Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 130
Offentligt
ESSSSSM
mfå
DanmarksIffeiiMiisiliKiil
.
:
. .
.
,
.
•
.
.
.
:^a>:.^-. A:^H
IndholdSeneste økonomiske og monetære udvikling
DANSK OG INTERNATIONAL ØKONOMI
Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?Peter Drejer, Statistisk Afdeling, Marianne Clausager Koch, Morten HedegaardRasmussen, Morten Spange og Søren Vester Sørensen, Økonomisk AfdelingPengepolitiske renteændringer påvirker potentielt husholdninger og virksomhe-der gennem to kanaler, nemlig rentekanalen og kreditkanalen. I Kvartalsoversig-tens del 2 analyseres disse kanaler nærmere. Denne oversigtsartikel giver en ik-ke-teknisk sammenfatning af hovedresultaterne. Vi finder, at der er et højt gen-nemslag fra de pengepolitiske renter til bankernes detailrenter. Der er dog indi-kationer af, at det er blevet mindre i forbindelse med finanskrisen. Ifølge kredit-kanalen kan en ændring i de pengepolitiske renter desuden påvirke det samledeudbud af lån. Analysen peger ikke på, at denne kanal har væsentlig betydning iDanmark. Dansk økonomi er blevet betydeligt mere rentefølsom siden midten af1990'erne, primært som følge af øget gældsætning og udbredelsen af rentetil-pasningslån til boligfinansiering. Hvis pengepolitikken er "passende" i forhold tilkonjunktursituationen, kan en stor rentefølsomhed være en fordel. Omvendt,hvis ændringer i de pengepolitiske renter er uafhængige af konjunktursituatio-nen, men i stedet fx skyldes, at det er nødvendigt at imødegå et spekulativt prespå kronen, kan det virke konjunkturforstærkende.
49
Internationale råvarepriser: cykel, boble eller niveauskifte?Niels Peter Hahnemann og Marianne Clausager Koch, Økonomisk AfdelingPriserne på råvarer viste en opadgående tendens fra årtusindskiftet og frem tilfinanskrisen i 2008. Efter et brat prisfald i kølvandet på krisen er råvareprisstig-ningerne nu vendt tilbage. Artiklen sætter den aktuelle udvikling på råvaremar-kederne i et historisk perspektiv og diskuterer, om de senere års prisstignings-bølger afspejler cykliske forhold, en spekulationsdrevet boble eller en struktureltbetinget stigning i de relative priser. Hovedforklaringen på de seneste prisstig-ninger er, at mere råvareintensive vækstøkonomier, især Kina, har fået en størrevægt i verdensøkonomien siden 2000, og at især olieproduktionen ikke har kun-net følge med denne udvikling.
59
Råvarepriser og inflation i DanmarkMorten Spange, Økonomisk AfdelingRåvarepriserne har svinget meget de senere år. Artiklen ser i den forbindelse påafsmitningen fra råvarepriser til forbrugerpriser i en dansk kontekst. Stigenderåvarepriser vil uundgåeligt føre til et løft i forbrugerpriserne. Det er imidlertidafgørende, at de ikke gennem løndannelsen fører til en vedvarende stigning iinflationen. Erfaringerne fra det seneste årti tyder dog på, at stigninger i råvare-priserne kun påvirker inflationen midlertidigt.
77
FINANSIELLE FORHOLD
Penge- og valutamarkedet under krisenAnders Jørgensen, Handelsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Carina MoselundJensen og Lars Risbjerg, Økonomisk AfdelingPengemarkedet, der omfatter bankernes indbyrdes lån, spillede en central rolleunder finanskrisen. I efteråret 2008 frøs pengemarkederne til, og kronen komunder pres, da internationale investorer trak sig ud af mindre valutaer. Denneoversigtsartikel giver et ikke-teknisk sammendrag af analyser i Kvartalsoversig-tens del 2 om baggrunden for, at det danske penge- og valutamarked blev ramtunder krisen, konsekvenserne heraf og Nationalbankens tiltag i forbindelse her-med. Nationalbanken gennemførte en række tiltag, som understøttede pengein-stitutternes likviditet i kroner, euro og dollar. Empiriske analyser viser, at penge-institutternes likviditetssituation generelt blev forbedret herved. Kronen forblevstabil under krisen. Krisen viste dog, at der i krisesituationer er behov for en storvalutareserve, og Nationalbanken har mere end fordoblet valutareserven i for-hold til udgangspunktet før krisen i efteråret 2008.
87
Afviklingstider for betalinger i DanmarkJesper Bakkegaard, Tommy Meng Gladov og Anders Mølgaard Pedersen, Beta-lingsformidlingskontoretI Danmark tager det minimum én dag at gennemføre en betaling og længere tidi forbindelse med weekender og helligdage, hvilket ikke er tidssvarende. Andrelande, som Danmark ofte sammenlignes med, har de senere år omlagt deres be-talingssystemer, så det er blevet muligt at gennemføre betalinger inden forsamme dag. En arbejdsgruppe ledet af Nationalbanken skal inden udgangen af iår udarbejde et beslutningsgrundlag med konkrete tiltag, der kan reducere af-viklingstiden for betalinger i Danmark.
97
iJ
DOKUMENTATION
50 år med KvartalsoversigtenKim Abildgren, Økonomisk AfdelingDet første nummer af Kvartalsoversigten udkom i maj 1962, og i 2011 offentlig-gøres dermed den 50. årgang af publikationen. I artiklen gives et kort rids af destore forandringer, som Kvartalsoversigtens udformning og indhold har under-gået i tidens løb. Den Kvartalsoversigt, som Nationalbanken offentliggør i voredage, er betydeligt mere informativ end for 50 år siden. Det afspejler en udvik-ling i retning af større gennemsigtighed i penge- og valutapolitikken, som harkarakteriseret centralbanker verden over gennem de seneste par årtier.
107
Nils Bernsteins tale på Realkreditforeningens årsmøde
30. marts 2011
113
Nils Bernsteins tale på Realkreditrådets årsmøde 27. april 2011
121
PressemeddelelserTabelafsnit
127
50. årgang, nr. 2