FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 308: CONCITO's hovedrapport og virkemiddelkatalog

IndholdResultat ................................................................................................................................................ 2Metode ................................................................................................................................................. 41. Virkemidler i bygninger.................................................................................................................... 82. Virkemidler i transportsektoren .................................................................................................... 103. Virkemidler i landbruget ................................................................................................................ 16

ResultatSkal Danmark nå en 30 % CO2e-reduktion fra de ikke kvotebelagte sektorer i 2020, kræver detifølge de officielle fremskrivninger nye politiske initiativer for at sikre yderligere 8,5 mio. tonCO2e-reduktion.Dette notat præsenterer de mest oplagte virkemidler til at opnå denne reduktion inden for trans-port, landbrug og bygninger uden for fjernvarmen. Virkemidlerne er et resultat af den faglige ud-redning iAnnual Climate Outlook 2011(CONCITO 2011) samt af en række faglige drøftelser iCONCITO’s faglige følgegrupper. Prioriteringen af virkemidlerne er baseret på CONCITO’s årligeseminarCONCITO Policy Pictures,afholdt 30. maj 2011. De enkelte virkemidler og deres umiddel-bare omkostninger og potentialer er beskrevet i kort form fra side 8 til side 19 i denne rapport.Den overordnede og vigtigste konklusion er, at Danmark har gode og økonomiske muligheder forat nå mindst 30 % CO2e-reduktion i 2020. Men det kræver politisk handling nu.CONCITO har udarbejdet en række scenarier for, hvordan Danmark kan nå 30 % reduktion i 2020.Da en del af virkemidlerne kan overlappe med hinanden, er der inden for hver sektor foretaget etskøn over den samlede effekt, ligesom der er indlagt en mindre sikkerhedsmargin i målopfyldelsen.For en nærmere beskrivelse af metode og kriterier for udvælgelse af virkemidler henvises til detmetodiske afsnit.Ibasisscenarietbidrager de tre sektorer ligeligt til at opfylde mankoen på 8,5 mio. ton CO2e omåret på følgende måde:OmrådeBygningerVirkemiddel1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen)1.2 Udfasning af oliefyr i 20251.3 Energibesparelser i erhverv1.4 Udfasning af naturgas i 2030Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne– og ingen ”huller”2.2 Massiv satsning på elbiler2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten.2.4 Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport2.5 Massiv satsning på kollektiv transport2.7 Lavere fart (110 km/t på motorvej)Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen3.2 Udtagning af landbrugsjord på 75.000 ha lavbund3.3 Skovrejsning på 50.000 ha sandjord3.4 Energipil på 70.000 ha3.6 Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen3.7 Efterafgrøder på yderligere 260.000 ha3.8 Omlægning af 100.000 ha sandjord fra korn til vedvarende græs3.10 Skovrejsning på 25.000 ha lerjordSamlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidlerMio. ton CO2e-reduktion0,71,00,52.03,00,50,50,90,70,320,233,00,350,860,620,190,120,230,340,192,9

Vælger man i stedet ettransport/landbrugs-scenarie,hvor disse sektorer bidrager med hver40 % reduktion mens bygningerne kun bidrager med 20 %, kunne det se sådan ud:OmrådeBygningerVirkemiddel1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen)1.2 Udfasning af oliefyr i 20251.3 Energibesparelser i erhvervSamlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne– og ingen ”huller”2.2 Massiv satsning på elbiler2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten.2.6 Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbilerSamlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen3.2 Udtagning af landbrugsjord på 75.000 ha lavbund3.3 Skovrejsning på 50.000 ha sandjord3.4 Energipil på 70.000 ha3.5 Reduktion af kvægproduktionen med 10 %3.6 Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen3.7 Efterafgrøder på yderligere 260.000 ha3.8 Omlægning af 100.000 ha sandjord fra korn til vedvarende græs3.9 Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning3.10 Skovrejsning på 50.000 ha lerjordSamlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidlerMio. ton CO2e-reduktion0,71,00,52,00,50,50,91,83,60,350,860,620,190,30,120,230,340,350,383,74

Vælger man etbygnings/transport-scenarie,hvor disse sektorer bidrager med hver 40 % re-duktion mens landbrugssektoren kun bidrager med 20 %, kunne det se sådan ud:OmrådeBygningerVirkemiddel1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen)1.2 Udfasning af oliefyr i 20201.3 Energibesparelser i erhverv1.4 Udfasning af naturgas i 2030Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne– og ingen ”huller”2.2 Massiv satsning på elbiler2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten.2.6 Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbilerSamlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen3.2 Udtagning af landbrugsjord på 75.000 ha lavbund3.3 Skovrejsning på 50.000 ha sandjord3.4 Energipil på 70.000 haSamlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidlerMio. ton CO2e-reduktion0,71,50,52.03,50,50,50,91,83,60,350,860,620,192,02

Vælger man endeligt etbygnings/landbrugs-scenarie,hvor disse sektorer bidrager med hver40 % reduktion mens transportsektoren kun bidrager med 20 % reduktion, kunne det se sådan ud:OmrådeBygningerVirkemiddel1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen)1.2 Udfasning af oliefyr i 20201.3 Energibesparelser i erhverv1.4 Udfasning af naturgas i 2030Samlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap2.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne– og ingen ”huller”2.2 Massiv satsning på elbiler2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten.2.5 Massiv satsning på kollektiv transportSamlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidler, fratrukket overlap3.1 Biogas af 50 % af husdyrgødningen3.2 Udtagning af landbrugsjord på 75.000 ha lavbund3.3 Skovrejsning på 50.000 ha sandjord3.4 Energipil på 70.000 ha3.5 Reduktion af kvægproduktionen med 10 %3.6 Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen3.7 Efterafgrøder på yderligere 260.000 ha3.8 Omlægning af 100.000 ha sandjord fra korn til vedvarende græs3.9 Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning3.10 Skovrejsning på 50.000 ha lerjordSamlet effekt ved gennemførelse af alle virkemidlerMio. ton CO2e-reduktion0,71,50,52.03,50,50,50,90,322,00,350,860,620,190,30,120,230,340,350,383,74

Der kan i sagens natur vælges mange andre scenarier og virkemidler for at sikre 30 % reduktion, ogCONCITO planlægger at foretage en egentlig samfundsøkonomisk analyse af de forskellige virke-midler og sektorer. Således bør det ikke tages som et udtryk for manglende prioritering, at f.eks.affaldssektoren ikke indgår i ovenstående eksempler, men udelukkende som et udtryk for, at vi p.t.mangler konkrete udviklingsscenarier for, hvordan sektoren bedst kan omstilles med henblik på atmindske CO2 udledningen.Endvidere kan ovenstående scenarier bruges til at prioritere en indsats for blot at nå de 20 %, somDanmark allerede er forpligtet jf. EU’s 2020-målsætninger.Det synes således at stå klart, at både 20 % og 30 % CO2e-reduktion i 2020 kan opnås ved at pluk-ke de lavest hængende frugter i alle sektorer. Det synes samtidig at stå klart, at med den nuværendeprisudvikling på de globale markeder vil en sådan indsats også bidrage til at fremtidssikre den dan-ske konkurrenceevne og forsyningssikkerhed.

I dette virkemiddelkatalog optegnes i kort form de mest umiddelbare muligheder for at reducereudledningerne inden for henholdsvis bygninger, transport og landbrug frem mod 2020. I dag stårtransportsektoren for en udledning på cirka 15 mio. ton CO2e, mens landbrug står for godt 11 mio.tons CO2e og bygninger uden for fjernvarmen og erhverv, der ikke er omfattet af kvotesektoren,står for cirka 12 mio. tons CO2e. Ifølge EU reglerne kan de enkelte medlemslande selv vælge, hvor-dan de vil sammensætte reduktionen inden for de tre sektorer. I kataloget er de enkelte virkemidlerog deres CO2e potentiale beskrevet, mens de fiskale effekter ikke er opgjort.For initiativer inden for bygninger og transport er de umiddelbare omkostninger forbundet medvirkemidlet estimeret, mens der ikke er foretaget samfundsøkonomiske analyser. For landbrugetforeligger der nye samfundsøkonomiske beregninger inklusive sideeffekter. Det er CONCITO’s am-bition senere at udvikle en metode til at kunne sammenligne alle virkemidler i alle sektorer ud frasamme samfundsøkonomiske perspektiv. For alle sektorer fokuseres på de virkemidler, der har denstørre ressourceeffektivitet og bedste udnyttelse af den allerede eksisterende infrastruktur og kapa-citet, da disse virkemidler ifølge alle større analyser og fremskrivninger, vurderes at have det hur-tigste og mest rentable potentiale.For en uddybning af denne analyse henvises til Annual Climate Outlook 2011.Rangordning og prioritering af virkemidlerPå CONCITO Policy Pictures den 30. maj 2011 fik 70 eksperter og interessenter fra alle de berørtesektorer, organisationer og forskningsinstitutioner til opgave at rangordne virkemidlerne ud frafølgende kriterier:

Dette resulterede i nedenstående rangordning af virkemidlerne:OmrådeBygningerVirkemiddel1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen)1.2 Udfasning af oliefyr i 20201.3 Energibesparelser i erhverv1.4 Udfasning af naturgas i 20302.1 Højere registreringsafgifter for CO2 synderne– og ingen ”huller”2.2 Massiv satsning på elbiler2.3 Indførelse af kørselsafgifter på godstransporten.2.4 Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport2.5 Massiv satsning på kollektiv transport2.6 Indførelse af en simpel kørselsafgift på personbiler2.7 Lavere fart2.8 Tvungne kurser i mere effektiv kørsel2.9 Tvungne fartspærrere2.10 Satsning på delebiler uden kørselsafgifter2.11 Betalingsringe om større byer2.12 Beskatning af arbejdsgiverbetalt P-plads2.13 Afskaffelse eller nedsættelse af befordringsfradragetLandbrug3.1 Biogas af husdyrgødning3.2 Udtagning af landbrugsjord på lavbund (15.000–75.000 ha)3.3 Skovrejsning på sandjord (25.000–50.000 ha)3.4 Energipil (70.000 ha)3.5 Reduktion af kvægproduktion (10-20 %)3.6 Gylleforsuring (10-50 % af al gylle)3.7 Efterafgrøder på yderligere 260.000 ha3.8 Græsproduktion på sandjord (50.000–100.000 ha)3.9 Nitrifikationshæmmere i al handelsgødning3.10 Skov på lerjord3.11 Mellemafgrøder3.12 Fedt i foderet til kvæg3.13 Afbrænding af afgasset gylle3.14 Græsproduktion på lerjord3.15 Reduktion af svinebestandMio. ton CO2e-reduktion0,71,50,520,5-10,5-0,90,9Naturgas: 0,45 /Biogas: 0,30,321,80,23-0,630,60,180,03-0,060,07-0,120,10,50,17-0,350,17-0,860,31-0,620,190,3-0,60,05-0,240,230,17-0,340,350,19-0,380,150,30,070,17-0,340,14-0,28

Den første del af øvelsen gav et godt fingerpeg om, hvilke virkemidler, der fortrinsvist bør komme ispil for at opnå en hjemlig reduktion i den ikke kvotebelagte sektor på 30 % i 2020, og deltagernessamlede foretrukne dosering af virkemidlerne viste, at det med en god margin vil være muligt at nåmålet, hvis der satses på en bred vifte af de foreslåede virkemidler.Når der i tillæg til basisscenariet - der fordeler den ønskede reduktion på 8,5 mio. ton i tre lige sto-re portioner i hver af de tre sektorer–er opstillet tre alternative scenarier, skyldes det, at det stårDanmark frit for, hvordan man vil opnå den samlede ønskede reduktion i de ikke kvotebelagte sek-torer, og at der kan argumenteres for, at nogle sektorer bør levere mere end andre.Omkostninger til reduktion af energiforbruget i bygningerne og en konvertering af energiforbrugetfra den ikke kvote belagte sektor til den kvotebelagte sektor (f.eks. ved at erstatte oliefyr med jord-varme, der forbruger elektricitet) er i mange tilfælde meget høj pr. ton CO2 reduceret i initialinve-steringer.Der kan ligeledes argumenteres for, at landbrugets økonomi er så ringe, at erhvervet ikke kan tåleyderligere økonomiske belastninger netop nu. På den anden side er der lige præcis for landbrugetsvedkommende gennemført en række analyser, der viser, at det samfundsøkonomisk hænger vældiggodt sammen at gennemføre markante reduktioner netop i landbrugserhvervet. I forhold til direkteat reducere husdyrenes antal som et klimapolitisk virkemiddel kan man indvende, at en nedgang ikvæg- såvel som svineproduktionen i Danmark ud fra en klimabetragtning blot vil blive afløst afflere svin og mere kvæg et andet sted i verden. Imidlertid gælder, at reduktionsforpligtelsen i EU erterritorial hvorfor det er relevant at diskutere som virkemiddel i denne sammenhæng.Endelig gælder i forhold til transportsektoren, at ligesom med bygningssektoren er indgreb ofteganske omkostningstunge i indledende investeringer, hvorfor der kan argumenteres for at ladedenne sektor reducere relativt mindre end andre sektorer.Overfor alle ovennævnte argumenter gælder imidlertid, at det er helt nødvendigt at sikre reduktionaf udledningerne også på lang sigt, hvor reduktionsmålet frem mod 2050 er 90 % i alle sektorer.Dette er baggrunden for, at CONCITO’s basisscenarium er en ligelig reduktion i alle sektorerne.AffaldIfølge den officielle energistatistik førte afbrænding af ikke-bionedbrydeligt affald til udledning af1,3 mio. ton CO2e i 2009–en stigning på 1 mio. ton siden 1980. Dette skyldes primært afbrændingaf plastik. Hvis man besluttede–som i Sverige–at sortere og genanvende langt mere plastik, villeman kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra affaldssektoren betydeligt. Dette kræver dogen større omstilling og paradigmeskifte i den danske affaldssektor, hvor der både skal gøres enstørre indsats for at forebygge mængden af affald, samtidig med, at der genanvendes langt mereisær plastik end i dag. Da de nødvendige analyser ikke foreligger, er affaldssektoren ikke medregnetsom et indsatsområde i dette katalog.VirkemidlerPå de følgende sider præsenteres samtlige virkemidler.

1. Virkemidler i bygninger1.1 Energibesparelser gennem bedre klimaskærme (selve bygningen)Som det fremgår af ACO 2011, er energibesparelser gennem forbedring af klimaskærme stadig en afde hurtigste og bedste måder at opnå CO2 reduktioner på. Det gælder såvel i de ikke kvotebelagtesektorer som i den kvotebelagte sektor, selvom CO2-reduktionerne i sidstnævnte først for effekt,når kvotesystemet løbende tilpasses de reducerede udledninger. Allerede i dag gennemfører ener-giselskaberne en indsats for at fremme energibesparelser både i den kvote og ikke kvoteomfattedesektor, og denne indsats er allerede medregnet i fremskrivningen. Hvis der skal foretages en yderli-gere indsats i de ikke kvotebelagte områder vil det således kræve en yderligere indsats fra energi-selskabernes side i form af en stigning i selskabernes forpligtelse, som det er foreslået i regeringensenergiudspil. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at kun en del af disse øgede forpligtelser igivet fald vil finde sted i de ikke kvotebelagte sektorer, da selskaberne vil søge energibesparelserneder, hvor der er det største og mest rentable potentiale for besparelser, uafhængigt af om bygnin-gen eller virksomheden ligger i den kvoteomfattede sektor. Dette anses også for formålstjenstligt,da energiforbruget i alle bygninger bør falde på sigt og indsatsen bedst og billigst lader sig gennem-føre i forbindelse med anden renovering på bygningerne.Umiddelbare omkostninger:En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse fra 5,4 PJ omåret til 11 PJ koster ca. 800 mio. kroner i højere tariffer til selve investeringen, der til gengæld for-ventes tilbagebetalt over relativt få år. Alternativt skal man søge at opnå besparelsen ved differenti-erede grønne ejendomsskatter eller andre økonomiske incitamenter.Potentiale:En fordobling af energiselskabernes spareforpligtelse vil give en CO2-reduktion på cir-ka 0,3 mio. ton CO2e /år, hvoraf 30 % forventes at ligge i de ikke kvotebelagte sektorer. Starterman den øgede indsats i 2013, vil man altså i 2020 have sparet 0,7 mio. ton CO2e per år.1.2 Udfasning af oliefyrI dag forbruges der fyringsolie i de private husholdninger svarende til 1,6 mio. ton CO2e udledning.Regeringen har forsøgt sig med en pulje, der gav tilskud til udskiftning af oliefyr til fordel for var-mepumper eller jordvarme, men puljen har ikke været nogen succes og er kun brugt i begrænsetomfang. Derfor skønnes det, at egentlig regulering er nødvendig, hvis man vil sikre udfasning afoliefyr. En model kunne være at forbyde installation af nye oliefyr fra 2012 og indføre et forbudmod alle oliefyr fra 2020. Dette kan stadig kombineres med tilskud til varmepumper og solvarmeeller kollektive løsninger som fjernvarme for at forhindre negative sociale effekter og sikre de mesteffektive løsninger. Det er veldokumenteret, at selv udskiftning af nye oliefyr til varmepumper ilangt de fleste tilfælde er en rigtig god forretning for husejeren, når man sammenligner den årligeudgift til forrentning og afskrivning af investeringen med de årlige udgifter til olie. Dette vil gøre sigyderligere gældende med de stigende oliepriser.Umiddelbare omkostninger:Ingen, med mindre man ønsker at fortsætte tilskudsordningen.Potentiale:Cirka 1,5 mio. ton CO2e om året, forudsat at oliefyr ikke må erstattes af naturgas. Cirka1/3 af dette, hvis man må installere naturgasfyr i stedet. Udfases oliefyr i stedet i 2025, vurdereseffekten i 2020 at være 1 mio. ton.

1.3 Energibesparelser i erhvervI dag udledes der cirka 4 mio. ton CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer fra produktion i er-hverv uden for de kvotebelagte områder, typisk fra små og mellemstore virksomheder (SMV’er),entreprenørmaskiner, offentlige institutioner, kontorer etc., og ca. 1,8 mio. ton i landbrug inklusivetraktorer. Generelt skønnes der at være et betydeligt energibesparelsespotentiale i SMV’er, der imindre omfang end store virksomheder opfanges af energiselskaberne, netop fordi der er tale ommindre enheder, hvor det er forbundet med større omkostninger per sparet kWh. Det skønnes der-for ikke muligt at opfange det eksisterende energibesparelsespotentiale uden direkte økonomiskeincitamenter eller en større rådgivende indsats. Til gengæld vil indsatsen ofte kunne give virksom-hederne en betydelig konkurrencefordel.Ifølge CONCITOs rapport om SMV’er vil man med entilbagebetalingstid på op til ti år kunne opnå et besparelsespotentiale på cirka 34 %. Ti års tilbage-betalingstid kræver imidlertid attraktive låne- og/eller tilskudsordninger for de flesteSMV’er. Væl-ges en model med kun to års tilbagebetalingstid, skønnes besparelsespotentialet at være 10 %.Umiddelbare omkostninger:Etablering af lånefond og/eller pulje til direkte tilskud på f.eks. 1 mia.kroner om året.Potentiale:Cirka 0,5 mio. ton CO2e-reduktion om året ved ti års tilbagebetalingstid eller 0,15 mio.ton ved to års tilbagebetalingstid.1.4 Udfasning af naturgasI dag udledes der cirka 1,6 mio. ton CO2e fra brug af naturgas i private husholdninger og 2,2 mio.ton i energi og forsyningssektoren (inkl. olieforbrug), primært i de mindste decentrale kraftvarme-værker, der ikke er kvoteomfattet. Der er således et betydeligt potentiale forbundet med en udfas-ning af naturgassen, hvis man kan erstatte den med varmepumper, jordvarme, fjernvarme baseretpå VE, biogas og andre bæredygtige løsninger. Den største udfordring vedrørende udfasning afnaturgas er økonomien i transformationsfasen, da en større del af det danske naturgasnet endnuikke er afbetalt, og da afkobling af en kundegruppe fra nettet uundgåeligt vil føre til højere omkost-ninger for den resterende kundegruppe, indtil den fulde omstilling er sket. Der skal derfor findesen økonomisk kompensationsmodel, før udfasning kan startes. En anden udfordring er, hvilke al-ternative brændsler, der de facto vil vinde frem. Her er ingen tvivl om, at brændeovne vil stå stærkti konkurrencen, da disse umiddelbart er de billigste alternativer at installere. Bæredygtigheden ibrændeovne vil afhænge af, hvor brændslet kommer fra og hvor bæredygtigt det er. Det vurderesdog, at størstedelen af brændsel til brændeovne uden for fjernvarmeområderne i vidt omfang san-kes og således er bæredygtig.Umiddelbare omkostninger:Kompensationsordning for tilbageblevne naturgaskunder og tilskuds-ordning til varmepumper og jordvarme, fx dækket ved forhøjelse af PSO på gas.Potentiale:Gennemføres en total lineær afvikling af naturgas over en tyveårig periode frem mod2030, vil der opnås 2 mio. ton CO2e-reduktion i 2020, svarende til cirka halvdelen af det fulde po-tentiale. Hertil kommer besparelser i gasforbrug i fremstillingsvirksomhed, hvor det kan lade siggøre, jf. virkemiddel 1.3.

På baggrund af ACO 2011 menes der at være belæg for, at en forhøjelse af registreringsafgifternefor alle stærkt CO2 forbrugende biler– inklusive varevogne, firmabiler, biler på ”papegøjeplader”mv. - vil kunne føre til en betydelig mindre brændstofforbrugende bilpark med det samme antalkørte kilometre. Foretages alene enomlægningaf registreringsafgiften, så det samlede provenuforbliver det samme, formodes det med udgangspunkt i de historiske data og de sidste studier fraDTU, at gevinsten ved færre CO2 tunge køretøjer vil blive opvejet af en større bilflåde af de småbiler, der dermed bliver billigere. Den præcise opgørelse af effekten ved dette virkemiddel er van-skelig at beregne, da EU’s krav til effektivitet i forvejen spiller ind. Der vurderes dog stadig at væreet betydeligt reduktionspotentiale i størrelsen 5-10 %, især ved også at få lagt en afgift på de mestforurenende varevogne og firmabiler, der rent faktisk afspejler deres forurening.Umiddelbare omkostninger:Fører til et øget provenu til staten.Potentiale:Mellem 0,5 og 1 mio. ton CO2e-reduktion om året.2.2.Massiv satsning på elbiler

Danmark har forpligtet sig til at anvende 10 % vedvarende energi i transport i 2020. En del af den-ne målsætning kan hentes ved at indføre elbiler, der kører på vind. Ifølge ACO 2011 kræver detimidlertid en mere systematisk satsning på elbiler, hvis man ønsker at elbilerne skal bidrage sub-stantielt til dette måltal. Omvendt er der fremdrift i produktionen af elbiler og flere finder vej til detdanske marked i 2011 og 2012, hvorfor en egentlig satsning vurderes at kunne give 5-1 0% af dekørte person-km på el i 2020. Det kræver dels en satsning på etablering af en omfattende infra-struktur af ladestationer, der tillader alle standarder og muliggør ejerskab af elbiler for beboere ietageboliger, dels et fastlagt afgiftsregime for både elbiler og elhybridbiler frem mod 2020, hvorelbiler forudsættes beskattet på samme vis som konventionelle biler ud fra CO2 belastning per kørtkm.Umiddelbare omkostninger:Det skønnes, at en statslig medfinansiering på 100 mio. vil kunnegeare cirka 400 mio. kroner, der vil kunne danne en grund-infrastruktur for elbiler i Danmark.Omkostning for en almindelig ladestander er cirka 10.000 kr. per ladestander og 25.000 til grave-arbejdet.Potentiale:Hvis elmixet i Danmark i 2020 består af cirka 50 % vedvarende energi, vil halvdelen afden nye kørsel teknisk set være CO2 fri. Da elbiler samtidig har en større virkningsgrad end kon-ventionelle forbrændingsmotorer, vil der kunne opnås en teknisk CO2 reduktion på cirka 0,5 mio.tons CO2e i 2020, hvis 10 % af de kørte personkm køres på el. Al elproduktion i Danmark er imid-lertid i praksis underlagt EU’s kvotedirektiv, der lægger et absolut loft over CO2 udledningen fraenergisektoren i 2020, uanset hvor mange elbiler der kommer. Hvis elbilerne derfor reducerer an-tallet af kørte kilometre i konventionelle biler med 10 %, vil det i praksis betyde et fald på 0,9 mio.ton CO2 om året, hvis varebilerne også er omfattet.

Ifølge det seneste internationale studie over effekten af den tyske Maut, kan der ved en stigning ikørselsomkostningen på 17 % opnås en effektivisering og tilsvarende reduktion af CO2udledningnfra vejtransport på 15 %. Ifølge samme studie har dette kun ført til en stigning i transportprisen på0,5 % i Tyskland. Denne løsning forudsætter, at der ikke er væsentligt billigere alternative ruter iandre lande. Det sidste vurderes at være tilfældet i Danmark, da Tyskland har en Maut og Sverigepåtænker at indføre det. Det forudsættes også, at der er tale om en afgift på niveau med Mauteneller ca. 17 % af den nuværende transportomkostning.Omkostning:Der skal indføres en infrastruktur til kørselsafgifter, der svarer til Mauten. Til gen-gæld forventer staten en betydelig årlig ekstra indtægt.Potentiale:Cirka 0,45 mio. ton CO2e-reduktion om året, hvis ordningen kun dækker lastbiler over12 ton, ca. 0,9 mio. ton om året, hvis alle køretøjer over 3,5 ton indgår, jf. de nye EU regler.2.4.Satsning på naturgas og biogas i den tunge transport

I flere europæiske lande, herunder Tyskland og Sverige, kører stadig flere tunge køretøjer (ogsåbusser) på naturgas eller biogas. Skal der køres på gas, kræver det først og fremmest investering iinfrastruktur af gasstationer, og sikring for, at især større lastbiler også kan tanke på centrale ste-der i Europa. I forhold til biogas, satser både regering og opposition på, at 50 % af gyllen (mod 4 %i dag) skal forgasses i 2020. Det vil give cirka 20 PJ biogas. Hvis en fjerdedel af denne gas forbe-holdes tung transport, vil den kunne dække godt 10 % af den nuværende tunge transport i Dan-mark. I praksis vil kørsel på biogas i starten nok skulle forbeholdes busdriften, så man ikke skalvente på en europæisk infrastruktur, ligesom svenskerne gør det.Omkostning:Tilskud til investering i infrastruktur for ladning af gas ved centrale transportnøgle-steder, som det blandt andet er sket i Tyskland. Skønsmæssigt 100 mio. kroner.Potentiale:Omlægges 50 % af den tunge transport i Danmark til naturgas, vil det give en CO2 re-duktion på 0,45 mio. ton CO2e-reduktion om året. 10 % biogas ville give en CO2 reduktion på 0,3mio. ton om året.2.5.Massiv satsning på kollektiv transport

Det vil i praksis være vanskeligt at nå nye massive investeringer i den kollektive transport–f.eks.elektrificering af banen eller indførelse af den såkaldte time-model - inden 2020. Til gengæld vilman kunne styrke udbuddet af kollektiv transport, ikke mindst buskørsel, betragteligt inden for denuværende rammer, ligesom man kan billiggøre den kollektive transport i forhold til privatbilisme.Det er yderst vanskeligt at gennemføre sådanne tiltag fra central politisk hold, da bustrafikken ho-vedsageligt styres fra de kommunalt og regionalt drevne trafikselskaber, og det er også vanskeligtat beregne CO2-effekten. Skønsmæssigt vil en fordobling af udbuddet af bustrafik nok skabe 50 %flere passagerer, men kun 20 % er skønsmæssigt tidligere bilister, resten kommer fra cy-kel/gang/tog eller er helt ny transport, som de billigere priser genererer. Til gengæld vil der værestore sociale fordele forbundet med en sådan satsning, ligesom arbejdskraftens bevægelighed gene-relt vil blive fremmet. 38 % af danske husstande har stadig ikke bil. Modellen har også potentialettil at blive delvis selvfinansierende, hvis der opnås en betydelig fremgang i antal passagerer.

Ifølge nye studier fra DTU vil en omlægning af registreringsafgiften til kørselsafgifter kun give enmarginal forbedring ift. CO2 udledningen, hvis det samlede provenu forbliver det samme. Detskyldes, at den forbedrede kørselseffektivitet vil blive udlignet af flere og større biler på vejene somfølge af den lavere registreringsafgift. Det vil således være nødvendigt med en ekstra kørselsafgiftoven ide nuværende afgifter, hvis der skal være en CO2 effekt. Der findes flere tekniske mulighederfor en sådan simpel kørselsafgift, herunder mekanisk aflæsning af kilometertæller, elektronisk af-læsning og lås på kilometertæller eller brændstofmåler. En simpel kørselsafgift kan tilpasses stør-relsen og type af bil og bopælskommune, hvis man ønsker at tage højde for de forskellige mulighe-der for alternativ transport forskellige steder i landet. Det skønnes, at en gradvist indfaset kørsels-afgift svarende til 50 øres stigning i benzinprisen hvert år i ti år–eller en kørselsafgift på 50 øreper km fra dag 1 - vil give en samlet CO2e-reduktion på 20%. Effekten vil opstå som en kombinati-on af mere samkørsel, alternative transportmidler og mindre transport som sådan.Umiddelbare omkostninger:Der skal indføres et system for kørselsafgifter, der vil medføre visseomkostninger til etablering og drift. Til gengæld vil der kunne tilføres statskassen et større prove-nu. Der er ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger af forslaget, jf. de indledende betragt-ninger.Potentiale:Cirka 1,8 mio. ton CO2e-reduktion om året.2.7.Lavere fart

Der er her regnet på to scenarier, hvor hastighedsgrænsen på motorveje nedsættes fra 130 til 110km/t (scenarie 1) og et hvor den nedsættes til 100 km/t (scenarie 2) Begge er gennemregnet iCONCITOs rapport fra april 2009, hvor effekten først slår fuldt igennem på længere sigt.Umiddelbare omkostninger:Ingen. Der er ikke regnet på samfundsøkonomiske effekter, men deskønnes marginale, da mindre fart også fører til mindre trængsel i de store byområder.Potentiale:På kort sigt vil begge scenarier give cirka 0,05 mio. ton CO2 reduktion, i 2020 vurderesScenarie 1 at give 0,23 mio. ton CO2 reduktion og Scenarie 2 giver 0,63 mio. ton CO2 reduktion.Det skal bemærkes, at Spanien ved at sænke hastigheden fra 130 til 110 km/t på motorvejene, i for-året 2011 umiddelbart har opnået et fald ”over night” på 8,4% af landets brændstofforbrug.2.8.Tvungne kurser i mere effektiv kørsel

I dag er der en formel fartgrænse på 80 km i timen for tunge køretøjer. Erfaringer fra PostDanmarkog Arla Foods har imidlertid vist, at ved at montere egentlige fartspærrere i de tunge køretøjer op-nås der en besparelse i brændstof og CO2 udledning på 6%, og man opnår samtidig større trivsel ogmindre stress hos chaufførerne. Et yderligere perspektiv er forbedret trafiksikkerhed, ikke mindstpå motorvejene. Påbuddet skulle i givet fald også gælde udenlandske lastvogne i Danmark og vilkræve en tilladelse fra EU.Omkostning:Installation af fartspærrere og øget kontrol. Til gengæld opnås en besparelse i udgif-ter til brændstof på 6 %, der vurderes at udligne de øgede udgifter til lønomkostninger.Potentiale:Cirka 0,18 mio. ton CO2e.2.10. Satsning på delebiler uden kørselsafgifterEn af de mest umiddelbare muligheder for at fremme udnyttelsen af den eksisterende kapacitet,både i forhold til infrastrukturen og i forhold til den eksisterende bilpark, er fremme af delebiler.Der er hos de danske delebilorganisationer i dag registreret 243 delebiler. Delebiloperatørerne kanopdeles i kommercielle virksomheder som Hertz og MoveAbout, og foreningsbaserede organisatio-ner, såsom Københavns og Århus Delebiler, der i det daglige administreres af Delebilfonden, samtet antal foreninger, der fortrinsvis fungerer på frivillig basis. Ca. 6.000 medlemmer er registreret ide forskellige organisationer. Dette tal dækker dog både medlemmer der betaler et månedligt kon-tingent og medlemmer, der ikke betaler kontingent og hvor en del af disse må forventes at væremere eller mindre passive medlemmer. Et kvalificeret bud er at ca. 3.600 ud af de 6.000 medlem-mer er aktive medlemmer, det svarer til 15 medlemmer per bil, hvilket er fordelingen i Københavnsdelebiler. Man må formode, at potentialet for udbredelse af delebiler i Danmark er stort og langtfra opdyrket. I et land som Schweiz er der i dag ca. 2.400 delebiler, som benyttes af 90.000 med-lemmer. I 2009 blev den schweiziske flåde udvidet med over 100 biler og umiddelbart kan det for-ventes at væksten i antallet af biler og medlemmer forsætter. Skal delebiler for alvor fremmes poli-tisk - uden brug af kørselsafgifter - er nogle af virkemidlerne gratis parkering og p-pladser reserve-ret til delebilerne i byerne, lempet beskatning af delebiler som taxier eller elbiler eller firmabilersamt, delebilsordninger i statslige, regionale og kommunale institutioner.Umiddelbare omkostninger:Afhængig af indsats, men først og fremmest knyttet til tabte skatte-indtægter ved særlig begunstigelse.Potentiale:Antages det, at delebiler får bedre rammebetingelser, er det ikke urealistisk at delebileri Danmark inden for en tiårig periode kan opnå en udbredelse tilsvarende i Schweiz. Det vil for

Ifølge Københavns egne beregninger vil en betalingsring omkring København have betydelige posi-tive effekter for både trængsel, miljø og muligheden for at satse på kollektiv transport, men mindreeffekt på CO2 udledningen, da der også vil blive skabt yderligere kørsel langs ringen samt øget bus-kørsel. Det formodes, at det samme resultat vil blive konklusionen for andre større byer i Danmark.Umiddelbare omkostninger:Der skal indføres en infrastruktur til systemet, der også skal driftes,hvilket vil medføre en betydelig omkostning. Til gengæld vil der også kunne opnås et betydeligtprovenu.Potentiale:Mellem 68.000 og 117.000 ton CO2e-reduktion om året i København.2.12. Beskatning af arbejdsgiverbetalt P-pladsI dag får mange tusinde medarbejdere i de større byer stillet gratis P-plads til rådighed af deresarbejdsgiver, mens der ikke ydes tilskud til brug af kollektiv transport eller cykling. Det vurderes, ateffekten af at beskatte dette gode–hvor beskatningsgrundlaget kunne være prisen på en P-plads inabolaget–vil nærme sig det samme som effekten af en betalingsring omkring de store byer. Sam-tidig vil omkostningerne være betydeligt mindre. I forvejen beskattes mange andre typer af me-darbejdergoder, fra firmabiler til PC og mobiltelefoni.Umiddelbare omkostninger:Ingen–tværtimod vil det generere et provenu til det offentlige.Potentiale:Skønsmæssigt 0,1 mio. ton CO2e-reduktion om året i 2020, det har dog ikke umiddel-bart været muligt at finde valide data for antal gratis private p-pladser i Danmark.2.13. Afskaffelse eller nedsættelse af befordringsfradragetDer er så vidt vides ikke i nyere tid foretaget en samlet analyse af effekten ved afskaffelse af befor-dringsfradraget, hverken i forhold til CO2 effekten eller arbejdskraftens bevægelighed. Der er imid-lertid af flere omgange foretaget en forhøjelse af km grænsen for, hvornår man kan benytte sig affradraget. Det vurderes alt andet lige, at en afskaffelse af fradraget vil have samme type effekt somen tilsvarende forhøjelse af benzinafgiften eller en ny kørselsafgift med den store forskel, at kør-selsfradraget kun benyttes til pendling mellem hjem og arbejde, der i dag kun udgør cirka 25 % afpersontransporten.Umiddelbare omkostninger:Der er ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger af forslaget,jf. de indledende betragtninger, men der vil formodentlig være et samfundsøkonomisk tab forbun-det med beslutningen, Til gengæld vil staten spare et stort beløb i statsbudgettet.Potentiale:Cirka 0,5 mio. ton CO2e ved en total afskaffelse af befordringsfradraget.

Det er p.t. kun metan og lattergas reduktionen, der tæller direkte med i forhold til landbrugets re-duktionsforpligtelse frem mod 2020. Det forventes dog, at lagring af C også vil kunne medregnesfremover. Derimod vil f.eks. produktion af biogas tælle med i transportsektorens reduktioner, hvisden anvendes der, eller i den kvotebelagte sektor, hvis den anvendes der. Tilsvarende gælder flis afeksempelvis piledyrkning.I det følgende regnes med effekt i form af reduktion i udledningen af metan og lattergas samtlagring af kulstof i jord.Baseret på Fødevareministeriet (2008), Dubgaard et al. (2010) og CONGAS er der en række reduk-tionstiltag, der uden videre kan betale sig. Disse kan endvidere opdeles i tiltag, som der den dag idag ergevinstved at gennemføre, og tiltag, som der eromkostningerved at gennemføre.Da der er tale omsamfundsøkonomiskeberegninger af gevinster og omkostninger, er de tiltag, somberegnes til en umiddelbar gevinst ikke nødvendigvis attraktive for den enkelte landmand (ellersville de jo være gennemført allerede). Man skal forstå, at eksempelvis et tiltag som udtagning aflavbundsjorder udover at have en positiv klimaeffekt også har stor positiv effekt på vandmiljøet ogpå biodiversiteten–og det er, når disse effekter indregnes, at det er en god investering for samfun-det. Ligeledes indregnes værdien af energiproduktion til kvotesektoren. Men alt dette giver ikkeuden videre penge i kassen hos landmanden. Der er man nødt til at give støtte, regelstyre, pålæggeafgifter eller lignende. Nedenfor gives bud på hvordan tiltaget kan implementeres under de enkeltetiltag.De tiltag, som det uden videre kan betale sig samfundsøkonomisk at gennemføre, og som har eneffekt på mindst 0,05 mio. tons CO2e/år, er:3.1. Biogas af husdyrgødningBiogas giver en reduktion i udledningen af metan og lattergas, til gengæld bindes der mindre kul-stof. Nettoeffekten er dog betragtelig og positiv. Kan implementeres gennem afgift på ikke-forgasset gylle, der kan tilbageføres til erhvervet som tilskud til biogasanlæg.Biogas af 50 % af husdyrgødningen (hvilket er regeringens mål i 2020 og er en forøgelse på 46 %-point) vil give 0,17-0,35 mio. tons CO2e mere reduktion end der allerede er forudsat i CONGAS(variationen skyldes store forskelle den beregnede i effekt hos kilderne).3.2. Udtagning af landbrugsjord på lavbundUdtagning af lavbundsjorder medfører et stop for tab af kulstof ved oxidering af tørvelag. Til gen-gæld øges metanudledningen. Nettoeffekten er dog meget positiv. Tiltaget kan gennemføres gen-

nem tilskud og tinglysning af et fremtidigt forbud mod opdyrkning. Det øvre potentiale er 100.000-150.000 ha, og det vil blive dyrere pr. ha, jo flere arealer man søger at inddrage.Udtagning af 15.000 ha giver 0,17 mio. tons CO2e-reduktion om året. Udtagning af 50.000 ha giver0,56 mio. tons CO2e. Udtagning af 75.000 ha giver 0,85 mio. tons CO2e.3.3. Skovrejsning på sandjordSkovrejsning binder meget kulstof. De nedenstående tal opgør effekten frem mod 2020–men denvil blive betydeligt større efterfølgende, når skoven vokser sig stor. Dubgaard et al. (2010) når fremtil, at skovrejsning er en samfundsøkonomisk gevinst på sandjord, mens det er forbundet med om-kostninger på lerjord. Dog er de rekreative værdier ikke prissat, hvilket kan ændre forudsætninger-ne, så det også er attraktivt på lerjord. Virkemidlet kan doseres ret frit, men marginalomkostningenvil være stigende.Effekten af 25.000 ha udtaget til skovrejsning på sandede jorder er 0,31 mio. tons CO2e-reduktion,50.000 ha giver 0,62 mio. tons CO2e, etc.3.4. EnergipilBidrager med en masse energi til kvotesektoren, men har også positive effekter i landbruget kli-mamæssigt når man sammenligner med dyrkning af korn. Til gengæld kan der ikke produceresmad på arealet. Kan implementeres gennem tilskud og aftaler med energisektoren.Effekten af pil på eksempelvis 70.000 ha vil give 0,19 mio. tons CO2e-reduktion.3.5. Reduktion af kvægproduktionCONGAS opererer i sit basisscenarie med at kvægbestanden vil være svagt stigende, da mælkepri-sen er høj og mælkekvotesystemet ophører i 2013. Det forventer De Økonomiske Råd også. Om-vendt forventer Dubgaard et al. (2010) et fald i kvægbestanden. Som virkemiddel betragtet ville enreduktion i kvægbestanden kunne gennemføres gennem omsættelige kvoter.Dog gælder, at man kan indvende, at en nedgang i kvæg- såvel som svineproduktionen i den dan-ske husdyrproduktion ud fra en klimabetragtning blot vil blive afløst af flere svin og mere kvæg etandet sted i verden. Imidlertid gælder, at reduktionsforpligtelsen i EU er territorial hvorfor det errelevant at diskutere som virkemiddel. Udover nedenstående effekt kommer en positiv effekt somfølge af lavere udvaskning fra den handelsgødning, som vil erstatte husdyrgødning.En reduktion på 10 % giver 0,30 mio. tons CO2e-reduktion. 20 % giver 0,60 mio. tons CO2e, etc.3.6. GylleforsuringEn teknik, hvor gyllen tilsættes syre, hvorved ammoniakfordampning nedsættes markant, ligesomder er en positiv drivhusgaseffekt. Kan implementeres som et krav i forbindelse med miljøgodken-delser. Der er formentlig en øvre grænsen for hvor stor en del af landbruget, der kan indføre tekno-logien, da det vil blive uforholdsmæssigt dyrt for små bedrifter.Forsuring på 10 % af husdyrbestanden giver 0,05 mio. tons CO2e-reduktion. 50 % giver 0,24 mio.tons CO2e.

3.7. EfterafgrøderEfterafgrøder kan være gul sennep eller rajgræs, som vendes ned i jorden sent på efteråret eller detfølgende forår. Er rettet mod at mindske udvaskning af kvælstof, hvorved det også har en klimaef-fekt. Kan gennemføres som regelkrav. Er samfundsøkonomisk særlig favorabelt på sandjorder.Anvendelse på 260.000 ha anses for realistisk. Effekten vil være 0,23 mio. tons CO2e.3.8. Græsproduktion på sandjordOmlægning af korndyrkning til vedvarende græs binder meget kulstof i jorden. Det kan gennemfø-res på både ler- og sandjord, men er samfundsøkonomisk kun en direkte gevinst på de sandedejorder. Kan gennemføres ved tilskud og evt. tinglysning af fremtidig drift.Omlægning af 50.000 ha vil give 0,17 mio. tons CO2e-reduktion, 100.000 ha vil give 0,34 mio. tonsCO2e, etc.3.9. Nitrifikationshæmmere (1.500 kr./ton CO2e reduceret)Kan tilsættes handelsgødning for at nedsætte lattergasudledning.100 % tilsætning af nitrifikationshæmmere vil give en reduktion på 0,35 mio. tons CO2e.Det vil koste samfundet 525 mio. kr.3.10. Skov på lerjord (544 kr./ton CO2e reduceret)Se også 3.3.Effekten af 25.000 ha udtaget til skovrejsning på lerede jorder er en reduktion på 0,19 mio. tonsCO2e, 50.000 ha giver 0,38 mio. tons CO2e-reduktion, etc.25.000 ha koster samfundet 104,4 mio. kr.3.11. Mellemafgrøder (760 kr./ton CO2e reduceret)Mellemafgrøder ligner på mange måder efterafgrøder, men det specielle er, at de kun har få uger atvokse i, for allerede få uger efter de er sået, skal der sås vintersæd i marken.200.000 ha med mellemafgrøder giver en reduktion på 0,15 mio. tons CO2e.Det vil koste samfundet 111,7 mio. kr.3.12. Fedt i foderet til kvæg (269 kr./ton CO2e reduceret)Tilsætter man fedt i foderet til kvæg kan man reducere metanudledningen fra dyrene betragteligt.Giver man 71 % af kvæget fedt i foderet, har det en effekt på 0,30 mio. tons CO2e-reduktion.Det vil koste samfundet 80,7 mio. kr.

3.13. Afbrænding af afgasset gylle (73 kr./ton CO2e reduceret)Afbrænding af fiberfraktionen medfører, at næringsstofferne ikke kommer tilbage til jorden og der-for skal erstattes på anden vis. Med en fremtidig mangel på fosfor må der stilles spørgsmålstegnved det kloge i at afbrænde fiberfraktionen.Afbrændes 30 % af den afgassede gylle giver det en reduktion på 0,07 mio. tons CO2e.Det vil koste samfundet 5,1 mio. kr.3.14. Græsproduktion på lerjord (37 kr./ton CO2e reduceret)Se også 3.8.Omlægning af 50.000 ha vil give en reduktion på 0,17 mio. tons CO2e, 100.000 ha vil give 0,34mio. tons CO2e, etc.50.000 ha vil koste samfundet 6,3 mio. kr.3.15. Reduktion af svinebestand (35 kr./ton CO2e reduceret)Se også 3.5. Kan ligeledes gennemføres som omsættelige kvoter.Effekten af en reduktion af svin på 10 % giver 0,14 mio. tons, 20 % giver 0,28 mio. tons, etc.10 % koster samfundet 4,9 mio. kr.Øvrige virkemidlerDer findes endvidere andre virkemidler, som ikke er beregnet i Dubgaard et al. (2010):Reduceret jordbearbejdning kan lagre ret store mængder CO2–op til 1 ton/ha/år, svarendetil teoretisk op mod 2,5 mio. tons CO2 pr. ha pr. år. Men tiltaget skønnes af mange at med-føre et betydeligt ekstra forbrug af pesticider og er derfor i modstrid med pesticidplanen.For så vidt angår udnyttelse af halm, er blandt andet Olesen (2011) skeptisk over for mulig-heder for at udnytte mere end de nuværende ca. 50 % af halmressourcen til energi. Han an-fører, at der allerede for nuværende er betydelige negative effekter af reduceret kulstofind-hold i jorden på østdanske lerjorder, og det vil ikke kunne modvirkes af efterafgrøder, dasædskifterne på disse jorder hovedsageligt er vintersædsbaserede.Reduceret kvælstofnorm vil have positive klimaeffekter, men der er ikke beregnet økonomi-konsekvenser heraf i Dubgaard et al. (2010)

Persontransport