FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 181: Udkast til forslag til Lov om randzoner, fra fødevareministeren

§ 1.For alle ikke rørlagte vandløb og for søer med et overfladeareal på mere end 100 m2ilandzone gælder, at der i en randzone på indtil 10 m fra bredden ikke må foretagesgødskning, sprøjtning eller dyrkning eller anden jordbehandling, jf. dog stk.2, §§ 2-3 og §6.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte krav gælder dog ikke for arealer, der anvendes til skov, have,park eller lignende.Stk. 3.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om bredden af den istk. 1 nævnte randzone.§ 2.I de af § 1 omfattede randzoner må der dog ske dyrkning af vedvarende græs samtflerårige energiafgrøder i det omfang, dette er muligt efter den øvrige lovgivning, forud-sat at dyrkningen foregår uden anvendelse af gødskning eller sprøjtning.Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket om-fang der kan ske omlægning af vedvarende græs, samt om, hvilke plantearter, der må an-vendes til bevoksninger med flerårige energiafgrøder.§ 3.Bestemmelserne i §§ 1 og 2 finder ikke anvendelse for de arealer, der er omfattet afbestemmelsen om 2 m bræmmer i vandløbslovens § 69.§ 4.Den i § 1 nævnte afstand beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant. Ved denøverste kant forstås overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til detflade terræn, der normalt kan jordbehandles.Stk. 2.Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes afstanden fra overgangenmellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.§ 5.Det samlede areal af randzoner beregnet efter denne lov kan maksimalt omfatte 5 %af en bedrifts samlede areal. Overstiger det beregnede areal denne grænse, kan der ske enforholdsmæssig reduktion af bredden af randzonen på den pågældende bedrift.Stk. 2.Ved en bedrift forstås i denne lov en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssi-ge formål, som fastsat i lov om landbrugsejendomme, og som drives af samme fysiskeeller juridiske person. Bedriften kan bestå af en eller flere ejendomme samt tilforpagtedearealer.1

§ 6.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelsen i § 1,stk. 1, når særlige grunde taler for det.§ 7.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod behørig legitima-tion og uden retskendelse adgang til offentlige eller private ejendomme m.v. med henblikpå at kontrollere overholdelsen af lovens regler eller regler fastsat i medfør af loven.Stk. 2.Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren kan efter aftale med justits-ministeren fastsætte nærmere regler herom.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med, at loven og de i medføraf loven fastsatte regler overholdes.§ 8.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, eller den ministeren bemyndiger dertil,kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for atkontrollere overholdelsen af loven samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, blandtandet med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløje-med.§ 9.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med vedkom-mende minister eller kommunale organisation fastsætte regler om en anden offentligmyndigheds eller institutions varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbin-delse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller instituti-onens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag efter,at der er indgivet klage.Stk. 2.Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeri-et, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørel-ser, herunder, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og ommyndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.§ 10.I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, somsenest ændret ved lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændring:1.§ 24, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i dereshelhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vand-løb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, eller udyrkede arealer udlagtsom randzoner efter lov om randzoner, medmindre bræmmerne eller randzonerne græn-ser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.”§ 11.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,der overtræder § 1, stk. 1.Stk. 2.I forskrifter fastsat i medfør af § 1, stk. 3, § 2, stk. 2, og § 9, kan der fastsættesstraf i form af bøde for overtrædelse af forskrifterne.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.2

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Indledning2. Baggrund for lovforslaget3. Gældende ret4. Lovforslagets indhold5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer11. Skematisk oversigt over konsekvenserne af forslaget1. IndledningSom led i gennemførelsen af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst af16. juni 2009 (herefter Grøn Vækst aftalen) foreslås etablering af sprøjte-, gødnings- ogdyrkningsfrie randzoner langs alle ikke rørlagte vandløb og søer større end 100 m2i land-zone.Det forudsættes, at der indgår ca. 50.000 ha landbrugsareal i randzonen. Randzonen vilblive udlagt i en bredde af indtil 10 m. Den endelige bredde af randzonerne vil afhængeaf en igangværende kortlægning af de omfattede bredstrækninger. Kortlægningen forven-tes afsluttet medio 2012.Dette vil i betydeligt omfang bidrage til at realisere de målsætninger om at sikre et vand-miljø af god kvalitet og etablering af mere natur, som er blandt formålene bag GrønVækst aftalen, og som samlet skal sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser i hen-hold til EU’s vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne.I forhold til vandmiljøet forventes etableringen af randzonerne således at bidrage med enårlig reduktion af kvælstofudledningen på indtil 2550 t og af fosforudledningen på indtil160 t. Etableringen af randzonerne vil samtidigt bidrage til at reducere skadevirkningernepå flora og fauna som følge af forbudet mod pesticidanvendelse i randzonerne.I forhold til målsætningen i Grøn Vækst aftalen om at etablere 75.000 ha ny natur forven-tes udlægget af randzonerne at bidrage med op til 50.000 ha nye naturarealer.Herudover foreslås der i randzonerne etableret mulighed for, som en undtagelse fra detgenerelle dyrkningsforbud, at dyrke vedvarende græs eller flerårige energiafgrøder, så-som pil, poppel, hassel, ask, rødel, præriegræs eller elefantgræs. Denne produktion afvedvarende græs eller flerårige energiafgrøder vil skulle ske inden for de rammer, der4

sættes af de generelle krav om sprøjte- og gødningsfrihed i randzonerne, og vil dermedkunne understøtte indsatsen for at fremme dyrkningen af flerårige energiafgrøder, somogså er en del af Grøn Vækst aftalen. Dyrkning af vedvarende græs eller flerårige ener-giafgrøder kan kun finde sted i det omfang, dette ikke er i uoverensstemmelse med andenlovgivning, herunder f.eks. specifikke naturbeskyttelses-, fredningsbestemmelser el. lign.Energiafgrøder vil desuden ikke kunne dyrkes i de eksisterende 2 m bræmmer, der er ud-lagt efter vandløbslovens § 69, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009.Samtidig med denne lovs ikrafttræden indføres en støtteordning til kompensation af delandbrugere, der som følge af loven skal udlægge randzoner på landbrugsarealer. Støtte-ordningen skal gennemføres under landdistriktsprogrammet med hjemmel i lov nr. 316 af31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven) og i RFO 1968/2005(landdistriktsforordningen), hvorved der kan ydes støtte til kompensation for pålagte for-pligtelser iht. vandrammedirektivet/Natura 2000 direktiverne. En sådan støtteordningkræver EU-kommissionens godkendelse og kan først indføres, når de endelige statsligevandplaner foreligger, og når der foreligger et detaljeret kortgrundlag, som kan dannegrundlag for støtteordningen. Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at såfremt antagel-sen i aftalen om landdistriktsprogrammets omfang for 2014 og frem ikke holder, vil om-fanget af de igangsatte initiativer, herunder finansiering blive drøftet på ny. Det fremgårligeledes, at de berørte initiativer vil blive drøftet på ny, såfremt landdistriktsprogram-mets gennemførelsesbestemmelser ikke gør det muligt at finansiere de forudsatte initiati-ver med landdistriktsmidler. Såvel rådsforordning (RFO 1968/2005) som gennemførsels-bestemmelser skal revideres med virkning fra 2014.2. Baggrund for lovforslagetForslaget er en del af Grøn Vækst aftalen, som skal sikre, at et højt niveau af miljø-, na-tur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig land-brugs- og fødevareproduktion.2.1. MiljøDet er målet med Grøn Vækst aftalen at sikre et vandmiljø af god kvalitet gennem enmarkant reduktion af udledningen af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet.Etableringen af randzoner langs alle vandløb og søer med et overfladeareal på mere end100 m2i landzone er et væsentligt element i at nå denne målsætning.2.2. NaturDet er en del af Grøn Vækst aftalen, at der skal etableres op til ca. 75.000 ha nye og meresammenhængende naturarealer, og etableringen af de dyrkningsfrie randzoner er med etforventet areal på ca. 50.000 ha et meget væsentligt element heri.Denne nye natur vil skabe nye levesteder for vilde dyr og planter og vil også være af storbetydning for biodiversiteten ved at give plante- og dyrearter forbedrede muligheder forat sprede sig. Etableringen af den nye natur, hvoraf størstedelen som nævnt vil udgøres afrandzonerne, vil ligeledes bidrage til et forbedret klima gennem en reduktion af udled-ningen af drivhusgasser.5

2.3. EnergiafgrøderDet er et afgørende element i Grøn Vækst aftalen, at sikringen af miljø-, natur- og klima-beskyttelsen går hånd i hånd med en moderne og bæredygtig landbrugsproduktion. Sam-tidig bidrager anvendelsen af flerårige energiafgrøder positivt til reduktionen i udlednin-gen af både drivhusgasser, kvælstof og pesticider. Det foreslås derfor, at mulighedernefor at etablere flerårige energiafgrøder smidiggøres, hvorfor der som en undtagelse fra detgenerelle dyrkningsforbud i randzonerne etableres mulighed for at dyrke visse flerårigeenergiafgrøder.Dette indebærer dog ingen undtagelse fra det generelle forbud mod gødskning ellersprøjtning i randzonerne, jf.§ 1, stk. 1.2.4. Vedvarende græsDet er ligeledes et element i Grøn Vækst aftalen, at der som en undtagelse fra det gene-relle dyrkningsforbud i randzonerne etableres mulighed for at pleje arealerne med eksten-siv afgræsning eller slet af hensyn til naturen.Dette indebærer dog ingen undtagelse fra det generelle forbud mod gødskning og sprøjt-ning i randzonerne, jf.§ 1, stk. 1.Vandløbslovens bestemmelser vedrørende hegning be-røres heller ikke.3. Gældende retDer gælder i dag i medfør af vandløbslovens § 69 et forbud mod dyrkning, jordbehand-ling, plantning, terrænændring og opførelse af bygningsværker i en bræmme på 2 m langsnaturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer.Denne bestemmelse om 2 m bræmmer gælder kun for vandløb i landzone og ikke for rør-lagte vandløb. Bestemmelsen om 2 m bræmmer gælder ej heller for enkeltmandsvandløbeller enkeltmandssøer, som generelt ikke er omfattet af vandløbsloven.Hensigten med bestemmelsen om 2 m bræmmer er at bevare og sikre bræmmen i en sta-bil tilstand for derved at beskytte selve vandløbet mod udskridning m.v. blandt andet iforbindelse med landbrugets anvendelse af tunge maskiner, hvorved behovet for omkost-ningskrævende og miljømæssigt belastende oprensning mindskes.Bestemmelsen om 2 m bræmmer forudsættes opretholdt uændret, således at de specifikkearealer, der allerede i dag er omfattet af denne bestemmelse, ikke samtidig omfattes af deforeslåede regler om randzoner.Dette indebærer, at randzonebestemmelserne langs de vandløb, hvor der er udlagt 2 mbræmmer efter vandløbslovens § 69, alene gælder for randzonen, der ligger uden på 2 mbræmmerne, dvs. i området fra 2 m og indtil 10 m.Der er i dag ingen specifik miljømæssig lovregulering af de arealer, der vil blive omfatte-de af de foreslåede bestemmelser om randzoner. Dog kan dele af de berørte arealer være6

omfattet af anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelseslovens § 3 naturområder og natur-beskyttelseslovens § 16 om sø- og åbeskyttelseslinien eller bestemmelser om internatio-nale naturbeskyttelsesområder. Der kan endvidere for visse vandløb være fastsat særligebestemmelser med et miljømæssigt sigte i medfør af de enkelte vandløbs vandløbsregula-tiver.4. Lovforslagets indholdLovforslaget indebærer, at der etableres randzoner langs alle vandløb og søer med etoverfladeareal på mere end 100 m2, som fastlagt i Grøn Vækst aftalen. Det forudsættes, atder indgår ca. 50.000 ha landbrugsareal i randzonen.Dette sker gennem et generelt forbud mod gødskning, sprøjtning og dyrkning eller andenjordbehandling i randzonen langs bredden af alle ikke rørlagte vandløb og søer med etoverfladeareal på mere end 100 m2beliggende i landzone.Lovforslaget indeholder alene to undtagelser fra disse forbud.Der er således en generel undtagelse fra selve dyrkningsforbuddet, idet det fastsættes, atder i de udlagte randzonearealer må ske dyrkning af vedvarende græs samt af flerårigeenergiafgrøder. Denne undtagelse indebærer dog ikke en samtidig undtagelse fra forbud-dene imod gødskning og sprøjtning, hvorfor dyrkning af vedvarende græs og flerårigeenergiafgrøder kun kan ske i en dyrkningsform, hvor der ikke anvendes gødning ellersprøjtemidler.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte nærmere be-stemmelser om, hvilke plantearter der må anvendes til bevoksninger med flerårige ener-giafgrøder i randzoner, samt i hvilket omfang vedvarende græsarealer må omlægges.De randzonearealer, der udgår af dyrkningen som følge af dette lovforslag, vil være un-derlagt rydningspligt i medfør af lov nr. 191 af 12. marts 2009 om drift af landbrugsjor-der.Der henvises til lovforslagets § 2.Der er endvidere i forslaget en mere specifik undtagelsesbestemmelse, hvorefter det sam-lede areal af randzonerne maksimalt kan omfatte 5 % af det samlede areal af en bedrift.Overskrides denne procentsats, kan der ske en forholdsmæssig reduktion af bredden afrandzonen på den pågældende bedrift.Definitionen af bedriftsbegrebet er i denne lov parallelt til den tilsvarende definition i § 2i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010.Der henvises til lovforslagets § 5.I det omfang der måtte være enkelte landbrugere, der rammes uforholdsmæssigt hårdt,indeholder lovforslaget en generel dispensationsadgang, hvorefter ministeren for fødeva-7

rer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i § 1, når særlige grunde talerfor det. Denne hjemmel forudsættes anvendt i situationer, hvor en fastholdelse af kravetom randzoner, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, vil ramme enkelte landbrugere uforholdsmæs-sigt hårdt, f.eks. på arealer med særlige højværdiafgrøder, væksthuse, forsøgsanlæg el.lign.Det er dog forventningen, at denne undtagelsesbestemmelse kun vil kunne bringes i an-vendelse i relativt få tilfælde, og at den derfor ikke vil have nogen signifikant effekt påhverken det samlede arealmæssige udlæg eller på den miljømæssige effekt af disse pålandsplan.Der henvises til lovforslagets § 6.Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til at delegere varetagelsen af opgaver efterloven til andre offentlige myndigheder efter aftale med vedkommende minister ellerkommunale organisation.Der henvises til lovforslagets § 9.Lovforslaget undtager randzonerne for offentlighedens adgang i samme omfang som for2 m bræmmer udlagt efter vandløbsloven.Der henvises til lovforslagets § 10.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDer vil være statslige udgifter til etablering og vedligehold af det nødvendige kortmateri-ale til udpegning af de berørte vandløb og søer og til fastlæggelse af den afgræsning langsmed disse, der skal danne udgangspunktet for udmålingen af randzonerne.Dette vil indebære engangsomkostninger til etablering af et randzonetema, nødvendige ITtilpasninger og til ændring af markbloksystemet i FødevareErhvervs enkeltbetalingsad-ministration.Hertil kommer udgifter til den løbende administration, til kontrol og til en ledsagendekompensationsordning under landdistriktsprogrammet.De løbende kompensationsudbetalinger til landbrugere, jf. nedenfor, forudsættes afholdtunder de midler, der er afsat under landdistriktsprogrammet. Satserne herfor er endnu ik-ke fastsat, jf. nedenfor, hvorfor de årlige udgifter hertil endnu ikke kendes.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe i loven indeholdte restriktioner i arealanvendelsen vil for mange landbrugere medføreet tab af dyrkningsareal svarende til det areal, der konkret belægges med et dyrkningsfor-bud på den enkelte bedrift. Dette tab af dyrkningsareal kan i det omfang dette indregnes i

bedriftens samlede harmoniareal, også få afledte konsekvenser i forhold til en animalskproduktion.Endvidere vil plejeforpligtelsen på de arealer, der udtages som følge af loven, indebæreen udgift for de berørte landbrugere.Herudover skal den enkelte landbruger konkret træffe de fornødne foranstaltninger til atsikre sig den nødvendige viden om og eventuel afmærkning af, hvor grænsen fysisk for-løber på vedkommendes bedrift, for at kunne overholde afstandskravet.Samtidig med denne lovs ikrafttræden indføres en støtteordning til kompensation af delandbrugere, der som følge af loven skal udlægge randzoner på landbrugsarealer. Støtte-ordningen skal gennemføres under landdistriktsprogrammet med hjemmel i lov nr. 316 af31. marts 2007 om udvikling i landdistrikterne (landdistriktsloven) og i RFO 1968/2005(landdistriktsforordningen), hvorved der kan ydes støtte til kompensation for pålagte for-pligtelser iht. vandrammedirektivet/Natura 2000 direktiverne. En sådan støtteordningkræver EU-kommissionens godkendelse og kan først indføres, når de endelige statsligevandplaner foreligger, og når der foreligger et detaljeret kortgrundlag, som kan dannegrundlag for støtteordningen.Under støtteordningen vil den enkelte landbruger kunne søge om 1-årig kompensation forden del af randzonearealet, der har status som landbrugsareal, og som ikke er omfattet afde eksisterende regler om 2 m bræmmer i medfør af vandløbslovens § 69. Satserne forud-sættes fastsat ved bekendtgørelse.I det omfang de berørte landbrugere vælger at gøre brug af den ovenfor beskrevne støtte-ordning, vil ansøgningsproceduren i forbindelse hermed kunne udgøre en begrænset ad-ministrativ merbelastning. Da det er hensigten, at ansøgningsproceduren integreres i fæl-lesskemaet for de arealbaserede støtteordninger, der omfattes af enkeltbetalingsordnin-gen, vil denne merbelastning dog som udgangspunkt blive meget begrænset.Forslaget har været forelagt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i er-hvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi-og erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Etableringen af randzonerne forventes at bidrage til den samlede effekt af Grøn Vækstpakken med en reduktion af kvælstofudledningen på op til 2550 t årligt og med en reduk-tion af fosforudledningen på op til 160 t årligt.Etableringen af randzonerne vil samtidig bidrage til at reducere skadevirkningerne af pe-sticidanvendelsen, om end denne effekt ikke umiddelbart lader sig kvantificere.Etableringen af randzonerne udgør således et væsentligt element i Miljø- og NaturplanDanmark frem mod 2020, som skal sikre bedre miljø og klima samt mere natur af højkvalitet. Med denne plan forventes det, at Danmark lever op til sine forpligtelser i EU’svandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne.

9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen direkte EU retlige aspekter.Lovforslaget er dog en del af den samlede Grøn Vækst aftale, som skal sikre, at Danmarklever op til sine forpligtelser i EU’s vandrammedirektiv og i Natura 2000-direktiverne.Det forudsættes i den forbindelse, at den samlede indsats godkendes af EU-kommissionen.10. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos: [-].11. Skematisk oversigt over konsekvenserne af lovforslagetPositive konsekvenser/-mindreudgifterIngen konsekvenser.Negative konsekvenser/-merudgifterDer vil være merudgifter tilsagsbehandling og kontrolaf ordningen.Der vil være behov foretablering af organisatori-ske rammer for administra-tionen og kontrollen af ord-ningen, herunder for etable-ring af det nødvendigekortmateriale og den løben-de opdatering heraf.Udlægget af 50.000 harandzoner omfatter princi-pielt ca. 2,2 % af Danmarksdyrkningsareal.Der vil følgelig kunne opståtab af dyrkningsjord og10

bredde af randzonerne afhænger af en nærmere kortlægning af bredstrækningerne langsalle de vandløb og søer, der er omfattet af lovens bestemmelser.Det eksisterende kortgrundlag er aktuelt ikke tilstrækkeligt fyldestgørende til at kunnedanne grundlag for en endelig beregning af bredden af randzonerne. Kortgrundlaget for-ventes forbedret i perioden frem til lovens ikraftsættelse, således at der vil kunne fastsæt-tes en endelig bredde af randzonen i forbindelse med ikraftsættelsen af loven, jf. hermedlovforslagets § 12.Det ligger dog allerede på nuværende tidspunkt fast, at randzonebredden beregnet efter etsamlet randzoneareal på ca. 50.000 ha ikke vil overstige 10 m som forudsat i Grøn Vækstaftalen.Ved vandløb forstås i denne sammenhæng åbne, ferske vandløb, uanset om disse er i na-turlige eller kunstige løb, herunder grøfter, kanaler mv. Grøblerender er ikke omfattet.Ved søer forstås i denne sammenhæng områder dækket permanent med stilleståendevand.Ved dyrkning forstås her en egentlig kultivering af arealet med jordbehandling, såningeller plantning af en eller flere typer af afgrøder eller vækster. Dyrkningsforbuddet om-fatter således ikke opvækst af naturligt forekommende vegetation i randzonerne, jf. dogrydningspligten efter lov om drift af landbrugsjorder. Dyrkningsforbuddet omfatter ejheller ekstensiv afgræsning, fældning eller beskæring af sådanne naturligt forekommendevækster, eller plukning af frugter, bær og lign. fra sådanne naturligt forekommende væk-ster, eller eksisterende beplantninger.Da målsætningen med lovforslaget er at bidrage til at sikre et vandmiljø af god kvalitetog til at skabe mere ny natur, retter lovforslaget sig primært mod dyrkningsjorden. Be-stemmelsen i§ 1, stk. 2,undtager derfor skove, hvor der normalt ikke sprøjtes eller gø-des, samt haver, parker og lignende, hvor et udlæg af en randzone ville kunne være etmeget alvorligt indgreb, både i forhold til anvendelsen og rent visuelt.Til § 2Som en undtagelse fra dyrkningsforbuddet i§ 1foreslås det i bestemmelsen, at der irandzonearealerne må ske dyrkning af vedvarende græs og flerårige energiafgrøder, idetbestemmelsen bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætteregler om, i hvilket omfang, der kan ske omlægning af vedvarende græsarealer samt omhvilke plantearter, der må anvendes til tilplantning med flerårige energiafgrøder.Bestemmelsen i§ 2, stk. 1,om dyrkning af vedvarende græs og flerårige energiafgrøderindebærer ingen undtagelse fra de generelle forbud mod gødskning og sprøjtning, jf.§ 1,stk. 1.

Bestemmelsen i§ 2, stk. 1,indebærer dog ikke en undtagelse fra regler fastsat i eller imedfør af anden lovgivning, herunder f.eks. opdyrkningsforbud iht. naturbeskyttelseslo-ven, specifikke fredninger, bestemmelser i vandløbsregulativer efter vandløbsloven om etarbejdsbælte i forbindelse med vedligeholdelse af vandløb el. lign. Endvidere forudsættesdet, at dyrkning kun kan ske uden anvendelse af gødskning eller sprøjtning.Adgangen til at foretage omlægning af vedvarende græs, jf.§ 2, stk. 2,forudsættes at væ-re relativt begrænset, og alene sigtende på at bevare de pågældende randzonearealer i entilstand, hvor de er praktisk anvendelige til afgræsning. Herved vil en eventuel utilsigtettilgroning kunne undgås, og arealerne kunne bevares som lysåbne græsningsarealer.Det påregnes, at den i§ 2, stk. 2,nævnte liste over hvilke planter, der kan anvendes somenergiafgrøder i randzoner som udgangspunkt vil omfatte bevoksninger med planter afpileslægten (Salix sp.), Poppelslægten (Poppulus sp.), Hassel (Corylus avellana), Ask(Fraxius exelsior), Rødel (Alnus glutinosa), Præriegræs (Andropogon gerardii,Sorghastrum nutans og Sporobolus heterolepis) eller Elefantgræs (Miscantus giganteus).Til § 3Med bestemmelsen foreslås det, at loven ikke gælder for de arealer, der omfattes af deeksisterende 2 m bræmmer langs visse vandløb, der er udlagt i medfør af vandløbslovens§ 69.For vandløb, hvor der er udlagt 2 m bræmmer efter vandløbslovens § 69, vil nærværendelovs bestemmelser om randzoner alene gælde for den del af den samlede indtil 10 m bre-de zone, regnet fra bredden af vandløbet eller søen, der ikke er omfattet af bestemmelseni vandløbsloven.Til § 4Med bestemmelsen foreslås det fra hvilken kantlinie randzonebredden skal måles. Dennekantlinie fastlægges i denne lov på fuldstændig samme måde, som ved de eksisterende 2m bræmmer, der er udlagt efter vandløbslovens § 69, således at der sikres et fælles ud-gangsmålepunkt for udlægget af såvel 2 m bræmmerne efter vandløbslovens § 69 somrandzonerne efter nærværende lov.Det vil være nødvendigt at sikre et sådant fælles udgangsmålepunkt på de bredstræknin-ger, hvor der er udlagt både 2 m bræmmer og randzonearealer, både af hensyn til over-skueligheden for landbrugerne og af hensyn til kontrollen.Beliggenheden af de konkrete randzonearealer på landbrugsarealer vil blive anført på demarkblokkort, der er tilgængelige for alle landbrugsbedrifter, der er tilmeldt enkeltbeta-lingsordningen. Den enkelte landbruger vil i forbindelse med ansøgningen herom kunneforetage rettelser i markblokangivelserne, hvis disse ikke stemmer overens med de fakti-ske forhold.

Til § 5Der vil naturligt være en vis variation af, hvor stor en del af den enkelte bedrift, der vilblive omfattet af randzoneudlægget. Ikke mindst i lavtliggende eller afvandede områdermed mange vandløb vil det kunne forekomme, at udlægget af 10 m randzoner konkret vilkunne berøre større procentdele af enkelte bedrifter.Ud fra en generel rimelighedsbetragtning fastlægges det derfor, at det samlede areal, derudlægges som randzone med de rådighedsindskrænkninger, som dette medfører, ikke kanoverstige 5 % af det samlede areal af den enkelte bedrift.Bedriftsbegrebet er i denne lov defineret parallelt med bedriftsbegrebet i § 2 i lov omlandbrugsejendomme. Bedriften udgøres således af det samlede areal af de ejendomme,inklusive tilforpagtede arealer, der drives af samme fysiske eller juridiske person.Bestemmelsen indebærer, at der i tilfælde af, at udlægget af randzonearealer berører mereend 5 % af en konkret bedrift, vil skulle ske en forholdsmæssig reduktion af bredden afrandzoneudlægget på den pågældende bedrift, således at dette totalt set ikke overstigergrænseværdien på 5 %.Dette forudsættes administreret således, at de landbrugere, der mener sig berettiget til enforholdsmæssig reduktion af randzonens bredde på grundlag af denne bestemmelse, selvskal foretage anmeldelse heraf til kontrolmyndigheden, der herefter foretager en konkretverifikation og eventuelt reduktion af randzonebredden på den pågældende bedrift.Bestemmelsen indebærer ikke, at der skal foretages en genberegning af randzonearealet iforhold til bedriftsstørrelsen ved efterfølgende ændringer af bedriftens struktur, idet rand-zoneudlægget i denne situation vil udgøre et på forhånd kendt vilkår.Det eksisterende kortgrundlag er aktuelt ikke tilstrækkeligt fyldestgørende til at kunnedanne grundlag for den endelige beregning af randzonerne, og det er dermed ikke muligtpå forhånd endeligt at opgøre, hvor mange bedrifter, der vil kunne blive berørt af denneundtagelsesbestemmelse, men det formodes, at bestemmelsen kun vil berøre relativt fåbedrifter.Til § 6Bestemmelsen indebærer en generel adgang for ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri til at dispensere fra udlægget af randzonearealer i særlige tilfælde.Bestemmelsen har til formål at sikre imod, at enkelte landbrugere rammes uforholdsmæs-sigt hårdt af randzoneudlæg. Det er dog forventningen, at denne undtagelsesbestemmelsekun vil kunne bringes i anvendelse i relativt få tilfælde, og at den derfor ikke vil have no-gen signifikant effekt på hverken det samlede arealmæssige udlæg eller på den miljø-mæssige effekt af disse på landsplan.

Dispensationsadgangen forudsættes administreret restriktivt, men vil kunne anvendes isituationer, hvor et udlæg af randzonearealer vil ramme den enkelte landbruger ufor-holdsmæssigt hårdt, f.eks. på arealer med særlige højværdiafgrøder, juletræer, væksthuse,forsøgsanlæg el. lign, eller på områder, der er undergivet anden anvendelse, uden at disseer omfattet af den generelle undtagelsesbestemmelse i§ 1, stk. 2.Dispensationsadgangen vil bl.a. også kunne anvendes i situationer, hvor en særlig dyrk-ningsform er ønskelig ud fra andre hensyn, herunder landskabelige eller fredningsmæssi-ge hensyn.Til § 7Den foreslåede bestemmelse i§ 7svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i § 4 i lov omadministration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under DenFælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v.(landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010.Bestemmelsen nødvendiggøres af, at kontrollen med overholdelsen af nærværende lovpåtænkes udført som en integreret del af kontrollen med enkeltbetalingsordningen ogmed den påtænkte ledsagende kompensationsordning under EU’s landdistriktsprogram,jf. herved afsnit 1 i lovforslagets alm. bemærkninger.Det fastslås i§ 7,at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, til enhver tid modbehørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige eller private ejen-domme m.v. i kontroløjemed. Bestemmelsen vil skulle anvendes til at foretage besigtigel-se af randzonearealer med henblik på kontrol af overholdelse af bestemmelserne i dennelov. Besigtigelse og kontrol vil dog så vidt muligt skulle ske efter forudgående meddelel-se til ejeren. Der kan dog være situationer, hvor en forudgående meddelelse til ejeren vilforspilde formålet med besigtigelsen eller kontrollen. Dette vil f.eks. kunne være tilfældeti forbindelse med gødskning eller sprøjtning.Det præciseres i §7, stk. 2,at politiet om nødvendigt yder bistand hertil, og at regler her-om kan fastsættes efter aftale med justitsministeren.Det fastslås i§ 7, stk. 3,at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte reg-ler for kontrol og tilsyn.Til § 8Den foreslåede bestemmelse i§ 8fastslår, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskerii kontroløjemed har adgang til at indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder.Der kan herunder ske registersamkøring og sammenstilling af data til kontrolformål.Bestemmelsen er parallel til den tilsvarende bestemmelse i § 22a i Lov om administrationaf Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugs-

politik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtte-loven), jf. lovbekendtgørelse. nr. 445 af 23. april 2010.Paralleliteten er nødvendig henset til, at kontrollen med lovens overholdelse forudsættesat skulle foregå fuldt integreret med kontrollen med den ledsagende kompensationsord-ning, jf. afsnit 6 i de almindelige bemærkninger.Til § 9Kontrollen med overholdelsen af gødsknings-, sprøjtnings-, dyrknings- eller anden jord-behandlingsforbuddene i henhold til lovens§ 1,kontrollen med overholdelsen af reglerneom dyrkning af vedvarende græs eller flerårige energiafgrøder i henhold til lovens§ 2,samt administrationen af dispensationsbestemmelsen i§ 6forudsættes som anført i be-mærkningerne til § 7 udført som en integreret del af kontrollen med enkeltbetalingsord-ningen og med den påtænkte ledsagende kompensationsordning under EU’s landdi-striktsprogram.Denne kontrol udføres aktuelt af Plantedirektoratet.Kontrollen med de eksisterende 2 m bræmmer udlagt efter vandløbslovens § 69 varetagesaf kommunerne som vandløbsmyndighed.På sigt vil det derfor af hensyn til såvel ressourceudnyttelsen i kontrollen som hensynet tillandbrugerne kunne være hensigtsmæssigt, hvis antallet af kontrolmyndigheder på en gi-ven bredstrækning begrænses.For at sikre muligheden for en sådan eventuel ændret opgavefordeling mellem de kom-munale vandløbsmyndigheder og Fødevareministeriet etableres derfor en hjemmel til atdelegere varetagelsen af opgaver efter loven til andre myndigheder eller institutioner.En sådan delegation af varetagelsen af opgaver efter loven til andre myndigheder forud-sætter en forudgående forhandling med vedkommende minister eller kommunale organi-sation.Til § 10Lovforslaget indebærer, at der ikke er offentlig adgang til randzonerne. Den eksisterenderegel i naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 4, hvorefter arealer udlagt som 2 m bræmmerefter vandløbsloven er undtaget fra hovedreglen om offentlighedens adgang til udyrkedearealer, foreslås udstrakt til også at gælde udyrkede arealer udlagt som randzone efternærværende lovs bestemmelser.Til § 11Efter bestemmelsen straffes overtrædelse af loven eller af bestemmelser fastsat i medføraf loven med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.16