FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 132: Materiale modtaget i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs foretræde for udvalget den 12. januar 2011 om Grøn Vækst

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 132
Offentligt

Bilag til møde i Fødevareudvalget12.januarVagn Lundsteen, direktør,Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug

•Nedbringe landbrugets udledning af kvælstoftil ”recipienten” med 19.000 tons N•Ved hjælp af bl.a.:–Efterafgrøder (op til 37 % af arealet)–10 meter randzoner–Reduceret vandløbsvedligeholdelse på 7300 km–Nedsatte kvælstofnormer–Udtagning af landbrugsjord

De 19.000 tons N står til troende•Tro ikke på politikerne, når de siger at de10.000 tons er udsat.•Uddrag af infobrev fra Miljøstyrelsen 13.dec.2010:•”målsætningen med vandplanerne er fortsatat reducere udledningen af kvælstof med19.000 tons i 2015”!

–Kvælstof er årsagen til opblomstring af alger–Når disse rådner giver det iltsvind–Det har været den gængse opfattelse siden 1985–”Hovedparten af kvælstof kommer fra landbruget”!–Derfor skal landbruget begrænse anvendelsen af N–Koste hvad det må

Danmarkshistoriens dyresteeksperimentVi har mere end halveret udvaskning afkvælstofOg vi har stadig iltsvind•Deter Mission Impossible!

•Holdt vi konference om Vandmiljø på Chr.borg•Der blev skudt en pil gennem de sidste 25 årsparadigme (en samling af opfattelser ogargumenter der deles af en gruppe afforskere)•Det er aldrig bevist at kvælstof har nogensammenhæng med iltsvind

Et kvart århundredes ørkenvandring•VM1 +VM2 + VM3 og senest GV begrænser N•Vi har stadig iltsvind, hvor renseanlæggeneikke virker•I sommermånederne er vandmiljøet tømt forNitrat•Når der ingen nitrat er, er der heller ingen ilt

Skive inderfjord rel.NO3/O2Der er en direkte sammenhæng mellem Nitrat og ilt.Højt nitratindhold er lig med højt iltindhold, ogomvendt. Når vandet løber tør for nitrat opståriltsvindet. Som man kan se af den røde kurve, eriltsvindsperioderne ikke blevet mindre, selv omnitraten er faldet.NO3O2

dato1999-07-051999-08-162000-05-102000-07-032000-07-192000-08-172000-08-292000-10-092001-05-282001-07-102001-07-232001-08-062001-08-202001-10-012002-05-132002-07-082002-08-212003-05-192003-06-102003-07-212003-08-042003-08-192004-06-222004-07-262004-08-092004-09-062005-06-292005-07-112005-07-272005-08-082005-08-242005-09-122005-10-182005-10-312005-11-212006-05-222006-06-062006-06-262006-07-102006-07-242006-08-152006-08-302006-09-252006-10-092006-11-28

Skive inderfjord rel.TP/O2Fosfor og ilt reagerer direkte modsat hinanden.Højt fosfor medfører efterfølgende iltsvind og omvendtTPO2

Figur 6. Oversigt over stationer ogiltkoncentrationer omkring detnordlige Sjælland 20. oktober - 20.november. Hver station er markeretmed den laveste iltkon-centration(mg/l), der blev målt på stationen iperioden. Efter Miljø-centerRoskilde.

Figur 9. Oversigt over iltsvind omkringSjælland på baggrund af målinger foretaget1. juli-18. august. Blå havområder indikererintet iltsvind i perioden. Gule områderindikerer iltsvind (<4 mg/l) og røde områderindikerer kraftigt iltsvind (<2 mg/l). Statio-ner er markeret med røde stjerner og denlaveste iltkoncentration, der blev målt påstationen i peri-oden. Et ”0” indikerer, atder ikke er foretaget målinger på stationen iperioden. Fra Miljøcenter Ros-kilde.

•Danmark er det eneste land•Valgt som indikator for sigtdybde•Ålegræsværktøjets fadder Søren LaurentiusNielsen udtaler:•”det har aldrig været formålet med værktøjetat det skulle bruges politisk. Men jeg er forskerikke politiker!”•Men DMU anvender det som eneste inikator.

•Ålegræssets dybdegrænse har ikke reageret påN-reduktionen•Ålegræssets dybdegrænse påvirkes af højesommertemperaturer og ikke af kvælstof

•Der er aldrig bevist nogen sammenhæng mellemkvælstof og ålegræs.•Ålegræs begrænses af uklart vand.•Der er ingen sammenhæng mellem kvælstof og uklartvand•Organisk stof. Giver uklart vand. Hvor kommer det fra?•Fosfor. Giver uklart vand!•Andre faktorer?––––Ændrede klimaforholdMiljøfremmede stofferKemikalierBundtrawl

•Alle lande skal indlevere vandplaner til EU•Ingen krav om indhold•Planerne anvendes til at fastholde landende påegne målsætninger•Kunne reelt være et A4-papir med et mål i 2027•I stedet har Danmark valgt en megetkompliceret og omfattende plan•Men det var slet ikke nødvendigt

•Det der gavner noget, skader noget andet•Hvad med: regnorme, løbebiller, drosler,lærker, agerhøns og rådyr?•Er de mindre væsentlige for biodiversiteten?•Landet har set sådan ud de sidste 200 år•Hvor meget skader vi ved at ””genoprette””?

La os gi’ miljøet en pause••••••••••Vandplanerne koster kommunerne 100 mia.Det koster staten 6,9 mia.Landbruget betaler 4-6 mia. kroner om åretEksportindtægter for 10-20 mia. mangler/årImporten stigerArbejdsløsheden stiger”Udkantsdanmark” bliver fattigereBanker og kreditforeninger får store tabFor at ålegræsset skal udbredes!Og så virker det endda ikke

Hvorfor?•Biologerne vil have mere natur•Hvad må det koste?•Hvornår er man tilfreds?•Aldrig..

•På bekostning af:––––––UngdomsuddannelseÆldreplejeKriminalitetsbekæmpelseIntegrationArbejdsløshedKlimaforandringer

Klimaforandringer22,9indvandring og integratioFinanskrisenarbejdsløshedkriminalitet16,5TerrorismeAndet16,1egen økonomiKilde JP/CONCITO 16.oktober

Undersøgelsen viste:•Ikke et ord om vandmiljø•Vi ønsker ikke oversvømmelser, tørke, sult ogekstremt vejr•Befolkningen vil ha’ at politikerne løserklimaproblemerne nu

Landbruget kan løse klimaproblemet•••••••Øge humusindhold med 0,02 % hvert årSvarer til Danmarks overskud af CO2Landbruget kan løse klimaproblemerSamtidig producere CO2neutral energiArbejdspladserEksportForskning og viden–Hvis bare vi fik lov!

•Hvis politikerne vil se landbruget som en del afløsningen•I stedet for problemet•Så vil befolkningen vil igen sætte pris på landbruget•For landbruget redder klimaet•Politikerne der kan se og markedsføre dette, bliver denye helte!•Landbruget kan redde velfærdsstaten•Og det vil vi gerne.