FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 138: Udvalgets udtalelse til Europa-udvalget vedr. henvendelse fra Europa-Parlamentets SURE-udvalg

Kære Anne-Marie MeldgaardEuropaudvalget opfordrede i brev af 25. november 2010, jf. FLF alm. del –bilag 71, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til komme med en udta-lelse til Europaudvalget vedrørende en henvendelse fra Europa-Parlamentetsmidlertidige udvalg for politik- og budgetudfordringer i EU efter 2013 (SURE),hvor man beder om de nationale parlamenters holdning til EU’s flerårige fi-nansielle ramme efter 2013. Formålet med det midlertidige SURE-udvalg er atfastlægge Europa-Parlamentets politiske prioriteter ift. størrelsen på EU’sfremtidige budget, hvilke politikområder EU skal anvende midler på samt evt.reformer af EU’s indtægtskilder.Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri besluttede på sit møde den 19.januar 2011at afgive følgende udtalelse:Etflertali udvalget (V, S, SF, KF og RV) finder, at EU-kommissionens budgetreview KOM (2010) 0700 danner et fornuftigt udgangspunkt for det videre ar-bejde med de kommende flerårige finansielle rammer (2014-2020), men ersamtidig skeptiske over for dele af udspillet om fremtidige finansieringskilder.Flertallet tilslutter sig, at EU’s kommende budget udformes, så det understøt-ter de fælles prioriteringer i 2020-strategien. Udvalget mener derfor, at derskal derfor opstilles klare prioriteter for samtlige udgiftsposter for at opnå EU’s2020-mål.Målsætningerne om at basere EU’s budget på merværdi i forhold til de sam-me udgifter afholdt på nationalt niveau og om at gøre EU’s budget mere frem-tidsorienteret og resultatorienteret er meget positive. Det er ligeledes positivt,at klima og energi nævnes som tværgående indsatsområder. Derudover børområder som forskning, innovation, fælles infrastrukturprojekter og EU’sudenrigspolitiske arbejde styrkes i det nye budget. Det handler i særlig gradom at stimulere investeringerne i grønnere teknologi og grønnere services, fordet er som Kommissionen påpeger, der, det største potentiale for fremtidig

eksport og fremtidige job ligger, eftersom der er tale om en industri, der alle-rede nu beskæftiger 3,5 millioner europæere.Flertallet tilslutter sig fuldt Kommissionens forslag om at satse endnu mere påinfrastrukturprojekter, der tilfører hele EU en merværdi, eks. transport-, kom-munikations- og energinet. Målrettet finansiel støtte på EU-plan kan væremed til at kickstarte sådanne vigtige projekter, der ofte frembyder et stortkommercielt potentiale på længere sigt.Flertallet lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering afden fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten pålængere sigt for alle 27 medlemslande. EU’s landbrugspolitik skal indrettes,så den er bæredygtig i forhold til natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikke no-gen modsætning mellem et langsigtet mål om støtteafvikling og et større fo-kus på bæredygtighed i den eksisterende støtte.Flertallet er skeptisk over for Kommissionens forslag til reformer af finansie-ringssiden og anser for eksempel Kommissionens forslag om direkte opkræv-ning af EU-moms for at være for vidtgående. Medlemslandenes eneret tilskatteopkrævning skal fastholdes. EU-budgettet finansieres allerede i dagbl.a. af told og landbrugsafgifter, som medlemslandene opkræver på vegne afhele fællesskabet. Flertallet mener ikke, at Danmark på forhånd skal afvise atse på forslag til sådanne nye indtægtskilder, så længe der ikke er tale om atEU opkræver direkte EU-skatter i medlemslande, eller at nye indtægtskilderbenyttes til en generel forøgelse af EU's budget.Derudover mener flertallet, at EU’s landbrugsstøtte i perioden 2014-2020 skalhave et meget stærkere fokus på håndtering af nye udfordringer og skal væremed til at understøtte EU’s 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusivvækst. Det betyder, at flere ressourcer skal flyttes til udvikling af ny teknologiinden for landbrug, miljø- og naturbeskyttelse, klimatiltag, økologi og forbedretfødevarekvalitet. Det kan bl.a. gøres ved krav om stigende modulation og fle-re frihedsgrader til, hvad landene må bruge pengene til.Etmindretali udvalget (DF) lægger stor vægt på en øget markedsorienteringog liberalisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling aflandbrugsstøtten på længere sigt for alle 27 medlemslande i EU. Mindretalletlægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til natur, miljøog dyrevelfærd. Der er ikke modsætning mellem på den ene side en støtteaf-vikling og på den anden side et fokus på bæredygtighed. Mindretallet opfor-drer til øget fokus på ensartet implementering af EU-tiltag og regler.Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremti-den er tæt knyttet til sektorens evne til at være innovativ og aktivt bruge sinfaglighed, snarere end at basere sig på klassiske støttemekanismer.

Etandet mindretali udvalget (EL og Chr. H. Hansen (UFG)) mener, at EU’sfremtidige budgetter skal tage udgangspunkt i, at væksten i EU ingen mådemå overstige væksten i medlemslandenes offentlige sektor. Det betyder også,at nedskæringerne i disse landes budgetter skal genfindes i EU's budgetter.Enhedslisten og Chr. H. Hansen afviser alle forslag om nye direkte eller direk-te skatter, som ender direkte i EU's kasse. Det skal sikres, at medlemsstater-ne har fuld kontrol med EU's budgetter og udviklingen af såvel EU's indtægtersom udgifter.Anvendelsen af EU's midler skal omprioriteres, sådan at der fokuseres på atunderstøtte en grøn-omstilling i medlemslandene. Klimaindsatsen skal tageudgangspunkt i en målsætning om, at EU-landene samlet set skal reducerederes CO2 udslip med 40 procent i 2020 og at der på længere sigt gennemfø-res en omstilling til 100 procent vedvarende energi.Landbrugsstøtten skal reduceres og omlægges. Ethvert element af eksport-støtte skal fjernes, og støtten skal koncentreres omkring at støtte en udviklingaf landbruget, så det bliver både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.Det væsentligste element i dette er støtte til økologisk omlægning og lokalproduktion af fødevarer.