Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 164
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriFødevarestyrelsen, 6. kontor/HBODen 4. februar 2011
Samråd i Fødevareudvalget vedrøren-de forslag til teknisk løsning på EU’s0-toleranceSpørgsmålene er stillet efter ønske fra PerClausen (EL)
TALEPUNKT[det talte ord gælder]Spørgsmål AL”Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark agter at stemme forforslaget til trods for Danmarks Miljøundersøgelsers bekymring forforslagets mulige negative konsekvenser for miljøet?”
Besvarelse af spørgsmål AL:
Indledning- Jeg vil gerne begynde med at sige tak for mulighe-den for at uddybe regeringens holdning til Kom-missionens forslag.
- Jeg vil så også på forhånd advare om, at der er taleom et kontrolteknisk forslag, og at vi derfor blivernødt til at komme ind på teknik og begreber om-kring videnskabelige analysemetoder på et detalje-niveau, som vi måske ikke normalt beskæftiger osmed som politikere.
1
- Men lad mig under alle omstændigheder understre-ge, at regeringen i dette som i andre spørgsmål lyt-ter nøje til udtalelser fra eksperter. Det gælder bådevidenskabelige institutter som DTU og DanmarksMiljøundersøgelser og kompetente myndigheder iMiljøstyrelsen, Plantedirektoratet og Fødevaresty-relsen.Kommissionens forslag- Spørgsmålet vedrører Kommissionens forslag til enforordning, som fastlægger metoder for prøvetag-ning og analyse til officiel kontrol af foder for ind-hold af genetisk modificeret materiale, som er un-der godkendelse i EU, eller for hvilke godkendel-sen er udløbet.
- Forslaget forventes sat til afstemning på møde iDen Stående Komité den 8.-9. februar 2011.
- Formålet med forslaget er at harmonisere prøveud-tagning, analysemetoder og fortolkning af analyse-resultater ved kontrol af foder for indhold af mate-riale fra visse ikke EU-godkendte GMO’er. Forsla-get omfatter ikke fødevarer.
2
- Efter EU’s GMO-regler er det ulovligt at markeds-føre foder med indhold af materiale fra en ikke EU-godkendt GMO, uanset hvor lille et indhold, der ertale om. Det er det, vi kalder EU’s nultolerance.
- Kommissionen oplyser, at medlemslandene i øje-blikket anvender forskellige analysemetoder i deresGMO-kontrol, og det har ført til forskellige konklu-sioner om lovligheden af produkter med lave fore-komster af ikke EU-godkendt GMO.
- Det skaber usikkerhed for virksomhederne, somkan risikere, at en prøve taget i et land ikke visernoget indhold af ulovlig GMO, hvorefter en prøvetaget i et andet land i EU viser, at partiet er ulovligt.- Det gør det selvfølgelig også svært for eksportørertil EU at sikre sig, at de overholder EU’s regler, in-den de sender en skibsladning med afgrøder af stedtil Europa. Det gælder uanset om ladningen inde-holder godkendte GMO-afgrøder eller konventio-nelle afgrøder eller økologiske afgrøder for densags skyld.- Kommissionen peger derfor på, at der er behov foren harmoniseret tilgang, og at kvantitative metoder
3
giver mindre risiko for usikkerhed om tilstedevæ-relse eller ej af GMO. Vores egne eksperter påDTU Fødevareinstituttet er enige i, at kvantitativemetoder er bedst egnet som harmoniserede analy-semetode i EU.- Kommissionen udnytter så, at EU som de eneste iverden faktisk tester og validerer kvantitative test-metoder efter internationale standarder som led iEU’s egen GMO-godkendelsesprocedure. Når derer indgivet en fuldstændig ansøgning om godken-delse af en ny GMO i EU, gennemfører EU’s refe-rencelaboratorium således kort tid efter en valide-ring af en kvantitativ metode.- Forslaget gælder således kun kontrol af GMO’er,hvor der findes en kvantitativ metode, som er testetog godkendt i EU. Metoderne valideres af EU’s re-ferencelaboratorium ned til et niveau på 0,1 % –den såkaldte kvantificeringsgrænse – for at tagehøjde for den øgede analytiske usikkerhed ved me-get små spor af GMO.
- Kvantificeringsgrænsen er den nedre grænse for ensikker bestemmelse af indholdet, og er samtidig detlaveste niveau, hvor analyseresultatet kan reprodu-
4
ceres med tilstrækkelig sikkerhed ved en fornyetprøvetagning og test.- Regeringen mener, at det er positivt, at forslagetlægger op til at harmonisere prøveudtagning, analy-semetoder og fortolkning af analyseresultater medhenblik på at undgå uens konklusioner ved GMO-kontrol af foder. Det vil skabe forbedrede kontrol-mæssige og retlige vilkår for import af foder i EU.
Beskyttelsesniveauet- Samtidig har det stor betydning for regeringen,hvordan nye EU-forslag påvirker beskyttelsesni-veauet i Danmark og EU, både med hensyn tilmenneskers og dyrs sundhed og med hensyn tilmiljøet. Netop derfor lytter vi – som jeg nævnteindledningsvist – nøje til både eksperter og kompe-tente myndigheder.- I det konkrete forslag har Fødevarestyrelsen ogPlantedirektoratet – på baggrund af blandt andet enudtalelse fra DTU Fødevareinstituttet – skønnet, atforslaget ikke vil berøre beskyttelsesniveauet iDanmark og EU med hensyn til menneskers ellerdyrs sundhed.
5
- Det er rigtigt – som det også fremgår af grundnota-tet til Folketingets Europaudvalg – at DanmarksMiljøundersøgelser har udtalt, at ”indhold på op til0,1% af levende ikke EU-risikovurderede GMO’eri foder muligvis vil kunne være årsag til uønskedeeffekter på miljøet og bør underkastes en vejleden-de miljømæssig risikovurdering før en afgørelse omfrøpartiets videre skæbne foretages”.
- Danmarks Miljøundersøgelsers påpegning af enmuligeffekt skal dog ses i lyset af vurderingernefra to af vores kompetente myndigheder.For detførstehar Plantedirektoratet foretaget en vurderingaf, hvor stor risikoen for spredning og spiring underdanske forhold rent faktisk er for de foderleveran-cer, som er omfattet af forslaget. Ogfor det andethar Miljøstyrelsen foretaget en vurdering af forsla-gets betydning for det miljømæssige beskyttelses-niveau.- Når det gælder risikoen for spredning og spiringunder danske forhold peger Plantedirektoratet på, atde foderleverancer, forslaget drejer sig om, overve-jende består af forarbejdede råvarer som sojaskråog lignende, som ikke indeholder spiredygtige frø.Plantedirektoratet peger også på, at de GMO’er, der
6
p.t. er omfattet af forslaget, kun omfatter majs, soja,ris og bomuld, som har ringe sprednings- og over-levelsesevne under danske forhold.
- Hvis der i fremtiden skulle komme GMO-afgrødertil godkendelse i EU, som skulle vise sig at indebæ-re en risiko for miljøet, fremgår det udtrykkeligt afKommissionens forslag, at der er mulighed for ind-førelse af beredskabsforanstaltninger i henhold tilartikel 53 og 54 i Fødevareforordningen.
- Når det gælder betydningen for det miljømæssigebeskyttelsesniveau, har Miljøstyrelsen udtalt, atforslaget i forhold til overensstemmelse med nulto-leranceprincippetformelt seter en forringelse afmiljøbeskyttelsesniveauet. Men Miljøstyrelsen vur-derer samtidig, at forslaget om en harmoniseret,kvantitativ metode vil kunne udbedre den konstate-rede forskellighed i medlemsstaternes metoder, ogdermed være enfaktiskforbedring af miljøbeskyt-telsesniveauet.- Regeringens vurdering er på den baggrund, at for-slaget samlet set ikke berører beskyttelsesniveauetnegativt, og regeringen lægger altså op til, at Dan-mark bør stemme for forslaget.
7
