FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 90: Udkast til Beretning om Finansudvalgets arbejdsform m.v.

Oversigt over materielle ændringer fra Finansudvalgets beretning fra 2005 tilden foreslåede nye beretninga) Ad pkt. 2.2. Generel økonomisk politik:Finansudvalget afholder et årligt møde med Nationalbanken.b) Ad pkt. 2.2. Generel økonomisk politik og pkt. 5.1.1. Oversendelse af finanslovforslaget:Hvis Finansministeriet vælger at publicere nøgletal el. lign., som relaterer sig direktetil Økonomisk Redegørelse (ØR) eller til finanslovforslaget (FFL), oversendes ØR ogFFL til Finansudvalget senest samtidg hermed.c) Ad pkt. 3.4. Deputationer og skriftlige henvendelser:Skriftlige henvendelser omdeles normalt ikke i udvalget. En skriftlig henvendelse kandog omdeles, hgvis et udvalgsmedlem ønsker en ministers kommentar.d) Ad pkt. 3.7. Finansudvalgets mødelokale:Det præciseres, at Finansudvalgets mødelokale ikke bør anvendes af andre folketings-udvalg.e) Ad pkt. 6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykker:Med virkning fra folketingsåret 2011-12 omdeles aktstykker ikke længere i hæfter,men distribueres løbende elektronisk.f) Ad pkt. 6.2.6. Behandling af aktstykker efter udskrivelse af folketingsvalg:Efter udskrivelse af folketingsvalg afholder udvalget ét møde mhp. at færdigbehandlepolitisk ukontroversielle aktstykker.g) Ad pkt. 6.4. Særligt vedrørende afgørelse af og påtegninger til aktstykker:Ved behandling af aktstykker vil Finansudvalget alene tiltræde eller forkaste hele akt-stykket. Udvalget vil således ikke ”botanisere” i aktstykker.

4.1. Behandling af lovgivning4.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til behandlingi Finansudvalget5. Finanslovforslaget5.1. Fremsættelse og behandling af finanslovforslaget5.1.1. Oversendelse af finanslovforslaget5.1.2. 1. behandling af finanslovforslaget5.1.3. Udvalgsbehandling af finanslovforslaget5.1.4. 3. behandling af finanslovforslaget5.2. Lovgivning på finansloven6. Aktstykker6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykker6.2. Procedurer vedrørende aktstykker6.2.1. ”Varsling” af aktstykker i form af et ”Lovkatalog”6.2.2. Regler vedrørende udvalgets behandling af aktstykker6.2.2.1. Reglen om, at "stolene tæller"6.2.2.1.1. Hovedreglen6.2.2.1.2. Undtagelser fra reglen om, at "stolene tæller"6.2.2.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet6.2.2.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker6.2.2.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørendeaktstykker6.2.3. Regler om ”telefonisk votering” om aktstykker6.2.4. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke,der er ført frem i folketingssalen6.2.5. Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag)6.3. Indhold af aktstykker6.3.1. Fortrolige aktstykker (og bilag)6.3.2. Aktstykker af hastende karakter6.3.3. Angivelse af. om bevillinger på aktstykker erstatterfinanslovsbevillinger m.v.6.3.4. Lovgivning på aktstykker6.3.5. Angivelse af konsekvenser af aktstykker

Finansudvalgets arbejdsform er beskrevet i beretning nr. 1 af 27. oktober2005. Nærværende beretning erstatter den i 2005 afgivne beretning, der beskrev devigtigste regler vedrørende Finansudvalgets arbejde. Udvalget finder det på bag-grund af de erfaringer, der er indhøstet beretningen fra 2005 hensigtsmæssigt atudbygge og præcisere denne beskrivelse.Finansudvalget har endvidere i forlængelse af de tidligere afgivne beretninger i 1998 og2005 overvejet udvalgets fremtidige arbejdsområde. Udvalget finder det bl.a. på baggrund af deindhøstede erfaringer hensigtsmæssigt yderligere at fastholde og eventuelt udvide udvalgets ar-bejdsfelt, således at udvalget ud over den grundige behandling af bevillingslove og -ansøgninger iendnu højere grad end tilfældet er i øjeblikket tillige drøfter de overordnede linjer i den økonomiskepolitik og de rammer, der herigennem lægges for bevillingslovgivningen.

2. Udvalgets arbejdsfelt2.1. BevillingslovgivningDer er enighed i Finansudvalget om, at hovedvægten i udvalgets arbejde fortsat skal ligge på- behandlingen af bevillingslovgivning, herunder bevillingansøgninger (aktstykker) fra mi-nistre og- den kontrolfunktion, der ligger i behandlingen af de løbende revisionssager og af statsrevi-sorernes endelige betænkning over statsregnskabet samt i den almindelige adgang til atstille skriftlige spørgsmål til og anmode om samråd m.v. med ministre.2.2. Generel økonomisk politikUdvalget behandler i forlængelse af sin centrale placering vedrørende bevillinger og kon-trollen med anvendelsen den generelle økonomiske politik og drøftelsen af overordnede priori-teringer. Dette sker med henblik på, at Finansudvalget fortsat er det centrale forum i Folketinget forbehandlingen af sådanne emner.Finansudvalget har derfor nedsat et underudvalg. Underudvalget består som udgangspunktaf de i udvalget repræsenterede partiers finansordførere og mødes efter behov, men mindst 2 gangeårligt med henblik på at drøfte konkrete forslag om aktiviteter i udvalget, herunder samråd, hørin-ger, møder, konferencer og udvalgsbesøg og –rejser.Der er enighed i udvalget om følgende:

3. Generelle procedureregler m.v.3.1. Afstemninger om procedurespørgsmålVed afstemninger om procedurespørgsmål er det ikke på forhånd entydigt fastlagt, hvad derskal stemmes "ja" eller "nej" til. Det giver derfor i sådanne tilfælde ikke mening at anvende reglenom, at "stolene tæller", jf. nedenfor under pkt. 6.2.2.1. Ved afstemninger om procedurespørgsmålanvendes i stedet følgende regler:3.1.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen for udvalgsmødetSåfremt procedurespørgsmålet er sat på den før mødet omdelte dagsorden, afgøres spørgs-målet af de tilstedeværende partier, således at hvert parti - medmindre et eller flere medlemmer til-kendegiver en fra partiets flertal afvigende holdning - stemmer med en vægt svarende til partietsantal medlemmer i udvalget, uanset om partiets udvalgsmedlemmer er til stede eller ej. Fraværendemedlemmer kan på forhånd meddele deres stilling til procedurespørgsmålet, jf. punkt 6.2.2.1.2.2.3.1.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen for det pågældende mødeSåfremt der under behandlingen af en sag opstår behov for afklaring af et procedurespørgs-mål, afgøres spørgsmålet således, at hvert parti - medmindre et eller flere medlemmer tilkendegiveren fra partiets flertal afvigende holdning - stemmer med en vægt svarende til partiets antal med-lemmer i udvalget, uanset om alle partiets udvalgsmedlemmer er til stede.Såfremt et eller flere partier ikke har medlemmer til stede ved mødet, og hvis de fraværendepartiers stemmeafgivning kan have indflydelse på afstemningens udfald, udsættes udvalgsmødet iop til en time. Fraværende partiers medlemmer kontaktes af Finansudvalgets Sekretariat med hen-blik på at fastslå deres stilling til procedurespørgsmålet.Ethvert medlem af udvalget kan i øvrigt begære udvalgsmødet udsat i op til en time medhenblik på at afklare fraværende medlemmers stilling til et procedurespørgsmål.3.2. Udvalgets mødetidspunkt

En skriftlig henvendelse kan dog omdeles i udvalget, hvis et medlem af Finansud-valget ønsker en ministers kommentar til henvendelsen.3.5. Behandling af visse EU-sagerUdviklingen i den europæiske økonomi har en meget væsentlig betydning for Danmark. Finans-udvalget ser det derfor som en vigtig opgave nøje at følge samt at deltage i behandlingen af DenEuropæiske Unions budget og regnskab. Den gældende procedure for behandlingen af visse EU-sager er følgende:Op til ØKOFIN-ministerrådets behandling afEU-budgettet,henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gen-nemførelse af budgettetanmoder Finansudvalget om et grundnotat fra og et samråd med finansministeren. På baggrund her-af afgiver Finansudvalget indstilling til Europaudvalget vedrørende mødet i ØKOFIN.Finansudvalget kan beslutte også at anvende ovennævnte procedure for så vidt angår andreøkonomiske problemstillinger inden for EU-samarbejdet.3.6. Behandling af beretninger fra statsrevisorerneFinansudvalget har med statsrevisorerne drøftet udvalgets behandling af de beretninger, derer omtalt i § 17 i lov om revisionen af statens regnskaber (rigsrevisorloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 3 af 7. januar 1997.Proceduren ved behandling af statsrevisorberetninger er følgende, jf. bl.a. rigsrevisorlovens §18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de i § 17 nævnte beretnin-ger til Folketinget og vedkommende minister, jf. stk. 1.På førstkommende møde i Finansudvalget sættes beretningen på dagsordenen med henblikpå eventuelle spørgsmål, samråd m.v.

Inden 4 måneder afgiver ministeren til statsrevisorerne en redegørelse for de foranstaltningerog overvejelser, beretningen har givet anledning til, jf. stk. 2. Fristen er dog kun 2 månederfor Beretning om revisionen af statsregnskabet.Redegørelsen sendes samtidig hermed til rigsrevisor, der inden en måned fremsender sinebemærkninger til statsrevisorerne, jf. stk. 4.Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger indgår i statsrevisorernes endeligebetænkning til Folketinget, jf. stk. 5.Såfremt Finansudvalget/Folketinget i forbindelse med denne procedure har taget stilling til den iberetningen omtalte sag, kan rigsrevisor – og dermed statsrevisorerne - føle sig foranlediget tiltrække sig ud af sagen. Stillingtagen kan f.eks. ske ved, atFolketinget vedtager et lov- eller beslutningsforslag vedrørende sagen,Folketinget vedtager en vedtagelse om sagen i forbindelse med en forespørgselsdebat i Fol-ketinget, elleret folketingsudvalg afgiver en beretning om sagen.Det har i den forbindelse været drøftet, at der kunne være mulighed for, at rigsrevisor og stats-revisorerne ville trække sig ud af sagen, såfremt man fandt, at Finansudvalget eller et andet folke-tingsudvalg havde truffet beslutning vedrørende en beretningssag. Det kunne f.eks. ske i periodenmellem statsrevisorernes fremsendelse af beretningen til Folketinget, og de (maksimalt) 4 månederder går, inden ministeren afgiver sin redegørelse til statsrevisorerne.Spørgsmålet har været drøftet på et møde mellem Finansudvalget, statsrevisorerne og rigsrevi-sor den 14. januar 2004. Finansudvalgets udgangspunkt er, at udvalget ikke ønsker at afskære rigs-revisors behandling af sager. Udvalget ønsker tværtimod, at rigsrevisor i videst muligt omfang un-dersøger sager, der er genstand for behandling i Folketinget. Der var derfor på mødet enighed om,at udgangspunktet er, at Finansudvalget ikke tager stilling til en sag, mens rigsrevisors arbejde fore-går, og at det faktum, at Finansudvalget har stillet skriftlige spørgsmål til en minister eller kaldtdenne i samråd ikke skal tages som udtryk for, at udvalget har truffet beslutning i sagen.

Finansudvalget har drøftet generelt at forkorte fristen for ministerens redegø-relse vedrørendeStatsrevisorernesberetning frade lovbestemte4 måneder(dogkun 2 måneder for beretning om revisionen af statsregnskabet), jf. rigsrevisorlovens§ 18, stk. 2. Udvalget har noteret sig, atStatsrevisorernei samarbejde med rigsrevi-sor har iværksat en ordning, der indebærer, at rigsrevisor indstiller tilStatsreviso-rerne, hvis han vurderer, at det vil være muligt at fastsætte en kortere svarfrist end4 måneder. Statsrevisorerne har herefter i fremsendelsesskrivelsen til ministeren,hvis de har fundet dette formålstjenligt, anmodet om svar inden for en nærmereangiven frist. Finansudvalget ser dette som et fremskridt og har noteret sig, at mu-ligheden for at fastsætte en kortere frist end 4 måneder er blevet brugt i udstraktgrad. Udvalget er bekendt med, at det i øjeblikket overvejes ved en lovændring atåbne mulighed for at forkorte fristen. Udvalget er enig heri, idet udvalget gerne ser,at fristen for ministerens redegørelse gøres kortest mulig.3.7. Finansudvalgets mødelokaleFinansudvalget har drøftet spørgsmålet om anvendelsen af udvalgets mødesal vær.2-011 på Christiansborg. Der er enighed om, at Finansudvalgets mødesal bør kun-ne fremvises i lighed med, hvad der gælder for andre udvalgsværelser. Udvalgetforudsætter dog i denne forbindelse, at liberalisering af adgangen til at fremviselokalet er sket under forudsætning af, at dette ikke er et skridt på vejen til, at møde-

lokalet fremover kan anvendes til møder af andre folketingsudvalg end Finansud-valget, da medlemmerne bl.a. lægger vægt på, at de har deres egen personlige pladsi Finansudvalget og da fortrolige papirer opbevares i mødelokalet.4. Behandling af lov- og beslutningsforslagHenvisning af forslag til udvalgsbehandling besluttes af det samlede Folketing.4.1. Behandling af lovgivningUdvalget finder, at når bortses fra finans- og tillægsbevillingslovene og lovforslag om stats-lån, bør udvalget normalt ikke behandle lovforslag.4.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til behandling i FinansudvalgetFor så vidt angår lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning, der fremsættes vedrørendeaktstykker, der er til behandling i Finansudvalget, jf. nedenfor under pkt. 6.2.4., finder udvalget, atsådanne forslag som udgangspunkt bør behandles i vedkommende ressortudvalg.Udvalget finder dog, at forslag vedrørende aktstykker fremsat af statsministeren, finansmini-steren eller økonomi- og erhvervsministeren eventuelt kan henvises til udvalgsbehandling i Fi-nansudvalget. Endvidere kan forslag vedrørende andre ministerområder, når særlige grunde talerherfor, udvalgsbehandles i Finansudvalget.Henvises et forslag til behandling i Finansudvalget, kan udvalget beslutte i forbindelse medbehandlingen af forslaget at fravige den almindeligt gældende regel, jf. pkt. 3.4. om, at udvalgetalene modtager skriftlige henvendelser fra ministre og om, at det ikke er muligt at søge foretrædefor udvalget.5. Finanslovforslaget5.1. Fremsættelse og behandling af finanslovforslaget (FFL)Ifølge grundlovens § 45, stk. 1, skal forslag til finanslov fremsættes senest 4 måneder før fi-nansårets begyndelse, dvs. ikke senere end 31. august. Finansudvalget finder det hensigtsmæssigt,at udvalgets tekniske gennemgang af finanslovforslaget foretages inden 1. behandling, der, jf. ne-denfor under pkt. 5.1.2., finder sted mellem den 6. og den 10. september. Med henblik på at sikre, atFinansudvalget har tilstrækkelig tid til forberedelse af den tekniske gennemgang, har udvalget i brevaf 3. november 1999 henvendt sig til finansministeren og anmodet om, at finanslovforslaget frem-sættes tidligst muligt. Finansministeren har i svar af 29. november 1999, jf. Finansudvalget, § 7 –bilag 37, folketingsåret 1999-2000, på denne baggrund tilkendegivet, at finanslovforslaget ikke vilblive fremsat senere end den 29. august. Finansudvalget forudsætter, at denne ordning fortsættes.5.1.1. Oversendelse af finanslovforslagetVedrørende oversendelse af finanslovforslageter det aftalt med Finansministeriet, at

Folketinget har siden 1998 kort tid efter fremsættelsen foretaget 1. behandling af finanslov-forslaget i et møde i begyndelsen af september. Finansudvalget finder fortsat, at det mest hensigts-mæssige tidspunkt for denne 1. behandling er den førstkommende tirsdag eller torsdag efter den 5.september.For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte finanslovforslag finder Finansudvalgetfortsat, at denne passende kan foretages umiddelbart efter folketingsårets begyndelse, således at 1.behandling af finanslovforslaget finder sted sammen med forhandlingen om statsministerens åb-ningsredegørelse som et selvstændigt punkt på dagsordenen, men således at den efterfølgende sag,1. behandling af forslag til finanslov, kan omtales under åbningsdebatten.5.1.3. Udvalgsbehandling af finanslovforslaget

Kort før 1. behandling af FFL foretager Finansudvalget en teknisk gennem-gang af hele eller dele af finanslovforslaget. Det foregår ved, at de ministerier, hvisparagraffer Finansudvalget ønsker at gennemgå, anmodes om mundtligt i typiskca. ½ time at besvare spørgsmål af teknisk karakter. Spørgsmål, der ikke kan be-svares mundtligt, stilles skriftligt til efterfølgende besvarelse hurtigst muligt og se-nest den sidste tirsdag i september.Udvalget udpeger på forhånd et medlem, der har somopgave i særlig grad at orientere sig om indholdet af pågældende ministers paragraf(fer) på finans-loven. Dette medlem indleder med at stille spørgsmål, hvorefter øvrige medlemmer kan stille sup-plerende spørgsmål.Udvalgsbehandlingen af finanslovforslaget mellem 1. og 2. behandling og mellem 2. og 3.behandling foregår i øvrigt efter samme retningslinjer, som gælder for andre lovforslag, jf. dog pkt.3.4., med mulighed for at stille skriftlige spørgsmål, anmode om samråd m.v.Fagudvalgene kan naturligvis til enhver tid drøfte det af finansministeren fremsatte finans-lovforslag, foretage en teknisk gennemgang heraf samt tilkendegive deres holdninger til forslaget.5.1.4. 3. behandling af finanslovforslagetFinansudvalget har drøftet 3. behandling af finanslovforslaget. Udvalget ønsker, at debatten bli-ver så levende som muligt og dermed også interessant for dem, der overværer debatten i folketings-salen eller via radio, tv eller internet. De nugældende regler– som Finansudvalget kan tilslut-te sig -for debatten ved 3. behandling om FFL er følgende:

5.2. Lovgivning på finanslovenFinansloven er i princippet en lov på linje med alle andre love og kan derfor ud over at fastsæt-te bevillinger tillige supplere og ændre gældende materiel lovgivning. Det sker normalt ved tekst-anmærkninger, der opføres i hver finanslovsparagraf under Afsnit C. Tekstanmærkninger opdeles i1) dispositionsbeføjelser, der f.eks. bemyndiger ministeren til at anvende en bevilling på engiven måde eller at indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere finansår,2) materielle bestemmelser, der supplerer eller i nogle tilfælde endog ændrer gældende materi-el lovgivning.Finansudvalget anerkender, at tekstanmærkninger under nærmere givne betingelser i visse sær-lige tilfælde kan være et hensigtsmæssigt styringsredskab. Imidlertid knytter der sig en række be-tænkeligheder af kundgørelsesmæssig, lovteknisk, processuel og gyldighedmæssig art til tekstan-mærkninger, som gør, at disse kun bør anvendes, når dette er strengt nødvendigt. Dette gør signavnlig gældende for så vidt angår de under 2) nævnte materielle bestemmelser, der i et vist omfangretter sig direkte mod borgerne.Generelt finder Finansudvalget, atantallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt,regulering af bevillingsfremmede forhold ved tekstanmærkning ikke må finde sted, og atændring af eksisterende lovgivning kun bør finde sted, såfremtændringen er tidsbegrænset, eller at ændring af lovgivningen ikke kan afventes, samtat varige eller generelle lovændringer ikke bør gennemføres ved tekstanmærkning.Dette betyder bl.a., attekstanmærkninger af materiel art ikke bør opføres uændrede på finansloven over en årræk-ke, men i stedet enten bør indarbejdes i gældende materiel lov.Finansudvalget har noteret sig, at Finansministeriet har tilkendegivet, at ministeriet vil for-anledige, at de tekstanmærkninger der findes på finansloven af denne art, vil blive søgt ind-arbejdet, når lejlighed byder sig, f.eks. når den pågældende lovgivning af andre grunde fore-slås ændret.hjemmel til opkrævning af samt fastsættelse af størrelsen af gebyrer m.v. bør, hvor der ertale om ordninger af permanent karakter, fastsættes ved lov eller administrativ forskrift medhjemmel i lov, ikke på finansloven.Finansudvalget har noteret sig, at Finansministeriet har tilkendegivet, at ministeriet vil for-anledige, at hjemmel til opkrævning og fastsættelse af gebyrer, medmindre væsentligegrunde taler herimod, når lejlighed byder sig vil blive søgt indarbejdet i gældende lovgiv-ning med henblik på, at sådanne tekstanmærkninger på finansloven udgår.hvor anden gældende materiel lovgivning ændres eller suppleres bør der i tekstanmærknin-gen eller i anmærkningerne hertil angives titel på loven(e) og reference til, hvor lovbe-kendtgørelse og/eller ændringslov(e) er optrykt i Lovtidende.6. Aktstykker6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykkerDe vigtigste arbejdsgange i forbindelse med modtagelse og behandling af aktstykker og bilagtil Finansudvalget samt frister i forbindelse hermed kan beskrives som følger:Fristen for elektronisk oversendelse af færdigbearbejdede aktstykker til Finansudvalgets Se-kretariat er normalt onsdage kl. 10.00 ugen før det møde, hvor aktstykket forventes behand-let første gang. I helt ekstraordinære tilfælde, hvor normalfristen ikke har kunnet overholdes,og aktstykket derfor ikke har kunnet omdeles i førstkommende ugentlige aktstykkehæfte, vil

sluttet, at med virkning fra folketingsåret 2011-12 omdeles aktstykker ikkelængere i hæfter, men distribueres løbende elektronisk. Udvalgets medlem-mer kan herudover abonnere på aktstykker på Folketingets hjemmesidewww.ft.dkfor at få en papirversion af aktstykket. Af dagsordenen vil fremgå,hvilke aktstykker vil blive behandlet på hvert udvalgsmøde.For så vidt angår frister for svar på spørgsmål vedrørende aktstykker, kan et aktstykke ikke ialmindelighed forventes afgjort, såfremt der til mødet foreligger besvarelser, som er Finans-udvalgets medlemmer i hænde efter kl. 16 dagen før det møde, hvor aktstykket behandles.Vedrørende frist for svar på spørgsmål, der ikke vedrører aktstykker, gælder de i Folketin-gets Forretningsorden § 8, stk. 6, fastsatte regler. Udvalget kan dog efter en konkret vurde-ring fastsætte en frist, der er kortere end 4 uger.Sekretariatet omdeler til medlemmerne elektronisk senest på mødedagen kl. 11.00 en over-sigt over nye og henstående aktstykker til behandling med angivelse af, til hvilke aktstykkerder er stillet spørgsmål, hvorvidt disse er besvaret samt andre relevante oplysninger vedrø-rende afgørelse af aktstykket. Vedrørende opsættende virkning af spørgsmål om aktstykkerhenvises til pkt. 6.2.2.2.Spørgsmål vedrørende nye aktstykker meddeles til Finansudvalgets Sekretariat snarest mu-ligt og så vidt muligt senest på førstkommende udvalgsmøde. Der kan til enhver tid stillesspørgsmål som opfølgning på svar modtaget fra ministeren.Partierne meddeler på det udvalgsmøde, hvor et aktstykke afgøres, deres stilling til aktstyk-ket samt en eventuel påtegning til aktstykket. Påtegninger,jf. pkt. 6.4.,indleveres på selvemødet eller senest kl. 15.00 samme dag.Afgjorte aktstykker påføres udvalgets afgørelse samt eventuelle påtegninger og sendes sna-rest muligt og senest den følgende dag kl. 9.00 til pågældende minister.

Der er enighed i udvalget om, at udgangspunktet i forbindelse med opgørelse af resultatet afvotering om et aktstykke som hidtil er, at medlemmer af Finansudvalget, der ikke er til stede vedvoteringen, tiltræder pågældende aktstykke.Dette gælder i tilfælde, hvor fraværende medlemmer ikke på forhånd har meddelt deres stil-ling til bevillingsansøgningen, jf. punkt 6.2.2.1.2.2., også selv om der kan herske tvivl om, hvorvidtde, såfremt de havde være til stede ved voteringen - ville have kunnet tiltræde aktstykket. Fravæ-rende medlemmer kontaktes således ikke med henblik på afklaring af deres stilling til aktstykker.6.2.2.1.2. Undtagelser fra reglen om, at "stolene tæller"Reglen om, at "stolene tæller" gælder ikke i følgende tilfælde:6.2.2.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partietSåfremt et partis tilstedeværende medlem(mer) af Finansudvalget stemmer nej eller undladerat stemme ved voteringen om et aktstykke, regnes fraværende medlemmer af dette parti for at havestemt på samme måde som de(t) tilstedeværende, medmindre de(t) fraværende medlem(mer) påforhånd har meddelt en anden stilling end de(t) tilstedeværende medlem(mer), jf. punkt 6.2.2.1.2.2.6.2.2.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykkerSåfremt et medlem kan forudse, at den pågældende ikke har mulighed for at give møde vedvoteringen om et aktstykke, kan medlemmet på forhånd meddele sin stilling hertil. Forhåndsmed-delelse om stemmeafgivning vedrørende aktstykker skal ske skriftligt eller ved elektronisk post,enten- til formanden inden voteringen, eller- senest en time inden udvalgsmødets start til Finansudvalgets Sekretariat.Meddelelsen om stemmeafgivning gælder for samtlige partiets medlemmer af Finansudvalget,medmindre andet tilkendegives- af det medlem, der foretager meddelelsen, eller- ved voteringen af et eller flere tilstedeværende medlemmer af partiet.Såfremt et på mødet tilstedeværende medlem på partiets vegne tilkendegiver en anden holdning endden forhåndsmeddelte, er det den på mødet tilkendegivne stilling, der er gældende.6.2.2.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende aktstykkerVed beslutning vedrørende aktstykker er udgangspunktet, at ubesvarede spørgsmål har op-sættende virkning. Følgen heraf er, at et aktstykke ikke kan afgøres, såfremt der ved behandlingenaf aktstykket foreligger ubesvarede spørgsmål eller for sent besvarede spørgsmål, jf. pkt. 6.1.De(t) medlem(mer), der har taget initiativ til at stille spørgsmålet, kan dog i forbindelsemed, at spørgsmålet stilles, tilkendegive, at spørgsmålet ikke har opsættende virkning, og at et akt-stykke derfor kan afgøres, selv om spørgsmålet ikke er besvaret. Såfremt der i forbindelse med, at etspørgsmål stilles, er uenighed om, hvorvidt det skal have opsættende virkning, afgøres dettespørgsmål efter reglerne om afstemninger om procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.Når et spørgsmål er stillet, betragtes det som værende stillet af formanden på vegne af heleudvalget. Afgørelser om ændring af et spørgsmåls status henholdsvis fra at have opsættende til ikkeat have opsættende virkning eller omvendt træffes derfor af udvalget på et udvalgsmøde efter reg-lerne om afgørelse af procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.6.2.3. Regler om ”telefonisk votering” om aktstykkerBeslutninger vedrørende aktstykker træffes som udgangspunkt i et møde. På et udvalgsmøde el-ler efter formandens skøn kan dog i ganske særligt hastende sager og/eller i perioder med meget

lange tidsintervaller mellem udvalgsmøder besluttes, at et aktstykke afgøres efter følgende procedu-re:Aktstykket fordeles blandt samtlige Finansudvalgets medlemmer bl.a. med henblik på mu-lighed for at stille skriftlige spørgsmål, anmode om samråd med ministeren m.v.Sekretariatet indhenter inden for en nærmere fastsat tidsfrist telefonisk eller på anden vis fi-nansordførernes stilling til pågældende aktstykke.Samtlige et partis medlemmer regnes for at have stemt som finansordføreren, medmindreandet meddeles inden fristens udløb. Såfremt det ikke er muligt inden for fristen at opnå for-bindelse med finansordføreren kontaktes – hvor dette er muligt - et andet medlem af sammeparti.Såfremt melding fra finansordføreren eller et andet medlem af et parti ikke modtages af Se-kretariatet inden fristens udløb og det vurderes som værende åbenbart, at partiets ordførerhar kendskab til aktstykket, regnes samtlige et partis medlemmer for at have tiltrådt aktstyk-ket efter reglen om, at ”stolene tæller”, jf. afsnit 6.2.2.1.6.2.4. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke, der er ført frem i folketings-salenEthvert medlem af Folketinget - og enhver minister - har adgang til at føre et aktstykke ved-rørende en bevillingsansøgning frem i folketingssalen i form af et lovforslag eller et forslag til fol-ketingsbeslutning.Udvalget har drøftet spørgsmålet om, i hvilket omfang Finansudvalget i sådanne tilfældekan forventes at stille behandlingen af aktstykket i bero, indtil forslaget er færdigbehandlet i folke-tingssalen.Dette spørgsmål har i folketingsåret 1968-69 været behandlet af et udvalg bestående af Ud-valget for Forretningsordenen, suppleret med et finansudvalgsmedlem fra hvert af de på dette tid-spunkt i Finansudvalget repræsenterede partier. Udvalget afgav den 11. april 1969 en beretning (jf.Folketingstidende 1968-69, Till. B, sp. 1232-1234), hvorfra citeres:”Finansudvalgets aktstykker er tilgængelige for Folketingets medlemmer såvel som for pres-sen, og ethvert medlem af Folketinget har adgang til at føre et aktstykke vedrørende en bevil-lingsansøgning frem i folketingssalen i form af et lovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning.Selv om et sådant skridt kun tages af et lille mindretal i Tinget, vil det i almindelighed kunne for-ventes, at Finansudvalgets behandling af bevillingsansøgningen vil blive stillet i bero, til forhandlin-gen i folketingssalen har fundet sted.Uden for Tingets mødeperioder, dvs. navnlig i de 3-4 sidste måneder af folketingsåret, er derikke en tilsvarende adgang for ethvert folketingsmedlem til at føre en bevillingssag frem for Folke-tinget. Ifølge grundlovens § 39 tilkommer det alene Folketingets formand at indkalde Folketinget tilmøde, idet det dog påhviler ham at indkalde til møde, når mindst 2/5 af Folketingets medlemmereller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. I sommerti-den vil det ikke være let at fremskaffe en sådan skriftlig begæring fra 2/5 af Tingets medlemmer,men Folketingets formand har tilkendegivet, at hvis mindst 7 af Finansudvalgets 17 medlemmer, re-præsenterende 2/5 af Folketingets medlemmer, ønsker Folketinget indkaldt i anledning af en bevil-lingssag, som er forelagt i Finansudvalget til afgørelse i den mødefri del af folketingsåret, da vil hanindkalde Folketinget, selv om den i grundlovens § 39 krævede betingelse: skriftlig begæring fra 2/5af medlemmerne, ikke formelt er opfyldt. Formanden vil træffe sin afgørelse efter at have drøftetsagen med statsministeren og partiformændene, bl.a. for at undersøge, om sagen eventuelt vil kunneudsættes, til Folketinget genoptager sine møder.”

Den ovenfor skitserede ordning er i overensstemmelse med den af Finansudvalget sidenafgivelsen af beretningen fulgte praksis og bør fastholdes.I den forbindelse konstaterer udvalget, at ordningen også gælder vedrørende forslag fremsataf medlemmer af partier, der ikke er repræsenteret i Finansudvalget, såfremt- forslaget er fremsat senest dagen før det møde, hvor aktstykket behandles i Finansudvalget,og- forslagsstillerne ligeledes senest dagen før udvalgsmødet skriftligt har meddelt Finansud-valgets formand og/eller dettes sekretariat, at forslagsstillerne anmoder om, at behandlin-gen af bevillingsansøgningen stilles i bero, til forslaget er færdigbehandlet i folketingssa-len.6.2.5. Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag)For så vidt angår behandlingen af fortrolige aktstykker (og udvalgsbilag) finder udvalget, atdet er af afgørende vigtighed at sikre, at fortroligheden overholdes både i forbindelse med ministe-riernes forberedelse og Finansudvalgets behandling af aktstykkerne. Udvalget finder, at den hidtilgældende ordning, hvorefter fortrolige aktstykker kan drøftes af Finansudvalgets medlemmer medandre folketingsmedlemmer og på partiernes gruppemøder, bør fastholdes, men understreger, atfortrolige aktstykker kun undtagelsesvis bør drøftes med andre end finansudvalgsmedlemmer, og atdette altid sker under den ufravigelige forudsætning, at fortroligheden overholdes af dem, der pådenne måde måtte blive inddraget i behandlingen.Finansudvalget understreger, at fortrolige aktstykker og udvalgsbilag kun fordeles til Fi-nansudvalgets medlemmer og derfor ikke til partier, der ikke har medlemmer i udvalget.

6.2.6. Behandling af aktstykker efter udskrivelse af folketingsvalgFør 1998 stoppede Finansudvalget sin virksomhed med valgudskrivelsen ogfærdigbehandlede ikke aktstykker, medmindre en minister skriftligt kunne sand-synliggøre, at dette var afgørende nødvendigt. Efter 1998 har Finansudvalget eftervalgudskrivelsen holdt ét møde mhp. at færdigbehandle politisk ukontroversielleaktstykker. Aktstykker, om hvilke der har været nogen form for tvivl eller konflikter ikke blevet færdigbehandlet. Finansudvalget finder, at denne praksis er hen-sigtsmæssig, og at den bør fortsætte i forbindelse med udskrivelsen af fremtidigefolketingsvalg.6.3. Indhold af aktstykker6.3.1. Fortrolige aktstykker (og bilag)Hvor ministeren skønner, at særlige hensyn (f.eks. af sikkerhedspolitisk eller forretnings-mæssig karakter) gør dette påkrævet, kan et aktstykke gøres fortroligt.Udvalget finder det vigtigt, at aktstykker og udvalgsbilag i videst muligt omfang er offent-ligt tilgængelige, og at så få oplysninger som muligt stemples fortroligt.Udvalget finder herudover, at den ved beretningen fra 2005 indførte mulighed for at ”gra-duere” fortroligheden af aktstykker, bør fastholdes. Det betyder, at eksistensen af et aktstykke kanvære offentlig, mens indholdet af aktstykket er fortroligt. Ministeren har derfor mulighed for i etaktstykke at angive enten, ateksistensen og indholdet af aktstykket er fortrolig, ellereksistensen af aktstykket er offentlig, mens indholdet er fortroligt.Finansudvalget understreger, at ministeren, så snart det er muligt at ophæve fortroligheden af etaktstykke, bør meddele Finansudvalget dette. Ministeren bør i forbindelse hermed udtrykkeligt an-

give, om ministerens svar på eventuelle spørgsmål stillet af Finansudvalget i forbindelse med be-handlingen af aktstykket ligeledes er offentlige.En minister, der fremsender et fortroligt aktstykke til behandling i udvalget, bør endvidere i bevil-lingsansøgningen gøre rede for- den nøjagtige årsag til, at aktstykket er gjort fortroligt,- om og i givet fald, hvornår ministeren vil tage skridt til at hæve fortroligheden af aktstyk-ket.Ministeren bør endvidere i forbindelse med oversendelse af fortrolige udvalgsbilag til Finansudval-get overveje, hvornår fortroligheden kan hæves, og så vidt muligt i bilaget gøre rede for, hvornårbilaget kan gøres tilgængeligt for offentligheden.6.3.2. Aktstykker af hastende karakterVed behandlingen af aktstykker opstår i nogle tilfælde tvivl om, i hvilket omfang et aktstykke ”ha-ster”, dvs. om tiltrædelse efter en given dato kan have som konsekvens, at en (f.eks. købs- ellersalgs-)frist overskrides. I andre tilfælde retter vedkommende minister selv efter oversendelsen afaktstykket på grund af en i aktstykket ikke opført tidsfrist henvendelse til udvalget med ønske om,at en given sag fremmes mest muligt. I disse tilfælde vil udgangspunktet under alle omstændighedervære, at Finansudvalgets behandling af aktstykker skal ske på et fyldestgørende grundlag, og at ud-valget naturligvis må anvende den fornødne tid til tilvejebringelsen heraf. Imidlertid vil det værerelevant for udvalgets behandling af en given bevillingsansøgning, hvis der evt. kan være konse-kvenser af negativ art som følge af afgørelse af et aktstykke efter en given dato. Hvis dette er tilfæl-det, angiver ministeren i aktstykket følgende:årsagen til, at aktstykket er hastende,grunden til, at ministeren ikke på et tidligere tidspunkt har oversendt aktstykket,på hvilket tidspunkt eventuelle negative konsekvenser måtte indtræde,hvilke konsekvenser en manglende tiltrædelse før dette tidspunkt måtte have.Finansudvalget understreger, at udvalget ikke på nogen måde er bundet af ministerens tilkendegi-velser, og at beslutningen om, hvornår et aktstykke kan færdigbehandles, naturligvis alene tilkom-mer udvalget selv.6.3.3. Angivelse af om bevillinger på aktstykker erstatter finanslovsbevillinger m.v.Finansudvalget har noteret, at aktstykker i et vist omfang af ministrene anvendes til at tilgo-dese formål, der tidligere har været finansieret ved bevillinger på finansloven. Som et af flere ek-sempler herpå kan nævnes adskillige ministres anvendelse af udmøntningen af tips- og lottomidlertil at erstatte bevillinger på finansloven, der f.eks. af besparelsesgrunde er reduceret eller bortfaldet.Finansudvalget finder, at der i visse tilfælde kan være grunde til denne fremgangsmåde, menat den medvirker til at gøre budget- og bevillingssystemet unødigt uigennemskueligt.Finansudvalget finder derfor, at ministrene på eget initiativ i alle aktstykker, hvor formål,der inden for et eller flere af de seneste 3 år har været tilgodeset gennem bevillinger på finansloven,men som nu foreslås finansieret på aktstykke fra andre kilder skal angive dette i bevillingsansøg-ningen. Endvidere skal angives størrelsen af bevillingen på finansloven i de(t) pågældende år. Lige-ledes bør i aktstykket angives, hvis bevillingen på aktstykket er del i medfinansiering af en alleredepå finansloven opført konto, således at den samlede bevilling til formålet kan fastslås.For så vidt angår aktstykker vedrørende fordeling af tips- og lottomidler, som nu er blevetsamlet, således at de behandles én gang om året, Landlegatet og lignende tilbagevendende bevil-lingsansøgninger, hvor puljer udmøntes til navngivne modtagere, bør disse altid ledsages af oversig-ter over de seneste 3 års udmøntning af bevillingen, samt over hvilke ansøgere der det pågældendeår har fået afslag på ansøgning om del i midlerne.

6.3.4. Lovgivning på aktstykkerI forlængelse af den under pkt. 5.2. omtalte drøftelse af tekstanmærkninger på finanslovenhar udvalget diskuteret spørgsmålet om regulering ved tekstanmærkning på aktstykke med efterføl-gende optagelse på tillægsbevillingsloven. Udgangspunktet for en drøftelse heraf er de samme be-tænkeligheder, der gør sig gældende ved lovgivning på finansloven og herunder navnlig i forbindel-se med tekstanmærkninger af materiel art på aktstykker. Hertil kommer de indvendinger, der følgeraf, at aktstykker i modsætning til finansloven ikke har lovs form og dermed bl.a. ikke er underkastetde processuelle krav, der er forbundet hermed og herunder bl.a. de ved grundloven foreskrevne 3behandlinger i folketingssalen med mellemliggende udvalgsbehandlinger. Ganske vist optagestekstanmærkninger efterfølgende på tillægsbevillingsloven, men dette sker typisk længe efter, atden af Finansudvalget givne bemyndigelse er udnyttet, og under alle omstændigheder efter bevil-lingsårets udløb.Finansudvalget har noteret sig, at der til trods for ovennævnte betænkeligheder har eksistereten årelang praksis for at anvende tekstanmærkninger på aktstykker. Finansudvalget finder, at der ivisse ganske særlige tilfælde – navnlig for så vidt angår tekstanmærkninger, der fastsætter dispositi-onsbeføjelser vedrørende bevillingsanvendelsen - kan være begrundelse herfor.For så vidt angår materielle tekstanmærkninger finder Finansudvalget, at der kun i helt særligetilfælde ved tekstanmærkning i aktstykker bør gennemføres fravigelse eller supplering af eksiste-rende materielle lovbestemmelser. I sådanne tilfælde skal følgende gælde:Tekstanmærkningen skal være præcis og konkret i sin udformning. Hvor anden gældendemateriel lovgivning ændres eller suppleres bør der i tekstanmærkningen eller i anmærknin-gerne hertil angives titel på loven(e) og reference til, hvor lov, lovbekendtgørelse og/ellerændringslov(e) er optrykt i Lovtidende.Tekstanmærkningen skal gælde for en begrænset kreds af borgere m.fl.Tekstanmærkningen skal være af ikke-bebyrdende karakter.Tekstanmærkningen skal være begrundet i væsentlige hensyn.Tekstanmærkningen skal ikke kunne afvente at blive gennemført ved lov.Tekstanmærkningen skal have en begrænset gyldighedsperiode.Tekstanmærkningen skal ikke regulere bevillingsfremmede forhold.6.3.5. Angivelse af konsekvenser af aktstykkerSom nævnt ovenfor i indledningen og under pkt. 6.2.1. er aktstykker på mange måder atsammenligne med bevillingslovforslag. Dette gælder, uanset at aktstykker ikke er undergivetsamme behandling i Folketinget som forslag til bevillingslove. Finansudvalget har på dennebaggrund overvejet, hvordan kvaliteten af de aktstykker, der forelægges for udvalget, kan forbedres.Udvalget er opmærksom på, at det i den gældende budgetvejlednings punkt 3.5.2. omsagsfremstillingen i aktstykker er anført, at sagsfremstillingen har samme funktion og betydningsom anmærkningerne til et bevillingsforslag på finansloven. Det indebærer efter Finansudvalgetsopfattelse, at sagsfremstillingen i aktstykker skal udgøre et fyldestgørende beslutningsgrundlag forFinansudvalget, herunder at der ud over de økonomiske konsekvenser i relevant omfang skalredegøres for administrative, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser samt eventueltforholdet til EU-retten mv. Finansudvalget understreger endvidere vigtigheden af, at de retligespørgsmål overvejes særlig nøje i forbindelse med aktstykker af principiel juridisk karakter,herunder navnlig i de meget sjældne tilfælde, hvor et aktstykke måtte indebære lovgivning påaktstykke/tillægsbevillingslov.

Som beskrevet ovenfor bl.a. under punkterne 1, 2.1., 6.1., 6.2 og 6.3. behandler Fi-nansudvalget bevillingsansøgninger fra ministre. Såfremt Finansudvalget har til-trådt en bevillingsansøgning, er vedkommende minister efter gældende sædvanestillet, som om bevilling var givet ved lov. Beslutninger om aktstykker træffes af ud-valgets flertal og ved stemmelighed bortfalder et aktstykke. I forbindelse med til-trædelsen af et aktstykke kan udvalget eller dele heraf knytte en eller flere påteg-ninger til aktstykket. En påtegning kan have karakter af entenen stemmeforklaring ellerhvis der er tale om en påtegning, som støttes af (et flertal i) udvalget: en be-tingelse eller en særlig begrænsning vedrørende bevillingen eller ministerensanvendelse heraf, fx om, at ministeren periodevis orienterer om anvendelsenaf bevillingen.Finansudvalget fremhæver i denne forbindelse, at udvalget ganske vist har mulig-hed for at opstille visse betingelser eller begrænsninger vedrørende aktstykker. Ud-valget vil imidlertid ikke udvælge dele af et aktstykke, som udvalget ikke kan tiltræ-de eller som ønskes ændret af udvalget. Finansudvalget understreger, at ved afgø-relsen af et aktstykke vil udvalget(s flertal) alene tiltræde eller forkaste hele akt-stykket.P.u.v

Bilag 1Oversigt over materielle ændringer fra Finansudvalgets beretning af 27. oktober2005 til den foreslåede nye beretninga) Ad pkt. 2.2. Generel økonomisk politik:Finansudvalget afholder et årligt møde med Nationalbanken.b) Ad pkt. 2.2. Generel økonomisk politik og pkt. 5.1.1. Oversendelse af finanslovforslaget:Hvis Finansministeriet vælger at publicere nøgletal el. lign., som relaterer sig direktetil Økonomisk Redegørelse (ØR) eller til finanslovforslaget (FFL), oversendes ØR ogFFL til Finansudvalget senest samtidig hermed.c) Ad pkt. 3.4. Deputationer og skriftlige henvendelser:Skriftlige henvendelser omdeles normalt ikke i udvalget. En skriftlig henvendelse kandog omdeles, hvis et udvalgsmedlem ønsker en ministers kommentar.d) Ad pkt. 3.7. Finansudvalgets mødelokale:Det præciseres, at Finansudvalgets mødelokale ikke bør anvendes af andre folketings-udvalg.e) Ad pkt. 6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykker:Med virkning fra folketingsåret 2011-12 omdeles aktstykker ikke længere i hæfter,men distribueres løbende elektronisk.f) Ad pkt. 6.2.6. Behandling af aktstykker efter udskrivelse af folketingsvalg:Efter udskrivelse af folketingsvalg afholder udvalget ét møde mhp. at færdigbehandlepolitisk ukontroversielle aktstykker.g) Ad pkt. 6.4. Særligt vedrørende afgørelse af og påtegninger til aktstykker:Ved behandling af aktstykker vil Finansudvalget alene tiltræde eller forkaste hele akt-stykket. Udvalget vil således ikke ”botanisere” i aktstykker.Kodificering af allerede foretagne ændringer af praksis:a) Ad pkt. 3.2. Udvalgets mødetidspunkt:Mødetidspunktet fastsættes – i overensstemmelse med nugældende praksis til torsdag kl.13.00b) Ad pkt. 3.3. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget:Som udgangspunkt deltager ministerielle embedsmænd ikke i samråd i Finansudval-get. Ministre kan dog, for så vidt angår åbne samråd, der transmitteres direkte i tv, bi-stås af embedsmænd.c) Ad pkt. 5.1.3. Udvalgsbehandling af finanslovforslaget: