Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol om fastsættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske RepublikSão Tomé og Príncipe,Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimulighederog den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellemDet Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Prínci-pe, ogForslag til Rådets forordning (EU) Nr. …/... om tildeling af fiskerimuligheder imedfør af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og DenDemokratiske Republik São Tomé og Príncipe- Sagen forventes ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den21. februar, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med hen-blik på vedtagelseKOM (2010) 735, KOM (2010) 736 og KOM (2010) 737Side 161

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiskeog Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vejmod 2020 - fremtidens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrik-terKOM (2010) 672Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. januar 2011.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om reformkursen for denfælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt i sommeren 2011.Meddelelsen fokuserer på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal tilvejebringe instrumen-ter med henblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer som fødevareforsyningssikker-hed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, global konkurrence, lokal be-skæftigelse og territorial balance. Kommissionen opstiller i meddelelsen tre optioner – 1) statusquo med mindre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og bæredygtig støtte og 3) en mere om-fattende reform af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen beskriver hovedsageligt elementernei option 2.BaggrundKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om den fælles landbrugspo-litik på vej mod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regi-onsudvalget. Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i sommeren 2011. Meddelelsen er mod-taget i en dansk sprogversion den 23. november 2010.Kommissionens meddelelse er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. fe-bruar 2011 med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdKommissionens meddelelse skitserer i meget generelle vendinger, hvilken retning Kommissionenfinder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes drøftelserne omrammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen indeholder ikke angivel-se af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af den fælles land-brugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes atfinde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Kommissionen har i meddelelsen fastholdt3

behovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to søjler. Kommissionen argu-menterer for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til de fremtidige nye udfordringer så-som fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer,global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Meddelelsen berører spørgsmålet omomfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og målretning af den direkte støtte, samt fast-holdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.Kommissionen fremhæver følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik:1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af højkvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden være præ-get af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til atbidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer og bi-drage til reduktion af CO2udslip.3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktioner en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttede sekto-rer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik ogsåvil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.

Fremtidige instrumenter

Den fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjleI skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholdestøtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten til med-lemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.Direkte støtte (søjle I)Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, foreslås baseret på følgende princip-per:En afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau, for-udsat opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et øvre støt-teloft (capping).En obligatorisk ”grøn” komponent til støtte, der baseres på enkle, generelle, ikke-aftalebaseredeog årlige miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække, om-driftskrav og økologisk braklægning. Derudover foreslår Kommissionen, at man skal undersøgemuligheden for at inkorporere de krav, der gælder for de nuværende Natura 2000-områder og atudbygge visse elementer af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM).En supplerende indkomststøtte til støtten under søjle II, der ydes til landbrugere i områder mednaturlige begrænsninger (herunder ugunstigt stillede områder).En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særlige proble-mer i visse regioner.En fastsættelse af en enkel og specifik støtteordning for små landbrugere med henblik på at op-retholde konkurrenceevnen og beskæftigelsen i landdistrikterne.4

Markedsforanstaltninger (under søjle I)Kommissionen vil overordnet set fastholde den nuværende markedsorientering af den fælles land-brugspolitik, idet Kommissionen dog vil foreslå en forenkling og justering af de nuværende mar-kedsinstrumenter, herunder introducere yderligere elementer, som for eksempel forlængelse af in-terventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse af markedet og støtte til privat oplag-ring. Kommissionen vil forbedre sukkersektorens konkurrencedygtighed ved at foreslå, at det skalundersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvoteudfasning, der er ved de nuværende suk-kerkvoters ophør i 2014/15. Endelig foreslås det, at fødevareforsyningskædens funktionsmåde skalforbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten er faldet. Fokus i denne sammenhæng er pålandmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold, strukturudvikling og funktionen af derivat-markedet1for landbrugsråvarer.Landdistriktsudvikling (søjle II)Kommissionen fremhæver, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælles landbrugs-politik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor. Landdistriktspo-litikken skal fortsat bidrage tillandbrugets konkurrenceevne ved at fremme innovation og omstrukturering og mere effektivanvendelse af ressourcerne,en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabsplejeog bevarelse af landarealernes produktionskapacitet, ogterritorial balanceret udvikling i landdistrikterne i hele EU gennem en styrkelse af lokalområder,kapacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der skal fokuserespå øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem enfælles strategisk ramme for EU-fonde.Derudover foreslår Kommissionen, at der etableres risikohåndteringsværktøjer til at tage bedre håndom indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Under landdistriktspolitikken foreslår Kommissio-nen mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmelse med WTO’sregler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde. Kriterierne forfordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterne skal overvejes.Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremme politikker medhenblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.

Reformscenarier

Kommissionen finder, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den ene er denovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse er:1

Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer gradvise mindre tilpasninger afden nuværende politiske ramme med fokus på justeringer og forbedringer af visse områder som foreksempel omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne.Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælles land-brugspolitik mere bæredygtig og skabe bedre balance mellem forskellige politiske målsætninger.Dette skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik med stærk fokuseringpå miljø og klimamålsætninger og gradvis ophævelse indkomststøtte og de fleste markedsforan-staltninger.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 lægger formandskabet op til en drøftelse afden tredje af de i alt tre overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik, det vil sige en ter-ritorial balanceret udvikling i landdistrikterne.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog atfremlægge en udtalelse på eget initiativ.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selvhar statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vildanne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den doghave afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af landbrugspolitik-ken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget af landbrugsstøtten, som Danmarkmodtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.Høring§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010, og medde-lelsen har endvidere været i skriftlig høring.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at der ta-ges udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, ogat der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes mere sy-nergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikkemodarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forholdtil overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod enmarkedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, mendet skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at den di-rekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU. Etkonkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, der erplaceret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte til ugun-6

stigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold til mil-jølovgivningen.Udgangspunktet for Landbrug & Fødevarer er en grundholdning om at fremme en stærk fælles eu-ropæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor. Politik-ken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføres konkurrenceforvri-dende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligt bygge på ens ramme-vilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig for øje, at EU’s land-brugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande vi normalt konkurrerer med på detglobale marked; det skal blandt andet ske i regi af verdenshandelsorganisationen WTO.I forhold til den aktuelle meddelelse, så skal det indledningsvist konstateres, at meddelelsen ikkeindeholder konkrete budgetovervejelser, konkrete satser, procentændringer m.v. En endelig vurde-ring af meddelelsen må nødvendigvis kræve kendskab til disse elementer. Men med dette forbehold,så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefalede scenarie på nogle områ-der bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er Landbrug & Fødevarersoverordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad skal målrettes mod to mål. Fordet første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug og fødevareindu-stri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordringer, som europæisk landbrug ståroverfor i relation til blandt andet miljø og klima.I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det holdningen hos Landbrug & Fødeva-rer, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatte globalisering– og dermed behovet for en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs og fødevareindustris konkur-renceevne. Hvis ikke EU forstår at tage den udfordring op, så vil EU’s nuværende eksport af føde-varer i stigende grad blive presset væk fra til globale marked og henvist til afsætning på de indremarked; og samtidig må der forventes en øget import af fødevarer fra konkurrencedygtige lande.Dermed vil man forsømme muligheden for at øge væksten og dermed muligheden for at skabe nyearbejdspladser. Og netop landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rolle som skaber af vækst og be-skæftigelse i relation til EU’s vækststrategi – Europa 2020 – blev understreget af EU’s stats- og re-geringschefer på deres møde i marts 2010.I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrette landbrugspolitikken mod at løse nogleaf problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg. Detgælder både i forhold til den direkte støtte (søjle I) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjle II),hvor man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremme innovationog grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere de landbrug, som erfrontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansk landbrug og fødeva-reindustri.I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal nedenstående punkter fremhæves:Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn” komponentKommissionen lægger op til, at man vil indføre en obligatorisk ”grøn” komponent, der skal styrke7

den miljø- og klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På detteområde er dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyntil krav om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør i forbindelse med den konkrete ud-formning af dette element sikres, at lande/regioner (som for eksempel Danmark), der har væretfrontløbere, anerkendes for denne indsats. Det skal med andre ord sikres, at de krav, der stilles for atkunne modtage denne ”grønne” komponent, skal tage udgangspunkt i de gældende fælles EU-reglersåledes at strammere nationale bestemmelser betyder, at man umiddelbart kan modtage støtten.Øget satsning på landdistriktspolitikkenLandbrug & Fødevarer mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på bådeen vækstdagsorden og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindst målret-tede tiltag prioriteres højt. Disse skal blandt andet være med til at afhjælpe en række af de udfor-dringer, som erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andet vandramme- oghabitatdirektivet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, og sikre en øgetstøtte til innovation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EU’s samlede landdi-striktsbudget. Da de udfordringer, som landdistriktspolitikken skal bidrage til at løse, står i forholdtil den samlede landbrugsproduktion, bør Danmarks andel EU’s landdistriktsbudget afspejle Dan-marks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 %.I forhold til især miljøområdet er det vigtigt at sikre, at de konkrete ordninger indeholder de nød-vendige incitamenter – for eksempel i form af en engangskompensation – der sikrer den ønskedeudnyttelse. Endvidere bør det i forhold til den nuværende støtte til ugunstigt stillede områder vurde-res, hvorvidt den også bør kunne ydes til arealer, der har en naturlig restriktion i forhold til miljø-lovgivningen.Endelig er det vigtigt, at den fremtidige landbrugspolitik, herunder ikke mindst landdistriktspro-grammet, muliggør naturpleje som produktionsgren. Med den nuværende politik er der ofte et mod-sætningsforhold mellem de krav, der stilles for at modtage enkeltbetaling og de målsætninger, der eri landdistriktsprogrammet.En ny fordeling af EU’s landbrugsstøtte mellem EU’s medlemsstaterEt af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen af støt-te mellem EU’s medlemsstater. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man finder en bedre balan-ce, der imødekommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set i relati-on til ambitionen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at de direk-te betalinger understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus på fødevaresikkerhed,klima, miljø, dyrevelfærd m.v.En forenkling af landbrugspolitikkenEn reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform af land-brugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til den fælleslandbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold til at sikre8

at politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger for landmænd ogvirksomheder. Landbrug & Fødevarer er i færd med at udarbejde en liste med konkrete forslag.Fastholdelse af nuværende markedsinstrumenter – og øget satsning på promotionI forhold til markedsforanstaltninger støtter Landbrug & Fødevarer en fortsat markedsorientering afEU’s landbrugspolitik. Men samtidigt er det nødvendigt, at der bevares et reelt og effektivt sikker-hedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. Man børendvidere undersøge, om de senere års opstramninger af markedsinstrumenterne, for eksempel forkorn, fortsat er relevante i forhold til målsætningen om at skabe markedsbalance og -stabilitet.Hvad angår risikohåndteringsværktøjer mener Landbrug & Fødevarer, at markedsstabilitet bør sik-res via eksisterende instrumenter. Såfremt der, som foreslået i meddelelsen, indføres nye sikker-hedsforanstaltninger lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at ordningerne er så transparenteog generelle som muligt. Ordningerne bør være fuldt ud EU-finansierede, og det skal sikres, at dehverken er konkurrenceforvridende eller bidrager til renationalisering af landbrugsstøtten.Med hensyn til afsætningsfremme finder Landbrug & Fødevarer det meget positivt, at Kommissio-nen lægger op til en mere aktiv afsætningspolitik via promotion-ordningen. Det er vigtigt, at de af-sætningsfremmende værktøjer kan implementeres på en enkel måde og primært bruges uden forEU’s indre marked.Overvejelser om en fjernelse af sukkerkvoterneEU har netop færdigimplementeret sukkerreformen fra 2006, som har ført til en reduktion i EU’ssukkerproduktion med 30 pct., herunder stop for sukkerroedyrkning i fem medlemsstater. Det harogså betydet, at EU er gået fra at være eksportør til nettoimportør. Sektoren har således netop gen-nemgået en kraftig effektivisering, og en udfasning af kvoterne vil sandsynligvis føre til stop forsukkerproduktionen i yderligere områder. En udfasning af kvoterne skal således vurderes nøje i for-hold til andre markedsforanstaltninger, som kan give et nødvendigt stabilt grundlag for en fortsæt-telse af sukkerproduktionen. Fjernelse af kvoterne stiller skærpede krav til lige konkurrencevilkårmellem medlemsstaterne, hvilket i givet fald vil blive en afgørende faktor for en fortsættelse af suk-kerproduktionen i Danmark.Indførelse af en basisindkomststøtte og overvejelser om at indføre et loft per bedriftKommissionen lægger op til at indføre en basisindkomststøtte og i den forbindelse overveje at ind-føre et loft for betalingerne til store landbrug. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at de direk-te betalinger fremadrettet skal ses som en honorering af de samfundsmæssige krav og ønsker, somstilles til landbrugsproduktionen i EU, for eksempel i forhold til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevel-færd og klima – krav som produkter fra lande uden for EU, som vi konkurrerer med, ikke skal leveop til. På den baggrund kan Landbrug & Fødevarer heller ikke støtte indførelsen af et støtteloft påbedriftsniveau, da vil ramme de bedrifter, der søger at blive mere konkurrencedygtige gennem enudnyttelse af størrelsesøkonomien.Det bør endvidere sikres, at man på nationalt/regionalt niveau kan fastlægge, hvorvidt basispræmienskal være en flat-rate betaling, som er ens per hektar inden for en landet/regionen, eller den skal dif-ferentieres med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettigheder. (Danmark betragtes som en re-9

gion). Der skal således sikres mulighed for, at de sektorer, hvor der i Danmark er, eller vil komme,et tillæg til basisbetalingen under enkeltbetalingssystemet, fremover skal kunne modtage forholds-mæssigt den samme præmie.Mulighed for en frivillig koblet støtteKommissionen foreslår, at det inden for nogle klart definerede grænser fortsat bør være muligt atyde en begrænset koblet støtte. Landbrug & Fødevarer støtter denne mulighed, idet det blandt andetaf hensyn til en fortsat handyrproduktion (ungtyre) i Danmark sandsynligvis vil være nødvendigt athave dette instrument til rådighed.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til mål-sætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne iEuropa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og ad-gang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn tilmiljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte skal omlægges og udfases så enstørre del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.DI Fødevarer bemærker, at Kommissionens meddelelse i meget generelle vendinger skitserer, hvil-ken retning Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Der læggesop til, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til EU’s vækststrategi, hvilket er positivt. I denforbindelse er det helt centralt, at reformen af den fælles landbrugspolitik ses i sammenhæng medforhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at finde sted sideløbende med landbrugsfor-handlingerne. Meddelelsen indeholder ikke angivelser af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauereller budgetandele. DI Fødevarer mener, at den mest direkte vej til at bidrage til EU’s vækststrategivil være at overføre midler fra den direkte støtte til andre områder af EU’s budget, der understøttereuropæisk forskning og innovation, høj mobilitet, en effektiv energisektor, adgang til kapital foriværksættere samt digitalisering. DI Fødevarer er betænkelige ved udsigten til, at omlægningen afden fælles landbrugspolitik sker inden for rammerne af de eksisterende søjler. En mindre justeringaf den direkte støtte og eventuel overførsel af midler til søjle II vil ikke være tilstrækkeligt til at sik-re de nødvendige midler til vækstskabende initiativer.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugs-politik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, atEU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikkemodsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus på bæredyg-tighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelse ikke fo-regriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringenshøringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for periodenefter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde at or-10

ganisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikreøget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer og markedsorienterin-gen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien er en mulighed for attænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål bør være en delaf den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus på forskning, udvikling og in-novation i landbrugs- og fødevaresektoren.Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet til sek-torens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig på klassiskestøttemekanismer.Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et meget stærke-re fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye udfor-dringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling. For ek-sempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, fødeva-resikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grøn energi.Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjleI og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæg-gende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjle I kan ud-betales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkelt at ad-ministrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvikling ilanddistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempel uddannelsespro-grammer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse med Europa2020 strategien.Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt er medlemsstaternes holdning, at meddelelsen danner et godt diskussionsoplæg om denfremtidige landbrugspolitik, men at der fortsat er mange spørgsmål til meddelelsens indhold. Der erbred opbakning til at opretholde søjlestrukturen med henholdsvis direkte betalinger og landdi-striktspolitikken. Særligt de nye medlemsstater har et stærkt ønske om en ny fordeling af dendirekte støtte, uafhængig af historiske referencer. Der er bred enighed om, at den fremtidige land-brugspolitik spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcer-ne, fremme af grøn vækst gennem innovation samt håndtering af klimaudfordringer. Mange med-lemsstater finder, at dette bedst håndteres under landdistriktspolitikken og finder ikke anledning tilat ændre grundlæggende ved ordningen for direkte betalinger. Langt hovedparten afmedlemsstaterne ønsker en fortsat indkomststøtte, regulering af landbrugsmarkederne, kompensati-on til landmænd i områder med naturlige begrænsninger, fokus på forenkling samt at der bliver ta-get hensyn til EU’s landbrug i relation til handel med tredjelande. Visse medlemsstater fremhæverbehovet for større markedsorientering og større fokus på konkurrencedygtighed, innovation, klimaog miljø.11

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådetsdirektiv 2001/112/EF om frugtsaft og lignende produkter bestemt til konsumKOM (2010) 490Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2010.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget indebærer en tilpasning til internationale normer og en privat branchestandard, en vide-reførelse af de gældende regler om den nøje adskillelse mellem frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat,samt tilladelse til, at puré blandes i frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat. Derudover foreslås det, atdet ikke længere skal være tilladt at tilsætte sukker til visse frugtsafter. Endvidere tillægges Kom-missionen kompetence til at vedtage tilpasninger af ikke væsentlige bilag til den tekniske udviklingog til udviklingen i relevante internationale standarder. Forslaget forventes ikke at have betydningfor beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 490 af 21. september 2010 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001om frugtsaft og lignende produkter bestemt til konsum (frugtsaftdirektivet), senest ændret vedKommissions direktiv 2009/106/EF af 14. august 2009. Forslaget er oversendt til Rådet den 27. sep-tember 2010 i dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure, TEUF artikel 294.Forslaget forventes sat på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 medhenblik på vedtagelse af generel indstilling.NærhedsprincippetDer er tale om ændringer til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at for-slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.12

Formål og indholdFormålet med forslaget er at tilpasse reglerne i frugtsaftdirektivet, 2001/112/EF, til internationalenormer, specielt til dele af Codex Alimentarius standarden for frugtsaft og nektar, samt til Branche-organisationen for de Europæiske Frugtsaftproducenters (AIJN) kodeks for vurdering af frugt- oggrøntsagssafter.Codex Alimentarius standarder er vejledende standarder fastsat i regi af Verdenssundhedsorganisa-tionen (WHO) og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) for kvalitet og mærkning afprodukterne. Brancheorganisationen for de Europæiske Frugtsaftproducenters (AIJN) kodeks forvurdering af frugt- og grøntsagssafter angives af Kommissionen at være en referencestandard forselvregulering for frugtsaft fra koncentrat inden for frugtsaftindustrien. Det er således en privatbranchestandard udarbejdet af Brancheorganisationen for de Europæiske Frugtsaftproducenter(AIJN).Forslaget indebærer:-en videreførelse af den nøje adskillelse mellem frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat i form af be-skrivende definitioner af de enkelte produkter og det tillades, at puré blandes i frugtsaft ogfrugtsaft fra koncentrat.at der sker tekniske tilpasninger af bilagene, herunder at det ikke længere vil være muligt at til-sætte sukker til følgende produkter: Frugtsaft/-juice, frugtsaft fra koncentrat, koncentreret frugt-saft og dehydreret frugtsaft/frugtsaft i pulverform, og det vil blive frivilligt at tilsætte sukkerog/eller honning til frugtnektar, hvilket tidligere var obligatorisk.at Kommissionen tillægges visse beføjelser til at udstede delegerede retsakter i overensstemmel-se med TEUF artikel 290 for at tilpasse bilagene, undtagen bilag I, del I (definition af og forbe-holdt varebetegnelse for produkterne) og bilag II (definition af råvarer), til den tekniske udvik-ling og tage hensyn til udviklingen i relevante internationale standarder.

I formandskabets seneste kompromisforslag er referencen til den private branchestandard udeladtog det foreslås, at direktivet implementeres indenfor en frist på 18 måneder fra ikrafttræden af di-rektivet. Der foreslås endvidere en overgangsperiode på 18 måneder fra ikrafttræden af de nationaleregler, så produkter, der er markedsført eller mærket i overensstemmelse med de gældende regler,kan sælges indtil 18 måneder efter de nationale reglers ikrafttræden.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Det forventes, at udvalget, der behandler for-slaget i Europa-Parlamentet, vil behandle forslaget den 24. maj 2011, og at Europa-Parlamentets be-tænkning om forslaget efterfølgende sættes på plenarforsamlingen den 5. juli 2011 til vedtagelse.Gældende dansk retDe gældende danske regler er bekendtgørelse nr. 1412 af 10. december 2010 om frugtsaft med vide-re. Bekendtgørelse nr. 1412 er en gennemførelse af Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december2001 om frugtsaft og lignende produkter bestemt til konsum (frugtsaftdirektivet), som ændret vedKommissions direktiv 2009/106/EF af 14. august 2009.13

KonsekvenserForslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller administrative konse-kvenser for det offentlige, ligesom forslaget ikke skønnes at have administrative konsekvenser forerhvervslivet.En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.DTU Fødevareinstituttet mener ikke umiddelbart, at forslaget vil medføre ringere ernæringsværdi affrugtsafter.Vedtages forslaget, skal bekendtgørelse nr. 1412 om frugtsaft m.v. ændres i overensstemmelse meddirektivændringen.HøringForslaget har været i høring på høringsportalen samt i §2-udvalget (landbrug) og Det RådgivendeFødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende bemærkninger:DI Fødevarer er enige i Kommissionens forslag for så vidt angår adskillelsen af definition med til-knyttet forbeholdt varebetegnelse for frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat, forenkling vedrørende re-stituering af aroma, udelukkelse af sukker som ingrediens i frugtsaft og tilføjelse af tomat som frugti frugtsafter.Kantineledernes Landsklub mener, at det bør fremgå tydeligt af mærkningen, at frugtsafter indehol-der tomatkulhydrat, da flere personer angiveligt er allergiske overfor tomatkulhydrater.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for tilpasning af direktivet til internationale normer, hvor det er hen-sigtsmæssigt, sundhedsmæssigt forsvarligt og ikke vildleder forbrugerne. Regeringen er også posi-tiv over for, at Kommissionen gives beføjelser til at tilpasse de nævnte bilag til den tekniske udvik-ling ved delegerede retsakter. Regeringen er enig i, at der bør tages hensyn til indholdet i Branche-organisationen for de Europæiske Frugtsaftproducenters (AIJN) kodeks for vurdering af frugt- oggrøntsagssafter, hvor dette er hensigtsmæssigt. Det bør dog ikke være en fast referencestandard i ogmed der er tale om en privat branchestandard, som ikke er offentligt tilgængelig, og som medlems-staterne ikke har indflydelse på. Det kan reelt afvige fra Codex Alimentarius standarden, som er re-ferencen i WTO-systemet, og som er den egentlige reference, som EU ønsker at tilpasse sig.Regeringen kan således tilslutte sig formandskabets seneste kompromisforslag, hvor henvisningentil Brancheorganisationen for de Europæiske Frugtsaftproducenters (AIJN’s) kodeks er udeladt.Regeringen kan endvidere tilslutte sig, at den gældende adskillelse mellem frugtsaft og frugtsaft frakoncentrat fastholdes, og at puré kan blandes i frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat, samt at der skertekniske tilpasninger af bilagene, så det bliver frivilligt at tilsætte sukker og/eller honning til frugt-nektar. For så vidt angår forbud mod tilsætning af sukker til følgende produkter: Frugtsaft/-juice,frugtsaft fra koncentrat, koncentreret frugtsaft og dehydreret frugtsaft/frugtsaft i pulverform, afviger14

Kommissionens forslag fra Codex Alimentarius standarden. I Codex Alimentarius standarden, somer referencen i WTO-systemet, er der mulighed for at tilsætte sukker til de nævnte frugtsaft-produkter. Denne afvigelse fra Codex Alimentarius standarden støttes imidlertid fra dansk side afhensyn til et ernæringsmæssigt ønske om at reducere sukkerindtaget i befolkningen.For så vidt angår Kantineledernes Landsklubs bemærkning om, at det skal fremgå tydeligt af mærk-ningen, at et produkt indeholder tomatkulhydrat, forholder det sig sådan, at det i henhold til de gæl-dende supplerende mærkningskrav i frugtsaftdirektivet skal fremgå enten af varebetegnelsenog/eller af ingredienslisten, hvis der er tomatsaft i en frugtsaft.Regeringen finder det relevant, at Kommissionens kompetence afgrænses som foreslået, så kun dedele af bilagene, der ikke omhandler definition og varebetegnelse for produkterne samt definition afråvarer (bilag I, del I og bilag II), kan tilpasses af Kommissionen ved delegerede retsakter. Med-lemsstaterne har udtrykt foreløbig støtte hertil.Generelle forventninger til andre landes holdningerMan er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget fra andre medlems-stater, men det forventes muligt at etablere et kvalificeret flertal for det foreliggende forslag fraformandskabet, hvilket Danmark kan tilslutte sig.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2010.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol om fastsættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripart-nerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Re-publik São Tomé og Príncipe,Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimulighederog den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-lem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé ogPríncipe, ogForslag til Rådets forordning (EU) Nr. …/... om tildeling af fiskerimuligheder imedfør af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab ogDen Demokratiske Republik São Tomé og PríncipeKOM (2010) 735, KOM (2010) 736 og KOM (2010) 737Nyt notat.

Resumé

EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe har forhandlet om indgåelse af en proto-kol til fiskeripartnerskabsaftale om fiskeri ud for Den Demokratiske Republik São Tomé og Prínci-pe. Teksten til den nye protokol, som fastsætter fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, blevparaferet den 15. juli 2010 og vedrører en periode på tre år. Den træder i stedet for den hidtidigeprotokol, der udløb den 31. maj 2010. Den finansielle modydelse fra EU til São Tomé og Príncipeer fastsat til ca. 682.500 EUR (ca. 5,12 mio. DKK) pr. år.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 735, KOM (2010) 736 samt KOM (2010) 737 af 13. december2010 fremsendt ovennævnte forslag. Forslagene er oversendt til Rådet den 13. december 2010 i endansk sprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis artikel 218,stk. 5, og artikel 218, stk. 6, litra a) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget tilRådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kan dog førstvedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. februar, menforventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.16

Formål og indholdEU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe har forhandlet om indgåelse af en nyprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen om EU’s adgang til fiskeri ud for São Tomé og Príncipe.Teksten til den nye protokol, som fastsætter fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, blevparaferet den 15. juli 2010 for en periode på tre år fra vedtagelsen af rådsafgørelse om undertegnel-se og midlertidig anvendelse af protokollen. Den træder i stedet for den hidtidige protokol, der ud-løb den 31. maj 2010.Hovedformålet er at fastholde samarbejdet mellem EU og São Tomé og Principe med henblik på atstyrke en partnerskabsramme, der er etableret med virkning fra 2006, blandt andet for at bidrage tilat udvikle en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i São Toméog Príncipes fiskerizone i begge parters interesse.Den nye protokol er i tråd med de to parters ønske om at styrke partnerskabet og samarbejdet i fi-skerisektoren med alle disponible finansielle instrumenter.Protokollens samlede finansielle modydelse på 2.047.500 EUR (ca. 15,3 mio. DKK) for hele perio-den på tre år bygger på:a) en årlig referencetonnage på 7.000 tons for 40 fartøjer svarende til 455.000 EUR (ca. 3,4 mio.DKK) pr. år, ogb) støtte til udviklingen af en sektorpolitik for fiskeri i São Tomé og Principe, der beløber sig til227.500 EUR (ca. 1,7 mio. DKK) pr. år. Med denne støtte søges den nationale fiskeripolitiks målopfyldt.Hvis EU’s fartøjers samlede fangster i São Tomé og Principes farvande overstiger 7.000 tons pr. år,forhøjes den årlige finansielle modydelse med 65 EUR pr. ton yderligere fangst.EU-redere skal betale en standardafgift på 35 EUR (ca. 261 DKK) pr. ton fangst.Med hensyn til fiskerimuligheder gives der fisketilladelse til fiskeri efter tun og andre stærktvandrende arter til 28 notfartøjer til tunfiskeri og 12 langlinefartøjer med flydeline. Fartøjernekommer fra Spanien, Frankrig og Portugal.Fiskerimulighederne vil kunne justeres op eller ned ud fra de årlige evalueringer af bestandenes til-stand, hvilket medfører en passende justering af den finansielle modydelse.Parterne forpligter sig til at samarbejde om at overvåge fiskeressourcernes tilstand i São Tomé ogPríncipe, ligesom parterne, som begge er kontraherende parter i ICCAT (Den Internationale Kom-mission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet) erklærer at ville efterkomme henstil-linger og afgørelser vedtaget i den regionale fiskeriforvaltningsorganisation angående ansvarligt fi-skeri.

For EU-flåden gælder, at mindst 20 % af de søfolk, der påmønstres i tunfangstsæsonen i tredjelan-dets fiskerizone, skal være sømænd fra São Tomé og Príncipe eller eventuelt AVS-sømænd. Reder-ne skal tilstræbe at påmønstre flere søfolk fra São Tomé og Príncipe.EU-fartøjer, der fisker i henhold til protokollen i São Tomé og Príncipe, skal på anmodning af SãoTomé og Príncipes kompetente myndighed tage en observatør om bord, der udpeges af denne myn-dighed, og som har til opgave at kontrollere fangsterne i São Tomé og Príncipes farvande.Protokollens gennemførelse kan suspenderes under særlige betingelser, herunder såfremt EU kon-staterer, at afgørende og grundlæggende dele af menneskerettighederne overtrædes, eller der skervæsentlige ændringer i de politiske retningslinjer, som har ført til indgåelsen af protokollen.Kommissionen anfører i forslaget, at en evaluering har konkluderet, at aftalen kan bidrage til atstyrke den institutionelle kapacitet inden for fiskerisektoren, idet blandt andet forskning, kontrol,uddannelse og levedygtigheden for det kystnære fiskeri kan forbedres. Endvidere konkluderes det,at aftalen får betydelig indflydelse på landets finansielle og politiske stabilitet.UdtalelserEuropa-Parlamentets godkendelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-virkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en samlet udgiftpå EU’s budget på 2.047.500 EUR (ca. 15,3 mio. DKK) over 3 år i finansiel modydelse. Den finan-sielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden foraftalens ramme.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 13.650 EUR(ca. 101.700 DKK) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 682.500 EUR (ca. 5,12 mio. DKK).HøringSagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Udvalget havde ingen bemærkninger.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte forslagene under den forudsætning, at det på tilfredsstillende vis dokumente-res, at fiskeripartnerskabsaftalen med Sao Tomé og Príncipe virker i overensstemmelse med de op-stillede målsætninger om blandt andet at udvikle den lokale fiskerisektor og forvalte udnyttelse affiskeressourcerne i São Tomé og Principes fiskerizone bæredygtigt og ansvarligt.Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt støtter de andre medlemsstater forslagene.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.18

Henstillinger fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen tilat indlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om nye protokollertil eksisterende fiskeripartnerskabsaftalerKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

EU har indgået bilaterale fiskeripartnerskabsaftaler med en række tredjelande. Fiskeripartner-skabsaftalerne giver EU-fiskere adgang til at fiske på overskydende fiskeriressourcer i disse tredje-landes farvande mod finansiel modydelse efter nærmere aftale inden for de enkelte aftalers ramme.Til disse aftaler er knyttet protokoller indeholdende de mere specifikke bestemmelser om fiskeri in-den for aftalen, herunder fiskerimuligheder og den finansielle kompensation. EU og hvert af de på-gældende tredjelande forhandler løbende om fornyelse af eksisterende protokoller indenfor ram-merne af eksisterende bilaterale fiskeripartnerskabsaftaler. Kommissionen fremlægger forud forindledning af hver forhandling om fornyelse af en protokol en henstilling om bemyndigelse afKommissionen til at indlede forhandlinger herom. Henstillingerne er af meget generel karakter ogensartede i deres udformning og indhold. På baggrund af hver enkelt henstilling vil Rådet skullevedtage en afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at åbne forhandlinger på EU’s vegne omfornyelse af hver af de respektive protokoller.BaggrundKommissionen fremlægger forud for indledning af hver forhandling om fornyelse af en protokolknyttet til en fiskeripartnerskabsaftale en henstilling om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-lede forhandlinger herom. Henstillingerne er af meget generel karakter, ensartede i deres udform-ning og stort set enslydende i deres indhold. På baggrund af hver enkelt henstilling skal Rådet ved-tage en afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at åbne forhandlinger på EU’s vegne om for-nyelse af hver af de respektive protokoller.På baggrund af Kommissionens henstilling udarbejdes der for hver enkelt henstilling forslag til Rå-dets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandling på Den EuropæiskeUnions vegne om en ny protokol til de respektive fiskeripartnerskabsaftaler. Forslagene fremsættesmed hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, i sammenhæng med artikel 218, stk. 3, og kan vedtages afRådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.Notatet vedrører stillingtagen til en generel godkendelse af, at EU indleder forhandlinger om forny-else af fiskeriprotokoller til eksisterende fiskeripartnerskabsaftaler. I lyset af henstillingernes ensar-tede udformning og indhold forelægges i notatet principperne for regeringens fremtidige stillingta-gen til kommende udkast til forhandlingsmandater fra Kommissionen.Henstillinger forventes generelt vedtaget som A-punkter på rådsmøder.

Som eksempel kan det oplyses, at der aktuelt foreligger en henstilling til indledning af forhandlin-ger om en ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Mozambique, der inden for kort tidforventes vedtaget af Rådet.En godkendelse af at indlede forhandlinger præjudicerer ikke en endelig stillingtagen til godkendel-se af en ny protokol, som måtte blive forhandlet mellem EU og de enkelte tredjelande på grundlagaf forhandlingsmandatet, på et senere rådsmøde. Denne stillingtagen vil blandt andet blive baseretpå videnskabelig information, bæredygtighed, kontrolindsats og midlernes anvendelse til de i afta-len anførte formål.NærhedsprincippetSagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-set.Formål og indholdEU har indgået bilaterale fiskeripartnerskabsaftaler med en række tredjelande. Fiskeripartnerskabs-aftalerne giver EU-fiskere adgang til at fiske på ressourcer i disse tredjelandes farvande, som lande-ne ikke kan fiske eller foretrækker at stille til rådighed for EU, mod finansiel modydelse efter nær-mere aftale inden for de enkelte aftalers ramme.De specifikke betingelser i aftalerne (omfanget af fiskerimuligheder samt tekniske og økonomiskebetingelser, m.m.) er fastlagt i "protokoller", som løber over en nærmere fastsat årrække, som afta-les mellem parterne.I Rådets konklusioner fra 20042om en meddelelse fra Kommissionen om en integreret ramme forfiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande er fastsat en ramme for disse aftalers indhold m.v., og afkonklusionerne fremgår det blandt andet, at EU skal:bidrage til en rationel og bæredygtig udnyttelse af kyststaternes marine ressourceoverskud,navnlig ved at forhindre overfiskning af bestande, der er vigtige for den lokale befolkning,forbedre den videnskabelige og tekniske viden om det pågældende fiskeri,bidrage til bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri (IUU), navnlig ved –på et ikke-diskriminerende grundlag – at styrke foranstaltningerne til kontrol med samt for-valtning og opfølgning af fiskeriet,bidrage til de strategier for bæredygtig forvaltning af fiskeriet, der er opstillet af kyststaten,lette udviklingskyststaternes integration i verdensøkonomien ogfremme en bedre global forvaltningspraksis for fiskeriet på det finansielle og politiske plan.Indenfor rammerne af eksisterende bilaterale fiskeripartnerskabsaftaler genforhandles de enkelteprotokoller om blandt andet fastsættelse af de fiskerimuligheder og finansielle bidrag, der eromhandlet i aftalen, løbende.Ifølge forslagene til henstillinger vil Rådet:Rådets konklusioner om en meddelelse fra Kommissionen om en integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler medtredjelande vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004.202

Forhandlingerne vil skulle gennemføres i konsultation med Rådsarbejdsgruppen for ekstern fiskeri-politik og i overensstemmelse med et sæt forhandlingsdirektiver, som Rådet vedtager i tilknytningtil de enkelte henstillinger, jf. nedenfor.Forhandlingsdirektiver tilknyttet henstillingerneFormålet med forhandlingerne vil være at forny protokoller til fiskeripartnerskabsaftaler mellem EUog tredjelande med udgangspunkt i Rådets konklusioner af 19. juli 2004, der er baseret på Kommis-sionens meddelelse af 23. december 2002 om fiskeripartnerskabsaftaler og under hensyntagen tilmenneskerettighedssituationen i de enkelte lande.Kommissionen vil arbejde for, at protokollerne kommer til at indeholde en klausul om konsekven-serne i tilfælde af en tilsidesættelse af menneskerettigheder og demokratiske principper.For at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri gennem nye protokoller baserer Kommissionenforhandlingerne på følgende mål:det sikres, at EU-fiskerflådens fartøjer har adgang til de respektive landes eksklusive øko-nomiske zone (EEZ) og får tildelt de nødvendige tilladelser til, at de kan fiske i nævnte EEZ,der tages hensyn til de bedste videnskabelige udtalelser, der foreligger,det sikres, at adgangen til fiskeressourcerne fastsættes ud fra de kriterier, der gælder for denuværende protokoller, og den udvikling, der er observeret i de seneste år ogden sektorpolitiske dialog styrkes for at fremme indførelsen af en ansvarlig fiskeripolitik itråd med landenes udviklingsmål, især for så vidt angår fiskerikontrol og –overvågning, for-valtning af fiskeressourcer og skærpelse af hygiejnekravene til fiskevarer.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene til henstillinger om at indlede forhandlinger.Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.KonsekvenserForslagene til afgørelser om indledning af forhandlinger om nye protokoller til eksisterende fiskeri-partnerskabsaftaler har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative kon-sekvenser udover indvirkningen på EU-budgettet. Indgåelse af en ny protokol vil imidlertid kunnehave en indvirkning på EU-budgettet.HøringSagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Udvalget havde ingen bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter de generelle principper, som er beskrevet ovenfor, og som normalt fremgår afKommissionens henstillinger om at indlede forhandlinger om nye fiskeriprotokoller til eksisterendefiskeripartnerskabsaftaler, og regeringen vil arbejde for, at disse principper følges.Såfremt der måtte blive fremlagt henstillinger, der i deres udformning og indhold afviger af betyd-ning i forhold til beskrivelsen, eller såfremt der fremlægges henstillinger, som vedrører fiskeripart-nerskabsaftaler, som konkret skønnes at have en væsentlig politisk interesse eller stor økonomiskbetydning, som eksempelvis Marokko, Mauretanien og Grønland, vil disse henstillinger blive fore-lagt særskilt for Folketingets Europaudvalg. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvis der fremlæggeshenstillinger om at indlede forhandlinger om nye fiskeriprotokoller i forbindelse med en eventuelindgåelse af helt nye fiskeripartnerskabsaftaler.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er ikke kendskab til de øvrige medlemsstaters synspunkter i de enkelte tilfælde. Generelt for-ventes de øvrige medlemsstater imidlertid at være positivt indstillet over for forslagene, medmindreder foreligger meget særlige problemstillinger i de konkrete situationer.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.