Opfølgning på mødet om kastration af pattegrise den 14. september

2010 i Justitsministeriet

1.

På et møde den 14. september 2010 orienterede Justitsministeriet med-lemmerne af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Retsudval-get om de oplysninger, som ministeriet i overensstemmelse med ministe-riets plan for afvikling af kirurgisk kastration af svin i svineproduktionenhavde indhentet fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ AarhusUniversitet, Landbrug & Fødevarer, Fødevarestyrelsen og Dyreværnsrå-det.Justitsministeriet har som opfølgning på mødet og de spørgsmål, sommødet gav anledning til, indhentet tre notater fra Landbrug & Fødevarer,som vedlægges. Det første notat beskriver status for den erstatningssag,som Danske Slagterier fører mod Forbundsrepublikken Tyskland, mensdet andet notat beskriver status for indfrielsen af Dyrenes Beskyttelsesmålsætning om, at økologer og frilandsproducenter skal have afvikletbrugen af kirurgisk kastration pr. 1. januar 2011, hvis de vil bevare mær-ket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Det tredje notat – som er udar-bejdet af Teknologisk Institut – indeholder en beskrivelse af den holland-ske ”human nose”-metode.Der vedlægges herudover de høringssvar, som Justitsministeriet har mod-taget til det udkast om ændring af bekendtgørelsen om halekupering ogkastration af dyr, som ministeriet sendte i høring den 7. september 2010.De tre øvrige spørgsmål, som blev stillet på mødet den 14. september2010, er behandlet nærmere under pkt. 2-4 nedenfor. Herudover har MFTage Leegaard (KF) ved brev af 10. november 2010 stillet to spørgsmålom immunologisk kastration af svin. Disse spørgsmål er behandlet underpkt. 5 nedenfor.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet netop har udstedt denvedlagte ændring af bekendtgørelsen om halekupering og kastration afdyr, som indebærer, at kastration af pattegrise kun kan foretages udenforudgående bedøvelse, hvis dyret gives smertebehandling i forbindelsemed indgrebet.

2.

På mødet blev der bl.a. spurgt til længen af den smertelindrende effektaf de tilgængelige midler på markedet. Justitsministeriet kontaktede i for-længelse af mødet derfor firmaet Boehringer Ingelheim Danmark A/S,der producerer et af de godkendte midler til behandling af smerter i for-bindelse med mindre bløddelskirurgi såsom kastration. Boehringer Ingel-heim Danmark A/S har i den forbindelse oplyst, at firmaets middel (Me-tacam 5 mg/ml) har en smertelindrende effekt på op til 24 timer, eftermidlet er givet. Dette er i overensstemmelse med midlets produktresume,hvori det anbefales, at yderligere dosis om nødvendigt gives efter 24 ti-mer.En virkning på op til 24 timer betyder, at pattegrisene ikke vil være smer-tedækket i hele smerteperioden, der kan vare op til fem dage, medmindrepattegrisene gives gentagne doseringer af det smertebehandlende middel.Det vil imidlertid ikke være i overensstemmelse med Dyreværnsrådetsudtalelser af 1. juli og 8. september 2008 at indføre krav om, at der givesgentagne doseringer, da rådet udtrykkeligt lægger vægt på, at smertebe-handling af pattegrise ikke må føre til, at pattegrisene håndteres fleregange end i dag. Justitsministeriet har derfor i den ændring af bekendtgø-relsen om halekupering og kastration af dyr, som netop er udstedt, alenestillet krav om, at pattegrise ved kastration gives smertebehandling – ogikke længerevarende smertebehandling.

3.

Der blev på mødet endvidere spurgt til, hvilken betydning henholdsvismættede og umættede fedtsyrer i fedtet hos grise har, jf. side 4 i DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitets (DJF) udtalel-se af 18. juni 2010 vedrørende igangværende og kommende forsknings-projekter om kastration af pattegrise. Justitsministeriet har i forlængelseaf mødet været i kontakt med DJF herom. DJF har oplyst, at de forskelli-ge fedtsyrer har betydning for holdbarheden, idet en højere andel afumættede fedtsyrer øger risikoen for harskning af fedtet i kødet. Det gæl-der ifølge DJF især for forarbejdede produkter, f.eks. medister, og skyl-des, at en høj andel af umættede fedtsyrer øger oxidationsmodtagelighe-den.2

4.

Det blev på mødet endvidere foreslået, at de personer, der står for atkastrere pattegrisene, skal gennemføre en uddannelse i smertebehandling.Justitsministeriet har på denne baggrund overvejet, om der bør stilleskrav herom, men finder på nuværende tidspunkt ikke grundlag herfor.Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 7, stk. 1, 2. pkt., i be-kendtgørelsen om halekupering og kastration af dyr, at kastrationen kunmå foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og somhar erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hy-giejniske forhold. Dyreværnsrådet har tidligere overvejet, om der burdefastsættes nærmere krav til indholdet af den uddannelse, som nævnes i §7, stk. 1, 2. pkt. Det fandt rådet efter nærmere overvejelser dog ikkegrundlag for, eftersom det måtte forventes, at rutinemæssige kastrationerkun ville blive anvendt i en begrænset årrække fremover, jf. Dyreværns-rådets udtalelse af 1. juli 2008 om kastration og den dermed forbundnesmertefølelse. Herudover bemærkes det, at erhvervet allerede i 2009 ind-førte et krav om smertebehandling for deres medlemmer, hvorfor de en-kelte besætninger på nuværende tidspunkt burde have kendskab til, hvor-dan pattegrise bør smertebehandles i forbindelse med kastration.

5.

MF Tage Leegaard (KF) har ved brev af 10. november 2010 stillet tospørgsmål om immunologisk kastration af svin. For det første har hananmodet om at få oplyst, hvor stor risiko mænd har for at blive sterile,hvis vaccinationstidspunktet ikke overholdes. For det andet har han an-modet om at få oplyst, hvad der sker, hvis de personer, der skal udførevaccinationen, kommer til at vaccinere sig selv.Justitsministeriet kan på baggrund af en artikel i Dansk Veterinærtids-skrift af 15. oktober 2008 om vaccine i stedet for kastration sammenholdtmed produktresumeet og den offentlige europæiske vurderingsrapport(EPAR) for medicinalvirksomheden Pfizers vaccine Improvac oplyse, atImprovac siden maj 2009 har været godkendt til brug i bl.a. Danmarksom middel til immunologisk kastration. Vaccinen gives som to injektio-ner under huden med 4 ugers mellemrum. Den første dosis gives alleredei 8-ugers alderen, mens den anden dosis gives 4-6 uger inden slagtning.Den immunologiske kastration indtræder inden for en uge efter den an-den injektion.Improvac har en tilbageholdstid – dvs. den tid, der skal gå, før dyret kanslagtes, og kødet kan anvendes til konsum – på nul dage. Der er således3

ingen risiko forbundet med at spise kød fra svin, der er blevet vaccineret,hvilket gælder uanset, om grisen måtte være blevet vaccineret senere, enddet anbefales. Hvis grisen ikke vaccineres i overensstemmelse med anbe-falingerne, vil det med andre ord højst kunne medføre, at vaccinen ikkefår den ønskede effekt på grisen.Der er i øvrigt ingen særlige forholdsregler for personer, som kommer ikontakt med immuniserede dyr. Virkningsmekanismen for improvacgælder dog for flere pattedyrsarter, herunder mennesket, og en utilsigtetselvinjektion hos den person, som administrerer vaccinen vil derfor kun-ne påvirke reproduktionsfysiologien. Dette kan indebære en midlertidigreduktion i kønshormoner og reproduktive funktioner hos mænd ogkvinder. Risikoen for forekomsten af disse virkninger er større efter an-den eller en efterfølgende selvinjektion end efter den første selvinjektion.Der bør udvises særlig omhu for at undgå utilsigtet selvinjektion, og læ-gemidlet må ifølge dets produktresume derfor kun anvendes med en sik-kerhedsanordning, der omfatter en kanylebeskytter og en mekanisme, derforebygger utilsigtet aktivering af udløseren. Ligeledes må Improvacifølge dets produktresume ikke gives af gravide kvinder eller kvinder, derkan være gravide.

6.

Justitsministeriet har sendt et tilsvarende brev til Folketingets Retsud-valg.