FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 10: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder forvisse fiskebestande og grupper af fiskebestande i ØstersøenKOM(2010) 470Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2010.Ændringer er markeret i marginen.ResuméForslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande iØstersøen (TAC/kvoter1) samt bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiskerindsatsen)for 2011. Forslaget indebærer forøgelse af fiskerimulighederne efter torsk, mens kvoterne for enrække pelagiske bestande reduceres.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 470 af 14. september 2010 fremlagt forslag til fastsættelse afTAC/kvoter for Østersøen 2011. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. september 2010 i en dansksprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-ret flertal.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med hen-blik på opnåelse af politisk enighed.NærhedsprincippetForslaget er led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-set.Formål og indholdKommissionens forslag om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande oggrupper af fiskebestande i Østersøen består af to elementer:- fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen(TAC/kvoter)- bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiskerindsatsen) for 2011.Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udarbejdetaf Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomi-ske Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de regler for TAC-fastsættelse afhængig af ri-

sikoniveauet for de enkelte bestande, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fi-skerimuligheder for 20112(Kommissionens politikerklæring).Kommissionens principper for TAC-fastsættelse er i politikerklæringen opdelt i 11 bestandskatego-rier. Bestande omfattet af langsigtede planer udgør for eksempel én kategori. Hvis en bestand eromfattet af en langsigtet forvaltningsplan, og der er videnskabelig rådgivning om, hvilken fangst,der svarer til planen, har denne kategori forrang frem for de andre kategorier. I de tilfælde, hvor derendnu ikke er iværksat forvaltningsplaner, anvender Kommissionen større udsvingsgrænser iTAC’en fra år til år end hidtil, for at bringe fiskeriet i overensstemmelse med målsætningen omovergang til MSY3i 2015.EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarel-se af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009 oggælder i en første periode på seks år. Der er i løbet af 2010 blevet afholdt flere møder i den fællesØstersøfiskerikomité, men EU og Rusland har ikke opnået enighed om fordelingsnøglerne om allefælles bestande4, hvilket betyder at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i2011 fastsættes autonomt.ICES har ikke som hidtil givet én rådgivning for 2011, men præsenterer rådgivningen ud fra tre op-tioner: Forvaltningsplaner, forsigtighedsprincippet og tilpasning til MSY i en uprioriteret rækkeføl-ge. Denne ændring skyldes delvis, at ICES er begyndt også at rådgive ud fra princippet om MSY.Endvidere beregner ICES også TAC’en på grundlag af Kommissionens politikerklæring. Dette re-sulterer for visse bestande i en højere TAC end den, der følger af de tre optioner og i andre tilfældeen mindre TAC. I nedenstående oversigt redegøres der for rådgivningen ud fra de forskellige optio-ner, hvor disse foreligger samt Kommissionens politikerklæring.Oversigt over biologisk rådgivning samt Kommissionens forslag om TAC for bestandene i Østersø-en samt dansk kvote og andel i 2011:ArtRådgivningKommissionensforslag for 2011itons (ændring iforhold til 2010)15.884(-30 %)DK kvote for2011 i tons(andel af EUTAC)2.227(14 %)

ring. I 2010 blev TAC’en fordelt 50/50 mellem den vestligeØstersø og Skagerrak/Kattegat. Endvidere angiver STECF, at ca.50 % af de faktiske fangster i de senere år er foretaget i den vest-lige Østersø. Der er ingen forvaltningsplan.Sild i dencentraleØstersø(25-27,28.2, 29og 32)Kommissionens politikerklæring: 102.000 tons, inkl. Rusland (-27 %)ICES MSY tilpasning: 119.000 tons, inkl. Rusland (-15 %)Forsigtighedsprincippet: 95.000 tons, inkl. Rusland (-32 %)Fiskeridødeligheden har været svagt stigende siden 2005. Gyde-biomassen har været konstant omkring 0,5 million tons siden2005, men rekrutteringen har været under middel siden 2003.STECF har efterfølgende konstateret, at ICES’ beregning af TACi henhold til politikerklæringen er ukorrekt samt at rådgivningenvedrører bestanden og ikke den korrekte inddeling i forvaltnings-områder Med udgangspunkt heri anviser STECF, at TAC’en ihenhold til politikerklæringen skal reduceres til 91.640 tons. Derer ingen forvaltningsplan.EU’s forvaltningsplan/Kommissionens politikerklæring: 64.400tons, inkl. Rusland (+15 %)ICES MSY: 105.000 tons, inkl. Rusland (+46 %)Bestanden er i klar fremgang. En lav fiskeridødelighed samt fleregode årgange har betydet en kraftig stigning i bestandens størrel-se. Fiskeridødeligheden liggerunder målet i forvaltningsplanen på0,3. Forvaltningsplanen for torsk indeholder et loft på max. 15 % iTAC udsving.Torsk iden vestli-ge Østersø(22-24)EU’s forvaltningsplan/Kommissionens politikerklæring: 18.800tons (+6 %)ICES MSY tilpasning: 18.200 tons (+3 %)Gennem de sidste 10 år er fiskeridødeligheden generelt faldetsvagt. Rekrutteringen har efter en ringe periode 2004-2007, desidste to år været på middelniveau. Fiskeridødeligheden for 2010er bestemt til 0,73, hvilket er mere end 10 % over målet på 0,6 sati forvaltningsplanen. Forvaltningsplanen for torsk foreskriver enreduktion af fiskeridødeligheden og fiskedage med 10 %.RødspætteIngen rådgivning.I fravær af rådgivning foreskriver Kommissionens politikerklæ-ring, at TAC'en bør tilnærmes seneste faktiske fangstmængder.Laks (22-31)Kommissionens politikerklæring: 249.900 stk., eksl. Rusland (ca.-15 %)ICES MSY tilpasning: 120.000 stk., inkl. Rusland (-61 %)Overlevelsen af unglaks i Østersøen har været faldende siden be-gyndelsen af 1990’erne, og har været på det nuværende lave ni-veau (10 % overlevelse) siden 2004. Fiskeridødeligheden er gene-43.041(-)2.179(71 %)18.800(+6 %)8.206(43 %)58.957(+15 %)13.544(22 %)91.640(-28 %)2.016(2 %)

relt blevet halveret siden starten af 1990’erne. STECF har klassi-ficeret og beregnet TAC’en i henhold til politikerklæringen (-15%). Der er ingen forvaltningsplan.BrislingKommissionens politikerklæring: 288.000 tons, inkl. Rusland (-30 %)Forsigtighedsprincippet: 242.000 tons, inkl. Rusland (-41 %)Der er ikke vedtaget en forvaltningsplan for brisling og MSY re-ferencepunkter er ikke endeligt udviklet, så optionerne angives udfra Kommissionens politikerklæring og forsigtighedsprincippet.Gydebiomassen ligger ca. 20 % over det historiske gennemsnit,men er reduceret fra et meget højt niveau sidst i 1990’erne. 2009årgangen vurderes til at ligge lidt under middel. Der har været enstigning i den naturlige dødelighed som følge af en stigning i denøstlige torskebestand. Fiskeridødeligheden i 2009 var historiskhøj.265.969(-30 %)26.236(9 %)

På baggrund af den flerårige forvaltningsplan for torsk5foreslås en reduktion af havdagene i denvestlige Østersø med 10 % til 163 dage. Havdagene reduceres, fordi fiskeridødeligheden ligger me-re end 10 % over målet i forvaltningsplanen.Kommissionen har foreslået at ændre betingelserne for landing af fangster og bifangster. Dette be-tyder, at alle fangster skal afskrives de kvoter, der er tildelt medlemsstaten. Det har været en grund-læggende bestemmelse siden 1982, at medlemsstater har haft mulighed for at lande usorterede bi-fangster i industrifiskeriet uden at dette skulle afskrives på kvoterne for konsumfisk.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslagethar ikke konsekvenser for EU’s budget.Forslaget kan på kort sigt have erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af begrænsninger i fi-skerimuligheder for visse bestande samt reduktioner i indsatsen for så vidt angår fiskeriet eftertorsk. På langt sigt forventes forslaget at gøre fiskeriaktiviteterne mere bæredygtige samt sikre sta-bile eller stigende kvoter.HøringSagen har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 6. oktober2010.

Danmarks Fiskeriforening støttede de foreslåede TAC’er for torsk i overensstemmelse med forvalt-ningsplanen. For så vidt angår den foreslåede reduktion i fiskeriindsats i den vestlige Østersø påpe-gede foreningen, at der må findes en løsning særligt for en række mindre garnfartøjer, der med dentilladte fisketid ikke efterlades den fornødne tid til at opfange deres kvote. I forlængelse heraf anfør-te foreningen, at forslaget om indsatsreduktion har alvorlige erhvervsøkonomiske konsekvenser fordisse fartøjer, fordi deres eksistensgrundlag som følge af indsatsreduktionen, efter foreningens vur-dering, fratages dem.Danmarks Fiskeriforening fandt, at den reviderede rådgivning for sild i den vestlige Østersø gav be-læg for en uændret kvote i forhold til 2010. Danmarks Pelagiske Producentorganisation anførte i re-lation til sild, at man på linje med Kommissionens politikerklæring, tilsluttede sig, at TAC-fastsættelsen baseres på en 30 % reduktion i fiskeridødelighed. Organisationen anførte samtidig, atfordelingen af fiskerimuligheder bør foretages med 50 % til Østersøen og 50 % til Skage-rak/Kattegat.For så vidt angår brisling ønskede Danmarks Fiskeriforening en uændret kvote i forhold til 2010.Foreningen begrundede ønsket med henvisning til en mangelfuld biologisk rådgivning.Hvad angår forslaget om ændring af betingelserne for usorterede bifangster af kvoterede arter i detsmåmaskede fiskeri, hvilket fremover vil betyde at disse skal afskrives på kvoterne for konsumfisk,ønskede Danmarks Fiskeriforening en uændret videreførelse af de nugældende regler.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC/kvoter i Østersøen ogfinder det positivt, at TAC for torsk i såvel den østlige som vestlige Østersø fastsættes i henhold tilden flerårige plan for torsk.Som et vigtigt element i regeringens politik om blandt andet reducering af discard finder regerin-gen, at der i 2011 bør stilles en 5 % kvotepræmie på torsk til rådighed for medlemsstater og fiskere,der deltager i projekter med fuldt dokumenteret fiskeri – således som det er blevet introduceret iTAC/kvoteforordningen for Nordsøen og Skagerrak i 2010. De hidtidige erfaringer med fangstkvo-teprojektet har været meget lovende og med stadig flere deltagende lande. Fuldt dokumenteret fi-skeri bør dermed kunne fortsætte i 2011.Regeringen er videre opmærksom på, at den foreslåede reduktion i havdage i den vestlige Østersø isærlig grad rammer de mindre fartøjer, der på grund af et mere tidskrævende fiskeri har brug for fle-re havdage for at kunne opfiske den tildelte kvote. Regeringen støtter en reduktion af den samledefiskeriindsats i den vestlige Østersø med 10 % i overensstemmelse med forvaltningsplanen fortorsk, men vil arbejde for en løsning for de mindre fartøjer i 2011. Der bør inden for forvaltnings-planens rammer og med respekt for fiskeritrykket kunne introduceres en vis fleksibilitet iTAC/kvoteforordningen, der skal muliggøre en begrænset omfordeling af havdage til de mindre far-tøjer.For så vidt angår den vestlige sild støtter regeringen en TAC-fastsættelse i overensstemmelse medden biologiske rådgivning og Kommissionens politikerklæring. Der bør dog ved fordelingen af fi-6

skerimulighederne tages udgangspunkt i den historiske 50/50 fordeling mellem Østersøen og Ska-gerrak/Kattegat. Begge områder bør således bidrage ligeligt til at forbedre bestanden via reduktio-ner i TAC’en.Endelig vil regeringen arbejde for, at reglerne for usorterede bifangster i industrifiskeriet - i over-ensstemmelse med relativ stabilitet - opretholdes.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 26. oktober 2010.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2010.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2011KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméSagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 for at identi-ficere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse af fi-skerimuligheder for 2011.BaggrundFiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Ska-gerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste fælles bestande i de tofarvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række eksklusive bestandei farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 15.-19. november 2010 iBruxelles, mens anden runde er fastsat til den 29. november-3. december 2010 i Bergen.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med henblikpå udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’sfælles fiskeripolitik.

Formål og indholdAftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fast-sætter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der for-deles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtedeforvaltningsplaner, der løbende tilpasses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller iNorskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Is-land og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Dan-mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på100 % af EU’s kvote.Det Internationale Havforskningsråd (ICES) giver for 2011 ikke som i tidligere år én rådgivning,men præsenterer rådgivningen ud fra forsigtighedsprincippet, forvaltningsplaner og maksimalt bæ-redygtigt udbytte (MSY) i en uprioriteret rækkefølge. Denne ændring skyldes til dels, at ICES erbegyndt at rådgive ud fra princippet om MSY. De tre rådgivninger er dog ikke givet for samtligebestande.I nedenstående oversigt redegøres der for rådgivningen for den enkelte bestand på grundlag af for-valtningsplaner. Hvor der ikke foreligger forvaltningsplaner, redegøres der for ICES’s rådgivningsamt for Kommissionens politikerklæring, hvor det er relevant. Kommissionens politikerklæringindebærer for visse bestande en højere TAC end den der følger af ICES’s rådgivning, for andre be-stande en lavere TAC.Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i2011:ArtTorski Nord-søen og Ska-gerrakRådgivning32.200 tons6Bestanden er lille men i svag stigning, rekrutteringen ringe,og fiskeridødeligheden steg fra 2007 til 2009. ICES har god-kendt forvaltningsplanen, i henhold til hvilken TAC vil skullereduceres med 20 % til 32.200 tons.36.000 tonsBestanden er forsat inden for sikre biologiske grænser. I hen-hold til forvaltningsplanen giver det en TAC i 2011 på 36 000tons, svarende til en reduktion på 5 %.TAC i 2010 (itons)33.552 i Nordsøenog 4.793 i Skager-rakDK andel afEU's kvote20 % i Nord-søen og 83 %i Skagerrak

144.400 / 64.200 tonsBestanden er i klar fremgang, og gydebiomassen i 2011 erestimeret til at være den højeste i mere end halvtreds år. ICESrådgiver, at TAC’en i henhold til forsigtighedsprincippet kanfastsættes til 144.400 tons, og at TAC’en i henhold til prin-cippet om overgang til maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)kan fastsættes til 64.200 tons.EU vedtog i 2007 en forvaltningsplan, som dog ikke er ende-ligt godkendt af ICES som værende i overensstemmelse medforsigtighedsprincippet, og ICES vælger derfor ikke at rådgi-ve efter den. Hvis den blev anvendt, har ICES beregnetTAC’en til 73.400 tons (+ 15 %).8.000 tons8Der er usikkerhed om bestanden. For 2011 rådgiver ICES ihenhold til forsigtighedsprincippet og til princippet om over-gang til MSY, at landinger ikke må overstige gennemsnittet(8.000 tons) af de sidste tre års landinger. Sidste år var råd-givningen en uændret TAC (9.400 tons). I henhold til Kom-missionens politikerklæring kan TAC’en fastsættes til samlet9.935 tons for Skagerrak-Kattegat.592.000 - 646.000 tonsICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem 592.000 og646.000 tons for hele makrellens udbredelsesområde ioverensstemmelse med forvaltningsplanen. En andel af dennevil blive tildelt Nordsøen.Rådgivning kommer i november 2010.205.100 tons (inkl. bifangster)Rekrutteringen har været lille siden 2002. Dette års estimat af2006 årgangen er dog væsentlig højere end tidligere vurderet,så bestanden er blevet opskrevet. Med anvendelse af forvalt-ningsplanen fra 2009 med et loft på max. 15 % TAC stigning,rådgiver ICES en TAC på 188.900 tons for flåde A (konsum)og 16.200 tons for flåde B (bifangst).

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserSagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskerefanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriafta-le, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følge-lig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.HøringSagen har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 6. oktober2010.Danmarks Pelagiske Producentorganisation anførte, at TAC’en for Nordsøsild burde stige med 15% i 2010 og 15 % i 2011, hvilket svarer til en TAC for konsumflåden på 226.148 tons i 2011 pågrundlag af den biologiske rådgivning for 2011. Danmarks Fiskeriforening og Danish Seafood As-sociation støttede Danmarks Pelagiske Producentorganisations bemærkninger.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingspositionforud for forhandlingerne med Norge.Generelle forventninger til andre landes holdningerDe berørte medlemsstater forventes under drøftelsen at tilkendegive deres holdning til status forforhandlingerne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse afTunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Paris den 17. -27. november 2010KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméEU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterha-vet (ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterhavet og Middel-havet. Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Mal-ta og Cypern i området. ICCAT afholder sit årsmøde den 17.-27. november 2010.BaggrundDen Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) afhol-der sit årsmøde den 17.-27. november 2010.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med henblikpå udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetSagen er et led i gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.Formål og indholdEU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regio-nalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. EU har været medlem af ICCAT sidennovember 1997. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterhavet ogMiddelhavet.Kontraherende parter i ICCAT er foruden EU: Algeriet, Angola, Barbados, Brasilien, Canada, Côted'Ivoire, Storbritannien9, Filippinerne, Frankrig10, Gabon, Ghana, Guatemala, Guinea, Honduras, Is-land, Japan, Kap-Verde, Kina, Kroatien, Libyen, Marokko, Mexico, Namibia, Nicaragua, Norge,Panama, Rusland, Sao Tome og Principe, Senegal, Sydafrika, Sydkorea, Trinidad og Tobago, Tune-sien, Tyrkiet, Uruguay, USA, Vanuatu, Venezuela og Ækvatorialguinea.Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta ogCypern i området. Danmark har ikke fiskeri i området.ICCAT har i 2006 vedtaget en genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og iMiddelhavet. Planen er efterfølgende blevet revideret og implementeret i EU ved Rådets forordning(EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østligeAtlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af for-ordning (EF) nr. 1559/2007. Målet i planen er med en sandsynlighed på over 50 % at tilvejebringe910

en biomasse svarende til det maksimalt bæredygtige udbytte. Planen indeholder blandt andet betin-gelser for fiskeriet, bestemmelser om fiskerikapacitet, visse tekniske bestemmelser, herunder lukke-de perioder og mindstemål samt kontrolforanstaltninger.Rådet vedtog forud for det årlige møde i ICCAT i 2008 et forslag til afgørelse fra Kommissionenmed fastlæggelse af EU’s holdning på mødet med henblik på dette møde og fremtidige møder(mandat til Kommissionen).Ifølge dette mandat skal EU inden for rammerne af ICCAT:- Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet.- Sikre at ICCAT-anbefalinger er i overensstemmelse med ICCAT konventionen.- Fremme ensartede forvaltningstiltag med foranstaltninger, som er implementeret i andre regio-nale fiskeriorganisationer.- Tilstræbe synergi med EU’s eksterne relationer i øvrigt.- Sikre at EU’s internationale forpligtelser respekteres.EU skal generelt arbejde for, at ICCAT vedtager følgende foranstaltninger i nødvendigt omfang:- Bevarings- og forvaltningstiltag baseret på den bedste videnskabelige rådgivning.- Foranstaltninger, der garanterer proportionalitet mellem fiskeriindsats og fiskerimuligheder.- Tekniske bevaringsforanstaltninger, herunder mindstestørrelser og lukkede områder.- Monitering, kontrol og overvågning.- Effektive og proportionale handelsforanstaltninger.- Revision af organiseringen af ICCAT.På kort sigt (2008 og 2009) skulle EU ifølge mandatet arbejde for følgende:- Foranstaltninger til reduktion af overkapaciteten i tunfiskeriet.- Lukkede perioder og områder.- Kontrolforanstaltninger.På det årlige møde i ICCAT i 2009 blev der blandt andet vedtaget en TAC reduktion på almindeligtun til 13.500 tons (mod 22.000 tons i 2009) ledsaget af reduktioner i fiskerikapaciteten.Den videnskabelige rådgivning for almindelig tun forventes fremlagt i oktober 2010. På ICCAT’sårsmøde skal der træffes beslutning om fastsættelse af kvoter for 2011 samt eventuelt andre forvalt-ningsforanstaltninger. Kommissionen vil eventuelt inden det årlige møde i ICCAT fremlægge for-slag om justering af det nuværende mandat med henblik på en opdatering, særligt for så vidt angårde foranstaltninger, EU vil arbejde for på kort sigt.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserDet kan generelt ikke udelukkes, at en implementering af eventuelle nye ICCAT forvaltningsforan-staltninger vil kunne have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-12

kvenser. De forventes imidlertid i så fald at ville være af relativt begrænset omfang. Der foreliggerikke aktuelt information om forslag om sådanne nye forpligtelser.HøringSagen har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 6. oktober2010.WWF Danmark understregede behovet for en indgående indsats med henblik på at skabe bæredyg-tighed i fiskeriet efter almindelig tun. Der ville være behov for en væsentlig kvotereduktion i for-hold til 2010, eventuelt en halvering, idet man dog afventede den biologiske rådgivning. Endvidereunderstregede organisationen vigtigheden af, at der blev grebet ind i EU over for overfiskeri gen-nem efterfølgende tilbagebetaling.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-ning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Eu-ropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)KOM (2010) 537Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til ændring af forordningen om støtte til udvikling aflanddistrikterne. Kommissionen foreslår en tilpasning af forordningen med sigte på mindreforenklinger af for eksempel reglerne om tildeling af støtte samt rapportering omprogramgennemførelsen. Med forslaget gennemføres endvidere regler i Lissabon-traktaten omdelegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser i forordningen.BaggrundKommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF)nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 5. okto-ber 2010.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet og Eu-ropa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med hen-blik på præsentation.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet eroverholdt.Formål og indholdKommissionen foreslår som led i forenklingsindsatsen at reducere antallet af statusrapporter, sommedlemsstaterne skal udarbejde. Antallet af rapporter om fremdrift i gennemførelsen af den natio-nale strategiplan for landdistriktsudvikling 2007-2013 reduceres fra tre til to, og tilsvarende reduce-res antallet af rapporter, som skal udarbejdes af Kommissionen, også fra tre til to.Kommissionen foreslår endvidere, at mulighederne for støtte til etablering af producentsammen-slutninger for fødevarer udvides til alle medlemsstater og ikke kun de nye medlemsstater. Ligeledesforeslår Kommissionen, at ydelsen af rådgivningstjenester til landmænd forenkles.Muligheden for støtte til pleje af Natura 2000 naturarealer efter forordningens artikel 38 udvides tili begrænset omfang at omfatte almindelige landbrugsarealer, som kan udpeges som bindeled ellernaturkorridor mellem Natura 2000 arealer. Kommissionen fastlægger nærmere betingelser for støttetil implementering af vandrammedirektivet for at undgå overlap mellem arealstøtte efter artikel 38(støtte til pålagte tiltag i medfør af vandrammedirektivet) og artikel 31 (støtte til fremme af over-holdelsen af krævende EU-standarder).Kommissionen kan fremover godkende tilrettelæggelse af flerårige miljøvenlige jordbrugsaftaler ef-ter artikel 39 med længere forpligtelsesperioder end de foreskrevne 5-7 år uden forelæggelse i ko-mitéprocedure.For støtte til afholdelse af ikke-produktive investeringer i forbindelse med opfyldelse af miljømål-sætninger i landbrug og skovbrug (artikel 41 og 49) foreslår Kommissionen, at det præciseres, atinvesteringen ikke må lede til nogen væsentlig stigning i økonomisk afkast eller værdi af den på-gældende landbrugs- eller skovbrugsbedrift.Kommissionen foreslår en justering af reglerne ved konstatering af manglende overholdelse afkrydsoverensstemmelsesregler ved den fysiske kontrol heraf som led i kontrol på stedet af støttebe-tingelserne i de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under programmet. I tilfælde af beregnedesanktionsbeløb under en bagatelgrænse på 100 € foreslås, at det i disse tilfældeefterprøves,at støt-temodtageren afhjælper de konstaterede misligholdelser, og ikke som i de gældende reglersikres,atstøttemodtageren afhjælper de konstaterede misligholdelser.Den overordnede hensigt med støtte under landdistriktsprogrammet er at skabe nyt incitament tilstøttemodtagerne om fødevareproduktions-, landbrugs- og landdistriktsudviklingen. For at tilgodese14

dette, er det vigtigt, at støtten ikke ydes til udgifter, som allerede er afholdt. Kommissionen foreslårderfor, at det sikres, at udgifter, der er afholdt før den i tilsagnet angivne startdato, ikke anses forstøtteberettigede.Kommissionen kan fremover fastlægge yderligere fleksibilitet for medlemsstaternes beslutning omat overføre midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)mellem akserne i programmet. I dag kan der overføres 1 % af ELFUL midlerne mellem akser pr. årved forudgående notifikation af Kommissionen.Kommissionens forslag indeholder forslag til, hvilke ikke-væsentlige bestemmelser, der iforbindelse med forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen viadelegerede retsakter, jf. artikel 290 i Lissabontraktaten, og hvilke bestemmelser, der fortsat skalvedtages i en komitéprocedure som gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 291 iLissabontraktaten.Delegerede retsakter er retsakter, som Rådet og Europa-Parlamentet har delegeret tilKommissionen. Kommissionen får dermed beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer ikke-væsentlige elementer i basisretsakten.Gennemførelsesbestemmelser benyttes allerede i dag og vedtages af Kommissionen under kontrolaf medlemsstaterne. Det bemærkes i den forbindelse, at Rådet og Europa-Parlamentet i øjeblikketforhandler om en ny forordning vedrørende reglerne og principperne for komitologi.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom forslaget ikkehar konsekvenser for EU’s budget.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer finder helt overordnet, at det er positivt med forenkling og afbureaukratise-ring af forordningenDet er afgørende, at der sikres frivillige organisationsforhold for producentsammenslutninger forikke at ødelægge eksisterende strukturer i medlemsstaterne.I forbindelse med implementering af vandrammedirektivet vil det være af stor betydning for lods-ejere med arealer, der skal omdannes til eksempel vådområder, at der åbnes op for at der kan ydesengangskompensation eller brug af ”skæv betalingsmodel” (således at den forholdsmæssigt størstedel af støtten udbetales først i perioden). Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at dette bringesfrem i forbindelse med Kommissionens forslag om ændring af rådsforordning 1698/2005.

Landbrug & Fødevarer finder, at ”overhead” bør indgå under de tilskudsberettigede udgifter undererhvervsudviklingsordningen i det danske landdistriktsprogram. Fødevareministeriet har tilkendegi-vet, at rådsforordningen vedrørende landdistriktspolitikken samt gennemførelsesbestemmelserneikke giver mulighed for det. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at dette emne bringes frem iforbindelse med Kommissionens forslag om ændring af rådsforordning 1698/2005.Det er positivt, at forslaget lægger op til en forenkling kontrollen i forbindelse med krydsoverens-stemmelsesreglerne og til en lettelse af de administrative byrder. Det er dog svært at læse ud af så-vel notatet som forslaget, hvori forenklingen består. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der følgespå dette punkt for at sikre, at ændringen fører til reelle forenklinger og besparelser. I øvrigt henvisestil, at der sikres mulighed for at differentiere bagatelgrænsen på € 100 mellem forskellige medlems-stater på baggrund af medlemsstaternes struktur.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forventer at kunne støtte forslaget, idet man vil arbejde for yderligere forenklinger samten hensigtsmæssig delegation til Kommissionen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ingen offentlige tilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-ning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordnin-ger for direkte betalinger til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteord-ninger for landbrugereKOM (2010) 539Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fællesregler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte betalinger til landbrugere. Forslagetindeholder blandt andet forslag med sigte på mindre forenklinger af for eksempel regler om kryds-overensstemmelse. Med forslaget gennemføres endvidere Lissabon-traktatens regler om delegerederetsakter og gennemførelsesbestemmelser i forordningen.BaggrundKommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF)nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte betalinger tillandbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. Forslaget er modtaget i endansk sprogversion den 6. oktober 2010.16

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Eu-ropa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010 med hen-blik på præsentation.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdKommissionens forslag indeholder bestemmelser om direkte betalinger, som hidtil har været ud-stedt af Kommissionen som gennemførelsesbestemmelser i henhold til beføjelser tillagt den vedforordning (EF) nr. 73/2009, men som betragtes som værende af så stor betydning, at de bør indar-bejdes direkte i forordning (EF) nr. 73/2009. Der er tale om definitioner med videre af for eksempelpermanente afgrøder, som pt. er fastlagt i Kommissionsforordninger, der med forslaget overflyttesuændret til Europa-Parlamentets og Rådets forordning.Kommissionens forslag indeholder endvidere med sigte på forenkling mindre forslag som for ek-sempel:1. Hvis misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne for en landbruger medfører en nedsæt-telse eller udelukkelse på højst 100 € pr. kalenderår, kan medlemsstaten undlade at foretagenedsættelsen eller udelukkelsen. Ifølge forslagets artikel 23 skal det i disse tilfældeefterprøves,at landbrugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser, og ikke som i de gældende reglersikres,at landbrugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser.2. Hvis misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne for en landbruger af medlemsstaten be-tragtes som mindre betydelig, kan medlemsstaten undlade at foretage nedsættelsen eller udeluk-kelsen. Ifølge forslagets artikel 24 skal det i disse tilfældeefterprøves,at landbrugeren afhjælperde konstaterede misligholdelser, og ikke som i de gældende reglersikres,at landbrugeren af-hjælper de konstaterede misligholdelser.3. Landbrugeren skal i ansøgningen om direkte betalinger angive alle bedriftens landbrugsparcel-ler. Ifølge artikel 19 i forslaget kan medlemsstaten beslutte, at landbrugere, som ikke ansøgerom arealbaseret direkte betalinger ikke skal angive alle bedriftens landbrugsparceller, hvis detsamlede areal af landbrugsparceller ikke overstiger 1 hektar, men alene angive, at landbrugerendisponerer over landbrugsparceller.Kommissionens forslag indeholder forslag til ændring af minimumskrav for at modtage direkte be-talinger. Der ydes ikke direkte betalinger til landbrugere, hvis de samlede direkte betalinger er un-der et fastsat beløb eller areal. I Danmark ydes der direkte betalinger, hvis enten det samlede støtte-berettigede areal overstiger 2 hektar eller - i tilfælde af, at der søges om støtte til ungtyre eller tilmoderfår - hvis støttebeløbet overstiger 300 €. Kommissionen foreslår en ændring af artikel 28 så-17

ledes, at også ikke-arealrelateret direkte støtte ydet i form af særlig støtte i henhold til forordningensartikel 68 skal være omfattet af beløbsgrænsen.Kommissionens forslag indeholder endvidere forslag til, hvilke ikke væsentlige bestemmelser der iforbindelse med forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen via delege-rede retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, og hvilke bestemmelser, der fortsat skal vedtages i en komité-procedure som gennemførelsesbestemmelser (komitologi), jf. artikel 291 i TEUF.Delegerede retsakter er retsakter, som Rådet og Europa-Parlamentet har delegeret til Kommissio-nen. Kommissionen får dermed beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-lovgivningsmæssigeretsakter, der udbygger eller ændrer ikke-væsentlige elementer i basisretsakten. Gennemførelsesbe-stemmelser (komitologi) benyttes allerede i dag og vedtages af Kommissionen under kontrol afmedlemsstaterne. Det bemærkes i den forbindelse, at Rådet og Europa-Parlamentet i øjeblikket for-handler om en ny forordning vedrørende reglerne og principperne for komitologi.UdtalelserEuropa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget har ikke konsekvenser for EU-budgettet ligesom forslaget forventes ikke at have statsfi-nansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af forslaget, hvad ændringen afKommissionens beføjelser reelt vil medføre, ikke mindst fordi artikel 141c om Kommissionensgennemførelsesbeføjelser endnu ikke er defineret. I det omfang, at ændringerne vil medføre mindreindflydelse til medlemsstaterne, end der i dag er, for eksempel via Forvaltningskomiteen for En-keltbetalingsordningen, vil Landbrug & Fødevarer udtrykke en vis bekymring for en forøgelse afKommissionens magt på bekostning af medlemsstaternes.Desuden indeholder forslaget en række mindre forenklingsforslag. Generelt støtter Landbrug & Fø-devarer forenkling – og særligt forenkling, som også kommer landmanden til gode.Ifølge forordningens artikel 23 og artikel 24 kan medlemsstaterne undlade at foretage en støttened-sættelse som følge af krydsoverensstemmelse, hvis beløbet er under 100 € eller hvis misligholdel-sen kan betragtes som mindre betydelig. I den nuværende forordning skal det ”sikres”, at landbru-geren afhjælper misligholdelsen. Det foreslås, at formuleringen laves om således, at det i stedet skal”efterprøves”, at misligholdelsen afhjælpes. Tolkningen af ordene ”sikre” og ”efterprøve” er umid-delbart ikke helt klar. Da der er tale om et forenklingsforslag, er den umiddelbare tolkning, at for-slaget vil føre til mindre efterkontrol og dermed lettelse af de administrative byrder. Er denne tolk-ning korrekt, kan Landbrug & Fødevarer tilslutte sig forslaget.

Når artikel 23 og 24 alligevel er oppe til debat, vil Landbrug & Fødevarer imidlertid foreslå yderli-gere forenkling, som vil være til stor gavn for landmanden, og som også vil mindske den statsligeadministrationsbyrde. Den i artikel 23 fastsatte bagatelgrænse på 100 € rammer skævt i forskelligemedlemsstaterne alt efter strukturen af landbrugsproduktionen i det enkelte land. I et land medmange små bedrifter, vil mange sager falde indenfor bagatelgrænsen, men i et land som Danmark,hvor der er mange store bedrifter, vil der sjældent være sager som falder indenfor bagatelgrænsen.Derfor forslår Landbrug & Fødevarer, at bagatelgrænsen på 100 € differentieres med hensyntagentil medlemslandenes landbrugsstruktur, på samme måde som det gøres i artikel 28, stk. 1, andet af-snit om minimumskrav for modtagelse af direkte betalinger.I artikel 24, stk. 2, andet afsnit, er der i sidste sætning formuleret en undtagelse til den mulighed,der er for at undlade støttenedsættelse, hvis overtrædelsen betragtes som mindre betydelig: ”mislig-holdelser, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sundhed, kan dog ikke betragtessom mindre betydelige”. Landbrug & Fødevarer anerkender vigtigheden af et højt niveau for dyre-velfærd. Ikke desto mindre betyder ovennævnte undtagelse, at der i nogle tilfælde sker støttenedsæt-telse på baggrund af bagatelagtige overtrædelser af dyrevelfærdskravene, derfor er der behov for enforenkling. Landbrug & Fødevarer foreslår, at formuleringen ændres således, at der gives mulighedfor at indføre en bagatelgrænse på mindre vigtige dyrevelfærdskrav. Man kunne for eksempel ændreformuleringen således: ”misligholdelser, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sund-hed, kan dog kun i særlige tilfælde betragtes som mindre betydelige”.Kommissionen foreslår, som tilføjelse til artikel 19, at landbrugere, som ikke ansøger om arealbase-rede direkte betalinger ikke skal angive alle bedriftens landbrugsparceller, hvis det samlede arealikke overstiger 1 hektar. I disse tilfælde er det kun nødvendigt at angive, at landbrugeren disponererover landbrugsparceller. Forslaget vil imidlertid ikke betyde nogen reel forenkling i Danmark, aleneaf den grund, at der kun findes meget få brug under 1 hektar. Hvis danske landmænd skal have bareen lille smule glæde af denne forenkling, foreslår Landbrug & Fødevarer derfor, at grænsen øges tilminimum 5 hektar.Det foreslås yderligere, at særlig støtte ydet under artikel 68 skal være omfattet af den beløbsgræn-se, der er defineret i artikel 28, stk. 1, og som i Danmark er fastsat til 300 € i de tilfælde, hvor land-brugeren har mindre end jord den danske minimumsgrænse på 2 hektar. Landbrug & Fødevarer an-erkender forslaget som en nødvendig ændring af forordningen, som skal sikre, at udbetaling af ikke-arealbaseret direkte støtte under artikel 68 kan udbetales uden tilknytning til jord.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte forslaget, idet man vil arbejde for yderligere forenkling samt en hensigtsmæs-sig delegation til Kommissionen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være kvalificeret flertal for forslaget, idet der samtidig forventes at være et ønskeom yderligere forenkling af forordningen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.19