Folketingets Europaudvalg har i brev af 29. november 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 3 til KOM (2010) 0545 om forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2011 og 2012 (Alm. del) somhermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål 3:

”Ministeren har til 24 timer den 23. november 2010 antydet, at grunden til at han ikkearbejder mere intensivt for at få dybhavsarter bedre beskyttet er, at en sådan aktivitetkunne medføre gengældelsesaktioner fra medlemslande, der har økonomiske interesser idybhavsfiskeri: "Det, Kommissionen foreslår, lægger vi os som regel tæt op ad. Det nyt-ter ikke at sige nej til alt, der ikke ligger inden for Danmarks kommercielle interesser.Det kan jo også blive payback time." Finder ministeren på denne baggrund det betryg-gende, at beskyttelse af kommercielle fiskearter er overladt til fiskeriministrene, og hvil-ke argumenter fra EU's naturbeskyttelseslovgivning og de internationale naturbeskyttel-seskonventioner, som Danmark og EU har tiltrådt, anvender ministeren - tilsyneladendeuden succes - i forhandlingerne med sine fiskeriministerkolleger?”

Svar:

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimu-ligheder for 2011 og 2012 blev fra dansk side vurderet til at være i overensstemmelsemed den videnskabelige rådgivning fra ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd)og STECF (Den Tekniske, Videnskabelige og Økonomiske Komité for Fiskeri), derforkunne vi overordnet støtte forslaget.Generelt støtter regeringen, at arbejdet i EU foregår på baggrund af videnskabelig råd-givning og med udgangspunkt i EU's egne bestemmelser samt internationale reglervedr. naturbeskyttelse m.v. Inden for disse rammer finder jeg det fuldt ud betryggende,at beskyttelse af kommercielle fiskearter er overladt til EU’s fiskeriministre.