en indsats for begrænsning af af-faldsproduktionen nødvendig, hvad der også kalkuleres med politisk.Udledningen af drivhusgasser fra afbrænding af affald har i nye undersøgelser vist sig cirkadobbelt så store som hidtil antaget, da der i både husholdningsaffald og byggeaffald findesstørre fraktioner af plastik og andre emner af fossil oprindelse. Således antog man indtil2008, at 1 GJ affald i gennemsnit førte til udledning af 17,4 kilo CO2e, mens nye undersø-gelser peger på, at tallet nærmere er 34 kilo CO2e, altså det dobbelte.
122
I erkendelse af disse forhold har Miljøstyrelsen i foreløbig to år tilbageholdt godkendelsenaf seks nye ansøgninger til opførelse/udvidelse af forbrændingsanlæg i kommunerne. Dettegøres for ikke at komme i en situation, hvor selve opførelsen af nye anlæg hindrer et egent-ligt paradigmeskift fra afbrænding til større fokus på forebyggelse af affald og genanvendel-se inden for den danske affaldssektor. Imidlertid er der ikke igangsat nogen initiativer for atfremme et sådant paradigmeskifte, endsige lavet analyser af, hvordan et sådant vil kunnegennemføres. I mellemtiden bliver kommunernes og energisektorens planlægning af områ-det og fjernvarmen vanskeliggjort.Per 1. december 2010 blev behandling af erhvervsaffald–herunder byggeaffald–liberalise-ret. Dette har afstedkommet en stadig større eksport af erhvervsaffald til Tyskland og Sveri-ge, hvor afbrænding ikke er pålagt de samme afgifter som i Danmark. Dette udgør både etproblem i forhold til at nå de vedvarende energimål i Danmark og medfører et betydeligtprovenutab for staten.De globale priser på alle former for materialer og råstoffer er steget dramatisk de sidste fireår–fra metaller over olie til fødevarer og biomasse. Dette gør det betydelig mere økono-misk rentabelt at satse på en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer gennemforebyggelse af affald og genbrug frem for simpel afbrænding.
Figur 7.9: Affaldsmængder i Danmark. Kilde: Affaldsstatistikken 2006.
På denne baggrund synes der at være baggrund for udvikling af nye fremtidsscenarier for en danskaffaldssektor, der kan sikre dens økonomiske og miljømæssige bæredygtighed, blandt andet gen-nem et betydeligt større fokus på forebyggelse af affald og genanvendelse af materialerne. Isærvurderes der at være et endog betydeligt potentiale for forebyggelse af affald gennem bedre plan-lægning, ligesom der for visse materialer også er potentiale for en mere gennemgribende sorteringhos kilden og på affaldspladserne. Dette gælder også i forhold til husholdningsaffald. Frem mod2020 planlægges dog foreløbigt med uændrede tal i CONGAS.123
#6b Udviklingen i vindenergiDanmarks produktion af vindenergi steg fra 15,3 PJ i 2000 til 25,8 PJ i 2007 for derefter at falde til24,2 PJ i 2009.50454035302520151050200020052007200820092010201120122013202020252030
Figur 7.10: Danmarks produktion af vindkraft i 2000-2009 (blå søjler) samt fremskrivning af vindkraft-produktionen i 2010-2030 (røde søjler). Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2009 og Energifremskriv-ning 2011.
Vindkraft dækkede i 2000 ca. 12 % af indenlandsk elforsyning, stigende til ca. 19 % i 2009. Denneandel forventes at stige til ca. 33 % i 2013. Denne udvikling afspejler udbygning med vindmøller påland, primært møller med skrotningsbevis, samt idriftsættelse af havvindmølleparkerne ved Rød-sand og Anholt. Andelen forventes herefter nogenlunde konstant resten af beregningsperioden. I2020 er vindkraftandelen af indenlandsk elforsyning 32,2 %.Udbygningen med havmølleparker sker ved udbud, hvorfor den samlede kapacitet i fremskrivnin-gen ifølge Energistyrelsen må betragtes som ret sikker. Udbygningen med vindmøller på land erderimod mere usikker, da denne dels afhænger af den forventede rentabilitet, dels af planmæssigeforhold omkring placering af nye møller. Der er i fremskrivningen regnet med en årlig udbygningmed ny landvindkraft, som overvejende er erstatningsbyggeri for gamle møller, der skrottes.Den antagne udbygning med landvindmøller er afhængig af, at der findes egnede pladser og inve-steringer til at realisere den. Udbygningen er baseret på en antagelse om, at de planmæssige hen-syn lægger en øvre grænse for kapaciteten, og at udbygningen intensiveres i takt med, at der tagesflere ældre møller ud af drift, hvorved der frigives pladser. Reduceres udbygningen med vindmøllerpå land, giver det alt andet lige en reduktion i vindandelen, og dermed også i VE-andelen i 2020.Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har sammen fremlagt en udbygningsplan forvindmøller på både havet og på land, der vil kunne sikre at 50 % af elforbruget i 2020 produceresaf vind. Følges denne plan, vil antallet af møller på land blive reduceret med ca. 2.000, hvilket be-tyder, at der i gennemsnit vil blive 175 færre vindmøller på land i Danmark hvert år frem til og med2020, inkl. opstilling af nye møller. De nye og større møller har en langt større produktion end de
PJ
124
gamle. I 2020 vil produktionen fra vindkraft være ca. 180 pct. højere med ca. 30 pct. færre møller. I2020 vil der altså være ca. 3.400 møller mod de nuværende knap 5.000 vindmøller.De nye vindmøller på land vil have en gennemsnitlig størrelse på godt 2 MW, mens de på havet vilhave en gennemsnitlig størrelse på ca. 4 MW. Planlægningsmæssigt betyder udbygningsplanen, atkommunerne i deres planlægning skal finde plads til ca. 115 vindmøller om året, svarende til i gen-nemsnit lidt mere end 1 vindmølle pr. kommune om året frem til 2020.Nu er denne plan ikke politisk vedtaget, men indikerer omvendt, at der fortsat er et stort og uud-nyttet potentiale i vindmølleudbygning–også til lands.#6c Udviklingen i andre VE-teknologierProduktionen af vedvarende energi med andre VE-teknologier er stadig relativt lille i forhold tilbiomasse og vind. Den samlede produktion steg fra 11,4 PJ til 15 PJ i 2005-2009, og i 2009 aftogvæksten i disse VE-teknologier en lille smule.1615141312111098765432102005200720082009
VarmepumperBiodieselBiogasGeotermiVandkraftSolenergi
Figur 7.11: Udvikling af energiproduktionen med andre typer vedvarende energi i 2005-2009. Kilde: Ener-gistyrelsens Energistatistik 2009.
Af de nævnte teknologier var det produktion af VE med varmepumper, der steg allermest, hvilketkan tilskrives skrotningsordningen for oliefyr. Solenergi steg også en lille smule, men Energistyrel-sen forventer heller ikke i de kommende år, at denne energiform vil bidrage signifikant til energi-forsyningen, med mindre der iværksættes nye politiske tiltag herfor, og det samme gælder geotermiog bølgekraft.Størst usikkerhed knytter sig til udviklingen af biogassens fremtid de næste ti år, hvilket belysesnærmere i kapitel 8 om landbrug. Som det fremgår her, synes det ikke realistisk at opnå de mål,som regeringen har sat sig på disse områder.
PJ
125
I de seneste par år er der sket en markant udvikling indenfor solenergi og varmepumper, som ikkeer afspejlet fuldt ud i Energistyrelsens Energistatistik, og potentialet i disse energiformer kan såle-des være større end statistikken umiddelbart giver indtryk af.SolenergiMængden af solvarme i fjernvarmenettet er steget markant siden opførelsen af solfangeranlæggetpå Brædstrup fjernvarmeværk i 2007. Ifølge data fra Dansk Fjernvarme er der i øjeblikket 137.000m2 solvarmeanlæg i drift med en kapacitet på 96 MWthog der er planlagt etablering af yderligere191.000 m2 med en kapacitet på 134 MWth. Derudover er det et mål i Varmeplan Danmark 2010, atfjernvarmesystemet skal udbygges med 200.000 m2 solfangeranlæg om året frem mod 2020, og atder skal være etableret 8 mio. m2 inden 2030 som kan opfylde 10 % af fjernvarmebehovet.Der er også kommet godt gang i brugen af solenergi på husstandsniveau. Ifølge solvarmedata.dk erder i dag over 30.000 solvarmeanlæg i brug i Danmark, og antallet er stadig stigende. Også solcel-ler til elproduktion er for alvor på vej frem. Ifølge Dansk Solcelleforening har vi netop nu en megetgunstig teknologisk og markedsmæssig udvikling, hvor den installerede effekt i Danmark steg med50 % i 2010 samtidig med, at der kom gang i produktion og udvikling af solcelleanlæg i Danmark. ITyskland har man satset hårdt på solceller, hvilket har ført til en markant reduktion af prisen påsolceller på verdensplan, der nu forventes at flugte med prisen på havvindmøller per produceretkWh. Heri er ikke engang medregnet de betydeligt lavere vedligeholdelsesomkostninger på langsigt (udover 20 år). Det forventes således at også solceller vil fortsætte sin udbredelse i de kom-mende år, om end fra et meget lavt niveau.VarmepumperUdover at fungere som en af fremtidens varmekilder vil individuelle varmepumper også indgå somen væsentlig brik i det intelligente energisystem, som skal hjælpe med til at håndtere meget mereelektricitet fra vindmøller. De høje energipriser har endvidere medvirket til, at der i de senere år ersket en stigning i efterspørgslen på varmepumper i Danmark. Men der er fortsat et stort uudnyttetpotentiale på dette område.Med Klimakommissionens anbefalinger samt et politisk ønske om at anvende energieffektive for-brugsteknologier, der kan tilgodese ønsket om mere vedvarende energi i energiproduktionen, for-ventes yderligere vækst af installerede varmepumper de kommende år. Det årlige salgstal af var-mepumper kendes ikke, men ligger formodentlig i størrelsesordenen 20–30.000 stk. Hovedpar-ten er luft/luft varmepumper, som typisk anvendes i sommerhuse eller små elopvarmede parcelhu-se, men der ses også en kraftig vækst i markedet for væske/vand varmepumper (jordvarme).Dansk Energi har fået beregnet besparelsespotentialet ved at udskifte landets gas- og oliekedlersamt elvarme med forskellige typer varmepumper, og disse beregninger viser, at det er muligt at fånedbragt energiforbruget til opvarmning i de pågældende boliger fra 24.125 GWh (til fossilebrændsler) til 7.910 GWh (elforbrug til varmepumper). Brugen af varmepumper i fjernvarmesy-stemet muliggør også en bedre indregulering af vindkraft i form af fleksibel kraftvarme med op- ognedregulering af lagringen, men her bruger man i højere grad elpatroner som en buffer. Det kanbl.a. skyldes, at elpatroner i øjeblikket har en afgiftsmæssig favoritstilling i forhold til de mereenergieffektive varmepumper. Også på dette område synes der således at være et stort uudnyttetpotentiale.
126
7.1 CONCITOs fremskrivning af energisystemetSom det fremgår af ovenstående, er der endog særdeles stor usikkerhed forbundet med fremskriv-ninger af CO2 udledningen og andelen af vedvarende energi fra energisystemet. Usikkerheden erisær forbundet med fem forhold:Den generelle udvikling i systemets effektivitet, herunder graden af samproduktion og flek-sibiliteten i systemet.Graden af eksport til andre lande i forhold til import, der påvirker det faktiske energifor-brug, men ikke det endelige energiforbrug i Danmark og heller ikke andelen af vedvarendeenergi i EU-målsætningerne, der opgøres i forhold til det endelige energiforbrug.Prisen på biomasse, der må forventes at stige markant efter 2015, men hvor forholdet tilprisen på kul og olie ikke kendes.Kvoteprisen, der vil afhænge af den generelle økonomiske udvikling og de politiske klima-mål.Udbygningen af biogas, der trods politiske tiltag ikke for alvor er kommet i gang endnu.
Det vurderes, at Energistyrelsens modeller er de mest troværdige på det danske marked, og derforer CONCITOs fremskrivning bygget over samme grundmodel, for så vidt angår udviklingen i sam-produktion, effektivitet og samspil mellem de forskellige dele af systemet.Til gengæld vurderes det fortsat ikke, at man vil nå målene for biogas, ligesom det anses for sand-synligt, at en markant stigning i efterspørgslen efter biomasse fra 2015 vil betyde en mindre anven-delse af samme i de danske kraftvarmeværker. Endelig vurderes det, at Danmarks eksportmønsterunder samme vejrlig som i de sidste år også vil følge nogenlunde det samme eksportmønster i enrække år endnu.
KilderDanmarks Energifremskrivning 2011Dansk Energi (2011): Den lille blå om varmepumperDansk Fjernvarme (2011): Præsentation til arbejdsudvalgEa Energianalyse (2010): Veje til en fossilfri energiforsyning.Energinet, Miljørapport 2009Energistyrelsen (2009): EnergistatistikkenIngeniøren, 5. marts 2011: Elpatroner gør fjernvarmeværker til varmebatteri.Redegørelse om energiforsyningssikkerheden i Danmark, Regeringen 2010
127
8. Landbrug og arealanvendelse8.1 Landbrugets klimapåvirkningDansk landbrug udleder ca. 11,25 mio. ton CO2e om året, som primært kommer fra lattergas fraomsætningen af kvælstofgødning i landbrugsjorden samt metan fra husdyrenes fordøjelse og fragødningshåndteringen5. Derudover udleder jordbruget CO2 fra den dyrkede jord, herunder lav-bundsjorder som følge af nedbrydning af organiske komponenter i jorder med et højt humusind-hold. Landbrugets energiforbrug indgår i erhvervssektoren og transportsektoren. Lattergas og me-tan udgør ca. 10 mio. ton CO2e om året, mens CO2 står for ca. 1,25 mio. ton CO2e om året.Globalt anslås jordbruget at stå for op mod en tredjedel af verdens drivhusgasudledning–fordeltpå ca. 13,5 % fra landbrug og knap 20 % på skovrydning. Når dette er mere end den danske udled-ning på 19 % på trods af dansk landbrugs høje intensiveringsgrad, skyldes det dels, at dansk land-brugs indirekte energiforbrug (fremstilling af handelsgødning og andre hjælpestoffer) ikke er med-regnet i de 19 %, dels at CO2-udledningen fra rydning af skove eller opdyrkning af permanentegræsarealer til produktion af eksempelvis foder til husdyr heller ikke er medregnet i dansk land-brugs bidrag.I perioden 1990 til 2006 er landbrugets udledning af metan og lattergas reduceret med 26 % ifølgeFødevareministeriet (2008). Udviklingen hænger nøje sammen med et mindre kvæghold (en følgeaf EU‟s mælkekvoteordninger i kombination med produktivitetsforbedringer i mælkeproduktio-nen) samt gennemførelsen af vandmiljøplanerne, der har betydet en øget kvælstofudnyttelse afhusdyrgødningen og reduceret forbrug af handelsgødning, og hermed også lattergasudledningen.
8.2 HovedindikatorerLigesom for de andre sektorer kan CO2e udledningen fra landbruget defineres ud fra følgendeprincipielle ligning:CO2e udledning = aktivitet x effektivitet x CO2e faktor + ændringer i arealanvendelse
#7 AktivitetAfgørende for landbrugets udledning er selvsagt erhvervets omfang eller aktivitet.Jo mindre landbrugsproduktion, jo mindre drivhusgasudledning. I dag er knap 2/3 af Danmarksareal landbrugsareal, hvoraf langt hovedparten er under plov, hvilket er en af de højeste andele iverden. Det samlede landbrugsareal er historisk faldende, dels fordi det øvrige samfund hele tidenkræver flere arealer til andre erhvervsformål og beboelse, dels fordi der rejses mere skov. Andelenaf landbrugsarealet under plov har altid ligget særdeles højt i Danmark med ca. 95 %. I en årrækkehar der været krav om at 10 % af jorden lå hen i brak, men i de seneste år er der sket en oppløjningaf hovedparten af arealer, der ellers har henligget i brak, fordi EU ophævede kravet om tvungenbrak i forbindelse med sin seneste revision af den fælles landbrugspolitik og fordi kornpriserne5
Drivhuseffekten af metan (CH₄) og lattergas (N₂O) er henholdsvis 23 og 296 gange kraftigere end effekten af kuldioxid(CO₂). I denne rapport er alle udledninger af drivhusgasser omregnet til CO₂-ækvivalenter af hensyn til sammenlignelig-hed.
128
steg. Krav om at den enkelte landmand har et vist areal under plov til rådighed i forhold til hvormange dyr han har, har også medvirket til at fastholde en stor del af landbrugsarealet i aktiv dyrk-ning.Endvidere er det betydningsfuldt, hvor stor en del af landbrugsarealet, der dyrkes konventionelthhv. økologisk. Økologisk jordbrug er i sin natur mindre drivhusgasudledende pr. dyrket arealen-hed–til gengæld høstes der også i snit mindre pr. arealenhed i økologisk dyrket landbrug i forholdtil konventionelt landbrug, da økologerne har begrænsninger på, hvor mange importerede hjælpe-stoffer, gødning og eksternt dyrket foder de må tilføre jorden og dyrene.Det skal i en klimamæssig sammenhæng bemærkes, at en meget stor del af dansk landbrugs pro-duktion er rettet mod internationale markeder, hvorfor en reduktion i dansk landbrugsproduktionmed al sandsynlighed bliver opvejet af en øgning i drivhusgasudledning et andet sted på klodensom følge af en øget produktion dér til verdensmarkedet. Det gælder især for svineproduktionen,mælkepulver, ost og smør, mens afsætning af ferske mejeriprodukter er mere regionalt betinget.Prisen på input i forhold til output er selvsagt afgørende for om landbrugserhvervet øger sin aktivi-tet eller ej. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt erhvervet kan tjene penge–og i givet faldhvor meget i forhold til andre erhverv.Endelig er det afgørende for drivhusgasudledningen hvad forholdet er mellem kvæghold, svineholdog planteavl, da især kvæghold er klimamæssigt belastende på grund af kvægets store udledning afmetan. Ligeledes er det betydende om en stigende eller faldende andel af landbrugsarealet overgårtil fritidslandbrug, der generelt drives mere ekstensivt end heltidsbrugene. Disse forhold behandlessamlet under overskriftenstrukturudvikling.
#8 EffektivitetLigesom for andre erhverv har der historisk været en stigning i landbrugets produktivitet. Det vilf.eks. sige, hvor mange kg korn der høstes på en hektar jord, hvor mange liter mælk en ko yder omåret og hvor mange smågrise en so kan producere. Hvis der kan hentes yderligere effektivitetsge-vinster i landbruget, betyder det, at der klimamæssigt vil være mulighed for at drivhusgasudled-ningen per produceret enhed fortsat kan falde. Dog vil yderligere effektivisering alt andet lige bety-de, at den samlede udledning fra dansk landbrug stiger.Den ene af de to betydende drivhusgasser fra landbruget er lattergas. Udledningen heraf er i højgrad bestemt af, hvor godt landbruget udnytter den kvælstof, der tilføres jorden som gødning.
#9 CO2e faktorDer er en række tekniske muligheder for yderligere at reducere udledningen af drivhusgasser fralandbruget:Reduktion af metan: Udledningen af metan fra husdyrenes fordøjelse kan reduceres ved at ændrefodersammensætning (f.eks. øge fedtindholdet) eller ved at anvende metanhæmmende stoffer. Ud-ledningen af metan fra husdyrgødningen kan også reduceres ved at behandle gyllen i biogasanlægsamt ved forsuring af gyllen.Reduktion af lattergas: I forhold til lattergas er der ligeledes et stort potentiale i biogasbehandling,men også anvendelse af nitrifikationsinhibitorer vil have effekt.129
Især biogas er genstand for stor politisk opmærksomhed i øjeblikket. Udover at bioforgasning in-debærer et lavere udslip af både metan og lattergas, mens næringsstofferne fortsat er til rådighedfor planterne, så indebærer bioforgasning også at lugtgener fra udbringning af gylle mindskes mar-kant. I denne sammenhæng opstilles derfor graden af biogas som en underindikator.Forsuring af gylle er også en mulighed for at mindske drivhusgasudledning samtidig med at am-moniakfordampningen (der medvirker til eutrofiering af naturen) fra gyllen mindskes markant.
#10 ArealanvendelseDer er store muligheder for at lagre kulstof i jorden. Lagring af kulstof indebærer, at luftens ind-hold af CO2 mindskes, fordi CO2 gennem fotosyntesen bindes i plantedele. Kulstofindholdet i jordkan øges betydeligt gennem tilførsel af afgrøderester, f.eks. nedpløjning af efterafgrøder og husdyr-gødning. I en dansk sammenhæng kan kulstoflagringen derudover øges gennem skovrejsning, re-tablering af vådområder, etablering af vedvarende græsmarker, etablering af andre flerårige afgrø-der (både til fødevarer og energiformål) samt ved at reducere jordbearbejdningen (især pløjning).Der er et stort potentiale i de lavtliggende jorder i ådalene, der ved en ekstensivering og naturgen-opretning samtidig vil bidrage væsentligt til nedbringelse af næringsstofforurening af vandmiljøet.Klimaændringer vil i sig selv i øvrigt marginalisere disse lavtliggende landbrugsjorder endnu mereend de er i dag som følge af vandstandsstigninger og øget vinternedbør.Det er en væsentlig pointe, at i forhold til EU‟s 2020 mål om at de ikkekvote belagte sektorer iDanmark skal reducere udledningen af CO2e med 20 % inden 2020, så tæller arealanvendelsen p.t.ikke med. Det vil sige, at landbruget ikke får kredit for at øge C-indholdet i jorder.Det er endvidere en væsentlig, selvstændig pointe, at landbruget kan bidrage med store mængderbioenergi til det øvrige samfund. Som det fremgår nedenfor, kan landbruget gennem dyrkning afpil til energiformål, gennem bioforgasning af husdyrgødningen og ved levering af halm til energi-formål levere substantielle mængder bioenergi, der kan substituere fossile brændsler i både trans-port- og energisektoren. Imidlertid tæller substitutionen af fossile brændsler ikke med i opgørelsenaf landbrugets egen drivhusgasudledning, men det bidrager til Danmarks målsætning om 30 %vedvarende energi i 2020.
8.3 UnderindikatorerDe vigtigste indikatorer for #7 aktiviteten udgøres af:#7a Samlet landbrugsareal under plov#7b Heraf økologisk drevet#7c Indtjening#7d StrukturudviklingDe vigtigste indikatorer for #8 effektiviteten i landbrugets drivhusgasemission udgøres af:#8a Produktivitet i landbrugsproduktion (f.eks. liter mælk/årsko, hkg korn/ha).#8b Udnyttelse af kvælstof (N) i markbruget
130
#9 CO2e faktoren inden for landbruget er knyttet til teknologivalg:#9a Graden af bioforgasning af husdyrgødningen#9b Graden af gylleforsuring#9c Øvrige tekniske tiltag#10 Arealanvendelsen:#10a Kulstoflagring i landbrugsjorder#10b Ophør af drift af organiske jorder#10c Produktion af bioenergi#10d SkovrejsningDermed kommer det samlede indikator hierarki til at se sådan ud:CO2e udledning fra landbrugssektoren:Aktivitet*Effektivitet*CO2 faktorBioforgasningGylleforsuringØvrig teknik+ArealanvendelseC i landbrugsjordOrganiske jorderBioenergiSkovrejsning
Areal under plovØkologisk arealIndtjeningStrukturudvikling
ProduktivitetUdnyttelsesgrad af N
8.4 Analyse og fremskrivning i forhold til 2020#7 Aktivitet#7a Areal under plovIfølge De Økonomiske Råd (DØR) udgjorde Danmarks samlede dyrkede areal 2,67 mio. hektareller 62 %af landets areal i 2008. Landbrugsarealet toppede i 1930‟erne med 3,27 mio. hektar.Arealreduktionen er sket ved afgivelse af landbrugsjord til beboelse, infrastruktur og skov, isærsiden 1960. Faldet i det dyrkede areal siden 1960‟erne har været rimeligt konstant på 0,3% om åretmen synes at være ophørt igennem det seneste årti. Dalgaard et al. (2010) regner med en årlig ned-gang frem mod 2020 på 0,5 % om året, bl.a. som følge af Grøn Vækst. Da virkemidlerne heri for enstor dels vedkommende er meddelt forsøgt udskudt til 2027 af den nuværende regering, og da denøkonomiske krise for nærværende har nedsat tempoet i byggeriet betydeligt, antages der i dennefremskrivning ikke at ske signifikante ændringer i landbrugsarealet frem mod 2020.#7b Økologisk arealDet økologisk dyrkede areal udgør ifølge Danmarks Naturfredningsforening ca. 6 % af det samledelandbrugsareal i 2008. I Grøn Vækst og i andre initiativer er der forskellige støtteordninger for atfremme økologisk jordbrug. Hertil kommer, at økologiske landmænd i snit gennem de senere århar opnået bedre–eller rettere: mindre ringe–økonomiske resultater end de konventionellelandmænd. Dette tilskriver DØR, at økologerne i højere grad end de konventionelle landmændproducerer til et hjemmemarked med høj købekraft, mens konventionelle brug producerer til et
131
verdensmarked præget af hård priskonkurrence. Da økologisk jordbrug kun har en lidt mindre ud-ledning af klimagasser end det konventionelle (ca. 0,5 ton CO2e/ha i gennemsnit), og da omlæg-ningen til mere økologi nok vil ske, men i et langsomt tempo baseret på historiske erfaringer, anta-ges det ikke i denne fremskrivning at ændre på dansk landbrugs drivhusgasudledning frem mod2020.På længere sigt er der imidlertid værdi i at betragte økologisk jordbrug som et klimapolitisk virke-middel–ikke så meget fordi økologerne belaster klimaet væsentligt mindre end de konventionellebrug målt pr. hektar herhjemme i Danmark, men (1) fordi prisforholdet mellem vegetabilier og kødi økologisk jordbrug meget bedre afspejler forskellen i belastning fra de forskellige fødevaregrupper(kød, der er svært belastende pr. kg produkt for klimaet, er tilsvarende relativt dyrt i økologisk pro-duktion) og (2) fordi økologisk jordbrug slet ikke i samme omfang som konventionelt jordbrug in-direkte belaster klimaet ved at efterspørge store mængder proteinfoder fra udlandet. Disse per-spektiver ligger dog uden for formålet med dette outlook.#7c IndtjeningDe Økonomiske Råd (DØR) analyserer landbruget og dets økonomi meget grundigt i deres Miljø ogØkonomi rapport 2010. Hovedkonklusionen er, at landbrugets nuværende økonomiske krise skyl-des en langsigtet tendens til faldende fødevarepriser iflg. OECD‟s prognoser (hvor der dog forven-tes en vis, blivende stigning på mælk) kombineret med en selvskabt gældsplage. Der er ikke umid-delbare tegn på at krisen kan overvindes, da fødevarepriserne fortsat forventes at falde, mens deinput landbruget skal bruge til sin produktion (herunder arbejdskraft) ikke bliver billigere. Dettebillede imødegås nu ret kraftigt af de stigninger i fødevarepriser, der oplevedes i 2010 og begyndel-sen af 2011, og som blandt andet skyldes klimabetingede ekstremt dårlige høstudbytter i store deleaf verden, herunder ikke mindst Rusland.Den stærke grad af internationalisering betyder, at priserne på landbrugets produkter i høj gradbestemmes af en verdensmarkedspris. Derimod er prisen på input til produktionen (dvs. jordpris,pris på arbejdskraft, pris på energi, mm.) i høj grad bestemt af, hvad alternativprisen er i andresektorer i det danske samfund. Landbruget kan eksempelvis ikke betale mindre for arbejdskraftend hvad andre erhverv (f.eks. industri) betaler, da arbejdskraften ellers ikke kan fastholdes.Dansk landbrug beskæftiger ca. 2 % af arbejdsstyrken og produktionsværdien udgjorde i 2007knap 2,1 % af samfundets produktion (Danmarks Statistik 2008). Ser man på landbrugets andel afden samlede bruttoværditilvækst, er tallet mindre, nemlig 1,2 %.Landbruget udgør ca. 11 % af eksporten, og det har ofte været fremført som et argument for at er-hvervet har en særlig stilling i Danmark. Fødevareministeriet (2008) skriver dog (p. 75):”Medoverskud/ligevægt på betalingsbalancen er der ikke noget samfundsøkonomisk argument for attillægge valutaindtjening en højere værdi endandre indkomstkomponenter”.Der er en relativt stor følgeindustri til landbruget i form af slagterier, mejerier, mm. Regnes dissemed, står erhvervet samlet for 3,5 % af samfundets bruttoværditilvækst i 2007. Målt i produktions-værdi er det 6,6 %.Beskæftigelsesmæssigt og i forhold til den samlede produktionsværdi i samfundet er landbrugser-hvervet imidlertid ikke af afgørende betydning for dansk økonomi (mål i bruttoværditilvækst erhotel- og restaurationsbranchen eksempelvis 1/3 mere betydende end det primære landbrug).
132
ProduktionsværdiLandbrugsmæssige tjenester mv.Forbrug i produktionenBruttoværditilvækstProdukttilknyttede driftstilskudGenerelle driftstilskudDirekte driftstilskud i altSkatter og afgifterBruttofaktorindkomstAfskrivningerLønnet arbejdskraftNettorestindkomstForpagtningsafgiftRenteudgifter nettoInflationsbetingede debitorgevinsterFinansielle omkostninger, nettoIndkomst efter finansielle poster
200352.4551.957-37.14917.2635.3671.0476.414-1.28222.395-6.936-4.77610.683-2.365-8.2781.5619.0821.601
200454.1672.18737.80318.5515.8571.0126.8691.15424.2667.3104.82712.1292.3227.9071.5108.7193.410
200554.2982.78738.65418.4312726.9887.26097724.7147.3024.67212.7402.0747.5413.0836.5326.207
200656.0232.74540.38118.3872677.5007.7671.04125.1137.5355.04712.5313.1477.7343.1067.7744.756
200760.3632.63745.32217.6782667.3527.6181.01724.2797.8135.35211.1143.2119.7974.1998.8092.305
200866.6722.73551.65917.7482637.3057.5681.07324.2438.1595.73310.3513.41017.4524.32916.533-6.182
200954.5862.79143.74413.6322467.1347.3801.12019.8928.5805.8355.4763.00113.1234.41911.705-6.229
Tabel 8.1: Den primære landbrugssektors samlede økonomi i mio. kr. Kilde: Fødevareøkonomisk Institut(2008) og (2009)
Sektorens økonomi fremgår detaljeret i tabel 8.1. En kort forklaring til tabel 8.1 er på sin plads:Bruttoværditilvæksten er lig med den samlede værdi af produktion samt f.eks. udlejning af ejen-domme fratrukket forbrug af variable omkostninger (f.eks. foder) i produktionen. Det giver i 2009en bruttoværditilvækst på 13,6 mia. kr.Landbruget får tilskud, dels nogle få direkte produktilknyttede tilskud, dels det meget større gene-relle driftstilskud i form af den såkaldte enkeltbetalingsordning, som simpelthen er et tilskud pr. halandbrugsjord fra EU. Når disse tilskud lægges til, og jordskatter og afgifter trækkes fra, har land-bruget i 2009 en bruttofaktorindkomst på 19,9 mia. kr.Herfra trækkes lønudgifter til ansatte samt afskrivninger på bygninger og maskiner. Det giver ennettorestindkomst på 5,5 mia. kr. for erhvervet. Herefter fratrækkes udgifter til forpagtning af jordden enkeltelandmand ikke selv ejer samt renteudgifter. Og så tillægges et specielt tal, nemlig ”in-flationsbetingede debitorgevinster”. Det er et forholdsvist nyt begreb indenfor dansk landbrugs-økonomi som siger, hvor meget mindre gælden netto er blevet som følge af at der hele tiden sker eninflation. Da ens gæld er i faste priser, udhules værdien af gælden jo løbende i perioder med inflati-on. Sammenlagt får man en indkomst efter de finansielle poster på -6,2 mia. kr. i 2009.Der er fireopsigtsvækkende forhold ved tabellen:For det første er der ingen af årene fra 2003-2009, hvor landbruget ville være kommet ud medet positivt resultat, hvis ikke det havde været for landbrugsstøtten. Med andre ord er erhvervethelt afhængig af støtte. Denne betales af skatteyderne (godt nok via EU-kasser, men da Dan-mark betaler mere til EU end vi får igen, svarer det til en direkte udgift for de danske skatteyde-re).
133
For det andet kan man se, at nettorenteudgifterne er steget betydeligt de seneste år, hvor detgenerelle rentefald i 2009 dog har forbedret situationen i forhold til 2008. Dette skyldes i alvæsentlighed stigende gældssætning. I både 2008 og 2009 er renteudgifterne således størreend nettorestindkomsten, hvori støtten sågar er indregnet.For det tredje er de ”inflationsbetingede debitorgevinster” et noget søgt begreb. Man tillægger,muligvis formelt korrekt, erhvervet en indtægt ved at inflationen har udhulet gældens værdi. I2007-2009 er denne post større end den samlede indkomst, hvilket betyder, at havde det ikkeværet for denne teoretiske indtægt, ville erhvervet i 2007 være kommet ud med milliardtab somsamlet sektor–på trods af støtte fra skatteyderne. Og i 2008 og 2009 ville tabet have været påden forkerte side af 10 mia. kr. Men det er ikke en indtægt i kroner og ører, som den enkeltelandmandsfamilie ser noget til.For det fjerde er produktionsværdien af landbrugets produkter faldet markant i 2009 i forholdtil årene før. Faktisk skal man tilbage til 2004 for at finde en så lav produktionsværdi–og dettepå trods af en god høst i 2009. Dette afspejler den hårde konkurrence på landbrugsprodukterinternationalt.
Tallene for 2010 bliver formentlig noget bedre. Dels fordi priserne på animalske produkter er ste-get, dels fordi renten fortsat holdt sig historisk lav. Og i 2011 vil landbruget blive hjulpet af betyde-lige skattelettelser indført af Folketinget i 2010.På baggrund af tallene i tabellen skulle man imidlertid ikke tro, at landmænd og deres familier kanoverleve. Når landmandsfamilierne alligevel lever en nogenlunde fornuftig tilværelse, skyldes detto ting:For det første tjener den ene part typisk penge ind som lønmodtager. For det andet er jordprisernepå trods af den dårlige forrentning steget voldsomt gennem hele perioden. Fra 1997 til 2007 blevdet til en stigning på 191 %–altså næsten en tredobling–mens forbrugerprisindekset kun stegmed 23 % i samme årrække (Fødevareøkonomisk Institut 2008). Til gengæld ser man nu markantefald på jordpriserne.Gældsætningen er tilsvarende steget, og mange landbrug har således reelt levet af lånte penge ogden udearbejdende ægtefælles lønindtægt. Låntagningen kan imidlertid ikke fortsætte når jordpri-serne er begyndt at falde.Hovedparten af de ovenstående forhold taler for, at landbrugets indtjeningsevne vil være faldendeogså i den nære fremtid, og at man derfor burde se en ekstensiveret drift og deraf afledt faldendedrivhusgasudledning. Al historisk erfaring tilsiger imidlertid, at landmænd reagerer på kriser vedat forsøge at investere og producere sig ud af krisen og derfor intensiverer endnu mere.Ligeledes er der fortsat en stor politisk vilje til at hjælpe erhvervet–seneste eksempel er en halve-ring af jordskatterne, som blev gennemført på trods af direkte råd fra DØR om endelig ikke at gøredette, da det blot vil medføre højere jordpriser på mellemlang sigt, da skattelettelsen kapitaliseres.Endelig kan det diskuteres, om DØR har ret i, at fødevarepriserne fortsat vil falde på lang sigt, damere ekstremt vejr verden over kan gøre det til reglen frem for undtagelsen, at den årlige globalehøst bliver lavere end hidtil set.I denne fremskrivning antages landbrugets indtjeningsevne derfor ikke i sig selv at påvirke driv-husgasudledningen.134
#7d StrukturudviklingAntallet af heltidslandmænd falder drastisk: Dansk Landbrug (Dansk Landbrug, 2008) estimererat antallet af heltidsbrug med kvæg falder fra 5.500 i 2006 til 2.300 i 2015, svarende til en årlignedgang på 9 %. Antal heltidsbrug med svin falder fra 3.300 i 2006 til 1.500 i 2015. Det er også enreduktion på 9 % årligt med det største fald for slagtesvin. Med andre ord er det næsten hver tiendehusdyrproducent, der drejer nøglen om hvert år.Ud over de nævnte brug giver fremskrivningen 400 heltidsbrug med fjerkræ i 2015 mod 700 i2006. Og tilsvarende gælder, at hvor 72 % af landbrugsjorden blev dyrket af heltidslandmænd i2006, forventes det at være 82 % i 2015. Bedrifterne vil samtidig blive næsten dobbelt så store (enstigning fra 119 ha til 220 ha).EU's mælkekvoter har reelt betydet, at antallet af malkekøer i Danmark gennem en lang årrækkehar været faldende, fordi ydelsen pr. ko er steget støt, og da man kun må producere en vis mængdemælk, så falder antallet af køer i takt med at produktiviteten stiger. Da køer er hovedudledere afmetan–som er den ene af de to vigtige drivhusgasser fra landbruget–så er dette en af forklarin-gerne på faldet i drivhusgasudledning fra landbruget fra 1990 til i dag. Dog gælder det, at jo meremælk en ko producerer, jo mere foder omsætter den, og jo mere metan kommer der ud. Så det erikke kun antallet af køer, der afgør, hvor meget metan der samlet udledes–ydelsen tæller ogsåmed en vis vægt.Som nævnt i kapitel 5 forventer DMU frem mod 2020 et fald fra 0,995 mio. ton i 2005 til 0,936mio. ton i 2020–eller knap 6 %. Dette fald tilskrives yderligere effektivitet i udnyttelsen af husdyr-og handelsgødning samt den antagelse, at antallet af kvæg i Danmark ikke stiger. Dalgaard et al.(2010) forudser et direkte fald i antallet af malkekvæg, da den antager en uændret mælkeprodukti-on i Danmarks frem mod 2050.En EU-analyse indikerer imidlertid, at en ophævelse af mælkekvoten vil indebære en gennemsnit-lig stigning i antal køer på 4,6 % i EU27.6Dette understøttes af kraftigt stigende mælkepriser i2011, som indikerer mangel på mælk hos de store mejerier.Samtidig analyserer DØR regeringens strategi for landbruget, Grøn Vækst. Grøn Vækst fokusererpå to ting: en yderligere reduktion af landbrugets udledning af kvælstof af hensyn til at kunne op-fylde EU‟s vandrammedirektiv samt en liberalisering af landbrugslovgivningen, der skal muliggøreen hurtigere strukturudvikling med henblik på at høste yderligere stordriftsfordele i erhvervet.DØR vurderer på den ene side, at Grøn Vækst forventes at bidrage til reduktion af drivhusgasud-ledning gennem en effektivisering af udnyttelsen af husdyrgødningen og handelsgødningen. På denanden side vil liberaliseringen af landbrugslovgivningen accelerere strukturudviklingen, hvilket vilgive en øget produktion i landbruget som sådan, hvorfor nettoeffekten af Grøn Vækst ifølge DØR eren øget drivhusgasudledning fra erhvervet på ca. 0,7 mio. ton CO2e/år frem mod 2020. Rådet gøropmærksom på, at vurderingen er præget af stor usikkerhed og prognosen er blevet kritiseret forikke at tage tilstrækkelig højde for de fremtidige produktivitetsfremgange.Der er altså på den ene side en overordnet økonomi for erhvervet, som berettiger til at man kanspørge om Danmark vil kunne opretholde et meget intensivt landbrug med tilsvarende relativt høj6
http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/external/milk/index_en.htm
135
drivhusgasudledning. På den anden side er der en strukturudvikling i gang, som sammen med enliberalisering af mælkekvoterne, stigende fødevarepriser og landbrugslovgivningen generelt vil mu-liggøre endnu hurtigere strukturudvikling end i dag, herunder især større kvægbedrifter. Sammen-holdt med at også DØR forventer en langsigtet stigning i mælkeprisen, taler det for at især kvæg-bruget ekspanderer med stigende drivhusgasudledning til følge. Dette blev da også set i 2008-09,hvor sundhedstjekket af EU‟s fælles landbrugspolitik medførte en øgning af de danske mælkekvo-ter med 2,4 % (Dubgaard et al. 2010).Til gengæld er den historisk ringe økonomi i svinebruget vanskelig at forene med andet end at dermå ske en nedgang i svineproduktionen–ikke mindst fordi svinekød handles internationalt i storstil og konkurrencen derfor er hård og kontant. Dette understreges af, at der de senere år er sket enmarkant stigning i eksporten af smågrise fra Danmark til Tyskland, hvor det er billigere at opfededem og især slagte dem.I denne fremskrivning antages det derfor, at kvægproduktionen vil sige med 1% om året frem mod2020, mens svineproduktionen vil blive reduceret med 2 % om året frem mod 2020.
#8 Effektivitet#8a ProduktivitetDe sidste ca. ti år har produktivitetsudviklingen i landbruget været usædvanlig negativ ifølge DØR.Rådet anfører, at dette i et vist omfang kan skyldes, at de markante stigninger i jordpriserne hargjort det muligt for mindre effektive landmænd at forblive i drift, hvorved strukturtilpasninger erudeblevet. Rådet angiver, at der er usikkert, om den lave produktivitetsvækst vil fortsætte, eller omlandbruget vil kunne opnå samme høje vækst i produktivitetsudviklingen som for godt 10 år siden.Hvis den høje produktivitetsvækst atter opnås, vil landbrugets samlede negative klima- og miljøpå-virkning på lang sigt stige.DØR har regnet på, hvor meget produktiviteten i landbruget skal stige for at kunne ”følge med” deaf rådet forventede faldende fødevarepriser, og konkluderer, at dette næppe kan lade sig gøre. Rå-det når derfor frem til, at intensivt landbrug i Danmark er et solnedgangs-erhverv, og konkluderer ien bibemærkning, at det kan bidrage til at landbrugets fald i drivhusgasudledning bliver større endhidtil antaget af DMU. Olesen (pers. medd. 2010) er dog noget mere optimistisk hvad angår pro-duktivitetsfremgang i erhvervet–og DØR forventer som nævnt selv stigende mælkepriser, hvilketvil give incitament til produktivitetsfremgang i kvægbruget.I denne fremskrivning antages det, at produktivitetsfremgang vil indebære, at dansk landbrugsudledning af drivhusgasser stiger med 0,5 % om året gennem perioden 2010-20207.Det skal bemærkes, at dette vil indebære enlaveredrivhusgasudledningpr. produceret enhed–men en højere udledning for dansk landbrug som sådan.#8b Udnyttelsesgrad af NDet historiske fald i drivhusgasudledning fra landbruget fra 1990 til 2008 skyldes i meget høj gradat landbruget er blevet bedre til at udnytte kvælstoffet som følge af de krav, der har været stillet ogimplementeret gennem vandmiljøplanerne fra begyndelsen af 1990‟erne og frem.7
Modelmæssigt er dette indeholdt i strukturudviklingen.
136
Evalueringen af vandmiljøplan 3 fra december 2008 (Aarhus Universitet 2008) viste, at der hver-ken skete en reduktion i produktionen af husdyrgødning eller et fald i forbruget af handelsgødning.Der var heller ikke sket en tydelig ændring i kvælstofudvaskningen. I forhold til klima indebar det-te, at der dermed ikke var sket en ændring i de nøgleparametre, der sikrede en nedgang i emissio-nen af drivhusgasser i de tidligere vandmiljøplaner.På den baggrund–og for at opfylde målene i vandrammerammedirektivet–vedtog regeringenGrøn Vækst, der bl.a. har som mål yderligere at reducere kvælstofudledningen med 19.000 ton.Aftalen indeholder blandt andet tilskud til etablering af vådområder og ekstensivering af ådale,udlægning af efterafgrøder i landbrugsområder med sårbare vandoplande, støtte til energiafgrøder,pulje til etablering af biogasanlæg mv. samt pulje til etablering af økologiske biogasanlæg medhenblik på at fremme landbrugets rolle som leverandør af grøn energi.Man har i aftalen styr på hvorledes man når 9.000 ton ud af målet på 19.000 ton kvælstof. I for-hold til de sidste 10.000 ton er der iværksat et udredningsarbejde vedrørende et system med om-sættelige kvælstofkvoter, herunder med belysning af fordele og ulemper ved en kvotemodel i for-hold til alternativer, med henblik på fastlæggelse af resterende indsatsbehov og valg af konkretevirkemidler. Regeringen ønsker at udskyde reduktionen på de 10.000 ton til 2027. Dette er dogikke godkendt af EU is skrivende stund og det er tvivlsomt om det vil kunne lade sig gøre.Regeringen anslår selv, at en fuld gennemførelse af Grøn Vækst vil give en samlet reduktion aflandbrugets drivhusgasudledning med 8 % inden 2020 i forhold til 2005. Da der imidlertid ikke eraftalt endelige virkemidler for over halvdelen af kvælstofreduktionen, sættes nedgang i N-udvaskning i denne fremskrivning til 0,5 % om året.
#9 CO2e-faktor#9a BioforgasningEt væsentligt middel for at nå en reduktion i landbrugets drivhusgasudledning er regeringens am-bition om at 50 % af husdyrgødningen bioforgasses i 2020. Dette ville indebære en reduktion ilandbrugets drivhusgasudledning (metan og lattergas) med 0,3-0,6 mio. ton/år. Der er imidlertidikke pt. kommet reelt gang i udbygningen af biogas, og biogasbranchen gør udtrykkeligt opmærk-som på, at den danske garantipris på 76 øre/kWh er for lav til at investeringerne gennemføres. Ettypisk biogasanlæg koster i omegnen af 100 mio. kr. i investering, så rammevilkårene skal i sagensnatur være rimelige for at denne type investeringer kommer. I Tyskland har man garantipriser iomegnen af 130 øre/kWh, hvilket har ført til massiv udbygning af biogasanlæg. Disse er dog i højgrad baseret på majs og er derfor klimamæssigt slet ikke så positive som gylle- og organisk affalds-baserede anlæg.Hertil kan man lægge en generel usikkerhed, om der reelt vil være de nødvendige mængder hus-dyrgødning til rådighed i et biogasanlægs afskrivningsperiode, givet at især det danske svineholdsøkonomi har været historisk dårlig i en efterhånden lang årrække. Endelig spiller det ind, at denstatslige støtte til biogasanlæg er begrænset, ligesom de nødvendige ændringer i varmeforsynings-loven (der reelt forhindrer, at der kan tjenes penge på biogas) og i muligheden for at afsætte bio-gassen gennem naturgasnettet, ikke er vedtaget af Folketinget.
137
Regeringen fremlagde i 2011 sin Energistrategi 2050, som indeholder en lang række forslag til æn-dring af regulering af biogas. Andre forslag i samme strategi kan dog komme til at virke kontrapro-duktivt på udbygningen, bl.a. det forhold, at de små kraftvarmeværker gives frit brændselsvalg,som kan modvirke den lokale efterspørgsel efter biogas.I ACO 2010 vurderede CONCITO, at der maksimalt ville blive bioforgasset 20 % af husdyrgødnin-gen i 2020.Da der imidlertid reelt ikke er sket noget af betydning det sidste år, andet end at der nu er et årmindre til at nå 2020 målet om 50 % bioforgasning af husdyrgødningen, da det fortsat er en uhyretidskrævende proces at finde egnede placeringer og opnå de krævede kommuneplantillæg, lokal-planer og miljøgodkendelser, da landbrugets låntagningsevne er nedsat betydeligt pga. de faldendejordpriser og da de institutionelle investorer fortsat vægrer sig på grund af varmeforsyningslovensbestemmelser om at der ikke må tjenes penge på biogas, vurderer CONCITO i denne fremskriv-ning, at dermaksimaltvil blive bioforgasset 15 % af dansk husdyrgødning i 2020 (en tredobling iforhold til i dag), hvilket vil indebære en reduktion i landbrugets samlede drivhusgasudledning på1,5 %.I fremskrivningen regnes der med årlig stigning på 1% i bioforgasning af husdyrgødning i perioden2010-2020 resulterende i at 15 % af husdyrgødningen bioforgasses i 2020.#9b Gylleforsuring og #9c Øvrig teknikGylleforsuring er en lovende teknologi, der især kan reducere ammoniakudledning fra gyllen, mensom også har perspektiver for at reducere drivhusgasudledningen af metan og lattergas. Imidlertider der fortsat visse vanskeligheder med at sikre, at den forsurede gylle kan bioforgasses, bl.a. påbaggrund af valg af syre, hvor man i dag af økonomiske grunde anvender svovlsyre, der til gengælder uhensigtsmæssig i biogasanlæg.Øvrige tekniske tiltag er eksempelvis nitrifikationsinhibitorer og fedt i foderet til kvæ, som dog ikkep.t. anvendes i større stil.I denne fremskrivning antages det, at forsuring frem mod 2020 ikke giver nogen yderligere reduk-tion da der ikke stilles krav om gylleforsuring i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug.
#10 Arealanvendelse#10a C i landbrugsjordDMU angiver, at der i dag er balance mellem tilførsel og fraførsel af kulstof (C) i de dyrkede jorder.Dette gælder dog kun i forhold til Kyotoprotokollen, hvor der gælder det såkaldte netto-netto prin-cip, der siger, at kun hvis udledningen er anderledes end den var i 1990, skal differencen tællesmed. I forhold til klimaet gælder, at der årligt udledes anseelige mængder CO2 fra de dyrkede jor-der. Det varierer kraftigt fra år til år og afhænger af vejr og høstudbytter og kan variere fra 1,0 mio.ton CO2 til 3,5 mio. ton CO2. De sidste 10 år (f.o.m. 2000 t.o.m. 2009) er der i snit udledt 2,4 mio.ton CO2 hvert år fra de dyrkede jorder (DMU 2011), heraf ca. 1 mio. ton årligt fra de organiske jor-der (se nedenfor).
138
Yderligere fraførsel af halm vil kunne ændre denne balance yderligere i negativ retning, som dogkan imødegås gennem udlæg af efterafgrøder. Ydermere vil et varmere klima i sig selv kunne med-føre en nedgang i C-lageret i jorden som følge af øget stofomsætning. Da efterafgrøder er et væsent-ligt virkemiddel i Grøn Vækst i forhold til nedbringelse af kvælstofudledning, antages det her, atefterafgrøder kan kompensere for en eventuel stigning i anvendelsen af halm til bioenergi.I denne fremskrivning antages det derfor, at der årligt emitteres 1,5 mio. ton fra den dyrkede jord iperioden 2011-2020, inkl de organiske jorder.#10b Organiske jorderUdtagning af lavtliggende jorder, ofte jorder med et højt humusindhold, giver en ganske stor re-duktion pr. ha. Det skyldes dels nedgang i udledning af lattergas og CO2, dels en meget stor lagringaf kulstof. Derimod stiger metanudledningen typisk, men den samlede nettoreduktion er betragte-lig.Samtidig indebærer udtagningen et stort element af naturgenopretning, da der er tale om at etable-re naturlige våde enge, genoprette vandløb og ophøre med sprøjtning og gødskning.I Fødevareministeriet (2008) antages det at der er et potentielt areal på 55.000 ha. Udtages halv-delen af det potentielle areal inden 2020, giver dette i sig selv en reduktion af CO2-ækvivalenter på295.000 ton om året. Når potentialet kun udnyttes 50 % i Fødevareministeriet (2008) skyldes deten forventning om udtagningen bedst foretages gennem jordfordelinger, og disse tager typisk langtid (Olesen 2010).Imidlertid vil faldende efterspørgsel efter dyrkningsmæssigt marginale jorder (som følge af liberali-seringerne af landbruslovgivningen) - hvilket lavbundsjordene afgjort tilhører - alt andet lige tilsi-ge, at udtagning vil kunne opnås hurtigt, eventuelt gennem tilskud mod permanent tinglysning afpligt til at bevare arealerne som vådområder.Samtidig gælder, at stigende vandstand og mere ekstrem nedbør vil marginalisere jordene yderlige-re i forhold til i dag. Endeligt vil en øget jagtværdi formentlig være et incitament for mange land-mænd til at etablere vådområder, når de ikke er nødvendige af hensyn til harmonikrav.Udnyttes det fulde potentiale på 55.000 ha vil der kunne opnås en årlig reduktion på 590.000 tonCO2-ækvivalenter–samtidig med at naturen får et gevaldigt løft. Dette tal understøttes af Dal-gaard et al. (2010), der estimerer at hver hektar lavbundsjord udtaget af drift giver en netto ned-sættelse af CO2e på godt 10 ton/år.Hertil kommer imidlertid, at potentialet synes sat meget lavt i Fødevareministeriet (2008). DMU(2005) antager således, at der er godt 150.000 ha organiske jorder, der årligt giver anledning til enudledning på ikke mindre end 2,4 mio. ton CO2-ækvivalenter. Af de 150.000 ha var over halvdeleninde i et decideret sædskifte, mens 11 % lå hen som brakareal. DMU (2005) gør opmærksom på, attallene er omfattet af stor usikkerhed og at der er behov for yderligere forskning i C-binding og C-afgivelse fra forskellige typer af jorder under forskellige dyrkningsformer.Regner man konservativt og antager at tallet er omfattet af stor usikkerhed, samt at det næppe eralle 150.000 ha, der kan udtages med rimelighed, synes det alligevel rimeligt at gå ud fra, at der eret reduktionspotentiale på min. 1 mio. ton CO2-ækvivalenter om året ved udtagning af 100.000 ha.Dette understøttes af Chrintz (2008).
139
Regeringen varslede i sin Klimapolitiske redegørelse (april 2010), at man ville forsøge at samtænkevirkemidler, der både kan sikre opfyldelse af kravet i Grøn Vækst om at reducere kvælstofudled-ningen med 19.000 ton N/år og medvirke til en lavere drivhusgasudledning fra landbruget. Så-fremt regeringen finder frem til eksempelvis udtagning af lavbundsjorder, vil dette kunne reducerelandbrugets kvælstofudledning og drivhusgasudledning signifikant. Da disse virkemidler imidlertidforsøges udskudt til 2027, regnes de ikke med i denne fremskrivning.Da der ikke er vedtaget nogen form for virkemidler til at realisere denne udtagning af lavbundsjor-der, regnes der ikke med reduktion herfra i denne fremskrivning.#10c BioenergiDer er endog et særdeles stort potentiale for produktion af bioenergi. Biogas er et vigtigt område,hvortil kommer afgrøder som energipil. Dyrkning af pil i 20-årig omdrift giver en stor mængdebiomasse, samtidig med at pesticidbehovet nedsættes og kvælstofudvaskningen fra arealerne fal-der. I Fødevareministeriet (2008) er der taget udgangspunkt i at 100.000 ha dyrkes med pil, hvil-ket giver en reduktion på ikke mindre end 1,27 mio. ton CO2-ækvivalenter–eller over dobbelt såmeget som et tilsvarende areal udlagt til majs til biogas. Dette inkluderer dog den energimængde,der leveres til kvotesektoren.Det synes konservativt kun at regne med 100.000 ha som et potentiale, ihukommende at det ernoget mindre end hvad landbruget alene har opdyrket af brakareal siden 2008. Her spiller det ind,at efterspørgslen efter jord vil blive mindre, da harmonikravet på bedriftsniveau i husdyrloven ogarealkravet i landbrugslovgivningen til dels bliver frafaldet i den netop vedtagne revision af land-brugslovgivningen. Alt andet lige burde dette tilsige mindre efterspørgsel efter jord og især mindrebehov for at opdyrke, hvad der reelt er marginale jorder. Disse jorder er vigtige at have i omdrift idag af hensyn til harmonireglerne, men ikke af hensyn til en egentlig landbrugsproduktion.Der er i Grøn Vækst nogle få incitamenter til at påbegynde dyrkning af energipil. Da det imidlertider en usikker forretning for landmændene, regnes der i denne fremskrivning med, at der i 2020 er10.000 ha dyrket med pil.#10d SkovrejsningSkovene akkumulerer i øjeblikket netto ca. 0,25 mio. ton CO2 om året. Skovrejsning som virke-middel bliver kvantificeret i Fødevareministeriet (2008). Således vil rejsning af 100.000 ha skovgive en reduktion på 321.000 ton CO2e-ækvivalenter inden 2020. Dubgaard et al. (2010) når fremtil at samfundsøkonomisk er skovrejsning på sandjord en gevinst for samfundet, mens det på ler-jord er forbundet med en omkostning på godt 500 kr. pr. ton CO2e reduceret.Det gælder, at skov har en lang række positive eksternaliteter knyttet til sig: biodiversitet, stort setintet pesticidforbrug, meget lav udvaskning af næringsstoffer, og store rekreative værdier. Særligtsidstnævnte har i miljøøkonomiske analyser tidligere betydet, at skovrejsning overordnet set er engod forretning, især i bynære områder, hvor huspriser stiger markant i nærheden af skovrejsnings-områder (Olesen, 2010). De rekreative værdier er ikke medregnet af Dubgaard et al. (2010). Nårdet samtidig betænkes, at Folketinget tilbage i slutningen af 1980‟erne vedtog, at det danskeskov-areal skal fordobles over en trægeneration (80-100 år), er virkemidlet relevant, når de øvrige eks-ternaliteter inddrages. Dalgaard et al. (2010) når da også frem til, at skovrejsning er et velfærds-økonomisk effektivt virkemiddel.
140
Antages det, at der rejses skov på 100.000 ha landbrugsjord gennem tilskudsordninger, vil det delsbidrage til den statslige plan om forøgelse af skovrejsningsarealet, dels ville det binde 321.000 tonCO2-ækvivalenter pr. år frem til 2020. Hvad der er væsentligt at bemærke er, at efter 2020 vil re-duktionen blive betydeligt større, da den årlige akkumulering af kulstof stiger markant efter enetableringsperiode på typisk 15-20 år. Dalgaard et al. (2010) regner således med en effekt i 2050 påover 1 mio. ton CO2e for 100.000 ha.Regeringen er imidlertid blevet skarpt kritiseret for ikke at støtte skovrejsning tilstrækkeligt (bl.a.af Skovrådets formand, direktør, professor, dr.agro. Niels Elers Koch) og Dansk Skovforening gøropmærksom på, at den private skovrejsning i øjeblikket er begrænset af mangel på udpegning afskovrejsningsområder. Da staten selv kun rejser ca. 300 ha om året, regnes der ikke med øget skov-rejsning som et klimapolitisk virkemiddel i denne fremskrivning.
8.5 Virkemidler i landbrugetTiltag i landbruget kan udmønte sig i tre typer af effekter:En reduktion af udledningen af metan og lattergas.En lagring af C (kulstof) i jorden.En substituering af fossile brændsler i øvrige sektorer.
Det er p.t. kun metan og lattergas reduktionen, der tæller direkte med i forhold til landbrugets re-duktionsforpligtelse frem mod 2020. Det forventes dog, at lagring af C også vil kunne medregnesfremover. Derimod vil f.eks. produktion af biogas tælle med i transportsektorens reduktioner, hvisden anvendes der, eller i den kvotebelagte sektor, hvis den anvendes der. Tilsvarende gælder flis afeksempelvis piledyrkning.I det følgende regnes med effekt i form af reduktion i udledningen af metan og lattergas samtlagring af kulstof i jord.Baseret på Fødevareministeriet (2008), Dubgaard et al. (2010), CONGAS og en afskæringspris iforhold til kvoter på 275 kr. er der en række reduktionstiltag, der uden videre kan betale sig. Dissekan endvidere opdeles i tiltag, som der den dag i dag ergevinstved at gennemføre, og tiltag, somder eromkostningerved at gennemføre.Da der er tale omsamfundsøkonomiskeberegninger af gevinster og omkostninger, er de tiltag, somberegnes til en umiddelbar gevinst ikke nødvendigvis attraktive for den enkelte landmand (ellersville de jo være gennemført allerede). Man skal forstå, at eksempelvis et tiltag som udtagning aflavbundsjorder udover at have en positiv klimaeffekt også har stor positiv effekt på vandmiljøet ogpå biodiversiteten–og det er, når disse effekter indregnes, at det er en god investering for samfun-det. Ligeledes indregnes værdien af energiproduktion til kvotesektoren.Men alt dette giver ikke uden videre penge i kassen hos landmanden. Der er man nødt til at givestøtte, regelstyre, pålægge afgifter eller lignende.De tiltag, som det uden videre kan betale sig samfundsøkonomisk at gennemføre, og som har eneffekt på mindst 0,05 mio. ton CO2e/år, er:
141
Reduktion af kvægproduktionGylleforsuringUdtagning af landbrugsjord på lavbundEfterafgrøderBiogas af husdyrgødningEnergipilGræsproduktion på sandjordSkovrejsning på sandjord
De tiltag, som koster noget, er i stigende rækkefølge:Reduktion af svinebestand (35 kr./ton CO2e reduceret)Græsproduktion på lerjord (37 kr./ton CO2e reduceret)Afbrænding af afgasset gylle (73 kr./ton CO2e reduceret)Skovrejsning på højbundsjord samlet (sand + ler) (159 kr./ton CO2e reduceret)Fedt i foderet til kvæg (269 kr./ton CO2e reduceret)
Der er dog problemer knyttet til nogle af virkemidlerne:Afbrænding af fiberfraktionen medfører, at næringsstofferne ikke kommer tilbage til jorden og der-for skal erstattes på anden vis. Med en fremtidig mangel på fosfor må der stilles spørgsmålstegnved det kloge i at afbrænde fiberfraktionen.For så vidt angår nedgang i kvæg- og svineproduktionen kan det indvendes at en nedgang i dendanske husdyrproduktion ud fra en klimabetragtning blot vil blive afløst af flere svin og mere kvæget andet sted i verden. Imidlertid gælder, at reduktionsforpligtelsen i EU er territorial hvorfor deter relevant at diskutere som virkemiddeli forhold til EU‟s 2020-mål.De ovenstående tiltag vil ifølge Dubgaard et al. have følgende reduktionspotentiale:Mio. ton reduktion i CO2e/år i 2020Reduktion af kvægproduktion med 10 %:Gylleforsuring 10 %:Udtagning af landbrugsjord på lavbund 15.000 haEfterafgrøder 260.000 haBiogas af husdyrgødning 10 % (forøgelse på 6 %-point)Energipil 70.000 haGræsproduktion på sandjord 50.000 haSkovrejsning på sandjord 25.000 haReduktion af svinebestand 10 %Græsproduktion på lerjord 50.000 haAfbrænding af afgasset gylle (30 % af afgasset gyllemængde)Skovrejsning på lerjord 25.000 haFedt i foderet til kvæg (til 71 % af malkekobestanden)0,300,050,170,230,050,190,170,310,140,170,070,190,302,32
I alt
142
Der kan altså ved fuld implementering af dette miks af tiltag opnås en reduktion på godt 20 % i2020. Dette miks vil medføre udtagning af 235.000 ha eller knap 9 % af den danske landbrugs-jord.Dosering af virkemidlerDen ovenstående reduktion er baseret på analyse af et bestemt miks af dosering af virkemidler fo-retaget af Danmarks Jordbrugsforskning. Som der står i Dubgaard et al. (2010):Potentialerne kanbetragtes som skøn for, hvad der kan gennemføres uden omfattende ændringer af produktions-strukturen og omkostningsrelationerne i landbruget.Imidlertid er der en række problemer med det valgte miks:Forgasning af 10 % af gyllen er meget under regeringens mål om 50 % gylle forgasset i2020.Gylleforsuring burde kunne implementeres mere ambitiøst i forbindelse med miljøgodken-delser.Afbrænding af afgasset gylle er som nævnt problematisk.Skovrejsning på lerjord er som isoleret virkemiddel dyrt (544 kr./ton CO2e reduceret)Lavbundsjordspotentialet er betydeligt større end 15.000 ha
Et andet, og mereambitiøst,scenarie kunne derfor være:Mio. ton reduktion i CO2e/år i 2020Reduktion af kvægproduktion med 10 %:Gylleforsuring 50 %:Udtagning af landbrugsjord på lavbund 50.000 haEfterafgrøder 260.000 haBiogas af husdyrgødning 50 % (forøgelse på 46 %-point)Energipil 70.000 haGræsproduktion på sandjord 50.000 haSkovrejsning på sandjord 50.000 haReduktion af svinebestand 10 %Græsproduktion på lerjord 50.000 haAfbrænding af afgasset gylle (0 % af afgasset gyllemængde)Skovrejsning på lerjord 0 haFedt i foderet til kvæg (til 71 % af malkekobestanden)0,300,240,560,230,230,190,170,620,140,170,000,000,303,15
I alt
Der kan altså ved fuld implementering af dette miks af tiltag opnås en reduktion på 28 % i 2020.Der udtages 270.000 ha eller godt 10 % af det dyrkede areal.I erkendelse af, at en nedgang i den danske husdyrproduktion formentlig vil blive opvejet af en øgetproduktion–og dermed tilsvarende klimabelastning–et andet sted i verden, kan man kreere ettredje scenarie, hvor der ikke opereres med en nedgang i husdyrproduktionen.
143
Der er dog grænser for, hvor meget man kan ”skrue op” for de enkelte virkemidler:Det er næppe realistisk at nå over 50 % gylle til biogas, og marginalomkostningen til eksempelvisudtagning af lavbundsjorder vil stige i takt med at man søger hele potentialet på rundt regnet100.000 ha inddraget. Gylleforsuring på mere end 50 % af husdyrene vil indebære, at små brugbliver ramt finansielt hårdt.Skovrejsning er derimod et af de midler, der kan doseres ret frit.Fælles for virkemidlerne er at de er lineære, således at en fordobling af eksempelvis skovrejsningogså giver dobbelt klimaeffekt.Et ”uændret husdyrproduktions” scenarie kunnederfor være:Mio. ton reduktion i CO2e/år i 2020Reduktion af kvægproduktion med 0 %:Gylleforsuring 50 %:Udtagning af landbrugsjord på lavbund 75.000 haEfterafgrøder 260.000 haBiogas af husdyrgødning 50 % (forøgelse på 46 %-point)Energipil 70.000 haGræsproduktion på sandjord 50.000 haSkovrejsning på sandjord 100.000 haReduktion af svinebestand 0 %Græsproduktion på lerjord 50.000 haAfbrænding af afgasset gylle (0 % af afgasset gyllemængde)Skovrejsning på lerjord 0 haFedt i foderet til kvæg (til 71 % af malkekobestanden)0,000,240,840,230,230,190,171,340,000,170,000,000,303,71
I alt
Der kan altså ved fuld implementering af dette miks af tiltag opnås en reduktion på 33 % i 2020.Dette miks forudsætter udtagning af 345.000 ha eller 13 % af den dyrkede jord.Øvrige virkemidlerDer findes også dyrere virkemidler, som dog stadig er relevante at overveje, hvis man sammenlig-ner med omkostninger til CO2e reduktion i eksempelvis transportsektoren:Skov på lerjord (544 kr./ton CO2e reduceret)Effekten af 25.000 ha udtaget til skovrejsning på lerede jorder er 0,19 mio. ton CO2e,50.000 ha giver 0,38 mio. ton CO2e, etc. 25.000 ha koster samfundet 104,4 mio. kr.Mellemafgrøder (760 kr./ton CO2e reduceret)200.000 ha med mellemafgrøder giver en reduktion på 0,15 mio. ton CO2e. Det vil kostesamfundet 111,7 mio. kr.Nitrifikationshæmmere (1.500 kr./ton CO2e reduceret)100 % tilsætning af nitrifikationshæmmere til handelsgødning vil give en reduktion på 0,35mio. ton CO2e. Det vil koste samfundet 525 mio. kr.
144
Der findes endvidere andre virkemidler, som ikke er beregnet i Dubgaard et al. (2010):Reduceret jordbearbejdning kan lagre ret store mængder CO2–op til 1 ton/ha/år, svarendetil teoretisk op mod 2,5 mio. ton CO2 pr. ha pr. år. Men tiltaget skønnes af mange at medfø-re et betydeligt ekstra forbrug af pesticider og er derfor i modstrid med pesticidplanen.For så vidt angår udnyttelse af halm, er blandt andet Olesen (2011) skeptisk over for mulig-heder for at udnytte mere end de nuværende ca. 50 % af halmressourcen til energi. Han an-fører, at der allerede for nuværende er betydelige negative effekter af reduceret kulstofind-hold i jorden på østdanske lerjorder, og det vil ikke kunne modvirkes af efterafgrøder, dasædskifterne på disse jorder hovedsageligt er vintersædsbaserede.Endelig vil en reduceret kvælstofnorm have positive klimaeffekter.
KilderChrintz, Torben. Dobbeltgevinst: Vådområder gavner både natur og klima. Debatindlæg i dagbla-det Politiken 4. september 2008.Dalgaard et al.: Landbrugets drivhusgasser og bioenergiproduktion i Danmark 1990-2050. AarhusUniversitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 25. september 2010.Danmarks Miljøundersøgelser: Opgørelse af CO2-emissioner fra arealanvendelse og ændringer iarealanvendelse - metodebeskrivelse samt opgørelse for 1990–2003. Arbejdsrapport fra DMU, nr.213, 2005.Danmarks Miljøundersøgelser: Denmark‟s National Inventory Report 2011.Emission Inventories1990-2009 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change andthe Kyoto Protocol, NERI Technical Report 2011.Danmarks Naturfredningsforening:www.dn.dkDanmarks Statistik: Statistisk Årbog 2008 og Husdyrtætheden 2007, København maj og juni2008.Dansk Landbrug: Dansk Landbrug 2022www.dansklandbrug.dk/Dansk_landbrug_2022/AnalyserKøbenhavn september 2008Dubgaard, A. et al.: Økonomiske analyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag. Fø-devareøkonomisk Institut, rapport nr. 205, 2010.Dolmer, Anders: Pers. Medd. 2011. Anders Dolmer er godsforvalter på Bregentved Gods.Færgeman, Thomas: Klimavenligt jordbrug til gavn for vandmiljøet og naturen, CONCITO, marts2009.Fødevareministeriet: Landbrug og Klima–analyse af landbrugets virkemidler til reduktion afdrivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Fødevareministeriet december 2008.Fødevareøkonomisk Institut: Landbrugets økonomi 2008, København 2008
145
Fødevareøkonomisk Institut: Landbrugets økonomi 2009, København 2009Koch, Niels Elers: Regeringen har opgivet skovene, kronik i Jyllands Posten 26. april 2010.http://jp.dk/opinion/kronik/article2049127.eceNielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S., Lyck, E., Plejdrup, M., Hoffmann,L., Thomsen, M., Fauser, P. 2008: Projection of Greenhouse Gas Emissions 2007 to 2025. NationalEnvironmental Research Institute, Denmark. 211 pp.–NERI Technical Report no. 703.Olesen, Jørgen E.: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Personlige samtalerapril 2010.Skov & Landskab 2010: Johannsen et al.: Acquiring and updating Danish forest data for use inUNFCCC negotiations, Forest & Landscape Working Papers 44/2009, Faculty of Life Sciences,University of Copenhagen.Økonomi og Miljø 2010, De Økonomiske Råd, februar 2010.Aarhus Universitet: Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakul-tet og Danmarks Miljøundersøgelser, december 2008.
146
9. Transportsektoren9.1 IndledningI Annual Climate Outlook 2010 blev der foretaget en udførlig gennemgang af udviklingen i dendanske transportsektor over de sidste årtier. Denne gennemgang vil ikke blive gentaget i dette årsACO. I stedet vil der blive fokuseret på det sidste års udvikling inden for transportområdet, herun-der om der er sket nye politiske initiativer i Danmark eller EU, der kan ændre fremskrivningen afudledningen af CO2, eller der er fremkommet nye forskningsmæssige resultater, der eventuelt kanhave betydning for den metodiske fremskrivning i CONGAS.Transportsektoren er ifølge alle fremskrivninger stadig den sektor i Danmark, hvor der vil ske denstørste stigning i CO2-udledningerne de næste ti år. I 2009 faldt udledningerne fra sektoren pågrund af krisen fra godt 16 millioner ton CO2 om året til 15 millioner ton, hvilket svarer til cirka entredjedel af Danmarks CO2-udledning og cirka en fjerdedel af landets samlede drivhusgasemissio-ner. Frem mod 2020 forventes udledningerne fra transportsektoren imidlertid at stige i alle frem-skrivninger som følge af den øgede vækst.Transportsektoren er imidlertid også en sektor, hvor fremskrivningerne er ret divergerende. Ener-gistyrelsen forudser 1 procent vækst i transportsektorens energiforbrug om året frem mod 2020,hvilket resulterer i en CO2 udledning på 13,5 mio. ton i 2020. Heroverfor forudser DØR alene igodstransporten en stigning på 20 PJ i 2025 og ender med en CO2e udledning på 14,7 mio. ton i2020.Forskellene skyldes primært, at udviklingen i transportsektoren er meget tæt relateret til den øko-nomiske udvikling, der fremskrives forskelligt af Finansministeriet og De Økonomiske Råd. Menusikkerheden skyldes også, at der er meget få empiriske erfaringer med den direkte effekt af for-skellig politisk regulering inden for transportsektoren, såsomEU‟s nye krav til energieffektivitet ibiler, kørselsafgifter og massiv satsning på kollektiv transport. Således er der f.eks. store usikker-heder forbundet med elasticiteten inden for sektoren, det vil sige, hvor prisfølsom transportadfær-den er. Erfaringerne er spredte og påvirket af lokale markedsforhold i de enkelte lande, ligesom dettager tid at ændre de grundlæggende strukturer i transporten på grund af den store inerti i sekto-ren–man skifter simpelthen ikke bil ligeså tit som mobiltelefon.
9.2 Relevante indikatorer for transportsektorenLigesom for de andre sektorer kan CO2 udledningen fra transportsektoren defineres ud fra følgen-de tre overordnede indikatorer:CO2 udledning = aktivitet x effektivitet x CO2e faktorDisse tre indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste indikatorer forakti-vitetenudgøres af:Den økonomiske vækst, herunder fordelingen af vækst på sektorer og niveauet af handelPrisen på transport, herunder prisen på brændstoffer og kollektiv transport
147
Udbuddet af transport, dvs. bygning af infrastruktur, der i sig selv kan føre til øget mobilitetinden for især vejtransport, eller manglen på samme, der kan lægge en begrænsning på mo-biliteten. Dertil kommer udbuddet af kollektiv transport8.De vigtigste indikatorer foreffektiviteteni transportsektoren udgøres afDen teknologiske udvikling og energieffektiviteten for det enkelte transportmiddel, herun-der biler, tog, busser, varevogne, lastbiler mv.Fordelingen af transportkilometre på forskellige transportformer, det vil sige personkilo-metre på vej, jernbane, bus, fly, cykel og gang, og godstransport på vej, jernbane, sø og fly.Udviklingen i kapacitetsudnyttelsen i forskellige transportformer for både persontransportog godstransport.Endelig bestemmesCO2 faktoreninden for transportsektoren i øjeblikket af to indikatorerAndelen af biobrændstoffer og deres CO2-påvirkningAndelen af elbiler og sammensætningen af energimix ved el til elbiler.Dermed kommer det samlede indikatorhierarki til at se sådan ud:
CO2 udledning fra transportsektoren:TransportaktivitetVækstPrisUdbud (infrastruktur m.v.)*Effektivitet*CO2 faktorBiobrændstofferElbiler/energimix
TeknologiudviklingFordeling på transportformerUdnyttelse af kapacitet
I de følgende afsnit vil hver enkel indikator blive genstand for en nærmere analyse ud fra de histo-riske erfaringer, sammenholdt med udenlandske erfaringer og forskning samt en vurdering af depolitiske tiltag, der er taget for at påvirke den enkelte indikator inden for det seneste år. På denbaggrund vil der blive fastsat relevante nøgletal for fremskrivningerne i CONGAS, der er samlet idet konkluderende afsnit.
9.3 Aktiviteten i transportsektoren9.3.1 Økonomisk vækstSom det fremgår af ACO 2010, kan der samlet set konstateres en tæt sammenhæng mellem denalmindelige økonomiske vækst og den samlede vækst i efterspørgslen efter transport.Denne sammenhæng dækker imidlertid over en række variationer. Historisk set har udviklingen ipersontransporten i et land som Danmark ligget på cirka halvdelen af den økonomiske vækst i deseneste år, mens væksten i godstransporten har ligget lige over.På sigt vil det være relevant også at medtage den generelle byudvikling og målet om at sikre en mindrebyspredning.8
148
En særlig metodisk udfordring er knyttet til at beregne sammenhængen mellem den økonomiskevækst og den del af transporten, der foregår med varevogne på 2-6 ton. Der findes endnu ikke påli-delige statistikker for hverken Danmark eller EU, for så vidt angår antallet af ton-kilometer (tkm),der transporteres i varevogne, det vil sige hvor meget gods der er i bilerne, når de kører.Bestanden af varevogne kan imidlertid groft sagt inddeles i tre:1. Varevogn til serviceformål (typisk håndværkere)2. Varevogn til fragt (typisk pakkepost)3. Varevogn til personligt brug, herunder firehjulstrækkere på gule pladerI energistatistikken indgår energiforbruget fra alle disse former for varevogne samlet som gods-transport, der dermed kommer til at stå for over halvdelen (52 % i 2009) af energiforbruget indenfor godstransport. I praksis er anvendelsen af varevogne imidlertid tæt knyttet til anvendelsen afpersonbiler og persontransport. Dels benyttes mange varevogne til både gods og persontransport,dels vil en afgiftsmæssig regulering af varevogne også få betydning for udviklingen inden for per-sonbiler og vice versa. Alt dette gør det metodisk særdeles vanskeligt at foretage præcise skøn overudviklingen i antallet af varevogne og–især–kørsel med samme.Ingen af de tre typer af varevogne vurderes imidlertid at stå for et særligt højt antal tkm. På denbaggrund har vi i ACO valgt at benytte antallet af varevogne og det faktisk antal kørte kilometer ivarevogn som de vigtigste indikatorer for både den historiske og den fremtidige udvikling. Som detfremgår af figur 9.1 og figur 9.2 er begge dele steget ganske betydeligt i de seneste ti år. Vælger manat gå helt tilbage til 1966 - som blandt andet DTU gør i sine modeller–vil man kunne se en nogen-lunde gennemsnitlig sammenhæng mellem udviklingen i BNP og kørsel i varevogne i perioden1966-2005. Dette dækker dog over en ekstraordinær stor stigning i kørsel med varevogne i perio-den 1997-2007, hvor kørsel med varevogne steg med 50 %, mens den økonomiske vækst kun varomkring 20 %, altså en elasticitet på 2,5.Som det fremgår af de nedenstående figurer, er der de sidste år sket en vis afdæmpning i denneudvikling som følge af den økonomiske krise og den forhøjelse af afgiften på varevogne fra 30 % til50 %, som Folketinget vedtog i 2007, og som gav et umiddelbart dyk i salget af varevogne. Spørgs-målet er, hvor varig denne nedgang i antallet af varevogne og kørsel med varevogne kan forventesat være. Siden 2007 har Folketinget også besluttet at genindføre de såkaldte ”papegøje- plader”,hvor man kan få gule plader til almindelige personbiler og betale betydeligt mindre i registrerings-afgift, hvis man kun kører to personer i bilen. Tager man en VW Scirocco som eksempel, vil denbilligste udgave, 122 Hk, normalt have en pris på 336.000 kr. inkl. fuld moms og afgifter, mens densamme bil på”papegøje-plader”vil koste 223.000 kr. For den samme bil med 265 Hk vil prisernevære henholdsvis 615.000 og 375.000 kr. inklusive moms og afgifter. Ganske vist skal ejere af så-danne biler betale et tillæg på 2.520 kr. pr. halvår ekstra i grøn ejerafgift for varebiler indtil 3.000kg og 7.500 kr. pr. halvår for varebiler fra 3.001 kg til 3.500 kg. For varebiler, der anvendes delvisterhvervsmæssigt, er satsen det halve af ovennævnte. Dertil kommer, at både leasing af biler og fir-mabiler kan benyttes til at unddrage sig de høje registreringsafgifter, og gøre det mere attraktivt atvælge større biler, herunder varebiler. Samlet set vil alle disse ordninger vil utvivlsomt trække iretning af, at flere køretøjer bliver indregistreret som varebiler, ligesom det bliver forholdsmæssigtbilligere at købe større biler. Samlet set vurderes det således, at det samlede antal af nyregistreredevarebiler må formodes at ligge over den økonomiske vækst i de kommende år, mens selve kørslen ivarebilerne i højere grad vil følge den økonomiske udvikling. Denne antagelse bekræftes af, at an-
149
tallet af nyregistrerede varevogne igen er stigende, jf. nedenstående figur 9.1, hvilket må forventesat give en øget kørsel på mellemlang sigt. Ifølge producenterne selv, nærmer man sig i februar 2011nu igen rekordsalget fra 2007 og 20089.
Figur 9.1: Nyregistrerede varevogne
Figur 9.2 Kørsel med varevognehttp://www.transportenvironment.org/Printer/News/2011/2/EU-set-to-agree-weakened-van-emissions-law-as-industry-says-crisis-over/9
150
Udviklingen viser samtidig, at kørsel med tung transport (lastbil over 6 ton) faldt fra 2008-2009med 15 %, svarende til en elasticitet på 3 i forhold til den negative økonomiske vækst, primært somfølge af et markant fald i transport i byggesektoren. Tilsvarende faldt kørsel med varevogne kun 5% svarende til en elasticitet på 1 og kørsel med personbiler faldt slet ikke. Denne asymmetri i,hvordan bilmarkedet kørslen reagerer på henholdsvis vækst og fald i væksten er et kendt fænomen,der skyldes, at når folk først har købt en personbil, skiller de sig ikke af med den fra den ene dag tilden anden, selvom der er krise. Over tid vil sammenhængen mellem økonomisk vækst og transportdog udtrykke sig, uanset den asymmetri der kan forekomme på kort sigt.Sammenfattende kan det således konkluderes, at økonomisk vækst og efterspørgsel efter transporthistorisk set har fungeret som hønen og ægget: Øget vækst giver øget indkomst, der fører til øgetforbrug og dermed øget behov for transport. Øget udbud af (billig) transport genererer omvendt isig selv mere erhvervstransport og mere forbrug, der stimulerer den økonomiske vækst.Det må imidlertid også konstateres, at sammenhængen mellem vækst og transport ikke er entydigog varierer over tid og mellem transportformerne. Der kan derfor drages følgende konklusioner omden økonomiske vækst som indikator for efterspørgslen efter transport:Statistikken er mangelfuld og alle historiske tal må derfor tages med et vist forbehold.Efterspørgslen efter persontransport er alt andet lige historisk vokset med den økonomiskevækst, men med en mindre vækstrate (næsten halvdelen) og med en vis inerti og mindre ud-sving fra år til år end den økonomiske udvikling. Derfor sættes elasticiteten for persontransporti forhold til den økonomiske vækst til cirka 0,43.Over tid vil øget økonomisk vækst alt andet lige også føre til øget efterspørgsel efter transport afgods, men i hvilken grad afhænger af,hvilkenform for økonomisk vækst, der er tale om. Såle-des må fremtidens godstransport i Danmark alt andet lige forventes at skulle fremskrives meden lidt lavere vækstrate end de seneste år, da produktion og byggeri må forventes at fylde min-dre og service mere i den danske økonomi i de kommende ti år. Derfor sættes elasticiteten fortung godstransport til cirka 1,0.Med den nuværende afgiftsstruktur og den strukturelle udvikling i godstransporten må bådeantallet af varevogne og kørslen med dem på mellemlang sigt–men ikke lang sigt - antages atstige mere i forhold til den økonomiske vækst end både personbiler og tung godstransport. Der-for sættes elasticiteten for kørte kilometre i varebiler til 1,5 på baggrund af den samlede udvik-ling 1997-2010. På lang sigt (fra 2020) forventes udviklingen dog at følge den økonomiskevækst med en elasticitet på 1.
Der er i det forgangne år ikke foretaget nogen politiske tiltag, der kan forventes at ændre afgørendepå denne udvikling.
9.3.2 Prisen på transportPrisen på olie og dermed prisen på benzin og diesel er den vigtigste prisfaktor i forhold til efter-spørgslen efter transport i Danmark. Således udgør prisen på diesel cirka 30 % af kørselsomkost-ningen per kilometer ved godstransport. Af figur 9.3 fremgår udviklingen i råoliepriserne de sidste20 år, der har haft stor betydning for nettoprisen på benzin og diesel. Som bekendt er der tale omen endog særdeles markant stigende udvikling over det seneste år.
151
Betydningen af de globale råoliepriser på de faktiske forbrugspriser i Danmark varierer imidlertidpå grund af vekslende dollarkurser og den høje beskatning af benzin og diesel i Danmark, jf. figur9.4.
Figur 9.3: Verdensmarkedsprisen på råolie 1991-2011 i løbende priser. Kilde: Energistyrelsen
Figur 9.4: Prisudvikling på benzin og diesel i faste priser 1990-2009.
Som det også fremgik af ACO 2010 er der et ganske markant sammenfald mellem udviklingen iprisen på brændsler og omfanget af transport, ikke mindst i forhold til godstransporten. Når der erudsving i olieprisen, afspejles det i kørselsomkostningerne, der igen påvirker efterspørgslen. Ved-varende og stabile stigninger i kørselsomkostningerne medfører imidlertid ikke alene en simpelreduktion i efterspørgslen, men fører også over tid til en større effektivitet og valg af andre trans-152
portformer for godset. Dette er senest bekræftet i et nyt studie fra 2010, hvor teoretiske beregnin-ger af priselasticiteten ved kørselsafgifter i godstransporten sammenholdes med den faktiske ud-vikling i de tre lande, hvor man rent faktisk har gennemført sådanne kørselsafgifter: Tyskland, Øst-rig og Tjekkiet.Resultatet af analysen er bemærkelsesværdig, idet elasticiteten har vist sig at være overraskendehøj, især i Tyskland. Således fastsættes en elasticitet på 0,9, hvilket betyder, at hvis den samledepris for transport hæves med f.eks. 17 % vil antallet af kørte kilometre falde med 15 %. Ifølge analy-sen er det imidlertid kun en tredjedel af dette fald, der skyldes et fald i efterspørgslen som følge afden højere pris, der slår igennem ved at give højere incitament til udvikling af lettere produkter,valg af nye transportveje og transportaktører samt et egentligt fald i efterspørgslen efter selve pro-duktet som følge af de højere priser. Resten af de sparede kilometre skyldes for en tredjedels ved-kommende egentlige effektiviseringer i form af bedre ruter, større udnyttelse af kapaciteten, størrevogne og ved at undgå trængsel, mens den sidste tredjedel opnås ved valg af andre transportformersom bane eller sø.Mens rapporten ikke tør konkludere håndfast på Tjekkiet, fordi en stor del af transporten i stedetkan være gået uden om motorvejene eller landet, viser studiet entydigt, at den tyske Maut har førttil en mere effektiv godstransport per transporteret ton gods. Således har en direkte prisstigning afgodskørsel på vej per kilometer som følge af Mauten kun ført til en stigning i selve transportprisenpå 0,5 %10. Kørselsafgiften er med andre ord ikke væltet over på forbrugere men har resulteret imere effektiv kørsel.Konklusionen fra ovennævnte rapport harmonerer nogenlunde med de elasticiteter, som De Øko-nomiske Råd ligger til grund i deres fremskrivning. Rapporten opererer med en elasticitet på 0,9 påde samlede omkostninger, så hvis brændstoffet udgør 30 % af de samlede omkostninger, vil pris-elasticiteten være 0,3 i forhold til oliepriserne. Imidlertid skal de danske tal være lavere end de ty-ske/europæiske, da lønningerne er højere i Danmark, og brændstoffet derfor udgør en relativ lave-re pris. På den baggrund vælges her 0,15, hvor DØR ligger på 0,1.Da der endnu ikke er indført egentlige kørselsafgifter per kilometer nogle steder i verden endnu, erdet ikke muligt på tilsvarende vis at lave empirisk funderede analyser af effekten for øgede kørsels-omkostninger for persontransport. Imidlertid påpeger et nyt studie, som DTU har foretaget forregeringen, at den påtænkte omlægning af afgifter på personkøretøjer fra registreringsafgift til kør-selsafgifter ganske vist er fornuftig rent samfundsøkonomisk, men næppe vil føre til mindre CO2udledning, hvis det samlede provenu forbliver det samme. Det skyldes, at den effektivitetsgevinst,der opnås ved at man skal betale for kørslen, tabes ved at de lavere registreringsafgifter fører til købaf flere og større biler. Dette gælder også, selvom man differentierer kraftigt mellem store og små,CO2 venlige og CO2- tunge biler. Således viser modellerne, at CO2-udledningen fra personbiler vilstige med mellem 2,5 og 3 procent som konsekvens af regeringens planer11. Dette tal vil måskekunne nedbringes, hvis man medtager varevogne i en samlet omlægning, men det må betragtessom særdeles tvivlsomt, at en sådan omlægning i sig selv vil kunne føre til CO2 redukti0ner af be-Understanding the effects of introducing lorry charging in Europe,by Signifiance and CE Delft July 2010,http://www.transportenvironment.org/Tag/pricing_&_taxation/page:2/10
Mogens Fosgerau:http://www.transport.dtu.dk/Nyheder/DTU%20Transport%20i%20pressen.aspx?guid={CAFCC3C9-1CF8-4855-A915-25F78B28D267}11
153
tydning. Derudover er der i disse beregninger ikke medregnet den CO2 der tilgår i produktionen afde mange nye biler, og som ikke indgår i Danmarks regnskab, men som stadig påvirker klimaet.Derimod må der forventes en effekt, hvis oliepriserne stiger, eller der pålægges en kørselsafgift el-ler benzin/dieselafgiftoven ide nuværende priser. Det generelle mønster vil her være, at stigendebrændselspriser allerede på kort sigt fører til en dæmpning af efterspørgslen, blandt andet fordifolk vælger et andet transportmiddel eller kører sammen, også selvom der vil være en vis inerti iudviklingen. Det kan dog samtidig konstateres, at de sidste års prisstigninger på olie ganske visthar haft en vis betydning, men at effekten i de sidste tyve år ikke har været nok til at dæmpe densamlede vækst i energiforbrug markant, blandt andet fordi priserne har været svingende og dersamtidig har været økonomisk opsving. Dette må imidlertid forventes at ændre sig i tilfælde af va-rige, markante prisstigninger eller indførsel af kørselsafgifter. Også EU-kommissionens nye forslag–der dog ikke er vedtaget endnu–om at beskatte diesel højere per liter, vil kunne bidrage til ensådan udvikling. Hvordan billedet ser ud, hvis vi over får dramatisk stigende oliepriser–hvad fåhar forsøgt at lave scenarier for–vil vi vende tilbage til i de konkluderende afsnit.
9.3.3 Udbud af transportmulighederUdbuddet af transportmuligheder har også betydning for efterspørgslen efter transport, men densbetydning er langt mindre belyst. Udbygning af infrastruktur er en afgørende indikator for udbud-det, især for vejtransport. Mangel på infrastruktur kan føre til trængsel og forsinkelser, der læggeren dæmper på efterspørgslen trods økonomisk vækst, mens investeringer i ny infrastruktur–f.eks.nye motorveje–i sig selv kan føre til nye trafikspring og øget efterspørgsel.Der foreligger kun få studier i Danmark af selve infrastrukturens betydning for udbud og efter-spørgsel efter transport, og der vil derfor i denne rapport ikke blive foretaget detaljerede estimaterfor infrastrukturens betydning i de næste ti år. Det kan dog konstateres, at der i forhold til infra-struktur stadig investeres langt mere i nye veje end i ny kollektiv transport og havne, som der blevredegjort for i ACO 2010. Dette mønster har ikke ændret sig i det forgangne år, hvor det eneste nyestørre initiativ til infrastruktur har været forslaget om en ny motorvej mellem Holstebro og Her-ning. I forhold til jernbanen planlægges fortsat en fornyelse af signaler på de nuværende baner, dervil give en mindre kapacitetsforøgelse, ligesom der planlægges en udvidelse af kapaciteten Køben-havn-Ringsted og på Nordvestbanen. Der er dog ikke lagt op til markante nye initiativer, som f.eks.elektrificering af banen eller markant kortere rejsetider, der kan ændre grundlæggende på efter-spørgslen efter transport i forhold til tidligere mønstre. Heller ikke i forhold til busser, er der fore-taget større ændringer af infrastrukturen.I forhold til selve udbuddet af kollektiv transport inden for de givne fysiske rammer, ser billedetikke meget bedre ud. I de sidste fem år er det lykkedes at gennemføre en mindre stigning i udbud-det af den regionale godstransport, der har ført til en stigning i passagertallet fra 4527 mio. passa-gerkilometer i 2006 til 4776 i 2010, selvom der ikke er foretaget tilsvarende investeringer i infra-strukturen, men tværtimod har været en del sporarbejde i perioden. Fremgangen er blandt andetsket ved at optimere driften og tilføre midler til nye afgange og køreplaner. Til gengæld er der end-nu ikke truffet politisk beslutning om i fremtiden at anvende øgede midler til at udnytte den ekstrakapacitet, der følger som konsekvens af de nye investeringer i strækninger og signaler. Derfor vur-deres det på nuværende tidspunkt, at man de næste år i bedste fald vil kunne opretholde den sam-me udvikling indenfor togdriften som i de sidste år, mens en større tilgang af passagerer til tog vilkræve tilførsel af ekstra midler til udnytte den nye infrastruktur.
154
I forhold til udbuddet af busruter, er både antallet af ruter og brugere af busser faldet markant i detseneste årti. Ifølge Trafikstyrelsen er ikke mindre end 37 millioner påstigere forsvundet fra Dan-marks busser siden 2000. Det skyldes ikke mindst den store omlægning af bustransporten fra detregionale niveau til kommunalt niveau i forbindelse med kommunalreformen. Her blev det beslut-tet, at det fremover er kommunerne der skal fastlægge og finansiere bustransporten, hvilket harført til en række nedprioriteringer af ruter i hele landet. Således er mønsteret ganske klart i alleregioner: Udbuddet af bustransport koncentreres om de store byer, mens der skæres markant påbusser i udkantsområderne. Ifølge en rundspørge, som Ingeniøren foretog i juli 2010, er f.eks. bus-transporten på Fyn blevet reduceret med 17 %12. I det sidste trafikforlig er der derfor også igangsaten række puljer, der med positive incitamenter skal forsøge at styrke bustrafikken, men der harikke været stor søgning til disse puljer, der ikke kan benyttes til egentlig drift. Dog regner landetsstørste trafikselskab MOVIA med en ganske betydelig vækst i både passagerer og udbud13, og lan-dets største busselskab ARRIVA ser også store potentialer i f.eks. ændrede incitamentsstrukturer,der ifølge selskabet kan føre til ganske betydelige stigninger i passagertallene på helt op til 30 % ivisse tilfælde14. Ifølge en ny rapport fra COWI, der analyserer mulighederne for at opnå CO2 reduk-tioner indenfor transportsektporen i hovedstadsregionen, vil dette dog næppe være i stand til atstoppe det generelle billede af en nedadgående spiral for bustransporten. Således regner COWImed en nedgang i bustransporten på landsplan på 10 % i perioden 2010-20 og med en nedgang på3 % i hovedstadsregionen i samme periode15.Det står med andre ord klart, at skal det for alvor lykkes at styrke udbuddet af bustransport både iudkantsområderne og ved de større byer, kræver det en række nye politiske tiltag, som trafiksel-skaberne ikke selv er herrer over, herunder driftsmidler til flere busser, oprettelse af flere separatebusbaner i de store byer, der kan få gennemsnitshastigheden op, eller en form for kørselsafgift.Skal en sådan satsning have en større CO2 effekt, vil det kræve at der flyttes mange passagerer frabil til bus og ikke bare fra tog og cykel til bus. I den sammenhæng vurderes kørselsafgifter at væreet af de mest probate midler til at opnå størst mulig flytning af passagerer fra bil til bus.Der er imidlertid også en afgørende geografisk faktor i hvordan udbuddet er og hvordan et ændretudbud vil påvirke efterspørgslen efter især buskørsel. I tættere byområder er der ofte trængsel, godkollektiv transport og mere anvendelse af cykel og gang, bl.a. pga. tæthed og deraf kortere afstandemellem byfunktionerne. Sådanne steder vil større udbud af vejinfrastruktur ret hurtigt blive til nyetrængselsproblemer og styrkelse af kollektiv trafik udbud have en større effekt, da biltætheden erlav. Udenfor de tætte byområder er bilejerskabet højt, trængselsproblemer begrænsede og udbud-det af kollektiv trafik ofte meget ringe og afstandene mellem funktionerne så store at cykel spilleren mindre rolle. Sådanne steder vil effekten af større udbud være trægere, da de skal være megetstore for at have væsentlig indflydelse på rejsetid og omkostning. Udbud af kollektiv transport er ide områder så ringe at det kun for få udgør et reelt alternativ til bilen. Det er dog et område, hvorder ikke er meget kvantificeret viden.Samlet set forventes–med udgangspunkt i de nuværende besluttede politikker–et fald i antalletaf kørte kilometre med bus de næste ti år og en mindre stigning i antal kilometre kørt med tog. En
http://ing.dk/artikel/110202-busserne-forsvinder-fra-udkantsdanmarkMOVIA: Trafikplan 200914Tal fra forsøg med linje 150S og 173E i København, kilde: ARRIVA121315
COWI: Region Hovedstaden, Klimastrategi - tiltag i transportsektoren, Sammenfatningsnotat 2010
155
markant og vedvarende stigning i oliepriserne kan dog ændre på dette forhold, som vi vender tilba-ge til i de konkluderende kapitler.For så vidt angår international flytrafik og søtransport tæller dette ikke med i de internationaleforpligtelser, og er derfor ikke genstand for en nærmere analyse i denne fremskrivning. For flytra-fikkens vedkommende vil både den danske og internationale flytrafik derudover blive en del af deteuropæiske kvotesystem fra 2013.Flytrafikken tæller dog med, når det samlede energiforbrug skal gøres op, og vi vil i disse frem-skrivninger derfor–på linje med Energistyrelsen–holde os til de fremskrivninger, som EU harforetaget for flytrafikken på landeniveau. Ifølge disse fremskrivninger vil flytrafikken målt i kmforventes at stige henholdsvis 1,14%, 3,10% og 3,32% i perioderne 2010, 2011-15 og 2016-20.
9.3.4 Konklusion: Udviklingen i transportaktivitet 2011-2020Som det er fremgået af de foregående afsnit, er der en lang række indikatorer, der har indflydelsepå efterspørgslen efter henholdsvis persontransport og godstransport.For så vidt angår persontransporten, kan konkluderes følgende af relevans for fremskrivningenmod 2020:Forholdet mellem den økonomiske vækst og efterspørgslen efter persontransport må for-modes at følge nogenlunde det samme mønster som i de sidste ti år.Der er imidlertid variationer mellem væksten i forskellige former for transport, alt efterhvordan udbuddet tilrettelægges. Der forudses således en fortsat vækst i biltransporten påbekostning af især bus, da udbuddet af kollektiv transport samlet skønnes at falde og derfortsat investeres mere offensivt i vejinfrastruktur. Der forudses til gengæld også en vækst iflytransport som følge af de lave priser.Prisen på olie vil dog over tid kunne ændre ganske afgørende på dette mønster og på efter-spørgslen efter persontransport. Der bør derfor opstilles efterspørgselsscenarier, der regnerpå større variationer i priserne.
For så vidt angår efterspørgslen efter godstransport, kan konkluderes følgende af relevans forfremskrivningen frem mod 2020:Efterspørgslen efter gods har i de sidste tyve år i gennemsnit ligget på nogenlunde sammeniveau eller lidt højere end den økonomiske vækst. En generel tendens til faldende produk-tion i det danske samfund og en højere grad af økonomisk vækst inden for handel og servicevil betyde, at efterspørgslen efter al anden tung godstransport end containertransport vilstige en anelse mindre end den almindelige økonomiske vækst.Det vurderes samtidig, at væksten i byggeriet, IT-handel og øget privatkørsel i varevogn harværet med til at drive væksten i varebiler og transport af højværdigods, der ikke vil havestor betydning for antallet af tkm, men ganske stor betydning for energiforbruget i gods-transporten, og at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år.En højere oliepris–eller andre fordyrelser af kørsel på vej–vil kunne lægge en dæmper påefterspørgslen, hvorfor det også her vil være relevant med scenarier for markant højereoliepriser.På den baggrund fremskrives væksten efter efterspørgsel af godstransport med 10 % underden økonomiske vækst om året i de næste ti år, mens kørselskilometre med varevogn frem-156
skrives med 1,5 % i forhold til den økonomiske vækst, altså en del lavere end de sidste ti år,men højere end gennemsnittet de sidste tredive år.På denne baggrund beregner CONCITO i sin CONGAS model i de konkluderende afsnit en rækkescenarier for udviklingen i efterspørgslen efter person og godstransport i Danmark, der viser enbetydelig forskel i udviklingen, afhængig af udviklingen i vækst og priser.
9.4 Effektiviteten i transportsektorenDer foreligger ingen officielle danske statistikker over udviklingen i energieffektivitet eller CO2effektivitet per pkm og tkm. En rimelig indikator for udviklingen kan imidlertid findes ved at sam-menligne antallet af kørte pkm og tkm i de enkelte år med det faktiske energiforbrug til henholds-vis persontransport og godstransport, som det er gjort i figur 9.5 og figur 9.6.
Figur 9.5: Udviklingen i energiforbrug per mio. pkm i TJ. Kilde: CONCITO på basis af Danmarks Statistikog Energistatistikken.
For persontransporten spores en svagt stigende energieffektivitet for biler i de seneste fem år.Mens der i 2006 gik 1,75 TJ til en mio. pkm, er tallet hvert år faldet med 0,02 TJ til 1,69 i 2009, detsamme som i 1999. Overordnet set må den samlede effektivitet derfor betragtes som forbløffendestabil i betragtning af de teknologiske landvindinger, der er blevet gjort i samme periode. Sammetendens gælder inden for tog, mens der ses store udsving i forhold til indenrigsfly. Her skal dengenerelle udvikling i retning af større effektivitet givetvis bl.a. tilskrives bedre belægningsprocentersom følge af introduktionen af billige fly. Den samlede udvikling i flykilometer fra 2010-2020 frem-skrives ifølge EU med 30 %, mens stigningen i energiforbruget vil være 20 %.Også godstransport på bane har gennemgået en udvikling til bedre effektivitet, mens tung gods-transport på vej–noget overraskende–er blevet markant mindre effektiv de seneste ti år med emdel udsving de sidste fire år. Tendensen bekræftes i Energistyrelsens notatEnergy Efficiency Poli-
157
cies and Measures in Denmark16, hvor der dog tages forbehold over for statistikken, fordi den ind-til 2000 er dansk, og derefter baserer sig på europæiske tal. Dette forbehold synes ikke at værenødvendigt ved ovenstående sammenligning af kørte tkm og energiforbruget ved lastbiler over 6ton, idet den baserer sig på samme statistik i hele perioden.
Godstransport2,52
TJ/mio tkm
1,5TJ/mio tkm lastbil1TJ/mio tkm godstog
0,5
02000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Figur 9.6: Udviklingen i energiforbrug per mio. tkm i TJ. Kilde: CONCITO på basis af Danmarks Statistikog Energistatistikken.
Forklaringen på denne udvikling i transportens samlede effektivitet vil i det følgende forsøgt for-klaret ved en række analyser af de tre vigtigste underindikatorer:Udvikling af mere effektiv teknologiFordelingen af transport på forskellige mere eller mindre effektive transportformerUdnyttelsen af kapaciteten i den enkelte transportform
9.4.1 Den teknologiske udviklingKonventionelle personbilerI december 2008 vedtog EU en forordning, der har til formål at sikre, at alle nysolgte biler i 2012igennemsnitkun skal udlede 130 gram CO2 per km mod 160 g/km i 2006. I 2020 er målet 95 g/km,og det er bilproducenterne, der pålægges at gennemføre disse forbedringer.Der er tale om et gennemsnit af alle solgte biler, som producenterne skal ramme. Dertil kommer, atde bilproducenter, der producerer tunge biler, er tilladt at ramme et højere gennemsnit end deproducenter, der laver lette biler, og som har fået sat et lavere gennemsnit.
Energy Efficiency Policies and Measures in Denmark, Monitoring of Energy Efficiency in EU 27,Denmark (ODYS-SEE-MURE), Danish Energy Agency, Copenhagen, September 200916
158
Organisationen European Federation for Transport and Environment (T&E) har undersøgt udvik-lingen hos de store bilproducenter og konstaterer, at bilernes effektivitet bevæger sig i den rigtigeretning–men også, at det tager længere tid end planlagt17. T&E hilser således 95 g-målsætningenvelkommen, men sætter samtidig spørgsmålstegn ved om den vil blive nået, da sanktionerne i for-ordningen, det vil sige bøderne, er for svage overfor producenterne, og da tendensen generelt går iretning af flere og tungere biler.Stort set samme konklusioner når et andet europæisk studie frem til. Ifølge en undersøgelse fra detfranske ADEME, der har involveret relevante aktører fra alle EU lande18, er den europæiske trans-portsektor blevet 15 % mere effektiv i 2007 end den var i 1990, hovedsageligt som følge af udviklin-gen inden for personbiler, der i gennemsnit har forbedret deres effektivitet med 1,3 % per år, dogmed en nedadgående tendens i de sidste år. CO2 emissioner fra nye biler var derfor i 2007 faldetmed 17 % i forhold til nye biler solgt i 1995.Ikke desto mindre lå den gennemsnitlige udledning i 2008 10 % over det mål på 140 g/km, somtidligere har været aftalt mellem Europa Kommissionen og den europæiske bilindustri. Udviklin-gen afspejler det paradoks, som mange andre studier påpeger: Når der opnås en teknologisk effek-tivisering i selve motoren, opvejes den ofte af, at bilerne generelt bliver større eller får mere udstyr,hvorfor den samlede CO2 udledning per kørt kilometer ofte forbliver den samme. Opnås der ende-lig en samlet gevinst i køretøjets effektivitet, bliver en del af denne gevinst også spist, fordi kørslenbliver billigere per km, hvilket alt andet lige øger incitamentet at køre flere km.Hvis man overfører disse europæiske erfaringer til dansk niveau, genfindes de samme tendenser.Som det fremgår af figur 9.7, kører nyregistrerede danske personbiler stadig længere per liter,blandt andet som følge af en støt voksende andel af dieselbiler i flåden. Trafikstyrelsen udgiverhvert år en opgørelse med status for udledningen fra nye biler på det danske marked. I den senesterapport er den gennemsnitlige udledning fra nye benzinbiler 132 g/km og gennemsnittet for die-selbiler 128 g/km. Der er i begge tilfælde tale om et fald på 9 g/km i forhold til 2009. Tallene frem-kommer ved test efter den såkaldte EU-norm, der har været kritiseret for ikke at dække kørsel un-der realistiske daglige forhold. FDM foretog i 2008 en testkørsel af 12 nye biler, der i højere gradskulle simulere daglig kørsel. For næsten alle bilerne gav testen et brændstofforbrug og et CO2-udslip, der lå over tallene fra EU-testen. Forskellen var størst (18-22 %) for de mindste benzin- ogdieselbiler (Toyota Agyo og Fiat 500). Topscorer var dog hybridbilen Prius med et 24 % højere ud-slip. De nye biler er altså ikke ligeså effektive i virkeligheden som på papiret, men det ændrer ikkepå, at effektiviteten er blevet bedre for hvert år.På trods af disse fremskridt i teknologien, er det - udover kriseårene 2008 og 2009 - ikke lykkedesfor alvor at nedbringe det samlede energiforbrug eller den samlede CO2 udledning fra personbiler-ne. Det skyldes dels den store inerti i transportsektoren, men også at den samlede bilpark i sammeperiode er blevet større og at der stadig køres flere kilometre, jf. figurerne 9.8 og 9.9.Endelig blev der også i 2002 indført 130 km/t som hastighed på motorvejene i Danmark, hvilket i2007 allerede havde øget gennemsnitsfarten fra 120,4 km/t til 122,3 km/t, hvilket igen fører til etøget CO2 udslip per pkm, jf. tabel 9.1.Reducing CO2 emissions from new cars: A study of major car manufacturers‟ progressin 2008, European Federationfor Transport and Environment, Brussels, September 2009 (se www.transportandenvironment.org).17
Energy Efficiency Trends and Policies in the Transport Sector in the EU. Lessons from the ODYSSEEMURE project, ADEME, September 200918
159
Figur 9.7: Antal km nyregistrerede biler i Danmark kører per liter 2000-2010. Kilde: Danmarks Statistik
Figur 9.8: Bestanden af personbiler
Figur 9.9: Antal kørte kilometre
Tabel 9.1: Sammenhæng mellem højere hastighed og klima19
19
Højere hastighed og klima, CONCITO, april 2009
160
Samlet set bliver konklusionen, at der er positive tegn på, at danskernes indkøb af nye biler i desenere år har ændret sig ganske markant i retning af mindre og mere effektive biler, og at dette påsigt rummer et potentiale for et samlet fald i energiforbruget, da antallet af kørte kilometre ikke ersteget tilsvarende. Da indførelsen af de nye registreringsafgifter falder sammen med den økonomi-ske krise, er det imidlertid svært at vurdere hvor stor effekt de mindre biler samlet set vil få, førtallene foreligger for 2010 og 2011. De historiske erfaringer tilsiger, at forbedringer i den enkeltebils effektivitet over årene er blevet opvejet af, at stadig flere køber stadig større biler, som de kørerstadig mere i.Med de forholdsvis svage økonomiske sanktioner, der er forbundet med EU‟s forord-ning, skønnes det derfor stadig tvivlsomt, om de kommende års forbedringer af den enkelte bilseffektivitet automatisk vil slå 100 % igennem i energiforbruget per kørt kilometer.ElbilerDer hersker stort set enighed blandt alle forskere om, at fremtiden vil stå i elbilens tegn. Til gen-gæld hersker der betydelig uenighed om, hvornår fremtiden er. Elbiler–og i vidt omfang også plugin elhybrider, hvor en elmotor kombineres med en konventionel motor eller et helt andet drivmid-del som f.eks. brint - har en lang række fordele i forhold til den konventionelle benzin eller diesel-bil:En af de største fordele ved elbilen er, at den er mere effektiv. For benzin- og dieselbiler lig-ger virkningsgraden fra tank til hjul kun på omkring 18 %, mens den for dieselbiler er ca. 22%. Derudover er der et tab ved udvindingen og transporten af olien på cirka 15 % af denmængde, der puttes i tanken. For en typisk moderne elbil ligger virkningsgraden fra la-destander til hjul på ca. 67 %. Den ventes i de kommende år forøget med bedre batteri- ogmotorteknologi, så man i 2030 kommer op på ca. 80 % . Hvis en elbil drives med ren vind-energi, vil der udover bilens egen effektivitet kun komme nettab mellem møllen og la-destanderne, i Danmark typisk ca. 7 %. Den samlede effektivitet fra energikilden til de dri-vende hjul vil være ca. 62 %. Hvis strømmen kommer fra et kulfyret kondenskraftværk meden effektivitet på 45 % vil det sammen med nettabet give en samlet virkningsgrad fra kildetil hjul på 28 % - altså stadig betydeligt bedre end gennemsnittet for nye konventionelle bi-ler. Dog vil også udvinding og transport af kul medføre et tab på 10-15 %.Plug-in elhybrider varierer meget i effektivitet, men vil typisk ligge mellem elbiler og kon-ventionelle biler i udledning af drivhusgasser.Indregner man de store fordele, som der også vil være for det samlede elsystem ved indfas-ning af mere el i transporten, f.eks. muligheden for mere fleksibilitet og indfasning af vind-kraft, vurderer Energinet.dk, at der for transportsektoren vil være et CO2-reduktions-potentiale på 2 mio. ton CO2 om året, hvis 15 % af vejtransporten kommer på el, svarendetil 25% af personvejtransporten20.Vigtigst af alt vil energiforbruget forbundet med elbiler rykke fra den ikke kvotebelagte transport-sektor til den kvotebelagte energisektor, der i forvejen har et absolut loft over sin CO2-udledning.Fastholdes det absolutte loft for energisektorens kvoter–hvad alle politiske meldinger tyder på–vil CO2 udledningen fra elbiler i praksis blive nul i forhold til i dag og kan oven i købet på sigt væremed til at sende prisen på EU‟s CO2 kvoter i vejret.
20
http://concito.info/uploads/PDF/notat%20elbiler.pdf
161
Som det fremgår af CONCITOs rapport om elbiler, er der imidlertid også en række tvivlspørgsmålknyttet til elbilen, der især handler om, hvor hurtigt den realistisk kan indfases på markedet ogmed hvor stor volumen:Først og fremmest erlevetiden på bileri Danmark 15-20 år, svarende til en nyregistreringaf biler på mellem 100-150.000 om året ud af en samlet bilpark på cirka 2 millioner biler.De økonomiske barriererudgøres først og fremmest af, at elbiler er langt dyrere at produ-cere i dag, primært som følge af batteriet. Det samme gælder for plug-in elhybrider, dog inoget mindre omfang, grundet batteriernes mindre størrelse. For begge teknologier gælder,at en egentlig masseproduktion vil sænke stykprisen betragteligt.De teknologiske barriererudgøres især af usikkerheden om, hvorvidt fabrikanterne kan lo-ve, hvad de holder, og om udviklingen i nye batterier vil gå hurtigt nok. Denne usikkerheder blevet en del mindre i det forgangne år, hvor elbilen Nissan Leaf blev kåret som årets bil i2010 og Renault præsenterede sin nye model, der indgår i Better Place konceptet og forven-tes på det danske marked i efteråret 2011 med en rækkevidde på 150-200 km per opladning.De kulturelle barriererer først og fremmest gældende for elbiler, grundet forbrugernesusikkerhed over for den nye teknologi og den begrænsede rækkevidde af elbilerne per lad-ning.
Sammenfattende kan det konkluderes, at det kræver en større politisk satsning, hvis elbiler og el-hybrider skal nå en markant andel af bilparken i 2020. I øjeblikket er den eneste politiske foran-staltning på området afgiftsfritagelsen for elbiler frem til 2015, mens der ikke er nogen afgiftsfrita-gelse for elhybrider, der derfor kun i begrænset omfang kan forventes at vinde indpas på markedet.Det vurderes således, at elbilerne med den nuværende politikmaksimaltkan komme til at udgøre 5% af bilparken og de kørte kilometre i 2020, svarende til, at hver tiende solgte bil i snit vil være enelbil, så der i 2020 er mellem 100.000 og 150.000 elbiler på gaden i Danmark. Det vurderes dogogså, at selv dette forholdsvis beskedne mål næppe nås uden yderligere tiltag.Hvis 5 % af de kørte personkilometre kører på el, vil halvdelen af de 10 % vedvarende energi, somDanmark er forpligtet til i transportsektoren i 2020, være opnået, hvis elbilerne kører på vedva-rende energi som vind eller el produceret på biomasse.Det bør understreges, at elbilernes andel af den samlede bilflåde i 2020 er behæftet med særdelesstor usikkerhed–i begge retninger. Dette fremgår også af Transportministeriets egen vurdering afpotentialet, der sættes så bredt som mellem 350.000 og 700.000 ton sparet CO2 i 202021.Lastbiler over 6 tonDer foreligger ingen uafhængige statistikker over udviklingen i de tunge køretøjers effektivitet, mendividerer man antal kørte kilometre med lastbiler over 3,5 ton med det faktisk forbrugte brændstof,ses en gennemsnitlig udledning på 992 g/km i 2009. Ifølge VOLVO dækker dette over et fald ibrændstofforbruget med omkring 30 % i forhold til en tilsvarende transportopgave i 1980.22Det svarer til cirka 1 %-point effektivisering om året, altså noget mindre end personbilerne har ud-viklet sig. Der har imidlertid heller ikke været stillet nogle krav fra EU‟s side til de tunge køretøjer,Besvarelse af spørgsmål 511 til Trafikudvalget i Folketinget 20.marts 2009http://www.volvotrucks.com/trucks/denmark-market/da-dk/trucks/environment/Pages/fuel_consumption.aspx2122
162
for så vidt angår CO2 emissioner. Hvis tallene fra Volvo er repræsentative for den generelle udvik-ling inden for tunge køretøjer, tyder en del på, at det er gået den forkerte vej for udnyttelsen af ka-paciteten i den enkelte lastbil, siden den samlede effektivitet per tkm er faldet.Et andet element af betydning for teknologiens effektivitet er selve kørselsmønsteret for den enkel-te chauffør. Ifølge Dansk Transport og Logistiks vejledning til sine medlemmer, kan energivenligkørsel forbedre effektiviteten betydeligt, hvilket bekræftes af Transport Uddannelses Center SydA/S (TUC), der forestår en stor del af efteruddannelsen på området og har kunnet påvise CO2 re-duktioner på mellem 20 % og 50 % efter deres kurser, ikke mindst ved at reducere de gennemsnit-lige hastigheder. TUC har dog også ved målinger konstateret, at den umiddelbare effekt ved kur-serne aftager over tid, hvis der ikke effektueres mere håndfaste virkemidler.En anden mulighed er at lægge sig teknologisk fast på en mindre hastighed. Således vil en gennem-snitlig fart på 80 km i timen i stedet for 90 km i timen alene spare 6 % af brændselsforbruget23.Flere større selskaber, blandt andet Arla Foods og PostDanmark, har allerede med stor succes harindført fartspærrere på deres lastbiler, så de ikke kan køre mere end 80 km i timen. Det er i sagensnatur vanskeligt at vurdere, om der generelt er en tendens til mere effektiv kørsel hos chaufførerne.om det rent faktisk vil være muligt at nå de effektiviseringsgevinster, der teoretisk er mulige hvadangår chaufførernes adfærd, især med den udskiftning af medarbejdere der vil være i flåden overtid og de forholdsvist begrænsede ressourcer, der er afsat til opgaven. Til gengæld synes der at værekonkrete nye gevinster at hente ved en forbedring af aerodynamikken på lastbilerne, hvorfor denneindgår i vores fremskrivning sammen med gevinster ved modulvogntog og de alternative drivmid-ler i busserne, som indgår i Energistyrelsens fremskrivning og også er beregnet i CONCITOs trans-portværkstøjskasse24.VarevogneVarevognenes antal, kørsel og andel af godstransporten steg som nævnt markant indtil 2008, hvor-efter den faldt på grund af den økonomiske krise. Samtidig er det først i år (2011), at der er indførtkrav til større energieffektivitet i varevogne. I dag udleder en varevogn i Danmark i gennemsnit 363g CO2 per kørt kilometer, mens normen for nye varevogne i EU på papiret var 201 g/km i 2002 og203 g/km i 200725- på trods af en betydelig forbedring af energieffektiviteten i personbiler i sam-me periode. De nye krav fra EU betyder, at nyregistrerede varevogne i gennemsnit ikke må udledemere end 175 g CO2 per km. I 2017 og 147 g/km i 2020–en betydelig svækkelse af det oprindeligeforslag på 135 g/km i 2020. I øvrigt følger disse nye krav de samme principper som for personbiler:Der er tale om gennemsnitlige tal for hele branchen, og der er kun vage sanktionsmuligheder. Menda der er tale om lovkrav, vil der i CONGAS blive taget udgangspunkt i, at måltallene nås.Konklusioner om teknologiudviklingenPå denne baggrund synes det rimeligt at lægge følgende til grund for fremskrivningen af den tekno-logiske udvikling:Den løbende effektivisering af de enkelte motorer vil fortsætte og sandsynligvis intensiveresmed de nye EU krav, der for første gang er obligatoriske. Hvis bilindustrien skal leve op tilde nye krav, vil det kræve en forbedring af effektiviteten på 1,9 % om året i perioden 2008-
232425
VOLVO trucks Danmarkhttp://concito.info/uploads/PDF/MuligevejetilCO2reduktionitransportsektoren.pdfhttp://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=SEC:2009:1454:FIN:EN:PDF
163
2015, hvilket synes realistisk, når man betænker den hidtil gennemsnitlige effektiviseringpå 1,3 % om året. Til gengæld vil EU‟s nye krav også kræve en effektivisering på 5,4 % omåret i perioden 2015-2020, hvilket synes mindre realistisk på baggrund af de historiske er-faringer og de lave bøder, der er forbundet med en overtrædelse af kravet. Da der imidlertider tale om en forordning og dermed et lovkrav, vil vi tage udgangspunkt i EU‟s fremskriv-ninger.Til gengæld vurderes det, at den vundne effektivitet i Danmark delvis vil blive opslugt af, atder vil blive købt flere biler og kørt flere kilometre ved en højere hastighed. Der kan såledesspores en ganske markant tendens til, at danskerne allerede nu er begyndt at indkøbe min-dre og mere miljøvenlige biler, men bilparken vokser stadig og der køres stadig flere kilo-metre for hvert år, ligesom gennemsnitsfarten er stigende. Noget tyder på, at vi–især vedde rette økonomiske incitamenter–har en chance for at nå et fald i persontransportensenergiforbrug frem mod 2020. Men da der er tale om meget stor inerti i sektoren, og da deter svært at vurdere udviklingen i en ny situation præget af økonomisk vækst, fremskrivesher–som sidste år - med en forbedring af effektiviteten per kørt pkm på 0,4 % om året.Med de nuværende politikker i EU vurderes der ikke at ville opstå en større flåde af elbilerog elhybridbiler inden 2020. I Danmark er der tale om en afgiftsfritagelse af elbiler fremmod 2015, mens der slet ikke er taget skridt til at fremme elhybrider. Det vurderes således,atmaksimalt5 % af bilflåden og de kørte kilometre i 2020 vil udgøres af elbiler.Busser og tog forventes at udvikle deres effektivitet med samme takt som i de seneste ti år.I forhold til teknologiudviklingen inden for godstransporten, regnes med en stigning i effek-tivitet på 1 % om året for nye lastbiler over 3,5 ton, og en stigning i effektiviteten for nye va-revogne, der følger EU‟s nye normer. Når disse talsammenholdes med den løbende bestandaf ældre biler med betydelig lavere effektivitet, regnes i CONGAS med en samlet effektivise-ring af bestanden på 0,2 om året.
Det bør nævnes, at et enkelt nyere studie fra Ea Energianalyse26lægger op til en betydelig mereoptimistisk vurdering af fremtidens CO2 udledning fra transportsektoren, idet man ved at udvikleforskellige fremtidsscenarier forudser op til 30 % reduktion af energiforbruget i sektoren frem mod2035 på trods af fortsat økonomisk vækst. Dette skyldes blandt andet, at man med udgangspunkt idansk transportstatistik har valgt lavere vækstfaktorer for transportarbejdet, en vedvarende effek-tivisering af teknologien og mere VE i energisystemet som sådan.På baggrund af CONCITOs analyser ovenfor, der baserer sig på den historiske udvikling og en langrække uafhængige analyser, ses der imidlertid ikke grundlag for at ændre i basisscenariet for CON-GAS. Til gengæld synes det relevant at arbejde med scenarier for udviklingen ved fundamentaleændringer i priser og den økonomiske vækst.
9.4.2 Fordelingen af transport på forskellige transportformerDen samlede effektivitet i transportsektoren afhænger ikke kun af udviklingen inden for den enkel-te transportform og det enkelte transportmiddel, men også af selve sammensætningen af trans-portformer. Således vil en generelt højere anvendelse af transportformer som bus og tog øge effek-tiviteten i den samlede persontransport, ligesom større anvendelse af jernbane og sø alt andet ligevil øge energieffektiviteten inden for godstransport.
26
EA Energi Analyse: Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark Med fokus på vejtransporten, 2011
164
Fordelingen af transportformer inden for persontransportSom det fremgår af figur 9.10, foregår den overvejende del af persontransport i Danmark med bil.Intet tyder på, at dette forhold vil ændre sig grundlæggende i de næste ti år. Kigger vi på den histo-riske udvikling, har tog ganske vist halet ind på biltransporten med en vækst på 15,4 % fra 2000 til2009 mod kun 3,2 % for pkm i personbiler, men til gengæld har busserne samlet set ikke vundetterræn, og antallet af pkm i tog er kun knap 10 % af antal pkm med personbil.Dertil kommer, at også inden for persontransporten vinder varevognene markant frem med envækst i pkm på 33,5 % i perioden 2000-2009. Således køres der betydeligt flere pkm med varevog-ne end med tog eller bus. Endelig kan der peges på, at en voksende bilflåde strukturelt vil fastholdeog styrke bilens fremtrædende andel af den samlede persontransport.Ikke desto mindre bød 2010 på et mindre fald i biltransporten på 1,3 %, der sandsynligvis skal til-skrives kombinationen af en usædvanlig kold vinter med dårligt føre og stigningen i benzinpriser27.Der er ikke truffet politiske beslutninger, der vil rykke afgørende ved dette mønster frem mod2020. Indførelsen af Rejsekortet A/S vil ikke samlet forrykke ved prisen på kollektiv transport, ogdet er endnu ikke planlagt, endsige vedtaget, at indføre kørselsafgifter på personbiler på denne sideaf 2020, idet planerne fra det store transportforlig Grøn Transport tilsyneladende er lagt i skuffenaf alle forligspartierne.Dertil kommer, at også de næste ti år vil den største udbygning af infrastrukturen–som hidtil–foregå på vej. Opgraderingen af signaler og sikkerhed ved jernbanen forventes ganske vist at øgekapaciteten med 5-15 %, hvilket må formodes at styrke togtransporten med både flere afgange ogstørre rettidighed, ligesom den nye jernbane København-Ringsted isoleret set vil føre til forbedrin-ger for banen.Men som det fremgår af VVM rapporten, vil øget CO2 udledning som følge af den generelt øgedemobilitet overgå den CO2 gevinst, som overflytning af passagerer fra bil til tog vil føre med sig.Samlet set forventes det derfor ikke, at infrastrukturelle tiltag vil ændre afgørende ved togs andel afpersontransporten i fremtiden. Det samme angår bustransporten, hvor økonomiske trange kår forkommunerne - og dermed mindre udbud af busruter - i bedste fald vil blive opvejet af bedre ud-budsformer, der kan føre til nogenlunde det samme antal pkm om ti år.Heller ikke prisudviklingen synes at være i den kollektive transports favør, jf. figur 9.11. Heraf ses,at prisen på kollektiv transport har været støt stigende i mange år, mens prisen på benzin har væretrelativt faldende.Således synes det eneste, der kan ændre noget på fordelingen af pkm mellem bil og kollektiv trans-port at være en markant højere oliepris. Det forventes således, at en stigning i benzin og diesel pri-serne, der svarer til de sidste ti år, vil kunne skabe den samme vækst i togtransporten som vi harset i de sidste ti år, hvilket vil være en markant stigning, men stadig ikke vil ændre grundlæggendepå den forholdsmæssige sammensætning af persontransporten.
27
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=282598
165
Figur 9.10: Sammensætningen af persontransporten på transportformer over tid. Kilde: Danmarks Stati-stik
Figur 9.11: Nettoprisudvikling for forskellige transportformer. Kilde: Danmarks Statistik
Udviklingen i ikke CO2-udledende transportformerDen mobilitet, der fører til ingen eller marginal CO2 udledning (cykel og knallert 30) er faldet for-holdsmæssigt meget over de sidste tyve år. Der forefindes ikke specifikke tal for ”gang”, men detantages at den følger samme tendens som cykling. En del tyder dog på, at især cykling vil udgøre enstørre del af mobiliteten i de kommende ti år, da der med trafikforliget i 2008 blev afsat en mia.kroner over de næste fem år til at medfinansiere cykelindsatser på kommunalt plan. Interessen forat søge disse midler har været markant, og fra både Odense og København kan det konstateres, atstørre satsninger på cykelstier, kampagner, grønne bølger med videre kan føre til store stigninger icyklingen på mellem 30 % og 50 %. Det er dog en væsentlig pointe, at man netop i Odense og Kø-benhavn kun har opnået de store resultater ved at kombinere bedre vilkår for cyklisterne med for-skellige restriktioner for bilisterne. For at fastholde cyklens øgede andel af transporten er det sam-tidig en forudsætning, at indsatsen fastholdes efter de første fem år.
166
Selv da vil der imidlertid være tale om marginale ændringer i forhold til den samlede efterspørgselefter transport. Dels vil selv en 50 % stigning i cyklismen kun føre til et fald i den CO2 udledendetransportefterspørgsel på godt 1 %, dels vil en stor del af cyklisterne komme fra kollektive trans-portformer, hvorfor den reelle CO2-gevinst vil være mindre. Til gengæld vil der være andre miljø-fordele og sundhedsfordele forbundet med øget cykling.Fordelingen af transportformer inden for godstransportI de sidste ti år har fordelingen mellem den nationale godstransport på vej, sø og bane set såledesud:År200020012002200320042005200620072008Vej838383808081808080Bane433343211Sø131414171616181919
Tabel 9.2: National godstransport fordelt på markedsandele i procent. Kilde: Danmarks Statistik
Som det fremgår, er søtransportens andel af det nationale godstransportarbejde steget med 6 pro-centpoint på otte år. Andelen er ”snuppet” ligeligt fra landevejstransportog banetransport.Der spares reelt mellem halvdelen og tre fjerdedele CO2, når det er søfarten, der står for transpor-ten. Nogle beregninger giver en langt højere besparelse, men det er for den ”rene” transport. Der vilved en søtransport altid være en for- og eftertransport, oftest med lastbil. Hvis man antager at dengennemsnitlige besparelse er to tredjedele, så har den nationale søfart sparet 0,15 % af landetssamlede "potentielle" CO2-udslip, svarende til 100-120.000 ton. Det interessante spørgsmål er, omdenne udvikling vil fortsætte i de kommende år, og det kan en del tale for:I 2009 vedtog Folketinget en investeringsplan, som indeholdt ca. 1,6 mia. kr. i veje og banertil havnene. Dette vil gøre havnenes position som godsknudepunkter mere fremherskendeog dermed styrke den nationale søtransport.Havne investerer selv for omkring en mia. kr. om året i nye arealer og faciliteter. Det bety-der en netto udvidelse af havnearealet i Danmark på 25 % mellem 2007 og 2015. Dette erhistorisk højt herhjemme, og vil også styrke den nationale søtransport.
167
Regeringen har taget en række initiativer med henblik på at styrke Det Blå Danmark–dettevil smitte af på den nationale søtransport.EU tager løbende initiativer til at styrke havnene og søfarten, f.eks. det kommende fælleseuropæiske søtransportområde, som vil gennemføre det indre markeds fordele for søtrans-portydelser.Stigende fokus på klimapåvirkninger fører til at virksomheder i stigende grad vælger klima-venlige transportløsninger - særligt søfart.
Omvendt er der i det sidste år ikke gennemført nye politiske initiativer, der kan forstærke denneproces yderligere. En ny kørselsafgift på tunge køretøjer skulle komme i udbud i 2011, men da denikke er vedtaget og der ikke foreligger detaljer om niveau og teknik for afgiften, indgår den ikke idette års ACO. Vi regner i denne fremskrivning derfor med, at søfarten–ligesom i de sidste ti år -sandsynligvis vil hente yderligere mellem 5-10 % markedsandele i de næste ti år, dog afhængig afolieprisen.Gods på jernbane har været faldende, men er i realiteten stagneret på et forholdsvist stabilt niveau,der er ca. 10 gange højere end tallet i tabel 9.2. Det dækker over at langt hovedparten af godstrans-porten på bane er transitkørsel gennem Danmark samt international kørsel.
9.4.3 Kapacitetsudnyttelsen inden for de enkelte transportformerEffektiviteten inden for transportsektoren afhænger ikke kun af den teknologiske udvikling og for-delingen af transport på transportformerne. Også inden for de enkelte transportformer og i detenkelte transportmiddel er der et ganske stort potentiale for en bedre kapacitetsudnyttelse, og ihvilken grad kapaciteten udnyttes, vil have stor betydning for den samlede effektivitet. Det er såle-des ikke mindst her man kan forudse en effekt ved anvendelse af kørselsafgifter over for både per-sonbiler og tunge køretøjer.Udnyttelsen af kapacitet inden for persontransportIfølge fem undersøgelser foretaget af Vejdirektoratet28, er den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelseper personbil i Danmark faldet ganske mærkbart i de seneste årtier. Således var den gennemsnitli-ge belægningsgrad for personbiler i 1981 1,84 personer per bil, mens den i 2001 var 1,54 og i 20081,47 person.Dette dækker over betydelige variationer i belægningsgraden, alt efter hvilken transport, der er taleom. Således er belægningsgraden ved typisk pendlerkørsel fra hjem til job kun 1,1, mens den erbetydeligt højere ved fritidskørsel.Denne tendens antages at fortsætte i fremtiden, så længe der ikke indføres kørselsafgifter, systema-tisk satsning på delebiler eller andre tiltag, der kan ændre tendensen, der også hænger sammenmed de stadig flere biler.I forhold til udnyttelsen af kapaciteten i tog, forudsættes den at vokse i samme takt som i de sidsteti år. Til gengæld forudsættes udnyttelse af bussers kapacitet ikke at vokse, jf. afsnittet om udvik-lingen i transportens sammensætning mellem transportformer.
28
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=251218
168
Figur 9. Belægningsgrader ifølge fem undersøgelser 1981-2008
Udnyttelsen af kapacitet inden for godstransportSom tidligere indikeret, tyder en del på, at udnyttelsen af kapaciteten i store lastbiler over 6 ton harværet faldende i de sidste år. Denne antagelse bekræftes af opgørelser fra Danmarks Statistik,hvoraf det bl.a. fremgår, at kapacitetsudnyttelsen (korrigeret for volumengods) er faldet fra 43,0 %i 2006 til 37,1 % i 2008, jf. tabel 9.3. I 2009 ses dog en forbedring til 39,1 %.1999 2000Kørsel i alt (inkl. tomkørsel)I ALTTure i altPct. af muligt transportarbejde (tonkm) korrigeret forvolumengods42,141,440,040,140,339,441,643,041,337,139,1200120022003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Tabel 9.3: Danske lastbilers kapacitetsudnyttelse korrigeret for volumengods ved national transport. Kil-de: Danmarks Statistik.
Der foreligger ikke nogen autoriserede forklaringer på disse svingninger i kapacitetsudnyttelsen,men en antagelse kunne være, at det bratte fald i økonomisk aktivitet i 2007 og 2008 skabte enoverkapacitet i bilflåden på kort sigt, hvor det blev sværere at få fyldt vognen på de korte ture. Enanden forklaring kan være, at lastbilerne er blevet større og derfor sværere at fylde helt.Over tid ligger kapacitetsudnyttelsen nogenlunde stabilt omkring 40 %, korrigeret for volumen-gods. Der synes således at være et ganske stort potentiale for en bedre udnyttelse af kapaciteten,ikke mindst på kortere ture. Dette indtryk bekræftes af internationale studier, der peger på megettomkørsel på kortere ture som et særligt muligt indsatsområde. Det er således her, hvor en kørsels-afgift på tunge køretøjer kan formodes at få en vis effekt. Indtil en sådan afgift er vedtaget, frem-skrives der imidlertid med samme kapacitetsudnyttelse i de næste ti år som i de sidste ti år. Det erikke umiddelbart muligt at finde statistikker eller tal, der belyser kapacitetsudnyttelsen for gods påsø (nationalt) eller bane.
169
9.4.4 Konklusion: Effektiviteten i transportsektorenSamlet set kan det konkluderes, at der inden for persontransporten er sket ganske store teknologi-ske fremskridt i retning af mere effektive transportteknologier, ikke mindst ift. køretøjer, men atdisse fremskridt–bortset fra flytransport - i det store og hele er blevet spist af en tendens til atkøbe større biler, som man kører hurtigere i og med dårligere udnyttelse af kapaciteten. For gods erkapacitetsudnyttelsen på vej op efter et stødt fald i de sidste år, men ikke nok til at fremme densamlede energieffektivitet per tkm. Det må derfor konstateres, at effektiviteten inden for trans-portsektoren i al væsentligt ikke har forbedret sig de sidste ti år - og næppe heller vil gøre det denæste ti år, med mindre der tages nye initiativer direkte møntet herpå.
9.5 CO2 faktoren i transportsektoren9.5.1 BiobrændslerUdviklingen i transportsektorens CO2 udledning knytter sig også til de brændsler, der vil blivebrugt i fremtiden. Særlige håb har knyttet sig til udviklingen af biobrændstoffer til transportsekto-ren, der i princippet kunne føre til en mindre CO2-udledning, hvis der på bæredygtig vis bliverplantet lige så meget biomasse, som der høstes til produktion af biobrændstoffer. I 2007 besluttededen danske regering derfor med opbakning fra alle Folketingets partier, bortset fra Enhedslisten, atDanmark skulle følge EU‟s målsætningfra 2003 på 5,75 % biobrændstof i motorbrændstof i 2010,et mål der dog er skudt til opfyldelse i 2012.I forlængelse af EU topmødet i december 2008 vil Danmark derudover blive forpligtiget til at sikremindst 10 % vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Denne målsætning kan dels opnås vedbiobrændstoffer, dels ved el eller brint produceret på basis af vedvarende energi.Første generation biobrændstofferI de seneste år er der opstået en markant videnskabelig uenighed om, hvorvidt og i hvilket omfangførste generation biobrændstoffer kan betragtes som bæredygtige, fordi der tilgår meget energi iselve produktionen af brændslerne, og fordi de fortrænger fødevarer som majs, sukker, soja ogpalmeolie og dermed fører til dyrkning af nye landområder, der fører til øget udledning af CO2e.Som det fremgår af CONCITOs rapporter om temaet29, er der endog store forskelle på CO2 effektenaf første generation biobrændstoffer, alt efter hvor de er produceret og på hvilken måde. Ifølge flerestudier kan første generation biobrændstoffer ligefrem føre til en direkte skadelig effekt på klimaet,når man medregner de indirekte omkostninger f.eks. i form af rydning af skov i tredje verdens lan-de. Det diskuteres således i øjeblikket i EU, om den europæiske certificering af biobrændstofferogså bør medtage denneland useeffekt.Anden generation biobrændstofferAnden generation af biobrændstoffer baserer sig som udgangspunkt ikke på råvarer, der fortræn-ger fødevarer, men på affaldsprodukter fra landbruget og husholdninger. Dette skal dog tages medet vist forbehold, da man ofte i praksis f.eks. vil benytte hele majsplanter eller hele rapsplanter, derbåde indeholder potentielle fødevarer og selve planten. Som udgangspunkt er der imidlertid ingen29
http://concito.info/uploads/PDF/Biobraendstoffer.pdf
170
tvivl om, at 2. generation set fra et klimaperspektiv er betydelig mere attraktiv end biobrændstofferpå basis af fødevarer. Samtidig vil de direkte omkostninger alt andet lige ofte være lavere, da der ertale om restprodukter eller om målrettede energiafgrøder, der kan gro på marginale jorde, somegner sig mindre til fødevareproduktion. Således indgår f.eks. biogas også per definition som et 2.generation brændstof, hvis det primært er produceret på gylle og organisk affald, selvom om derogså mange steder tilføres f.eks. majs.Det betyder imidlertid ikke, at anden generations biobrændstoffer nødvendigvis leverer en effektivCO2-reduktion, forstået som den mest effektive udnyttelse af landbrugsjorden og biomassen til atreducere CO2-udledningen. I en fremtid, hvor biomasse bliver en knap ressource, bliver det vigtigtat bruge biomassen til formål, hvor den erstatter mest mulig konventionel energi.Ikke desto mindre udgør biobrændstoffer fortsat en væsentlig del af den danske strategi for reduk-tion af CO2-udslippet, ikke mindst i transportsektoren, og er i Energistyrelsens fremskrivninger sattil at skulle tage 5 % af forpligtelsen for vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Denne frem-skrivning følges også i CONGAS, da CO2 udledningen ved første generation ofte ligger uden forDanmarks grænser, og da der er forhåbning til, at visse anden generation biobrændsler med tiden–ikke mindst ethanol produktion på halm kombineret med foderproduktion - vil kunne levere ensubstantielt bedre CO2 reduktion end de nuværende kendte teknologier. Et helt nyt studie fra EUkommissionen indikerer dog samtidig, at der vil være et såkaldt”tipping point” hvor udnyttelsen afbiomasse får for store negative indirekte effekter, og at dette punkt sandsynligvis ligger på omkring5 % biobrændstoffer30.Hvor er de største barrierer–og potentialer - for biobrændstoffer?Den absolut største barriere for biobrændstoffer er prisen, der stadig har svært ved at konkurreremed de fossile brændstoffer, hvis der ikke fra politisk hold træffes beslutning om enten en økono-misk eller en lovgivningsmæssig regulering. Også derfor må det forudses, at biobrændstoffer ipraksis vil kunne finde størst anvendelse inden for de transportformer, hvor der pt intet teknolo-gisk alternativ er til biobrændstoffer, det vil fortrinsvis sige tung transport, især på sø og med fly.Ydermere vil det have stor betydning, hvad de eksisterende brændstoffer (alternativet) koster.Med det udgangspunkt synes det overvejende sandsynligt, at anvendelse af biobrændstoffer udover de politisk fastsatte målsætninger i EU, har størst sandsynlighed for at slå igennem inden forflytransporten. Der findes to slags biofuels til fly: BTL (Biofuels to Liquid, baseret på diverse bio-masse produkter som træ, affald, energiafgrøder) og HRJ (Hydrogenated Renewable Jet Fuel, ba-seret på planteolier). BTL er dyrt i anlægsomkostninger men billigere i variable omkostninger(biomasse input) mens det er omvendt for HRJ. Begge kan mere eller mindre direkte bruges i eksi-sterende fly og motorer, dog er der p.t. en grænse på 50 % af sikkerhedsårsager.Som det fremgår af nedenstående figur 9.12 fra IATA (International Air Transport Association)31,koster biofuels i dag $0,80 - $2,00 per liter, hvilket er en faktor 2 eller 3 gange den konventionellepris. Men med en moderat stigning i olieprisen, samt en forventet stigning i kvoteprisen, som skallægges til fra 2012, forventes de at nærme sig konkurrence-dygtighed (uden yderligere regulering)omkring 2020.http://www.transportenvironment.org/News/2010/4/Commission-study-establishes-tipping-point-for-effectiveness-of-biofuels/31“IATA 2010 Report on Alternative Fuels” Dec. 201030
171
Udgifter til brændstof forventes ifølge IATA at udgøre $166 mia. i 2011, eller 29 % af branchensdriftsomkostninger, baseret på en oliepris på 96 $/tønde. Da overskud i branchen forventes at være8,6 mia. $ er branchen meget følsom over for ændringer i brændstofpriser, i hvert fald på kort sigt.F.eks. er brændstofs andel af driftsomkostningerne steget fra 14 % i 2003 til 29 % i 2011.
Figur 9.12: Priser på Biofuel versus konventionelle brændstoffer. Kilde:IATA
9.5.2 Elbiler og energimixUdover den effektivitetsgevinst, der er forbundet med elbiler og plug in elhybrider, og som er be-skrevet i det foregående afsnit, har elbilen også den fordel, at den kan køre på grøn strøm. Derforvil elbilens faktiske CO2 udledning i praksis være meget afhængig af, hvilken el bilen kører på, oghvordan denne el er produceret.Er der tale om ren marginal el fra et ældre kulkraftværk med en lav virkningsgrad, kan CO2 udled-ningen fra en elbil i visse tilfælde være lidt højere end fra en dieselbil. Er der tale om, at elbilen kø-rer med det aktuelle elmix i Danmark, vil den udlede nogenlunde det samme mindre nye dieselbi-ler, mens CO2 udledningen vil være nul, hvis den kører på ren el fra vindmøller eller biomasse.Derfor har det stor betydning for beregningen af elbilernes CO2 udledning, hvilken strøm man me-ner, det i praksis vil være muligt at bruge i bilerne. I visse analyser er man overbevist om, at el tilelbiler per definition vil kræve ekstra produktion, og derfor er at betragte som marginal el, der altidvil blive produceret på de ældste kraftværker, der primært bruges som reservekapacitet til netopmarginal produktion. Denne metode forekommer imidlertid ikke stringent, da en af fordelene vedelbiler jo netop er samspillet med den fluktuerende vind, og at et koncept som f.eks. Better Placederfor er baseret på at oplade de udskiftelige batterier, når prisen er i bund, hvilket typisk er, når
172
der er overskud af vindproduktion eller el produceret på vand fra andre nordiske lande. I den an-den metodiske yderlighed sættes en stor del af elforbruget til elbiler af denne grund per definitionsom vedvarende energi, men det synes heller ikke troværdigt, da en vis del af opladningen af elbilervil ske i private huse, hvor folk må formodes at oplade, når der er tid til det. Selvom logikken til-skriver, at mange vil oplade om natten, når bilen ikke skal bruges, og priserne er i bund, vil det væ-re uundgåeligt at en vis del af opladningen vil skulle trække på marginal produktion i systemet.Som udgangspunkt for simuleringer i CONGAS er derfor valgt at lægge det til enhver tid gennem-snitlige energimix til grund. Det betyder i praksis, at jo større en del af den danske elproduktion,der foregår på vedvarende energi, jo mindre CO2 må elbilerne formodes at udlede og på sigt vil dederfor blive helt CO2 fri. Dertil kommer–som tidligere nævnt–at energiforbruget flyttes fra deikke kvotebelagte sektorer til den kvotebelagte sektor, hvor det øgede forbrug af el til elbiler i prin-cippet ikke vil skabe yderligere CO2 udledning, hvorfor hele diskussionen af elbilernes CO2 effekti-vitet har størst betydning for tiden efter 2020, hvor der skal fastsættes nye kvoter.
9.5.3 Konklusion: CO2 faktoren i transportsektorenI perioden frem mod 2020 er det vurderingen, at biobrændstoffer–uanset hvordan man fastsætterderes faktiske CO2 værdi - næppe vil komme til at fylde mere i transportsektoren, end der vil følgeaf EU målet om 10 % VE i transportsektoren i 2020, primært fordi hverken første generation elleranden generation pt. er konkurrencedygtig på prisen. En markant stigning i olieprisen kan dogændre på dette forhold, især i forhold til flytrafikken.Det er samtidig formodningen, at elbilerne–som tidligere beskrevet–maksimalt kan nå 5 % af dekørte pkm i 2020 med en CO2 udledning, der vil følge det til enhver tid gennemsnitlige energimix iDanmark.
173
10. CONGAS fremskrivning af Danmarks CO2e udledningI dette afsnit sammenfattes de samlede analyser i forrige afsnit i en fremskrivning i CONCITOsegen klimamodel CONGAS. Som det fremgår af figur 10.1 tilsiger basisscenariet for Danmark ensamlet udledning i 2020 på 56,9 mio. ton CO2e, heraf 34 mio. ton CO2e i ikke-kvote sektorerne.Fremskrivningerne i CONGAS relaterer sig til den udledning, som udgår fra Danmark som geogra-fisk enhed, og som typisk er den udledning, der indgår i de officielle måltal, der relaterer sig til FNmål og EU mål. I kapitel 11 er der foretaget en supplerende, alternativ fremskrivning, der baserersig på danskernes CO2 udledning som følge af danskernes forbrug, og som altså er korrigeret forimport og eksport fra det geografiske Danmark.Som det også fremgår af de forrige afsnit, er der en særdeles stor usikkerhed forbundet med frem-skrivningen af priser på energi og øvrige ressourcer i disse år. Vi har derfor benyttet ACO 2011 til atforetage en række supplerende fremskrivninger–udover basisscenariet - der viser hvordan udvik-lingen kan forventes at blive under en række markant anderledes prisforudsætninger.ForbrugDer er en tæt sammenhæng mellem økonomisk vækst og udledning af drivhusgasser. Globalt set erelasticiteten som nævnt tidligere generelt 0,6, det vil sige at når den økonomiske vækst stiger 1 %,så stiger udledningen af drivhusgasser med 0,6 %. Når Danmark har haft en økonomisk vækstuden at dette har ført til stigende udledning af drivhusgasser er det en udvikling vi deler med man-ge andre udviklede lande (se figur 1.1). Dette skyldes, at økonomien bliver mere og mere service-tung med stigende købekraft, og ikke mindst at mange af de tunge industriproduktioner flytter tillande med en billigere arbejdskraft, som det i Danmark f.eks. er sket med skibsværfter, elektronikog tekstilindustri. Globalt set ændrer denne udvikling naturligvis ikke udslippet af drivhusgasser.Den økonomiske krise, der satte ind i 2008, havde imidlertid både globalt og i Danmark en elastici-tet på næsten 1. I Danmark faldt BNP således med knap 5 %, og det samme gjorde udslippet afdrivhusgasser. Dette skyldes formentlig, at den økonomiske krise ramte industri og byg-ge/anlægssektoren hårdt, hvor elasticiteterne generelt er højere. Den marginale elasticitet på øko-nomisk vækst synes således væsentlig højere end gennemsnitselasticiteten, idet vareproduktion ogtransport reagerer umiddelbart på lavvækstscenarier.En anden vigtig faktor er priser på råvarer og energi. DØR har i sin rapport (DØR, 2011) beskrevetderes brug af elasticiteter på energiprisen, og disse fremgår af tabel 10.1. Som DØR skriver er derknyttet ikke uvæsentlige usikkerheder til elasticiteterne, især i de mere ekstreme scenarier. Daelasticiteterne i vid udstrækning er udregnet på baggrund af empiriske data, er datagrundlaget forde mere ekstreme scenarier naturligvis mangelfulde. For eksempel vil en ekstrem høj benzinpris(f.eks. 25 kr./l) medføre et dramatisk fald i transportarbejdet på personbiler i anvendelse af densamme elasticitet uanset spændet, medens man muligvis i den virkelige verden vil prioritere sinemidler, så man i et eller andet omfang kan køre i bil næsten uanset prisen. Man kan derfor godtforvente, at elasticiteten i virkelighedens verden vil falde i de ekstreme scenarier. Derimod vil sti-gende priser stadig have en stor indflydelse på forbrugerens indirekte udslip af drivhusgasser, idetdet marginale forbrug (som har en høj udledning af drivhusgasser per forbrugt krone) vil falde, nårstadig større midler bindes i køb af energi.
174
Tabel 10.1. Priselasticiteter på energi fordelt på energityper og brancher. Kilde: DØR 2011.
Generel økonomisk vækstI CONGAS opereres med flere niveauer af økonomisk vækst: dels den generelle vækst i BNP og delsspecifik økonomisk vækst fordelt på erhverv og offentlig service, husholdninger, transport og påbygge/anlægssektoren. Sidstnævnte er vigtig at holde separat, idet bygge/anlægssektoren har enmeget høj udledning per omsat krone (bl.a. fordi den er meget transport- og materialetung), og hardermed en høj elasticitet på væksten.På figur 10.1 er vist et basisscenarie, hvor den økonomiske vækst i alle sektorer er 1,5 %, også på detprivate forbrug. I dette basisscenarie vil udledning i 2020 være henholdsvis ca. 56,9 mio. ton og 34mio. ton CO2e på ikke-kvote sektoren. Der er fald i begge sektorer.Fordobles væksten i samtlige sektorer til 3 %, også det private forbrug, vil udslippet øges, jævnførfigur 10.2. Ved dette scenarie vil det samlede udslip være uændret, medens udslippet i ikke-kvotesektoren vil stige.Forudsættes i stedet et 0-vækst scenarie vil udslippet falde som det fremgår af figur 10.3.Jo højere økonomisk vækst og aktivitet der er i samfundet, jo skrappere virkemidler skal man der-for tage i anvendelse for at nå reduktionsmålene for drivhusgasserne.Forestiller man sig et vækstscenarie i Danmark af kinesiske dimensioner med en vækst på 10 % p.a.vil udslippet udvikle sig som vist i figur 10.4.Eksemplet i sidstnævnte scenarie er naturligvis stærkt fortænkt, men illustrerer udmærket hvorenorm udfordringen er for de asiatiske vækstøkonomier i forhold til de udfordringer vi har i Dan-mark. Opgaven med at reducere udledningen i Danmark er således størrelsesordner nemmere enddet er for Kina at opfylde rimelige reduktionsmål, så længe vi i stadig større omfang efterspørgerindustriprodukter fremstillet i Kina.I praksis vil en stor del af udledningen i et sådanne scenarie dog blive imødekommet ved kvoteord-ningerne, og vil kræve massive opkøb af kvoter, alternativt at den store vækst baseres på produkti-on uden for de kvoteomfattede lande.
175
Figur 10.1 Basisscenarie med en økonomisk vækst i alle sektorer på 1,5 %, fordelt på den samlede udledning(Sum) og ikke-kvotesektoren (NETS).
Figur 10.2 Udviklingen af drivhusgasser ved økonomisk vækst i samtlige sektorer på 3 % og en stigning idet private forbrug på 3 %.
176
Figur 10.3: Udviklingen i udslip af drivhusgasser i et 0-vækst scenarie.
Figur 10.4. Udslippet af drivhusgasser ved vækstrater på 10 % p.a. i alle sektorer og i det private forbrug.
177
Fremskrivninger for ikke-kvote sektorenNår kvotemarkedet begynder at virke efter hensigten, vil ændret aktivitet i samfundet først ogfremmest slå igennem på den ikke kvote belagte sektor, specielt på transport og landbrug. Denøkonomiske krise havde da også øjeblikkelig og markant indflydelse på transportarbejdet med last-biler, især fordi bygge/anlægssektoren blev ramt af krisen, og da denne er meget materiale ogtransporttung, afspejles den reducerede aktivitet naturligvis også på den tunge godstransport.TransportFor transport (eks. fly, tog og busser) er på figur 10.5 i detalje vist udviklingen i udslippet af driv-husgasser fra transportsektoren således som denne indgår basisscenariet i figur 10.1.
Figur 10.5: Udledning fra køretøjer i basisscenariet.
Det fremgår at den samlede udledning i dette scenarie er svagt faldende, men at udledningen fravaretransporten er stigende. I scenariet er indlagt en brændstofpris der stiger med 1 % om året (iforhold til en gennemsnitlig brændstofpris over en længere årrække), som ud fra en gennemsnitligbetragtning vil medføre en benzinpris i 2020 på godt 11 kr./l i nutidskroner.Dette var de forudsætninger der var indlagt i sidste års ACO, men siden da er olieprisen jo stegetlangt mere end forventet.Indsættes en væsentlig højere stigende trend i brændstofprisen, således at benzinprisen i 2020 er18 kr./l for en privat forbruger fås en udvikling som fremgår af figur 10.6.Her ses et fald i udledningen fra transportsektoren på ca. 3 mio. ton CO2e i forhold til udledningeni 2005, og markante stigninger i olieprisen vil–hvis de anvendte elasticiteter er anvendelige i dissemere ekstreme scenarier–kunne bære en reduktion på ca. halvdelen af målet på 20 % reduktion iikke-kvote sektoren.
178
Figur 10.6 Udvikling i udledning fra køretøjer med prisstigninger svarende til en benzinpris på 18 kr./l i2020.
DØR (2011) har lavet et scenarie, hvor alle reduktioner i ikke-kvote sektoren skal nås indenlandsk,og dette gøres via prispolitikken. I dette scenarie finder DØR, at afgifterne i 2020 skal være af enstørrelse der medfører en benzinpris for private på 18 kr./l, altså det samme scenarie som modelle-ret i CONGAS på figur 10.6. DØR finder, at en sådan pris vil medføre et fald i udledningen fra per-sonbiler på 25 %, og et fald fra den erhvervsrelaterede vejtransport på 15 %. I CONGAS beregningerer faldet henholdsvis 26,9 % og 15,6%, altså stort set det samme som DØR‟s beregninger, selvomfordelingen af elasticitet og beregningsmetoden er forskellige. Dette bekræfter dog gyldigheden afde fremskrivninger der beregnes i CONGAS.Antages de stigende oliepriser samtidigt at påvirke væksten, således at der i stedet for 1,5 % vækstopstår en 0-vækst situation vil udviklingen være som det fremgår af figur 10.7.I dette tilfælde vil reduktionen i transportsektoren i forhold til 2005 være på 4 mio. ton, og det sesat også udledningen fra lastbiler vil være faldende, idet transporten vil være den samme som i dag.Faldet i udledning her skyldes de teknologiske fremskridt der er indlagt i modellen.BiobrændslerI scenarierne er en del af de virkemidler der er lagt ind i modellen en stadig stigende andel afbiobrændstoffer i transportsektoren, og disse er som standard lagt ind som værende CO2-neutrale.Der er imidlertid ikke videnskabeligt grundlag for at påstå at biobrændstoffer er CO2-neutrale, ogeffekten af de bedste biobrændstoffer vil næppe være større end 50 %, dvs. at CO2 udledningen ibedste fald reduceres med 50 % ved anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren. I basissce-nariet på figur 10.5 ses at svagt fald i transportsektorens udledning, men anvendes det videnskabe-lige bedst case scenarie for biobrændstoffer med en effekt på 50 % i stedet for 100 % vil udlednin-gen vist i figur 10.5 i stedet udvikle sig som vist i figur 10.8.
179
Figur 10.7: Udviklingen af udslippet af drivhusgasser fra transportsektoren ved stærkt stigende oliepriserog 0-vækst i samfundet.
Figur 10.8: Udledning fra transportsektoren i basisscenariet ved en CO2-effektivitet af biobrændstoffer på50 %.
Ændringen betyder, at i stedet for et svagt fald i udledningen med tiden, ses en svag stigning.
180
Landbrug og skovLandbrugssektoren i Danmark udleder ca. 10 mio. ton CO2e/år, og tillægges CO2 udledning/optagfra marker og skov er udledningen ca. 11,25 mio. ton CO2e/år. Tallene er uden udledninger i for-bindelse med energiforbrug og transport, og opgørelsesmetoden for skov gør, at der er store årligeudsving som følge af statistiske usikkerheder. Sektoren udgør ca. 1/3 af udledningen i ikke-kvotesektoren. Ca. halvdelen af denne udledning er relateret til udledning fra drift af landbrugsjorder,herunder emission af lattergas fra udvaskning af kvælstof.Det basisscenarie der tages som udgangspunkt i CONGAS er–med udgangspunkt i analysen i ka-pitel 8 - et scenarie med en faldende svinebestand, en stigende bestand af malkekvæg og andre dyr,en forøgelse af bioforgasningen således at 15 % af gyllen bioforgasses i 2020 (en 3-dobling i forholdtil i dag), en reduktion af kvælstofudvaskningen med 0,5 %/år (svarende til knap 1000 t/år), ogingen ændringer i øvrigt i det dyrkede areal, heller ikke andelen af økologisk jordbrug.Udviklingen for udledning af drivhusgasser i dette basisscenarie fremgår af figur 10.9:
Figur 10.9: Udledning af drivhusgasser (CO2e) i det valgte basisscenarie.
Som det fremgår, vil udledningen i dette basisscenarie være næsten stabilt, idet de forbedringer deropnås med bioforgasning og kvælstofudvaskning spises op af en øget bestand af kvæg.Antageset ‟vækst-scenarie‟ for landbrugssektoren hvor dyreholdet øges med 2%/år, andelen afhusdyrgødningen der bioforgasses holdes konstant og produktionen intensiveres på jorderne(hvorved den samlede gødningsmængde øges og udvaskningen øges tilsvarende) vil udledningen afdrivhusgasser stige som det fremgår af figur 10.10. Udledningen øges markant, og bliver fordobletover en periode på 35 år.Antages i stedet et scenarie hvor alle økonomisk realistiske tekniske virkemidler tages i brug, hvor-ved kvælstofudvaskningen reduceres med knap 2,500 ton/år, fodereffektiviteten øges, produktio-nen holdes konstant (men produktiviteten er stigende), samt en løbende (men lille) udtagning af deorganiske jorde igangsættes vil udledningen forløbe som vist på figur 10.11.
181
Figur 10.10: Udledningen af drivhusgasser i et intensivt vækstscenarie for landbrugssektoren.
Figur 10.11: Udledning fra landbrug og skov ved brug af tekniske virkemidler og fastholdelse af produktio-nen.
Som det fremgår, vil dette medføre en reduktion i 2020, men dog kun med ca. 1 mio. ton CO2e.Et scenarie der kan opfylde reduktionsmålene er et scenarie hvor husdyrbestanden reduceres med2 %/år, 1 % af landbrugsjorden overgår til skov hvert år, 1 % overgår til økologisk drift, udtagningaf organiske jorde intensiveres og reduktionskravene til udvaskning af kvælstof øges (reduktion på40.000 ton i 2020). Derudover anvendes de tilgængelige tekniske virkemidler.
182
Resultatet på udledningen af drivhusgasser i dette scenarie er vist på figur 10.12, hvor en stadigstørre del af reduktionen skyldes de stærk stigende skovarealer, der jo endnu ikke tællermed i EU‟sreduktionsmål. Samlet set mere end halveres bestanden af malkekvæg og svin inden 2050.
Figur 10.12: Udviklingen af drivhusgasser fra landbruget ved ambitiøse virkemidler, herunder udtagningaf landbrugsjord til skov og reduktion af husdyrbestanden. Effekterne beregnes modelteknisk allerede fra2008.
I dette scenarie vil målene blive mere end opfyldt i 2020, dog med forbehold for accepten af kul-stoflagringen i skov og landbrugsjord tæller positivt i regnskabet. Uden denne vil reduktionen blivegodt 0,5 mio. ton mindre.Eksemplerne illustrerer meget godt, at væsentlige reduktioner af udledningen fra landbrugssekto-ren vil være mere end vanskelige at opnå uden at omlægge en del af det dyrkede areal til skov, ud-tagning af lavbundsjorder og uden at påbegynde en reduktion af husdyrbestanden.Det er dog klart, som tidligere nævnt, at globalt set vil en reduktion af husdyrbestanden i Danmarkkun føre til globale reduktioner af udledningen af drivhusgasser, hvis den globale forbruger reduce-rer eller omlægger sit forbrug af kød tilsvarende, enten ”frivilligt” ellergennem afgifter og prisstig-ninger. De Økonomiske Råd (2011) anbefaler da også, at der indføres afgifter på landbrugsproduk-tionen svarende til afgifterne i energisektoren, således at al produktion betaler den samme afgiftper udledt CO2-ækvivalent. En sådan afgift vil formentlig medføre de nødvendige reduktioner iudledningen fra landbrugssektoren.I Dalgaard et al. (2010), som lå til grund for klimakommissionens arbejde med landbrugssektoren,opereres også med en række scenarier der modellerer udviklingen af landbrugets udledning fremmod 2050. Forløbet af udledningen ved 70 % gennemførelse af alle de virkemidler der opereresmed i rapporten fremgår af figur 6.
183
Figur 10.13: Udledning af drivhusgasser fra landbruget ved 70 % anvendelse af virkemidler. Kilde: Dal-gaard et al. 201o.
Her vil udledningen i 2050 være reduceret med 45 % i forhold til 2005, men antages reduktionenat være lineær, vil dette ikke være tilstrækkeligt i 2020. I scenariet opereres med en årlig udtagningaf landbrugsjord på 15.000 ha/år frem til 2020 og herefter ca. 9.000 ha/år frem til 2050. Mælke-produktionen og produktionen af svin antages stor set konstant gennem perioden.Forskellen i forhold til det scenarie der er præsenteret i figur 10.12, hvor en reduktion på 20 % i2020 er forudsat, er, at i CONGAS-scenariet opereres der med større udtagning af landbrugsjord(26.000 ha/år), større reduktion i kvælstofudvaskningen og ikke mindst en reduktion af husdyrbe-standen.Eksemplet fra klimakommissionen understøtter således, at skal landbrugssektoren bidrage relativtmed sin andel til reduktionen i ikke-kvote sektoren inden 2020 er det i praksis nødvendigt yderli-gere at reducere landbrugsproduktionen.Private husstandeEn del af energiforbruget i private husstande er omfattet af den kvoteregulerede sektor, herunder elforbruget og det meste af fjernvarmeforbruget. Imidlertid er olie og naturgas til opvarmning ikkeomfattet af kvotesektoren, og vil derfor være omfattet af kravene til reduktionskrav i ikke-kvotesektoren.Udledningen fra olie og naturgas til opvarmning i private husstande er ca. 1,6 mio. ton CO2e/år fraolie og det samme fra naturgas, altså i alt ca. 3,2 mio. ton CO2e/år (2008).På figur 10.14 er vist udviklingen af udledningen i basisscenariet, der inkluderer en moderat pris-stigning på 1 %/år i realværdi på olie og naturgas.Anvendes i stedet en relativ prisstigning på olie og naturgas på godt 6 % og ved anvendelse afDØR‟s specifikke elasticiteter på olie og naturgas i private husstande, fås en udvikling som vist påfigur 10.15. Som det fremgår, vil en prisstigning af denne størrelse medføre en reduktion på ca. 1,5mio. ton CO2e i forhold til udledningen i 2010, altså ca. 1 mio. ton mere end i basisscenariet.
184
Figur 10.14. Udledning fra private husstande fra forbrug af olie og naturgas i basisscenariet.
Figur 10.15. Udledning fra olie og naturgas i private husstande ved en relativ prisstigning på 6,2 % p.a.
Udviklingen vil naturligvis afhænge af prisen på alternativerne (fjernvarme, el til varmepumper,solvarme, biomasse mm), og hvis prisen på alternativerne stiger med samme hast, vil kun den delaf reduktionen, der er relateret til energioptimeringer, være aktuel.
185
Andre udledereMed i ikke-kvotesektoren er også energiforbruget i landbruget, erhverv og service der ikke er om-fattet af kvotesektoren, affaldsforbrændingsanlæg mm. og samlet udleder disse knap 10 mio. tonCO2e. Da de er meget forskellige er de ikke fremskrevet som selvstændige sektorer, men medtaget iden samlede fremskrivning. Betragtes alene udledningen fra olie og naturgas i denne gruppe (inkl.visse kvoteomfattede virksomheder) fås en udledning i basisscenariet som vist på figur 10.16.
Figur 10.16.Udledning fra afbrænding af olie og gas i ”andre udledere” i basisscenariet.
Figur 10.17.Udvikling i udledning i ”andre sektorer” ved prisstigninger på 6,2 % p.a. Visse kvotereguleredevirksomheder er inkluderet.
186
Med prisstigninger på olie og naturgas på godt 6 % p.a. og anvendelse af en gennemsnitlig elastici-tet på 0,3 fås en udvikling som vist på figur 10.17.Som det ses vil reduktionen her være ca. 2 mio. ton i 2020 i forhold til 2010, og ca. 1 mio. ton mereend i basisscenariet.
187
11. Fremskrivning af danskernes CO2e udledningNationale udledninger og forbrugsudledningerLangt de fleste opgørelser af udledninger af drivhusgasser opgøres på nationalt plan. Dette skyldesdels, at opgørelser på nationalt plan ofte er langt nemmere at måle og opgøre, og dels at alle inter-nationale aftaler er baserede på nationale opgørelser. Et givent land vil derfor kunne reducere sinenationale udledninger ved at eksportere sin tunge industri til andre lande–typisk lande der ikke eren del af de internationale aftaler–uden at dette i sagens natur fører til mindre globale udslip afdrivhusgasser. I nogle tilfælde vil udslippet af drivhusgasser endda stige, da energieffektiviteten ide lande hvortil produktionen eksporteres kan være lavere end i f.eks. Europa.En anseelig del af det fald vi har set i Danmark kan henføres til, at en stadig større del af vores isærtunge industri eksporteres til bl.a. Kina, uden at vi af den grund forbruger mindre af den givne va-re. Måske tværtimod, da produktionsomkostningerne normalt er mindre i Kina, og varen dermedbilligere. For Danmark er der eksempler på dette inden for f.eks. tekstilbranchen, skibsværfter ogfremstilling af kunstgødning. I Europa er et særlig tydeligt eksempel sammenbruddet af den østeu-ropæiske tunge industri, som i sidste ende også er eksporteret til især Asien.Denne eksport–kaldet Carbon-lækage - medfører desværre at mange vestlige lande fejlagtigt hen-fører deres stadig lavere udledninger af drivhusgasser til alene være et udtryk for stigende energief-fektivitet, selvom eksporten af hele sektorer (og importen af råstoffer til f.eks. det danske landbrug)i mange tilfælde faktisk globalt set vil medføre en lavere energieffektivitet og stigende udslip afdrivhusgasser.Dette fænomen understreger vigtigheden af strikse internationale aftaler der omfatter alle lande,men sådanne aftaler synes desværre at have lange udsigter.En anden måde at betragte udslippet af drivhusgasser er ved at kortlægge udslippet på baggrund afforbruget. I dette perspektiv er det ikke udslippet af drivhusgasser inden for nationale grænser derer i fokus, men udslippet som følge af den efterspørgsel borgerne og samfundet udøver.I Danmark vil udslippet således væres udslippet fra det danske nationale territorium fratrukketudslippet fra de varer og serviceydelser vi eksporterer og geneksporterer fra import, men tillagtudslippet fra de varer vi importerer og nettoforbruger.For et land som Danmark vil udslippet af drivhusgasser fra vores import af varer som udgangs-punkt være væsentlig højere end vores eksport, da vi ikke er et land med ret mange råstoffer, oglangt de fleste produkter vi bruger er ikke produceret i Danmark.Finessen i denne opgørelsesmetode er, at et reduceret udslip som følge af et mindre forbrug af sær-lig kritiske varer og ydelser, eller et pres på producenterne til at reducere udslippet uanset hvor iverden produktionen foregår i modsætning til de nationale opgørelser, i langt de fleste tilfælde vilføre til mindre udslip på globalt plan.Og det er klart, at jo mere globaliseret produktion og handel bliver, jo mere mening giver det atkigge på udslippet fra forbrug i stedet for produktion.
188
CONCITO har i 2010 lavet en detaljeret opgørelse af danskernes udslip som forbrugere32, og i den-ne opgørelse er danskerens udslip ca. 19 ton CO2e/indbygger i 2008 og ikke de ca. 13 ton CO2e viudleder med opgørelser baseret på nationale udledninger.Opgørelsen har alle udledninger med, f.eks. også udledningen fra rydning af skove i troperne fravores import af proteinfoder og biobrændstoffer.På figur 11.1 er vist en figur over det globale udslip af drivhusgasser fordelt på sektorer.
Figur 11.1 Sektorinddeling af det globale udslip af drivhusgasser. For Land Use Change er kun tropernemedtaget. Kilde: WRI (2009).
På figuren kan det ses, at ca. 10 % af det globale udslip kan henføres til vejtransport, og at ca. 10 %kan henføres til varme og elforbrug i private boliger. Isoleres personbiler i vejtransporten udgørudslippet fra personbiler ca. 6 % af det globale udslip.Udslippet fra verdensborgens private elforbrug og varmeforbrug samt udslip fra driften af person-biler er således ikke større end udslippet fra skovrydning eller udslippet fra landbrugsdriften. Såfor en global borger er udslippet for 80 % vedkommende relateret til de varer og ydelser vi forbru-ger, og kun knap 20 % relateret til el, varme og brændstof til personbiler. Vedvarende energi til
32
http://www.concito.info/upload/udgivelser_21_3706498019.pdf
189
samtlige husstande i verden og samtlige personbiler i verden er således langt fra nok til at opfyldede nødvendige reduktionskrav, selvom disse kommer til at fylde meget i de nationale opgørelser.Hertil kommer, at brugen af fossile brændsler ”kun” er ansvarlig for godt halvdelen af det globaleudslip af drivhusgasser. En forenklet opgørelse af danskernes udslip som forbruger er vist i figur11.2.
17%
18%El, Fjernvarme, Olie og Benzin
Produkter, rejser og service
Mad
65%
Figur 11.2 Simplificeret fordeling af danskerens globale udslip af drivhusgasser som forbruger. Den samle-de udledning var 19 ton CO2e per dansker i 2008. Kilde: CONCITO (2010).
Som det fremgår af figuren udgør det private forbrug af energi ca. 18 % af udslippet, madforbrugetgiver anledning til nogenlunde det samme udslip, medens produkter, rejser og services udgør 65 %af udslippet, hvoraf en stor del kan henføres til produktion af varer i andre lande, ikke mindst iKina.Nogle af de første der for alvor begyndte at analysere skævhederne i den måde man traditioneltlaver opgørelserne på var Helm, Smale and Phillips (2007), som analyserede dels det engelske ud-slip som national stat og dels udslippet fra de engelske forbrugere.Som det fremgår af figur 11.3 er det nationale udslip i England faldet med 12 % fra 1990 til 2003,medens udslippet fra importerede varer er steget væsentligt i samme periode.Nettoresultatet er, at den globale udledning af drivhusgasser fra de engelske forbrugeres aktiviteterfaktisk er steget med 19 % i perioden, selv når reduktionen i det nationale udslip medtages.
190
Figur 11.3 Udledning af drivhusgasser fra UK fordelt på nationale udledninger og globale udledninger.Kilde: Helm, Smale and Phillips (2007).
Inspireret af det britiske arbejde, har CONCITO lavet en tilsvarende figur (figur 11.4) for det danskeudslip, baseret på CONCITO (2010).
25
20
Ton CO2e/borger
15
10Forbrugs udledning/borgerNational udledning/borger5
01980198119821983198419851986198719881989199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010ÅrFigur 11.4: Historisk udledning fra Danmark på nationalt niveau og den globale udledning fra det danskeforbrug. Egne beregninger.191
Som det fremgår, er det fald der er i de nationale udledninger ikke modsvaret at et fald i de globaleudledninger som følge af danskernes aktiviteter, idet væksten i danskernes globale forbrug oversti-ger faldet i de nationale udledninger. Der ses dog et tydeligt fald omkring begyndelsen af finanskri-sen, hvor et fald i forbrug og services som f.eks. rejser afspejles i danskerens udledning af drivhus-gasser gennem forbruget.Figuren viser–som forventeligt–stort set den samme udvikling som det er tilfældet for de engel-ske undersøgelser, med sammenlignelige stigninger i den globale udledning. Figuren viser dog enendnu større difference mellem national udledning og forbrug end en nylig afhandling af Glen Pe-ters m.fl. (Growth in emission transfers via international trade from 1990 to 2008, PNAS, 2011),men det skyldes primært, at figur 11.4 inkluderer alle drivhusgasser og Land Use Change, medensartiklen i PNAS udelukkende omfatter CO2 fra energi og fra cement produktion og dermed kunomfatter ca. halvdelen af den globale udledning af drivhusgasser.Det påstås ofte i debatten i Danmark at 80 % af den danske import sker fra lande der har en regule-ring af CO2-udledningen, f.eks. fra Tyskland, og at klimapåvirkningen fra vores import derfor erreguleret. Dette argument er desværre forkert selvom det gentages. F.eks. vil den største udledningfra produktionen af tyske biler ske uden for Tyskland og EU (størstedelen af råmaterialerne impor-teres til EU), og en tysk bil er derfor ikke CO2-reguleret i sin produktion, uagtet at den er samlet iTyskland. Så argumentet tager ikke hensyn til at der til de lande vi importerer fra er sket en import,hvorfor argumentet ikke er validt.Flere lande som f.eks. Frankrig, Norge, Sverige og Schweiz har en energiforsyning der udleder me-get lidt CO2, men alligevel vil de som globale forbrugere udlede ret store mængder drivhusgasser.Set ud fra dette forbrugersynspunkt vil nationale CO2-neutrale energiforsyninger altså langt fravære tilstrækkelige til at sikre de nødvendige reduktioner. Det er bl.a. på denne baggrund at EEA33støttet af Barosso34mener at det i EU er nødvendigt med ret omfattende ændringer i forbrugsmøn-strene for at bryde denne sammenhæng, da teknologiske fremskridt ikke alene vil være tilstrække-lige. I mange tilfælde har teknologiske fremskridt faktisk øget udledningen fordi de indirekte øgerforbruget ved at gøre f.eks. elektronik stadig billigere og mere tilgængelig.Det er selvsagt interessant at en institution som EU anerkender dette–også på det politiske niveau- og det åbne spørgsmål er så, hvordan man sikrer en udvikling i den rigtige retning. Der er intet iden danske udvikling af udledningen der tyder på et skifte eller en løsning på dette, sandsynligvisfordi man ikke mener at danskerens globale udledning er et individuelt eller et nationalt ansvar, daudledningen jo foregår uden for landets grænser.Dette dilemma kan illustreres ved et norsk studie35, hvor man har undersøgt udledningen af driv-husgasser fra transport ved forskellige boformer og transportmønstre.I denne undersøgelse udleder borgere der bor i lejligheder tæt på Oslos centrum, bruger offentligtransport til daglig, og som måske ikke har bil, mere CO2 på transport end borgere der bor uden forOslo, og som pendler ind til Oslo centrum i bil hver dag. Dette skyldes, at borgene der bor i lejlig-heder nær centrum rejser meget mere i deres fritid (fly), end borgerne der bor uden for Oslo.THE EUROPEAN ENVIRONMENT: STATE AND OUTLOOK 2010. MATERIAL RESOURCES ANDWASTE, European Environment Agency 2010.34EU går til angreb på forbrugssamfundet, Dagbladet Børsen, 26. januar 201135Cicero, Oktober 201033
192
Ud fra en national opgørelse vil borgerne i lejligheder i Oslo altså være et plus, medens man ud fraet indhold at CO2 i atmosfæren vil opfatte det som et minus. Studiet viser også, at folk der har enhave udleder væsentlig mindre på transport end folk der ikke har en have, igen fordi folk med havesom gennemsnit har et mindre behov for fritidsrejser.Da det ud fra et videnskabeligt synspunkt er udviklingen af CO2 i atmosfæren der er interessant, ogikke i hvilket land den er opstået, er det vigtigt, at der ud over de nationale opgørelser også udviklesopgørelser over de enkelte landes globale udledninger forårsaget af forbrug, og at reduktionsfor-pligtigelserne også rettes mod de globale udledninger borgerne i de enkelte lande forårsager.
193
