Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 285
Offentligt
997125_0001.png
997125_0002.png
997125_0003.png
997125_0004.png
997125_0005.png
997125_0006.png
997125_0007.png
997125_0008.png
997125_0009.png
997125_0010.png
997125_0011.png
997125_0012.png
Undersøgelse om afvandingsforhold.Danske planteavlskonsulenter.Spørgeundersøgelse gennemført blandt alle danskeplanteavlskonsulenter i perioden 27.01.2011 – 17.03.2011
Jan Hjeds. April 2011.
Undersøgelsen er designet af og gennemført med reference til Jan Hjeds.Alt pc-teknisk arbejde med generering af program, opstilling og udsendelse af spørgeskemaer, samtindsamling og opgørelse af resultater er udført af Casper Szilas.Undersøgelsen er gennemført som udsendelse af e-mail med opfordring til at deltage iundersøgelsen, der er gennemført en online. Der har været mulighed for at gå tilbage og ændre svar,eller at starte forfra. Kun sidst registrerede svar indgår i opgørelsen, idet indsendelse af nyt svarannullerer tidligere svar. Det har ikke været muligt at gå videre til næste spørgsmål uden at svare.Opgørelsen af svar er automatisk genereret.Undersøgelsens resultat vises som % af svarere, der angiver det pågældende svar.Andelen af svarere, der svarer ”ved ikke”, er opgjort som andel af samtlige svar.I undersøgelsens opgørelse og analysen af svarene herunder, refererer XX % til den andel af allesvareremed en holdning,der har afgivet det refererede svar. Andelen er således opgjort som:Antal svarere med pågældende svar x 100(Antal svarere i alt – ved ikke)Samtlige svar med holdning summer således til 100 %.Spørgeskemaet er udsendt til alle danske planteavlskonsulenter. Der er modtaget 141 svar.
Jan Hjedscand.agro.Elvedgårdsvej 65474 VeflingeTlf.: 64801010[email protected]Casper SzilasCand.agro, ph.d.GPS AgroGlænøvej 3104230 SkælskørTlf.: 58143024[email protected]
Sammendrag og konklusionDet vurderes, at landets største teoretiske og praktiske faglige viden om afvanding er samlet hoslandets planteavlskonsulenter.Undersøgelsens formål er at indsamle denne viden.Undersøgelsen viser konsensus blandt Danmarks planteavlskonsulenter om følgende:Afvanding til fuld dybde er afgørende for rentabel planteproduktion.Afvandingsdybden kan ikke reduceres.Den aktuelle vandløbsvedligeholdelse er utilstrækkelig.Der er forskel på forvaltningen mellem kommuner.Der er ikke tillid til QH-princippet (blandt de få konsulenter der kender princippet)Der forventes store afvandingsmæssige problemer af vandplanernes vandløbsindsats.Bekymringen for drænede arealer er større end bekymringen for ånære arealer.46 % af konsulenterne forventer store problemer for afvandingen af mineraljorder.48 % af konsulenterne forventer påvirkning af mindst 10 % af Danmarks samlede areal (mindst430.000 ha), hvis vandplanernes indsatskrav gennemføres, mens kun 3 % forventer en påvirkningpå 86.000 ha eller derunder.71 % af konsulenterne forventer betydelige økonomiske tab.Flere konsulenter er i bemærkningerne meget kritiske overfor Vandplanernes vandløbsindsats,herunder specielt indvirkningen på og risikoen for ødelæggelse af drænanlæg.
OpgørelseI analysen af svarene herunder, refererer XX % til den andel af alle svareremed en holdning,derhar afgivet det refererede svar. Det vil sige ved ikke svar indgår ikke.
Undersøgelsens hovedresultater er opsummeret herunder. Hvor svarprocenten medholdningstilkendegivelse er under 90 %, er det angivet.Hele undersøgelsen i form af følgebrev, spørgeskema og samtlige svar kan ses som bilag 1herunder.
Vigtigheden af effektiv afvanding til traditionel dybdeUndersøgelsen afdækker vigtigheden af afvanding til traditionel dybde.97 % mener, at afvanding til traditionel dybde er af stor eller afgørende betydning for rentabelplanteproduktion.90 % mener, at effektiv afvanding ikke kan opretholdes, hvis afvandingsdybden reduceres.
Aktuel vandløbsforvaltning i relation til afvanding
Undersøgelsen afdækker konsekvenserne af den allerede gennemførte miljøvenligevandløbsforvaltning, udtrykt ved ændringen fra 1990 til nu.48% mener, at den aktuelle vandløbsforvaltning har medført stor eller meget stor forringelse afafvandingen, mens kun 4 % mener, at der er tale om en lille eller ingen ændring. Ingen finder, at derer sket en forbedring.81 % finder, at den aktuelle vandløbsvedligeholdelse er noget eller meget utilstrækkelig til at sikreeffektiv afvanding.42 % finder, at afvandingsproblemerne som konsekvens af den aktuelle vandløbsforvaltning er storeeller meget store, mens ingen finder, at den aktuelle forvaltning ikke giver problemer.Siden 1990 er mange vandløbsregulativer omlagt til såkaldte QH-regulativer, der baseres påvandstrømsmåling i særlige målepunkter. Der er kun få svarere, der er bekendt med princippet, menblandt de 16 % svarere med en holdning, er der 81 %, der har mistillid til princippet.98 % finder, at der er nogen, store eller meget store forskelle i vandløbsforvaltningen mellemforskellige kommuner, mens kun 2% finder, at der er lille eller ingen forskel.
Fremtidig vandløbsforvaltning i relation til afvandingUndersøgelsen afdækker konsulenternes forventninger til konsekvenserne af vandplanernesvandløbsindsats.76 % forventer, at vandløbsindsatsen medfører store eller meget store afvandingsmæssigeproblemer, mens kun 2 % forventer, at vandplanerne kan implementeres uden eller med småproblemer46 % forventer store eller meget store problemer for afvandingen af mineraljorder, mens ingensvarere forventer, at der ingen problemer er.91 % forventer store eller meget store problemer for afvandingen af humusarealer (jb. 11)37 % forventer størst konsekvenser for drænede arealer, mod kun 12 %, der venter størstkonsekvenser for ånære arealer. 46 % angiver størst konsekvenser for både ånære og drænedearealer.83 % af svarerne skønner, at vandløbsindsatsen vil føre til påvirkning af over 5 % af Danmarksareal (svarende til mindst 215.000 ha), heraf forventer 48 %, at indsatsen vil påvirke mindst 10 % afDanmarks areal, svarende til mindst 430.000 ha.Kun 3 % af svarerne forventer en påvirkning under 2 % af Danmarks samlede areal, svarende til86.000 ha. Til gengæld forventer 13 % af svarerne, at påvirkningen vil være over 25 % af arealetsvarende til over 1 mio. ha. Kun 75 % af alle har taget stilling til dette spørgsmål.71 % forventer betydelige eller meget betydelige økonomiske tab som følge af vandplanernesvandløbsindsats. Kun 3 % venter begrænset eller intet økonomisk tab.Flere konsulenter er i bemærkningerne meget kritiske overfor Vandplanernes vandløbsindsats,herunder specielt indvirkningen på og risikoen for ødelæggelse af drænanlæg.4 udvalgte bemærkninger / konsulentudtalelser er gengivet herunder:
”Den nye plan er helt hul i hovedet, Ændret vandløbsvedligehold vil føre til opstuvning i dræneneog have negative konsekvenser mange hundrede meter fra vandløbene. Mange dræn blev nedgravetmed håndkraft for 100 år siden. En enorm kraftanstrengelse, der næppe var blevet gennemført, hvisdet ikke havde betydning for avlen på markerne. Derfor er det tåbeligt at ødelæggeproduktionsgrundlaget, for nogle næppe målbare resultater. Rens spildevandet fra byerne helevejen rundt om Østersøen. Det vil spare vandmiljøet for måske 300000 ton kvælstof.””Det er sikkert at der vil blive arealer som bliver mindre egnet til dyrkning. Jeg ser problemet mestsom afledte problemer længere væk fra vandløb. pga. at dræn kommer til af fungere dårligere. Iområder med meget flade arealer vil der kunne sker betydelig forringelse af afvandinger lang fravandløb med ændre vedligeholdelse.””Jeg har været sekretær for vandløbslaug i ca 20 år. Før kommunalreformen havde man gensidigtillid/respekt mellem forvaltningens og landbrugets viden i kommunerne. Amternes forvaltningervar bedrevidende. Nu er sidstnævnte tendens fremherskende i kommunerne. Jeg gruer formiljøcentrenes holdninger og indflydelse. Der mangler betydelige flere virkemidler og valgfrihed,hvis landbruget skal overleve.””Jeg ser for mig at hævet vandstand i vandløb vil få konsekvenser langt væk for vandløbene, bådemed oversvømmelser af marker og evnen til at dræn kan holde sig rene for jord og rødder, hvisdræn konstant er fyldte med vand fordi udløb er under vandlinien. Det synes jeg er en oversettrussel, som ikke er en del af debatten.”
Bilag 1Formål:Denne undersøgelse vedrører konsekvenserne for afvandingen ved implementering af Miljøministerietsvandplaner. Opfattelsen i praksis synes meget forskellig fra opfattelsen i Miljøministeriet og hosMiljøministeriets rådgivere.Det vurderes, atlandets største teoretiske og praktiske faglige viden er samlet hos landetsplanteavlskonsulenter, og denne viden ønskes derfor indsamlet, med det formål at kvalificeredebatten.Alle landets planteavlskonsulenter opfordres derfor til at udfylde nærværende kortespørgeundersøgelse.Deadline er kort; svarene skal bruges snarest. Du opfordres derfor til at svare nu, i stedet for at vente. Ditsvar er vigtigt for at sikre undersøgelsens udsagnskraft.Undersøgelsen gennemføres af agronom Jan Hjeds, og bakkes op af Landbrug og Fødevarer, Axelborg ogVidencentret for Landbrug.Jan Hjeds arbejder på frivillig og privat basis med at bidrage til at kvalificere debatten og sikre, atbeslutningerne omkring Danmarks fremtidige afvanding træffes på et oplyst grundlag. Arbejdet sker udentilhørsforhold til organisationer af nogen art (www.vandplan.dk).Kontakt:Spørgsmål om undersøgelsen kan rettes til Jan Hjeds, Elvedgårdsvej 6, 5474 Veflinge. Tlf.: 64 80 10 10.Mob.: 28 80 10 10 E-mail:[email protected]Referencer:Carl Åge Pedersen. Direktør. Planteproduktion. Videncentret for Landbrug. E-mail:[email protected]Flemming Nør-Pedersen. Vand- og Naturchef. Landbrug & Fødevarer. E-mail:[email protected]
Gå til spørgeskemaet
Hvis du fortryder, kan du altid starte forfra på spørgeskemaet via linket her.Kunden sidst udfyldte version registreres.
Spørgsmål 1 af 14:

Emne 1 : Vigtigheden af effektiv afvanding til traditionel dybde

a) Hvor vigtig er effektiv afvanding for rentabel planteproduktion?Ved ikkeUden betydningLille betydningNogen betydningStor betydningAfgørende betydning3 % af alle 141 svar0 % af alle med holdning0%3%29 %68 %
Spørgsmål 2 af 14:b) Kan effektiv afvanding opretholdes, selvom afvandingsdybden reduceres?Ved ikkeJaNejSpørgsmål 3 af 14:7 % af alle svar10 % af alle med holdning90 %

Emne 2: Aktuel vandløbsforvaltning i relation til afvanding

Vandløbsforvaltningen er ændret i perioden 1990 - nu. Grødeskæring, oprensning og regulativer erændrede (miljøvenligere) mange steder.a) Hvordan er afvandingen ændret som følge af ændret vandløbsvedligeholdelse (ellerregulativændringer)?Ved ikkeStor forbedringNogen forbedringLille forbedringUden betydningLille forringelseNogen forringelseStor forringelseAfgørende forringelse10 % af alle0 % af alle med holdning0%0%0%4%48 %33 %15 %
Spørgsmål 4 af 14:b) Vurder de aktuelle afvandingsmæssige problemers samlede omfang (som konsekvens afden aktuelle vandløbsvedligeholdelse)?Ved ikkeIngen problemerSmå problemerNogen problemerStore problemerMeget store problemer5 % af alle0 % af alle med holdning6%52 %32 %10 %
Spørgsmål 5 af 14:c) Er den aktuelle vandløbsvedligeholdelse (-forvaltning) tilstrækkelig til at sikre effektivafvanding?Ved ikkeJaLidt utilstrækkeligNoget utilstrækkeligMeget utilstrækkelig4 % af alle1 % af alle med holdning18 %51 %30 %
Spørgsmål 6 af 14:Vandstrømsmåling (Q/H-måling) anvendes som regulativgrundlag i nogle regulativer.d) Er Du bekendt med Q/H-regulativprincippet?JaNej20 %80 %
Spørgsmål 7 af 14:e) Har du tillid til Q/H-regulativprincippet?Ved ikkeTillidMistillid84 % af alle19 % af alle med holdning81 %
Spørgsmål 8 af 14:Kommunen er vandløbsmyndighed.f) Er der forskelle i vandløbsforvaltningen mellem kommuner?Ved ikkeIngen forskelLille forskelNogen forskelStor forskelMeget stor forskel19 % af alle0 % af alle med holdning2%54 %33 %11 %
Spørgsmål 9 af 14:

Emne 3: Fremtidig vandløbsforvaltning i relation til afvanding

Fuldt implementeret omfatter Miljøministeriets Vandplaner ændret (reduceret eller ophørt)vedligeholdelse og/eller vandløbsrestaurering (udlægning af grus) i 7.300 km af Danmarks 28.000km målsatte vandløb.Redegør for dine forventninger, med baggrund i aktuelle erfaringer og forventede klimaændringer,såfremt indsatsen i Miljøstyrelsens Vandplaner gennemføres fuldt ud.a) Vurder de afvandingsmæssige problemers samlede omfang (som konsekvens af densamlede planlagte indsats)?Ved ikkeIngen problemerSmå problemerNogen problemerStore problemerMeget store problemer2 % af alle0 % af alle med holdning2%21 %45 %31 %
Spørgsmål 10 af 14:Vurder problemernes omfang for henholdsvis mineraljord og humusjord (JB 11):b) Vurder de afvandingsmæssige problemers omfang for mineraljordsarealer?Ved ikkeIngen problemerSmå problemerNogen problemerStore problemerMeget store problemer4 % af alle0 % af alle med holdning8%45 %33 %13 %
Spørgsmål 11 af 14:c) Vurder de afvandingsmæssige problemers omfang for humusarealer (JB 11)?Ved ikkeIngen problemerSmå problemerNogen problemerStore problemerMeget store problemer6 % af alle0 % af alle med holdning1%9%41 %50 %
Spørgsmål 12 af 14:Vurder, hvor de økonomiske konsekvenser er størst. Er det de afvandingsmæssige konsekvenser fordrænede arealer eller oversvømmelse af ånære arealer, der er økonomisk mest betydningsfuldt?d) De økonomiske konsekvenser er mest betydningsfulde for?Ved ikkeÅnære arealerDrænede arealerBegge5 % af alle14 % af alle med holdning37 %49 %
Spørgsmål 13 af 14:Vurder de arealmæssige konsekvenser, såfremt Vandplanernes vandløbsindsats gennemføres fuldtud (7.300 km af 28.000 km).e) Dit skøn angives som % af Danmarks samlede areal, der påvirkes:Ved ikkeIngen påvirkning0-0,5%0,5-2%2-5%5-10%10-25%Over 25%25 % af alle0 % af alle med holdning0%3%14%35 %35 %13 %
Spørgsmål 14 af 14:f) Vurder de økonomiske konsekvenser, såfremt Vandplanernes vandløbsindsats gennemføresfuldt ud.Ved ikkeIngen tabBegrænset økonomisk tabNoget økonomisk tabBetydeligt økonomisk tabMeget betydligt økonomisk tab6 % af alle0 % af alle med holdning3%26 %50 %21 %
Bemærkninger:Der er modtaget 22 bemærkninger:En reduceret/ophør af vandløbsvedligeholdelse vil i lavbundsområder medføre, atvådbundsplanter som lysesiv vil dominere plantedækket, hvorfor arealerne ikke længere vil værestøtteberettigede. Dermed fjernes incitamentet for pleje af de lysåbne arealer, der derfor vil gro tili krat, hvilket mig bekendt ikke er en erklæret målsætning.Jeg er i denne forbindelse lidt uden for mit fagområde som er kvægbrug, men har tilladt mig atsvare efter bedste evne og overbevisning - kasser bare svaret, hvis jeg er uden for målgruppen,men jeg var interesseret i at læse alle spørgsmålene.Kommentar til spørgsmål hvor der er svaret ved ikke. Alt andet lige vil en hævning afafvandingsdybden forringe afvandingen. Nogle rammes meget hårdt økonomisk afhængig afbeliggenhed og driftsform. Andre påvirkes stort set ikke. Alle der påvirkes væsentligt afrestriktioner bliver "ramt" når ejendommen skal sæglges. Det er tidligere set at blot der er tale omrestriktioner i et område (f.eks. natura 2000) er det svært at sælge husdyrbrug.det er ret svært at generalisere så meget. Der er store forskelle i hvordan afvandingen eropstrøms- og nedstrøms. Nogle ejendomme/egne vil blive ramt meget hårdt økonomisk, andre vilkun opleve minimale ændringer.Spørgsmkål 13 er vanskeligt at besvare, da jeg ikke kender forholdene i andre del af landettilstrækkeligt godt til at sætte pct. på for hele landet.Enkelte bedrifter rammes langt værre end andre. For bedrifter med store lavbundsarealer kanreduceret afvanding ødelægge produktionsgrundlaget.
Jeg synes det er tankevækkende at højt uddannede menesker placeret på kontorere i københavnvil/kan ødelægge ca. 100 års hårdt dræningsarbejde (i starten med skovl og spade "håndkraft") påganske kort tid, da resultatet af deres foreslag vil være; mange dræn der "sander til" pga. hævedebundkoter i vandløb. Dels pga. manglende vedligeholdelse og dels pga. i fyldning af grus og sten.Og det er da mærkeligt, at man ikke kunne finde udaf at rense vandløbene rigtigt op (dvs lidtunder bundkoten) og så fylde de "berømte" sten i op til den gamle bundkote. Så havde alle været:)Mange vurderinger ligger tæt på "middel" i skalaen. Det skyldes, at de fleste spørgsmål lægger optil en gennemsnitsbstragtning. De mest berørte ejendomme vil helt eller delvist få umuliggjortderes markbrug, mens andre vil være helt upåvirkedeDer spørges til de økonomiske konsekvenser på landsplan. Det har jeg ikke kendskab til, kunlokale.Flere af spørgsmålene er rettet mod store områder og noget generelle mht til virkning. Der er endel ubekendte forudsætninger i vurderingerne.Spørgeskemaet er alt for generelt. Der vil naturligvis være områder og landmænd som blivermeget hårdt ramt af ændring i vandløbsvedligeholdelse. I vores område er der få vandløb, hvorder skal ændres i vedligeholdelse. Det er praktis taget uden betydning for produktionsjordene.Men hvordan kommer de foreslåede restaureringer til at ske? Bliver det nødvendigvis et vandløbder afdræner dårligere? Eller bliver det smukke gensnoninger af vandløb i vores enge, med lokaleopstæmninger af vandet med grus og sten? Det er der vel konkret ingen der ved - hvad er beløbet,som kommunnerne får til arbejdet? Hvor langt når de reelt med dette beløb. Jeg tror ikke på atder er nogen der er interesseret i meget våde enge, som yderligere vanskeliggør plejen afnaturarealerne. Når miljømedarbejderne i kommunerne skal udmynte vandplanerne, så vil derblive taget praktiske- og naturmæssigt rimelige beslutninger.rigtig god idé, med spørgeskema. Jeg håber også I sender det til private planteavlskonsulenter -nogle af disse har stor ekspertise på området. Angående vandplaner og Natura 2000 planer er detrystende at der ingen konsekvensberegninger indgår i forslagene når det drejer sig om ændretafvandet. Det er bevist fortiet! På nogle ejendomme vil oversvømmelser betyde komplet ophørmed landbrugsdrift.Spørgsmål 14 af 14: Store økonomiske konsekvenser som følge af at produktionsarealet reduceresog dermed faldende ejendomsværdi. Det må forventes at efterspørgslen er større på velafvandetproduktionsjord end på arealer med herlighedsværdier.Den nye plan er helt hul i hovedet, Ændret vandløbsvedlihold vil føre til opstuvning i drænene oghave negative konsekvenser mange hundrede meter fra vandløbene. Mange dræn blev nedgravetmed håndkraft for 100 år siden. En enorm kraftanstrengelse, der næppe var blevet gennemført,hvis det ikke havde betydning for avlen på markerne. Derfor er det tåbeligt at ødelæggeproduktionsgrundlaget, for nogle næppe målbare resultater. Rens spildevandet fra byerne helevejen rundt om Østersøen. Det vil spare vandmiljøet for måske 300000 ton kvælstof.Min vurdering er, at de økonomiske og omfangsmæssige påvirkninger variere meget afhængig aflokalitet, og nuværende anvendelse (intensitet) af arealer. Derfor har det været lidt svært for mig,at svare præcist på spørgsmålene.Jeg ser for mig at hævet vandstand i vandløb vil få konsekvenser langt væk for vandløbene, både
med oversvømmelser af marker og evnen til at dræn kan holde sig rene for jord og rødder, hvisdræn konstant er fyldte med vand fordi udløb er under vandlinien. Det synes jeg er en oversettrussel, som ikke er en del af debatten.Besvarelsen er lavet udfra de arealer som bliver påvirket. Ændret vedligeholdelse betyder at deånære arealer i mange tilfælde slet ikke kan dyrkes længere = ingen indtjenning. De tilstødendedrænede arealer vil afhængig af sæsonens vejr nedbør give ustabil afkast.Adskillige af spørgsmålene burde uddybes mere, alt afhænger af den konkrete situation, er detf.eks. den enkelte mark der tænkes på eller er det for det samlede landbrugsareal i DK?Jeg arbejder i et område østjylland hvor der er fornuftigt hæld på vandløbene. Nogen spørgsmålbesvares ud fra lokal kendskab andre bedes jeg svare på ud fra påvirkningen totalt i Danmark - herbliver svarene svagereDet er sikkert at der vil blive arealer som bliver mindre egnet til dyrkning. Jeg ser problemet mestsom afledte problemmr længere væk fra vandløb. pga. at dræn kommer til af fungere dårligere. Iområder med meget flade arealer vil der kunne sker betydelig forringelse af afvandinger lang fravandløb med ændre vedligeholdelse.Angivelserne er ikke markeret i yderpunkterne, da der formentlig spørges efter dengennemsnitlige påvirkning. På specifikke arealer og/eller for enkelte lodsejere kan problemerneblive meget store. Ændringen af vandstanden i de enkelte vandløb er naturligvis afgørende for,hvor store arealer i oplandet der påvirkes. Set fra et fagligt synspunkt må vi opfordre til, at allekonsekvenser af tiltagene ikke blot beregnes i modeller, men også følges op med konkretevurderinger i marken. Der bør findes svar på, hvorledes man kan vurdere rodudviklingen før ogefter en ændring.Jeg har været sekretær for vandløbslaug i ca 20 år. Før kommunalreformen havde man gensidigtillid/respekt mellem forvaltningens og landbrugets viden i kommunerne. Amternes forvaltningervar bedrevidende. Nu er sidstnævnte tendens fremherskende i kommunerne. Jeg gruer formiljøcentrenes holdninger og indflydelse. Der mangler betydelige flere virkemidler og valgfrihed,hvis landbruget skal overleve, Jeg vil kræve virkemidler som sandfang, brinkstabilisering,dobbeltprofilvandløb, forsinkelsesbassiner, okkersoer og vinterokkersøer i virkemiddel kataloget.K.R.P.