Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 233
Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen økonomiske konsulent
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere18. marts 2011
Notat om landbrugets økonomi 2010(Rapport fra Fødevareøkonomisk Institut)SammenfatningNotatet gennemgår kort årsrapporten fraFødevareøkonomisk Insti-tutom landbrugets økonomi 2010.Generelt set, er der for jordbrugetsom helhedudsigt til en stor for-bedring i driftsresultatet for2011,hvor indkomsten (driftsresultatet)formodentlig ender på små 5 mia. kr. I2010var driftsresultatet på 3.6mia. kr. Det er en drastisk vending fra 2008 og 2009, der begge kørtemed store underskud. Det er udviklingen i mælkepriser og kornpriser,der trækker regnskabet op sammen med den lave rente.Men resultaterne er skævt fordelt. Det er helt klartkornproducenter-neogkvæg- og mælkeproducenterneder har overskuddene.Svi-neproducenternederimod er under pres, viser tallene.Landbrugets gældhar været voldsomt stigende, men stigningerneser ud til at aftage. Ikke alle landmænd er dog under gældspres. Dehøje gældsprocenter findes fortrinsvis hos de unge landmænd medstore brug, og i særlig grad svinebedrifterne. Generelt set findes ca.1.100 brug med en gældsprocent på omkring 90.Rapporten nævner også, atlanddistriktsprogrammetburde effektivi-seres mere.
1/10
1. IndledningFødevareøkonomisk Institut(FI) under Københavns Universitet udgav ijanuar 2011sin årsrapport ”Landbrugetsøkonomi 2010”. FIpåpeger, ateuropæisk landbrug, og dermed også dansk landbrug, har været hårdtramt af den økonomiske krise i form af aftagende efterspørgsel på føde-varer. Vedudgangenaf 2009 blev krisen afløst af et opsving, hvilket harmedført en stigning i fødevareefterspørgslen. Til trods for de bedre af-sætningsmuligheder i 2010, har faldet i ejendomspriserne medført storegældsprocenterhos landbrugsfamilierne. Især svinebedrifterne er hårdtramt.FI’srapport omhandler ogsålanddistriktsprogrammet2007-2013, hvorspørgsmålet er, hvorvidt vi får nok landdistriktsudvikling for pengene.Nedenfor skalFI’sanalyse af dansk landbrugsøkonomi kort gennemgåsmed de vigtigste tal for økonomien.
2. Det overordnede billede af landbrugets økonomiAffigur 1nedenfor fremgår det samlede billede af landbrugssektorensindtjening i perioden 2005-2011. Det bemærkes, at årene 2010 og 2011bygger påprognoserfra Fødevareøkonomisk Institut.Figur 1.Jordbrugssektorens indkomst efter finansielle poster (mia. kr.)1
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2010”, Fødevareøkonomisk InstitutAnm.: Tallene for år 2010 og 2011 er prognoser, da tallene endnu ikke er fremkommet.
1
Jordbrugssektoren omfatter landbrug samt gartnerierhvervet
2/10
Det ses, at landbrugets indtjening har ændret sig dramatisk gennem denobserverede periode. Især 2008 og 2009 varkriseramteår for det dan-ske landbrug med en negativ indkomst på hhv. 5,1 og 1,9 mia. kr. I2010og2011forudserFI,at der igen er tale om positive indtjeninger på hhv.3,6 og 4,7 mia. kr.Årsagen til de forventede pæne indtjeninger i 2010 og 2011 skal primærtfindes i ændrede prisrelationer samt det historisk lave renteniveau.Med ændrede prisrelationer skal der forstås, at det såkaldte bytteforholdforventes at stige med 3,6 pct. fra 2009 til 2010 jf.figur 2nedenfor.2
Figur 2.Prisindeks for jordbrugets produktion og faktorforbrug,2005=100.
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2010”, Fødevareøkonomisk Institut
Denne markante stigning i bytteforholdet fra 2009 til 2010 skyldes hoved-sageligt de høje afregningspriser på de animalske produkter. I 2011 for-ventes bytteforholdet at falde igen men dog kun med 0,4 pct. Dette faldskyldes højere foderpriser, hvilket dog i nogen grad opvejes af højerekornpriser for de kornproducerende brug.Definansielleomkostninger forventes at falde fra 11,8 mia. kr. i 2009 tilca. 7,9 mia. kr. i 2010 og 2011. Denne reduktion skyldes det markantefald i nettorenteudgifterne som følge af det lave renteniveau. Det er usik-
2
Bytteforholdet viser forholdet mellem landbrugets produktpriser og priserne på inputfaktorerne.
3/10
kert at spå om renteudviklingen, menFIfremhæver i notatet,at de for-venter, at det lave renteniveau vil vare ved indtil udgangen af 2011.Udover det forbedrede bytteforhold og det lave renteniveau, så erpro-duktiviteteni landbrugssektoren steget gennem det sidste årti, hvilketgenerelt har haft en positiv effekt på indtjeningen.FIforudser et fald iproduktiviteten i 2010 som følge af rekordhøsten i 2009, hvilket 2010-høsten ikke kan hamle op med. Faldet forventes at blive på 0,2 pct. ogkommer dermed ikke til at have stor betydning for den endelige indtje-ning. I 2011 forudses en stigning i produktiviteten på 2,6 pct.
3. Økonomien i plantebrug, kvægbrug og svinedriftNedenfor omtales kort den økonomiske udvikling indenfor detre hoved-former for landbrugsdrift. FInævner, at man har valgt at fokusere pådestørre landbrugmed 2 helårsarbejdere og derover, idet det er destørre landbrug, der betyder mest for udviklingen i landbruget.
a. PlantebrugetUdviklingen indenfor plantebruget fremgår affigur 3nedenfor.Figur 3.Resultat efter finansielle poster for plantebrug (1.000 kr.pr. be-drift)
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2010”, Fødevareøkonomisk Institut
Som nævnt ovenfor, var høsten i 2009 af rekordstørrelse, hvilket afspej-les i den høje indtjening i 2009. I 2010 forventes resultatet at være min-dre. Dog bevirker det forbedrede bytteforhold samt de lave finansielleomkostninger, at resultatet ender på 309.000 kr. i 2010 pr. bedrift. I2011
4/10
forventes resultatet dog at blive mere end 3 gange så stort som 2010-resultatet (på godt 1 mio. kr. pr. bedrift). Årsagen til den store stigning erforventningen om høje kornpriser i 2011.
b. KvægbedrifterKvægbrugets økonomi forventes at blive positiv igen efter to hårde år i2008 og 2009, der var præget af lave afregningspriser for mælk samtstore finansielle omkostninger.Jf. figur 4nedenfor, der viser resultatetfor det traditionelle kvægbrug.Figur 4.Resultat efter finansielle poster for kvægbedrifter (1.000krpr.bedrift)
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2010”, Fødevareøkonomisk Institut
I 2010 er der en stigning på 12 pct. på afregningspriser for mælk, samti-dig med at foderpriserne falder. Ligeledes i 2011 forudses en yderligerestigning i mælkepriserne, dog forventes omkostningerne til foder at stigemed 10 pct. Dette forklarer den mindre stigning i resultatet i 2011 i forholdtil 2010.De finansielle omkostninger i både 2010 og 2011 påvirkes positivt af detlave renteniveau - ligesom for plantebrugerne – og dette er medvirkendetil de gode resultater.
c. SvinebrugSvinebedrifterne er den produktionsform, der har haft dedårligsteresul-tater ifølgefigur 5nedenfor.
5/10
Figur 5.Resultat efter finansielle poster for svinebedrifter samt (1.000krpr. bedrift)
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2010”, Fødevareøkonomisk Institut
Svinebedrifterne havde i årene 2004-2006 nogenlunde det samme positi-ve resultat som de andre driftsformer. Men allerede i2007begyndte un-derskuddet at melde sig, og det kulminerede i2008med et kæmpemæs-sigt negativt driftsresultat. Også i 2009 var der et stort underskud.For 2010 er der udsigt til et beskedent positivt resultat, hvilket dog efter-følges af et negativt resultat i 2011 (dog ”kun” på - 16.000 kr.).Det positive resultat i 2010 skyldes et forbedret bytteforhold pga. en stig-ning i svinepriserne og et fald i foderomkostningerne. I 2011 vendes dettebillede, således at svinepriserne forventes at falde, samtidig med at fo-deromkostningerne stiger med 15 pct. De finansielle omkostninger liggerpå hhv. 353.000 og 383.000 kr. i 2010 og 2011 mod hele 844.000 kr. i2009. Denne kraftige reduktion skyldes et fald i nettorenteudgifterne, ogdet er med til at forbedre resultatet kraftigt.
4. Perspektiver på kort sigtPå baggrund af allerede indtrufne og forventede forbedringer af landbru-gets bytteforhold i 2010 og 2011 i forhold til 2008 og 2009, samt en fort-sat lav rente, ser det ud til at dansk landbrug er på vej ud af den indtje-ningsmæssige krise, der satte ind i 2008. Landbrugsejendomspriserne erdog faldet markant siden 2008, og dette har sat mange landbrugsfamilieri gæld.FIforventer dog, at væksten i landbrugets gæld generelt set afta-ger markant i 2010 og 2011 primært på grund den forbedrede indtjening.
6/10
FIforudser dog en mindre positiv fremtid for de omkring 1.100 fortrinsvisstore landbrugsbedrifter, der ved udgangen af 2009 havde en gældspro-cent på 90 eller derover.
Landbrugets gældssituationLandmandsfamiliernes samlede gæld er vokset kraftigt siden midten af1990’erne, jf.figur 6nedenfor.Figur 6.Landmandsfamiliernes samlede gæld ultimo kalenderår, mia. kr.
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2010”, Fødevareøkonomisk Institut
Den voldsomme vækst i gælden kan i høj grad tilskrives nettooptagelseaf lån i forbindelse med ejerskifte – herunder både landmænds køb afderes første bedrift samt allerede etablerede landmænds tilkøb af ejen-dom eller jord. Det skyldes de høje priser, som landbrugene blev handlettil i en årrække, før krisen satte ind. Der er med andre ord en sammen-hæng mellem gældsudviklingen og prisudviklingen på landbrugsejen-domme.
7/10
Figur 7.Reale priser på landbrugsejendomme og enfamiliehuse,1992=100.
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2010”, Fødevareøkonomisk Institut
I 2008 kulminerede landbrugsejendomspriserne efter 15 år med næstenuafbrudte stigninger, jf.figur 7ovenfor. Først i 2. kvartal 2010 har priser-ne stabiliseret sig dog på et niveau 33 pct. lavere end toppunktet.Disse lave priser er fordelagtige for de kommende landmænd, idet detkræver mindre kapital. For de eksisterende landmænd giver den lavere3værdisætning af ejendommen anledning til en højere gældsprocent .Gælden kan dog i et vist omfangogsåtilskrives nettooptagelse af lån tilfinansiering af nettoinvesteringer i landbrugsaktiver og i andre materielleaktiver samt en negativ opsparing.I 2010 og 2011 forventerFI,atvæksteni brugerfamiliens samlede gældaftager markant. Årsagen er bl.a. et betydeligt fald i nettolånoptagelsen tilfinansiering af ejerskifte som følge af de lavere ejendomspriser. Endvide-re forventes det, at landmændenes investeringer i landbrugsaktiver ogandre materielle aktiver forbliver på et relativt lavt niveau svarende til2008/2009 niveauet.Endelig vil den løbende forbedring af landbru-gets indtjening medvirke til at formindske den negative opsparing.På lang sigt er prisen på landbrugsejendomme bestemt af landbrugetsindtjening og renteniveauet. Renten er som nævnt på et historisk lavtniveau, samtidig med at landbrugets indtjening pt. er relativ gunstig, bort-set fra svinebedrifterne. Dette har medvirket til, at ejendomspriserne harstabiliseret sig. Spørgsmålet er nu, hvor længe ejendomspriserne kanblive liggende på det dette niveau.
3
Gældsprocent dækker over gælden udtrykt i pct. af aktivernes værdi
8/10
Renteniveauet vil sandsynligvis ændre sig ved udgangen af 2011, hvisikke tidligere. Samtidig er landbrugets indtjening i høj grad bestemt afprisrelationerne, og disse kan hurtigt ændre sig i mindre gunstig retning.Disse faktorer vil dermed skabe et nedadgående pres på ejendomspri-serne, ogFIskriver i rapporten, at det er nødvendigt, at der foretages enkonsolidering.
Forskelle mellem landbrugene med hensyn til gældens relative størrelseUnder ét udgjorde brugerfamiliens samlede gæld 50 pct. af værdien affamiliens aktiver.Tallet dækker dog over store forskelle mellem land-brugene,og der er en tydelig sammenhæng mellem brugenes gældspro-center, brugenes størrelser samt brugerens alder, jf.figur 8nedenfor.Figur 8.Gældsprocent ultimo 2009 i landbrugsbedrifter opdelt efter stør-relse og brugerens alder.
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2010”, Fødevareøkonomisk Institut
Generelt falder gældsprocenten med stigende alder på landmanden,mens den stiger med stigende bedriftsstørrelse.Ved udgangen af 2009havde landmænd under 35 år (taget under ét) således en gennem-snitlig gældsprocent på 74 pct.mod kun 25 pct. for alle på 65 år ogderover. Sammenhængen mellem brugeralder og gældsprocent er pri-mært et resultat af den kraftige stigning i ejendomspriserne, der har fun-det sted siden midten af 1990’erne og frem til 2008. De ældre landmændhar således købt deres ejendom, mens priserne stadig var lave, mens deyngre landmænd har etableret sig senere og dermed har købt ejendom tilmarkant højere priser.
9/10
At gælden stiger med bedriftens størrelse, hænger også sammen medstigningen i ejendomspriserne. Dels er det de store landbrugsbedrifter,der har udvidet bedriften ved tilkøb af ejendom til høje priser, dels er bru-gerne med store bedrifter generelt yngre end landmændene med de min-dre bedrifter, og de har derfor etableret sig da priserne var høje.
5. Landdistriktsprogrammet 2007-2013Det danske landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 blev godkendt afEU-kommissionen i starten af 2008. Programmet har til formål at styrkelandbrugets, skovbrugets og fødevareindustriens konkurrenceevne, atsikre varieret landskab, rig natur og rent miljø samt at fremme iværksæt-teri, lokale arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne.Landdistriktsprogrammet 2007-2013 har en samletoffentlig budget-ramme på 1020 mio. euro,fordelt over programmets 7-årige varighed,hvorafca. 57 pct.finansieres af midler fra den Europæiske LandbrugsFond for Udvikling af Landdistrikter.En del af landdistriktsprogrammets virkemidler bidrager til en vis økono-misk vækst, navnlig i landbrug og fødevareindustri, og nogle af virkemid-lerne kan også bidrage til indfasning af nye erhvervsaktiviteter på fx land-brugsejendomme.Men på trods af de ganske betydelige offentligemidler, der anvendes på disse foranstaltninger, så er den sandsynli-ge effekt på antallet af arbejdspladser i landdistrikterne umiddelbartrelativt beskeden.Analyserne og vurderingerne peger på, at effektiviteten af landdistriktspo-litikken sandsynligvis vil kunne skærpes gennem en mere præcismålret-ningaf virkemidlerne. En sådan skærpet målretning kan dels tænkessektormæssigti retning af sektorer med et højt vækstpotentiale og godemuligheder for at udnytte komparative fordele i landdistrikterne. Øgetmålretning kan også tænkesgeografisk,i form af en mere præcis brugaf virkemidlerne i geografiske områder, som har behov for hjælp, og somhar kapacitet til at omsætte hjælpen til opfyldelsen af samfundsmæssigemål som økonomisk vækst, bæredygtig produktion og attraktive levevilkåri landdistrikterne.
Med venlig hilsenTherese KiilerichBach/
NH(3602)
10/10
