FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 112: Beretning om Finansudvalgets arbejdsform m.v.

Finansudvalgets arbejdsform m.v.INDHOLDSFORTEGNELSE1. Indledning2. Udvalgets arbejdsfelt2.1. Bevillingslovgivning2.2. Generel økonomisk politik3. Generelle regler m.v.3.1. Afstemninger om procedurespørgsmål3.1.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen for udvalgsmødet3.1.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen for det pågældende møde3.2. Udvalgets mødetidspunkt3.3. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget3.4. Deputationer og skriftlige henvendelser3.5. Behandling af visse EU-sager3.6. Behandling af beretninger fra Statsrevisorerne3.7. Finansudvalgets mødelokale4. Behandling af lov‑ og beslutningsforslag4.1. Behandling af lovgivning4.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til behandling i Finansudvalget5. Finanslovforslaget5.1. Fremsættelse og behandling af finanslovforslaget5.1.1. Oversendelse af finanslovforslaget5.1.2. 1. behandling af finanslovforslaget5.1.3. Udvalgsbehandling af finanslovforslaget5.1.4. 3. behandling af finanslovforslaget5.2. Lovgivning på finansloven6. Aktstykker6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykker6.2. Procedurer vedrørende aktstykker6.2.1. »Varsling« af aktstykker i form af et »lovkatalog«6.2.2. Regler vedrørende udvalgets behandling af aktstykker6.2.2.1. Reglen om, at »stolene tæller«

6.2.2.1.1. Hovedreglen6.2.2.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«6.2.2.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet6.2.2.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker6.2.2.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende aktstykker6.2.3. Regler om »telefonisk votering« om aktstykker6.2.4. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke, der er ført frem i Folketingssalen6.2.5. Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag)6.2.6. Behandling af aktstykker efter udskrivelse af folketingsvalg6.3. Indhold af aktstykker6.3.1. Fortrolige aktstykker (og bilag)6.3.2. Aktstykker af hastende karakter6.3.3. Angivelse af, om bevillinger på aktstykker erstatter finanslovbevillinger m.v.6.3.4. Lovgivning på aktstykker6.3.5. Angivelse af konsekvenser af aktstykker6.4. Særligt vedrørende afgørelse af og påtegninger til aktstykker──────────────────1. Indledning– den kontrolfunktion, der ligger i behandlingen af de lø-Finansudvalget har en central placering i det statsligebende revisionssager og af Statsrevisorernes endeligebudget‑ og bevillingssystem. Udvalget behandler bl.a. fi-betænkning over statsregnskabet samt i den almindeligenanslovforslaget, tillægsbevillingslovforslaget, lovforslagadgang til at stille skriftlige spørgsmål til og anmode omom statslån og Statsrevisorernes endelige betænkning oversamråd m.v. med ministre.statsregnskabet. Endvidere behandler Finansudvalget et stortantal bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre. Så-2.2. Generel økonomisk politikfremt Finansudvalget har tiltrådt en bevillingsansøgning, erUdvalget vil i forlængelse af sin centrale placering vedrø-vedkommende minister efter gældende sædvane stillet, somrende bevillinger og kontrollen med anvendelsen heraf yder-om bevilling var givet ved lov med de eventuelle særlige be-ligere styrke behandlingen af den generelle økonomiske po-grænsninger, som af Finansudvalget måtte være knyttet tillitik og drøftelsen af overordnede prioriteringer. Dette sker,tiltrædelsen, jf. nedenfor under punkt 6.4.med henblik på at Finansudvalget fortsat er det centrale fo-Finansudvalgets arbejdsform er beskrevet i beretning nr.rum i Folketinget for behandlingen af sådanne emner.1 af 27. oktober 2005. Nærværende beretning erstatter den iFinansudvalget har derfor nedsat et underudvalg. Under-2005 afgivne beretning, der beskrev de vigtigste reglerudvalget består som udgangspunkt af de i udvalget repræ-vedrørende Finansudvalgets arbejde. Udvalget finder det påsenterede partiers finansordførere og mødes efter behov,baggrund af de erfaringer, der er indhøstet siden beretningenmen mindst to gange årligt med henblik på at drøfte konkre-fra 2005, hensigtsmæssigt at udbygge og præcisere dennete forslag om aktiviteter i udvalget, herunder samråd, hørin-beskrivelse.ger, møder, konferencer og udvalgsbesøg og -rejser.Finansudvalget har endvidere i forlængelse af de tidligereDer er enighed i udvalget om følgende:afgivne beretninger i 1998 og 2005 overvejet udvalgets– Finansudvalget mødes to gange årligt med De Økonomi-fremtidige arbejdsområde. Udvalget finder det bl.a. på bag-ske Råds formandskab med henblik på en orientering omgrund af de indhøstede erfaringer hensigtsmæssigt yderlige-og en drøftelse af vismandsrapporten. Mødet afholdes såre at fastholde og eventuelt udvide udvalgets arbejdsfelt, så-tæt som muligt på offentliggørelsen af rapporten.ledes at udvalget ud over den grundige behandling af bevil-– Finansudvalget anmoder herudover om et møde så vidtlingslove og‑ansøgningeri endnu højere grad end tilfældetmuligt hvert år med Nationalbanken med henblik på ater i øjeblikket tillige drøfter de overordnede linjer i den øko-få en orientering om aktuelle økonomisk-politiske pro-nomiske politik og de rammer, der herigennem lægges forblemstillinger.bevillingslovgivningen.– Finansudvalget anmoder om samråd med finansministe-ren, hver gang en Økonomisk Redegørelse offentliggø-2. Udvalgets arbejdsfeltres. Samråd afholdes på dagen for offentliggørelsen ellerumiddelbart herefter. Det er aftalt med finansministeren,2.1. Bevillingslovgivningat ministeriet i god tid inden vil advisere FinansudvalgetDer er enighed i Finansudvalget om, at hovedvægten iom datoen for offentliggørelse af Økonomisk Redegørel-udvalgets arbejde fortsat skal ligge påse (ØR), og at Finansudvalget får oversendt ØR i klausu-– behandlingen af bevillingslovgivning, herunder bevil-leret form senest kl. 20.00 dagen før offentliggørelsen.lingsansøgninger (aktstykker) fra ministre, ogDet er endvidere aftalt med Finansministeriet, at såfremt

3. Generelle procedureregler m.v.3.1. Afstemninger om procedurespørgsmålVed afstemninger om procedurespørgsmål er det ikke påforhånd entydigt fastlagt, hvad der skal stemmes ja eller nejtil. Det giver derfor i sådanne tilfælde ikke mening at anven-de reglen om, at »stolene tæller«, jf. nedenfor under pkt.6.2.2.1. Ved afstemninger om procedurespørgsmål anvendesi stedet følgende regler:3.1.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen forudvalgsmødetSåfremt procedurespørgsmålet er sat på dagsordenen, af-gøres spørgsmålet af de tilstedeværende partier, således athvert parti – medmindre et eller flere medlemmer tilkende-giver en fra partiets flertal afvigende holdning – stemmer-med en vægt svarende til partiets antal medlemmer i udvalg-et, uanset om partiets udvalgsmedlemmer er til stede eller ej.Fraværende medlemmer kan på forhånd meddele deres stil-ling til procedurespørgsmålet, jf. punkt 6.2.2.1.2.2.3.1.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen fordet pågældende mødeSåfremt der under behandlingen af en sag opstår behovfor afklaring af et procedurespørgsmål, afgøres spørgsmåletsåledes, at hvert parti – medmindre et eller flere medlemmertilkendegiver en fra partiets flertal afvigende holdning –stemmer med en vægt svarende til partiets antal medlemmeri udvalget, uanset om alle partiets udvalgsmedlemmer er tilstede.Såfremt et eller flere partier ikke har medlemmer til stedeved mødet, og hvis de fraværende partiers stemmeafgivningkan have indflydelse på afstemningens udfald, udsættes ud-valgsmødet i op til 1 time. Fraværende partiers medlemmerkontaktes af Finansudvalgets sekretariat med henblik på atfå fastslået deres stilling til procedurespørgsmålet.Ethvert medlem af udvalget kan i øvrigt begære udvalgs-mødet udsat i op til en time med henblik på at afklare fravæ-rende medlemmers stilling til et procedurespørgsmål.3.2. Udvalgets mødetidspunktFinansudvalget har drøftet udvalgets faste mødetids-punkt. Der er enighed om, at det nuværende mødetidspunkt– torsdag kl. 13.00 i mødeperioden – bør fastholdes.3.3. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalgetUdvalget har endvidere drøftet, om der skal åbnes mulig-hed for, at embedsmænd kan deltage i samråd i Finansudval-get sammen med vedkommende minister.

Udvalget finder, at den hidtil gældende regel, hvorefterembedsmænd fra ministerier ikke deltager i samråd, børfastholdes, idet ministeren dog, for så vidt angår åbne sam-råd, der transmitteres direkte i tv, kan bistås af embeds-mænd.Reglen om, at embedsmænd ikke deltager i lukkede sam-råd, kan efter formandens skøn fraviges i ganske særlige til-fælde, hvor meget tungtvejende hensyn, f.eks. til en hurtigafklaring af teknisk betonede spørgsmål taler herfor.Som opfølgning på samråd oversender ministeren talepa-piret til samrådet til Finansudvalget.3.4. Deputationer og skriftlige henvendelserFinansudvalget modtager efter gældende praksis ikke de-putationer eller skriftlige henvendelser fra organisationer el-ler borgere. I stedet henvises pågældende til at rette henven-delse til det fagudvalg, under hvilket emnet hører, ellereventuelt at kontakte medlemmerne af Finansudvalget en-keltvis. En skriftlig henvendelse kan dog omdeles i udval-get, hvis et medlem af Finansudvalget ønsker en ministerskommentar til henvendelsen.3.5. Behandling af visse EU-sagerUdviklingen i den europæiske økonomi har en meget væ-sentlig betydning for Danmark. Finansudvalget ser det der-for som en vigtig opgave nøje at følge samt at deltage i be-handlingen af Den Europæiske Unions budget og regnskab.Den gældende procedure for behandlingen af visse EU-sag-er er følgende:Op til Økofin-ministerrådets behandling af– EU-budgettet og,– henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af de-charge til Kommissionen for gennemførelse af budgettetanmoder Finansudvalget om et grundnotat fra og et sam-råd med finansministeren. På baggrund heraf afgiver Finans-udvalget indstilling til Europaudvalget vedrørende mødet iØkofin.Finansudvalget kan beslutte også at anvende ovennævnteprocedure, for så vidt angår andre økonomiske problemstil-linger inden for EU-samarbejdet.3.6. Behandling af beretninger fra StatsrevisorerneFinansudvalget har med statsrevisorerne drøftet udvalgetsbehandling af de beretninger, der er omtalt i § 17 i lov omrevisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997.Proceduren ved behandling af statsrevisorberetninger erfølgende, jf. bl.a. rigsrevisorlovens § 18:– Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle be-mærkninger de i § 17 nævnte beretninger til Folketingetog vedkommende minister, jf. stk. 1.– På førstkommende møde i Finansudvalget sættes beret-ningen på dagsordenen med henblik på eventuellespørgsmål, samråd m.v.– Inden 4 måneder afgiver ministeren til statsrevisorerneen redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser,beretningen har givet anledning til, jf. stk. 2. Fristen er

dog kun 2 måneder for Beretning om revisionen af stats-regnskabet.– Redegørelsen sendes samtidig hermed til rigsrevisor, derinden 1 måned fremsender sine bemærkninger til Stats-revisorerne, jf. stk. 4.– Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkningerindgår i Statsrevisorernes endelige betænkning til Folke-tinget, jf. stk. 5.Såfremt Finansudvalget/Folketinget i forbindelse meddenne procedure har taget stilling til den i beretningen om-talte sag, kan rigsrevisor – og dermed Statsrevisorerne - følesig foranlediget til trække sig ud af sagen. Stillingtagen kanf.eks. ske, ved at– Folketinget vedtager et lov- eller beslutningsforslagvedrørende sagen,– Folketinget vedtager et forslag til vedtagelse om sagen iforbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget eller– et folketingsudvalg afgiver en beretning om sagen.Det har i den forbindelse været drøftet, at der kunne væremulighed for, at rigsrevisor og Statsrevisorerne ville trækkesig ud af sagen, såfremt man fandt, at Finansudvalget eller etandet folketingsudvalg havde truffet beslutning vedrørendeen beretningssag. Det kunne f.eks. ske i perioden mellemStatsrevisorernes fremsendelse af beretningen til Folketingetog de (maksimalt) 4 måneder, der går, inden ministeren af-giver sin redegørelse til Statsrevisorerne.Spørgsmålet har været drøftet på et møde mellem Finans-udvalget, statsrevisorerne og rigsrevisor den 14. januar2004. Finansudvalgets udgangspunkt er, at udvalget ikkeønsker at afskære rigsrevisors behandling af sager. Udvalgetønsker tværtimod, at rigsrevisor i videst muligt omfang un-dersøger sager, der er genstand for behandling i Folketinget.Der var derfor på mødet enighed om, at udgangspunktet er,at Finansudvalget ikke tager stilling til en sag, mens rigsre-visors arbejde foregår, og at det faktum, at Finansudvalgethar stillet skriftlige spørgsmål til en minister eller kaldt den-ne i samråd, ikke skal tages som udtryk for, at udvalget hartruffet beslutning i sagen.Finansudvalget har drøftet generelt at forkorte fristen forministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beret-ning på de lovbestemte 4 måneder (dog kun 2 måneder forberetning om revisionen af statsregnskabet), jf. rigsrevisor-lovens § 18, stk. 2. Udvalget har noteret sig, at Statsreviso-rerne i samarbejde med rigsrevisor har iværksat en ordning,der indebærer, at rigsrevisor indstiller til Statsrevisorerne,hvis han vurderer, at det vil være muligt at fastsætte en kor-tere svarfrist end 4 måneder. Statsrevisorerne har herefter ifremsendelsesskrivelsen til ministeren, hvis de har fundetdette formålstjenligt, anmodet om svar inden for en nærmereangiven frist. Finansudvalget ser dette som et fremskridt oghar noteret sig, at muligheden for at fastsætte en kortere fristend 4 måneder, er blevet brugt i udstrakt grad. Udvalget erbekendt med, at det i øjeblikket overvejes ved en lovæn-dring at åbne mulighed for at forkorte fristen. Udvalget erenig heri, idet udvalget gerne ser, at fristen for ministerensredegørelse gøres kortest mulig.

3.7. Finansudvalgets mødelokaleFinansudvalget har drøftet spørgsmålet om anvendelsenaf udvalgets mødesal, vær. 2-011 på Christiansborg. Der erenighed om, at Finansudvalgets mødesal bør kunne fremvi-ses, i lighed med hvad der gælder for andre udvalgsværelser.Udvalget forudsætter dog i denne forbindelse, at liberalise-ring af adgangen til at fremvise lokalet er sket, under forud-sætning af at dette ikke er et skridt på vejen til, at mødeloka-let fremover kan anvendes til møder af andre folketingsud-valg end Finansudvalget, da medlemmerne bl.a. lægger vægtpå, at de har deres egen personlige plads i Finansudvalget,og da fortrolige papirer opbevares i mødelokalet.4. Behandling af lov‑ og beslutningsforslagHenvisning af forslag til udvalgsbehandling besluttes afdet samlede Folketing.4.1. Behandling af lovgivningUdvalget finder, at når bortses fra finans‑ og tillægsbevil-lingslovene og lovforslag om statslån, bør udvalget normaltikke behandle lovforslag.4.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er tilbehandling i FinansudvalgetFor så vidt angår lovforslag eller forslag til folketingsbe-slutning, der fremsættes vedrørende aktstykker, der er til be-handling i Finansudvalget, jf. nedenfor under punkt 6.2.4.,finder udvalget, at sådanne forslag som udgangspunkt børbehandles i vedkommende ressortudvalg.Udvalget finder dog, at forslag vedrørende aktstykkerfremsat af statsministeren, finansministeren eller økonomi-og erhvervsministeren eventuelt kan henvises til udvalgsbe-handling i Finansudvalget. Endvidere kan forslag vedrøren-de andre ministerområder, når særlige grunde taler herfor,udvalgsbehandles i Finansudvalget.Henvises et forslag til behandling i Finansudvalget, kanudvalget beslutte i forbindelse med behandlingen af forsla-get at fravige den almindeligt gældende regel, jf. punkt 3.4.,om, at udvalget alene modtager skriftlige henvendelser fraministre, og om, at det ikke er muligt at søge foretræde forudvalget.5. Finanslovforslaget5.1. Fremsættelse og behandling af finanslovforslaget (FFL)Ifølge grundlovens § 45, stk. 1, skal forslag til finanslovfremsættes senest 4 måneder før finansårets begyndelse,dvs. ikke senere end den 31. august. Finansudvalget finderdet hensigtsmæssigt, at udvalgets tekniske gennemgang affinanslovforslaget foretages inden 1. behandling, der, jf. ne-denfor under punkt 5.1.2., finder sted mellem den 6. og den10. september. Med henblik på at sikre, at Finansudvalgethar tilstrækkelig tid til forberedelse af den tekniske gennem-gang, har udvalget i brev af 3. november 1999 henvendt sigtil finansministeren og anmodet om, at finanslovforslagetfremsættes tidligst muligt. Finansministeren har i svar af 29.november 1999, jf. Finansudvalget, § 7 – bilag 37, folke-tingsåret 1999-2000, på denne baggrund tilkendegivet, at fi-

nanslovforslaget ikke vil blive fremsat senere end den 29.august. Finansudvalget forudsætter, at denne ordning fort-sættes.5.1.1. Oversendelse af finanslovforslagetVedrørende oversendelse af finanslovforslaget er det af-talt med Finansministeriet, at Finansudvalget får oversendtfinanslovforslaget i klausuleret form senest kl. 20.00 dagenfør fremsættelsen, og at FFL, såfremt Finansministeriet på ettidligere tidspunkt vælger at publicere nøgletal el.lign., somrelaterer sig direkte til finanslovforslaget, oversendes til Fi-nansudvalget senest samtidig hermed.5.1.2. 1. behandling af finanslovforslagetFolketinget har siden 1998 kort tid efter fremsættelsenforetaget 1. behandling af finanslovforslaget i et møde i be-gyndelsen af september. Finansudvalget finder fortsat, at detmest hensigtsmæssige tidspunkt for denne 1. behandling erden førstkommende tirsdag eller torsdag efter den 5. sep-tember.For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte fi-nanslovforslag, finder Finansudvalget fortsat, at denne pas-sende kan foretages umiddelbart efter folketingsårets begyn-delse, således at 1. behandling af finanslovforslaget findersted sammen med forhandlingen om statsministerens åb-ningsredegørelse som et selvstændigt punkt på dagsordenen,men således at den efterfølgende sag, 1. behandling af for-slag til finanslov, kan omtales under åbningsdebatten.5.1.3. Udvalgsbehandling af finanslovforslagetKort før 1. behandling af FFL foretager Finansudvalgeten teknisk gennemgang af hele eller dele af finanslovforsla-get. Det foregår, ved at de ministerier, hvis paragraffer Fi-nansudvalget ønsker at gennemgå, anmodes om mundtligt itypisk ca. ½ time at besvare spørgsmål af teknisk karakter.Spørgsmål, der ikke kan besvares mundtligt, stilles skriftligttil efterfølgende besvarelse hurtigst muligt og senest densidste tirsdag i september. Udvalget udpeger på forhånd etmedlem, der har som opgave i særlig grad at orientere sigom indholdet af pågældende ministers paragraf(fer) på fi-nansloven. Dette medlem indleder med at stille spørgsmål,hvorefter øvrige medlemmer kan stille supplerende spørgs-mål.Udvalgsbehandlingen af finanslovforslaget mellem 1. og2. behandling og mellem 2. og 3. behandling foregår i øvrigtefter samme retningslinjer, som gælder for andre lovforslag,jf. dog punkt 3.4., med mulighed for at stille skriftligespørgsmål, anmode om samråd m.v.Fagudvalgene kan naturligvis til enhver tid drøfte det affinansministeren fremsatte finanslovforslag, foretage en tek-nisk gennemgang heraf og tilkendegive deres holdninger tilforslaget.5.1.4. 3. behandling af finanslovforslagetFinansudvalget har drøftet 3. behandling af finanslovfor-slaget. Udvalget ønsker, at debatten bliver så levende sommuligt og dermed også interessant for dem, der overværerdebatten i Folketingssalen eller via radio, tv eller internet.

De nugældende regler – som Finansudvalget kan tilslutte sig– for debatten ved 3. behandling om FFL er følgende:– Efter hvert ordførerindlæg har alle medlemmer adgangtil to korte bemærkninger i forlængelse af hinanden. Dekorte bemærkninger skal være afviklet inden for 1 timeefter ordførertalen. Øvrige ordførere, der ønsker en kortbemærkning, vil have fortrinsret hertil inden for dennævnte periode, og herudover tilstræbes en rimelig for-deling grupperne imellem.– Eventuelle privatistindlæg afvikles med adgang til kortebemærkninger i op til ½ time.– Finansministeren har herefter ordet efterfulgt af adgangtil korte bemærkninger for alle medlemmer i 1½ time.Ordførere har også her fortrinsret til korte bemærknin-ger.– Eventuelle ordførerindlæg i 2. omgang afvikles med ad-gang til korte bemærkninger i op til ½ time.– Finansministerens eventuelle 2. indlæg.5.2. Lovgivning på finanslovenFinansloven er i princippet en lov på linje med alle andrelove og kan derfor ud over at fastsætte bevillinger tilligesupplere og ændre gældende materiel lovgivning. Det skernormalt ved tekstanmærkninger, der opføres i hver finans-lovparagraf under Afsnit C. Tekstanmærkninger opdeles i1) dispositionsbeføjelser, der f.eks. bemyndiger ministe-ren til at anvende en bevilling på en given måde eller atindgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere fi-nansår, og2) materielle bestemmelser, der supplerer eller i nogle til-fælde endog ændrer gældende materiel lovgivning.Finansudvalget anerkender, at tekstanmærkninger undernærmere givne betingelser i visse særlige tilfælde kan væreet hensigtsmæssigt styringsredskab. Imidlertid knytter dersig en række betænkeligheder af kundgørelsesmæssig, lov-teknisk, processuel og gyldighedmæssig art til tekstanmærk-ninger, som gør, at disse kun bør anvendes, når det er strengtnødvendigt. Dette gør sig navnlig gældende, for så vidt an-går de under 2) nævnte materielle bestemmelser, der i et vistomfang retter sig direkte mod borgerne.Generelt finder Finansudvalget, at– antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest mu-ligt,– regulering af bevillingsfremmede forhold ved tekstan-mærkning ikke må finde sted,– ændring af eksisterende lovgivning kun bør finde sted,såfremt ændringen er tidsbegrænset eller ændring af lov-givningen ikke kan afventes,– varige eller generelle lovændringer ikke bør gennemfø-res ved tekstanmærkning.Dette betyder bl.a. følgende:– Tekstanmærkninger af materiel art ikke bør opføresuændrede på finansloven over en årrække, men i stedetindarbejdes i gældende materiel lov. Finansudvalget harnoteret sig, at Finansministeriet har tilkendegivet, at mi-nisteriet vil foranledige, at de tekstanmærkninger, derfindes på finansloven, af denne art vil blive søgt indar-

bejdet, når lejlighed byder sig, f.eks. når den pågældendelovgivning af andre grunde foreslås ændret.– Hjemmel til opkrævning af og fastsættelse af størrelsenaf gebyrer m.v. bør, hvor der er tale om ordninger af per-manent karakter, fastsættes ved lov eller administrativforskrift med hjemmel i lov, ikke på finansloven.Finansudvalget har noteret sig, at Finansministeriet hartilkendegivet, at ministeriet vil foranledige, at hjemmel tilopkrævning og fastsættelse af gebyrer, medmindre væsentli-ge grunde taler herimod, når lejlighed byder sig, vil blivesøgt indarbejdet i gældende lovgivning, med henblik på atsådanne tekstanmærkninger på finansloven udgår.Hvor anden gældende materiel lovgivning ændres ellersuppleres, bør der i tekstanmærkningen eller i anmærknin-gerne hertil angives titel på loven(e) og reference til, hvorlovbekendtgørelse og/eller ændringslov(e) er optrykt i Lov-tidende.6. Aktstykker6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykkerDe vigtigste arbejdsgange i forbindelse med modtagelseog behandling af aktstykker og bilag til Finansudvalget samtfrister i forbindelse hermed kan beskrives som følger:– Fristen for elektronisk oversendelse af færdigbearbejde-de aktstykker til Finansudvalgets sekretariat er normaltonsdage kl. 10.00 ugen før det møde, hvor aktstykketforventes behandlet første gang. I helt ekstraordinære til-fælde, hvor normalfristen ikke har kunnet overholdes ogaktstykket derfor ikke har kunnet omdeles i førstkom-mende ugentlige aktstykkehæfte, vil der eventuelt kunnetræffes aftale om en ekstraordinær procedure. Aftale her-om kan kun træffes mellem vedkommende minister ogFinansudvalgets formand.– For så vidt angår frister for svar på spørgsmål vedrøren-de aktstykker, kan et aktstykke ikke i almindelighed for-ventes afgjort, såfremt der til mødet foreligger besvarel-ser, som er Finansudvalgets medlemmer i hænde efterkl. 16 dagen før det møde, hvor aktstykket behandles.Vedrørende frist for svar på spørgsmål, der ikke vedrø-rer aktstykker, gælder de i Folketingets forretningsorden§ 8, stk. 6, fastsatte regler. Udvalget kan dog efter enkonkret vurdering fastsætte en frist, der er kortere end 4uger.– Finansudvalgets sekretariat omdeler til medlemmerneelektronisk senest på mødedagen kl. 11.00 en oversigtover nye og henstående aktstykker til behandling, medangivelse af til hvilke aktstykker der er stillet spørgsmål,og hvorvidt disse er besvaret, samt andre relevante op-lysninger vedrørende afgørelse af aktstykket. Vedrøren-de opsættende virkning af spørgsmål om aktstykker hen-vises til punkt 6.2.2.2.– Spørgsmål vedrørende nye aktstykker meddeles til Fi-nansudvalgets sekretariat snarest muligt og så vidt mu-ligt senest på førstkommende udvalgsmøde. Der kan tilenhver tid stilles spørgsmål som opfølgning på svarmodtaget fra ministeren.

– Partierne meddeler på det udvalgsmøde, hvor et aktstyk-ke afgøres, deres stillingtagen til aktstykket samt eneventuel påtegning til aktstykket. Påtegninger, jf. punkt6.4., indleveres på selve mødet eller senest kl. 15.00samme dag.– Afgjorte aktstykker påføres udvalgets afgørelse samteventuelle påtegninger og sendes snarest muligt og se-nest den følgende dag kl. 9.00 til den pågældende mini-ster.6.2. Procedurer vedrørende aktstykker6.2.1. »Varsling« af aktstykker i form af et »lovkatalog«Finansudvalget finder det vigtigt, at udvalget på et tidligttidspunkt har mulighed for at forberede behandlingen afkommende bevillingssager. For så vidt angår lovgivning,publicerer regeringen i forbindelse med Folketingets åbninget katalog over, hvilke lovforslag regeringen forventer atfremsætte i det kommende folketingsår. Finansudvalget harderfor aftalt med Finansministeriet, at Finansudvalget regel-mæssigt – f.eks. i januar, maj og oktober – modtager ensamlet varsling af kendte, kommende aktstykker.6.2.2. Regler vedrørende udvalgets behandling af aktstykker6.2.2.1. Reglen om, at »stolene tæller«6.2.2.1.1. HovedreglenDer er enighed i udvalget om, at udgangspunktet i forbin-delse med opgørelse af resultatet af votering om et aktstykkesom hidtil er, at medlemmer af Finansudvalget, der ikke ertil stede ved voteringen, tiltræder pågældende aktstykke.Dette gælder i tilfælde, hvor fraværende medlemmer ikkepå forhånd har meddelt deres stillingtagen til bevillingsan-søgningen, jf. punkt 6.2.2.1.2.2., også selv om der kan her-ske tvivl om, hvorvidt de, såfremt de havde være til stedeved voteringen, ville have kunnet tiltræde aktstykket. Fra-værende medlemmer kontaktes således ikke med henblik påafklaring af deres stillingtagen til aktstykker.6.2.2.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«Reglen om, at »stolene tæller«, gælder ikke i følgende til-fælde:6.2.2.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partietSåfremt et partis tilstedeværende medlem(mer) af Finans-udvalget stemmer nej eller undlader at stemme ved voterin-gen om et aktstykke, regnes fraværende medlemmer af detteparti for at have stemt på samme måde som de(t) tilstedevæ-rende, medmindre de(t) fraværende medlem(mer) på for-hånd har meddelt en anden stillingtagen end de(t) tilstede-værende medlem(mer), jf. punkt 6.2.2.1.2.2.6.2.2.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen tilaktstykkerSåfremt et medlem kan forudse, at den pågældende ikkehar mulighed for at give møde ved voteringen om et aktstyk-ke, kan medlemmet på forhånd meddele sin stillingtagen

hertil. Forhåndsmeddelelse om stemmeafgivning vedrørendeaktstykker skal ske skriftligt eller ved elektronisk post enten– til formanden inden voteringen, eller– senest 1 time inden udvalgsmødets start til Finansudval-gets sekretariat.Meddelelsen om stemmeafgivning gælder for samtligepartiets medlemmer af Finansudvalget, medmindre andet til-kendegives– af det medlem, der foretager meddelelsen, eller– ved voteringen af et eller flere tilstedeværende medlem-mer af partiet.Såfremt et på mødet tilstedeværende medlem på partietsvegne tilkendegiver en anden holdning end den forhånds-meddelte, er det den på mødet tilkendegivne stillingtagen,der er gældende.6.2.2.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørendeaktstykkerVed beslutning vedrørende aktstykker er udgangspunktet,at ubesvarede spørgsmål har opsættende virkning. Følgenheraf er, at et aktstykke ikke kan afgøres, såfremt der vedbehandlingen af aktstykket foreligger ubesvarede spørgsmåleller for sent besvarede spørgsmål, jf. punkt 6.1.De(t) medlem(mer), der har taget initiativ til at stillespørgsmålet, kan dog, i forbindelse med at spørgsmålet stil-les, tilkendegive, at spørgsmålet ikke har opsættende virk-ning, og at et aktstykke derfor kan afgøres, selv om spørgs-målet ikke er besvaret. Såfremt der, i forbindelse med at etspørgsmål stilles, er uenighed om, hvorvidt det skal haveopsættende virkning, afgøres dette spørgsmål efter reglerneom afstemninger om procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.Når et spørgsmål er stillet, betragtes det som værendestillet af formanden på vegne af hele udvalget. Afgørelserom ændring af et spørgsmåls status henholdsvis fra at haveopsættende til ikke at have opsættende virkning eller om-vendt træffes derfor af udvalget på et udvalgsmøde efterreglerne om afgørelse af procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.6.2.3. Regler om »telefonisk votering« om aktstykkerBeslutninger vedrørende aktstykker træffes som udgangs-punkt i et møde. På et udvalgsmøde eller efter formandensskøn kan dog i ganske særlig hastende sager og/eller i perio-der med meget lange tidsintervaller mellem udvalgsmøderbesluttes, at et aktstykke afgøres efter følgende procedure:–Aktstykket fordeles blandt samtlige Finansudvalgetsmedlemmer, bl.a. med henblik på mulighed for at stilleskriftlige spørgsmål, anmode om samråd med ministerenm.v.– Sekretariatet indhenter inden for en nærmere fastsat tids-frist telefonisk eller på anden vis finansordførernes stil-lingtagen til pågældende aktstykke.– Samtlige et partis medlemmer regnes for at have stemtsom finansordføreren, medmindre andet meddeles indenfristens udløb. Såfremt det ikke er muligt inden for fri-sten at opnå forbindelse med finansordføreren kontaktes– hvor dette er muligt – et andet medlem af samme parti.– Såfremt melding fra finansordføreren eller et andet med-lem af et parti ikke modtages af sekretariatet inden fri-

stens udløb og det vurderes som værende åbenbart, atpartiets ordfører har kendskab til aktstykket, regnessamtlige et partis medlemmer for at have tiltrådt aktstyk-ket efter reglen om, at »stolene tæller«, jf. afsnit 6.2.2.1.6.2.4. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af etaktstykke, der er ført frem i FolketingssalenEthvert medlem af Folketinget og enhver minister har ad-gang til at føre et aktstykke vedrørende en bevillingsansøg-ning frem i Folketingssalen i form af et lovforslag eller etforslag til folketingsbeslutning.Udvalget har drøftet spørgsmålet om, i hvilket omfangFinansudvalget i sådanne tilfælde kan forventes at stille be-handlingen af aktstykket i bero, indtil forslaget er færdigbe-handlet i Folketingssalen.Dette spørgsmål har i folketingsåret 1968‑69 været be-handlet af et udvalg bestående af Udvalget for Forretnings-ordenen suppleret med et finansudvalgsmedlem fra hvert afde på dette tidspunkt i Finansudvalget repræsenterede parti-er. Udvalget afgav den 11. april 1969 en beretning (jf. Fol-ketingstidende 1968‑69, Tillæg B, sp. 1232‑1234), hvorfraciteres:»Finansudvalgets aktstykker er tilgængelige for Folketin-gets medlemmer såvel som for pressen, og ethvert medlemaf Folketinget har adgang til at føre et aktstykke vedrørendeen bevillingsansøgning frem i folketingssalen i form af etlovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning. Selv omet sådant skridt kun tages af et lille mindretal i Tinget, vildet i almindelighed kunne forventes, at Finansudvalgets be-handling af bevillingsansøgningen vil blive stillet i bero, tilforhandlingen i folketingssalen har fundet sted.Uden for Tingets mødeperioder, dvs. navnlig i de 3‑4 sid-ste måneder af folketingsåret, er der ikke en tilsvarende ad-gang for ethvert folketingsmedlem til at føre en bevillings-sag frem for Folketinget. Ifølge grundlovens § 39 tilkommerdet alene Folketingets formand at indkalde Folketinget tilmøde, idet det dog påhviler ham at indkalde til møde, nårmindst 2/5 af Folketingets medlemmer eller statsministerenskriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dag-sorden. I sommertiden vil det ikke være let at fremskaffe ensådan skriftlig begæring fra 2/5 af Tingets medlemmer, menFolketingets formand har tilkendegivet, at hvis mindst 7 afFinansudvalgets 17 medlemmer, repræsenterende 2/5 af Fol-ketingets medlemmer, ønsker Folketinget indkaldt i anled-ning af en bevillingssag, som er forelagt i Finansudvalget tilafgørelse i den mødefri del af folketingsåret, da vil han ind-kalde Folketinget, selv om den i grundlovens § 39 krævedebetingelse: skriftlig begæring fra 2/5 af medlemmerne, ikkeformelt er opfyldt. Formanden vil træffe sin afgørelse efterat have drøftet sagen med statsministeren og partiformænde-ne, bl.a. for at undersøge, om sagen eventuelt vil kunne ud-sættes, til Folketinget genoptager sine møder.«Den ovenfor skitserede ordning er i overensstemmelsemed den af Finansudvalget siden afgivelsen af beretningenfulgte praksis og bør fastholdes.I den forbindelse konstaterer udvalget, at ordningen ogsågælder vedrørende forslag fremsat af medlemmer af partier,der ikke er repræsenteret i Finansudvalget, såfremt

6.2.5. Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag)For så vidt angår behandlingen af fortrolige aktstykker(og udvalgsbilag) finder udvalget, at det er af afgørende vig-tighed at sikre, at fortroligheden overholdes både i forbin-delse med ministeriernes forberedelse og i forbindelse medFinansudvalgets behandling af aktstykkerne. Udvalget fin-der, at den hidtil gældende ordning, hvorefter fortrolige akt-stykker kan drøftes af Finansudvalgets medlemmer med an-dre folketingsmedlemmer og på partiernes gruppemøder,bør fastholdes, men understreger, at fortrolige aktstykkerkun undtagelsesvis bør drøftes med andre end finansud-valgsmedlemmer, og at dette altid sker under den ufravigeli-ge forudsætning, at fortroligheden overholdes af dem, der pådenne måde måtte blive inddraget i behandlingen.Finansudvalget understreger, at fortrolige aktstykker (ogudvalgsbilag) kun fordeles til Finansudvalgets medlemmerog derfor ikke til partier, der ikke har medlemmer i udval-get.6.2.6. Behandling af aktstykker efter udskrivelse affolketingsvalgFør 1998 stoppede Finansudvalget sin virksomhed medvalgudskrivelsen og færdigbehandlede ikke aktstykker,medmindre en minister skriftligt kunne sandsynliggøre, atdette var afgørende nødvendigt. Efter 1998 har Finansudval-get efter valgudskrivelsen holdt ét møde med henblik på atfærdigbehandle politisk ukontroversielle aktstykker. Akt-stykker, om hvilke der har været nogen form for tvivl ellerkonflikt, er ikke blevet færdigbehandlet. Finansudvalget fin-der, at denne praksis er hensigtsmæssig, og at den bør fort-sætte i forbindelse med udskrivelsen af fremtidige folke-tingsvalg.6.3. Indhold af aktstykker6.3.1. Fortrolige aktstykker (og bilag)Hvor ministeren skønner, at særlige hensyn (f.eks. af sik-kerhedspolitisk eller forretningsmæssig karakter) gør dettepåkrævet, kan et aktstykke gøres fortroligt.Udvalget finder det vigtigt, at aktstykker og udvalgsbilagi videst muligt omfang er offentligt tilgængelige, og at så fåoplysninger som muligt stemples fortroligt.Udvalget finder herudover, at den ved beretningen fra2005 indførte mulighed for at »graduere« fortroligheden afaktstykker bør fastholdes. Det betyder, at eksistensen af etaktstykke kan være offentlig, mens indholdet af aktstykketer fortroligt. Ministeren har derfor mulighed for i et aktstyk-ke at angive enten, at– eksistensen og indholdet af aktstykket er fortrolig, eller

– eksistensen af aktstykket er offentlig, mens indholdet erfortroligt.Finansudvalget understreger, at ministeren, så snart det ermuligt at ophæve fortroligheden af et aktstykke, bør medde-le Finansudvalget dette. Ministeren bør i forbindelse hermedudtrykkeligt angive, om ministerens svar på eventuellespørgsmål stillet af Finansudvalget i forbindelse med be-handlingen af aktstykket ligeledes er offentlige.En minister, der fremsender et fortroligt aktstykke til be-handling i udvalget, bør endvidere i bevillingsansøgningengøre rede for– den nøjagtige årsag til, at aktstykket er gjort fortroligt,– om, og i givet fald, hvornår ministeren vil tage skridt til-at hæve fortroligheden af aktstykket.Ministeren bør endvidere i forbindelse med oversendelseaf fortrolige udvalgsbilag til Finansudvalget overveje, hvor-når fortroligheden kan hæves, og så vidt muligt i bilaget gø-re rede for, hvornår bilaget kan gøres tilgængeligt for offent-ligheden.6.3.2. Aktstykker af hastende karakterVed behandlingen af aktstykker opstår i nogle tilfældetvivl om, i hvilket omfang et aktstykke »haster«, dvs. om til-trædelse efter en given dato kan have som konsekvens, at en(f.eks. købs- eller salgs-) frist overskrides. I andre tilfælderetter vedkommende minister selv efter oversendelsen afaktstykket på grund af en i aktstykket ikke opført tidsfristhenvendelse til udvalget med ønske om, at en given sagfremmes mest muligt. I disse tilfælde vil udgangspunktetunder alle omstændigheder være, at Finansudvalgets be-handling af aktstykker skal ske på et fyldestgørende grund-lag, og at udvalget naturligvis må anvende den fornødne tidtil tilvejebringelsen heraf. Imidlertid vil det være relevantfor udvalgets behandling af en given bevillingsansøgning,hvis der eventuelt kan være konsekvenser af negativ art somfølge af afgørelse af et aktstykke efter en given dato. Hvisdette er tilfældet, angiver ministeren i aktstykket følgende:– Årsagen til, at aktstykket er hastende,– grunden til, at ministeren ikke på et tidligere tidspunkthar oversendt aktstykket,– på hvilket tidspunkt eventuelle negative konsekvensermåtte indtræde, og– hvilke konsekvenser en manglende tiltrædelse før dettetidspunkt måtte have.Finansudvalget understreger, at udvalget ikke på nogenmåde er bundet af ministerens tilkendegivelser, og at beslut-ningen om, hvornår et aktstykke kan færdigbehandles, na-turligvis alene tilkommer udvalget selv.6.3.3. Angivelse af, om bevillinger på aktstykker erstatterfinanslovbevillinger m.v.Finansudvalget har noteret sig, at aktstykker i et vist om-fang af ministrene anvendes til at tilgodese formål, der tidli-gere har været finansieret ved bevillinger på finansloven.Som et af flere eksempler herpå kan nævnes adskillige mi-nistres anvendelse af udmøntningen af tips- og lottomidlertil at erstatte bevillinger på finansloven, der f.eks. af bespa-relsesgrunde er reduceret eller bortfaldet.

Finansudvalget finder, at der i visse tilfælde kan væregrunde til denne fremgangsmåde, men at den medvirker tilat gøre budget- og bevillingssystemet unødigt uigennem-skueligt.Finansudvalget finder derfor, at ministrene på eget initia-tiv i alle aktstykker, hvor formål, der inden for et eller flereaf de seneste 3 år har været tilgodeset gennem bevillinger påfinansloven, men som nu foreslås finansieret på aktstykkefra andre kilder, skal angive dette i bevillingsansøgningen.Endvidere skal angives størrelsen af bevillingen på finanslo-ven i de(t) pågældende år. Ligeledes bør i aktstykket angi-ves, hvis bevillingen på aktstykket er del i medfinansieringaf en allerede på finansloven opført konto, således at densamlede bevilling til formålet kan fastslås.For så vidt angår aktstykker vedrørende fordeling af tips-og lottomidler, som nu er blevet samlet, således at de be-handles én gang om året, Landlegatet og lignende tilbage-vendende bevillingsansøgninger, hvor puljer udmøntes tilnavngivne modtagere, bør disse altid ledsages af oversigterover de seneste 3 års udmøntning af bevillingen samt over,hvilke ansøgere der det pågældende år har fået afslag på an-søgning om del i midlerne.6.3.4. Lovgivning på aktstykkerI forlængelse af den under punkt 5.2. omtalte drøftelse aftekstanmærkninger på finansloven har udvalget diskuteretspørgsmålet om regulering ved tekstanmærkning på aktstyk-ke med efterfølgende optagelse på tillægsbevillingsloven.Udgangspunktet for en drøftelse heraf er de samme betænk-eligheder, der gør sig gældende ved lovgivning på finanslo-ven og herunder navnlig i forbindelse med tekstanmærknin-ger af materiel art på aktstykker. Hertil kommer de indven-dinger, der følger af, at aktstykker i modsætning til finanslo-ven ikke har lovs form og dermed bl.a. ikke er underkastetde processuelle krav, der er forbundet hermed, og herunderbl.a. de ved grundloven foreskrevne tre behandlinger i Fol-ketingssalen med mellemliggende udvalgsbehandlinger.Ganske vist optages tekstanmærkninger efterfølgende på til-lægsbevillingsloven, men dette sker typisk, længe efter atden af Finansudvalget givne bemyndigelse er udnyttet, ogunder alle omstændigheder efter bevillingsårets udløb.Finansudvalget har noteret sig, at der til trods for oven-nævnte betænkeligheder har eksisteret en årelang praksis forat anvende tekstanmærkninger på aktstykker. Finansudval-get finder, at der i visse ganske særlige tilfælde – navnlig forså vidt angår tekstanmærkninger, der fastsætter dispositions-beføjelser vedrørende bevillingsanvendelsen – kan være be-grundelse herfor.For så vidt angår materielle tekstanmærkninger, finderFinansudvalget, at der kun i helt særlige tilfælde ved tekst-anmærkning i aktstykker bør gennemføres fravigelse ellersupplering af eksisterende materielle lovbestemmelser. I så-danne tilfælde skal følgende gælde:–Tekstanmærkningen skal være præcis og konkret i sinudformning. Hvor anden gældende materiel lovgivningændres eller suppleres, bør der i tekstanmærkningen el-ler i anmærkningerne hertil angives titel på loven(e) og

6.3.5. Angivelse af konsekvenser af aktstykkerSom nævnt ovenfor i indledningen og under punkt 6.2.1.er aktstykker på mange måder at sammenligne med bevil-lingslovforslag. Dette gælder, uanset at aktstykker ikke erundergivet samme behandling i Folketinget som forslag tilbevillingslove. Finansudvalget har på denne baggrund over-vejet, hvordan kvaliteten af de aktstykker, der forelæggesfor udvalget, kan forbedres. Udvalget er opmærksomt på, atdet i den gældende budgetvejlednings punkt 3.5.2. om sags-fremstillingen i aktstykker er anført, at sagsfremstillingenhar samme funktion og betydning som anmærkningerne tilet bevillingsforslag på finansloven. Det indebærer efter Fi-nansudvalgets opfattelse, at sagsfremstillingen i aktstykkerskal udgøre et fyldestgørende beslutningsgrundlag for Fi-nansudvalget, herunder at der ud over de økonomiske kon-sekvenser i relevant omfang skal redegøres for administrati-ve, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser ogeventuelt forholdet til EU-retten m.v. Finansudvalget under-streger endvidere vigtigheden af, at de retlige spørgsmålovervejes særlig nøje i forbindelse med aktstykker af princi-piel juridisk karakter, herunder navnlig i de meget sjældnetilfælde, hvor et aktstykke måtte indebære lovgivning påaktstykke/tillægsbevillingslov.6.4. Særligt vedrørende afgørelse af og påtegninger tilaktstykkerSom beskrevet ovenfor bl.a. under punkterne 1, 2.1., 6.1.,6.2. og 6.3. behandler Finansudvalget bevillingsansøgningerfra ministre. Såfremt Finansudvalget har tiltrådt en bevil-lingsansøgning, er vedkommende minister efter gældendesædvane stillet, som om bevilling var givet ved lov. Beslut-ninger om aktstykker træffes af udvalgets flertal, og vedstemmelighed bortfalder et aktstykke. I forbindelse med til-trædelsen af et aktstykke kan udvalget eller dele heraf knytteen eller flere påtegninger til aktstykket. En påtegning kanhave karakter af enten– en stemmeforklaring eller,– hvis der er tale om en påtegning, som støttes af (et flertali) udvalget: en betingelse eller en særlig begrænsningvedrørende bevillingen eller ministerens anvendelse he-raf, f.eks. om, at ministeren periodevis orienterer om an-vendelsen af bevillingen.