NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 14. april 20111.Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Evaluering affiskeriindsatsforvaltningen i de vestlige farvandeKOM (2010) 661Nyt notat.

Resumé

Det følger af forordningen om fiskeriindsatsforvaltningen i de vestlige farvande, at Kommissionener forpligtet til at evaluere fiskeriindsatsordningen fra 2003. Kommissionen konkluderer blandt an-det, at det med indsatsordningen fra 2003 er lykkedes at skabe betingelserne for at integrere Spani-en og Portugal fuldt ud i den fælles fiskeripolitiks vigtigste regler. Kommissionen anfører endvide-re, at i og med ordningen er statisk, har den i de fleste tilfælde ikke længere nogen begrænsendevirkning på EU-flådernes aktiviteter i en lang række områder, eftersom den samlede flådekapaciteter faldet kontinuerligt, og fiskerimuligheder for kvoteomfattede arter ligeledes er reduceret. Resul-taterne af evalueringen vil blive lagt til grund for beslutningen om, hvordan og i hvilken form ord-ningen skal fortsætte, hvilket ifølge Kommissionen vil afhænge af de politiske retningslinjer for re-formen af den fælles fiskeripolitik i 2012.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 661 af 11. november 2010 fremsendt meddelelse om evalue-ring af fiskeriindsatsforvaltningen i de vestlige farvande. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 17.november 2010 i en dansk sprogudgave.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april2011 med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-lelse fra Kommissionen.Formål og indhold

Fiskeriindsatsreguleringsordningen i de vestlige farvande

Fiskeriindsatsreguleringen i de vestlige farvande1blev indført i 1995 med det formål at opretholdeden balance, der eksisterede på det tidspunkt, hvor Spanien og Portugal blev medlemmer af EU, ogfor at undgå en stigning i fiskeriindsatsen i forhold til det indsatsniveau, der var blevet observeretindtil da. Da overgangsbestemmelserne for Spaniens og Portugals tiltrædelse af EU udløb i 2002,

blev ordningen ændret i overensstemmelse med den ændrede retstilstand. Den nuværende forord-ning om indsatsforvaltningen i de vestlige farvande er således fra 20032.Med indsatsordningen fra 2003 blev den maksimalt tilladte indsats i form af kW-dage (antallet afhavdage ganget med det pågældende fartøjs maskineffekt) om året sænket betydeligt i forhold til1995-ordningen. Indsatsloftet blev fastsat på samme niveau som den gennemsnitlige årlige indsats iperioden 1998-2002. Ordningen skiller sig ud fra de indsatsordninger, der gælder i henhold til fler-årige forvaltningsplaner, ved, at indsatstildelingen ligger fast og derfor ikke ændrer sig fra år til år ioverensstemmelse med forvaltningsmål eller kvotetildelinger for de pågældende bestande. Ordnin-gen kan således ifølge Kommissionen ikke anvendes til bestandsforvaltning eller forvaltning af fi-skeri efter flere arter.Indsatstildelingen i henhold til ordningen sker med forbehold for de mere restriktive indsatsregler,der er fastsat i de forskellige forvaltningsplaner. I de vestlige farvande gælder der i øjeblikket treforvaltningsplaner, der fastsætter begrænsninger for indsatsen, som kan ændres i takt med bestande-nes situation:torsk i farvandene vest for Skotland og i Det Irske Havtunge i den vestlige del af Den Engelske Kanalsydlig kulmule og jomfruhummer i de iberiske farvande.Ordningen finder alene anvendelse for fartøjer over 15 meter, dog for fartøjer over 10 meter indenfor det biologiske følsomme område i Det Irske Hav3.Ordningen er delt op på 9 meget store områder, og hvert område omfatter mange vidt forskellige fi-skepladser. Den skelner kun mellem tre ”målarter”:demersale arter (bortset fra dybhavsarter)kammuslingertaske- og edderkopkrabber.Danmark er i henhold til ordningen tildelt en begrænset mængde indsats, baseret på historisk fiskeriefter sperling.4

Evaluering af fiskeriindsatsreguleringsordningen i de vestlige farvande

Det følger af forordningen, at Kommissionen er forpligtet til at evaluere fiskeriindsatsordningen fra2003 ud fra tre aspekter:gennemførelsen af ordningen i medlemsstaterne2

Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 af 4. november 2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizo-ner og visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 685/95og (EF) nr. 2027/95.3Det biologisk følsomme område er et område i Det Keltiske Hav beliggende i Irlands og Storbritanniens eksklusive økonomi-ske zoner, som siden 2004 har været omfattet af en særlig indsatsforvaltningsordning. Områdets grænser er trukket på grundlagaf videnskabelige oplysninger om store forekomster af unge kulmule.4Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1415/2004 af 19. juli 2004 om fastlæggelse af den maksimale årlige fiskeriindsats for såvidt angår visse fiskerizoner og visse fiskerier.3

Evalueringen er hovedsagelig baseret på Kommissionens overvågning af indsatsordningen, med-lemsstaternes svar på et spørgeskema, en evaluering foretaget af STECF (Den Videnskabelige,Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) og ICES’ (Det Internationale Havundersøgelsesråd)videnskabelige rådgivning vedrørende det biologisk følsomme område i Det Irske Hav.Resultaterne af evalueringen vil blive lagt til grund for beslutningen om, hvordan og i hvilken formordningen skal fortsætte, hvilket ifølge Kommissionen vil afhænge af de politiske retningslinjer forreformen af den fælles fiskeripolitik i 2012.Kommissionens konklusionerMed indsatsordningen fra 2003 er det ifølge Kommissionen lykkedes at skabe betingelserne for atintegrere Spanien og Portugal fuldt ud i den fælles fiskeripolitiks vigtigste regler. I og med at ord-ningen er statisk, har den i de fleste tilfælde ikke længere nogen begrænsende virkning på EU-flådernes aktiviteter i en lang række områder, eftersom den samlede flådekapacitet er faldet konti-nuerligt, og fiskerimuligheder for kvoteomfattede arter ligeledes er reduceret.Til gengæld er der siden 2003 udarbejdet fiskerispecifikke indsatsordninger (flerårige planer) forflere områder, som er baseret på årlig bestandsrådgivning. Kommissionen vurderer, at det måske vilvære muligt i fremtiden at udforme en bred indsatsordning baseret på regelmæssig bestandsrådgiv-ning for blandet fiskeri. Det ville dog kræve en mere detaljeret definition af de forskellige fiskerier.Hvad angår det biologisk følsomme område har dette været evalueret af ICES. På baggrund herafanfører Kommissionen i sin konklusion, at ordningen inden for det biologisk følsomme område ikombination med en række tekniske foranstaltninger har vist sig at bidrage til visse bestandes for-bedrede status. Den videnskabelige rådgivning peger imidlertid på, at der i fremtiden bør være entydeligere sammenhæng mellem restriktionerne i fiskeriet og ressourceforvaltningsmål.Kommissionen vurderer, at forvaltning i form af indsatsbegrænsninger kan spille en vigtig rolle forkammuslinge- og krabbefiskeriet, eftersom der ikke er fastsat TAC’er for disse arter. Forvaltnings-parameteret i form af kW-dage, der anvendes i øjeblikket, er dog ikke præcist nok, navnlig når detgælder krabbefiskeriet (fiskeritrykket afhænger i vidt omfang af antallet af indhalede krabbetejner,hvilket ikke har meget med maskineffekt at gøre).For fjernområderne i det østlige Atlanterhav (fiskeriet omkring Azorerne, De Kanariske Øer ogMadeira) udgør ordningen en bred ramme. Vurderingen er, at indsatsordningen kun har meget be-grænset virkning og betydning, da dybhavsarter og stærkt vandrende store pelagiske arter hører tilde vigtigste fiskerier, og ingen af disse er omfattet af denne ordning.Formandskabet har udarbejdet spørgsmål med henblik på drøftelsen i rådet (landbrug og fiskeri)den 14. april 2011. Spørgsmålene fokuserer på behovet og hovedargumenterne for at fastholde fi-4

skeriindsatsreguleringen i de vestlige farvande. Derudover spørges til behovet for en forbedring affiskeriindsatsreguleringen, herunder hvorvidt der skal tages hensyn til blandet fiskeri, og hvordanreguleringen kan bruges til at eliminere udsmid. Endelig spørges til tidsplanen for en eventuel til-pasning af fiskeriindsatsreguleringen i forhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Det kan dog ikke udelukkes, at Europa-Parlamentet vil fremlægge en udtalelse på eget initiativ.KonsekvenserMeddelelsen har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget.HøringSagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri), hvilket ikke har givet anledning til be-mærkninger.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt meddelelsens konklusioner, herunder en revision af ordningen, som sik-rer en bedre sammenhæng mellem bestandssituationen og forvaltningstiltagene i området.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne forventes generelt at være positive over for meddelelsen, og de direkte involvere-de medlemsstater forventes at ønske en revision af den nuværende ordning.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kvalitetspakken - en sammenhængende EU politik for kvaliteten af landbrugs-produkter:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsord-ninger for landbrugsprodukterForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring afforordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidtangår handelsnormerKOM (2010) 733 og KOM (2010) 738Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. januar 2011.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens ”Kvalitetspakke” er en samling af forslag og initiativer, der skal medvirke til atimødekomme behovet for diversitet og kvalitet i udbuddet af landbrugsprodukter, da dette udgør etkonkurrencemæssigt potentiale for EU's landbrugssektor. Kvalitetspakken indeholder et forslag tilen forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, hvori de eksisterende ordninger ombeskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelses-betegnelser samt garanterede traditi-onelle specialiteter indarbejdes. Ligeledes indeholder Kvalitetspakken en fælles lovgivningsmæssigramme for handelsnormer. Endelig indeholder Kvalitetspakken forslag til retningslinjer for godpraksis for udvikling og drift af certificeringsordninger for landbrugsprodukter samt forslag til ret-ningslinjer for mærkning af fødevarer, der indeholder ingredienser beskyttet under ordningerne forbeskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser. Forslagene forventessamlet set ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.BaggrundKommissionen har den 10. december 2010 fremsendt forslag KOM (2010) 733 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, forslag KOM(2010) 738 til ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) vedrørendehandelsnormer, meddelelse om retningslinjer vedrørende den bedste praksis for udvikling og an-vendelse af certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer samt meddelelse om ret-ningslinjer for mærkning af fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindelsesbe-tegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB), der alle er en del af den såkaldte ”Kvali-tetspakke”. Forslagene er modtaget i en dansk sprogversion den 20. december 2010.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 samt TEUF artikel 118, stk. 1 for såvidt angår afsnit II i KOM (2010) 733 om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttedegeografiske betegnelser. Forslagene skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgiv-ningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011 med hen-blik på udveksling af synspunkter.6

NærhedsprincippetFor så vidt angår kvalitetsordninger fremhæver Kommissionen, at beskyttelsen af navne og termer,der giver landbrugsprodukter en øget værdi, er beskyttet i hele EU. De omfattede ordninger er til-knyttet symboler, der anvendes ved markedsføringen, og disse skal være fælles i hele EU for at sik-re en ensartet anerkendelse. Regeringen er enig heri.For så vidt angår handelsnormer er forslagene fremsat som et led i gennemførelsen af denfælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet i dette tilfælde vurderes at være overholdt.Formål og indholdKvalitetspakken indeholder Kommissionens forslag til, hvilke instrumenter, herunder lovgivning,der skal gennemføres for at etablere en sammenhængende politik for kvaliteten af landbrugsproduk-ter i EU.Kommissionen fremfører, at kvalitetspakken skal medvirke til at imødekomme behovet for diversi-tet og kvalitet i udbuddet af landbrugsprodukter, da dette udgør et konkurrencemæssigt potentialefor EU's landbrugssektor. Kommissionen fremhæver, at kvalitetspolitikken skal ses som en integre-ret del af EU's landbrugspolitik, herunder Kommissionens meddelelse om landbrugspolitikken efter20135, hvor Kommissionen beskriver udfordringerne for at opretholde aktiviteterne og diversiteten ilanddistrikterne og forøge konkurrenceevnen i landbrugssektoren. Producenterne af landbrugspro-dukter har oplevet en forringelse af deres konkurrenceevne, mens forbrugerne i øget omfang efter-spørger autentiske produkter produceret efter særlige og traditionelle metoder. I den sammenhænger det påkrævet, at forbrugerne får en præcis og troværdig information via mærkningen af produk-terne, hvorfor EU's kvalitetspolitik skal indeholde de rigtige instrumenter til troværdigt at kommu-nikere produkt- og kvalitetsegenskaber overfor de øvrige afsætningsled og forbrugerne samt beskyt-te disse mod uhæderlig markedsføring. Derudover vurderes der at være behov for, at kvalitetspoli-tikkens instrumenter bliver forenklet og gjort mere sammenhængende.Kvalitetspakken udspringer delvist af, at Kommissionen i 2006 - i forbindelse med revisionen afforordningen om beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og beskyttede oprindelsesbetegnelser(BOB) - tilkendegav at ville gennemføre en analyse om behovet for en fremtidig politikudviklinginden for kvalitetspolitikkens område. I kølvandet herpå offentliggjorde Kommissionen ”Grønbo-gen om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter” i november 2008, der udgjorde grundlaget forKommissionens meddelelse om landbrugsprodukters kvalitetspolitik i 2009, som blandt andet be-skriver de fremadrettede strategiske initiativer i form af forbedret kommunikation mellem land-mænd, producenter og forbrugere, forbedret sammenhæng i EU’s landbrugspolitik for så vidt angårkvalitetspolitikker samt reduceret kompleksitet i lovgivningen.Økologiordningen indgår ikke i kvalitetspakken, da den blev revideret i 2007.

Forslag til forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter.

Den fremadrettede udformning af fødevarekvalitetspolitikken, som følger af kvalitetspakken, præ-senterer tre sammenhængende ordninger indenfor én overordnet ramme:Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB)Garanterede traditionelle specialiteter (GTS)Frivillige kvalitetsbetegnelserOvennævnte ordninger samles i én ordning og de nuværende komitéer erstattes af en enkelt komité(Komitéen for Landbrugsprodukters Kvalitet).Beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelserForslaget opretholder og styrker kvalitetsordningen for landbrugsprodukter og fødevarer(BOB/BGB). Disse ordninger sikrer beskyttelse af geografiske betegnelser, der beskriver et land-brugsprodukt eller en fødevare, hvis kendetegn eller renommé skyldes det geografiske område, somproduktet har oprindelse i.Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) er EU-ordninger, der med henblik på at fremme en mangfoldig landbrugsproduktion, beskytter produkt-navne fra misbrug og efterligning, og giver forbrugerne information om produkternes særlige karak-ter.Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) omfatter landbrugsprodukter og fødevarer, der erproduceret, forarbejdet og tilvirket i et bestemt geografisk område, ved brug af en særlig,anerkendt viden.Beskyttede geografiske betegnelser (BGB) omfatter landbrugsprodukter og fødevarer medsærlig tilknytning til et bestemt geografisk område. Mindst ét af produktionsstadierne (pro-duktion, forarbejdning, tilvirkning) skal foretages inden for det pågældende område.Forslaget bibeholder skillelinjen mellem BOB og BGB samt adskillelsen til geografiske betegnelserfor vin, spiritus og aromatiserede vine, grundet de seneste reformer i vin- og spirituslovgivningen.En styrkelse og forenkling af ordningerne indebærer:Præcisering af sammenslutningers og medlemsstaters rolle og forpligtelser ved ansøgning omregistrering af navne samt medlemsstaters håndhævelse af beskyttelse af registrerede navne i he-le EU.Beskyttelsesniveauet vedrørende registrerede navne og EU-symboler øges og tydeliggøres, ogregistreringsprocessen forkortes.Tilpasning til internationale anvendelser for så vidt angår definitionerne af geografiske oprin-delsesbetegnelser og beskyttede betegnelser.Garanterede traditionelle specialiteterOrdningen er den tredje EU-ordning (udover BGB/BOB), der er oprettet med henblik på at fremmeen mangfoldig landbrugsproduktion, beskytte produktnavne fra misbrug og efterligning, og giveforbrugerne information om produkternes særlige karakter. Ordningen omfatter betegnelser pålandbrugsprodukter eller fødevarer, der er produceret ved hjælp af traditionelle råvarer eller eftertraditionelle produktionsmetoder, eller som har en traditionel sammensætning.

Forslaget opretholder ordningen vedrørende garanterede traditionelle specialiteter (GTS) som ensærskilt betegnelse. Dog ændres registreringsproceduren, hvorved offentliggørelse af nye produkterhviler på nationale såvel som regionale myndigheder, og herunder også mulig indsigelse i første in-stans. En revision af ordningen vil forbedre ordningen på følgende områder:Kriteriet for tradition forlænges fra de nuværende 25 år til 50 år.Ordningen målrettes opskrifter og fødevareprodukter ved at forbeholde ordningen til bearbejde-de og andre forarbejdede fødevarer med essentielle ingredienser fra de øvrige ordninger(BOB/BGB).Definitioner såvel som procedurer forenkles substantielt.Frivillige kvalitetsbetegnelserForslaget indebærer, at nærværende forordning fremadrettet inkluderer den lovgivningsmæssigeramme for frivillige kvalitetsbetegnelser, og at regler herom kan fastsættes ved delegerede retsakter.Eksisterende frivillige kvalitetsbetegnelser, for eksempel ”ekstra jomfru olivenolie” eller ”friland-sæg”, opretholdes uændret, men ændringer eller ophævelser af sådanne betegnelser samt etableringaf nye betegnelser vil fremover ske med hjemmel i nærværende forordning.

Forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) vedrørende

handelsnormerne for landbrugsprodukter

Kommissionen vurderer, at Kommissionens meddelelse og den efterfølgende debat har vist, at han-delsnormer for landbrugsprodukter kan medvirke til at forbedre de økonomiske betingelser for pro-duktion og salg samt bidrage til landbrugsprodukters kvalitet.Forslaget omfatter en ny fælles ramme for varetagelse af reglerne om handelsnormer, som indebæ-rer, at Kommissionen via delegerede retsakter kan fastsætte og udvikle handelsnormer. I øjeblikketer kompetencen til at etablere handelsnormer Rådets kompetence, mens kompetencen til at fastsætteindholdet i handelsnormerne for nogle sektorers vedkommende er Kommissionens, mens den forandre sektorers vedkommende er Rådets kompetence.Forslaget fastsætter en generel handelsnorm (produkter ”af sund og af sædvanlig handelskvalitet” tilhuman konsum) for alle produkter omfattet af et bilag til forordningen. Endvidere indebærer forsla-get, at Kommissionen ved delegerede retsakter kan fastsætte flere specifikke bestemmelser for dengenerelle handelsnorm, samt at medlemsstaterne skal indføre en kontrolordning for den generellehandelsnorm på linje med kontrolordningerne for de specifikke handelsnormer.Forslaget fastsætter en generel hjemmel til ved delegerede retsakter at etablere særlige, sektorspeci-fikke handelsnormer. Endvidere omfatter forslaget en udtømmende liste over, hvilke elementer derkan indgå i en handelsnorm, for eksempel klassifikationskriterier, produktkarakteristika og særligemærkningskrav, herunder ”produktionssted” og/eller oprindelse”.Forslaget indeholder en fælles ramme for kontrol af handelsnormerne. I gældende lovgivning erkontrolbestemmelserne specifikke for de specifikke normer. Kontrolbestemmelser kan fastsættesved gennemførelsesretsakter. Hertil foreslås, at Kommissionen ved delegerede retsakter kan fastsæt-te særlige bestemmelser om import og eksport af produkter omfattet af specifikke handelsnormer.9

Angivelse af ”produktionssted” og/eller ”oprindelse” for landbrugsprodukterForslaget etablerer en generel hjemmel til, at Kommissionen kan fastsætte obligatoriske kravom produktionssted og/eller oprindelse for produkter i handelsnormerne, der er omfattet af etbilag til forordningen i de handelsnormer, hvor der i dag er krav om angivelse af ”produktionssted”og/eller ”oprindelse”, opretholdes bestemmelserne.Muligheden for at fastsætte obligatorisk oprindelsesmærkning under den nye lovgivningsmæssigeramme vil i givet fald blive vurderet fødevaresektor for fødevaresektor på baggrund af en konse-kvensanalyse. Konsekvensanalysen skal fastslå, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre obligato-riske bestemmelser om mærkning med produktionssted og/eller oprindelse. Første konsekvensana-lyse vil blive udført i relation til mælkesektoren.

Retningslinjer vedrørende den bedste praksis for udvikling og anvendelse af certificeringsord-

ninger for landbrugsprodukter og fødevarer

På baggrund af en række interessenters opfordring foreslår Kommissionen, at der udarbejdes ret-ningslinjer for certificeringsordninger. Baggrunden herfor er, at der i de seneste år er sket en betrag-telig stigning i antallet af private, lokale og nationale certificeringsordninger for landbrugsprodukterog fødevarer, samt at Kommissionen tidligere (i ”Meddelelsen om kvalitetspolitikken”) har konklu-deret, at der ikke er basis for at lovgive på området. De foreslåede retningslinjer er baseret på ”bestpractice” principper, navnlig med det sigte at undgå forvirring og fremme gennemsigtigheden afordningerne, at reducere de administrative og økonomiske omkostninger for landmænd og produ-center, herunder også producenterne i udviklingslandene, samt at sikre en sammenhæng med EU-regler og certificeringsprincipper.

Retningslinjer for mærkning af fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindel-

sesbetegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB)

Kvalitetspakken omfatter et forslag til retningslinjer for god praksis for mærkning af fødevarer medBOB/BGB-ingredienser. Baggrunden herfor findes i Kommissionens meddelelse om kvalitetspoli-tikken for landbrugsprodukter. Heri konkluderes det, at der bør fastlægges retningslinjer for, hvor-dan geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser kan anvendes som reklame i forarbejdedeprodukters mærkning under hensyntagen til, at et produkt med geografisk betegnelse eller oprindel-sesbetegnelser indgår som ingrediens i det pågældende produkt.Formandskabets seneste kompromisforslagFormandskabet har udarbejdet et revideret forslag om kvalitetsordninger. De væsentligste ændrin-ger er:Kriteriet for tradition opretholdes til de nuværende 25 år og ændres såledesikketil 50 år.GTS-ordningen målrettesikkeopskrifter og fødevareprodukter ved at forbeholde ordningen tilbearbejdede og andre forarbejdede fødevarer med essentielle ingredienser fra de øvrige ordnin-ger (BOB/BGB). Eksisterende praksis videreføres med andre ord.Afsnittet vedrørende frivillige kvalitetsbetegnelser er suppleret med en artikel vedrørende bjerg-produkter.Der et indsat et afsnit vedrørende en kvalitetsordning for lokale produkter og direkte salg.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011 forventes formandskabet at ville drøftespørgsmål vedrørende, hvorvidt forslaget bør omfatte en frivillig kvalitetsbetegnelse for bjergpro-dukter samt en kvalitetsordning for lokale produkter og direkte salg. Drøftelsen sker på baggrund afformandskabets forventning om, at Europa-Parlamentet vil introducere disse elementer i deres be-handling af forslaget.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentets udtalelse i 1. behandlin-gen forventes først at foreligge i september 2011.Gældende dansk retFor så vidt angår kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer findes reglerne for beskyt-telse af geografiske betegnelser (BGB) og oprindelsesbetegnelser (BOB) i Rådets forordning (EF)nr. 510/2006 af 20. marts 2006 samt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. decem-ber 2006. Reglerne for garanterede traditionelle specialiteter (GTS) findes i Rådets forordning (EF)nr. 509/2006 af 20. marts 2006 samt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007 af 18. oktober2007. Danske gennemførelsesbestemmelser er fastsat i bekendtgørelse 1076 af 6. november 2006om landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige karakteristika.For så vidt angår handelsnormer er følgende danske bekendtgørelser fastsat:Bekendtgørelse nr. 321 af 5. maj 2003 om handelsnormer for fjerkrækød.Bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 om mælkeprodukter m.v.Bekendtgørelse nr. 385 af 9. april 2010 om tilvirkning af vin.Bekendtgørelse nr. 323 af 28. april 2009 om kontrol m.m. af friske frugter og grøntsager m.v.KonsekvenserForslagene i Kvalitetspakken forventes ifølge Kommissionen ikke at have konsekvenser for EU-budgettet.Kvalitetspakken forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser eller samfundsøkonomiskekonsekvenser for Danmark.Kvalitetspakken forventes at have ingen eller kun begrænsede erhvervsmæssige og administrativekonsekvenser for virksomhederne og ingen eller kun begrænsede administrative konsekvenser fordet offentlige. Dog er det uklart, hvorvidt indførelsen af en generel handelsnorm for produkter tilhuman konsum og øget anvendelse af specifikke handelsnormer vil medføre øgede administrativekonsekvenser for producenter, virksomheder og kontrolmyndigheder. Fastsættelse af yderligere reg-ler om obligatorisk mærkning med produktionssted og oprindelse kan medføre øgede administrativeog økonomiske konsekvenser for producenter og virksomheder.

Kvalitetspakken forventes ikke at have umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, men der vileventuelt skulle udarbejdes danske bekendtgørelser eller foretages ændringer i gældende danske be-kendtgørelser.Kommissionen fremhæver, at kvalitetspakken kan medvirke til at øge forbrugerbeskyttelsen, så-fremt forbrugerne opnår en mere præcis og troværdig information via mærkningen af landbrugspro-dukter og fødevarer.Forslagene forventes samlet set ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.HøringForslagene har tidligere været i høring på høringsportalen, §2-udvalget (landbrug) og det Rådgiven-de Fødevareudvalg. Forslagene er i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april2011 sendt i fornyet høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg.DI Fødevarer er i princippet enige i Kommissionens målsætning om at fremme produktion af euro-pæiske kvalitetsfødevarer. DI Fødevarer mener dog ikke, at beskyttede geografiske betegnelser ogbeskyttede oprindelsesbetegnelser er det bedste middel til at opnå dette. Beskyttede betegnelserfremmer ikke den frie konkurrence og udgør ikke noget incitament til innovation og produktudvik-ling. Man ser under alle omstændigheder gerne, at de nuværende ordninger på området strammesop, så kravene og godkendelsesproceduren til at opnå de beskyttede betegnelser skærpes.DI Fødevarer anfører, at proceduren for godkendelse af beskyttede betegnelser omfatter både en na-tional sagsbehandling og en efterfølgende sagsbehandling i Kommissionen. DI Fødevarer ser gerne,at Kommissionen foretager den egentlige sagsbehandling af ansøgningerne.DI Fødevarer støtter de eksisterende regler om oprindelsesmærkning, hvor oprindelsesmærkningskal fremgå, hvis det i modsat fald ville have været vildledende. Et krav om obligatorisk oprindel-sesmærkning anser DI Fødevarer som protektionistisk og en indirekte handelshindring og derfor istrid med principperne om det indre marked. Det vil især være problematisk, når det gælder obliga-torisk oprindelsesmærkning af ingredienser, der indgår i forarbejdede fødevarer. Det vil medførestore omkostninger og administrative byrder for fødevarevirksomheder. Det vil endvidere kun havebegrænset informationsværdi for forbrugeren.DI fødevarer noterer sig, at Kommissionen lægger op til, at der skal foretages konsekvensanalyserinden for de forskellige sektorer inden et krav om obligatorisk oprindelsesmærkning vil komme påtale. Dette vil forhåbentlig kaste lys over de uhensigtsmæssige følger et sådant krav vil have.Dansk Erhverv støtter de nuværende krav til oprindelsesmærkning, som forhindrer vildledning afforbrugerne. Dansk Erhverv er generelt imod øgede krav til oprindelsesmærkning, idet øget brug afoprindelsesmærkning i praksis vil være en barriere for det indre marked og risikerer at blive brugtprotektionistisk og dermed udgøre indirekte handelshindringer.Landbrug & Fødevarer støtter naturligvis i princippet Kommissionens målsætning om at fremmeproduktionen af europæiske kvalitetsfødevarer og markedsføringen heraf. Landbrug & Fødevarer12

synes imidlertid, at der er grund til at bemærke, at Kommissionen med de valgte instrumenter ikkesynes at have taget tilstrækkelig hensyn til de udfordringer, som fødevareerhvervet står over for,henset til krav om konkurrencedygtighed på det globale marked. Det fremgår, at økologiordningenikke indgår i kvalitetspakken, da den blev revideret i 2007. Landbrug & Fødevarer finder det ærger-ligt, at man ikke har ønsket at sætte fokus på udvikling af den økologiske fødevareproduktion inærværende sammenhæng. Det bør afklares, hvorvidt drøftelser og eventuelle regler om oprindel-sesmærkning mv. hører til i forslaget om fødevareinformation til forbrugerne eller i kvalitetspolitik-ken, da det synes uhensigtsmæssigt, at drøftelserne herom tilsyneladende er ukoordinerede.Landbrug & Fødevarer præciserer, at man anerkender, at handelsnormer kan medvirke til at skabegennemskuelighed om produktionsforhold og fødevarers beskaffenhed og dermed en level playingfield for fødevareproducenterne. Landbrug & Fødevarer stiller dog samtidig krav om, at introdukti-on af eventuelle nye handelsnormer, herunder fastsættelse af regler om oprindelse i det regi, alenesker efter en grundig konsekvensanalyse, hvor alle relevante interessenter inddrages. Det understre-ges i den forbindelse, at Landbrug & Fødevarer ikke ønsker obligatoriske regler om oprindelsehverken i kvalitetspakken eller i øvrigt.Landbrug & Fødevarer bemærker, at der synes at være bred opbakning til at fortsætte i sporet af debeskyttede betegnelser (BGB, BOB, GTS). Ansøgningsprocedurer mv. herom er ressourcekræven-de, og forbrugerkendskabet til ordningerne - i hvert fald i Danmark - er formentlig begrænset. Der-for vil ordningerne i mange tilfælde aldrig være førstevalget for danske fødevareproducenter, når deskal kommunikere om fødevarerne. Således er der behov for at sikre initiativer, der er mere tilgæn-gelige og dermed attraktive for fødevareproducenterne. Initiativer, som synliggør både fødevare-producenterne og fødevarerne, skal være i fokus, og dialogen mellem producent og forbruger skaltænkes ind i initiativerne. Direkte salg kan være et eksempel på et sådant initiativ, for eksempelfarmers’ market, gårdbutik, netsalg eller lignende. Med den store fokus på den nordiske mad synesdet umiddelbart fornuftigt i øvrigt at se på mulighederne for, om kvalitetspakken kan styrke detteområde.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er principielt enig i, at en satsning på kvalitet er nødvendig, hvis europæisk landbrug ogfødevareerhverv skal klare sig i den stigende globale konkurrence.Regeringen lægger samtidig vægt på, at de reviderede regler bliver så enkle som muligt at admini-strere, ikke medfører øgede protektionistiske foranstaltninger, er WTO-medholdelige og i overens-stemmelse med andre internationale aftaler.Regeringen finder, at kvalitetspolitikken skal være tilstrækkeligt fleksibel og markedsorienteret, ta-ge hensyn til private og nationale ordninger og skal sikre innovation.Regeringen lægger vægt på, at de initiativer, der udspringer af meddelelsen, er forbrugerorienteredeog sker i et samspil med den horisontale fødevarelovgivning, især samspillet med mærkningsregler-ne og lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder.

Generelle forventninger til andre landes holdningerVed Kommissionens præsentation af Kvalitetspakken på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010 var der generel opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens intentionermed Kvalitetspakken, og flere medlemsstater betonede betydningen af kvalitetspolitikken for småog mellemstore virksomheder, samt kvalitetspolitikkens betydning for landdistrikterne. Forslagetom kvalitetsordninger for landbrugsprodukter blev støttet af flere medlemsstater, herunder støttesforenkling af procedurerne for registrering af beskyttede betegnelser. En række medlemsstater vardog skeptiske over for detaljer i forslaget vedrørende garanterede traditionelle specialiteter.For så vidt angår forslaget om handelsnormerne for landbrugsprodukter udtalte flere medlemsstatersig positivt over for en øget anvendelse af obligatorisk mærkning med produktionssted og for etab-lering af en samlet ramme for handelsnormerne, herunder etableringen af en generel handelsnorm.En række medlemsstater var dog bekymrede for de administrative omkostninger ved disse tiltag,særligt øget obligatorisk mærkning med oprindelse.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat om forslagene til Folketingets Europaudvalg den 14. januar 2011.Kvalitetspakken er forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. december 2010 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010, jf. samlenotat oversendt den 2. december 2010.Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter er forelagt FolketingetsEuropaudvalg den 19. juni 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. juni 2009,jf. samlenotat oversendt den 15. juni 2009.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv2000/75/EF for så vidt angår vaccination mod bluetongueKOM (2010) 666Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. december 2010.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget indebærer en øget mulighed for at anvende vaccination mod bluetongue, uden at dersamtidig skal oprettes restriktionszoner. Forslaget forventes at fremme beskyttelsesniveauet i Dan-mark og EU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 666 af 15. november 2010 fremsendt forslag om Rådets direk-tiv om ændring af direktiv 2000/75/EF for så vidt angår vaccination mod bluetongue. Forslaget eroversendt til Rådet den 18. november 2010 i dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 15, andet led, i direktiv 92/119/EØF af 17. december1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt omspecifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin og kan vedtages af Rådet med kvalifi-ceret flertal.Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at forslaget burde fremsættes med hjemmel i TEUF, artikel43, stk. 2, og dermed skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel294. Rådet har på basis af en kompromistekst fra formandskabet tilsluttet sig en ændring af forsla-gets hjemmel.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det forventes, at der kan opnås enighedom forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetDer er tale om ændringer til allerede eksisterende EU-regler. Det er derfor regeringens vurdering, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdFormålet med forslaget er at tilpasse reglerne i bluetongue direktiv 2000/75/EF til den nuværendeviden om og tilgængelighed af vacciner. Da direktiv 2000/75/EF blev vedtaget, var levende svæk-kede vacciner de eneste disponible vacciner. Sådanne vacciner kan medføre uønsket lokal cirkulati-on af vaccinevirusset fra vaccinerede dyr til uvaccinerede dyr, fordi disse vacciner indeholder le-vende virus. Nu findes der også inaktiverede vacciner (ikke levende) mod bluetongue, som ikke kanspredes til uvaccinerede dyr.Ændringerne i forslaget medfører, at vaccinationsreglerne gøres mere fleksible, så inaktiverede vac-cinerer (ikke levende) også kan anvendes uden for områder, der er omfattet af restriktioner for blue-15

tongue. Dette vil sikre en bedre bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som sygdommenudgør for landbrugssektoren. Desuden er forslaget i tråd med EU’s dyresundhedsstrategi (2007-2013), og princippet om, at ”det er bedre at forebygge end at helbrede”, da der kan vaccineres, førder opstår nye sygdomsudbrud.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse om forslaget forventes at foreligge i løbet af april 2011. Europa-Parlamentet forventes at kunne støtte forslaget. Europa-Parlamentet lægger dog vægt på, at forslagetinkluderer sammenligningstabeller for at vurdere medlemsstaternes implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv.Gældende dansk retBluetongue er omfattet af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr samt bekendtgørelse nr. 97 af20. februar 2002 om bekæmpelse af bluetongue og bekendtgørelse nr. 1085 af 12. november 2004om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue.KonsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslagetforventes heller ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige eller for er-hvervslivet.En vedtagelse af forslaget skønnes at fremme beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.Vedtages forslaget skal bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002 om bekæmpelse af bluetongueændres i overensstemmelse med direktivændringen.HøringForslaget har været i høring på høringsportalen. Sagen er efterfølgende sendt i høring i §2-udvalget(landbrug). Der er ikke indkommet bemærkninger.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv overfor tilpasningen af direktivet, da det giver en mere fleksibel vaccinations-tilgang mod bluetongue, og da det skønnes at fremme beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.Generelle forventninger til andre landes holdningerMan er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlems-stater.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 15. december 2010.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.