Vedr. henvendelse til Fødevareudvalget fra AgriNord om økologi mv.

Jens B. Andersen Planteavlskonsulent og teamleder i AgriNord har sendt en YouTube video til FolketingetsFødevareudvalg og beder om at få rettet et kritisk lys på økologien.Jens B. Andersen vil gerne gøre opmærksom på, at N-udledningen fra økologiske svin er højere end frakonventionelle, at det økologiske landbrug ikke kan brødføde verdenen, og at Round-up fund i drikkevandikke er noget problem.Økologisk Landsforening vil gerne have lov til at reagere på ovenfor fremsatte synspunkter vedrørendeøkologi.Det økologiske landbrug er ikke en mirakelløsning på alle problemer. Og selv om videoen indeholder mangefaktuelle fejl, er der reelle udfordringer i den økologiske svineproduktion, som vi i branchen arbejder aktivtmed. Samtidig er det værd at huske, at det økologiske landbrugs særlige styrke er, at det leverer på mangeområder på én gang. Det handler om:1.2.3.4.5.6.DyrevelfærdMindre behandlingsbehov og derfor lavere antibiotikaforbrugIngen pesticider til drikkevandet, det terrestriske miljø og i fødevarerneSamlet set en lavere kvælstofbelastningStørre biodiversitetVedligeholdelse og opbygning af en frugtbar jord som er mindre afhængig af eksterne inputs, enjord, som reducerer landbrugets klimapåvirkning og en jord, som sikrer landbruget og miljøet moderosion.

I Danmark er de økologiske søer på friland. Den svenske rapport har ikke sammenlignet søer på friland ogsøer i stalde, og resultatet regnet på slagtesvin kan ikke umiddelbart overføres til søer. Når det handler omat anvende kunstige aminosyrer til at afbalancere proteinforsyningen, så er der, når det handler om søerneikke samme behov for at ramme en fodring, der giver en høj kødprocent, som hvis der er tale omslagtesvin. De økologiske svineproducenter kan derfor fodre med en lavere proteinforsyning. Herved kan deundgå den højere kvælstofbelastning fra foderets proteinandel.Økologisk Landsforening arbejder imidlertid målrettet på, udnytte det kvælstof, der afsættes medgødningen for søerne. Det er der stor interesse i både fordi, det er en begrænset ressource i det økologiskelandbrug, som skal udnyttes, og fordi målsætningen er at begrænse miljøbelastningen.Groft sagt arbejdes der med to modeller:1. Flytning af søerne midt sommer i stedet for om foråret og etablering af korsblomstrede efterafgrøder.2. Plantning af pil og elefantgræs i permanente farefoldeOg der er gode resultater.På arealerne, hvor der er etableret efterafgrøder, er der taget N min prøver i november samme år og i majmåned det efterfølgende år. N- min prøver ligger på ca. 0. Dvs. den afsatte gødning er opsamlet iefterafgrøderne. Det giver mulighed for at udnytte de afsatte næringsstoffer ved at have to kornafgrøderefter svinene, inden der igen sættes svin på arealet, og uden at der skal gødskes ekstra.Forsøget med pil og elefant græs blev af praktiske årsager gennemført med slagtesvin. Her viserresultaterne, at N udledningen ligeledes nedbringes væsentligt sammenholdt med det potentielle tab fraarealer, der alene har græsdække. [Ref. Nitrogen distribution and potential nitrate leaching in a combinedproduction system of energy crops and free range pigs, October 2010, Master of Science Thesis by JanniSørensen, Aarhus University, Department of Agroecology and Environment], og at der naturligvis er eninteraktion med belægningsgraden. Udfordringen her at finde de sorter og kloner som fungerer godt påarealer med grise samt den rette beplantningsstrategi m.v. i forhold til placering af hytter, vand og fodersamt arbejdsrutiner og udnyttelse af arealerne.Med hensyn til fordampning fra de åbne stalde, så ligger der en særlig udfordring i at staldene er åbne ogfordampning derfor er sværere at styre. Der er dog ikke nogen tvivl om, at disse systemer også kanforbedres, og at der vil blive set på dette område.Økologisk Landsforening må dog samtidigt fremhæve, at det er nødvendigt at overveje, hvordan talleneskal vurderes.Alt andet lige vil N tabet fra økologiske svin, uanset om de går i åbne stalde eller på friland altid kunne værestørre målt pr. dyr sammenlignet med målinger fra dyr, der går i lukkede stalde, hvor alle udledninger fradyret kan opsamles og håndteres.

Men det erogsået faktum, at den økologiske produktion aldrig vil kunne komme op på et omfang, dersvarer til � af den nuværende konventionelle produktion. Det er derfor mindre relevant at sammenligne talpr. dyr. Sammenligningen bør foretages på den samlede produktion.I den forbindelse er det meget relevant at forholde sig til, at økologien ikke kun leverer nedsatmiljøbelastning, den leverer også på områderne 1 – 6. Der er ikke noget, der berettiger en konsekvens, derhedder, at dansk husdyrproduktion kun kan finde sted i indendørs lukkede systemer, for at havefuldstændig styr over alle udledninger fra produktionen. Det har andre afledte negative konsekvenser somskal vejes op mod f.eks. den økologiske produktion.

For så vidt angår det økologiske landbrugs evne til at brødføde verden,

så må Økologisk Landsforeninggøre opmærksom på, at FN i regi af FAO, UNEP og IAASTD gentagne gange har konkluderet, at økologiskelandbrugsmetoder er meget effektive redskaber til at optimere den globale landbrugsproduktion ogafhjælpe sult-problemet. Bl.a. det fokus på styrkelse af jordens frugtbarhed ved brug af sædskifte,kvælstofopsamlende afgrøder, opbygning af humus-laget og kompostering, giver udbytter 2-3 gangehøjere. Samtidig holder jorden bedre på vand og er mere robust i forhold til klimaændringer som tørke, ogkraftigere regnskyl og erosion. Økologi er en let tilgængelig produktionsform, som også styrkerkompetencer hos mindre producenter i lokalområder, som er nøglen til fødevaresikkerhed og udvikling iverdens fattigste områder. Danmarks kompetencer på det økologiske område giver Danmark godemuligheder for at medvirke i disse nye løsninger på sult.Senest i marts måned i år i FN rapporten “Agroecology and the Right to Food”, konkluderes det atagroøkologiske metoder kan fordoble den globale fødevareproduktion inden for 10 år. I den forbindelseudtalte FN’s særlige rapportør, Olivier De Schutter: ”Den videnskabelige dokumentation, der er tilgængelig idag, viser, at økologiske metoder overgår brugen af kunstgødning – især i de udsatte områder, hvorbefolkningen sulter. Økologiske dyrkningssystemer kan hjælpe med at sætte en stopper for fødevarekriser,gøre noget ved klimaforandringer og støtte fattigdomsbekæmpelse”. Rapporten findes her:http://www.srfood.org/index.php/en/component/content/article/1-latest-news/1174-report-agroecology-and-the-right-to-foodAlt i alt finder Økologisk Landsforening, at Jens B. Andersens henvendelse er baseret på et ukvalificeretgrundlag. Der er fortsat behov for at investere i den faglige udvikling, indenfor økologisk jordbrug, men derskal ikke herske tvivl om, at det økologiske landbrug repræsenterer et fremtidsorienteret ogkonkurrencedygtig landbrug, der håndterer mange af de samfundsmæssige udfordringer indenfor miljø,natur, sundhed, klima og dyrevelfærd, som samfundet lige nu er stillet overfor. Samtidigt indeholder detøkologiske landbrug et godt bud på effektive løsninger i udviklingslande.

Vedr. henvendelse til Fødevareudvalget fra AgriNord om økologi mv.

Specifikt i forhold til problemstillingen kvælstofbelastning fra svin,

For så vidt angår det økologiske landbrugs evne til at brødføde verden,