Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 232
Offentligt
974548_0001.png
974548_0002.png
974548_0003.png
974548_0004.png
974548_0005.png
974548_0006.png
974548_0007.png
974548_0008.png
974548_0009.png
974548_0010.png
974548_0011.png
974548_0012.png
974548_0013.png
974548_0014.png
974548_0015.png
974548_0016.png
974548_0017.png
974548_0018.png
974548_0019.png
974548_0020.png
974548_0021.png
974548_0022.png
974548_0023.png
974548_0024.png
974548_0025.png
974548_0026.png
Årsberetning 2010
3591012151922
Det Etiske Råd 2010Nye talerør til etikkenFem gode tips fra webmasterenEtik til alleMedlemmer af Det Etiske Råd 2010Det Etiske Råds aktiviteter 2010Medicin – ej blot til sygdom, også til optimering!Teknologiens etiske dilemmaerRådets sammensætning pr. januar 2011
Det Etiske Råd 2010DET ER ABSOLUT EN UDFORDRING at kommunikere omkomplicerede bioetiske emner. Og det gør det ikke nemmere,at mange af de teknikker og metoder, der danner grundlag forRådets anbefalinger, ofte først får indflydelse på vores liv flereår ude i fremtiden. Ikke desto mindre er det Rådets arbejde atklarlægge og udrede etiske dilemmaer, inden den nye tekno-logi bliver en del af vores hverdag. På samme måde er Rådetforpligtet til at have fokus på de evigt aktuelle debatter om fxabort, aktiv dødshjælp og organdonation – og det stiller kravtil kommunikationen!For at løse Rådets formidlingsopgaver, har vi i 2010 tagetflere værktøjer i brug: vi har i samarbejde med DanmarksRadio fået produceret tre tv-udsendelser, vi har skruet op forfrekvensen af debatarrangementer, og vi er i fuld gang medat udnytte mulighederne på Rådets website. Alt sammen ibestræbelserne på at gøre Rådets arbejde endnu meresynligt og tilgængeligt for politikere og borgere.I 2010 stod Rådet over for en større udskiftning af medlem-mer, heriblandt Peder Agger.Vi vil gerne sige Peder tak for hans arbejde som formand iRådet igennem de seneste tre år. Peder har gjort et kolossaltarbejde – især med hans engagement i det internationalearbejde, hans fokus på natur, miljø og fødevarer og ikkemindst hans målrettede indsats for at udvikle Rådetskommunikationsplatforme.Vi glæder os til at fortsætte dette arbejde og videreudvikleRådets rolle som central samfundsdebattør.
Jacob Birkler
Lise Wied Kirkegaard
3
Nye talerør til etikkentankerne hen på formidlings-klenodier som ”Højlunds forsamlings-hus”, men det ser Rådets formand somen vigtig styrke for Rådet:”Det er vigtigt, at vi rejser debatter påforskellige platforme, så alle kommer tilorde. Der er en særlig intimitet for-bundet med det at diskutere i et åbentforum, hvor man kan se hinanden iøjnene”, siger Jacob Birkler.Etik-tvMen det var ikke kun de klassiskeformidlingsformer, der blev støvet af ogtilpasset 2010-formatet, for Rådet blevogså en del af Danmarks Radios viden-skabssatsning ”Danskernes Akademi”.Den 7. december 2010 blev den førsteetik-udsendelse ud af tre vist på DR2.Udsendelsen ”Kroppen som genbrug”omhandlede organdonation og foldedeblandt andet spørgsmålet om informeretog formodet samtykke ud, samtidig medat seerne fik indblik i Rådets historie6
og virke. Herefter fulgte udsendelserne”Aktiv dødshjælp – debatten der ikke vildø” og ”Fosterdiagnostik og etik”.Men hvorfor skal Rådet overhovedet påskærmen?”Et samarbejde med Danmarks Radioer en god mulighed for at nå ud til rigtigmange danskere. Desuden er Dansker-nes Akademi en platform, der på ensober og lødig måde kan præsenteredebattens enighed og uenighed – ogikke mindst nuancerne indimellem”, me-ner formand Jacob Birkler. Alle udsen-delser er tilgængelige på DanskernesAkademis videns- og undervisnings-portal samt på Rådets eget website.Fremtidens borgere– fremtidens medierPå Køge Gymnasium begynder en for-middag med etik og GMO på skoleske-maet at lakke mod enden. Arrangemen-tet slutter med at daværende formand
for Rådet, Peder Agger, opfordrer deunge til at være kritiske, engageredeog at tage stilling, for: ”Det er jer, der erfremtidens borgere og beslutningsta-gere”, som han formulerer det.Det er da også de såkaldte fremtids-borgere, nemlig de unge, der er denprimære målgruppe på Rådets tema-sider, hvorimod Rådets hovedsitewww.etiskraad.dkskal være tilgængeligtog brugervenligt for alle – og dermedramme en bredere målgruppe. Detgøres ifølge formand Jacob Birklerved at have et konstant fokus påbehov og udvikling:”Rådets kommunikation skal inddragehele spændvidden fra den hurtigenyhed på hjemmesiden til den udførligerapport i elektronisk bogform, fra detkorte videoklip på nettet til den længerevideoformidling. Kort sagt bliver Rådetsfremtidige kommunikation langt mereDET ETISKE RÅDÅRSBERETNING 2010
fleksibel. Det skyldes ikke mindst, atRådet nu har fået et website, der kanomfavne mange forskellige genrer ogimødekomme de behov og krav, somvi og vores målgrupper har til web-mediet. Vi skal hele tiden have fokus påmedieudviklingen, så Rådet kan mødesine målgrupper på de platforme, hvorde er,” slutter Jacob Birkler.
> Linkswww.etiskraad.dkwww.etikoglivet.dkwww.dr.dk/akademi
7
Etik for alleat kendskabsgraden til Rådet er stor ibefolkningen, men vi kunne godt tænkeos at gøre etik endnu mere nærvæ-rende i folks bevidsthed, for det kræverbåde eftertanke og omtanke at kunnenavigere i en verden, hvor teknologiennogle gange løber stærkere, end vi kanfølge med.Rådet skal ikke taletildanskerne, mentalemeddanskerne. Rådet er ikke det,der ved mest eller ved bedst, men vivil gerne være dem, der sætter gangi debatten. Vi vil gerne vise omverde-nen, at Rådet ikke er et professioneltbekymringsorgan, der er sat i verden forat bremse alle teknologiske fremskridtog mistænkeliggøre gode initiativer ogfremdrift i samfundet.I stedet må vi fortsat pejle efter destigende og mange forskellige veje,hvorigennem danskerne kommunikerer– og desuden tale samme sprog.Vi skal derfor spille på mange strenge.Det skrevne og det talte. Lyd og billede.Det korte og det lange. Det specifikkeog det generelle. Det hurtige og detlangsomme. Det handler både om atkunne favne bredt, men også om atkunne fokusere på nogle helt specifikkemålgrupper.Kommunikation betyder meddelelse, ogvi skal netop dele vores aktiviteter medhele den danske befolkning. Det er derintet nyt i, men i dag foregår den offent-lige kommunikation og debat gennemmange forskellige kommunikationsveje,som vi skal være bedre til at benytteos af. Til gengæld er det så også optil borgere, fagfolk og interessenter atgribe bolden, når vi kaster den. Ellersagt med andre ord: vi åbner ballet– og I er alle inviteret!
Læs formandens vision forRådet i 2011DET ER VIGTIGT, at Rådet stadigkommer ud og gør opmærksom på sigselv og sine aktiviteter, fordi etik angåralle og har betydning for alle. Det EtiskeRåd er sat i verden for at udbrede,debattere og skabe gode rammer fordebat om de etiske spørgsmål. Det eren af Rådets vigtigste opgaver – ogsamtidig en af de sværeste. Vi ved,10
DET ETISKE RÅDÅRSBERETNING 2010
11
Medlemmer af Det Etiske Råd 2010Det Etiske Råd er en samfundsinstitution, der i dialog med politikere og befolkningsætter menneskenære etiske emner til debat. Rådet er et uafhængigt råd, der skal rådgivepolitikerne og skabe offentlig debat om etiske spørgsmål i forbindelse med nyebioteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer.Rådets 17 medlemmer er udpeget af Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd ogen række ministerier. Medlemmerne udpeges for en treårig periode; loven giver mulighedfor genudpegning en gang.
12
DET ETISKE RÅDÅRSBERETNING 2010
LENE JENSENCand. polit.Lene Jensen er født 1964 og erdirektør i Danmarks Bløderforeningog i Sjældne Diagnoser. Herarbejder hun for, at mennesker medblødersygdomme og andre sjældnesygdomme får samme mulighedersom andre i samfundet. Lene Jensenhar 1996-2002 været næstformandfor Socialdemokratiet samt medlemaf Folketinget fra 2001-2006.
THOMAS G. JENSENDr. med.Thomas G. Jensen er født 1961 oger professor i Medicinsk Genetik vedAarhus Universitet. Han arbejdermed genterapi og stamcelleforskning– og han er derudover en flittigforedragsholder og debattør afbioetiske emner. Thomas G. Jensener formand for Dansk Selskab forMedicinsk Genetik og medlem afNordisk Bioetik Komite.
RIKKE BAGGER JØRGENSENPh.d.Rikke Bagger Jørgensen erfødt 1950 og er seniorforskerved Risøs Forskningscenter forVedvarende Energi. Hun forsker iklimaforandringernes effekter påbiodiversitet og planteproduktion.Rikke Bagger Jørgensen er medlemaf Nordisk Bioetik Komité og sidder ibestyrelsen for Center for Bioetik ogRisikovurdering.
LENE KATTRUPCand. med. vet, dyrlægeLene Kattrup er født i 1954 og hararbejdet som praktiserende dyrlægei en årrække. Desuden erfaring frabeskæftigelse i medicinalsektoren,offentlig fødevarekontrol,forsikringsbranchen m.m. Ersamfundsdebattør med fokus påetiske emner relateret til naturog miljø, forbrugerbeskyttelse ogsygdomsforebyggelse samt pleje- ogomsorgsfunktioner. Igennem mangeår en særlig interesse for dyreværnog dyrevelfærd.
PEDER MOURITSENLandmandsuddannetPeder Mouritsen er født 1957 ogejer et landbrug, der producerermælk fra 320 køer, opfeder180 tyrekalve og op til 15.000slagtesvin årligt. Peder Mouritsener beskæftiget med erhvervs- ogvirksomhedspolitik, engageret ien række erhvervsforeninger ogformand for Landsforeningen afDanske Mælkeproducenter.
ELSEBETH GERNER NIELSENCand. rer. soc.Elsebeth Gerner Nielsen er født1960 og er rektor for DesignskolenKolding. Hun har gennem sin karrierebeskæftiget sig med kultur ogfolkeoplysning. Hun var medlem afFolketinget for Radikale Venstre fra1994-2007, og fra 1997-2001 var hunkulturminister.
KARIN VERLANDLægeKarin Verland er født 1958 ogdriver firmaet Phoenixpharma, derleverer konsulentydelser inden formedicinalbranchen. Karin Verlandhar haft en række ledende stillingerinden for medicinalvirksomhederog virksomheder, der laver udstyr tilhospitaler. Hun har været formandfor Lægemiddelindustriforeningen ogsidder i en række bestyrelser i danskerhvervsliv.
PETER ØHRSTRØMDr. scient.Peter Øhrstrøm er født 1949 og erprofessor i informationsvidenskabved Aalborg Universitet. Hansforskning omfatter emnersom tidsbegrebet, logik ogetik. Peter Øhrstrøm sidderi repræsentantskabet forTeknologirådet og har i enårrække siddet i den regionalevidenskabsetiske komité i Aalborg.
PEDER AGGERCand. scient.Formand for Det Etiske RådPeder Agger er født 1940 oger professor ved Institut forMiljø, Samfund og RumligForandring på RoskildeUniversitet. Han beskæftigersig med miljøplanlægningog naturbeskyttelse. Han erved siden af Det Etiske Rådengageret i Planfagligt Udvalg ogforretningsudvalget i DanmarksNaturfredningsforening og hartidligere siddet i blandt andre DetØkologiske Råd og Naturrådet.
JON ANDERSENCand. jur.Jon Andersen er født 1947 oger kommitteret hos FolketingetsOmbudsmand. Her beskæftigerhan sig med sager, der harEU-retlige aspekter og sager,der har at gøre med tortur ognedværdigende behandling. JonAndersen har undervist i mangeår ved Københavns Universitet oger forfatter til flere lærebøger omforvaltningsret.
KLAVS BIRKHOLMJournalistKlavs Birkholm er født 1947og arbejder selvstændigt somforedragsholder, underviser ogsamfundsdebattør. Han beskæftigersig særligt med natursyn, menneske-syn og folkestyrets idé og historie.Igennem mange år var KlavsBirkholm radiovært på P1’s ”Agenda”,og han har været højskoleforstanderog redaktør, blandt andet vedDagbladet Information.
JACOB BIRKLERPh.d., cand. mag.Jacob Birkler er født 1974og har været lektor på jorde-moderuddannelsen i Esbjerg siden2004, hvor han underviser i etik.Han er uddannet filosof med en ph.d.i medicinsk etik. Jacob Birkler erderudover flittig foredragsholder samtforfatter til adskillige lærebøger ometik i sundhedsvæsenet.
BIRTE BOELTCand. agro.Birte Boelt er født 1960 og erforskningsleder ved Institut forGenetik og Bioteknologi påAarhus Universitet. Hun arbejdermed forskning i fødevarer,jordbrugsproduktion og miljø. BirteBoelt sidder desuden i en rækkeudvalg inden for fødevareområdet– blandt andet det EU- baserede”Plants for the Future”.
NIELS JØRGEN CAPPELØRNDr.phil. et theol. h.c.Niels Jørgen Cappelørn er født 1945og er direktør for Søren KierkegaardForskningscentret ved KøbenhavnsUniversitet.
GUNNA CHRISTIANSENDr. med.Gunna Christiansen er født 1940og er professor og institutleder vedInstitut for Medicinsk Mikrobiologi ogImmunologi på Aarhus Universitet.Hun forsker i mikroorganismersmolekylære biologi og har arbejdetmed gensplejsning siden 1980.Gunna Christiansen er engageret ien række forskningsnetværk og ermedejer af en biotekvirksomhed.
LOTTE HVASDr. med.Næstformand i Det Etiske Råd.Lotte Hvas er født 1954 oger praktiserende læge samttilknyttet Forskningsenheden forAlmen Praksis ved KøbenhavnsUniversitet. Som forsker ogdebattør interesserer Lotte Hvassig specielt for forebyggelsensetik, screening og fosterdiagnostik.Lotte Hvas forsvarede i 2008doktorafhandlingen: ”Medicin til raske– en syg ide? Medikalisering ogrisikotænkning i almen praksis belystved kvinders overgangsalder”.
ELISABETH DONS CHRISTENSENCand. mag og cand. theol.Elisabeth Dons Christensen erfødt 1944 og er biskop i Ribe Stift.Som biskop administrerer hunFolkekirkens forhold inden for RibeStift. Elisabeth Dons Christensen hartidligere fungeret som gymnasielærerog er formand for Ribe Katedralskole.
13
edicinsk optimerin14
DET ETISKE RÅDÅRSBERETNING 2010
Medicin - ej blot til sygdom,også til optimering!ER DET GODT ELLER DÅRLIGT, hvis flere mennesker i fremtiden vælger den medicinske vej tilendnu bedre præstationer og evner i forbindelse med uddannelse, på jobbet eller i privatlivet?Begrebet medicinsk optimering vækker bekymring hos nogle, mens andre ser det som en legaludvidelse af det moderne menneskes muligheder. I november 2010 udgav Rådet redegørelsen”Medicinsk optimering – etiske overvejelser og anbefalinger”.BEFOLKNINGENS HOLDNING til medi-cinforbrug flytter sig i disse år. Det skersamtidig med, at hjernestimulerendemedicintyper, som fx methylphenidat(Ritalin) og modafinil, udvikles og ud-bredes mere og mere. Det er medicin,der blandt andet bruges til at behandlebørn og voksne, der er diagnostice-ret med adfærdslidelsen ADHD. Menudover sygdomsbehandling kan ogsåraske mennesker bruge præparaternetil at forbedre deres koncentration oghukommelse. I USA har man i løbet afde seneste par år kunnet se en tendenstil, at raske hjernedoper sig, og ogsåi Danmark tyder undersøgelser på, attendensen er på vej.Udviklingen rummer masser af etiskedilemmaer, for medicinsk optimeringrejser ikke blot spørgsmål om de risici,der er ved at påvirke den raske hjerne.Den giver også anledning til en debatom, hvorvidt alle midler til forbedringaf menneskelige evner etisk set erlige acceptable. Hovedoverskrifternefor de etiske problemer ved medicinskoptimering er blandt andre autenticitet,retfærdighed og sameksistens mellemmennesker.I redegørelsen giver Rådet i alt fire an-befalinger, hvoraf der er enstemmighedom to. Den første af de to anbefalinger,som alle rådsmedlemmer tilslutter sig,15
angår behovet for at rejse en offentligdebat om emnet, mens den anden er enopfordring til uddannelsesinstitutionerog arbejdspladser om at indføre en klarpolitik om brugen af præstationsfrem-mende medicin.De to øvrige anbefalinger angår, hvor-vidt der bør indføres særskilt lovgivningfor at forhindre eller begrænse medi-cinsk optimering og indikationsområdetfor præstationsfremmende medicin.
Medicin - ej blot til sygdom,også til optimering!Det er en kedelig udvikling af fleregrunde. For det første fordi medicinskoptimering manipulerer med menne-skets hjerne, uden at vi til bunds forstårde biologiske virkninger og følgevirk-ninger. For det andet fordi medicinskoptimering skaber unfair vilkår i denalmindelige kappestrid om job og aner-kendelse. For det tredje fordi medicinskoptimering kan gøre os fremmed for vo-res egne præstationer, så snart doping-effekten fordamper. Og for det fjerdefordi medicinsk optimering kan gøre osalle til slaver i en ubønhørlig jagt på detperfekte.Hvordan bør det danske samfund for-holde sig til denne tendens?Medicinsk optimering truer samfundet,fordi fænomenet kan fremkalde en hidtiluset intolerance. Meningen med at tagemedicin for at forbedre hukommelse,koncentration og følelsesmæssig balan-ce er jo at dække over vores svagheder.Indtil nu har vi altid accepteret, at nogleer mere kede af det, andre mere glade,nogle er generte, andre buser på, nogleer hurtigt opfattende, andre skal havemere tid. Hele vores samfundsfælles-skab bygger på forskelligheden. Men nustarter jagten på det perfekte menneske– og dem, der ikke perfektionerer sig,er selv ude om det. Den udvikling børsamfundet beskytte sig selv imod.Hvem bør være ansvarlig for at løseproblemet?Meningen med folkestyret er jo, at depolitiske organer, i særdeleshed folke-ting og regering, skal fastsætte samfun-dets udviklingsretning – og de værdier,der skal bygges på – i overensstem-melse med vælgerflertallets ønsker. Sådet siger sig selv, at den omsiggribendetendens til medicinsk optimering nuogså er på vej på folkestyrets dags-orden.
Klavs BirkholmMedlem af Det Etiske Råd ogformand for Rådets arbejdsgruppeom medicinsk optimering
Hvad er din holdning til, at medicin erved at skifte fra udelukkende at være etsygdomsafhjælpende middel til at bliveet hjælpemiddel, der kan optimere etmenneskes evner?16
DET ETISKE RÅDÅRSBERETNING 2010
medicin fra rusmidler. Jeg drikker kaffeom aftenen for at holde mig vågen,tager vitaminer om vinteren for at holdesnue på afstand og nipper til velkomst-drikken for at fjerne min generthed. Somsådan ser jeg ikke noget afgørende nyt.Men hvis brugen af optimerende stoffernu er ved at udbrede sig, i et omfang ogpå måder vi ikke kan overskue, er deralligevel god grund til at gå frem medforsigtighed.
mindre uforudsete bivirkninger. Selvhar jeg altid af den grund holdt mig påafstand af nye stoffer, men til gengældindtaget så meget des mere af dem,vi allerede kender: kaffen, alkoholenog tobakken.Hvem bør være ansvarlig for at løseproblemet?Det offentlige bør tage ansvar for atgennemføre den nødvendige over-vågning og forskning, tage sig af demennesker, som rammes af følgerne afoverdrevent brug, og så i øvrigt gennemoplysning, undervisning og hensigts-mæssige afgifter, m.m. søge at mindskemisbrug. At gribe til lovgivning medforbud og straf tror jeg ikke meget på.Det kan let gøre mere skade end gavn.Forbuddet mod hash er her et eksempeltil eftertanke. Man kan ikke lovgive sigud af alle problemer. Nogle gange, somher, er oplyst debat det mest virknings-fulde.17
Peder AggerFormand for Det Etiske Råd2008-2010Hvad er din holdning til, at medicin erved at skifte fra udelukkende at være etsygdomsafhjælpende middel til at bliveet hjælpemiddel, der kan optimere etmenneskes evner?Hjælpemidler, der kan optimere men-neskers evner, er noget, vi har kendttil længe. Og jeg nægter her at skelne
Hvordan bør det danske samfundforholde sig til denne tendens?Da konsekvenserne kan være mange-artede, bør udviklingen overvåges nøje.Her tænker jeg ikke kun på den øde-læggende ulighed, som i stigende gradpræger vores samfund, og som ogsåkan forventes at slå igennem på detteområde, så de i forvejen velstilledeblot opnår endnu en fordel. Jeg tænkerførst og fremmest på faren for, at denønskede virkning ledsages af mere eller
Teknologiens etiske dilemmaerDet Etiske Råd forholder sig til teknologier, der har potentiale til at ændre vores verdenfuldstændigt. I hvert fald hvis de bliver brugt til alt det, det faktisk er muligt at bruge dem til.En af Rådets væsentligste opgaver er at gøre opmærksom på, at nye teknologier brugesmed omtanke i forhold til de nuværende værdier, vores samfund bygger på.I 2010 UDGAV RÅDET redegørel-ser, udtalelser og høringssvar, hvorafstørstedelen havde nye teknologier somomdrejningspunkt. Desuden fik Rådetproduceret tre udsendelser om etik tilDanmarks Radio om henholdsvis organ-donation, aktiv dødshjælp og fosterdiag-nostik. De første to temaer er klassiskeetiske dilemmaer, mens fosterdiagno-stik netop er et godt eksempel på enteknologi, det kan blive nødvendigt atsætte grænser for i fremtiden, fordi detkan vende op og ned på helt grundlæg-gende værdier i vores samfund.Samfundsregulering eller frit valgEksemplet med fosterdiagnostik tagerudgangspunkt i, at det måske snarter muligt at udføre fosterdiagnostikved at tage en blodprøve fra modereni 8. graviditetsuge. Det betyder, atkvinden kan få en stor mængde in-formation om fosteret allerede indengrænsen for fri abort ved udløbet af12. graviditetsuge. Og jo bedre, forsker-ne bliver til at forstå de enkelte genersfunktion, jo flere oplysninger kankvinden få om det kommende barnsegenskaber. Det kan fx være oplys-ninger om barnets køn, faderskabet,alvorlige sygdomme og dispositioner foren række mere eller mindre alvorligesygdomme som brystkræft, astma ogdiabetes. Men ingen ved, hvor grænsengår for, hvad vi kan få at vide om etmenneskes egenskaber ved at kendedets gener, så måske bliver der på ettidspunkt tale om meget mere detalje-rede informationer.Spørgsmålet er nu, om vi som samfundvil give mulighed for, at en gravid kvindekan få udført en provokeret abort, hvisfosteret har nogle egenskaber ellerdispositioner, hun ikke bryder sig om?Er det ligegyldigt, om et fravalg sker pågrund af barnets køn, faderskabet elleren disposition for brystkræft, diabeteseller astma? Hvis man vil svare påspørgsmålene, kan det være frugtbartat begynde med at spørge til, hvad19
Teknologiens etiske dilemmaerder vil ske, hvis vi slet ikke begrænserbrugen af metoderne.Vil det ændre vores opfattelse af detteat få børn, fordi vi hen ad vejen vil blivemindre og mindre tolerante i forhold til,hvilke ”afvigelser” vi vil godtage hos detkommende barn? Og vil vi i så fald ogsåfå en anden opfattelse af at være foræl-dre, fordi vores holdning til barnet alle-rede fra begyndelsen vil være en andenend nu? Og vil dette i sidste ende smitteaf på den måde, vi er sammen i familienpå? Hvis svarene på de tre spørgsmåler ”ja”, er det ikke en overdrivelse atsige, at fosterdiagnostikken kan ændrevores verden fuldstændigt, hvis vi laderder være frit valg på alle hylder!De fleste af os lærer et langt stykkeaf vejen os selv og spillereglerne forsamværet med den anden at kendegennem det liv, vi lever, de holdninger,vi støder på, og hos vores familie. Så20
hvis livet med hinanden og holdninger-ne til hinanden ændrer sig, så ændrervores verden og vores billede af os selvsig også!Optimering, it-teknologi ogstamcelleforskningI 2010 har Rådet taget stilling og givetanbefalinger til teknologier, der po-tentielt kan ændre vores verden – ogmåske allerede er i gang med det. Rå-dets stillingtagen lægger op til en brugaf teknikkerne, som ikke rummer alt forstore faldgruber for det enkelte men-neske og vores fælles liv med hinanden.Hvordan anbefalinger om denne brugskal udformes, har medlemmerne dogikke altid været enige om.I redegørelsenMedicinsk optimering –etiske overvejelser og anbefalingereret af spørgsmålene, om brugen af opti-merende medicin på arbejdsmarkedetog i uddannelsessektoren kan svække
grundlaget for vores solidaritet ogsamfundsfællesskab, fordi det enkeltemenneske selv gøres ansvarlig for sinarbejdsevne og sit talent.I redegørelsenDet fælles medicinkort –tilgængelighed og fortrolighed i sund-hedssektorenbliver det blandt andetdiskuteret, hvordan det enkelte menne-skes integritet og selvbestemmelse kanbibeholdes nu, hvor de nye IT-teknolo-gier gør det muligt at give en bred kredsaf personer adgang til oplysninger omden enkelte borgers medicinforbrug.Endelig er et af problemerne i rede-gørelsenEtiske aspekter ved nye typeraf stamceller og befrugtningsteknikker,om forskning i at lave æg- og sæd-celler ud fra menneskelige kropscellerbør tillades i betragtning af den ændringaf den menneskelige reproduktion, ensådan forskning i princippet kunne føremed sig.DET ETISKE RÅDÅRSBERETNING 2010
I alle redegørelserne har Rådet givetanbefalinger om, hvordan teknologi-erne efter rådsmedlemmernes meningskal bruges, hvis de skal ændre voresverden til det bedre og ikke til det værre.Alle redegørelserne kan læses ogdownloades på Rådets website undermenupunktet udgivelser.
21
Rådets sammensætning pr. januar 2011Jacob Birkler,cand.mag., ph.d., lektor, formand for Det Etiske RådLillian Bondo,jordemoder, MPA, formand for JordemoderforeningenNiels Jørgen Cappelørn,dr.theol.h.c., professorJørgen Carlsen,mag.art., forstanderGunna Christiansen,dr.med., professorMickey Gjerris,cand.theol., ph.d., lektorSøren Peter Hansen,cand.theol., MPA, provstLotte Hvas,dr.med., praktiserende lægeRikke Bagger Jørgensen,ph.d., seniorforskerLene Kattrup,cand.med.vet., dyrlægeEster Larsen,cand.phil., tidl. sundhedsminister, næstformand for Det Etiske RådAnne-Marie Mai,lic.phil. et mag.art., professorEdith Mark,ph.d., cand.cur.Peder Mouritsen,gårdejerJørgen E. Olesen,cand.scient., forskningsprofessorThomas Ploug,ph.d., lektor,Christina Wilson,cand.phil., kunsthistoriker, galleriejer
22
DET ETISKE RÅDÅRSBERETNING 2010

Det Etiske Råd

Årsberetning 2010Udgivet af Det Etiske Råd 2011ISBN: 978-87-91112-25-6

Ansvarshavende

Lise Wied Kirkegaard

Tekst

Louise Dehn

Layout

Susanne Henriksen og Peter Waldorph, Oktan

Foto

Jesper Møller-Fink

Tryk

Rosendahls - Schultz Grafisk a/sPublikationen kan bestilles påDet Etiske Råds hjemmeside:www.etiskraad.dk
ISBN: 978-87-91112-25-6
Det Etiske RådRavnsborggade 2, 4. sal2200 København NTlf.: 7221 6860E-mail: [email protected]www.etiskraad.dk