Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling), Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling), Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 389, FLF Alm.del Bilag 187, EPU Alm.del Bilag 164
Offentligt
Brev til Folketingets forskellige udvalg medlemmer.10-02-2011.Fødevareudvalget, miljøudvalget, og energiudvalget.Kære udvalgsmedlem.Der har gennem længere tid,været skrevet og talt så meget om alle de store udfordringer som Dansk landbrug har iøjeblikket. Det er specielt ”Grøn Vækst”, penicillin forbrug, dioxin skandalen, den store gæld, og manglendekonkurrencekraft i forhold landmænd i udlandet der har været temaerne.I denne situationen er at der selvfølgelig udfordringer fori Dansk Landbrug, men det er der også i mange andreDanske erhverv. Den Globale verdensorden er blot kommet tættere på Danmark.Hvad er det så for nogle udfordringer Dansk Landbrug står overfor i dag, i fremtiden, og som er relevant for detenkelte Folketingsudvalg?Svineproduktionens penicillin forbrug er for stort, og der forekommer et forøget multiresidens problem, overfor enrække almindeligt brugte penicillin typer i den Danske befolkning.Det danske Landbrugs gæld på 350 milliarder kroner, er blevet en uoverskuelig belastning for erhvervets fremtid, oghvis dets fortsatte høje eksport muligheder skal fastholdes. Dansk Landbrugs konkurrence kraft er blevet væsentligtreduceret over de sidste 10 år, bl.a. pga. manglende forståelse for en konstant implementering af mere intelligenteteknologier, primær i svineproduktionen, og på håndtering af urin, og fæces (gylle) fra svin og køer. Dansk Landbrugsmiljøbelastning er nu blevet uacceptabel stor, hvis vi forsat skal have rent grundvand, samt rene åer, og fjorde. Iforhold til EU reglerne, er den Danske miljøbelastning for fosfor, nitrat, og ammoniak, for stor i visse områder afDanmark.Der er desværre en lang række områder hvor den nødvendige teknologiske udvikling har stået næsten stille igennemde sidste 10-15 år, og indtjeningen på primær produktion har været negativ i en del af disse år. Som konsekvens afdette er de fleste Danske landmænd særdeles frustreret over de stigende krav der kommer fra de Danskemyndigheder, Folketinget, og fra kreditorernes side. (Banker og kreditforeninger.) Her tænkes på ” Grøn Vækst”, nyehusdyrs lov, og EU regler 2013, samt krav om positiv dækningsbidrag på primær produktion. Det er en særdelesvanskelig situation, som den enkelte landmand står i.Det er uhyre vanskelig for samfundet at ændre på disse krav, hvis det Danske samfund ønsker at opfylde EU regler,fortsat have rent drikkevand, og have den natur som Danske borger ønsker.Det virker som om at den situation Dansk Landbrug er i, her i begyndelse af februar måned 2011, er ret så kaotisk ogopgivende,ved implementering af bl.a. ”Grøn Vækst” lovgivningen.Derer mange landmænd der har deltaget i traktordemonstrationer over hele landet, i frustration overden pressede driftsøkonomi.Vi mener at med de teknologier, og metoder der indgår i Meatfield Farm Hedensted projektet, vil der være megetrealistiske muligheder for, at den største part af denDanske svineproduktioner, i løbet af en relativ kort årrække, vilkunne opfyldealle de krav, som samfundet og investorerne nu stiller bl.a. ”Grøn Vækst loven”.Ved at udnytte de nye intelligente teknologier og metoder, med baggrund i den nye Landbrugslov (April 2010), vil detvære store muligheder at have en væsentlig større animalsk produktion i Danmark, og med en meget stor reduktion afmiljøbelastningen, samt at få en væsentlig forbedret primær drifts økonomi.I meget korte træk gennemgås i det følgende, nogle fåaf de vigtigste teknologier som indgår i Meatfield FarmHedensted projektet:
Stalden.Alle dyr mærkes med elektroniske øremærker. Alle dyr fodres automatisk, og individuel, et antal gange idøgnet. Defodres med en individuel fodreblandinger. Fosfor indholdet i kornblandingen udnyttes i dyret. Alle dyr gåri løse i store flokke. Der er automatisk sygdomsovervågning på hver enkelt dyr flere gange i døgnet med henblik på atundgå penicillin forbrug. Den udviklede varme fra dyrene optages i betonelementer, og udnyttes i fjernvarmenettet ibyen. Urinen fra dyrene drænes direkte væk i gulvelementet, og oparbejdes til højkoncentreret flydende gødning(urea) til markerne, eller til andre industrielle formål. Staldgulvet rengøres automatisk to gange i døgnet, og halm /fæces transporteres automatisk over i miljøbygningen, hvor det i komposteringstromlen bliver omdannet til bioenergi. Luften i stalden renses kontinuerlig i nogle biofiltre, for at blive recirkuleret i stalden. Det af dyrene udvikledeCO2 omdannes kontinuerlig inde i bygningen til ilt, før en evt. udledning i fri luft. For at opnå optimalt indeklima fordyrene og medarbejder, styres temperatur, CO2 %, ilt %, og luftfugtighed automatisk i en række klima zoner i stalden.Der vil være muligheder for udearealer for dyrene, og så vil produktionen opfylder EU`s økologi krav.Miljøbygningen:Halm / fæces fra staldene komposteres i vores ny udviklede komposteringstromler med zone styring.Der vil også være storekommercielle muligheder at udnytte fæces fra modeldambrug, og urin/fæces/ halm fra minkproduktion. Disse to typer restprodukter belaster miljøet voldsomt pga. det store fosfor indhold. Varmen frakomposteringsprocessen udnyttes til videre opvarmning af det 30C. varme vand fra staldene, til ca. 70C.efterbiofiltrene som renser komposteringsluften. De 70C. varme vand kan opvarmes til fjernvarme transmissionsledningstemp. 85C. via varmepumpe. Denne svineproduktion og miljøhåndtering forventes at afgive ca. 1 MW /h. varmt vandved 85C. Det komposterede materiale, afhængig af hvad der tilføres processen, kan bl.a. benyttes til bio brændsel tilfjernvarmeværker, eller til biobrændstof. Vandet til rengøringsformål er renset regnvand, og rensevandet fra staldenudnyttes også i miljøhåndteringen. Der monteres minivindmøller og solceller på tagene til el produktion.Alle vigtigste teknikker og metoder har været testet enkelt vis igennem en længere periode med tilfredsstillenderesultater, vi mangler nu at teste alle teknikkerne sammen i en proces /projekt.Meatfield Farm Hedensted, er det ”Grønne teknologilaboratorium” hvor en klynge af virksomheder vil teste ogdemonstrerer Deres produkter, inden for fødevare og energi, samt affald behandling.I dette projekt ønsker vi at demonstrerer, at en større svineproduktion på ca. 20.000 slagtegrise inkl. søer og små grisepr. år, og som hvis ønsket kan opfylde EU økologi krav, IKKE belaster miljøet, IKKE lugter, og som producerer svinekøduden brug af medicin, med hidtil ukendt høj dyrevelfærd, og fødevaresikkerhed, der ligeledes producerer sit eget elforbrug, renser sit eget spildevand og som omdanner CO2 belastningen fra dyreneog komposteringsprocessen, til ilt(O2) i bygningerne. I denne store svineproduktion, ønsker vi også at integrerer mulighederne for udnytte de storeværdier der er i fæces / urin / halm fra minkproduktionen, fæces fra modeldambrugene, til varme og bio materiale.Ved at optimere med de sidste nye teknologier i samtlige små delprocesser af værdikæden,kan investeringerreduceres markant, og selve drifts økonomien for svineproduktionen kan forbedres væsentlig.Den realistiske forventning, der bygger på vores tidligere research,er en reduktion på op mod 40 % af den samledeproduktionspris, for et kg. Dansk svinekød i dag. Derudover kommer forretningsmulighederne for miljøhåndtering,salg af bio materialer, og fjernevarmevand til byen. Der forventes en yderlig beskæftigelse af ca. 5000 medarbejderover 4-5 år.( Iflg. analyse fra Fødevareministeriet 2006.), samt det store eksport potentiale af fødevarer, landbrugs- ogmiljø-, og energi teknologier.Vi skriver til Dem, som er medlem af Folketingets fødevareudvalg, miljøudvalg, og energiudvalg, da vi har et megetstort ønske om at få foretræde for det enkelte udvalg, eller nogle medlemmer af udvalgene, hurtigst muligt, medhenblik på at orienterer nærmere om status på projektet faglig og økonomisk. Vi arbejder hårdt på at få dette projektetableret i løbet af for sommeren 2011 i Hedensted.
Vi har søgt tilskud til Meatfield Farm projektet i FødevareErhverv, FødevareErhverv GUDP, og Fornyelsesfonden i alt 7ansøgninger. Desværre afslag på alle ansøgninger. Begrundelse på de fleste afslag var bl.a. ”Interessant, men opfyldeikke potentialet til beskæftigelsen, eller manglende teknologisk nyhed” Vi har bedt om at få uddybet afslagene, og harbl.a. været til møde med medarbejderne fra GUDP sekretariatet. Det blev vi ikke mere optimistiske af. Vi forstår ikkealle disse afslag, da vi mener at vi kan løse de største miljø mæssige, og økonomiske udfordringer samfundet oglandbruget har i dette årti, til stor gavn for erhvervet, miljøet, eksporten og beskæftigelsen. Den økonomiske krise ilandbruget, med faldende jordpriser, manglende indtjening i primærproduktionen, og den store gæld. Denne megetuheldige økonomiske situation har resulteret i at vi har mødt en meget negativ interesse til vores projekt i bankerneog kreditforeningerne. Svaret fra Dem er meget ens: Dette projekt vil medvirke til jordprisernes lodrette fald, og ældrelandbrugsejendomme bliver usælgelige, som vil resulterer i meget store tab til panthaver dvs. penge institutterne.Med denne baggrund vil det være meget vanskelig at få finansieret dette projekt uden startkapital fra samfundet.Vi har søgt Green Labs DK. puljen i Energistyrelsen 10 mill. i ansøgnings runden 2010/2011. Denne tilskudsordningpasser perfekt til dette projekt, da Green Labs DK er en offentlig tilskudsordning, der er etableret på baggrund afregeringens vision om, at Danmark skal være et ”Grønt teknologilaboratorium”, hvor virksomheder har de rigtigebetingelser i hele innovationskæden fra forskning, udvikling og demonstration og videre til markedet. Desuden er deret tilbage betalingskrav af ydet tilskud, det passer også til vores holdning om at vi kun har behov for startkapital, ogforventer at det ydet tilskud kan betales tilbage over en relativ kort periode. Vores ansøgning er under sagsbehandlingi Energistyrelsen i øjeblikket, og forventer et svar i slutningen af marts måned.Vi ønsker at få foretræde for de enkelte udvalg, for at diskuterer hvordan vi kommer videre med Meatfield FarmHedensted projektet.Vedlagt en mere detaljeret information om Meatfield Farm Hedensted projektet, Pressemeddelelse, avisartikel, ogtegning af projektet.Tak for Deres interesse.Venlig hilsen.Lars Panduro Tlf. 30 56 07 61 E. mail.[email protected]Jesper Kristoffer LarsenTlf. 28 43 55 44 E. mail.[email protected]
Meatfield Farm HedenstedStabelhjørnevej 19,8721 Daugård,Tlf. 28 43 55 44 E. mail.[email protected]www.tabree.com