Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2011KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Hovedprioriteten for det ungarske formandskab bliver de fortsatte drøftelser om den fremtidige fæl-les landbrugspolitik efter 2013. Formandskabets program forventes ikke i sig selv at have lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.BaggrundUngarn overtog den 1. januar 2011 formandskabet for EU. Formandskabstrojkaen består endvidereaf henholdsvis Spanien (første halvår 2010) og Belgien (andet halvår 2010).Programmet er sat på dagsordenen med henblik på præsentation på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 24. januar 2011.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdFødevaresagerDet belgiske formandskab opnåede efter næsten tre års forhandlinger politisk enighed i første be-handlingen i Rådet om forslaget om de generelle mærkningsregler i december 2010. Forslaget vilerstatte en række direktiver, herunder det horisontale (generelle) mærkningsdirektiv samt nærings-deklarationsdirektivet. Det ungarske formandskab vil nu arbejde på, at der kan opnås enighed medEuropa-Parlamentet i anden behandlingen, og formandskabet vil behandle forslaget i rådet (land-brug og fiskeri), formentlig i juni 2011.Forslaget om nye fødevarer (novel food) er i forligsprocedure. Novel food-reglerne omfatter god-kendelse af nye fødevarer inden markedsføring heraf i EU. Ved nye produkter forstås i den nuvæ-rende forordning fødevarer og fødevareingredienser, der ikke har været anvendt til konsum i næv-neværdigt omfang i EU før maj 1997. Forligsproceduren forventes afsluttet i andet kvartal af 2011.Opfølgning på Kommissionens meddelelse om fødevarekvalitet fra maj 2008 i form af konkreteforslag, den såkaldte ”kvalitetspakke”, blev fremlagt i december 2010. Formålet er at forenkle og atskabe større sammenhæng i kvalitetspolitikken. Det ungarske formandskab vil arbejde for at opnåpolitisk enighed om forslaget inden udgangen af juni 2011.

Forslaget om en ny veterinærstatus for Grønland, som blev fremsat af Kommissionen i april 2010.Forslaget vil betyde, at det grønlandske erhverv vil få en ikke ubetydelig lempelse i de administrati-ve byrder ved eksport af disse produkter til EU-markedet. Samtidig skal varer importeret fra tredjelande til Grønland underlægges veterinærkontrol ved ankomst til Grønland, da Grønland fremoverbliver en del af EU’s ydre grænse. Der forventes at være enighed om forslagets substans, men derudestår en afklaring af hjemmelsgrundlaget.Kommissionen offentliggjorde i december 2010 sin meddelelse om honningbiers sundhed, hvori derbeskrives en række forslag til initiativer. Det ungarske formandskab prioriterer meddelelsen ogplanlægger at vedtage rådskonklusioner om meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i maj2011.LandbrugssagerHovedprioriteten for det ungarske formandskab bliver de fortsatte drøftelser om fremtidens fælleslandbrugspolitik på baggrund af Kommissionens meddelelse. Formandskabet vil fortsætte drøftel-sen på ministerniveau i henholdsvis januar og februar 2011 med fokus på de to sidste af de tre ho-vedudfordringer – henholdsvis en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og en balanceret ter-ritorial udvikling. Formandskabet lægger op til, at der eventuelt skal vedtages rådskonklusioner pårådsmødet (landbrug og fiskeri) i marts 2011. Europa-Parlamentet forventes at afgive sin udtalelse imaj 2011.En anden væsentlig sag under ungarsk formandskab bliver forhandlingerne om Kommissionensmælkepakke, der indeholder forslag om kontrakter mellem producenter og mejerier, producenternesforhandlingsstyrke ved en tilpasning af EU-konkurrencereglerne samt interprofessionelle organisa-tioner. Det er ikke sandsynligt, at der kan opnås politisk enighed om forslaget under ungarsk for-mandskab, men man vil sandsynligvis orientere om status for forhandlingerne på rådsmødet (land-brug og fiskeri) i juni 2011 eller alternativt vedtage fælles holdning. Formandskabet lægger desudenop til en drøftelse af Kommissionens rapport om udfasning af kvotesystemet – sandsynligvis også ijuni 2011.FiskerisagerGrønbogen om reform af den fælles fiskeripolitik blev fremlagt i april 2009 og den offentlige hø-ringsfase blev afsluttet den 31. december 2009. I løbet af 2010 har der været afholdt flere seminarerog konferencer, og der har været flere drøftelser i rådet (landbrug og fiskeri). Reformen forventes atvære vedtaget ved udgangen af 2012. Danmark fremsendte et høringssvar december 2009. Det un-garske formandskab forventer, at den eneste behandling af reform under deres formandskab bliveren præsentation af reformforslaget ved Kommissionen og efterfølgende meningsudveksling i rådet(landbrug og fiskeri) i juni 2011.De fremsatte forslag til flerårige forvaltningsplaner for ansjos i Biscayabugten og Atlantisk heste-makrel samt to kommende forslag for henholdsvis laks i Østersøen og pelagiske arter i Østersøenafventer en afklaring af hjemmelsgrundlag. Kommissionen forventes at lancere en refleksionsprocesom design af fremtidige planer, herunder hjemmelsgrundlag, inkluderende alle tre institutioner, somet forsøg på at genstarte processen.3

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.KonsekvenserPræsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, § 2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri).Landbrug & Fødevarer bemærker for så vidt angår forslaget om de generelle mærkningsregler, atdet er særdeles vigtigt, at Rådet arbejder for, at Europa-Parlamentet kan tilslutte sig Rådets holdningi første behandlingen, herunder på følgende to punkter:1.) Obligatorisk oprindelsesmærkning skal begrænses mest muligt. Europa-Parlamentet har tidligeregivet udtryk for, at man ønsker obligatorisk angivelse af oprindelse også af mælkeprodukter, frugtog grøntsager samt andre fødevarer, der kun består af én ingrediens og af kød, fjerkræ og fisk, deranvendes i forarbejdede fødevarer. Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at gældende regler omoprindelsesmærkning var bibeholdt, således at oprindelse primært angives som en frivillig foran-staltning. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at kommende drøftelser med Kommissionen om en mo-del for oprindelsesmærkning af kød drøftes i tæt samarbejde med erhvervet med henblik på at findeen hensigtsmæssig måde for implementering, som imødekommer bekymringer, herunder i forholdtil administrative omkostninger.2.) Obligatorisk angivelse af næringsstoffer i fødevarer skal oplyses pr. 100g/100 ml, idet GDA-mærkning alene kan være et frivilligt supplement hertil. Landbrug & Fødevarer havde gerne set, atGDA-mærkningen var røget helt ud af forslaget, da der i vores optik i bedste fald er tale om forvir-rende - og i værste fald - direkte vildledende forbrugeroplysning.For så vidt angår forslaget om nye fødevarer (novel food) bemærker Landbrug & Fødevarer, at det iforhold til fastsættelse af regler om kloning af dyr er vigtigt, at rækkevidden af eventuelt kommenderegler herom omfatter de klonede individer, men ikke disses afkom.Med hensyn til den såkaldte kvalitetspakke støtter Landbrug & Fødevarer Kommissionens målsæt-ning om at fremme produktionen af europæiske kvalitetsfødevarer og markedsføringen heraf, idetman dog finder, at Kommissionen med de valgte instrumenter ikke synes at have taget tilstrækkelighensyn til de udfordringer, som fødevareerhvervet står over for henset til krav om konkurrencedyg-tighed på det globale marked. Samtidig beklages det, at der ikke med kvalitetspakken sættes fokuspå udvikling af den økologiske fødevareproduktion.I forhold til honningbiers sundhed henvises til særskilt høringssvar, idet Landbrug & Fødevarer påvegne af Dansk Biavlerforeningen understreger, at de danske biavlere ikke har ønske om adgang tilflere veterinære lægemidler eller antibiotika, idet man har valgt at arbejde med økologiske midler4

og metoder i forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere. Danmarks Biavlerforening vil fortsat ar-bejde for at fastholde dansk honning som et rent naturprodukt.For så vidt angår fremtidens fælles landbrugspolitik, er det Landbrug & Fødevarers grundholdning,at der er behov for at sikre en stærk fælles europæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurren-cedygtig og markedsorienteret sektor, der samtidig respekterer det europæiske samfunds krav om enbæredygtig landbrugsproduktion. Politikken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig for-hindre, at der indføres konkurrenceforvridende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspo-litik så vidt muligt bygge på ens rammevilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skalman holde sig for øje, at EU’s landbrugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande,Danmark normalt konkurrerer med på det globale marked; det skal blandt andet ske i regi af ver-denshandelsorganisationen WTO. Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigt til tidligere afgivet hø-ringssvar om fremtidens fælles landbrugspolitik.Med hensyn til Kommissionens mælkepakke henviser Landbrug & Fødevarer til tidligere afgivethøringssvar, idet man fremhæver, at mælkepakken ikke skal indføre tiltag, som vil medføre ændrin-ger af andelsorganiseringen i dansk mejeribrug og som bliver en hindring for varernes frie bevæge-lighed i EU og for den generelle markedsorientering af mælkesektoren.Dansk Erhverv bemærker for så vidt angår forslaget om de generelle mærkningsregler, at man bak-ker op om, at krav om mærkning pr. 100 g/ml skal være obligatorisk, samt at informationen ikkenødvendigvis skal stå på forsiden af emballagen. Endvidere mener Dansk Erhverv, at ansvarsforde-lingen vedrørende mærkning af fødevarer bør være således, at den, der først markedsfører en føde-vare i EU, bør være den ansvarlige. Efterfølgende led i fødevarekæden bør kun være ansvarlige forforhold, som de har indflydelse på.I forhold til kvalitetspakken støtter Dansk Erhverv de nuværende krav til oprindelsesmærkning, somforhindrer vildledning af forbrugerne. Men Dansk Erhverv er generelt mod øgede krav til oprindel-sesmærkning, idet øget brug af oprindelsesmærkning i praksis vil være en barriere for det indremarked og risikerer at blive brugt protektionistisk, og dermed udgøre indirekte handelshindringer.Men hensyn til Kommissionens mælkepakke fastslår Dansk Erhverv, at en forudsætning for velfun-gerende og vækstbaserede markedsøkonomier generelt er kontraktfrihed i relationerne mellem virk-somhederne bakket op af en klar og håndhævet konkurrencelovgivning.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de ungarske prioriteterfor formandskabet til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.5

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiskeog Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vejmod 2020 - fremtidens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrik-terKOM (2010) 672Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2010.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om reformkursen for denfælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt i sommeren 2011.Meddelelsen fokuserer på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal tilvejebringe instrumen-ter med henblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer som fødevareforsyningssikker-hed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, global konkurrence, lokal be-skæftigelse og territorial balance. Kommissionen opstiller i meddelelsen tre optioner – 1) statusquo med mindre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og bæredygtig støtte og 3) en mere om-fattende reform af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen beskriver hovedsageligt elementernei option 2.BaggrundKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om den fælles landbrugspo-litik på vej mod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg ogRegionsudvalget. Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i sommeren 2011. Meddelelsen ermodtaget i en dansk sprogversion den 23. november 2010.Kommissionens meddelelse er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. janu-ar 2011 med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdKommissionens meddelelse skitserer i meget generelle vendinger, hvilken retning Kommissionenfinder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes drøftelserne omrammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen indeholder ikke angivel-se af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af den fælles land-brugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes atfinde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Kommissionen har i meddelelsen fastholdtbehovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to søjler. Kommissionen argu-menterer for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til de fremtidige nye udfordringer så-som fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer,global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Meddelelsen berører spørgsmålet om6

omfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og målretning af den direkte støtte, samt fast-holdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.Kommissionen fremhæver følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik:1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af højkvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden være præ-get af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til atbidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer og bi-drage til reduktion af CO2udslip.3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktioner en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttede sekto-rer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik ogsåvil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.

Fremtidige instrumenter

Den fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjleI skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholdestøtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten til med-lemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.Direkte støtte (søjle I)Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, foreslås baseret på følgende princip-per:En afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau, for-udsat opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et øvre støt-teloft (capping).En obligatorisk ”grøn” komponent til støtte, der baseres på enkle, generelle, ikke-aftalebaseredeog årlige miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække, om-driftskrav og økologisk braklægning. Derudover foreslår Kommissionen, at man skal undersøgemuligheden for at inkorporere de krav, der gælder for de nuværende Natura 2000-områder og atudbygge visse elementer af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM).En supplerende indkomststøtte til støtten under søjle II, der ydes til landbrugere i områder mednaturlige begrænsninger (herunder ugunstigt stillede områder).En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særlige proble-mer i visse regioner.En fastsættelse af en enkel og specifik støtteordning for små landbrugere med henblik på at op-retholde konkurrenceevnen og beskæftigelsen i landdistrikterne.Forenkling af reglerne for krydsoverensstemmelse. Det skal overvejes at inddrage vandramme-direktivet i anvendelsesområdet for reglerne om krydsoverensstemmelse, når direktivet er gen-nemført.

Markedsforanstaltninger (under søjle I)Kommissionen vil overordnet set fastholde den nuværende markedsorientering af den fælles land-brugspolitik, idet Kommissionen dog vil foreslå en forenkling og justering af de nuværende mar-kedsinstrumenter, herunder introducere yderligere elementer, som for eksempel forlængelse af in-terventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse af markedet og støtte til privat oplag-ring. Kommissionen vil forbedre sukkersektorens konkurrencedygtighed ved at foreslå, at det skalundersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvoteudfasning, der er ved de nuværende suk-kerkvoters ophør i 2014/15. Endelig foreslås det, at fødevareforsyningskædens funktionsmåde skalforbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten er faldet. Fokus i denne sammenhæng er pålandmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold, strukturudvikling og funktionen af derivat-markedet1for landbrugsråvarer.Landdistriktsudvikling (søjle II)Kommissionen fremhæver, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælles landbrugs-politik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor. Landdistriktspo-litikken skal fortsat bidrage tillandbrugets konkurrenceevne ved at fremme innovation og omstrukturering og mere effektivanvendelse af ressourcerne,en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabsplejeog bevarelse af landarealernes produktionskapacitet, ogterritorial balanceret udvikling i landdistrikterne i hele EU gennem en styrkelse af lokalområder,kapacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der skal fokuserespå øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem enfælles strategisk ramme for EU-fonde.Derudover foreslår Kommissionen, at der etableres risikohåndteringsværktøjer til at tage bedre håndom indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Under landdistriktspolitikken foreslår Kommissio-nen mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmelse med WTO’sregler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde. Kriterierne forfordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterne skal overvejes.Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremme politikker medhenblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.

Reformscenarier

Kommissionen finder, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den ene er denovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse er:Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer gradvise mindre tilpasninger afden nuværende politiske ramme med fokus på justeringer og forbedringer af visse områder som foreksempel omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne.1

Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælles land-brugspolitik mere bæredygtig og skabe bedre balance mellem forskellige politiske målsætninger.Dette skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik med stærk fokuseringpå miljø og klimamålsætninger og gradvis ophævelse indkomststøtte og de fleste markedsforan-staltninger.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011 lægger formandskabet op til en drøftelse afden anden af de i alt tre overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik, det vil sige enbæredygtig forvaltning af naturressourcerne.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog atfremlægge en udtalelse på eget initiativ.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selvhar statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vildanne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den doghave afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af landbrugspolitik-ken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget af landbrugsstøtten, som Danmarkmodtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010, og medde-lelsen har endvidere været i skriftlig høring.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at der ta-ges udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, ogat der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes mere sy-nergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikkemodarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forholdtil overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod enmarkedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, mendet skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at den di-rekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU. Etkonkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, der erplaceret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte til ugun-stigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold til mil-jølovgivningen.

Udgangspunktet for Landbrug & Fødevarer er en grundholdning om at fremme en stærk fælles eu-ropæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor. Politik-ken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføres konkurrenceforvri-dende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligt bygge på ens ramme-vilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig for øje, at EU’s land-brugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande vi normalt konkurrerer med på detglobale marked; det skal blandt andet ske i regi af verdenshandelsorganisationen WTO.I forhold til den aktuelle meddelelse, så skal det indledningsvist konstateres, at meddelelsen ikkeindeholder konkrete budgetovervejelser, konkrete satser, procentændringer m.v. En endelig vurde-ring af meddelelsen må nødvendigvis kræve kendskab til disse elementer. Men med dette forbehold,så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefalede scenarie på nogle områ-der bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er Landbrug & Fødevarersoverordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad skal målrettes mod to mål. Fordet første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug og fødevareindu-stri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordringer, som europæisk landbrug ståroverfor i relation til blandt andet miljø og klima.I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det holdningen hos Landbrug & Fødeva-rer, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatte globalisering– og dermed behovet for en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs og fødevareindustris konkur-renceevne. Hvis ikke EU forstår at tage den udfordring op, så vil EU’s nuværende eksport af føde-varer i stigende grad blive presset væk fra til globale marked og henvist til afsætning på de indremarked; og samtidig må der forventes en øget import af fødevarer fra konkurrencedygtige lande.Dermed vil man forsømme muligheden for at øge væksten og dermed muligheden for at skabe nyearbejdspladser. Og netop landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rolle som skaber af vækst og be-skæftigelse i relation til EU’s vækststrategi – Europa 2020 – blev understreget af EU’s stats- og re-geringschefer på deres møde i marts 2010.I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løse nog-le af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg. Detgælder både i forhold til den direkte støtte (søjle I) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjle II),hvor man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremme innovationog grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere de landbrug, som erfrontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansk landbrug og fødeva-reindustri.I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal nedenstående punkter fremhæves:Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn” komponentKommissionen lægger op til, at man vil indføre en obligatorisk ”grøn” komponent, der skal styrkeden miljø- og klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På detteområde er dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyntil krav om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør i forbindelse med den konkrete ud-formning af dette element sikres, at lande/regioner (som for eksempel Danmark), der har været10

frontløbere, anerkendes for denne indsats. Det skal med andre ord sikres, at de krav, der stilles for atkunne modtage denne ”grønne” komponent, skal tage udgangspunkt i de gældende fælles EU-reglersåledes at strammere nationale bestemmelser betyder, at man umiddelbart kan modtage støtten.Øget satsning på landdistriktspolitikkenLandbrug & Fødevarer mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på bådeen vækstdagsorden og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindst målret-tede tiltag prioriteres højt. Disse skal blandt andet være med til at afhjælpe en række af de udfor-dringer, som erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andet vandramme- oghabitatdirektivet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, og sikre en øgetstøtte til innovation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EU’s samlede landdi-striktsbudget. Da de udfordringer, som landdistriktspolitikken skal bidrage til at løse, står i forholdtil den samlede landbrugsproduktion, bør Danmarks andel EU’s landdistriktsbudget afspejle Dan-marks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 %.I forhold til især miljøområdet er det vigtigt at sikre, at de konkrete ordninger indeholder de nød-vendige incitamenter – for eksempel i form af en engangskompensation – der sikrer den ønskedeudnyttelse. Endvidere bør det i forhold til den nuværende støtte til ugunstigt stillede områder vurde-res, hvorvidt den også bør kunne ydes til arealer, der har en naturlig restriktion i forhold til miljø-lovgivningen.Endelig er det vigtigt, at den fremtidige landbrugspolitik, herunder ikke mindst landdistriktspro-grammet, muliggør naturpleje som produktionsgren. Med den nuværende politik er der ofte et mod-sætningsforhold mellem de krav, der stilles for at modtage enkeltbetaling og de målsætninger, der eri landdistriktsprogrammet.En ny fordeling af EU’s landbrugsstøtte mellem EU’s medlemsstaterEt af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen af støt-te mellem EU’s medlemsstater. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man finder en bedre balan-ce, der imødekommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set i relati-on til ambitionen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at de direk-te betalinger understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus på fødevaresikkerhed,klima, miljø, dyrevelfærd m.v.En forenkling af landbrugspolitikkenEn reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform af land-brugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til den fælleslandbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold til at sikreat politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger for landmænd ogvirksomheder. Landbrug & Fødevarer er i færd med at udarbejde en liste med konkrete forslag.Fastholdelse af nuværende markedsinstrumenter – og øget satsning på promotion11

I forhold til markedsforanstaltninger støtter Landbrug & Fødevarer en fortsat markedsorientering afEU’s landbrugspolitik. Men samtidigt er det nødvendigt, at der bevares et reelt og effektivt sikker-hedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. Man børendvidere undersøge, om de senere års opstramninger af markedsinstrumenterne, for eksempel forkorn, fortsat er relevante i forhold til målsætningen om at skabe markedsbalance og -stabilitet.Hvad angår risikohåndteringsværktøjer mener Landbrug & Fødevarer, at markedsstabilitet bør sik-res via eksisterende instrumenter. Såfremt der, som foreslået i meddelelsen, indføres nye sikker-hedsforanstaltninger lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at ordningerne er så transparenteog generelle som muligt. Ordningerne bør være fuldt ud EU-finansierede, og det skal sikres, at dehverken er konkurrenceforvridende eller bidrager til renationalisering af landbrugsstøtten.Med hensyn til afsætningsfremme finder Landbrug & Fødevarer det meget positivt, at Kommissio-nen lægger op til en mere aktiv afsætningspolitik via promotion-ordningen. Det er vigtigt, at de af-sætningsfremmende værktøjer kan implementeres på en enkel måde og primært bruges uden forEU’s indre marked.Overvejelser om en fjernelse af sukkerkvoterneEU har netop færdigimplementeret sukkerreformen fra 2006, som har ført til en reduktion i EU’ssukkerproduktion med 30 pct., herunder stop for sukkerroedyrkning i fem medlemsstater. Det harogså betydet, at EU er gået fra at være eksportør til nettoimportør. Sektoren har således netop gen-nemgået en kraftig effektivisering, og en udfasning af kvoterne vil sandsynligvis føre til stop forsukkerproduktionen i yderligere områder. En udfasning af kvoterne skal således vurderes nøje i for-hold til andre markedsforanstaltninger, som kan give et nødvendigt stabilt grundlag for en fortsæt-telse af sukkerproduktionen. Fjernelse af kvoterne stiller skærpede krav til lige konkurrencevilkårmellem medlemsstaterne, hvilket i givet fald vil blive en afgørende faktor for en fortsættelse af suk-kerproduktionen i Danmark.Indførelse af en basisindkomststøtte og overvejelser om at indføre et loft per bedriftKommissionen lægger op til at indføre en basisindkomststøtte og i den forbindelse overveje at ind-føre et loft for betalingerne til store landbrug. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at de direk-te betalinger fremadrettet skal ses som en honorering af de samfundsmæssige krav og ønsker, somstilles til landbrugsproduktionen i EU, for eksempel i forhold til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevel-færd og klima – krav som produkter fra lande uden for EU, som vi konkurrerer med, ikke skal leveop til. På den baggrund kan Landbrug & Fødevarer heller ikke støtte indførelsen af et støtteloft påbedriftsniveau, da vil ramme de bedrifter, der søger at blive mere konkurrencedygtige gennem enudnyttelse af størrelsesøkonomien.Det bør endvidere sikres, at man på nationalt/regionalt niveau kan fastlægge, hvorvidt basispræmienskal være en flat-rate betaling, som er ens per hektar inden for en landet/regionen, eller den skal dif-ferentieres med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettigheder. (Danmark betragtes som en re-gion). Der skal således sikres mulighed for, at de sektorer, hvor der i Danmark er, eller vil komme,et tillæg til basisbetalingen under enkeltbetalingssystemet, fremover skal kunne modtage forholds-mæssigt den samme præmie.12

Mulighed for en frivillig koblet støtteKommissionen foreslår, at det inden for nogle klart definerede grænser fortsat bør være muligt atyde en begrænset koblet støtte. Landbrug & Fødevarer støtter denne mulighed, idet det blandt andetaf hensyn til en fortsat handyrproduktion (ungtyre) i Danmark sandsynligvis vil være nødvendigt athave dette instrument til rådighed.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til mål-sætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne iEuropa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og ad-gang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn tilmiljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte skal omlægges og udfases så enstørre del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.DI Fødevarer bemærker, at Kommissionens meddelelse i meget generelle vendinger skitserer, hvil-ken retning Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Der læggesop til, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til EU’s vækststrategi, hvilket er positivt. I denforbindelse er det helt centralt, at reformen af den fælles landbrugspolitik ses i sammenhæng medforhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at finde sted sideløbende med landbrugsfor-handlingerne. Meddelelsen indeholder ikke angivelser af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauereller budgetandele. DI Fødevarer mener, at den mest direkte vej til at bidrage til EU’s vækststrategivil være at overføre midler fra den direkte støtte til andre områder af EU’s budget, der understøttereuropæisk forskning og innovation, høj mobilitet, en effektiv energisektor, adgang til kapital foriværksættere samt digitalisering. DI Fødevarer er betænkelige ved udsigten til, at omlægningen afden fælles landbrugspolitik sker inden for rammerne af de eksisterende søjler. En mindre justeringaf den direkte støtte og eventuel overførsel af midler til søjle II vil ikke være tilstrækkeligt til at sik-re de nødvendige midler til vækstskabende initiativer.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugs-politik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, atEU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikkemodsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus på bæredyg-tighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelse ikke fo-regriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringenshøringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for periodenefter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde at or-ganisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikreøget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer og markedsorienterin-13

gen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien er en mulighed for attænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål bør være en delaf den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus på forskning, udvikling og in-novation i landbrugs- og fødevaresektoren.Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet til sek-torens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig på klassiskestøttemekanismer.Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et meget stærke-re fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye udfor-dringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling. For ek-sempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, fødeva-resikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grøn energi.Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjleI og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæg-gende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjle I kan ud-betales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkelt at ad-ministrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvikling ilanddistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempel uddannelsespro-grammer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse med Europa2020 strategien.Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt er medlemsstaternes holdning, at meddelelsen danner et godt diskussionsoplæg om denfremtidige landbrugspolitik, men at der fortsat er mange spørgsmål til meddelelsens indhold. Der erbred opbakning til at opretholde søjlestrukturen med henholdsvis direkte betalinger og landdi-striktspolitikken. Særligt de nye medlemsstater har et stærkt ønske om en ny fordeling af den direk-te støtte, uafhængig af historiske referencer. Langt hovedparten af medlemsstaterne ønsker en fort-sat indkomststøtte, regulering af landbrugsmarkederne, kompensation til landmænd i områder mednaturlige begrænsninger, fokus på forenkling samt at der bliver taget hensyn til EU’s landbrug i re-lation til handel med tredjelande. Visse medlemsstater fremhæver behovet for større markedsorien-tering og større fokus på konkurrencedygtighed, innovation, klima og miljø.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 10. december 2010 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 13.-15. december 2010, jf. samlenotat oversendt den 2. december 2010 ogden 26. november 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010, jf.samlenotat oversendt den 18. november 2010.Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2010.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-ning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukterog om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsord-ningen)KOM (2010) 799Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af rådsforordning 1234/2007 om en fælles mar-kedsordning for landbrugsprodukter til Lissabon-traktatens bestemmelser om delegerede retsakterog gennemførelsesbestemmelser.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 799 den 21. december 2010 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ændring af Rådets forordning 1234/2007 om en fællesmarkedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter(fusionsmarkedsordningen). Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 11. januar 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i Lissabon-traktatens artikel 42, første afsnit, og artikel 43, stk. 2,(TEUF) og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011 med hen-blik på præsentation.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdFormålet med forslaget er hovedsageligt at tilpasse den fælles markedsordning for landbrugsvarertil Lissabon-traktaten.Kommissionens forslag indeholder forslag til, hvilke ikke-væsentlige bestemmelser, der iforbindelse med forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen viadelegerede retsakter, jf. artikel 290 i Lissabon-traktaten, og hvilke bestemmelser, der fortsat skalvedtages i en komitéprocedure som gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 291 i Lissabon-traktaten.

Delegerede retsakter (artikel 290) er retsakter, som Rådet og Europa-Parlamentet har delegeret tilKommissionen. Kommissionen får dermed beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer ikke-væsentlige elementer i basisretsakten.Der sker ikke forudgående afstemning i en komité, men som udgangspunkt har Kommissionenforpligtet sig til at inddrage eksperter forud for vedtagelsen af retsakterne. Kommissionen forelæg-ger derefter retsakterne for Rådet og Europa-Parlamentet, der inden for eksempelvis 2 måneder(med mulighed for yderligere to måneders forlængelse) kan afvise en retsakt med henholdsvis kva-lificeret flertal i Rådet og simpelt flertal i Europa-Parlamentet. Rådet og Europa-Parlamentet hardesuden en generel mulighed for at tilbagekalde delegationen.Gennemførelsesbestemmelser (artikel 291) benyttes allerede i dag og vedtages af Kommissionenunder kontrol af medlemsstaterne, jf. Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitologi. Det bemærkes iden forbindelse, at Rådet og Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler om en ny forordningvedrørende reglerne og principperne for komitologi. Den nye komitologi-forordning forventes attræde i kraft den 1. marts 2011. Det forventes, at der fremover kun vil være to komitéprocedurer,henholdsvis rådgivningsprocedure og undersøgelsesprocedure, hvor sidstnævnte er den relevante pålandbrugsområdet. Kommissionen skal forelægge udkast til retsakter for en undersøgelseskomitébestående af medlemsstaternes eksperter. Udtalelser fra undersøgelseskomitéen skal vedtages medkvalificeret flertal. I tilfælde af ikke-udtalelse (hverken kvalificeret flertal for eller imod) kanKommissionen vedtage forslaget, med mindre forslaget vedrører beskyttelse af menneskers, dyrseller planters sundhed eller sikkerhed, eller hvis basisretsakten giver mulighed herfor, eller hvis etsimpelt flertal udtrykker modstand mod forslaget. Hvis Kommissionen af én af disse grunde ikkekan vedtage forslaget, kan den inden for en måned forelægge forslaget for en appelkomité.Tilsvarende i tilfælde af en negativ udtalelse kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, menKommissionen kan ligeledes inden for en måned forelægge forslaget for en appelkomité. Såfremt etkvalificeret flertal i appelkomitéen udtaler sig for forslaget, skal Kommissionen vedtage forslaget,mens Kommissionen ikke kan vedtage forslaget, hvis et kvalificeret flertal er imod forslaget. Hvisder ikke foreligger en udtalelse fra appelkomitéens side, kan Kommissionen vedtage forslaget.Kommissionen kan i særlige tilfælde - selv når undersøgelseskomitéen har afgivet en negativ udta-lelse - vedtage bestemte foranstaltninger, når de kræves vedtaget hurtigt, for blandt andet at undgåforstyrrelser på landbrugsmarkederne (og for at undgå risiko i forhold til EU’s finansielle interes-ser). Sådanne særlige foranstaltninger skal hurtigst muligt efter iværksættelse forelægges appelko-mitéen til afstemning. Såfremt appelkomitéen kommer med en negativ udtalelse, ophæves foran-staltningen.I forslaget bemærker Kommissionen endvidere, at artikel 43, stk. 3, i Lissabon-traktaten er en und-tagelse til traktatens artikel 43, stk. 2, om den almindelige lovgivningsprocedure (tidligere fællesbeslutningsprocedure). Ifølge artikel 43, stk. 3, er det Rådet alene, som vedtager foranstaltningervedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger. Kommissionen fast-slår, at artikel 43, stk. 3, skal bruges restriktivt. Kommissionen vil fremlægge et særskilt forslag omanvendelsen af artikel 43, stk. 3.Forslaget integrerer derudover ændringsforslag fremlagt af Kommissionen i efteråret 2010 for såvidt angår følgende forordninger:16

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om ændring af Rådets forordning(EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidt angår støtte ydet inden for rammerneaf Tysklands alkoholmonopol (forslaget er vedtaget).Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 forså vidt angår uddeling af fødevarer til de dårligst stillede i EU (forslaget er ikke vedtaget).Forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer(forslaget er ikke vedtaget).Forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforholde-ne i mælke- og mejeriproduktsektoren (forslaget er ikke vedtaget).

Endelig lægges der i forslaget op til, at enkelte bestemmelser kan vedtages af Kommissionen i enhasteprocedure, hvilket den kommende komitologi-forordning forventes at give mulighed for.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget har ikke konsekvenser for EU-budgettet, ligesom forslaget ikke forventes at have statsfi-nansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.HøringForslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer er generelt forbeholdne over for en for vidtgående udvikling i retning af de-legerede retsakter, hvor Kommissionen ikke er udsat for den løbende medlemsstatskontrol, som detblandt andet sikres under anvendelse af komité-procedure. På det overordnede plan er det vigtigt atsikre, at implementeringen af bestemmelserne i fusionsmarkedsordningen har en skarp og præcisskelnen mellem hvilke bestemmelser, der ændrer ikke-væsentlige elementer i fusionsmarkedsord-ningen, og derfor kan vedtages som en delegeret retsakt, og hvilke bestemmelser der fortsat skalvedtages i en komité-procedure. Denne skelnen bør ske på baggrund af en objektiv vurdering af detenkelte fagområdes indhold.Det bør sikres, at det kun er elementer, der kan vurderes som ikke-væsentlige, der kan vedtages somen delegeret retsakt. Der bør i den forbindelse udarbejdes nogle klare generelle kriterier for, hvornårnoget er en delegeret retsakt, og hvornår der er tale om gennemførelsesbestemmelser. Indtil dissekriterier er udarbejdet, må man have en sag-til-sag tilgang på området. Hvis det efter implemente-ringen viser sig, at en bestemmelse er faldet i den ”forkerte kasse” bør det være muligt efterfølgen-de at ændre på proceduren.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forventer at kunne støtte forslaget, idet man arbejder for en hensigtsmæssig delegationtil Kommissionen. Regeringen vil endvidere henholde sig til, at en eventuel indarbejdelse af de17

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om honning-biers sundhedKOM (2010) 714Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om iværksatte og planlagte initiativer til understøttelseaf biers sundhed. Meddelelsen lægger ikke umiddelbart op til yderligere harmoniseret reguleringog betoner, at eventuelle yderligere initiativer skal være begrundet i risikovurderinger. Kommissio-nen lægger vægt på, at biavlssektoren og dens organisationer kan spille en vigtig rolle ved både atigangsætte og gennemføre nye initiativer. Meddelelsen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmarkog EU, idet den ikke indeholder konkrete forslag.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 714 af 6. december 2010 fremsendt meddelelse om honning-biers sundhed. Meddelelsen beskriver eksisterende EU-foranstaltninger og Kommissionens strategi-ske initiativer som grundlag for forventede drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemssta-ternes myndigheder og interessepartnere. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 7. december 2010.Meddelelsen i dansk sprogversion forelå den 9. december 2010.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011 medhenblik på præsentation.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdFormålet med meddelelsen er at beskrive Kommissionens strategiske initiativer, der skal dannegrundlag for drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaternes myndigheder og interes-separtnere. Der lægges ikke umiddelbart op til yderligere fælles regulering. Meddelelsen betonerindledningsvis, at beskyttelse af honningbiers sundhed varetages af biavlerne, medlemsstaterne ogEU i et komplekst samspil, som har fungeret godt i mange år. En stigning i biernes dødelighed i18

2007/2008 har imidlertid fået bekymrede europæiske biavlsorganisationer til at efterlyse mere fokuspå emnet, og Europa-Parlamentet opfordrede i november 2008 Kommissionen til at træffe særligeforanstaltninger. Meddelelsen forklarer herefter centrale spørgsmål om biers sundhed, beskriver ek-sisterende EU-foranstaltninger og opridser Kommissionens strategiske initiativer.Årsagerne til den øgede dødelighed blandt bier (kaldet ”Colony Collapse Disorder” (CCD) – plud-selig dødelighed af bifamilier) er fortsat ubestemte. Forskere formoder, at der er tale om et samspilmellem flere skadegørere, dårlig ernæring og andre stress-forhold, herunder måske ikke-dødeligeeffekter af pesticider.EU’s nuværende, ganske beskedne regulering af biers skadegørere vedrører kun bifamilier flyttetmellem medlemsstaterne eller importeret fra tredjelande. Herudover har medlemsstaterne vide mu-ligheder for intern bekæmpelse af biers skadegørere. Kommissionen er ved at udarbejde forslag tilen samlet dyresundhedslovgivning, herunder for bier, med henblik på forenkling og fokusering påforebyggelse. Kommissionen har endnu ikke evalueret konsekvenserne for biavlssektoren af eneventuel, udvidet regel-harmonisering. Definitioner af CCD og metodik for overvågning variererbetragteligt mellem medlemsstaterne. Det er Kommissionens mål at iværksætte et overvågnings-pilotprogram i løbet af 2011 og at udpege et EU-referencelaboratorium for biers sundhed til støtteherfor. Under Kommissionens træningsprogram ”Bedre uddannelse – større fødevaresikkerhed”fortsætter i 2011 særlige arrangementer om biers sundhed og biavl for embedsmænd fra medlems-staterne.Biavlsorganisationer finder, at der er for få godkendte midler til behandling mod biernes skadegøre-re. EU har etableret administrativ bistand og betalingslempelser for generelt at fremme innovationaf nye veterinære lægemidler, og Kommissionen vil yderligere overveje ændringer af de retligerammer for veterinære lægemidler. Ifølge den såkaldte ”kaskade-ordning” kan dyrlæger undtagel-sesvis anvende veterinære lægemidler på en ikke-foreskrevet måde, når der i en medlemsstat ikke ergodkendte midler til rådighed for bestemte behandlinger. Der savnes imidlertid klare regler for rest-koncentrationer (MLR) for stoffer anvendt under denne ordning. Kommissionen vil etablere sådan-ne MLR-bestemmelser, og de fuldt harmoniserede veterinære importkrav sikrer, at samme regler vilgælde for import.Pesticider kan kun godkendes i EU, hvis en forudgående vurdering konkluderer, at anvendelsen ik-ke indebærer en uacceptabel påvirkning af biernes sundhed. Kommissionen arbejder på en revisionaf datakravene i pesticid-dossiers til godkendelse, blandt andet for at sikre en bedre beskyttelse afhonningbier.GM-planter kan kun godkendes i EU til udsætning i miljøet eller dyrkning efter en risikovurderingforetaget af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som blandt andet skal redegørefor potentielle negative effekter for bier.Biers sundhed kan forringes af den reducerede biodiversitet som følge af ændret arealanvendelse,intensiv dyrkning, forurening med videre, og måske af ændringer i planters blomstring som følge afklimaændringer og lignende. Kommissionen støtter forskning i bevarelse af forskellige bestøvere ilandbruget. EU’s landdistriktsprogrammer understøtter forskellige miljøvenlige landbrugsforan-19

staltninger til fremme af biodiversiteten, blandt andet plantning af ”bi-venlige” planter som føde-grundlag for bierne. Kommissionen forventer, at en gennemførelse af strategien for at nå EU’s2020-biodiversitetsmål vil få en positiv effekt på biers sundhed.Ifølge fusionsmarkedsordningen kan medlemsstaternes 3-årige biavlsprogrammer opnå medfinan-siering fra EU, herunder foranstaltninger til forebyggelse af angreb afvarroa-midenog til genopret-telse af bibestanden. Ifølge evalueringen af programmerne for perioden 2008-2010 er der opnåetgode resultater. Kommissionen har nyligt godkendt medlemsstaternes programmer for 2011-2013,som vil blive støttet af EU årligt med 32 millioner €, en stigning på cirka 25 % siden seneste perio-de.EU støtter forskning i biers sundhed gennem det 7. rammeprogram, herunder til forskning om faldeti bestøver-populationer (herunder honningbier) og til europæisk samarbejde om overvågning og un-dersøgelse af CCD.Kommissionen forventer, at dens nye websted med sektorspecifik information kan blive et knude-punkt for kommunikation om biers sundhed mellem relevante aktører på alle niveauer. Kommissio-nen vil drøfte forbedring af kommunikationen med interesseparterne.Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) har opfordret til intensiveret forskning om årsager tilbiers dødelighed og til at forbedre bekæmpelsen af skadegørere. Kommissionen samarbejder tætmed OIE om udveksling af videnskabelig information.Kommissionen er indstillet på at videreføre og eventuelt forstærke igangværende initiativer på bag-grund af risikovurderinger og under hensyn til at biavls-sektoren forbliver konkurrencedygtig. Initi-ativerne kan kun lykkes, hvis alle interessepartnere deltager åbent og konstruktivt, og Kommissio-nen vil derfor indlede drøftelser for at opnå feedback. Kommissionen lægger vægt på, at biavlssek-toren og dens organisationer kan spille en vigtig rolle ved både at igangsætte og gennemføre nyeinitiativer i overensstemmelse med proportionalitets- og nærheds-principperne.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.Gældende dansk retI Danmark træffes foranstaltninger til beskyttelse af honningbiers sundhed med hjemmel i lov ombiavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 12. marts 2009, herunder ved bekendtgørelse nr. 802 af 28.juni 2010 om bekæmpelse af skadegørere hos honningbier og avlede humlebier.Direktiv 92/65/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fæl-lesskabets af dyr (med mere) implementeres i Danmark ved bekendtgørelse 774 af 29. august 2001om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr.Støtten til de nationale biavlsprogrammer reguleres af Rådets forordning (EF) nr. 797/2004 om for-anstaltninger for biavl og Kommissionens forordning (EF) nr. 917/2004 af 29. april 2004 om gen-20

nemførelsesbestemmelser hertil, samt ved bekendtgørelse nr. 350 af 14. maj 2008 om støtteforan-staltninger til forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af biavlsprodukter.Støtteordninger under den fælles landbrugspolitik har hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009af den 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordningerfor direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere som ændret senest vedRådets forordning (EF) 1250/2009 af 30. november 2009, og Landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 445 af 23. april 2010.Støtteordninger under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 har hjemmel i Rådets forordning (EF)nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som ændret senest ved Rådets forord-ning (EF) nr. 473/2009 af 25. maj 2009, og Landdistriktsloven, jf. lov nr. 316 af 31. marts 2007 somændret senest ved lov nr. 1336 af 19. december 2008.KonsekvenserMeddelelsen lægger ikke umiddelbart op til yderligere fælles regulering, men beskriver aleneKommissionens strategiske initiativer som grundlag for drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet,medlemsstaternes myndigheder og interessepartnere. Meddelelsen ændrer således ikke beskyttel-sesniveauet, men lægger op til en styrkelse af EU’s understøttende, forskningsmæssige, finansielleog administrative tiltag.HøringMeddelelsen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker på vegne af Dansk Biavlerforening, at man ikke har ønske omadgang til flere veterinære lægemidler eller antibiotika, idet man har valgt at arbejde med økologi-ske midler og metoder i forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere. Danmarks Biavlerforening vilfortsat arbejde for at fastholde dansk honning som et rent naturprodukt. Strategien virker, men denkræver en stor indsats fra foreningens side i udvikling af metoder og uddannelse af biavlerne. Der erderfor behov for støtte til at finde og udvikle nye metoder samt til uddannelsen. Biavlerne anerken-der værdien af de midler, som bliver stillet til rådighed til støtte af biavlen i medfør af rådets for-ordning nr. 797/2004 mv., men Landbrug & Fødevarer beklager, at forøgelsen af støtten på 25 %ikke blev udmøntet i Danmark. Det er samtidig uheldigt, at en stor del af midlerne går til finansie-ring af offentlige forskningsprogrammer på Aarhus Universitet og kun en mindre del kommer ud tilstøtte for projekter i biavlen og dens organisationer, som det er hensigten med Biavlsprogrammet.Det skal derfor foreslås, at en større del af midlerne udmøntes til biavlerorganisationernes forsøgs-og udviklingsprogrammer, samt til organisationernes uddannelsesprogrammer.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for Kommissionens meddelelse som oplæg til en fortsat dialog.Regeringen tilslutter sig Kommissionens betoning af, at yderligere EU-initiativer skal begrundesmed risikovurderinger, og at biavlssektoren og dens organisationer kan spille en vigtig rolle ved atigangsætte og gennemføre nye initiativer.21