Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 28
Offentligt
Hvad er et godt miljø i Limfjorden – og hvordan når vi det?
Limfjordens tilstandÅlegræsværktøjet – hvorfor virker det ikke?Hvordan kan vi forbedre miljøet?Flemming Møhlenberg DHI
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Hvad er et godt miljø i Limfjorden – og hvordan når vi det?FAKTA:Den økologiske tilstand i Limfjorden er for ringe og opfylder ikkekravene som er opstillet i Vandrammedirektivet!- Der er for mange planktonalger- Bundplanter og bunddyr trues af iltsvind- osv.
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Hvad er et godt miljø i Limfjorden – og hvordan når vi det?FAKTA:Den økologiske tilstand i Limfjorden er for ringe og opfylder ikkekravene som er opstillet i Vandrammedirektivet!- Der er for mange planktonalger- Bundplanter og bunddyr trues af iltsvind- osv.I Danmark har vi ensidigt fokuseretpå at reducere på tilførslen af N ogdermed overset andre og måske ligeså effektive midler.
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Hvad er et godt miljø i Limfjorden – og hvordan når vi det?FAKTA:Den økologiske tilstand i Limfjorden er for ringe og opfylder ikkekravene som er opstillet i Vandrammedirektivet!- Der er for mange planktonalger- Bundplanter og bunddyr trues af iltsvind- osv.I Danmark har vi ensidigt fokuseretpå at reducere på tilførslen af N ogdermed overser andre og måske ligeså effektive midler.Andre muligheder:1. Gendan de fysiske forhold på bunden2. Tilsæt P til fjorden!!!
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Hvad er et godt miljø i Limfjorden – og hvordan når vi det?FAKTA:Fjorden reagerer på reduktion i N-tilførselN-indhold i Limfjorden (tons)
Jun-Aug9000
80007000
y =0.246x+ 684R� = 0.24
600050004000
Hver gang vitilfører 1 ton Nkan vi genfinde246 kg N i vandetomsommeren
30002000
14000
16000
18000
20000
22000
24000
N-tilførsel (tons/år (3 år))
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Hvad er et godt miljø i Limfjorden – og hvordan når vi det?FAKTA:Økologien reagerer ikke på reduktion i N-tilførsel25
Klorofyl (mg/m3)
201510
50
Mængden af algerom sommerenreagerer ikke påændring i N-tilførsel og vandeter lige så uklartsom tidligere!!1600018000200002200024000
14000
N-tilførsel (tons/år - 3 år)
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Er vores ”ålegræs-termometer” det rigtige miljøinstrument?FAKTA:Ålegræssets nedre dybdegrænse er ’ankeret’ i alle vandplaner ogvi forventer at det reagerer positivt på reduktioner i N-tilførslenReduktionsmål for N er fastsat udfra statistiske relationer mellemN-koncentrationer i vandet og ålegræs dybdegrænse.Det virker ikke i Limfjorden – (og vist heller ikke i andre fjorde)250003,500
Ålegræs dybdegr.3,00(m)200002,5002,001,5001,00
Ålegræs dybdegrænse (m)
3,5003,002,5002,001,5001,00140001600018000200002200024000y = 7E-05x + 1.17R� = 0.13
15000
N-tilførsel(tons/år)
10000
19881990199219941996199820002002200420062008
N-tilførsel (tons/år - 3 års middel)
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Hvis det ikke er N-tilførslen hvad regulerer så dybdegrænsen?Et godt bud er temperaturen:1918Luft temp .- oC1716151413Reference tilstand6,00Ålegræs dybdegrænse - m5,5005,004,5004,003,5003,00
(målt i ’kold’ periode)
2,5002,001,500
12187018801890190019101920193019401950196019701980199020002010
1,00
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Hvis det ikke er N-tilførslen hvad regulerer så dybdegrænsen?Et godt bud er temperaturen:1918Luft temp .- oC1716151413Hvis opvarmningen fortsætter forsvinderÅlegræs fra Limfjorden inden 2020!1870188018901900191019201930194019501960197019801990200020106,00Ålegræs dybdegrænse - m5,5005,004,5004,003,5003,00
2,5002,001,500
12
1,00
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Kan landbruget aktivt hjælpe ålegræssets tilbagevenden?
Den eksisterende ålegræssort kanikke klare et fremtidigt varmereklima!Var det ikke noget for frøavlerne at’forædle’ sorten?
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
100 års udnyttelse af Limfjorden – påvirkninger og effekt på miljøtilstanden
En række tidligere aktiviteterhar påvirket fjordenes miljø
1900
1920
1940
1960
1980
2000
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
100 års udnyttelse af Limfjorden
”Sidste mand betaler!”
1900
1920
1940
1960
1980
2000
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Ensidig fokus af virkemidlerI Danmark har vi ”udnævnt” N som den enesteårsag til fjordenes dårlige tilstand og ”når vi barefår bragt N-tilførslen ned så får vi en god tilstandi fjordene”.Selvfølgelig er N vigtig, men at lukke øjnene forandre og tidligere påvirkninger udelukker os fraat anvende andre virkemidler.
1900
1920
1940
1960
1980
2000
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Kan vi opfylde målene med vores snævre fokus?
Ved kun at fokusere på kvælstoffjernelserisikerer vi:• Det tager for lang tid og bliver for dyrt atopfylde målene
• Vi aldrig når målene- som også omfatter bunddyr, -planter –ogderes mangfoldighed (og ikke kun klart vandog ålegræs)KvælstofStormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
100 års udnyttelse af Limfjorden
Hvis vi har fjernet det hårde substrat som algernekan hæfte sig på – så får vi ikke de alger tilbagesom er gode for miljøet.
1900
1920
1940
1960
1980
2000
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Iltsvind er langt det største miljøproblem i Limfjorden
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet
Iltsvind er langt det største miljøproblem i Limfjorden
400O (�M)2
Skive Fjord
200
NH +(�M)4PO 3-(�M)4
Ved iltsvind frigivesnæringsstoffer frabunden og –der bliver ny næringtil algerne ioverfladen
0
10050
20100
Chl a (�g l-1)
75
BottomSurface
5025MayJunJul1994AugSep
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Iltsvind er langt det største miljøproblem i Limfjorden
Så – hvis vi kan formindske iltsvindet ifjorden- forbedres levemuligheder for dyrene- bundens næringsstoffer kommer ikkeop i vandet og forårsager ikke yderligereravage!
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Iltsvind er langt det største miljøproblem i Limfjorden
En mulig supplerende løsning•Vi kan reetablere fjordens fysiske forhold(hårdt substrat) så der igen kan ske ennaturlig iltproduktion på bunden
I indre danske farvande er fjernet mere end 30 km2stenrev(kun 2 km2er tilbage)!!Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Rigeligt hårdt substrat med makroalger kan forbedre iltforholdene ved bunden
Vi har “lagt” sten ud i LimfjordenIkke som ved Læsø Trindel “ Blue Reef”-men virtuelt i en matematisk model afLimfjorden – her beskrives strømninger,blanding samt udvekslinger mellem vand ogfjordbunden
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Matematiske modeller bygger på en lang række forudsætninger og antagelser
ProcesserHydrodynamikIltdynamikN-dynamik
ForceringVandstande, MetAfstrømningIltfluxeN-fluxe
Dynamisk ModelleringHastigheder, TurbulensAtm-vand udvekslingTransporterTransporter, DO - N-fluxeT, S, Lagdeling, DO
KalibreringRevscenarierStille-varm sommerIltproduktionved bunden
Transporter, DO - N-fluxe
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
De fleste processer forceres (baseret på måleresultater)
Vigtigt:Alle væsentlige antagelser bygger på målinger gennemført i Limfjorden:1. Iltoptag i fjordbunden (NOVANA 1999-2002)2. N-fluxe mellem sediment og vand påvirkes af bundvandets iltkonc.(NOVANA 1999-2002)120
Limfjord - juli-sept, dybde >= 5m)100
N-flux (mg N m-2d-1)
80
60
40
20
0012345678
Iltkonc i bundvand (mg O2/l)
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Dækningsgrad og biomasse af alger bygger på målinger i LimfjordenArtSt. DMU0116Acrochaetium secundatumAglaothamnion bipinnatumCeramium tenuicorneChondrus crispusDictyosiphon foeniculaceusEctocarpus fasciculatusHalidrys siliquosa”Røde skorper”Sargassum muticumSeirospora interruptaSt. DMU0134Aglaothamnion bipinnatum”Brune skorper”Ceramium tenuicorneHeterosiphonia japonica”Røde skorper”Sargassum muticumDækning (%)1,00,30,31,01,70,30,75,026,70,30,54,20,83,310,08,0
Statistisk model afmakroalgers dækningsgraderbygger på observationer fraLimfjorden- når der er hårdtsubstrat til stede!
Dybde (m)4,04,55,05,56,06,57,0
Total dækningsgrad (%)60544842373126
Kumuleret dækningsgrad (%)71635549433834
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
I modellen udløses et stort iltsvind ved at ”skrue ned” for vinden om sommeren+ øge temperaturen i en 6 ugers periode
2005 (= godt år for miljøetpga blæsende sommer)
”1997” var et år medstor udbredelse afiltsvind
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Areal og varighed af iltsvind reduceres når der introduceresiltproducerende rev
40 modelscenarier:•revareal•placering af rev•specifik iltproduktion•”klima”effekter
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Den bedste effektivitet af rev / hårdt substrat opnås ved meget spredtplacering
2 km2hårdt substrat placeret i 8 grupper reducerer den ”interne N-belastning” med 500 tons N ≈ 1000 tons i oplandet
1400
N-fluxreduktion (tons/år)
1200100080060040020000
Meget Spredt
edt 1,2Spr
Samlet 1,2
2
4
6
8
10
Revareal (km2)Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Hårdt substrat tilbage i fjordbunden
Øvrige positive effekter ved hårdt substrat / stenrev
• højere diversitet (5 * flerearter)• refugier for den bevægeligefauna• rekolonisations/frø -”banker”Hvis I vil vide mere – kan rapporten hentes på www.blst.dk
Stormøde i Brønderslevhallen 17 marts 2010
Frk Limfjord har været udsat for ’tortur’ gennem mange år– men bruger vi den rigtige medicin for at få hende på fode igen?
Ork nej, nuskærer vi ned påN-tilførslen – såBagefterer du frisk igen
Først fjernede I fiskeneSå stenene på bundenDerefter skraber I bunden hvert årOg senestBageftermangeudleder I fornæringsstoffer- jeg tror jeg dør!
