FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 146: Kommissionen fremsætter forslag til EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020

SammenfatningKommissionen fremlagde den 29. juni 2011 en pakke med forslag omEU’s kommende flerårige finansielle ramme. Forslaget fastlægger lofter-ne for EU’s udgifter for perioden 2014-2020. På indtægtssiden foreslås etnyt rabatsystem og to nye indtægtskilder.Det er lagt op til intense forhandlinger mellem EU-landene og med Euro-pa-Parlamentet om den kommende flerårige finansielle ramme, herunderikke mindst om den foreslåede ordning for egne indtægter.Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme 2014-2020 forventesat blive en af de største sager under det danske EU-formandskab i førstehalvdel af 2012.

Hvad er den flerårlige finansielle ramme?Den flerårige finansielle ramme er et redskab, der bruges til at fastsætte, hvormange penge, der maksimalt må anvendes på EU’s politiske prioriteringerover en periode på mindst 5 år. Den nuværende flerårige finansielle ramme erfra 2007 og udløber i 2013.Formålet med den flerårige finansielle rammeer at sikre budgetdisciplin ogen velordnet udvikling i EU’s udgifter inden for rammerne af EU’s egne ind-tægter og i overensstemmelse med EU’s politiske mål. Desuden er ordningenmed til at sikre midler af en forudsigelig størrelse til EU’s langsigtede priorite-ringer (fx EU’s rammeprogrammer for forskning, udvikling og innovation).Ordningen er samtidig med til at skabe større sikkerhed for modtagerne afEU-støtte, f.eks. små og mellemstore virksomheder, de fattigste regioner,forskere og organisationer. Rammen udgør dermed grundlaget for forhandlin-gerne om EU’s årlige budgetter.Det er første gang, den nye procedure i Lissabontraktaten bringes i anvendel-2..se

KOM (2011) 398.EU har siden 1988 fastlagt flerårige finansielle rammer for perioder på 5-7 år. Hidtil har deværet fastlagt ved interinstitutionelle aftaler mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Det er først med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i 2009, at metoden er bleveten obligatorisk del af EU’s budgetmetode. Efter TEUF artikel 312 skal rammen nemlig fremoverfastlægges i en forordning, som Rådet vedtager med enstemmighed, efter at Europa-Parlamentet har godkendt den. Parlamentet kan vedtage eller forkaste hele pakken, men kanikke fremsætte ændringsforslag.

Hvad indeholder Kommissionens udspil?Kommissionen pakke indeholder navnlig:et forslag tilforordning om de flerårlige finansielle rammeret forslag tilinterinstitutionel aftalemellem Parlamentet, Rådet og4Kommissionenom samarbejde i budgetspørgsmål5et forslag tilrådsafgørelse om EU’s system for egne indtægteret forslag tilforordning om implementering af EU’s system for6egne indtægteret forslag tilforordningom metoderne og proceduren fortilvejebrin-gelse af de traditionelle egne indtægter samt BNI-indtægtenog7om tiltag til at imødekomme likviditetsbehov .3

Del I – udgifternePå udgiftssiden foreslår Kommissionen forpligtelsesbevillinger for 1.083 miaEuro for hele den 7-årige periode, fordelt på 1.025 mia Euro inden for rammenog forpligtelsesbevillinger på 58 mia Euro, som placeres uden for rammen.Ved at placere flere midler uden for rammen lægger Kommissionen op tilstørre fleksibilitet i forhold til at flytte udgiftskategorier, der i dag finansieresinden for rammen. Kommissionen foreslår endvidere 972 mia. Euro i beta-9lingsbevillinger for hele perioden.Kommissionens forslag indebærer samlet set enrealvækst på ca. 5%i for-hold til den gældende finansielle rammeperiode (2007-2013).8

Nogle hovedoverskrifter i udspilletKommissionens udspil til flerårig finansiel ramme har bl.a. fokus på grænse-overskridende energiinfrastruktur, forskning og udvikling samt vækst.Skærpet fokus på vækst og arbejdspladserKommissionen foreslår at en væsentlig stigning i investeringerne iforskningog innovationover de syv år. En fælles EU-strategi "Horisont2020"til enværdi af 80 mia. EUR skal sætte skub i EU’s globale konkurrencedygtighedog bidrage til at skabe nye jobs og idéer. Den skal samle alle projekter påområdet for at undgå opsplitning mhp at afstemme EU-finansierede projekterbedre efter de nationale forskningsprogrammer.

Kommissionen foreslår en ny fond,Connecting Europe,på i alt 50 mia.EUR, som skal øge den fælleseuropæiske værdi af infrastrukturprojekter.Fonden opstillet en foreløbig liste over transport-, energi- og ikt-projekter, somskaber større forbundenhed over hele EU.Nyekonditionalitetsbestemmelser(dvs. resultatkrav som betingelse for atudbetale støtte) skal sikre, at EU-midlerne fokuserer på resultater og tilskyn-der EU-landene til at sikre, at Europa 2020-målene opfyldes. Der foreslåsindgået partnerskabskontrakter med alle EU-lande for at sikre, at nationalemidler og EU-midler understøtter hinanden.Kommissionen foreslår også atstyrke programmer vedrørende uddannel-se og erhvervsuddannelse.

Styrkelse af samhørighedspolitikkenKommissionen foreslår, at der bevilges 36,7 % af budgetrammen til samhø-righedspolitikken sammenlignet med 35 % i den nuværende periode (2007-2013). Samhørighedspolitikken er EU’s overordnede solidaritetspolitik, deromfatter uddelingen af midler fra de to strukturfonde, hhv. Den EuropæiskeUdviklingsfond og Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.I den forbindelse foreslår Kommissionen bl.a.:-atoprette en kategori af overgangsregioner,hvis BNP er på mellem 75% og 90 % af gennemsnittet i EU. Disse "overgangsregioner" bør beholde2/3 af deres tidligere bevillinger i den 7-årige periode. Det er først ogfremmest de fattigste regioner og EU-lande, der vil blive hjulpet, så dekan indhente de mere velstående EU-lande.atindføre konditionalitet i samhørighedspolitikkenmed udgangspunkti resultater og incitamenter til at gennemføre de reformer, der er nødven-dige for at sikre en effektiv anvendelse af de finansielle ressourcer.atskabe en fælles strategisk ramme for alle strukturfondemhp atomsætte målene i Europa 2020-strategien til investeringsprioriteringer.

Et grønnere landbrugsbudget?Udspillet til en flerårig ramme for landbrugspolitikken er tæt forbundet med10drøftelserne af det nærmere indhold af den fremtidige fælles landbrugspolitikKommissionen foreslår, at der for 2014-2020 bevilges 281,8 mia. EUR til før-ste søjle i den fælles landbrugspolitik (den direkte landbrugsstøtte) og89,9 mia. EUR til udvikling af landdistrikterne. Disse midler suppleres af yder-ligere 15,2 mia. EUR. Det fremgår ikke af forslaget, hvor stort det samledelandbrugsbudget for perioden 2014-2020 er i forhold til landbrugsbudgettet for11perioden 2007-2013Kommissionen lægger navnlig op til følgende ændringer i den fælles land-brugspolitik:-de direkte betalinger gøres grønnere:ved at betinge 30 % af den direk-te støtte af, at der er tale om "grønne" tiltag (dvs. alle landmænd skal an-vende en miljøvenlig praksis). Landmændene får således betaling for atlevere offentlige goder.den direkte landbrugsstøtte fordeles mere ligeligtmellem de nye oggamle EU-lande.bevillingerne til udvikling af landdistrikternerevurderes på grundlagaf mere objektive kriterier og i højere grad målrettet mod målene for poli-tikken.der sættes et loft over den direkte landbrugsstøtte,idet der dog tageshensyn til større bedrifters stordriftsfordele og jobskabelse. Besparelsernegenbruges i budgetbevillingen til udvikling af landdistrikter og bevares in-den for de nationale finansieringsrammer for de EU-lande, som midlernestammer fra.Styrkelse af miljøpolitikken og klimaindsatsenKommissionen vil bl.a. øge andelen af klimarelaterede udgifter med mindst20% med bidrag fra forskellige politikområder.Udgifter til EU-ansatte og administrationKommissionen foreslår, at administrationsudgifterne – som i dag udgør 5,7 %af EU-budgettet – ikke sættes op i den kommende finansielle periode. Derlægges i den forbindelse op til ændringer i vedtægten for EU-tjenestemænd.

Del II – indtægterneKommissionen bebudede allerede i efteråret 2010, at den ville foreslå en re-12form af EU’s fremtidige finansiering .Med Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020følger derfor også et forslag omreform af EU’s egne indtægter.Kommissio-nen anfører, at den nuværende finansiering i alt for høj grad hviler på nationa-le bidrag. Dertil kommer, at ordningen ifølge Kommissionen er ugennemsigtigog kompleks. Ifølge Kommissionen finder de fleste EU-lande, at det ikke erfair – navnlig hvad angår rabatterne. Det vil Kommissionen gøre op med.Kommissionen foreslår derfor et nyt rabatsystem, to nye indtægtskilder og enændret ordning for fradrag i administrationsudgifter.Et nyt rabatsystemVisse af de rige EU-lande har gennem årene forhandlet sig frem til en rabat ideres bidrag til EU's budget med henvisning til, at de betaler mere til EU-budgettet end de får ud af det. Mest kendt er rabatten til Storbritannien somblev til efter pres fra daværende premierminister Margaret Thatcher. De EU-lande, som i dag har en rabatordning er UK, Tyskland, Østrig, Sverige ogNederlandene.Kommissionen foreslår at erstatte det nuværende rabatsystem med etenkle-re systemmed en fast bruttoreduktion af betalingerne af de BNI-baseredeegne indtægter. Dette giver faste rabatter til UK, Tyskland, Sverige og Neder-landene men ikke til Østrig, som har en rabat i dag.Dendanske regeringhar i foråret 2011 over for Kommissionen krævet, atDanmark også får en rabat på ca. 7 mia kr. i forhold til Danmarks EU-bidragfor den kommende 7-årige periode. Kommissionen har ikke imødekommetdette krav.To nye indtægtskilderKommissionen foreslår, at der indføres to nye indtægtskilder, nemlig-en nyskat på finansielle transaktioner.Kommissionen ventes atfremsætte forslag herom efter sommeren.-enny momsindtægt,der fuldt ud erstatter den nuværende moms-indtægt. Ideen er bl.a. at fremme en yderligere harmonisering af de

nationale momssystemer og skabe en reel forbindelse mellem den13nationale moms og EU-momsen .De nærmere detaljer om de to nye indtægtskilder kendes endnu ikke.Fradrag af administrationsudgifterEU-landene har hidtil ved opkrævning af EU’s traditionelle egne indtægter(især toldindtægterne) kunne beholde en del til at dække administrationsom-kostningerne. Denne del har hidtil været fastsat til 25 % af opkrævningsbelø-bet. Denne andel foreslår Kommissionen nu nedsat til 10 %.

Hvordan er Kommissionens udspil blevet modtaget?EU-landeneEn række EU-lande, anført afUKogTyskland,har navnlig vendt sig imodforslaget om nye EU-indtægtskilder.Frankrighar – ikke overraskende - isærmarkeret sig som talsmand for at bevare det eksisterende niveau af EU’slandbrugsstøtte, og er umiddelbart mere villig til at arbejde videre på Kommis-sionens forslag om reform af indtægterne.Desuden har der generelt blandt EU-landene været modstand mod, at EU-budgettet øges i en periode med økonomisk krise i EU-landene.Som nævnt fremsatteden danske regeringi foråret 2011 et ønske om endansk rabat på 7 mia kr. for perioden 2014-2020. Regeringen har i sin forelø-14bige holdning til Kommissionens udspil angivet, at man lægger afgørendevægt på at Danmarks negative særbehandling på indtægtssiden bringes tilophør, og at man lægger betydeligt vægt på et mindre budget end det, Kom-missionen lægger op til.

Europa-Parlamentet vedtog den 8. juni 2011 en beslutning med overskriften”investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedyg-tigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”. Beslutningen indeholder Parlamentetsønsker til, hvilke politikområder, der bør prioriteres i forbindelse med denfremtidige flerårlig finansielle ramme. Parlamentet ønsker generelt et størrebudget, og støtter bl.a. opretholdelsen af et højt niveau af landbrugsstøtte.De nationale parlamenterEn række af nationale parlamenter har allerede tilkendegivet, at de vil senærmere på udspillet, og evt. afgive en udtalelse herom. Det gælder parla-menterne i Polen (Sejm), Tyskland (Forbundsrådet) og Italien (Deputeret-kammeret). samt Nederlandene (Repræsentanternes Hus), som alle har ud-15taget et eller flere af forslagene til særskilt behandling .

Kommissionen præsenterede forslaget for EU’s udenrigsministre i Rådet (DetGenerelle Råd) den 18. juli 2011, og det er også i denne rådsformation, defremtidige politiske forhandlinger af den flerårige finansielle ramme vil foregå.Det nye polske formandskab planlægger drøftelsen af de finansielle rammerpå møderne i Det Generelle Råd den 12. september, den 15. november ogden. 5.-6. december 2011. Hertil kommer muligvis drøftelser i ØKOFIN-rådetaf indtægtssiden af de finansielle rammer samt evt. drøftelser i sektorrådsfor-mationer af relevante ikke-finansielle aspekter af den flerårige finansielleramme.De afsluttende forhandlinger vil finde sted i Det Europæiske Råd, og det vilvære op til den faste formand Van Rompuy at afgøre timingen heraf.

Hvis der ikke er opnået enighed om de flerårige finansielle rammer indenudgangen af 2013, vil lofterne for 2013 blive udvidet til også at omfatte 2014plus en tilpasning til inflationen på 2 %. Traktaten indeholder desuden be-stemmelser om forlængelse af "andre bestemmelser", der svarer til det sidsteår i den finansielle ramme. Det betyder, at alle bestemmelser vedrørendetilpasninger og ændringer af den finansielle ramme og instrumenter uden forden finansielle ramme skal forlænges.Uanset om der opnås enighed om den kommende flerårige finansielle rammeeller ej, vil der være en finansramme for 2014, og budgettet vil således kunnevedtages i overensstemmelse med traktaten.Hvis der ikke opnås enighed om en finansiel ramme for 2014-2020, vil det ivæsentlig grad gøre det mere besværligt at få vedtaget nye programmer. Imangel af nye retsgrundlag, herunder de vejledende finansieringsrammer, vilder ikke kunne indgås forpligtelser for de flerårige udgiftsprogrammer, hvisretsgrundlag udløber i 2013.Hvis vedtagelsen af den nye den flerårige ramme forsinkes, vil budgettet for2014 således sandsynligvis kun omfatte betalinger til landbruget og betalingertil udestående forpligtelser. Det vil med andre ord betyde, at modtagere afEU-støtte såsom forskere, studerende og organisationer i civilsamfundet vilblive ramt.