Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om honningbierssundhedKOM (2010) 714Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. januar 2011.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om iværksatte og planlagte initiativer til understøttelse afbiers sundhed. Meddelelsen lægger ikke umiddelbart op til yderligere harmoniseret regulering og be-toner, at eventuelle yderligere initiativer skal være begrundet i risikovurderinger. Kommissionenlægger vægt på, at biavlssektoren og dens organisationer kan spille en vigtig rolle ved både at igang-sætte og gennemføre nye initiativer. Meddelelsen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark ogEU, idet den ikke indeholder konkrete forslag. På baggrund af Kommissionens meddelelse om hon-ningbiers sundhed har formandskabet fremlagt udkast til rådskonklusioner. I udkastet til rådskonklu-sioner tilkendegiver Rådet støtte til Kommissionens arbejde med iværksatte og planlagte initiativer tilunderstøttelse af biers sundhed, samt tilkendegiver medlemsstaternes holdninger og prioriteter i for-hold til meddelelsen om honningbiers sundhed.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 714 af 6. december 2010 fremsendt meddelelse om honning-biers sundhed. Meddelelsen beskriver eksisterende EU-foranstaltninger og Kommissionens strategi-ske initiativer som grundlag for forventede drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemssta-ternes myndigheder og interessepartnere. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 7. december 2010.Meddelelsen i dansk sprogversion forelå den 9. december 2010.Formandskabet har på den baggrund fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende Kommissio-nens meddelelse om honningbiers sundhed.Rådskonklusionerne forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.2

NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdFormålet med meddelelsen er at beskrive Kommissionens strategiske initiativer, der skal dannegrundlag for drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaternes myndigheder og interesse-partnere. Der lægges ikke umiddelbart op til yderligere fælles regulering. Meddelelsen betoner ind-ledningsvis, at beskyttelse af honningbiers sundhed varetages af biavlerne, medlemsstaterne og EU iet komplekst samspil, som har fungeret godt i mange år. En stigning i biernes dødelighed i 2007/2008har imidlertid fået bekymrede europæiske biavlsorganisationer til at efterlyse mere fokus på emnet,og Europa-Parlamentet opfordrede i november 2008 Kommissionen til at træffe særlige foranstalt-ninger. Meddelelsen forklarer herefter centrale spørgsmål om biers sundhed, beskriver eksisterendeEU-foranstaltninger og opridser Kommissionens strategiske initiativer.Årsagerne til den øgede dødelighed blandt bier (kaldet ”Colony Collapse Disorder” (CCD) – pludse-lig dødelighed af bifamilier) er fortsat ubestemte. Forskere formoder, at der er tale om et samspilmellem flere skadegørere, dårlig ernæring og andre stress-forhold, herunder måske ikke-dødelige ef-fekter af pesticider.EU’s nuværende, ganske beskedne regulering af biers skadegørere vedrører kun bifamilier flyttetmellem medlemsstaterne eller importeret fra tredjelande. Herudover har medlemsstaterne vide mu-ligheder for intern bekæmpelse af biers skadegørere. Kommissionen er ved at udarbejde forslag til ensamlet dyresundhedslovgivning, herunder for bier, med henblik på forenkling og fokusering på fore-byggelse. Kommissionen har endnu ikke evalueret konsekvenserne for biavlssektoren af en eventuel,udvidet regel-harmonisering. Definitioner af CCD og metodik for overvågning varierer betragteligtmellem medlemsstaterne. Det er Kommissionens mål at iværksætte et overvågnings-pilotprogram i løbet af 2011 og til koordination af dette arbejde har Kommissionen udpeget et EU-referencelaboratorium for biers sundhed. Under Kommissionens træningsprogram ”Bedre uddannelse– større fødevaresikkerhed” fortsætter i 2011 særlige arrangementer om biers sundhed og biavl forembedsmænd fra medlemsstaterne.Biavlsorganisationer finder, at der er for få godkendte midler til behandling mod biernes skadegørere.EU har etableret administrativ bistand og betalingslempelser for generelt at fremme innovation af nyeveterinære lægemidler, og Kommissionen vil yderligere overveje ændringer af de retlige rammer forveterinære lægemidler. Ifølge den såkaldte ”kaskade-ordning” kan dyrlæger undtagelsesvis anvendeveterinære lægemidler på en ikke-foreskrevet måde, når der i en medlemsstat ikke er godkendte mid-ler til rådighed for bestemte behandlinger. Der savnes imidlertid klare regler for restkoncentrationer(MLR) for stoffer anvendt under denne ordning. Kommissionen vil etablere sådanne MLR-bestemmelser, og de fuldt harmoniserede veterinære importkrav sikrer, at samme regler vil gælde forimport.Pesticider kan kun godkendes i EU, hvis en forudgående vurdering konkluderer, at anvendelsen ikkeindebærer en uacceptabel påvirkning af biernes sundhed. Kommissionen arbejder på en revision af3

datakravene i pesticid-dossiers til godkendelse, blandt andet for at sikre en bedre beskyttelse af hon-ningbier.GM-planter kan kun godkendes i EU til udsætning i miljøet eller dyrkning efter en risikovurderingforetaget af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som blandt andet skal redegøre forpotentielle negative effekter for bier.Biers sundhed kan forringes af den reducerede biodiversitet som følge af ændret arealanvendelse, in-tensiv dyrkning, forurening med videre, og måske af ændringer i planters blomstring som følge afklimaændringer og lignende. Kommissionen støtter forskning i bevarelse af forskellige bestøvere ilandbruget. EU’s landdistriktsprogrammer understøtter forskellige miljøvenlige landbrugsforanstalt-ninger til fremme af biodiversiteten, blandt andet plantning af ”bi-venlige” planter som fødegrundlagfor bierne. Kommissionen forventer, at en gennemførelse af strategien for at nå EU’s 2020-biodiversitetsmål vil få en positiv effekt på biers sundhed.Ifølge fusionsmarkedsordningen kan medlemsstaternes 3-årige biavlsprogrammer opnå medfinansie-ring fra EU, herunder foranstaltninger til forebyggelse af angreb afvarroa-midenog til genoprettelseaf bibestanden. Ifølge evalueringen af programmerne for perioden 2008-2010 er der opnået gode re-sultater. Kommissionen har nyligt godkendt medlemsstaternes programmer for 2011-2013, som vilblive støttet af EU årligt med 32 millioner €, en stigning på cirka 25 % siden seneste periode.EU støtter forskning i biers sundhed gennem det 7. rammeprogram, herunder til forskning om faldet ibestøver-populationer (herunder honningbier) og til europæisk samarbejde om overvågning og un-dersøgelse af CCD.Kommissionen forventer, at dens nye websted med sektorspecifik information kan blive et knude-punkt for kommunikation om biers sundhed mellem relevante aktører på alle niveauer. Kommissio-nen vil drøfte forbedring af kommunikationen med interesseparterne.Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) har opfordret til intensiveret forskning om årsager tilbiers dødelighed og til at forbedre bekæmpelsen af skadegørere. Kommissionen samarbejder tæt medOIE om udveksling af videnskabelig information.Kommissionen er indstillet på at videreføre og eventuelt forstærke igangværende initiativer på bag-grund af risikovurderinger og under hensyn til at biavls-sektoren forbliver konkurrencedygtig. Initia-tiverne kan kun lykkes, hvis alle interessepartnere deltager åbent og konstruktivt, og Kommissionenvil derfor indlede drøftelser for at opnå feedback. Kommissionen lægger vægt på, at biavlssektorenog dens organisationer kan spille en vigtig rolle ved både at igangsætte og gennemføre nye initiativeri overensstemmelse med proportionalitets- og nærheds-principperne.I udkastet til rådskonklusioner udtrykkes generel tilfredshed med Kommissionens meddelelse. I ud-kastet lægges vægt på at sikre sammenlignelig videnskabelig viden om omfanget og mulige årsagertil bidødelighed. Desuden understreges vigtigheden af at forebygge frem for at helbrede i forhold tilbiernes sundhed.4

Af mere grundlæggende foranstaltninger lægger udkastet til rådskonklusioner vægt på at:Det er nødvendigt med en samlet og koordineret tilgang til bisundhed, og at det skal overvejes atfortsætte forskningen og de nationale biavlsprogrammer efter 2013. Der er behov for avlspro-grammer, som koncentrerer sig om øget tolerance mod biskadegørere (specielt varroa-miden);Det er afgørende at øge den biologiske mangfoldighed ved at fremme en fornuftig arealanvendelseog ved andre miljøvenlige landbrugsforanstaltninger for at bevare naturlige habitater for honning-bier, humlebier og vilde bier;Nye rammer for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i EU skal sikre en bæredygtig anvendel-se af pesticiderne.Det er biavleren selv, der er ansvarlig for sine biers sundhed. Det er nødvendigt, i alle medlemssta-ter, at sørge for uddannelsesprogrammer for biavlerne og øge biavlernes deltagelse;Det er nødvendigt at forebygge introduktion af eksotiske trusler mod bier.Synliggøre resultater fra pilotovervågningsprogrammet, under det nyudnævnte EU-referencelaboratorium for bisundhed, for alle involverede parter;Fortsætte træningsprogram om biers sundhed for de ansvarlige myndigheder;Udvikle, efter behov, ikke regulatoriske EU retningslinier om generelle principper for kontrol ogbehandling af visse bisygdomme (specielt varroa-miden);Undersøge muligheden for at anspore den farmaceutiske industri til at øge udvalget og tilgænge-ligheden af autoriserede veterinære lægemidler til bier;Evaluere behovet for yderligere regler om restkoncentrationer i honning af forskellige pesticiderog veterinære lægemidler og foreslå nødvendige grænseværdier.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.Gældende dansk retI Danmark træffes foranstaltninger til beskyttelse af honningbiers sundhed med hjemmel i lov om bi-avl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 12. marts 2009, herunder ved bekendtgørelse nr. 802 af 28. juni2010 om bekæmpelse af skadegørere hos honningbier og avlede humlebier.Direktiv 92/65/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fælles-skabets af dyr (med mere) implementeres i Danmark ved bekendtgørelse 774 af 29. august 2001 omveterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr.Støtten til de nationale biavlsprogrammer reguleres af Rådets forordning (EF) nr. 797/2004 om for-anstaltninger for biavl og Kommissionens forordning (EF) nr. 917/2004 af 29. april 2004 om gen-nemførelsesbestemmelser hertil, samt ved bekendtgørelse nr. 350 af 14. maj 2008 om støtteforan-staltninger til forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af biavlsprodukter.Støtteordninger under den fælles landbrugspolitik har hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009af den 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger fordirekte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere som ændret senest ved Rå-dets forordning (EF) 1250/2009 af 30. november 2009, og Landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 445 af 23. april 2010.5

Støtteordninger under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 har hjemmel i Rådets forordning (EF) nr.1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som ændret senest ved Rådets forord-ning (EF) nr. 473/2009 af 25. maj 2009, og Landdistriktsloven, jf. lov nr. 316 af 31. marts 2007 somændret senest ved lov nr. 1336 af 19. december 2008.KonsekvenserMeddelelsen og rådskonklusionerne lægger ikke umiddelbart op til yderligere fælles regulering, udover udnævnelsen af et fælles EU-referencelaboratorium, men beskriver alene Kommissionensstrategiske initiativer som grundlag for drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstater-nes myndigheder og interessepartnere. Meddelelsen og rådskonklusionerne ændrer således ikke be-skyttelsesniveauet, men lægger op til en styrkelse af EU’s understøttende, forskningsmæssige, finan-sielle og administrative tiltag.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker på vegne af Dansk Biavlerforening, at man ikke har ønske om ad-gang til flere veterinære lægemidler eller antibiotika, idet man har valgt at arbejde med økologiskemidler og metoder i forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere. Danmarks Biavlerforening vil fort-sat arbejde for at fastholde dansk honning som et rent naturprodukt. Strategien virker, men den kræ-ver en stor indsats fra foreningens side i udvikling af metoder og uddannelse af biavlerne. Der er der-for behov for støtte til at finde og udvikle nye metoder samt til uddannelsen. Biavlerne anerkenderværdien af de midler, som bliver stillet til rådighed til støtte af biavlen i medfør af rådets forordningnr. 797/2004 mv., men Landbrug & Fødevarer beklager, at forøgelsen af støtten på 25 % ikke blevudmøntet i Danmark. Det er samtidig uheldigt, at en stor del af midlerne går til finansiering af offent-lige forskningsprogrammer på Aarhus Universitet og kun en mindre del kommer ud til støtte for pro-jekter i biavlen og dens organisationer, som det er hensigten med Biavlsprogrammet. Det skal derforforeslås, at en større del af midlerne udmøntes til biavlerorganisationernes forsøgs- og udviklingspro-grammer, samt til organisationernes uddannelsesprogrammer.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for Kommissionens meddelelse som oplæg til en fortsat dialog.Regeringen tilslutter sig Kommissionens betoning af, at yderligere EU-initiativer skal begrundes medrisikovurderinger, og at biavlssektoren og dens organisationer kan spille en vigtig rolle ved atigangsætte og gennemføre nye initiativer. Regeringen er generelt positiv over for udkastet tilrådskonklusionerne.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemsstater støtter forslaget til rådskonklusioner.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. januar 2011 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011, jf. samlenotat oversendt den 13. januar 2011.6

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning(EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger fordirekte betalinger til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger forlandbrugereKOM (2010) 539Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2010.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles reg-ler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte betalinger til landbrugere. Forslaget inde-holder blandt andet forslag med sigte på mindre forenklinger af for eksempel regler om krydsover-ensstemmelse. Med forslaget gennemføres endvidere Lissabon-traktatens regler om delegerede rets-akter og gennemførelsesretsakter i forordningen.BaggrundKommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr.73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte betalinger til landbru-gere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. Forslaget er modtaget i en dansksprogversion den 6. oktober 2010.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Euro-pa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.En vedtagelse af Rådets fælles holdning forventes at kunne ske på et kommende rådsmøde. Det eruklart, hvorvidt der kan opnås enighed om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdKommissionens forslag indeholder bestemmelser om direkte betalinger, som hidtil har været udstedtaf Kommissionen som gennemførelsesbestemmelser i henhold til beføjelser tillagt den ved forord-ning (EF) nr. 73/2009, men som betragtes som værende af så stor betydning, at de bør indarbejdes di-rekte i forordning (EF) nr. 73/2009. Der er tale om definitioner med videre af for eksempel perma-nente afgrøder, som pt. er fastlagt i Kommissionsforordninger, der med forslaget overflyttes uændrettil Europa-Parlamentets og Rådets forordning.7

Kommissionens forslag indeholder endvidere med sigte på forenkling mindre forslag som for eksem-pel:1. Hvis misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne for en landbruger medfører en nedsættel-se eller udelukkelse på højst 100 € pr. kalenderår, kan medlemsstaten undlade at foretage nedsæt-telsen eller udelukkelsen. Ifølge forslagets artikel 23 skal det i disse tilfældeefterprøves,at land-brugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser, og ikke som i de gældende reglersikres,atlandbrugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser.2. Hvis misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne for en landbruger af medlemsstaten be-tragtes som mindre betydelig, kan medlemsstaten undlade at foretage nedsættelsen eller udeluk-kelsen. Ifølge forslagets artikel 24 skal det i disse tilfældeefterprøves,at landbrugeren afhjælperde konstaterede misligholdelser, og ikke som i de gældende reglersikres,at landbrugeren afhjæl-per de konstaterede misligholdelser.3. Landbrugeren skal i ansøgningen om direkte betalinger angive alle bedriftens landbrugsparceller.Ifølge artikel 19 i forslaget kan medlemsstaten beslutte, at landbrugere, som ikke ansøger om are-albaseret direkte betalinger, ikke skal angive alle bedriftens landbrugsparceller, hvis det samledeareal af landbrugsparceller ikke overstiger 1 hektar, men alene angive, at landbrugeren disponererover landbrugsparceller.Kommissionens forslag indeholder forslag til ændring af minimumskrav for at modtage direkte beta-linger. Der ydes ikke direkte betalinger til landbrugere, hvis de samlede direkte betalinger er under etfastsat beløb eller areal. I Danmark ydes der direkte betalinger, hvis enten det samlede støtteberetti-gede areal overstiger 2 hektar eller - i tilfælde af, at der søges om støtte til ungtyre eller til moderfår -hvis støttebeløbet overstiger 300 €. Kommissionen foreslår en ændring af artikel 28 således, at ogsåikke-arealrelateret direkte støtte ydet i form af særlig støtte i henhold til forordningens artikel 68 skalvære omfattet af beløbsgrænsen.Kommissionens forslag indeholder endvidere forslag til, hvilke bestemmelser der i forbindelse medforslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen via delegerede retsakter, jf.artikel 290 i TEUF, og hvilke bestemmelser, der fortsat skal vedtages i en komitéprocedure som gen-nemførelsesretsakter (komitologi), jf. artikel 291 i TEUF.Delegerede retsakter er retsakter, som Rådet og Europa-Parlamentet har delegeret til Kommissionen.Kommissionen får dermed beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-lovgivningsmæssige retsakter,der udbygger eller ændrer ikke-væsentlige elementer i basisretsakten. Gennemførelsesretsakter (ko-mitologi) benyttes allerede i dag og vedtages af Kommissionen under kontrol af medlemsstaterne.Formandskabets ændringsforslagFormandskabet lægger i seneste ændringsforslag op til, at en række bestemmelser skal gennemføresvia gennemførelsesretsakter frem for, som i Kommissionens forslag, delegerede retsakter. Bestem-melser vedrørende sanktioner og kontrol foreslås således gennemført via gennemførelsesretsakter.8

Ligeledes præciseres ordlyden i artikel 23 og 24 således, at det klart fremgår, at der ikke mere skalvære 100 % opfølgende kontrol ved mindre overtrædelser, men stikprøvekontrol af disse.UdtalelserEuropa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke. Udkastet fra Europa-Parlamentets Landbrugsud-valg lægger op til, at Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag stort set uden ændringer.Europa-Parlamentet lægger stor vægt på at fastholde anvendelsen af delegerede retsakter.KonsekvenserForslaget har ikke konsekvenser for EU-budgettet ligesom forslaget forventes ikke at have statsfinan-sielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af forslaget, hvad ændringen af Kom-missionens beføjelser reelt vil medføre, ikke mindst fordi artikel 141c om Kommissionens gennemfø-relsesbeføjelser endnu ikke er defineret. I det omfang, at ændringerne vil medføre mindre indflydelsetil medlemsstaterne, end der i dag er, for eksempel via Forvaltningskomiteen for Enkeltbetalingsord-ningen, vil Landbrug & Fødevarer udtrykke en vis bekymring for en forøgelse af Kommissionensmagt på bekostning af medlemsstaternes.Desuden indeholder forslaget en række mindre forenklingsforslag. Generelt støtter Landbrug & Fø-devarer forenkling – og særligt forenkling, som også kommer landmanden til gode.Ifølge forordningens artikel 23 og artikel 24 kan medlemsstaterne undlade at foretage en støttened-sættelse som følge af krydsoverensstemmelse, hvis beløbet er under 100 € eller hvis misligholdelsenkan betragtes som mindre betydelig. I den nuværende forordning skal det ”sikres”, at landbrugerenafhjælper misligholdelsen. Det foreslås, at formuleringen laves om således, at det i stedet skal ”efter-prøves”,at misligholdelsen afhjælpes. Tolkningen af ordene ”sikre” og ”efterprøve” er umiddelbartikke helt klar. Da der er tale om et forenklingsforslag, er den umiddelbare tolkning, at forslaget vilføre til mindre efterkontrol og dermed lettelse af de administrative byrder. Er denne tolkning korrekt,kan Landbrug & Fødevarer tilslutte sig forslaget.Når artikel 23 og 24 alligevel er oppe til debat, vil Landbrug & Fødevarer imidlertid foreslå yderlige-re forenkling, som vil være til stor gavn for landmanden, og som også vil mindske den statslige ad-ministrationsbyrde. Den i artikel 23 fastsatte bagatelgrænse på 100 € rammer skævt i forskellige med-lemsstaterne alt efter strukturen af landbrugsproduktionen i det enkelte land. I et land med mangesmå bedrifter, vil mange sager falde indenfor bagatelgrænsen, men i et land som Danmark, hvor derer mange store bedrifter, vil der sjældent være sager som falder indenfor bagatelgrænsen. Derfor for-slår Landbrug & Fødevarer, at bagatelgrænsen på 100 € differentieres med hensyntagen til medlems-landenes landbrugsstruktur, på samme måde som det gøres i artikel 28, stk. 1, andet afsnit om mini-mumskrav for modtagelse af direkte betalinger.

I artikel 24, stk. 2, andet afsnit, er der i sidste sætning formuleret en undtagelse til den mulighed, derer for at undlade støttenedsættelse, hvis overtrædelsen betragtes som mindre betydelig: ”mislighol-delser, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sundhed, kan dog ikke betragtes sommindre betydelige”. Landbrug & Fødevarer anerkender vigtigheden af et højt niveau for dyrevel-færd. Ikke desto mindre betyder ovennævnte undtagelse, at der i nogle tilfælde sker støttenedsættelsepå baggrund af bagatelagtige overtrædelser af dyrevelfærdskravene, derfor er der behov for en for-enkling. Landbrug & Fødevarer foreslår, at formuleringen ændres således, at der gives mulighed forat indføre en bagatelgrænse på mindre vigtige dyrevelfærdskrav. Man kunne for eksempel ændreformuleringen således: ”misligholdelser, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sund-hed, kan dog kun i særlige tilfælde betragtes som mindre betydelige”.Kommissionen foreslår, som tilføjelse til artikel 19, at landbrugere, som ikke ansøger om arealbase-rede direkte betalinger ikke skal angive alle bedriftens landbrugsparceller, hvis det samlede areal ikkeoverstiger 1 hektar. I disse tilfælde er det kun nødvendigt at angive, at landbrugeren disponerer overlandbrugsparceller. Forslaget vil imidlertid ikke betyde nogen reel forenkling i Danmark, alene af dengrund, at der kun findes meget få brug under 1 hektar. Hvis danske landmænd skal have bare en lillesmule glæde af denne forenkling, foreslår Landbrug & Fødevarer derfor, at grænsen øges til mini-mum 5 hektar.Det foreslås yderligere, at særlig støtte ydet under artikel 68 skal være omfattet af den beløbsgrænse,der er defineret i artikel 28, stk. 1, og som i Danmark er fastsat til 300 € i de tilfælde, hvor landbruge-ren har mindre end jord den danske minimumsgrænse på 2 hektar. Landbrug & Fødevarer anerkenderforslaget som en nødvendig ændring af forordningen, som skal sikre, at udbetaling af ikke-arealbaseret direkte støtte under artikel 68 kan udbetales uden tilknytning til jord.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte forslaget, idet man vil arbejde for yderligere forenkling og en mere hensigts-mæssig delegation til Kommissionen, således at bestemmelser vedrørende eksempelvis støttebetin-gelser, kontrol og sanktioner vedtages som gennemførelsesretsakter frem for som delegerede retsak-ter.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generelt et ønske om yderligere forenkling fra medlemsstaternes side. I forhold til tilpasningtil Lissabon-traktatens bestemmelser om delegerede retsakter lægger medlemsstaterne generelt vægtpå, at bestemmelser vedrørende eksempelvis støttebetingelser, kontrol og sanktioner vedtages somgennemførelsesretsakter og ikke delegerede retsakter.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2010 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 26. oktober 2010, jf. samlenotat oversendt den 8. oktober 2010.Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-ordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Eu-ropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)KOM (2010) 537Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2010.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af forordningen om støtte til udvikling aflanddistrikterne. Kommissionen foreslår en tilpasning af forordningen med sigte på mindreforenklinger af for eksempel reglerne om tildeling af støtte samt rapportering omprogramgennemførelsen. Med forslaget gennemføres endvidere regler i Lissabon-traktaten omdelegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i forordningen.BaggrundKommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr.1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-ling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 5. oktober2010.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet og Euro-pa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.En vedtagelse af Rådets fælles holdning forventes at kunne ske på et kommende rådsmøde. Det eruklart, hvorvidt der kan opnås enighed om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet eroverholdt.Formål og indholdKommissionen foreslår som led i forenklingsindsatsen at reducere antallet af statusrapporter, sommedlemsstaterne skal udarbejde. Antallet af rapporter om fremdrift i gennemførelsen af den nationalestrategiplan for landdistriktsudvikling 2007-2013 reduceres fra tre til to, og tilsvarende reduceres an-tallet af rapporter, som skal udarbejdes af Kommissionen, også fra tre til to.Kommissionen foreslår endvidere, at mulighederne for støtte til etablering af producentsammenslut-ninger for fødevarer udvides til alle medlemsstater og ikke kun de nye medlemsstater. Ligeledes fore-slår Kommissionen, at ydelsen af rådgivningstjenester til landmænd forenkles.Muligheden for støtte til pleje af Natura 2000 naturarealer efter forordningens artikel 38 udvides til ibegrænset omfang at omfatte almindelige landbrugsarealer, som kan udpeges som bindeled eller na-11

turkorridor mellem Natura 2000 arealer. Kommissionen fastlægger nærmere betingelser for støtte tilimplementering af vandrammedirektivet for at undgå overlap mellem arealstøtte efter artikel 38 (støt-te til pålagte tiltag i medfør af vandrammedirektivet) og artikel 31 (støtte til fremme af overholdelsenaf krævende EU-standarder).Kommissionen kan fremover godkende tilrettelæggelse af flerårige miljøvenlige jordbrugsaftaler ef-ter artikel 39 med længere forpligtelsesperioder end de foreskrevne 5-7 år uden forelæggelse i komi-téprocedure.For støtte til afholdelse af ikke-produktive investeringer i forbindelse med opfyldelse af miljømål-sætninger i landbrug og skovbrug (artikel 41 og 49) foreslår Kommissionen, at det præciseres, at in-vesteringen ikke må lede til nogen væsentlig stigning i økonomisk afkast eller værdi af den pågæl-dende landbrugs- eller skovbrugsbedrift.Kommissionen foreslår en justering af reglerne ved konstatering af manglende overholdelse afkrydsoverensstemmelsesregler ved den fysiske kontrol heraf som led i kontrol på stedet af støttebe-tingelserne i de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under programmet. I tilfælde af beregnedesanktionsbeløb under en bagatelgrænse på 100 € foreslås, at det i disse tilfældeefterprøves,at støtte-modtageren afhjælper de konstaterede misligholdelser, og ikke som i de gældende reglersikres,atstøttemodtageren afhjælper de konstaterede misligholdelser.Den overordnede hensigt med støtte under landdistriktsprogrammet er at skabe nyt incitament til støt-temodtagerne om fødevareproduktions-, landbrugs- og landdistriktsudviklingen. For at tilgodese det-te, er det vigtigt, at støtten ikke ydes til udgifter, som allerede er afholdt. Kommissionen foreslår der-for, at det sikres, at udgifter, der er afholdt før den i tilsagnet angivne startdato, ikke anses for støtte-berettigede.Kommissionen kan fremover fastlægge yderligere fleksibilitet for medlemsstaternes beslutning om atoverføre midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) mel-lem akserne i programmet. I dag kan der overføres 1 % af ELFUL midlerne mellem akser pr. år vedforudgående notifikation af Kommissionen.Kommissionens forslag indeholder forslag til, hvilke ikke-væsentlige bestemmelser, der i forbindelsemed forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen via delegerede retsakter,jf. artikel 290 i Lissabon-traktaten, og hvilke bestemmelser, der fortsat skal vedtages i enkomitéprocedure som gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i Lissabon-traktaten.Delegerede retsakter er retsakter, som Rådet og Europa-Parlamentet har delegeret til Kommissionen.Kommissionen får dermed beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-lovgivningsmæssige retsakter,der udbygger eller ændrer ikke-væsentlige elementer i basisretsakten. Gennemførelsesretsakterbenyttes allerede i dag og vedtages af Kommissionen under kontrol af medlemsstaterne.Formandskabets ændringsforslagFormandskabet lægger i seneste ændringsforslag op til, at en række bestemmelser skal gennemføresvia gennemførelsesretsakter frem for delegerede retsakter. Bestemmelser vedrørende sanktioner og12

kontrol foreslås således gennemført via gennemførelsesretsakter. Desuden foreslås det, at visse afKommissionens forslag til delegerede retsakter udspecificeres direkte i basisretsakten, dog stadigmed en delegeret hjemmel til, at Kommissionen kan ændre disse.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Udkastet fra Europa-Parlamentets Landbrugs-udvalg lægger op til, at Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag stort set uden ændringer.Europa-Parlamentet lægger stor vægt på at fastholde anvendelsen af delegerede retsakter.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom forslaget ikkehar konsekvenser for EU’s budget.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer finder helt overordnet, at det er positivt med forenkling og afbureaukratise-ring af forordningen.Det er afgørende, at der sikres frivillige organisationsforhold for producentsammenslutninger for ikkeat ødelægge eksisterende strukturer i medlemsstaterne.I forbindelse med implementering af vandrammedirektivet vil det være af stor betydning for lodsejeremed arealer, der skal omdannes til eksempel vådområder, at der åbnes op for at der kan ydes en-gangskompensation eller brug af ”skæv betalingsmodel” (således at den forholdsmæssigt største delaf støtten udbetales først i perioden). Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at dette bringes frem iforbindelse med Kommissionens forslag om ændring af rådsforordning 1698/2005.Landbrug & Fødevarer finder, at ”overhead” bør indgå under de tilskudsberettigede udgifter undererhvervsudviklingsordningen i det danske landdistriktsprogram. Fødevareministeriet har tilkendegi-vet, at rådsforordningen vedrørende landdistriktspolitikken samt gennemførelsesbestemmelserne ikkegiver mulighed for det. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at dette emne bringes frem i forbin-delse med Kommissionens forslag om ændring af rådsforordning 1698/2005.Det er positivt, at forslaget lægger op til en forenkling kontrollen i forbindelse med krydsoverens-stemmelsesreglerne og til en lettelse af de administrative byrder. Det er dog svært at læse ud af såvelnotatet som forslaget, hvori forenklingen består. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der følges pådette punkt for at sikre, at ændringen fører til reelle forenklinger og besparelser. I øvrigt henvises til,at der sikres mulighed for at differentiere bagatelgrænsen på 100 € mellem forskellige medlemsstaterpå baggrund af medlemsstaternes struktur.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte forslaget, idet man vil arbejde for yderligere forenkling og en mere hensigts-mæssig delegation til Kommissionen, således at bestemmelser vedrørende eksempelvis støttebetin-13

gelser, kontrol og sanktioner vedtages som gennemførelsesretsakter frem for som delegerede retsak-ter.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generelt et ønske om yderligere forenkling fra medlemsstaternes side. I forhold til tilpasningtil Lissabon-traktatens bestemmelser om delegerede retsakter lægger medlemsstaterne generelt med-lemsstaterne vægt på, at bestemmelser vedrørende eksempelvis støttebetingelser, kontrol og sanktio-ner vedtages som gennemførelsesretsakter og ikke delegerede retsakter.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2010 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 26. oktober 2010, jf. samlenotat oversendt den 8. oktober 2010.Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.