Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 202
Offentligt
Pattegrisedødelighed i DKMuligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark
Seniorforsker Lene J. Pedersen, Peer Berg, Erik Jørgensen, Marianne K. Bonde, Mette S. Herskin, Kristian K. Rasmussen,Anne Grete Kongsted, Charlotte Lauritsen, Niels Oksbjerg, Hanne D. Poulsen, Daniel A. Sorensen, Guosheng Su, Martin T.Sørensen, Peter K. Theil, Karen Thodberg og Karin H. Jensen
Baggrund og IndholdMedie- og politisk debat om pattegrisedødelighed Maj2010Juni 2010 beder Fødevarestyrelsen DJF lave en uvildig rapport på danskom problemetRapport i peer review og klar 1. Nov. 2010.Rapporten skal svare på følgende:Udvikling i dødelighed i DK og andre landeUdvikling i avl og management i DKMulige årsager til udvikling i dødelighed, herunder produktionssystemerKonsekvenser for velfærd hos pattegriseKonsekvenser for velfærd hos ammesøerForslag til reduktion af dødelighedFødevareøkonomisk Institut, Ku-Life skal lave økonomiske beregningerpå forslag2
Udvikling i pattegrisedødelighed fra 1992til 2009
Procent/antal grise
Baseret på tal fra svineproducenterneseget effektivitetskontrol system i deenkelte produktionsbesætningerTal fra mellem 15 % og 35 % af alledanske besætninger
Udvikling i procent døde af total og antal fødte grise252321191715131197594962008 06/2009980002199319192020192004
Dødfødte (%)Døde efter faring (%)Døde, ialt (%)Antal fødte, total
92/
År
20
19
3
Udvikling i avl fra 1992 til 2009
Procent/antal grise
I 1993 inddrages kuldstørrelse i detdanske avlsindeksI 2004 ændres kuldstørrelse til levendegrise dag 5Forventet avls fremgang iavlsbesætningerAntal levende grise dag 5 øges med 0,4 gris per år.Procent døde falder med 2 %-enheder /gris
Udvikling i procent døde af total og antal fødte grise2523211917151311975
Dødfødte (%)Døde efter faring (%)Døde, ialt (%)Antal fødte, total
94
96
98
02År
19
Avls fremgang i procent døde er IKKEslået igennem i produktionsbesætinger4
20
2008 06/2009
93
19
20
92/
19
20
19
19
20
04
00
Udvikling i opstaldning og managementFarestalden i produktionsbesætningerFra 1992 til 2009:Stort set alle søerne opstaldes ifareboksStistørrelser målt fra 2,9 kvm til 6 kvm(median ca. 4 kvm)Ingen væsentlige ændringer iopstaldningsformNye anbefalinger fra VSP i 2004 vedr.plads, slår dog først igennem vednybyggeri
5
Udvikling i opstaldning og managementDrægtighedsstaldenFra 1992 til 2009:Skift fra fiksering til løsdriftI dag: skønnes ca. 60 til 70 % afdrægtige søer at være løsgående indtil5 dage før faringFra 2013: 100 % skal være løsgåendeFlytning af løse søer fradrægtighedsstald til fiksering ifarestalden: stress, lange faringer ogøget antal dødfødte
6
Udvikling i sygdom/sundhedPRRS:Døde ialt, %
Stor effekt på dødelighed i akut fasenUsandsynligt at PRRS i akut udbrud kanforklare stigning i dødelighed
10
15
20
25
Influenza nye typerEffekt på dødelighed
5
ObserveretPRRS korrigeret1995200020052010
År
100
PCV2 (PMWS)PRRS Besætninger, %
Betydning i farestald begrænset
TotalAkutObserveretFremskrivning
0
20
40
60
80
71995200020052010
År
DK i forhold til andre landeDK ligger højt mht. antal fødte grise og samlet dødelighed (incl. dødfødte)Skyldes primært at flere grise vurderes dødfødte i DK
8
Hvad dør grisene af ?Hvad dør grisene af(bl.a. 302 obducerede grise fra 84 søer i forsøgsbesætning)?
Grise dør primært de førstelevedagCa. 25 (-50 %) er dødfødte (nogetlavere end opgørelser ibesætninger)Antal grise døde
706050
Ca. 50 % dør af kompleks afkulde, sult og klemningCa. 25 % dør af sygdomBesætningsafhængigtLedbetændelse, tarmbetændelse,kastraktionsskader
403020100123456
IhjellagteSultSygdomAndetDødfødte
7
8+
15+
9
Dage efter fødsel
Hvad karakteriserer de døde grise ?Lav fødselsvægt – alle dødsårsager - alle opstaldningssystemer :Underafkøling de første levetimer – alle dødsårsager - alle opstaldningssystemerIltmangel under fødsel – specielt dødfødt og sultSen/mangelfuld råmælksoptagelse – specielt sult og sygdom
10
Hvad fører til lav fødselsvægt ?Store kuldEntydig og veldokumenteret sammenhæng mellem store kuld og lav fødselsvægt
Mange fostre giver pladsmangel i livmoderUnderudvikling i vækstForandringer i organvægtHormonelle forstyrrelserÆndringer i binyrebarken som producerer bl.a. stress hormoner
Grise fra store kuld fødes mindre og/eller underudviklede – øget risiko for at døAvl for kuldstørrelse indtil 2004 har medført større kuld, mindre fødselsvægt ogdermed højere dødelighed
11
Hvad fører til lav kropstemperatur ?
Hvad fører til iltmangel under fødsel ?Gris fødes efter langt fødselsintervalLang faringStort kuld
Lav fødselsvægtBlodets evne til ilttransport reduceres hos små griseHøjere mælkesyre i blod ved fødsel som tegn på iltmangel hos små grise
Stress øger risiko for lange faringerSygdom/smerte/infektion hos soenOvergang fra løsdrift i drægtighed til fiksering i farestaldenStørst stress reaktion hos unge søer, som ikke før har været fikseretSen indsættelse af unge søer i farestalden (typisk som følge af pladsmangel)
13
Hvad fører til sen / mangelfuldråmælksoptagelse ?UnderafkølingLav fødselsvægtSygdom hos so - specielt farefeber og PRRS
14
Lidelse hos griseIngen dokumentation for lidelse hos dødfødteLidelse forbundet med sult, klemninger og sygdomMindre lidelse forbundet med grise som dør af underafkøling
15
Lidelse hos ammesøerØget varighed af fiksering i farestalden:fra 5 uger (hos ikke amme søer) til 8 uger hos ammesøer
Veldokumenteret at fiksering fører til:Fysiologiske stress reaktionerHindrer fri rejse/lægge sig adfærd,Ingen mulighed for termoreguleringsadfærdØget frekvens af slag/og trykskader fra inventarReduceret muskel- og knoglestyrke, reduceret hjerte-kar sundhedReduceret klov- og bensundhed
Ingen dokumentation for stress som følge af forlængede diegivninger
16
Strategier der kan reducerepattegrisedødelighed:Avl for overlevelseOvervågning af faringForbedring af soens sundhedTildeling af ekstra varmekilder under faring
17
Overvågning af faringerFødselshjælp og tidlig behandling afsøer med faringsproblemerFærre dødfødteFærre syge søer= færre ihjellagte, færre død afsult
Hjælp til grise (varme, mælk, ilt)færre død af kulde, sult og ihjellægning
% døde grise (White et al., 1996)Kontrol (n=30 kuld)Overvågning og hjælp til nyfødte (n=30 kuld)18
Dokumentation:Andersen et al (2009) – mindre ihjellægningWhite et al. 1996- mindre dødelighedChristison et al., 1997- mindre dødelighedEnglish & Edwards (1996) – mindre dødelighedThorup et al., 2009- mindre farefeber
106,85,21,62,218
dødfødte (%)
døde dag 1 (%)
døde total (%)
Tildeling af ekstra varmekilde ved fødsel
Stort fald i kropstemperatur:Rectal temperature
Mindre råmælk,Hæmmer optagelse af immunstoffer fra tarmen,Større risiko for at dø
øget rumtemperatur, gulvvarme, aftørring,strålevarme, varmemåtter, halm
35
36
Ekstra varme reducerer tidligt fald ikropstemperatur(Malmkvist et al., 2006,Pedersen et al. 2011, upubl.):
37
38
39
0
15
60
180
720
1440
2880
Lav fødselsvægt medfører øget fald
Time since birth, minutes19
Intensiveret rådgivning om sosundhedFarestaldsmanual fra VSPGiver en række gode anbefalinger men vigtigt at det føres ud i livet,
Intensiveret rådgivning (SOliv)reducerer sodødelighed i drægtighedsstalde
Implementering af Soliv med udgangspunkt i farestaldsmanualenhar potentiale for reduktion af pattegrisedødelighed
FØI laver beregninger af hvad tiltag må kosteOvervejelser omkring omkostninger i farestaldmanualen mangler
20
Sammenvejning af tiltag
ForventeteffektAvl foroverlevelseOvervågningEkstra varmeSOlivStigendeHøjMiddelMiddel
DokumentationGodGodMiddelLille
Varighed føreffekt ses3 til 5 år1 til 2 år1 til 2 år1 til 3 år
Igangsætning1 -2 årNu1-2 årNu21
