EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 9: Aftale mellem EU og USA om databeskyttelse

SammenfatningEU og USA planlægger at indgå en ny rammeaftale i 2011, der skal regulerebeskyttelsen af personlige dataoplysninger, som overføres i forbindelse medpolitisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Udgangspunktet forforhandlingerne er at skabe en juridisk bindende ramme for specifikke aftalerom dataoverførsel mellem EU og USA såsom SWIFT og PNR.Kommissionens forhandlingsmandat skal godkendes af Rådet og spørgsmåletforventes behandlet på rådsmøde 8-9. november 2010 ifølge Regeringenssamlenotat. Europa-Parlamentet har vetoret over den endelige aftale.Forud for forhandlingerne om rammeaftalen synes der at være uenighed mel-lem EU og den amerikanske regering om flere afgørende principper herunderborgernes mulighed for domstolsprøvelse af offentlige myndigheders behand-ling af personlig data. Et andet konfliktpunkt forventes at blive, hvorvidt ram-meaftalen skal gælde dels for allerede eksisterende aftaler om dataoverførselmellem USA og EU og dels for bilaterale aftaler mellem USA og EU-medlemsstaterne.

BaggrundEuropa-Parlamentet efterspurgte i en beslutning af 26. marts 2009 en aftale,der sikrer tilstrækkelig beskyttelse af personlige dataoplysninger, som overfø-res mellem EU og USA. I december 2009 opfordrede Det Europæiske Råddernæst Kommissionen til at fremsætte et forslag om en henstilling"medhenblik på forhandling af en databeskyttelses- og om nødvendigt datadelings-aftale i retshåndhævelsesøjemed med Amerikas Forenede Stater" .Kommissionen offentliggjorde, at den havde udfærdiget et udkast til et for-handlingsmandat den 26. maj 2010, og forklarede samtidigt i en pressemed-delelse, at den vil arbejde for, at følgende punkter inkluderes i aftalen :Myndighederne i EU og USA må kun overføre og behandle personoplys-ninger med det udtrykkeligt angivne og legitime formål at bekæmpe krimi-nalitet og terrorisme.Man har ret til at få adgang til sine egne personoplysninger, og dette vilkunne prøves ved domstolene.Man har ret til at få rettet eller slettet sine personoplysninger, hvis de ikkeer korrekte.Den enkelte borger får ret til administrativ og retlig prøvelse uanset natio-nalitet eller bopæl.21

Kommissionens forhandlingsmandat skal godkendes af Rådet, mens Europa-Parlamentet har vetoret over den endelige aftale. Parlamentet har dog ligele-des søgt tidlig indflydelse på aftalen ved at afholde en høring den 25. oktober2010 med deltagelse af USA´s EU-ambassadør, William E. Kennard, samtrepræsentanter fra Rådet, Kommissionen, Europol, Eurojust og det europæi-ske datatilsyn EDPS. Parlamentet har derudover vedtaget to arbejdspapirer .3

Citat.http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/10/609&type=HTMLhttp://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/10/609&type=HTMLSe:http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/libe/dt/830/830119/830119en.pdf/http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/libe/dt/830/830120/830120en.pdf

Mulige konfliktpunkter mellem EU og USAI 2006 blev den såkaldte High Level Contact Group (HLCG) nedsat, en ufor-mel arbejdsgruppe, hvis opgave var at finde fælles principper for databeskyt-telse mellem EU og USA . Det fremgår af arbejdsgruppens rapport fra 2009,at EU og USA kan få svært ved at nå til enighed om, hvorvidt ret til domstols-prøvelse af lovligheden i offentlige myndigheders behandling af personlig dataskal indgå i rammeaftalen . Uoverensstemmelsen om dette punkt blev ligele-des bekræftet under høringen i Parlamentet. Foruden retten til domstolsprø-velse forventes spørgsmål om aftalens gyldighed at udgøre væsentlige kon-fliktpunkter mellem EU og den amerikanske regering. Andre punkter som erinteressante at følge er, hvilke krav aftalen vil stille dels til dataoverførsel tilandre tredjelande og dels til dataoverførsel mellem private enheder.54

DomstolsprøvelseDen største mangel i HLCG-rapporten er afklaring om personers ret til dom-stolskontrol af lovligheden i offentlige myndigheders behandling af personligdata ifølge en udtalelse fra det europæiske datatilsyn . I HLCG-rapportennoteres det, at der endnu ikke findes et kompromis på dette område mellemEU og USA; EU hævder således, at alle personer har ret til domstolsprøvelseaf lovligheden i offentlige myndigheders behandling af personlig data (lov-hjemmel: artikel 47 i EU's charter om fundamentale rettigheder ), hvorimodUSA ønsker anerkendelse af, at visse amerikanske love, herunder den ameri-kanske Privacy ACT fra 1947 , alene giver amerikanske statsborgere og per-soner med permanent opholdstilladelse i USA ret til denne form for domstols-prøvelse .9876

http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/libe/dv/edps_opinion/edps_opinionen.pdf7http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_en.pdf8http://www.justice.gov/opcl/privstat.htm9http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/libe/dv/csl_15851_2009/csl_15851_2009en.pdfp.5-6

Aftalens gyldighedEU og USA har begge tilkendegivet at foretrække en juridisk bindende aftale,hvilket ligeledes anbefales i rapporten fra arbejdsgruppen HLCG. Den ameri-kanske regering forsøger dog at undgå, at tidligere aftaler om dataoverførselmed EU samt bilaterale aftaler med EU-medlemsstaterne skal genforhandlessom resultat af rammeaftalen. Det pointerede USA's EU-ambassadør underhøringen i Europa-Parlamentet. Ambassadøren afviste dog, at årsagen hertiler, at der findes afgørende diskrepans mellem retssikkerheden i nuværendeaftaler, og de retlige principper, man forventer, vil indgå i rammeaftalen. Istedet oplyste ambassadøren, at det var et spørgsmål om praktiske hensyn.Kommissionen forventes derimod at arbejde for, at rammeaftalen skal omfattealle gældende aftaler om dataoverførsel mellem EU og USA i forbindelse medpolitisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager samt alle bilateraleaftaler mellem USA og EU-medlemsstaterne på samme områder. Denne linjestøttes af det europæiske datatilsyn, Tysklands datatilsynsmyndighed og Eu-ropol. Hvis rammeaftalen ikke inkluderer alle bilaterale aftaler mellem USA ogEU-medlemsstaterne, er der risiko for, at USA vil omgå EU-institutionerne,Europol og Eurojust, og i stedet hente oplysninger direkte fra medlemsstatermed lavere retssikkerhed. Det vurderede blandt andre vicedirektør for Euro-pol, Troels Ørting, under høringen i Europa-Parlamentet.

Mulige interne udeståenderForuden afklaring om retten til domstolsprøvelse kritiserer det europæiskedatatilsyn HLCG-rapporten for at være utilstrækkelig, hvad angår krav omgennemsigtighedi databehandling og klarhed om betingelserne forindsigtiogberigtigelseaf egne dataoplysninger. Europa-Parlamentet, som har vetoretover den endelig aftale, kan ligeledes forventes at være opmærksom på disseprincipper i forbindelse med den kommende aftale. Parlamentet har således ien række tilfælde forholdt sig kritisk til Kommissionen angående dataoverfør-sel mellem EU og USA. Blandt andet afviste Parlamentet med henvisning til

hensyn om privatlivets fred en midlertidig SWIFT-aftale, som omhandler ame-rikansk indsigt i europæiske konto- og betalingsoplysninger med formål atbekæmpe terrorisme, i februar 2010.Rådet og Kommissionen forventes at præsentere sine synspunkter om sagenfor Europa-Parlamentet under plenarforsamling 10. november 2010.

Bilaterale aftaler om dataoverførselIfølge Kommissionen har USA igennem det såkaldte VISA Waiver programfastholdt et bilateralt samarbejde med EU’s medlemsstater om dataoverførseltil anvendelse i forbindelse med terrorbekæmpelsesinitiativer. Kommissionenhar i denne forbindelse oplyst Europa-Parlamentet, at otte EU-medlemsstater,Tjekkiet, Estland, Grækenland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta og Slovakiethar indgået såkaldte 'memorandums of understanding' med USA angåendeoverførsel af data som krav for landenes optagelse i VISA Waiwer program-met. På Parlamentets plenarsamling 18. oktober 2010 henviste Kommissio-nen parlamentarikerne til at henvende sig til de pågældende medlemsstater,hvis de ville have indsigt i aftalernes specifikke indhold. Kommissionen kon-staterede dog, at den med udgangspunkt i den gældende aftale om overførselaf PNR-data (oplysninger om flypassagerlister) med USA, kan forsikre, atUSA ikke indgår bilaterale aftaler med EU’s medlemsstater om udveksling afden omtalte form for data, da denne kompetence tilfalder EU. I februar 2008kritiserede Kommissionens daværende generaldirektør for DG for Retfærdig-hed, Frihed og Sikkerhed, Jonathan Faull, dog USA for at anvende de omtalte’memorandums of understanding’ til blandt andet at fremskaffe PNR-data .10

DanmarkDet forventes, at rammeaftalen får hjemmel i TEUF artikel 16 og artikel 216 .Rammeaftalen vil således være omfattet af Danmarks forbehold for retlige ogindre anliggender, hvis artikel 16 anvendes til at fastsætte regler vedrørendemedlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med straffe-retligt samarbejde eller politisamarbejde (TEUF tredje del, afsnit V, kapitel 4og 5). Det sker hvis Danmark ikke i forvejen er bundet af EU-regler vedrøren-de former for strafferetligt samarbejde eller politisamarbejde, der kræver, atDanmark overholder rammeaftalen.I et svar fra Kommissionen (Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed ogSikkerhed) til Folketingets Repræsentant i EU lyder det i denne forbindelse, atKommissionen fortsat er i dialog med sin Juridiske Tjeneste om spørgsmåletom det danske forbehold.Det forventes at have høj prioritet for Kommissionen, at alle EU-medlemsstater omfattes af rammeaftalens principper. På den måde vil manforsøge at undgå, at rammeaftalen ikke skaber incitament for USA til at omgåEU-institutioner, Europol og Eurojust, i forbindelse med udveksling af person-lige dataoplysninger til fordel for bilateralt samarbejde med medlemsstater,der ikke er omfattet af aftalen.11