Baggrund.

Jeg har henvendt mig til Folketingets Fødevareudvalg 08.04.2010. Henvendelsen vedrørerkonsekvenserne af Vandplanernes vandløbsindsats. Jeg finder, at konsekvenserne for afvandingener langt større, (og derfor langt dyrere for samfundet), end Vandplanerne angiver.Foranlediget af den problematik, henvendelsen vedrører, har Folketingets Fødevareudvalg09.04.2010 stillet spørgsmål 282 (alm. del) til Miljøministeriet.Jeg har modtaget Miljøministeriets svar af 22.02.2011 til Folketingets Fødevareudvalg.Svaret har baggrund i Poul Nordemann Jensen: ”Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion afvandløbsvedligeholdelse”, DMU, 17.09.2010/21.09.2010, som er vedhæftet Miljøministeriets svar.Notatet er en refleksion på den rejste problematik.Miljøministeriets svar angiver kort, at DMU ikke mener, at jeg har dokumenteret de konsekvenser,min henvendelse vedrører.Jeg er ”allerede” ved et møde 16.12.2010 i Miljøministeriets arbejdsgruppe vedr. vandløbsindsatsenblevet bekendt med, at Miljøministeriet fortsat ikke erkender afvandingsproblematikkens omfang.

Dokumentation

Jeg finder stadig, at afvandingsproblematikken er meget væsentlig, og at Vandplanernes skøn om, atkun ca. 30.000 ha påvirkes1, er et betydeligt fejlskøn.

Ekspertundersøgelser og videnindsamling

Jeg har derfor igangsat undersøgelser og indsamling af viden blandt afvandingseksperter med detformål at dokumentere, at min bekymring ikke er ubegrundet. Undersøgelsernes resultater forventesat foreligge inden høringsfristen for Vandplanerne 06.04.2011.

Kommentarer til DMU´s notat.

Vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering

Af ovennævnte DMU-notat fremgår, at notatet alene omhandler vandløbsvedligeholdelse, men ikkeeffekten af vandløbsrestaurering2. Vandløbsrestaurering er i de fynske vandplaner klart defineret

således: (citat): ”egentlig restaurering (hævning af bunden ved udlægning af sten/grus...)”3. Jegfinder derfor, at det må forventes, at vandløbsrestaurering vil føre til højere bund og højerevandstand i de restaurerede vandløb, og dermed forøget påvirkning af afvandingen. Indsatskravetvandløbsrestaurering omfatter ca. 3500 km vandløb. Hævet bund i 3500 km vandløb kan ikkeignoreres, og jeg finder det ikke rimeligt at DMU ser bort fra påvirkningen fra vandløbsrestaurering.

Kvantificering af arealer.

I notatet anføres, at det ikke er muligt at kvantificere eller lokalisere afvandingsproblematikken4,5,samt at det ikke er muligt nærmere at definere og kvantificere de problematiske arealer6.Trods dette lokaliserer notatet problematikken, ligesom arealerne defineres i notatet (citat): ” Denforsinkede afdræning vil formentlig være mest problematisk for arealer med flad topografi.”7Notatet definerer også de problematiske vandløb (citat): ”Det kan bemærkes, at vandløb, som erudpeget til reduceret/ophørt vedligeholdelse, typisk er stærkt regulerede, fordi de spiller en vigtigrolle i forbindelse med markafvanding.”8Jeg er enig i notatets angivelse af, at de mest problematiske arealer typisk er jævne arealer (arealermed flad topografi). Disse arealer er i et andet notat af samme hovedforfatter (og i en andensammenhæng) lokaliseret og kvantificeret til 1.045.000 ha9.Konflikten mellem 1.045.000 ha og 30.000 ha er da til at få øje på! Det undrer mig derfor meget, atDMU ikke finder anledning til en alvorlig korrektion af Vandplanernes fejlopfattelse af, at kun30.000 ha påvirkes. Og det undrer mig (citat): ”at BLST ønsker en redegørelse, der understøtterforskningsinstitutionernes faglige vurderinger/skøn om”10(citat): ”en arealpåvirkning på ca. 30.000

Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 4, kortbilag 5, p. 151Jensen, Poul Nordemann: ”Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse” DanmarksMiljøundersøgelser. 2010. p. 1 samt p. 2.Jensen, Poul Nordemann: ”Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse” DanmarksMiljøundersøgelser. 2010. p. 2.Jensen, Poul Nordemann: ”Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse” DanmarksMiljøundersøgelser. 2010. p. 5.Jensen, Poul Nordemann: ”Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse” DanmarksMiljøundersøgelser. 2010. p. 5.Jensen, Poul Nordemann: ”Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse” DanmarksMiljøundersøgelser. 2010. p. 7.Jensen, Poul Nordemann, et al.: ”Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering afvandrammedirektivet”. DMU, DJF og FØI. 2009. Bilag 1 p. 3 - 5.10987654

ha”11. Jeg synes, det var mere relevant at bede om en redegørelse for, hvorfor det ikke er 1.045.000ha, der påvirkes.

Figur 1

Da DMU-notatet selv angiver de problematiske arealer som flade, finder jeg notatets figur 1 megetmisvisende. Figuren viser højbund som et ”bjerg”, og lavbund som en å-dal. Var det så enkelt, varder sikkert ikke noget problem. Virkeligheden er, at der findes meget store

flade højbundsarealer

iDanmark. Det gælder hovedparten af Lolland, hovedparten af Vestsønderjylland, store dele afVendsyssel, Danmarks bedste jord omkring Kildebrønde/Greve, blot for at nævne nogle eksempler.Fladt landskab er en naturgiven del af Danmarks topografi!. Her er tale om højbund (= mineraljord),selvom højbunden ikke er et ”bjerg”. Og højbunden (mineraljorden) går helt hen tilvandløbsbredden; her er ikke ådale med lavbundsarealer (= humusjord). På sådanne flade arealerduer logikken i figur 1 ikke. På sådanne flade højbundsarealer er afvandingsproblematikken megetrelevant, jf. ovenfor.

Resume

Notatet er vedhæftet resume (fremsendt 22.09.2010) af et møde mellem DMU, DJF og mig. Jeg erikke enig i resumeet, og vedhæfter derfor mine kommentarer og præciseringer af 27.09.2010, samtforskningsinstitutionernes bemærkninger hertil, dateret 01.10.2010.