FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 127: Kopi af henvendelse fra Peter Larsen, kvægfagdyrlæge, vedrørende vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Det ser ud til, at der er en form for koordinering mellem FVST`s vejledning til bkt. og KarstenAagaard`s , Landbrug og Fødevarer, Kvæg, udtalelser.Karsten Aagaard har tidl. i forbindelse med introduktionen af bkt. omkring NySundhedrådgivningudtalt sig på lign. vis. Dengang kunne du, Per Henriksen, som den ansvarlige i FVST for projektetNySr over for undertegnede afvise, at den daværende bkt. vedr. kliniske undersøgelser kunnefortolkes frit efter Karsten Aagaard`s fortolkninger af begrebet kliniske undersøgelser.Kliniske undersøgelse som anerkendt internationalt begreb omfatter bl.a. ”undersøgelse af patientenherunder tage sygehistorie, fysisk undersøgelse ved hjælp af berøring (palpation), brug afforskellige sanser (høre-, lugte-, syns- og følesansen), klinisk patologiske undersøgelser ogundersøgelser af patientens omgivelser”.I bekendtgørelse nr. 786 af 25/6 2010 om sundhedsrådgivning i kvægbesætninger § 53 stk. 1 og 2med bilag 6 fremgår det klart, hvilke undersøgelser lovgiverne har ønsket skulle foretages irelations til dyr i risikogrupperne. Med Karsten Aagaard`s og FVST`s nye indlæg om emnet, kandet konstateres, at der er væsentlige uoverensstemmelse mellem lovgiverne på den ene side ogfortolkerne i landbruget og i FVST på den anden side.Indsamling af valide data på enkeltdyrniveau er af stor betydning, når man skal beskrivesammenhænge mellem sygdomme og velfærd på besætningsniveau. Det kan derfor virkemodsætningsfyldt, når FVST snart kræver meget detaljeret dokumentation af dyrlægerne iforbindelse med ”obligatorisk sundhedsrådgivning II” (OSRII), men samtidig slækker på kravenetil indsamlingen af valide data. Har FVST fået sin egen landbrugspolitiske dagsorden, der ikke erhjemmel for i bekendtgørelse nr. 786?Papir er som bekendt tålmodigt. Jeg vil vove den påstand, at kunne udføre en regelret OSR IIrådgivning, der ville kunne accepteres af FVST`s granskere blot ved at udfylde diverse bilag korrektog rettidigt, uden at undersøge klinisk et eneste dyr i risikogrupperne bortset fra palpation afnyfødte kalves navler, såfremt der ”tilsyneladende” ikke er ”synlige” problemer medsygdom/velfærd i besætningen. Næsten alt ”arbejde” kan dermed udføres fra fodergangen!Hermed et par konkrete spørgsmål til bkt. nr. 786 og dens vejledning:

1. Kan en dyrlæge undersøge/udtale sig om et yver uden at berøre/palpere det endsige udmalkeyverets kirtler?2. Kan en dyrlæge undersøge/udtale sig om en bør/skede uden at fortage en manuelvaginal/rektal undersøgelse?3. Kan man gå ud fra, at reprodata i Dyreregistering altid er tilstrækkelig valide til, at man medbekendtgørelsen i hånden kan fritage en besætning for regelmæssige undersøgelser afrisikodyr 5-19 dage efter kælvningen?4. Kan en dyrlæge udføre de regelrette optegnelser og vurderinger, som kræves i forbindelsemed OSR II, uden at sikre sig korrekt datafangst blandt dyr i risikogrupperne?Jeg ser frem til, at du, Per Henriksen, kan give mig svar på disse 4 enkle spørgsmål.Med venlig hilsen

Det fremgår af din henvendelse, at du ønsker, Fødevarestyrelsen opsætter detaljerede retningslinier for,hvordan praktiserende dyrlæger skal foretage kliniske undersøgelser af køer. Fødevarestyrelsen er imidlertidaf den opfattelse, at en dyrlæge igennem sin uddannelse og kliniske erfaring vil være i stand til atdiagnostisere sygdomme hos køer på baggrund af gennemførte relevante kliniske undersøgelser. Det måderfor være op til den enkelte dyrlæge at vurdere, hvordan en klinisk undersøgelse skalgennemføres på hvert enkelt dyr. Denne vurdering vil sædvanligvis tage udgangspunkt i en såkaldtproblemorienteret tilgang, hvor den kliniske diagnostisk målrettes de sygdomsproblemer, der måtte være iden enkelte besætning.Fødevarestyrelsen finder det derfor ikke relevant at opstille retningslinier for, hvordan en dyrlæge skal udføreen klinisk undersøgelse af et dyr.Afslutningsvis skal det bemærkes, at Fødevarestyrelsen ikke accepterer, atsundhedsrådgivningsbesøget kun foregår fra staldgangen, da sundhedsrådgiviningsbesøget også skalomfatte (problemorienteret) klinisk undersøgelse af dyr. Fødevarestyrelsen har en klar forventning om, atden praktiserende dyrlæger efterlever bekendtgørelsens krav om, at samtlige risikodyr skal underkastes enklinisk undersøgelse på besøgsdagen.

Fra:

Sendt:

Til:

Emne: