FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 307: Henvendelse af 15/6-11 fra HjerneSagen om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt

IndledningBaggrunden for dette notat er den aktuelle diskussion af de helbredsmæssige konsekvenser af et stortsaltforbrug, som bl.a. har udspillet sig på Altinget.dk. Her har HjerneSagens direktør advokeret for, atder skrides til handling med henblik på at reducere danskernes forbrug af salt. Med dette notat vilHjerneSagen formidle noget af den viden, der allerede findes vedrørende de helbredsmæssigekonsekvenser af et for stort saltforbrug. Det er foreningens håb at dette, i kombination med et indblik ihvad man f.eks. har gjort i andre lande, vil inspirere de politiske beslutningstagere og sikre dennødvendige handling.De helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af for højt saltindtag i DanmarkIfølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger skal kvinder og mænd højst have henholdsvis 6 og 7 gramsalt om dagen.1World Health Organization anbefaler endda, at der ikke indtages mere end 5 gram omdagen.Danskerne indtager dog i gennemsnit 10 gram salt om dagen, hvoraf kvinder spiser 7-8 gram,mens mænd spiser 10-11 gram salt om dagen.2 3Et højt saltindtag kan medføre forhøjet blodtryk og dermed øge risikoen for blodpropper,hjerneblødning og hjertekarsygdomme.4Desuden er et for højt saltindhold i vores fødevarer ikke kunskadeligt for voksne, men i høj grad også for børn og unge, da det øger risikoen for livstruendesygdomme senere i livet.5Hvis danskernes saltforbrug kunne nedsættes med blot tre gram om dagen, ville det årligt betyde ca.1500 færre apopleksier og 1000 færre hjertetilfælde.6Hver dag året rundt ville fire mennesker såledeskunne undgå at få en blodprop i hjernen. Den ramte og de pårørende ville blive sparet for at skulle slåsmed de store handicap, der oftest er konsekvensen af en apopleksi, og samfundet ville kunne sparebetydelige beløb, da hver ny apopleksi i snit udløser en direkte omkostning på ca. 225-250.000 prpatient.7

1 De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) 2004 er udarbejdet af en projektgruppe nedsat af Nordiskarbejdsgruppe for Kost og Ernæring (NKE) under Embedsmandskomiteen for Levnedsmiddelspørgsmål (EK-LIVS), Nordisk Ministerråd.2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, oktober, 2010,Link.3”Ringe effekt af frivillige saltordninger,” Hjerteforeningen, november, 2010,Link.4 “Population Strategies to Decrease Sodium Intake and the Burden of Cardiovascular Disease. A Cost-Effectiveness Analysis,” April 2010, Annals of Internal Medicine (volume 152, pages 481-487), C.M. Smith-Spangler, J.L. Juusola, E.A. Enns, D.K. Owens, and A.M. Garber.5 “Compelling Evidence for Public Health Action to Reduce Salt Intake,” The New England Journal of Medicine,Lawrence & Anderson,6 Torben Jørgensen, professor og ledende overlæge,Link.7 Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi, opdateret 2005, p. 59. De samlede direkteomkostninger til behandling af apopleksi er opgjort til 2,7 mia. årligt opgjort i 2001-priser.1

Undersøgelser har samtidig vist, at et reduceret saltindtag mere end svarer til fordelene ved enreduktion i forbruget af tobak8.Fødevarernes betydning for saltindtaget70 procent af det salt danskerne indtager, kommer fra færdigproducerede fødevarer. 15 procent får vigennem råvarerne, mens vi kun selv står for de resterende 15 procent, når vi salter vores mad.9Set i det perspektiv har danskere med forhøjet blodtryk en udfordring, for ofte vil det ikke engangvære nok at droppe det salt, de selv putter på maden. Således er det næppe muligt for den enkelteforbruger at reducere saltindtaget med mere end to-tre gram dagligt. Og det er vel at mærke, hvis manbåde sparer på husholdningssaltet og vælger de mindst saltede fødevarer i supermarkedet.Problemet er, at det i Danmark er frivilligt at oplyse om saltindholdet i varedeklarationen. Det betyder,at rigtig mange varer slet ikke er deklareret, hvad angår indholdet af salt. Med til at gøre det svært forforbrugerne er desuden, at salt i varedeklarationer kan optræde under forskellige betegnelser –herunder salt, Natrium (Na), NaCl eller Sodium. Derfor spiller fødevareproducenterne en heltafgørende rolle, hvis det skal lykkes at reducere danskernes saltindtag.Saltreduktion i andre lande – eksempel fra FinlandFinland har en lang historie i forhold til initiativer med det formål at reducere befolkningenssaltindtag. Allerede i 1970´erne blev der på nationalt plan gjort en indsats for at reduceresaltindholdet i en lang række fødevarer.Fra 1979 til 2002 førte det til en reduktion fra ca. 13 gram til 10 gram for mænd og fra ca. 10,5 gram til7,6 gram for kvinder. I 2007 blev en tilsvarende undersøgelse gennemført, hvoraf det fremgik, atforbruget nu var reduceret til 9,3 gram for mænd og 6,8 gram for kvinder.10Reduktionen af saltindtaget i Finland er især en konsekvens af lovgivningen omkring mærkning affødevarer med højt saltindhold indført i 1993. Lovgivningen blev til som følge af et samarbejde mellemHandels- og Industriministeriet og Social- og Sundhedsministeriet. Lovgivningen indebar, at der blevsat grænser for, hvor meget salt produkter i bestemte fødevaregrupper måtte indeholde. Hvisprodukterne overskred de fastsatte grænser, blev de mærket, så forbrugerne tydeligt kunne se, dehavde et højt saltindtag. I januar 2008 blev selve definitionen af, hvad der betegner fødevarer med højtsaltindhold desuden skærpet.11Den finske fødevareindustri har parallelt med denne udvikling tilpasset sin produktion således, atsaltindholdet i brød, kød, ost og færdigretter er reduceret med 20-25 procent siden begyndelsen af1990erne.Siden 1970erne er antallet af dødsfald, som følge af blodpropper i hjernen og hjertesygdomfaldet markant (blandt personer under 65 år er faldet på hele 80 procent). Desuden er det

gennemsnitlige finske blodtryk faldet markant og gennemsnitslevealderen er øget med 5-6 år i løbet afde sidste 25 år.12 13 14Saltreduktion på europæisk niveauHjerte-kar-sygdomme er årsagen til næsten halvdelen af alle dødsfald i EU. Fra europæisk hold er derderfor igangsat flere initiativer med det formål at reducere saltindtaget i medlemslandene.I 2006 offentliggjorde Europaparlamentet og Rådet for den Europæiske Union en forordning med detformål at strømline ernærings- og sundhedsanprisningerne af fødevarer i medlemslandene.15I forholdtil salt gav dette især anledning til debat om mærkning af fødevarer. På grund af uenighed pågårforhandlingerne om forordningen således fortsat.Debatten betød, at der i 2008 blev nedsat en gruppe, ”High Level Group” (HLG), der havde til formål atsætte fokus på ernæring og fysisk aktivitet.16HLG tog efterfølgende initiativ til et netværk ”Salt ActionNetwork”, som har til formål at nedbringe saltindholdet i europæiske fødevarer.17Helt konkretbetyder det, at saltindholdet i udvalgte fødevaregrupper bliver reduceret med 16 procent over enperiode på 4 år. Reguleringen er tilrettelagt således, at forbrugerne i medlemslandene får lejlighed tilgradvist at vænne sig til et lavere saltindhold i maden. Særligt kigges på fødevaregrupperne ost, brød,kød, morgenmadsprodukter og færdigretter. Danmark har tilsluttet sig denne frivillige aftale.18I 2010 vedtog de europæiske fødevare- og sundhedsministre i forlængelse af disse initiativer, atsaltforbruget skal reduceres yderligere – både gennem aftaler med producenterne og gennemnationale handlingsplaner.19Aftalen er dog ikke bindende.Fødevaremyndighedernes positionFødevarestyrelsen har flere gange plæderet for, at danskernes saltforbrug skal ned og gjort sinindflydelse gældende på både europæisk niveau og nationalt niveau.20Styrelsen er bl.a. repræsenteret i ”EU High Level Group”, i ”Network of Nutrition and Physical Activity”samt i ”Salt Action Network” – fora, der alle har til formål at reducere saltindtaget i medlemslandene iEU. Via arbejdet i ”Salt Action Network” har Fødevarestyrelsen valgt at fokusere på kategorierne: Ost,brød, færdigretter, kødprodukter og morgenmadsprodukter.På nationalt plan har Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet i slutningen af 2010 indgået etsamarbejde om reduktion af salt med industrien i form af en ”partnerskabsaftale.” Samarbejdet12 “Finland’s experiences in salt reduction,” Pirjo Pietinen, Professor, 2009,Link.13 “Reformulating food products for health: context and key issues for moving forward in Europe”, JacquiWebster, the George Institute for International Health.14 “Cardiovascular Diseases,” Heikki Karppanen & Eero Mervaala, Vol. 49, No. 2 (September/October), 2006: pp59 -75.15 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1924/2006,Link.16 “National Salt Initiatives - implementing the EU Framework for salt reduction initiatives,” June 2009, HighLevel Group on Diet, Physical Activity and Health,Link.17 På dansk også kaldet det Europæiske saltinitiativ.18 Fødevarestyrelsen, 2010,Link.19 “Council conclusions on action to reduce population salt intake for better health,” The Council of the EuropeanUnion, June 2010,Link.20 “Saltforbruget skal ned,” Fødevarestyrelsen d. 9. juni, 2010.3

foregår bl.a. med DI Fødevarer, Forbrugerrådet og Dansk Erhverv oghar til formål at reducereforbrugernes saltindtag og forbedre folkesundheden.2122Projektet skal endvidere også overvåge ogkoordinere indsatsen i forhold til initiativerne på europæisk niveau. Partnerskabet tager bl.a. afsæt iden aftale som de europæiske fødevareministre og sundhedsministre indgik om nedsættelse afsaltforbruget i juni 2010.Fødevarestyrelsen mener i forlængelse heraf ikke, at dansk særlovgivning er vejen frem. Styrelsenønsker således at afvente resultatet af EU-programmet fra HLG med henblik på at se, om det er muligtat opnå en reduktion i saltforbruget på 16 procent over 4 år.23Fødevareindustriens positionFødevareindustrien har som nævnt indgået en partnerskabsaftale med Fødevarestyrelsen, der skalbidrage til at nedsætte saltindholdet i fødevarer.24Aftalen er dog ikke bindende.DI Fødevarer fremhæver, at fødevarevirksomhederne ønsker at gå frivillighedens vej og har eksplicittaget afstand fra et eventuelt lovforslag om en ”saltskat.” Industrien mener, at de allerede gør deres tilat reducere saltindholdet i forarbejdede fødevarer.25Derudover mener virksomhederne også, at deres engagement kommer til udtryk igennem forskelligemærkeordninger som Nøglehullet, GDA og Fuldkornspartnerskabet, der alle stiller krav tilsaltindholdet i fødevarerne.Sagen om transfedtsyrerAf hensyn til folkesundheden har Danmark, som det første land i EU, reguleret industrielt fremstillettransfedt i fødevarer. Siden den 1. januar 2004 har indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olierog fedtstoffer højst måttet udgøre 2 gr. pr. 100 gr. olie eller fedt (2 %).26Efter at de danske regler omtransfedt er trådt i kraft, er der ikke konstateret ændringer i vareudbuddet. Så vidt det vides, er derheller ikke sket prisstigninger af betydning under henvisning til udskiftningen af transfedtsyrerne medandre typer af fedtsyrer.Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet har undersøgt effekten af lovgivningen. I 2003 havde 26procent af de undersøgte fødevarer et for højt indhold af transfedtsyrer. I 2005 og 2007 var indholdetfaldet til henholdsvis 11 procent og 9 procent.27Lovgivningen har blandt andet bidraget til, atDanmark nu det land i Norden med det laveste antal dødsfald af hjertesygdomme, hvor vi tidligere låpå en kedelig andenplads. I følge forskere skyldes det bl.a., at vi spiser mindre transfedtsyre.28

På europæisk plan er der endnu ikke vedtaget lovgivning omkring transfedtsyrer. Dog har Schweiz,Østrig og senest i Island fulgt det danske eksempel med lignende lovgivning.29HjerneSagens anbefalingerSom nævnt stammer ca. 70 procent af det salt, vi indtager, fra forarbejdede fødevarer, mens det salt viselv drysser på maden kun udgør en lille del af vores forbrug.Undersøgelser har vist, at der kunne fjernes mellem 10 og 20 procent af saltet fra de forarbejdedefødevarer uden, at det vil gå ud over smagen.30 31Nøglehulsmærket, som produkter kan blive forsynetmed, hvis de lever op til krav om bl.a. lavt indhold af fedt, sukker og salt, kan være med til at trækkefødevareindustrien i den rigtige retning. Desværre har erfaringen har vist, at det er en langvarigproces at reducere indholdsstoffer i industrielle fødevarer ad frivillighedens vej.Tidligere har et af argumenterne imod lovgivning på området været, at den dokumenterede effekt afreguleringen ikke var helt god nok. Kigger man på erfaringerne fra de lande, der er gået foran ikampen for at skære ned på saltet, står det klart, at en regulering har effekt. Selv en beskedenreduktion af det daglige saltindtag vil kunne sænke blodtrykket og forebygge en lang række dødsfaldsom følge af iskæmisk hjertesygdom og apopleksi hvert år. Mindre salt vil have størst effekt på denknap ene million danskere, der i forvejen lider af forhøjet blodtryk. Men også for personer mednormalt blodtryk vil risikoen for blodpropper kunne reduceres, hvis det lykkes at nedbringesaltforbruget.Europæiske initiativer kan være vejen frem, men tidsperspektivet er en stor udfordring. Samtidig er deforskellige europæiske landes udgangspunkter meget forskellige, hvilket gør det vanskeligt at sættemål for saltniveauet i fødevarer på europæisk plan.Set i det lys finder HjerneSagen det nødvendigt at opfordre til dansk enegang i spørgsmålet om salt ivores industrielle fødevarer. Akkurat som tilfældet i sin tid var i forhold til transfedtsyrerne.HjerneSagen har følgende konkrete anbefalinger til Folketingets Sundhedsudvalg:-Konkrete mål for industrien, der sikrer en reduktion af saltet i de industrielle fødevarer pågennemsnitligt 30 procent i løbet af de kommende tre år, herefter yderligere en reduktion på20 procent de efterfølgende tre år. 50 procent af saltet skal altså væk over en periode på seksår.Begrundelse: I en travl hverdag kan man ikke forlange, at forbrugerne skal kunne gennemskuesaltindholdet i forarbejdede fødevarer. Det bliver for kompliceret at beregne for den enkelte,hvor meget salt vedkommende har fået. Derfor må reduktionen være tvungen og ske efter enfast køreplan.29 ”Hjertesygdom og transfedt i Danmark,” Det Biovidenskabelige Fakultet, december 2010,Link.30 “Projected Effect of Dietary Salt Reductions on Future Cardiovascular Disease,” Bibbins-Domingo et al. TheNew England Journal of Medicine, January 20, 2010.31 Teknologisk Institut i Kolding.5