FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 88: Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigt, 1. kvartal 2011 del 1 og del 2

KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL 2011Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilNationalbank-byggeriet.Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.dkunder publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Ansvarshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Peter Birch SørensenRedaktionen er afsluttet den 11. marts 2011.Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse t i l :Danmarks Nationalbank,Kommunikation,Havnegade 5,1093 København KTelefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]www.nationalbanken.dkKvartalsoversigt - 2. kvartal 2011, planlægges offentliggjort 16. juni 2011.

Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kanderes udsving dæmpes?Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensenog Susanne Hougaard Thamsborg, Økonomisk AfdelingErfaringerne fra sidste årti har endnu en gang demonstreret, at store udsving iboligpriserne kan destabilisere samfundsøkonomien. Det er derfor vigtigt at for-stå drivkræfterne bag udviklingen i boligpriserne. Denne oversigtsartikel giver etikke-teknisk sammendrag af de analyser af boligmarkedet, der fremlægges ikvartalsoversigtens del 2. Analyserne viser, at boligboomet i midten af 2000-tallet i høj grad var drevet af indførelsen af nye låneformer og i nogen grad af,at ejendomsværdiskatten blev fastfrosset i forbindelse med skattestoppet. Dissetiltag forstærkede konjunkturudsvingene og har medført, at der er udsigt til enlavere beskæftigelse i de kommende år, end vi ellers ville have haft. Udsvingenepå boligmarkedet og dermed i samfundsøkonomien kan mindskes ved at gen-skabe forbindelsen mellem ejendomsværdiskatten og de aktuelle boligpriser, ogved at udfase adgangen til afdragsfrie realkreditlån til ejerboliger.

Konjunkturudsving og offentlige finanserAnn-Louise Winther, Økonomisk AfdelingUdviklingen i den offentlige budgetsaldo afhænger både af den aktive finanspo-litisk og af konjunkturudviklingen. Denne artikel sætter fokus på forskellige me-toder til at rense den faktiske saldo for konjunkturen og andre midlertidige ud-sving. Derved opnås et mål for den strukturelle budgetsaldo, som giver et billedeaf den underliggende udvikling i de offentlige finanser. Den strukturelle bud-getsaldo bliver opgjort af en række nationale og internationale institutioner.Afvigelser mellem opgørelserne kan henføres til forskellige metoder til bereg-ning af den cykliske del af saldoen og til omfanget af korrektioner for andremidlertidige forhold. I den mest udbredte metode er opgørelsen afhængig afskøn for produktionsgabet. Det er desuden afgørende for opgørelsen af dendanske strukturelle budgetsaldo, at der korrigeres for større udsving i en rækkeindtægtsposter.

Indikatormodeller for det private forbrugJonas Sørensen, Økonomisk AfdelingDet private forbrug er den største komponent i den samlede efterspørgsel. For-udsigelse af privatforbruget er derfor en vigtig del af arbejdet med konjunktur-prognoser. Flere indikatorer for det private forbrug offentliggøres tidligt i for-hold til nationalregnskabet. Artiklen undersøger forskellige indikatorers evne tilat beskrive den samtidige og fremtidige udvikling i privatforbruget. Analysenviser, at indikatorerne forbedrer vurderingen af den aktuelle udvikling i det pri-vate forbrug betydeligt i forhold til en simpel autoregressiv model, hvor det ak-tuelle forbrug forudsiges på grundlag af den historiske forbrugsudvikling. Indi-katorerne kan også spille en vis rolle i forudsigelsen af det kommende kvartalsudvikling.

Den økonomiske krise i Irland, Island og LetlandJakob Ekholdt Christensen, Økonomisk AfdelingIrland, Island og Letland er kommet i voldsomt økonomisk uføre i løbet af de se-neste år. De tre lande har søgt det internationale samfund om hjælp til at løseakutte likviditetsproblemer og få ryddet op i deres økonomier. Artiklen sammen-ligner den økonomiske udvikling op til krisens udbrud og belyser ligheder ogforskelle i landenes krisehåndtering. Samtidig ser artiklen på nogle af de erfa-ringer, som landene har draget af forløbet før og under krisen.

FINANSIELLE FORHOLDEn fortælling om to danske bankkriserKim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Jens Thomsen, tidligere nationalbankdi-rektørI artiklen sammenlignes krisen i dansk økonomi 1987-93 med årene 2008 ogfrem. Der var væsentlige forskelle med hensyn til det økonomiske udgangspunkt,væksten på eksportmarkederne og den første finanspolitik op til krisen. Fællesvar en forudgående overophedning af økonomien og stærkt stigende ejendoms-priser. I begge kriser havde mange af de pengeinstitutter, der måtte ophøre somselvstændige virksomheder, haft en meget stærk udlånsvækst, en høj andel afejendomsrelaterede engagementer og forholdsvis mange store engagementer.

Status på Basel III - likviditet og kapitalBorka Babic, KapitalmarkedsafdelingenBasels banktilsynskomite offentliggjorde i december 2010 de nye internationalereguleringsrammer for kreditinstitutter (Basel III). Samtidig blev resultaterne afkvantitative vurderinger af Basel IH's effekt på kreditinstitutternes likviditets- ogkapitalforhold offentliggjort. I artiklen gennemgås de nye likviditets- og kapital-krav og gearingsratioen. Resultaterne af de kvantitative vurderinger præsenteres.

Likviditet i danske realkredit- og statsobligationerBirgitte Vølund Buchholst, KapitalmarkedsafdelingenArtiklen er et resume af Nationalbankens analyser af likviditeten i realkredit- ogstatsobligationsmarkederne. Analysen er baseret på ikke tidligere anvendtetransaktionsdata og viser, at danske benchmark-realkreditobligationer stort seter lige så likvide som danske statsobligationer i perioder med markedsstress. Re-sultaterne viser også, at selv om handlen fortsatte under den finansielle krise,oplevede begge markeder væsentlige fald i likviditet og signifikant øgede likvi-ditetsrisici. Endelig viser analysen, at statsobligationer før krisen var lidt merelikvide end realkreditobligationer i både det korte og det lange markedsseg-ment. I perioden efter krisen er de to markeder for både korte og lange obliga-tioner omtrent lige likvide.

Makrovirkninger af finansiel reguleringAnders Møller Christensen, Økonomisk AfdelingBaselkomiteen har udarbejdet et sæt forslag til fremtidig regulering af banksek-toren. Forslagene indebærer nogle samfundsmæssige gevinster i form af færrefinansielle kriser og deraf følgende mindre udsving i produktion og arbejdsløs-hed end under det gældende regelsæt. Basel II. Mens de nye kapital- og likvidi-tetskrav fases ind, kan der dog blive tale om nogle samfundsmæssige omkost-ninger, som de fleste vurderer til at blive små og næppe til at måle i praksis.Bankerne finder dog, at de bliver følelige.

Ny statistik over strukturerede obligationerElena Kabatchenko, Statistisk AfdelingNationalbanken har i februar 2011 offentliggjort en ny statistik over strukture-rede obligationer. I artiklen præsenteres statistikkens kildegrundlag og indhold,og der gives et kort overblik over det danske marked for strukturerede obligatio-ner.