2.

I§ 45indsættes efter stk. 3 som nye stykker:»Stk. 4.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at betaling for kon-trol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om frø, kartofler og planter, skalopkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet afdenne lov.Stk. 5.Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der har fødevarenæringsbrev i henhold tillov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, og som i den forbindelse betaler et årligt beløbpr. næringsbrev til finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration afnæringsbrevsordningen, betaler til finansieringaf Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 600 kr. årligtpr. næringsbrev. Beløbene pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsat-te sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.Stk. 6.Virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark, og somhar en årlig omsætning på over 50.000 kr., betaler til dækning af omkostningerne i forbindelse medstyrket kontrol af kosttilskud, herunder nethandel, et årligt beløb på 12.500 kr. samt et årligt beløbpr. anmeldt kosttilskud på 1.000 kr.Beløbene pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Fi-nansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nær-meste hele kronebeløb.Stk. 7.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om opkrævning af det i stk. 5 nævntebeløb, herunder om hvilken periode det skal dække, frister for indbetaling, erindringsskrivelser m.v.og gebyr og renter ved for sen betaling. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om er-indringsskrivelser m.v., gebyr og renter ved for sen betaling af det i stk. 5 nævnte beløb, der er for-skellige fra taksterne i stk. 9.

§2

I lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september2008, som ændret ved § 47 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 1513 af 27. december2009 og § 53 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »Det Europæiske Fællesskab« til: »Den Europæiske Union«.

2.

Ikapitel 20indsættes som ny§ 112 c:»§

112 c.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at virksomhederneshenvendelser til ministeren i henhold til bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger omen EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri,skal foregå digitalt, og at kommunikation mellem ministeren og virksomhederne i forbindelse her-med skal foregå digitalt.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelseaf bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale signaturer eller lignende.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kanudstede dokumenter, jf. stk. 1, uden underskrift eller med maskinelt eller på anden måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt eller attesteret dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende ertruffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse afMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil,som afsender.Stk. 5.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig foradressaten for meddelelsen.«§ 112 c i kapitel 20 a bliver herefter § 112 d.

»§

114 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at den pågældendevirksomhed eller den ansvarlige for det pågældende fiskerfartøj skal afholde udgifterne ved kontrolog tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i Den Europæiske Unions forordninger om forebyg-gelse, standsning m.v. af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i forbindelse med følgende:1) Import af fisk og fiskevarer, som er landet af et fiskerfartøj, som er registreret i et land uden forDen Europæiske Union, bortset fra tilfælde, hvor fisken eller fiskevaren landes direkte i Dan-mark fra et fartøj, som ikke tidligere har været i havn med den pågældende fisk eller fiskevare(direkte landing).2) Reeksport til lande uden for Den Europæiske Union af fisk og fiskevarer, som tidligere er im-porteret til EU, herunder ved direkte landing, jf. nr. 1, og som ikke er yderligere forarbejdet iEU.3) Eksport til lande uden for Den Europæiske Union af fisk og fiskevarer, som er landet af danskefiskerfartøjer.«

4.

I§ 115, stk. 1,indsættes efter sidste punktum:»For erindringsskrivelse betales et gebyr på 100 kr., der reguleres med tilpasningsprocenten i lovom satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.«

Almindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindholdDen 28. juni 2010 indgik regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier et 4-årigtforlig på fødevareområdet. Som led i dette forlig er forudsat kampagnekontrol og styrket kontrol afkosttilskud. Det er en forudsætning i forliget, at erhvervet finansierer kampagnekontrollen og denstyrkede kontrol med kosttilskud. Det foreslås derfor, at der i loven indsættes bestemmelser omdenne finansiering.Herudover indeholder lovforslaget et forslag til ændring af lov om næringsbrev til visse fødevare-virksomheder, således at fødevarenæringsbrev bortfalder i tilfælde af manglende betaling til Føde-varestyrelsens kampagnekontrol.Desuden foreslås en ophævelse af fødevarelovens § 47, som omhandler fødevaremyndighedensorganisatoriske opbygning. Herved ophæves den retlige binding til at organisere myndigheden i enbestemt form.Der foreslås endvidere en ændring af lovens gebyrbestemmelse, således at opkrævning af gebyr imedfør af lov om fødevarer vil kunne omfatte en kontrol, der udføres i medfør af lov om hold afdyr, økologiloven, eller lov om frø, kartofler og planter, når kontrollen indgår som en del af et over-ordnet kontrolområde omfattet af lov om fødevarer. Ændringen er led i en omfattende forenkling afgebyrstrukturen og -administrationen på de områder, der administreres af Fødevarestyrelsen. For-målet er således at reducere antallet af gebyrordninger gennem sammenlægning af kontrolområder,hvor kontrollen udføres af Fødevarestyrelsen. Det er på nuværende tidspunkt hensigten at anvendedenne opkrævningsmodel ved opkrævning af gebyr i forbindelse med kontrol af økologisk mærk-ning i fødevarevirksomheder, importkontrol af visse animalske fødevarer og levende dyr samt kon-trol af kvalitetsnormerne for spisekartofler. Det drejer sig om kontrol, der udføres delvis medhjemmel i lov om fødevarer og delvis med hjemmel i henholdsvis økologiloven, lov om hold af dyr,og lov om frø, kartofler og planter, men som indgår som en integreret del af kontrol i medfør af lovom fødevarer.Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af fiskeriloven, idet der foreslås indført gebyrtil dækning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris udgifter ved gennemførelse af de nyekontrolopgaver, som følger af Rådets forordning nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, jf.Kommissionens forordning nr. 1010/2009 af 22. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelserhertil.Endelig foreslås indført hjemmel i fiskeriloven til at fastsætte regler om, at kommunikation på etbegrænset område, nemlig ved henvendelser til og fra ministeriet efter regler i de nævnte forordnin-ger, skal foregå digitalt. Forslaget har sammenhæng med regeringsgrundlaget »Mulighedernes Sam-fund« fra november 2007, hvorefter det er regeringens målsætning, at digital kommunikation mel-lem virksomhederne og det offentlige skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikationmellem virksomhederne og det offentlige foregår digitalt, senest i 2012.2. Baggrund2.1. Kampagnekontrol og styrket kontrol af kosttilskud, herunder nethandel

Som led i det ovenfor under pkt. 1.1. nævnte forlig af 28. juni 2010 på fødevareområdet er det hen-sigten at styrke kontrollen på fødevareområdet ved at målrette indsatsen i endnu højere grad modproblemområder og problemvirksomheder. Dette skal udmøntes i øget kampagnekontrol og styrketkontrol af kosttilskud, herunder nethandel. Det er en forudsætning i forliget, at erhvervet finansiererkampagnekontrollen og den styrkede kontrol med kosttilskud. Det vurderes hensigtsmæssigt, attaksterne, der opkræves virksomhederne fremgår direkte af loven. På den baggrund foreslås det, atfødevareloven ændres med henblik på at sikre hjemmel til denne finansiering, herunder fastsættelseaf betalingen.2.2. Ophævelse af fødevarelovens § 47Fødevarelovens § 47 beskriver, at den udøvende myndighed på fødevareområdet skal være organi-seret med en central enhed og et antal regionale statslige enheder, som skal varetage kontrol, tilsyn,undersøgelser og informationsvirksomhed m.v. inden for fødevarelovgivningens område. Fødeva-remyndigheden er således retligt bundet til denne organisationsform. Da det vurderes hensigtsmæs-sigt at omdanne Fødevarestyrelsen, som er den udøvende myndighed på fødevareområdet, til enenhedsorganisation, foreslås det at fjerne lovens bindinger til at organisere myndigheden i en be-stemt form ved at ophæve § 47.2.3. Forenkling af gebyropkrævningForslaget om, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i loven, hvorefter ministeren kan fast-sætte bestemmelser om, at betaling for kontrol, hvor der udføres kontrol og opkræves betaling efterbåde lov om fødevarer og økologiloven eller efter både lov om fødevarer og lov om hold af dyr ellerlov om frø, kartofler og planter, kan opkræves alene med hjemmel i lov om fødevarer, når kontrol-len indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om fødevarer, sker som et en-kelt led i en omfattende forenkling af gebyrstrukturen og -administrationen på de områder, der ad-ministreres af Fødevarestyrelsen. En lignende bestemmelse er indsat i lov om hold af dyr.2.4. Ændring af fiskerilovenFiskeriloven foreslås ændret således, at der indføres gebyrdækning af Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeris udgifter ved gennemførelse af en række af de nye kontrolopgaver, som følgeraf Rådets forordning nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge,afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, jf. Kommissionens forordning nr.1010/2009 af 22. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser hertil. Rådsforordningen trådte ikraft den 1. januar 2010. Forordningens formål er overordnet at beskytte de levende akvatiske res-sourcer, bl.a. ved at højne kontrolniveauet ved import af fisk og fiskevarer fra tredjelande (landeuden for Den Europæiske Union) til lande i Den Europæiske Union, således at det sikres, at sådanimport kun kan accepteres, hvis fisken eller fiskevaren stammer fra lovlig fangst. Der er bl.a. fastsatregler om udarbejdelse af dokumentation herfor (fangstattester), kontrol med fangst og fangstatte-ster, krav til forudanmeldelse af landing mv.Efter lovforslaget vil virksomheder og ansvarlige for fartøjer skulle betale gebyr til dækning af ud-gifterne ved en række af de nye kontrolopgaver, herunder attestation af fangstattester, som Ministe-riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal varetage ifølge forordningen i forbindelse med importfra tredjelande af fisk og fiskevarer (bortset fra direkte landinger), reeksport af sådan importeret fiskog fiskevarer til tredjelande samt i forbindelse med eksport af fangst fra danske fartøjer til tredje-lande.

Endelig foreslås det, at der indføres hjemmel i fiskeriloven til at fastsætte regler om pligt til obliga-torisk digital kommunikation ved henvendelser til og fra ministeriet efter regler i de nævnte forord-ninger. Det forudsættes, at der kan fastsættes undtagelse for visse grupper af virksomheder, hvis derviser sig behov herfor i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor det må anses som praktisk talt umuligt atforetage digital kommunikation.Det er regeringens målsætning, at Danmark skal være førende som informations- og kommunikati-onssamfund. Digital kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal udbredes til allerelevante områder. Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederneog den offentlige sektor foregå digitalt. I forhold til erhvervslivet er det målet, at alle relevante bre-ve, indberetninger og ansøgninger m.v. sendes via digitale kanaler senest i 2012. Dette fremgår afregeringsgrundlaget »Mulighedernes Samfund« fra november 2007 og globaliseringsstrategien»Fremgang, fornyelse og tryghed« fra 2006. Baggrunden for regeringens målsætning om indførelseaf digital kommunikation er blandt andet et ønske om at sikre en hurtigere og mere effektiv kom-munikation mellem virksomhederne og det offentlige, samtidig med at sagsgangene optimeres bådehos virksomhederne og det offentlige. Dette er en forudsætning for at sikre vækst og fremgang fordansk erhvervsliv i en stadig mere global og digital verden.Obligatorisk digital kommunikation er allerede vedtaget indført på en række områder, herunderogså på Fødevareministeriets område. Ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 om ændring af lovom Danmarks Statistik og forskellige andre love, hvor der på ministeriets område blev indførthjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med indberet-ning af gødningsregnskaber, gødningsleverancer, flytning af svin og oplysninger om husdyrbrug.Der henvises til L 10, fremsat af økonomi- og erhvervsministeren den 7. oktober 2009.Endvidere er der tilvejebragt hjemmel i lov nr.1529 af 27. december 2009 om journal over brug afplantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler til jord-bruget til at fastsætte regler om, at ejere og brugere af jordbrugsbedrifter i forbindelse med indbe-retning af journaler over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler skal anvende digital kommunika-tion.Endelig skal der henvises til L xx Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven og forskelligeandre love (Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige) fremsatden xx februar 2011 af økonomi- og erhvervsministeren. Med forslaget indføres der hjemmel til atstille krav om, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digi-talt på en række områder, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Fødevareministerietog Miljøministeriet. På Fødevareministeriets område drejer det sig bl.a. om kommunikation i for-bindelse med ”Fællesskemaet”, flytning af kvæg, får og geder samt registrering og godkendelse affoderstofvirksomheder.Nærværende forslag om indførelse af obligatorisk digital kommunikation har især baggrund i dekontrolopgaver, som ifølge forslaget vil blive fuldt ud brugerfinansierede, idet digital kommunika-tion vil medføre en mere effektiv og mindre omkostningstung administration, såvel for Fødevare-ministeriet som for virksomhederne.

Ved tekstanmærkning 153 ad 24.32.01. på Finanslov 2011 er indført en midlertidig hjemmel til, atministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at virksomheder og personerskal afholde udgifterne ved den kontrol, som Fødevareministeriet skal foretage for at sikre overhol-delse af ovennævnte forordning i forbindelse med:a. Import af fisk og fiskevarer, som er landet af fartøjer, der ikke er registreret i Den EuropæiskeUnion, bortset fra den import af fisk og fiskevarer, der sker ved landing fra et fartøj, som ikke tidli-gere har været i havn med den pågældende fisk eller fiskevare (direkte landing i Danmark),b. reeksport til tredjelande af sådanne importerede fisk og fiskevarer, som ikke er yderligere forar-bejdet, ogc. eksport til tredjelande af fisk og fiskevarer, som er landet af danske fartøjer. Kontrollen bestårbl.a. i verificering af fangstattester, der er udstedt af fartøjets flagstat og validering af fangstattester,som skal tjekkes af Fødevareministeriet som flagstat for danske fartøjer. Tekstanmærkningen inde-holder endvidere hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at foretage digital (elektronisk) indbe-retning til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af de oplysninger om fisk og fiskevarer,der er påkrævet for at gennemføre den nævnte kontrol, herunder regler om at virksomheder kanundtages fra pligten til at indberette digitalt, når særlige omstændigheder taler derfor. Tekstan-mærkningen vil blive afløst af de i dette lovforslag foreslåede hjemler til at fastsætte regler om op-krævning af gebyr og om pligt til digital kommunikation.2.5. Ændring af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomhederForslaget om ændring af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder medfører, at det vilhave samme konsekvens at undlade betaling til Fødevarestyrelsens kampagnekontrol, som det har atundlade betaling af den årlige betaling pr. næringsbrev til finansiering af udgifter ved Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen. Hensigten hermed er at sikre, at beta-lingen til kampagnekontrollen og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af nærings-brevsordningen kan administreres samlet.3. Lovforslaget3.1. Betaling for kampagnekontrol og betaling for styrket kontrol med kosttilskud, herunder net-handel3. 1.1. Gældende retDet følger af fødevarelovens § 45, stk. 1, at de af loven omfattede primærproducenter og virksom-heder, herunder virksomheder, der fremstiller materialer og genstande, der er bestemt til at komme iforbindelse med fødevarer, afholder omkostningerne ved det tilsyn og den kontrol, som udføresefter loven og regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Euro-pæiske Fællesskab vedrørende de af loven omfattede forhold, medmindre andet er fastsat.Efter fødevarelovens § 45, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om opkrævning og betaling af af-gifter og gebyrer til dækning af omkostninger ved tilsyn og kontrol efter loven eller regler udstedt imedfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab vedrørendede af loven omfattede forhold.Efter fødevarelovens § 45, stk. 4, tillægges beløb, som opkræves i henhold til loven, og som ikkebetales rettidigt, en årlig rente svarende til renten i henhold til renteloven. Den tillagte rente udgørdog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., der reguleres med tilpas-ningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent.

Der er med hjemmel i fødevarelovens § 45 bl.a. fastsat regler om betaling for basiskontrol af føde-varer i engros-leddet og for ekstrakontrol i både engros- og detailleddet. Engrosvirksomheder indenfor fødevareområdet, herunder engrosvirksomheder, der markedsfører kosttilskud, betaler efter dis-se regler et grundgebyr og en tidsbaseret takst pr. medgået kvarter, som fødevarekontrollen er tilste-de i den pågældende virksomhed. Disse takster er kalkuleret sådan, at de ud over omkostningerneved det faktiske kontrolbesøg også dækker for- og efterbehandling af kontrolbesøget, laboratorieun-dersøgelser, kørsel samt overhead.Kontrollen med fødevareområdet har indtil 2010 hovedsagligt bestået af ordinære kontrolbesøgsuppleret med ekstrakontrol som opfølgning på anmærkninger. Som supplement til basiskontrollenblev der endvidere med fødevareforlig 1 i 2008 indført mindre centrale kontrolkampagner. De min-dre kontrolkampagner, hvor der typisk fokuseres på et specielt lovgivningsområde, gennemføresnormalt i forbindelse med et basiskontrolbesøg.På baggrund af sager om svindel med kød i sommeren 2009 blev der fra efteråret 2009 indført en nytype kontrolkampagne, nemlig dybdegående kontrolkampagner. Fødevarekontrollen gennemførte 1dybdegående kontrolkampagne i 2009, og på baggrund af et politisk forlig indgået i efteråret 2009blev der i 2010 gennemført 4 dybdegående kontrolkampagner som supplement til basiskontrollenog andre mindre kontrolkampagner.De dybdegående kontrolkampagner adskiller sig fra basiskontrollen på flere områder. Basiskontrol-len tilrettelægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres indenfor en periode på mini-mum 3 år. Nogle lovgivningsområder skal kontrolleres mindst én gang årligt og andre skal kontrol-leres ved hvert kontrolbesøg. Basiskontrollen gennemføres som udgangspunkt som stikprøvekon-trol, således at det ikke nødvendigvis er alle forhold indenfor et lovgivningsområde, som bliver kon-trolleret i forbindelse med kontrolbesøg.Dybdegående kontrolkampagner vil derimod typisk være målrettet et eller flere kontrolemner in-denfor et specifikt område, som de tilsynsførende går i dybden med under kontrolbesøget i et om-fang, som normalt ikke indgår i basiskontrollen. Det kan fx være dokument- og regnskabskontrol,ny lovgivning, ulovlig fødevarevirksomhed og områder, som indebærer særlig risiko eller er van-skelige at kontrollere, fx svindel.Kontrollen af sikkerheden ved indholdsstoffer i kosttilskud har primært været udført i forbindelsemed gennemførelsen af ordinære besøg på virksomhederne. Den hidtidige sikkerhedskontrol af ind-holdsstoffer i kosttilskud, der ofte er kompleks og tidskrævende, har været begrænset, idet den van-skeligt har kunnet udføres indenfor den afsatte tid til gennemførelsen af ordinære kontrolbesøg.Internetkontrol, som ikke er knyttet til den ordinære kontrol, har udelukkende været udført ved etbegrænset antal mindre kontrolprojekter. Det er alene styrkelsen af kontrolbehovet, der foreslåsfinansieret af det foreslåede årlige beløb på 12.500 kr. pr. virksomhed og de 1.000 kr. pr. anmeldtkosttilskud.Der er ved ændring af fødevareloven i 2009 (ny § 56 a) givet hjemmel til, at fødevareministeren kanoffentliggøre oplysninger om, hvilke kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark, ogsom dermed er underlagt myndighedernes stikprøvekontrol. Disse oplysninger er efterfølgende of-fentliggjort på hjemmesiden altomkost.dk. Der findes ikke nogen opgørelse over, hvor mange regi-

strerede produkter, der hidtil har været udtaget til sikkerhedskontrol i forbindelsen med gennemfø-relsen af ordinære besøg, men antallet vurderes at være begrænset.Fødevarestyrelsen har til opgave at administrere fødevarelovgivningen, herunder sikre reglernesoverholdelse, jf. bekendtgørelse nr. 120 af 26. februar 2008 om fødevarestyrelsens opgaver og befø-jelser. Det fremgår bl.a. af § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen, at Fødevarestyrelsen udøver vejlednings-og informationsvirksomhed over for andre myndigheder, organisationer og private. Med afsæt idenne hjemmel udsender Fødevarestyrelsen pressemeddelelser for at advare danske forbrugere modkosttilskud, som ikke lever op til kravene om fødevaresikkerhed, i de særlige tilfælde, hvor denmarkedsførende virksomhed enten er etableret uden for Danmark, og derfor som udgangspunkt ikkeer underlagt Fødevarestyrelsens kontrolkompetence, eller ikke på sin hjemmeside opgiver kontakt-information, hvorfor virksomhederne ikke på anden vis kan kontaktes.3.1.2. Fødevareministeriets overvejelser3.1.2.1. Betaling for kampagnekontrolDet følger af det i pkt. 1.1. nævnte fødevareforlig, at der skal ske en styrket kontrol ved at målretteindsatsen i endnu højere grad mod problemområder og problemvirksomheder. Derfor omlægges dennuværende kontrolindsats, så basiskontrollen tilpasses de aktuelle risici og en større del af kontrol-len tilrettelægges som kampagner og projekter.Ved kontrolkampagner forstås kontrol på afgrænsede områder med behov for en særlig kontrolind-sats. Kontrolområderne udvælges på baggrund af identificerede risici.Alle fødevarevirksomheder indplaceres i en branche og en risikogruppe ud fra en vurdering af derisici, der er forbundet med virksomhedens aktiviteter, jf. bekendtgørelse nr. 164 af 12. februar2010 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater. For hver risikogruppe er der fast-sat en standardfrekvens, som fastsætter hvor mange årlige basiskontrolbesøg, virksomheden skalhave. Dog har virksomheder i risikogruppen ”Ultra-lav” ikke en standardfrekvens, men bliver kon-trolleret efter behov. De fleste virksomheder har derudover mulighed for at opnå elitestatus, hvis deviser, at de over en periode overholder fødevarelovgivningen. Virksomheder med elitestatus kon-trolleres efter en elitefrekvens, der som udgangspunkt er lavere end standardfrekvensen.Det primære formål med fødevarekontrollen er at beskytte forbrugerne mod sundhedsfarer. Ud-gangspunktet for basiskontrollen er derfor virksomhedernes behandling og salg af fødevarer, og deforhold i virksomhederne, der kan påvirke fødevarernes sikkerhed.Frekvenserne for basiskontrollen i de forskellige brancher af fødevarevirksomheder justeres somudgangspunkt én gang årligt ud fra en risiko- og behovsvurdering, hvor der tages højde for den ak-tuelle efterlevelse af regler i branchen. Med fødevareforliget sker der en reduktion af de hidtil an-vendte risikogrupper samt en omplacering af brancher i disse risikogrupper. Det indebærer, at stan-dardfrekvensen ændres i nedadgående retning for virksomheder i visse brancher, fx restauranter,bagere og børneinstitutioner. I 2011 vil den højeste standardfrekvens på detailområdet således være2 årlige basis kontrolbesøg mod 3 årlige besøg i dag, og den højeste standardfrekvens på engrosom-rådet vil være 5 årlige basis kontrolbesøg mod 7 årlige besøg i dag. Standard- og elitefrekvenserneskal også ses i lyset af, at virksomheder, som får en anmærkning, skal have et opfølgende kontrol-besøg.

Som led i forliget reserveres 5.800 basiskontrolbesøg til særlige indsatsområder, som skal supplerestandardfrekvenserne. Formålet med disse kontrolbesøg er at bidrage til, at basiskontrollen kanplanlægges mere fleksibelt samt blive endnu mere målrettet særlige indsatsområder. Udmøntningenaf besøgene finder sted efter indstilling fra Fødevarestyrelsen.Basiskontrollen suppleres med kampagnekontrol. Der har også hidtil været gennemført kampagne-kontrolbesøg, og denne kontrolform blev styrket med den politiske aftale i efteråret 2009 Med fø-devareforliget øges antallet af kampagnekontrolbesøg, bl.a. i form af dybdegående kontrolkampag-ner, væsentligt, hvilket indebærer, at kontrollen løbende kan justeres og målrettes mod de områderog virksomheder, hvor der er den største risiko og det største aktuelle behov, således at der opnåsden største effekt af kontrollen.Kampagnekontrolbesøg vil typisk være målrettet et eller flere kontrolemner indenfor et specifiktområde, som de tilsynsførende går i dybden med under kontrolbesøget, og som normalt ikke indgåri basiskontrollen. Det kan fx være dokument- og regnskabskontrol, ny lovgivning, ulovlig fødeva-revirksomhed og områder, som indebærer en særlig risiko eller er vanskelige at kontrollere, fx svin-del. Da kontrolkampagnerne løbende vurderes og målrettes i forhold til den aktuelle situation, kanalle fødevarevirksomheder i princippet få kampagnekontrolbesøg som supplement til basiskontrol-len.Under forhandlingerne om fødevareforliget blev det lagt til grund, at kontrolkampagnerne fra 2011skal finansieres af erhvervet.Da alle fødevarevirksomheder i princippet kan få kampagnekontrolbesøg, vurderes det, at det vilvære uhensigtsmæssigt hvis den enkelte virksomhed skulle betale for den konkrete kontrol. I stedetbør de samlede udgifter til dækning af kontrolkampagnerne, så vidt muligt fordeles på alle de virk-somheder, der vil kunne blive undergivet kontrolkampagner. På den baggrund finder Fødevaremini-steriet, at størrelsen af virksomhedernes betaling bør fremgå direkte af loven.Det foreslås, at udgifterne fordeles på de virksomheder, der har fødevarenæringsbrev og i den for-bindelse betaler for udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af næringsbrevs-ordningen. Det vil på den måde være muligt at foretage en samlet opkrævning af betalingen til de toordninger. Fordi nogle fødevarevirksomheder er undtaget fra kravet om at være optaget i Nærings-basen, fx momsregistrerede virksomheder, som årligt sælger fødevarer for under 50.000 kr. ekskl.moms pr. forretningssted, offentlige institutioner, apoteker, kantiner m.v., vil der dog være virk-somheder, der ikke bliver opkrævet betaling for kampagnekontrol.Det foreslås således, at der indføres en bestemmelse, hvorefter indehaver af et eller flere fødevare-næringsbreve i henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, der i den forbindelsebetaler for udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen,betaler et årligt beløb på 600 kr. pr. næringsbrev til dækning af omkostningerne til kontrolkampag-ner.Med henblik på at sikre, at ordningen for såvel virksomheder som myndigheder bliver så let at ad-ministrere som muligt, er det hensigten, at opkrævningen af betalingen vil ske sammen med beta-lingen til finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af nærings-brevsordningen. Det er Fødevareministeriets opfattelse, at der vil være unødigt høje administrati-onsomkostninger forbundet med at gennemføre en særskilt administration af ordningen, når der

findes en lignende betalingsordning i forbindelse med næringsbrevsordningen. Det er derfor hensig-ten, at opkrævningen af betalingen skal forestås af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som i forvejenforetager opkrævning af betaling til finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsensadministration af næringsbrevsordningen.For at en sådan kombineret opkrævning kan tilrettelægges rationelt foreslås det, på linje med regu-leringen i henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, at konsekvensen af mang-lende betaling vil være, at næringsbrevet bortfalder. Dette forudsætter dog, at der forinden er ud-sendt erindringsskrivelse efter en fastlagt procedure. Det foreslås derfor, at Erhvervs- og Selskabs-styrelsen kan fastsætte regler om opkrævning af beløbet til dækning af omkostningerne til kontrol-kampagner, herunder om, hvilken periode det skal dække, frister for indbetaling, erindringsskrivel-ser m.v. samt gebyr og renter ved for sen betaling. For at tilrettelægge administrationen så rationeltsom muligt, foreslås det at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om erindringsskri-velser m.v., gebyr og renter ved for sen betaling af de 600 kr. pr. næringsbrev, der er forskellige frataksterne i § 45, stk.9, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om konsekvenser afmanglende betaling. Dette muliggør, at der kan fastsættes de samme konsekvenser for manglendebetaling både med hensyn til manglende betaling til kampagnekontrollen og med hensyn til mang-lende betaling til finansiering af udgifterne ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration afnæringsbrevsordningen.3.1.2.2. Betaling for styrket kontrol med kosttilskud herunder nethandelDet følger af fødevareforliget, at for at fremme forbrugerbeskyttelsen skal der ske styrket kontrol afkosttilskud, herunder ved nethandel.Der vil blive etableret en løbende og systematisk produktsikkerhedskontrol af kosttilskud, der eranmeldt til markedsføring i Danmark. Derved vil en andel af de produkter, der er anmeldt til mar-kedsføring, blive udtaget til kontrol hvert år. Kontrollen vil blive gennemført af eksperter i Kosttil-skudsgruppen i Fødevarestyrelsen. Kontrollen er risikobaseret. Denne kontrol skal bidrage til, atudbuddet af kosttilskud ikke omfatter farlige produkter. Hidtil har produktsikkerhedskontrol væretgennemført af de tilsynsførende i fødevareregionerne i forbindelse med den ordinære kontrol.For at fremme forbrugerbeskyttelsen, også når der handles på internettet, vurderes der at være be-hov for en løbende og opsøgende kontrol af markedsføringen på internettet. Kontrollen vil foregåved, at internettet screenes for mulig markedsføring. Den styrkede indsats vil bidrage til, at der kangribes ind overfor markedsføring af farlige, ikke anmeldte kosttilskud og salg af kosttilskud fravirksomheder, der ikke er anmeldt som fødevarevirksomheder og til at kunne advare forbrugerneom navngivne produkter.Til kontrolindsatsen i forhold til markedsføringen af kosttilskud på internettet knyttes en god for-brugeroplysning på Fødevarestyrelsens hjemmeside, således at forbrugerne kan advares om produk-ter, som de kan støde på, når de handler på internettet. En sådan informationsindsats vil omfattegenerel rådgivning om køb af fødevarer på internettet, men også mere konkrete advarsler mod atkøbe navngivne produkter eller produkter med specifikke ingredienser eller indholdsstoffer.Det er i fødevareforliget forudsat, at den styrkede kontrol af kosttilskud finansieres af erhvervet.

Kontrollen vil blive risikobaseret, men det vil dog i et vist omfang bero på tilfældigheder, hvem derudsættes for kontrol. Kontrollen vil således kunne rette sig mod alle virksomheder, der producerer,markedsfører eller forhandler kosttilskud.Fødevareministeriet finder derfor, at det vil være uhensigtsmæssigt hvis den enkelte udvalgte virk-somhed skulle betale for den konkrete kontrol. I stedet bør udgifter til dækning af kontrollen så vidtmuligt fordeles på alle de virksomheder, der har ansvaret for, at kosttilskudsprodukterne er i orden,det vil sige de virksomheder, der er ansvarlige for første afsætning i Danmark.På den baggrund finder Fødevareministeriet, at størrelsen af virksomhedernes betaling bør fremgådirekte af loven.Det foreslås, at udgifterne fordeles på de virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud tilforhandling i Danmark, således at disse virksomheder betaler et årligt beløb på 12.500 kr., og i til-læg hertil betaler de et beløb pr. anmeldt kosttilskud på 1.000 kr. pr. år. Herved sikres, at de virk-somheder, der markedsfører flest kosttilskud, bidrager mest til finansieringen af den samlede kon-trol.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af beløbet.3.2. Ophævelse af fødevarelovens § 473.2.1. Gældende retDet følger af fødevarelovens § 47, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri etablerer en cen-tral enhed og et antal regionale statslige enheder, som skal varetage kontrol, tilsyn, undersøgelser oginformationsvirksomhed m.v. inden for fødevarelovgivningens område. Til varetagelsen af disseopgaver er Fødevarestyrelsen oprettet. Fødevarestyrelsen er organisatorisk opbygget med et hoved-kontor og to fødevareregioner. Hovedkontoret og regionerne er hver især adskilte, selvstændigeforvaltningsmyndigheder, og der er et over/underordnelsesforhold mellem hovedkontoret og de toregioner.3.2.2. Fødevareministeriets overvejelserSom det fremgår af pkt. 3.2.1., er Fødevarestyrelsen i dag organiseret med et hovedkontor og tofødevareregioner, som hver især er selvstændige forvaltningsmyndigheder med etover/underordnelsesforhold mellem hovedkontor og regioner.Et af de oprindelige formål med over/underordnelsesforholdet mellem Fødevarestyrelsens hoved-kontor og fødevareregionerne var, at hovedkontoret skulle have tilsyn med fødevareregionerne,herunder være i stand til at behandle klager over deres afgørelser. Dette krævede, at hovedkontoretog fødevareregionerne var adskilte myndigheder.I 2007 blev der indgået et treårigt forlig om fødevarekontrollen. Som led heri blev det besluttet atoprette en klagemyndighed, som skulle være uafhængig af Fødevarestyrelsen. Formålet hermed varat styrke Fødevarestyrelsens vejledningsindsats og sikre, at ens sager behandles ens. På denne bag-grund blev Fødevare- og Veterinærklager (SFV) (tidligere Sekretariatet for Fødevare- og Veteri-nærklager) oprettet i 2008. SFV overtog klagesagsbehandlingen af størstedelen af de afgørelser,som træffes af fødevareregionerne, og som hidtil havde kunnet påklages til hovedkontoret. Hoved-kontorets rolle som overordnet instans i forhold til klager over regionernes afgørelser er således i alvæsentlighed bortfaldet, og hermed er også et af formålene med over/underordnelsesforholdet og

myndighedsadskillelsen faldet væk. I henhold til det 4-årige forlig af 28. juni 2010 på fødevareom-rådet, som nævnt bl.a. i pkt. 1.1, forudsættes det, at SFV fortsætter uændret.Herudover har Fødevarestyrelsen i de senere år undergået en udvikling, der betyder, at styrelsen -det vil sige hovedkontoret og fødevareregionerne - i dag, i det omfang det er muligt indenfor deeksisterende rammer, arbejder og fungerer som én samlet myndighed.På baggrund af det ovenstående vurderes det at være hensigtsmæssigt at ændre Fødevarestyrelsensorganisation, således at der åbnes mulighed for at etablere en enhedsorganisation, hvor hovedkonto-ret og regionerne bliver én samlet myndighed. Dette vil svare til organiseringen på en række andremyndighedsområder, herunder også inden for Fødevareministeriet, hvor eksempelvis Plantedirekto-ratet, der ligesom Fødevarestyrelsen udfører myndighedskontrol både centralt og regionalt, er enenhedsorganisation.Formålet med at etablere Fødevarestyrelsen som en enhedsorganisation, er at skabe de organisatori-ske rammer for en styrket samhørighed mellem hovedkontoret og de geografisk decentrale afdelin-ger, der i dag er organiseret som selvstændige fødevareregioner.Enhedsorganisationen vil medføre en lettere informationsudveksling i organisationen, bl.a. ved, atder vil kunne oprettes fælles journalsystemer o.l. Det er forventningen, at etableringen af en en-hedsorganisation hermed vil understøtte en smidigere organisation og en mere effektiv og ensartetkontrol.Da fødevarelovens § 47 foreskriver, at der skal etableres en central enhed og et antal regionale stats-lige enheder, og eftersom det ligger implicit i bestemmelsen, at den ikke kan opfyldes, hvis de nu-værende to myndighedsniveauer samles til ét, vurderes det, at en ændring af Fødevarestyrelsensorganisation som fraviger strukturen med de to myndighedsniveauer kræver, at bestemmelsen æn-dres eller ophæves.På Fødevareministeriets område er beføjelserne i henhold til lovene i vidt omfang henlagt til under-ordnede myndigheder, men det er ikke generelt praksis at beskrive forvaltningsmyndighedernesstruktur i loven. For at sikre fleksibilitet og for at ensarte lovgivningen på fødevareområdet med denøvrige lovgivning på Fødevareministeriets område, foreslås det, at § 47 ophæves. Derved vil bin-dingerne til den nuværende struktur blive fjernet, og der vil derved åbnes mulighed for etableringenaf en enhedsorganisation. Der vil desuden være mulighed for, at organisationsformen vil kunne til-passes, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.Det er ikke intentionen at ændre på, at det også fremover vil være Fødevarestyrelsen, der udøverkontrol og tilsyn m.v. inden for fødevarelovgivningens område.3.3. Forenkling af gebyropkrævning3.3.1 Gældende retI nogle tilfælde udføres kontrol på Fødevarestyrelsens område med hjemmel i både lov om fødeva-rer og lov om hold af dyr, økologiloven eller lov om frø, kartofler og planter, fordi kontrollen op-fylder formål på begge loves område. I andre tilfælde kan det forekomme, at kontrol efter lov omhold af dyr, økologiloven eller lov om frø, kartofler og planter udføres som en integreret del af kon-trol efter lov om fødevarer.

Som eksempel kan nævnes importkontrol af visse animalske fødevarer og levende dyr samt kontrolmed spisekartofler. Importkontrollen har formål omfattet af både lov om hold af dyr og lov om fø-devarer, idet kontrollen både gennemføres for at forhindre udbredelse af sygdomme i husdyrbrugetog af hensyn til fødevaresikkerheden. Kontrollen med spisekartofler udføres for nogle deles ved-kommende med hjemmel i lov om fødevarer, når det gælder områder som fødevaresikkerheden ogmærkningsreglerne, mens kontrollen af, at kartoflerne overholder gældende kvalitetsnormer, harhjemmel i lov om frø, kartofler og planter. Kontrollen er gebyrfinansieret.3.3.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdFødevarestyrelsens gebyrstruktur og -administration er på en række områder ændret i 2010. Æn-dringerne er foretaget med henblik på en forenkling af gebyrstrukturen.Som et yderligere led i denne forenkling foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse i loven til, atministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, hvor der udføres kontrol og tilsyn ogopkræves betaling efter både lov om fødevarer og lov om hold af dyr lov, økologiloven eller lov omfrø, kartofler og planter, opkræves alene med hjemmel i lov om fødevarer, når kontrollen udgør endel af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om fødevarer.Herved bliver det eksempelvis muligt at etablere en gebyrordning, hvorefter gebyr for kontrol, derudføres af Fødevarestyrelsen, opkræves alene med lovhjemmel i lov om fødevarer og således over-for brugerne regnskabsmæssigt opgøres samlet.Som eksempel på, hvad det er hensigten at anvende bemyndigelsen til, kan nævnes importkontrolsom nævnt ovenfor under punkt 3.3.1. Importkontrol af visse animalske fødevarer og levende dyrsker i henhold til regler fastsat med hjemmel delvis i medfør af lov om hold af dyr og delvis i med-før af lov om fødevarer. Importkontrollen af vegetabilske fødevarer samt fisk og fiskevarer udføresderimod alene i henhold til regler fastsat med hjemmel i lov om fødevarer. Importkontrollen udføresaf Fødevarestyrelsen.Med den foreslåede bemyndigelse bliver det muligt regnskabsmæssigt overfor brugerne at opgøredisses gebyrbetaling for importkontrol samlet.Ved ordningen vil der som hidtil være fuld omkostningsdækning i henhold til reglerne i den statsli-ge budgetvejledning.Virksomheder og borgere, der er omfattet af den omhandlede kontrol, vil - som det også er tilfældeti medfør af de gældende regler - skulle betale et gebyr for kontrollen, bestående af en grundtakst pr.kontrolbesøg samt en takst pr. påbegyndt kvarter baseret på den tid, som den tilsynsførende anven-der på kontrol i virksomheden mv. De to takster skal samlet dække alle omkostningerne ved kon-trollen.3.4. Hjemmel i fiskeriloven til at opkræve betaling af udgifter ved kontrol med overholdelse af Rå-dets forordning 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt,urapporteret og ureguleret fiskeri.3.4.1. Gældende ret

Baggrunden for Rådets forordning nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skalforebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, er især, at ulovligt, urap-porteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) er en af de alvorligste trusler mod bæredygtig udnyttelseaf de levende akvatiske ressourcer og bringer selve grundlaget for den fælles fiskeripolitik og deinternationale bestræbelser for at fremme bedre havforvaltning i fare, jf. præambel nr. 3 til rådsfor-ordningen.Dette lovforslag knytter sig specifikt til artikel 53 i ovennævnte forordning, hvorefter medlemssta-terne kan kræve, at de berørte driftsansvarlige bidrager til omkostningerne i forbindelse med gen-nemførelse af forordningen.Forordningen medfører nye kontrolopgaver for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, idetDanmark ligesom de øvrige medlemslande skal foretage kontrol med overholdelse af bestemmel-serne i forordningen til sikring af, at der ikke til den Europæiske Union importeres fisk og fiskeva-rer (forarbejdet fisk), der er tilvejebragt ved ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Efter for-ordningen er det bl.a. muligt at nægte import af fisk og fiskevarer fra tredjelande i nærmere angivnetilfælde, herunder hvis fangsten og dokumentationen herfor ikke opfylder kravene i forordningen.Kontrolopgaverne vil i det væsentlige være koncentreret om følgende:a. Importkontrol, det vil sige kontrol med fisk og fiskevarer, som stammer fra landing fra fi-skerfartøjer, som ikke er registreret i Den Europæiske Union (tredjelandsfartøjer). Kontrol-len kan foregå i forbindelse med landtransport til Danmark eller ved import eller direktelanding i dansk havn af den pågældende fisk eller fiskevare. Der vil kun være tale om direk-te landing, hvis den pågældende fisk eller fiskevare ikke tidligere har været landet – det væ-re sig i et land inden for eller uden for Den Europæiske Union.Kontrollen omfatter dokumentkontrol (kontrol og eventuelt verificering af fangstattest ud-stedt af flagstaten for det fartøj, der har landet fangsten) og evt. fysisk kontrol af fisken ellerfiskevaren samt attestationspåtegning, hvis der er grundlag herfor. Omfanget af den fysiskekontrol vil afhænge af, om der findes uregelmæssigheder ved dokumentkontrol eller denindledende fysiske kontrol.b. Kontrol i forbindelse med reeksport af fisk og fiskevarer, der tidligere er importeret til EUfra tredjelande, (som beskrevet ovenfor i pkt. a). I begrebet reeksport ligger, at den pågæl-dende fisk eller fiskevare ikke er (yderligere) forarbejdet i EU. Kontrollen omfatter doku-mentkontrol og evt. fysisk kontrol som beskrevet ovenfor i pkt. a. samt attestationspåteg-ning, hvis der er grundlag herfor.c. Kontrol til brug ved eksport af fisk og fiskevarer til tredjelande, som stammer fra fangst fradanske fartøjer til tredjelande. Kontrollen omfatter validering af fangstattest for den pågæl-dende fangst med henblik på attestation af, at fangsten er fanget lovligt.En godkendt fangstattest fra fartøjets flagstat er nødvendig, hvis fisken eller fiskevaren skaleksporteres til tredjelande, såfremt disse stiller krav herom, samt i tilfælde, hvor fisken ellerfiskevaren, senere skal importeres ind i et EU-land fra et tredjeland. Efter forordningen kræ-

3.4.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdEfter forslaget indføres hjemmel til, at udgifterne ved den i pkt. 2.4.1. ovenfor under a - c beskrevnekontrol mv. kan gebyrdækkes, bortset fra den importkontrol, der foregår i forbindelse med direktelanding i dansk havn fra et fartøj, som er registreret i tredjeland, og hvor den pågældende fisk ellerfiskevare ikke tidligere har været landet.Fødevareministeriet vurderer, at gebyrbetaling i det væsentlige vil vedrøre virksomheder, som im-porterer eller opkøber fisken eller fiskevaren, evt. med henblik på forarbejdning.I mindre omfang vil ejere af danske fartøjer blive omfattet af gebyrbetaling i forbindelse med eks-port, nemlig når der til brug ved landing i visse tredjelande kræves en af Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri godkendt fangstattest eller, hvis den i det pågældende tredjeland landede fangstsenere skal importeres til et land i Den Europæiske Union, jf. ovenfor pkt. 2.4.1., under c.Dette krav om fangstattest til brug ved eksport vil også omfatte eksport til tredjelande af fiskevarer(forarbejdet fisk), som stammer fra danske fartøjers fangst. Fødevareministeriet vurderer, at detovervejende vil være forarbejdningsvirksomheder, der vil anmode om fangstattester i sådanne situa-tioner.Baggrunden for, at disse nye kontrolopgaver foreslås finansieret ved brugerbetaling, er primært, atFødevareministeriet vurderer, at der ved denne kontrol - herunder ved verifikation af fangstattesterved import fra fangster fra fartøjer fra tredjelande, i forbindelse med reeksport, og ved validering affangstattester for fangst fra danske fartøjer til brug ved eksport - generelt vil blive tilført fisken ellerfiskevaren en merværdi, idet myndighedernes kontrol og godkendelse bl.a. er en forudsætning for,at fisken eller fiskevaren kan omsættes inden for Den Europæiske Union og i de tredjelande, derstiller krav om en tilsvarende kontrol og godkendelse.Denne nye kontrol med fisk og fiskevarer fra tredjelande indebærer også, at forbrugerne fremoverhar en øget sikkerhed for, at fiskevarer fra tredjelande ikke er fanget ved ulovligt, urapporteret ellerureguleret fiskeri.I øvrigt må det forventes, at nogle øvrige medlemslande vil indføre tilsvarende betalingsordningerDet er hensigten, at de nærmere vilkår og betingelser for opkrævning af gebyr, herunder gebyretsstørrelse ved de forskellige kontroltyper, vil blive fastsat ved bekendtgørelse, således at der opnåsfuld dækning af omkostningerne ved udøvelse af den pågældende kontrol (omkostningsbestemtgebyr). Gebyret agtes tillige fastsat således, at det ikke kommer til at overstige omkostningerne.Fødevareministeriets omkostninger ved udøvelse af den gebyrfinansierede kontrol vil blive opgjortmed udgangspunkt i Finansministeriets vejledning om priskalkulation.Udgifterne ved Fødevareministeriets kontrol med overholdelse af forordningen i forbindelse meddirekte landinger i dansk havn af fisk og fiskevarer, som er landet af fartøjer fra tredjelande, derikke tidligere har været i havn, forudsættes bevillingsfinansieret. Gebyr i forbindelse med sådannedirekte landinger indgår derfor ikke i dette lovforslag.

3.5.1. Gældende retEfter fiskeriloven er der ikke i dag indført obligatorisk digital kommunikation mellem Ministerietfor Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og virksomheder. Efter § 112 a, stk. 3, i fiskeriloven kan mini-steren dog fastsætte regler om, at udveksling af dokumenter i forbindelse med anmeldelse og regi-strering af overdragelige kvoteandele kan ske i elektronisk form, og at de skal indsendes til Fiskeri-direktoratet i en af direktoratet foreskrevet standardiseret form.Efter Rådets forordning nr. 1224/2009 om opretholdelse af en EF-kontrolordning med henblik på atsikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (kontrolforordningen) er der pligt til elek-tronisk udfyldelse og indsendelse af logbog for fartøjer over en vis størrelse.Der er ikke i Danmark indført pligt til digital kommunikation ved henvendelser i henhold til DenEuropæiske Unions forordninger om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ure-guleret fiskeri, som trådte i kraft den 1. januar 2010.Hidtil er importkontrollen foretaget på grundlag af indskannede udgaver af fangstattesterne med denødvendige underskrifter, som er fremsendt til Fødevarestyrelsen med e-mail. De således modtagnedata bliver ikke registreret i et fælles system, der gør det muligt at foretage en automatisk og der-med systematisk validering af oplysningerne f. eks. op mod udmeldte risikoparametre.3.5.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdEfter lovforslaget indføres hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætteregler om, at virksomhedernes henvendelser til ministeren i henhold til bestemmelser i Den Euro-pæiske Unions Forordninger om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og uregule-ret fiskeri skal foregå digitalt, samt at kommunikation mellem ministeren og virksomheder i forbin-delse hermed skal foregå digitalt.Lovforslaget omfatter enhver, der kommunikerer med Fødevareministeriet i henhold til regler i DenEuropæiske Unions forordninger om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulov-ligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Med virksomheder menes således enkeltmandsvirksomheder,selskaber og fysiske personer for så vidt angår de aktiviteter, som vil blive omfattet af den obligato-riske digitalisering.De henvendelser, der vil blive omfattet af forslaget om digital kommunikation, vil vedrøre kontrolmed dokumentation i form af fangstattester m.v., hvor ministeriets kontrol og godkendelse vil værenødvendig for import, reeksport og eksport af fisk og fiskevarer fra og til tredjelande. Første del,som vedrører import, forventes klar til ibrugtagning medio 2011. Den digitale løsning for danskefiskere, der lander i et medlemsland med henblik på eksport til tredjeland, for danske fiskere, derlander i et tredjeland og for tredjelandsfartøjer, der lander i Danmark forventes at være klar i andethalvår 2011.Forslaget om indførelse af digital kommunikation på dette område har sammenhæng med de kon-trolopgaver, som ifølge forslaget vil blive gebyrbelagt, idet digital kommunikation medfører en me-re effektiv og på sigt forventeligt mindre omkostningstung administration, såvel for ministeriet somfor virksomhederne.Det er hensigten, at der i forbindelse med udstedelse af regler om digital kommunikation på detteområde i meget begrænset omfang kan blive fastsat undtagelse fra pligten til digital kommunikation

gældende for grupper af virksomheder. F.eks. kan der muligvis i en overgangsperiode være behovfor at fastsætte regler om at undtage ejere af visse mindre fartøjer fra pligten til digital indberetning,hvis de af helt særlige grunde ikke har mulighed for at anvende digital kommunikation. Det vil end-videre ved ansøgning være muligt at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Di-spensation vil dog kun undtagelsesvist blive givet. Fødevareministeriet forventer, at området forundtagelser vil være af meget begrænset omfang, idet langt hovedparten af import- og eksportvirk-somheder på fiskeriområdet i forvejen anvender digital kommunikation i flere sammenhænge. Dehar dog ikke hidtil haft mulighed for at kommunikere digitalt med ministeriet på dette område, idetministeriets IT- systemer ikke har været tilpasset hertil.Arbejdet med at oprette et IT-system, der skal understøtte og effektivisere Fødevareministerietskontrol med forordningerne om illegalt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) med blandt andetelektronisk risikovurdering er i gang. Systemet skal håndtere kontrollen af forventeligt ca. 200.000dokumenter om året i forbindelse med de områder kontrollen omfatter: Direkte landinger og importaf fisk og fiskevarer fra tredjelande, reeksport og eksport af fisk og fiskevarer til tredjelande.Etablering af IT- systemet giver en besparelse i kontrolomkostningerne. Dette forudsætter imidler-tid, at der sker en elektronisk indberetning fra virksomhederne, således at der ikke skal anvendesressourcer til registrering af de forventede ca. 200.000 årlige dokumenter kontrollen omfatter.Virksomhederne vil få flere muligheder for at foretage elektronisk indberetning. Indberetning viavirk.dk vil primært være egnet til virksomheder som har få transaktioner, hvor den tid, der brugespå indberetningen for virksomhederne, er af en sådan størrelse, at det ikke kan betale sig at lave ensystem-til-system integration.Har virksomheden mange transaktioner, vil der være en mulighed at sammenkæde deres egne for-retningssystemer direkte med IUU-systemet (system-til-systemløsning). Herved vil indberetningerfra virksomheden kunne foregå automatisk og modtagelse af svar vil kunne automatiseres.Oplysninger om identificerbare fysiske personer behandles i overensstemmelse med de behand-lingskrav og sikkerhedskrav, der fremgår af persondataloven og bekendtgørelsen om sikkerhedsfor-anstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvalt-ning (sikkerhedsbekendtgørelsen).Der vil blive iværksat en målrettet informationskampagne over for de virksomheder, der berøres aflovforslaget.Efter lovforslaget vil fødevareministeren tillige kunne fastsætte regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af digital signatur. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke digitaleformater, der skal anvendes af hensyn til den elektroniske kommunikation med Fødevareministeriet.Det er hensigten, at regler om anvendelse af digital signatur primært blive udstedt af sikkerheds-mæssige grunde, således at ministeriet kan have sikkerhed for, at afsenderen er den, han eller hungiver sig ud for at være.Endelig vil lovforslaget skabe hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at udstedelse afdokumenter uden underskrift eller med maskinelt eller på anden måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, der har udstedt eller atteste-

ret dokumentet, som er omfattet af regler om digital kommunikation efter lovforslaget, sidestillesmed et dokument med personlig underskrift.3.6 Bestemmelse i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder om at fødevarenæringsbrevbortfalder ved manglende betaling til kampagnekontrol3.6.1 Gældende retI henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder bortfalder et fødevarenæringsbrevsom udgangspunkt i følgende tre situationer: Hvis næringsbrevindehaveren dør, hvis næringsbrev-indehaveren ikke længere opfylder betingelserne i lovens § 4, stk. 2, eller hvis næringsbrevindeha-veren ikke betaler den i henhold til lovens § 6, stk. 2, fastsatte årlige betaling til finansiering af ud-gifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen. Der er fastsatnærmere bestemmelser om bortfald af næringsbrev ved manglende betaling i Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsens bekendtgørelse om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder. Det er her fastsat,at såfremt betalingen ikke er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter afsen-delsen af opkrævningen, udsender styrelsen en påmindelse med krav om, at betaling sker senest 2uger efter påmindelsens afsendelse. Overholdes denne frist ikke, slettes næringsbrevindehaverensnarest muligt i Næringsbasen, og retten til at udøve fødevarevirksomhed på det pågældende forret-ningssted eller fra den pågældende forretningsenhed bortfalder. Efter udsendelsen af brev med på-mindelse og indtil betaling er sket, kan der ikke registreres nye næringsbreve til skyldneren til detforretningssted, som betalingen vedrører.3.6.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdEfter forslaget indføres en bestemmelse om, at fødevarenæringsbrev ligeledes bortfalder ved mang-lende betaling til Fødevarestyrelsens kampagnekontrol. Det er hensigten, at denne betaling skal op-kræves sammen med betalingen til finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsensadministration af næringsbrevsordningen, og hensigten med bestemmelsen er at smidiggøre densamlede administration af de to betalinger. Hvis manglende betaling eller en delvis betaling havdeforskellig konsekvens for de to dele af den samlede opkrævning, ville det i væsentlig grad kompli-cere administrationen af ordningerne. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at konsekvenser-ne af manglende betaling er de samme for betalingen til kampagnekontrollen og til finansiering afnæringsbrevsordningen, herunder at der i medfør af lovens § 10, stk. 4, kan fastsættes de sammevilkår for genoptagelse i Næringsbasen.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerÆndringerne i fødevareloven forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser afbetydning for staten, regionerne og kommunerne.Forslaget om at etablere hjemmel i fiskeriloven til at kræve gebyr hos virksomheder eller ansvarligefor fiskerfartøjer ved IUU kontrol i forbindelse med a) import af fisk og fiskevarer fra tredjelande,bortset fra den import, der sker ved direkte landing i dansk havn fra et tredjelandsfartøj, b) reeksportaf sådanne importerede varer uden yderligere forarbejdning til tredjelande samt ved c) eksport affisk og fiskevarer fra danske fartøjer til tredjelande, vil dække Fødevareministeriets udgifter veddenne kontrol, der skal foregå efter reglerne i Rådets forordning (EF) Nr. 1005/2008 med tilhørendegennemførelsesforordning. Den foreslåede obligatoriske digitale kommunikation vil indgå i etable-ringen af IT-systemerne til håndtering af IUU-kontrollen, og omkostningerne hertil indgår i de sam-lede gebyrfinansierede kontrolomkostninger på 20,0 - 27,5 mio. kr. pr. år. Fødevareministeriets ud-gifter ved gebyropkrævning vil også indgå i de omkostninger, som dækkes af gebyrbetaling. For-

slaget medfører således fuld brugerfinansiering af den nævnte kontrol og vil derfor ikke medføreøkonomiske konsekvenser for Fødevareministeriet.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om finansiering af kampagnekontrol og styrket kontrol af kosttilskud medfører merudgif-ter for erhvervslivet, idet alle virksomheder, der betaler til finansiering af udgifter ved Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen skal betale 600 kr. pr. næringsbrev tildækning af udgifterne til kampagnekontrol. Herudover skal anmeldere af kosttilskud betale 12.500kr. pr. år samt 1.000 kr. pr. anmeldt kosttilskud pr. år. Finansieringen af kampagnekontrollen og denstyrkede kontrol med kosttilskud vil samlet set medføre merudgifter for erhvervet på 19,2 mio. kr.årligt.Udover den direkte betaling vil forslaget medføre administrative byrder for erhvervslivet i form afhåndtering af indbetalinger, hvilket dog søges minimeret ved at gøre det muligt at kombinere beta-lingen til finansiering af kampagnekontrollen med betalingen til finansiering af udgifter ved Er-hvervs- og Selskabsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen.De øvrige forslag til ændringer i fødevareloven forventes ikke at få økonomiske og administrativekonsekvenser af betydning for erhvervslivet.Forslaget om at etablere hjemmel i fiskeriloven til at kræve gebyr til dækning af udgifterne ved Fø-devareministeriets kontrol efter reglerne i Rådets forordning (EF) Nr. 1005/2008 med tilhørendegennemførelsesforordning hos de virksomheder og fiskere for hvem, der skal foretages kontrol, vilmedføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.Erhvervslivets udgifter ved kontrol i forbindelse med import fra tredjelande af fisk og fiskevarer,som er fanget af tredjelandsfiskefartøjer, bortset fra sådan import, der sker ved direkte landing idansk havn, og i forbindelse med reeksport af sådanne importerede varer uden yderligere forarbejd-ning til tredjelande, som efter forslaget skal dækkes ved gebyrbetaling, forventes at udgøre 20,0 -27,5 mio. kr. årligt. Det forventes endvidere, at der årligt vil blive anmodet om kontrol og valide-ring af ca. 3.000 fangstattester vedrørende landinger fra danske fartøjer til brug ved eksport til vissetredjelande, hvilket forventes at medføre en årlig udgift for erhvervslivet på 0,5 mio. kr.De samlede årlige udgifter for erhvervslivet forventes således at udgøre 20,5- 28 mio. kr., afhængigaf udviklingen i antallet af anmodninger om kontrol og udstedelse af fangstattester i forbindelsemed import og eksport fra og til tredjelande samt af omfanget af den nødvendige verifikation ogfysiske kontrol.De administrative konsekvenser for erhvervslivet af lovforslaget om indførelse af betaling for vissekontrolopgaver forventes at være af relativt begrænset karakter og primært at vedrøre selve indbeta-lingen.Ændringen af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder forventes ikke at få økonomiskeog administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenFinansiering af offentlig kontrol af fødevarer er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at fo-derstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes.Det fremgår af artikel 26, at medlemsstaterne skal sikre, at der er tilstrækkelige finansielle midler tilrådighed til at sikre det nødvendige personale og andre midler til offentlig kontrol; disse midler kantilvejebringes fra kilder, som medlemsstaterne skønner passende, herunder almindelig beskatningeller indførelse af gebyrer eller afgifter.Efter artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 882/2004 må gebyrer, der opkræves med henblik påoffentlig kontrol ikke være højere end de udgifter, der afholdes af den ansvarlige kompetente myn-dighed.De foreslåede ændringer i lov om fødevarer er i overensstemmelse med bestemmelserne i forord-ning (EF) nr. 882/2004Forslaget om indførelse af gebyr i fiskeriloven til betaling af myndighedernes udgifter ved kontrolog certifikatudstedelse efter reglerne i Rådets forordning 1005/2008 er i overensstemmelse medartikel 53 i denne forordning.De foreslåede ændringer i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder har ikke EU-retligekonsekvenser.

Til nr. 1.Det foreslås at erstatte ” Det Europæiske Fællesskab” med ” Den Europæiske Union” overalt i lo-ven. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten, EU- tidende nr. C 306 af 14. december 2007 udgik Fæl-lesskabet og erstattedes af Unionen. Forslaget vil ikke medføre nogen materiel ændring af bestem-melserne.Til nr. 2.Der foreslås indsat en række nye bestemmelser i § 45.Det foreslåede nye stk. 4 bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætteregler om, at betaling for kontrol, hvor der udføres kontrol og opkræves betaling efter både økologi-loven og lov om fødevarer, efter både lov om hold af dyr og lov om fødevarer, eller efter både lovom frø, kartofler og planter og lov om fødevarer, opkræves alene med hjemmel i lov om fødevarer,når kontrollen udgør en naturlig del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om fødevarer.Ændringen tilsigter en forenkling af gebyropkrævningen.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.De foreslåede bestemmelser i stk. 5 - 8, indeholder bestemmelser om fødevarevirksomheders beta-ling til finansiering af Fødevarestyrelsens kampagnebaserede kontrol og til finansiering af en styrketkontrolindsats over for kosttilskud, herunder nethandel.I stk. 5 foreslås det, at indehavere af et eller flere fødevarenæringsbreve, der betaler et årligt beløbpr. næringsbrev til finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration afnæringsbrevsordningen, ligeledes skal betale 600 kr. årligt pr. næringsbrev til finansiering af Føde-varestyrelsens kampagnekontrol.I stk. 6 foreslås det, at virksomheder, der har anmeldt kosttilskud til forhandling i Danmark, betaleret årligt beløb på 12.500 kr. pr. virksomhed og et årligt beløb pr. anmeldt kosttilskud på 1000 kr. tilfinansiering af omkostningerne ved den styrkede kontrol af kosttilskud.I stk. 7 foreslås en hjemmel til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der giver mulighed for, at en sådankombineret opkrævning kan tilrettelægges rationelt. Det foreslås på linje med reguleringen i hen-hold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, at konsekvensen af manglende betalingvil være, at næringsbrevet bortfalder. Dette forudsætter dog, at der forinden er udsendt rykker efteren fastlagt procedure. Det foreslås derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler omopkrævning af beløbet til dækning af omkostningerne til kontrolkampagner, herunder om hvilken

periode det skal dække, frister for indbetaling, rykkerskrivelser m.v. og gebyr ved for sen betaling.For at tilrettelægge administrationen så rationelt som muligt, foreslås det endvidere at Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen kan fastsætte regler om rykkerskrivelser m.v., gebyr og renter ved for sen beta-ling, der er forskellige fra taksterne i § 45, stk. 9, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætteregler om konsekvenser af manglende betaling. Dette muliggør, at der kan fastsættes de samme reg-ler om konsekvenserne af manglende betaling både for betalingen til kampagnekontrollen og forbetalingen til finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af næ-ringsbrevsordningen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.I stk. 8 foreslås det, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser omopkrævningen af de af stk. 6 omfattede takster, der vedrører finansiering af den styrkede kontrolmed kosttilskud. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte skæringsdato for, hvornårder foretages en opgørelse af virksomheder, omfattet af stk. 6, og disses antal anmeldte produkter,der skal ligge til grund for opkrævningen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningerpunkt 3.1.Til nr. 3.Kapiteloverskriften foreslås ændret som konsekvens af, at § 47, der vedrører fødevaremyndighe-dens organisation, foreslås ophævet. Kapitlet vil herefter ikke længere omhandle myndigheder.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.Til nr. 4.Fødevarelovens § 47 foreslås ophævet. Herved undgås der retlige bindinger til en bestemt organisa-tionsform for fødevaremyndigheden.Fødevarelovens § 47 foreskriver, at der skal etableres en central enhed og et antal regionale statsligeenheder. Bestemmelsen binder således Fødevarestyrelsen til den nuværende organisationsform.Fødevarestyrelsen er i dag organiseret med et hovedkontor og to fødevareregioner, som hver især erselvstændige forvaltningsmyndigheder med et over/underordnelsesforhold mellem hovedkontor ogregioner. Et af de oprindelige formål med over/underordnelsesforholdet mellem Fødevarestyrelsenshovedkontor og fødevareregionerne var, at hovedkontoret skulle have tilsyn med fødevareregioner-ne, herunder være i stand til at behandle klager over deres afgørelser. Dette krævede, at hovedkon-toret og fødevareregionerne var adskilte myndigheder. Dette hensyn er ikke længere gældende, idetstørstedelen af de afgørelser, som træffes af fødevareregionerne, i dag behandles af Fødevare- ogVeterinærklager (SFV) (tidligere Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager), der blev oprettet i2008 som led i det treårige forlig om fødevarekontrollen, som blev indgået i 2007.Fødevarestyrelsen har i de senere år undergået en udvikling, der betyder, at styrelsen - det vil sigehovedkontoret og fødevareregionerne - i dag, i det omfang det er muligt indenfor de eksisterenderammer, arbejder og fungerer som én samlet myndighed.

Til § 2FiskerilovenTil nr. 1.Det foreslås at erstatte ” Det Europæiske Fællesskab” med ” Den Europæiske Union” overalt i lo-ven. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten, EU- tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgikFællesskabet og erstattedes af Unionen. Forslaget vil ikke medføre nogen materiel ændring af be-stemmelserne.Til nr. 2.Til stk. 1.Den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 til at fødevareministeren kan fastsætte regler om pligt til digi-tal kommunikation omfatter alene kommunikation til og fra Fødevareministeriet efter regler i DenEuropæiske Unions forordninger om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulov-ligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet på detteområde vil omfatte henvendelser til virksomheder i forbindelse med ministeriets gennemførelse afkontrol og godkendelse/attestation af fangstattester, som er nødvendig for, at fisk og fiskevarer kanimporteres, reeksporteres eller eksporteres til og fra lande uden for Den Europæiske Union (tredje-lande).Med den foreslåede bestemmelse er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, atvisse grupper af virksomheder ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital kommuni-kation.Langt hovedparten af import- og eksportvirksomhederne på fiskeriområdet anvender i forvejen digi-tal kommunikation i flere sammenhænge. Det er på den baggrund hensigten, at der kun i meget be-grænset omfang vil blive fastsat undtagelse fra kravet om pligtmæssig digital kommunikation.F.eks. kan der muligvis i en overgangsperiode være behov for at fastsætte regler om at undtage ejereaf visse mindre fartøjer fra pligten til digital indberetning, hvis de af helt særlige grunde ikke harmulighed for at anvende digital kommunikation. Det vil endvidere ved ansøgning være muligt atopnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil dog kun undtagelsesvistblive givet.Det må forudses, at der i lyset af den teknologiske udvikling på it-området vil foregå en dynamisktilpasning og justering af regler udstedt efter denne bestemmelse, således at der i løbet af en kortereårrække muligvis ikke vil være grundlag for at fastsætte regler om undtagelse fra kravet om digitalkommunikation.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.5.2.

Fødevareministeriet vil høre Datatilsynet i relation til eventuelle sikkerhedsspørgsmål forud forudstedelse af regler om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og ministerietvedrørende regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om en EF-ordning, der skal fore-bygge, afværge og standse ulovligt fiskeri.Til stk. 2.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan der fastsættes regler om digital kommunikation, f.eks.om anvendelse af bestemte digitale formater og om digital signatur.Bestemmelser om anvendelse af bestemte digitale systemer og -formater vurderes at være nødven-dige til udveksling af data for at sikre, at de nødvendige tekniske forudsætninger er til stede for an-vendelse af digital kommunikation. Et vigtigt element er således, at afsender- og modtagersyste-merne skal kunne ”tale sammen”. Bestemmelserne herom agtes fastsat således, at de i videst muligtomfang vil harmonere med de formater, som i forvejen anvendes af hovedparten af de berørte virk-somheder.Bestemmelser om anvendelse af digital signatur forventes at blive fastsat med udgangspunkt i EU-regler og beslutninger på området, jf. artikel 8 om anvendelse af elektroniske procedurer i Rådetsdirektiv 2006/123 om tjenesteydelser i det indre marked.Efter bestemmelsen vil det undtagelsesvist være muligt at fastsætte regler om anvendelse af andenform for identifikation end digital signatur. I denne forbindelse vil der især blive lagt vægt på, atanden identifikation end digital signatur kun bør tillades, hvis denne anden identifikation vurderesat opfylde stort set samme krav til sikkerhed og entydighed med hensyn til afsenders identitet. Dettevil kunne være tilfældet ved anvendelse af den gængse almindelige underskrift.

Til stk. 3 og 4.Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om spørgsmål vedrørende underskriftskrav iforbindelse med statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, blandt andet i en udtalelse,som er gengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB 2008, side 79 ff.I udtalelsen anføres det, at kravet om en personlig underskrift efter ombudsmandens opfattelse berorpå en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel for at fravi-ge den.Ombudsmanden har blandt andet i et brev af 1. november 2010 til Kommunernes Landsforening,KL, anført, at den omhandlede ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltningsmyndigheds udgå-ende breve i afgørelsessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreveskal underskrives. Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til, hvad der gælder for bre-ve, som bliver sendt i papirform. De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i relationtil breve, som for eksempel sendes per e-mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til, hvor-dan en rent digital løsning mere præcist kan udformes, så den opfylder de juridiske krav. Ombuds-mandens brev til Kommunernes Landsforening er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside,www.ombudsmanden.dk.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at spørgsmålet om blandt andet at fravige under-skriftskravet – hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk – børreguleres i lovgivningen, og at det vil være mest hensigtsmæssigt at placere regler herom i en tvær-gående generel lov (forvaltningsloven).Da disse regler vil skulle gælde generelt for den offentlige forvaltning, skal en række spørgsmålimidlertid først afklares, inden et forslag om at indføre sådanne regler i forvaltningsloven kan frem-sættes. Lovforslag herom forventes at være klar til fremsættelse i folketingssamlingen 2011/2012.De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 indeholder hjemmel til at fravige underskriftskravet. Detbemærkes samtidig, at det eventuelt senere kan blive nødvendigt at ændre eller ophæve bestemmel-serne som følge af vedtagelse af det forventede forslag om en ændring af forvaltningsloven.En række love, f.eks. lov nr. 1272 af 16. december 2009 om ændring af lov om Danmarks Statistikog forskellige andre love, indeholder regler om, at en statslig forvaltningsmyndighed kan udstedevisse dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift.En gennemførelse af regeringens målsætning om obligatorisk digital kommunikation mellem virk-somhederne og det offentlige indebærer, at standarddokumenter og afgørelser, hvor en offentligansat er involveret i processen, skal kunne udstedes og sendes digitalt. Med stk. 3 foreslås det der-for, at hjemlen til at udstede dokumenter uden en personlig underskrift omfatter standardbreve ogdokumenter i forbindelse med afgørelser, herunder selve afgørelsen, hvor en offentlig ansat (sags-behandler) er involveret i processen. I disse tilfælde kan de hensyn, der ligger bag underskriftskra-vet som anført af ombudsmanden, varetages på forskellig vis. Det er imidlertid væsentligt, at denperson (sagsbehandler), som er ansvarlig for en afgørelse, kan identificeres entydigt.Den ovennævnte lov nr. 1272 af 16. december 2009 indeholder desuden regler om, at såkaldte ma-skinelle afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udste-des alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender. Dette vil eksempelvis omfat-te tilfælde, hvor en virksomheds indsendelse af oplysninger, herunder indgivelse af en ansøgning, tilen forvaltningsmyndighed foretages digitalt via f.eks. en hjemmeside, og hvorefter et elektroniskdatabehandlingssystem træffer (og eventuelt også afsender) den pågældende afgørelse automatisk.De pågældende afgørelser er kendetegnet ved, at et digitalt databehandlingssystem på grundlag afnogle faste og entydige kriterier kan træffe afgørelsen. Som eksempel herpå kan nævnes en afgørel-se om opkrævning af en (lovhjemlet) ekspeditionsafgift ved for sen indberetning af visse oplysnin-ger til en forvaltningsmyndighed. Der er således tale om afgørelser, der træffes, uden at en offentligansat (sagsbehandler) er involveret i afgørelsesprocessen. En tilsvarende bestemmelse findes i for-slaget til stk. 4.Efter persondatalovens § 39, der har baggrund i databeskyttelsesdirektivets artikel 15, kan en regi-streret person gøre indsigelse imod at blive undergivet afgørelser, som alene er truffet på grundlagaf databehandling af oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold. Elektro-nisk behandling af oplysningerne må således ikke udgøre det eneste grundlag for en beslutning,hvor den menneskelige vurdering bør spille ind. Databeskyttelsesdirektivets artikel 15 og personda-talovens § 39 finder ikke anvendelse på de maskinelle afgørelser, som er omfattet af dette lovfors-lag. Det skyldes blandt andet, at afgørelserne som nævnt ovenfor er kendetegnet ved, at kriteriernefor afgørelserne er faste og entydige. Der er ikke tale om, at den menneskelige vurdering bør spilleind her, når afgørelsen træffes. Som følge af kriteriernes fasthed og entydighed vil resultatet såledesblive det samme, uanset om afgørelsen træffes af et databehandlingssystem eller en offentligt ansatsagsbehandler.

Til stk. 5.Med bestemmelsen i stk. 5 foreslås fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at værekommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelel-ser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Fødevareministeriet eller denmyndighed, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødeva-reministeriet eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældendevirksomhed, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sigbekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressatengør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den myndighed, ministe-ren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tids-punkt vil normalt blive registeret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, med-delelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges somfølge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at værekommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålideligeoplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelseikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil. Op-står problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristenfor indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet freminden fristen, hvis den gøres tilgængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at forhindrin-gen er ophørt.

Til nr. 3.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri varetager de nye kontrolopgaver, som følger af Rå-dets forordning nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afvær-ge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, jf. Kommissionens forordning nr.1010/2009 af 22. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser hertil. Forordningerne trådte ikraft den 1. januar 2010.Efter artikel 53 i ovennævnte rådsforordning kan medlemsstaterne kræve, at de berørte driftsansvar-lige bidrager til omkostningerne i forbindelse med gennemførelse af forordningen.Efter forslaget får ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte reglerom, at udgifterne ved en række af de nye kontrolopgaver skal finansieres ved betaling af gebyr fraden kontrollerede virksomhed eller den ansvarlige for et fiskerfartøj. Der vil være tale om kontrol-opgaver, som udføres på baggrund af et ønske fra den pågældende om at importere eller eksportereen fisk eller fiskevare.Gebyrets størrelse vil blive fastsat ved bekendtgørelse, idet der vil være tale om et omkostningsbe-stemt gebyr, det vil sige, at gebyrfastsættelsen sker på grundlag af beregning af samtlige udgifterved den pågældende kontrol, således at gebyret kan dække disse udgifter. Gebyret må ikke oversti-ge udgifterne ved kontrollen, ligesom det skal fastsættes således, at der ikke bliver ”underdækning”.

Herudover er det hensigten, at bekendtgørelsen skal indeholde de nødvendige regler om de procedu-rer, der skal anvendes m.v. i forhold til de virksomheder og de ansvarlige for fiskerfartøjer, somberøres af den gebyrpligtige kontrol.Lovforslaget indeholder en udtømmende angivelse af, hvilke kontrolopgaver, der kan finansieresved betaling af gebyr.Efter nr. 1 i den foreslåede bestemmelse vil fødevareministeren kunne fastsætte regler om pligt til atbetale gebyr for kontrol i forbindelse med import af fisk og fiskevarer fra lande uden for Den Euro-pæiske Union (tredjelande). Der vil dog ikke være pligt til at betale gebyr for den kontrol, der fore-går i forbindelse med landing i dansk havn af fisk og fiskevarer, som er landet af et tredjelandsfar-tøj, og som ikke tidligere har været i havn med den pågældende last af fisk eller fiskevarer. En så-dan landing betegnes ”direkte landing”. Kontrollen heraf vil være bevillingsfinansieret.Ved kontrollen skal det påses, om fisken eller fiskevaren er ledsaget af en fangstattest, der er ud-stedt af den pågældende flagstat og i øvrigt opfylder betingelserne i ovennævnte forordninger. Detkan også blive nødvendigt at foretage en vis fysisk kontrol af fisken eller fiskevaren for at påse, omdenne er i overensstemmelse med oplysningerne på fangstattesten. Hvis kravene i forordningenherefter vurderes at være opfyldt, vil fangstattesten blive påtegnet herom af Ministeriet for Fødeva-rer, Landbrug og Fiskeri. Det betyder, at den påtegnede fangstattest giver adgang til import af fiskeneller fiskevaren til Danmark samt til omsætning til øvrige lande inden for Den Europæiske Union,forudsat at øvrige regler, herunder om veterinær grænsekontrol, giver mulighed herfor.Efter nr. 2 i den foreslåede bestemmelse vil fødevareministeren kunne fastsætte regler om pligt til atbetale gebyr for kontrol i forbindelse med reeksport til tredjelande af fisk og fiskevarer, der tidligereer importeret fra tredjelande. Ved reeksport forstås i denne sammenhæng tillige, at den pågældendefisk eller fiskevare ikke er blevet forarbejdet før den videre eksport. Pligten til at betale gebyr i for-bindelse med reeksport omfatter også reeksport af fisk og fiskevarer, der tidligere har været impor-teret hertil fra et tredjeland ved direkte landing fra et fartøj. Kontrol ved reeksport omfatter såvelkontrol af fangstattesten med tilhørende afsnit om reeksport samt evt. en vis fysisk kontrol, afhæn-gig af om, og i givet fald i hvilket omfang, den forudgående kontrol af fangstattest m.v. giver an-ledning hertil.Efter nr. 3 i den foreslåede bestemmelse vil fødevareministeren kunne fastsætte regler om pligt til atbetale gebyr for udgifterne ved kontrol i forbindelse med eksport af fisk og fiskevarer til tredjelandeaf fangst eller fiskevarer fra et dansk fartøjs landing – uanset hvor den pågældende fangst er fisket.Kontrollen vil bestå i at påse, om fangsten ifølge den foreliggende dokumentation er lovligt fanget,således at Fødevareministeriet som flagstat for fartøjet kan påtegne fangstattesten herom.Fangstattest, som er godkendt af Fødevareministeriet for fangst landet af et dansk fartøj, er somnævnt nødvendig ved eksport til et tredjeland, hvis det pågældende land har stillet krav herom. Menogså i tilfælde, hvor dette land ikke har stillet krav herom, kan fangstattest være nødvendig, nemlig,hvis fisken eller fiskevaren igen skal importeres til et land i Den Europæiske Union.Til nr. 4.Efter forslaget indføres et gebyr for erindringsskrivelse på 100 kr. Det vurderes, at dette beløb vilmodsvare udgifterne ved fremsendelse af erindringsskrivelse for manglende betaling af gebyr, somer opkrævet efter loven eller bestemmelser udstedt i henhold til loven. Tilsvarende bestemmelserfindes i andre af ministeriets love.

§1

1.

2.

3.

4.

§2

1.

2.

112 c.

3.

114 a.

4.

§3

1.

2.

3.

§4

§5