FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 219: Henvendelse af 7/3-11 fra Jan Hjeds, Veflinge, vedr. vandplaner

Notat: DJFs og DMUs bemærkninger til Jan Hjeds’ kom-mentarer til mødet 19. august 2010.I en mail af 27. september 2010 har Jan Hjeds kommenteret mødet d. 19. au-gust 2010 mellem Jan Hjeds (JH), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet(DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) , begge Aarhus Universitet.JH kommentarer falder i to afsnit – dels til det resume, som DJF/DMU harudarbejdet fra mødet (præciseringer), dels til nogle af de faglige diskussionerfra mødet,som ikke er reflekteret i DJFs/DMUs resume (hovedpunkter fradiskussionen).DMU/DJF har noteret sig JH’s bemærkninger under ”præciseringer”, menikke forholdt sig til dem. Der er således alene knyttet bemærkninger til det af-snit i Jan Hjeds’ kommentarer, der vedrører ”Hovedpunkter fra diskussio-nen”.Uddrag af Jan Hjeds’ notat af 27/9 2010 er refereret og DMU/DJF tilhørendebemærkninger angivet i kursiv.1.JH anførte, at der er sammenfald mellem relativt jævne arealer medderaf følgende stort afvandingsbehov, og vandløb, der er dybt ned-gravede, udrettede og med ringe fald. JH anførte, at det hyppigt erdisse vandløb, der har dårlige fysiske forhold og derfor er udpeget tilindsats for forbedring af de fysiske forhold. Altså er det hyppigt om-råder, hvor de arealmæssige konsekvenser er store, der er udpeget.

JH fremlagde ikke nogen dokumentation af dette synspunkt, hvorforforskningsinstitutionerne ikke kan vurdere rigtigheden i synspunktethverken lokalt eller på landsplan.2.For at afklare det potentielt påvirkede areal som følge af reduce-ret/ophørt vedligeholdelse og/eller vandløbsrestaurering forespurgteJH til DMUs skøn om, at ca. 30.000 ha vil blive påvirket, set i relati-on til DMUs opgørelse af, at ca. 1.045.000 ha ligger under kote 1 me-ter i forhold til vandløbsbredden. DMU svarede hertil, at DMU ikkehar angivet arealskøn i størrelsesordenen 30.000 ha, og at arealernesom ligger under kote 1 meter i forhold til vandløbsbredden primærter arealerne i marsken.

DJF anførte, at tilslæmning af drænanlæg ikke kan henføres til dyk-ning, men at tilslæmning skyldes, at pakningen omkring drænrøreneer utilstrækkelig, dårligt udført eller opslidt.DJF’s svar var mere nuanceret, idet der kan være andre faktorer, der er afgørende for et drænsystems funktion end dykning.4.Ved diskussion af betydningen af ændringer af vandstanden i jordensom følge af reduceret/ophørt vedligehold og/eller vandløbsrestaure-ring anførte JH, at hævet vandstand vil medføre mindre roddybde ogdermed mindre rodvolumen for landbrugsafgøder, med nedsat næ-ringsstofoptagelse, nedsat produktion og potentielt større nærings-stofudvaskning til følge. DJF anfægtede dette, og anførte, at hævetvandstand i jorden, og deraf følgende mindre roddybde og reduceretrodvolumen, ikke har betydning for produktion, næringsstofoptagelseeller næringsstofudvaskning.

DJF anførte her, at det ikke kun er roddybden, der er afgørende for afgrø-deproduktionen. Eksempelvis er udbytterne fra vandet sandjord, hvor rod-dybden oftest kun er 50-60 cm, større end for uvandet sandblandet lerjord(JB4), hvor roddybden typisk er 80-100 cm. Der kan i visse tilfælde værekapillært stigende øvre grundvand, der kan sikre et højt udbytte for jordemed lille roddybde. Desuden har andre forhold såsom lokalt klima, specieltnedbør, samt landbrugspraksis stor betydning for planteproduktionen. Så-ledes er det ikke kun afgørende, hvor stor roddybden er for planteprodukti-onen.

JH anførte herefter, at en del af indsatsen til begrænsning af nærings-stofudvaskning netop er anvendelse af dybrodede efterafgrøder, derkan opsamle næringsstoffer fra stor dybde. DJF svarede hertil, at teo-rien om større næringsstofopsamling fra dybrodede efterafgrøder ikkeer korrekt, og fastholdt, at roddybden ikke har betydning.

DJF anførte et mere nuanceret synspunkt. Diskussionen omkring dybe rød-ders betydning for udvaskning af nitrat er kompleks. Dybe rødder kan opta-ge kvælstof fra dybereliggende lag – det er vist i forsøg på DJF-Årslev, menDJF har ikke kunnet påvise dette i forsøg på andre lokaliteter. Der blev såle-des stillet spørgsmålstegn ved dybe rødders effekt på nitratudvaskning.Desuden er næringsstofoptagelsen i dybe lag ikke af afgørende betydningfor afgrødens samlede optag, som hovedsageligt sker fra de øvre jordlag(specielt fra pløjelaget).6.I den videre diskussion af konsekvenserne af forhøjet vandstand i jor-den som følge af reduceret/ophørt vedligehold og/eller vandløbsre-

staurering medgav DJF, at dyrkning af vinterafgrøder kan blive umu-liggjort på grund af vandmætning af jorden om vinteren, og at denderaf følgende alternative såning af vårafgrøder kan blive forsinket pågrund af nedsat farbarhed om foråret. DJF fandt, at disse dyrknings-mæssige forhold er uden betydning, og at arealer med sådanne for-hold ikke skal indregnes ved opgørelse af det påvirkede areal.DJF gav ikke udtryk for, at dyrkningsmæssige forringelser er uden betyd-ning for landmanden, og gik heller ikke ind i en diskussion omkring erstat-ningsforhold.