EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 7: Grønbog om revisionspolitik

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 7
Offentligt

Europaudvalget og Erhvervsudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

28. oktober 2010

Grønbog om revisionspolitik – læren af krisen

Sammenfatning

Kommissionen har netop fremlagt en grønbog, som sigter mod at dra-

ge lære af den økonomiske krise i forhold til den eksterne revision af

selskaber. Kommissionen lægger bl.a. op til diskussion af, om revisio-

nen giver de finansielle aktører de rigtige oplysninger, om revisionsfir-

maer er tilstrækkeligt uafhængige, om der er risici forbundet med et

stærkt koncentreret marked, og hvordan de særlige behov i små og

mellemstore virksomheder bedst kan tilgodeses. Denne note gengiver

nogle af de i alt 38 spørgsmål, der stilles i grønbogen.

Fristen for

bemærkninger til grønbogen er den 8. december 2010.

1/7

EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 7: Grønbog om revisionspolitik - læren af krisen

Kommissionen fremlagde den 3. oktober 2010 en grønbog med titlen ”Revisi-

onspolitik – læren af krisen”

. Grønbogen tager afsæt i det gennemgribende

eftersyn af navnlig de finansielle markeder i kølvandet på den økonomiske

krise. Efter en grundig analyse af især bankernes, hedgefondenes og central-

bankernes rolle er turen kommet til revisionsbranchen.

I den forbindelse fokuserer grønbogen på revisionsbranchens væsentlige

samfundsrolle. Revisionsfirmaerne har en

lovmæssig forpligtelse

til at afgi-

ve erklæring om, hvorvidt virksomhedernes regnskaber giver et retvisende

billede af virksomhedernes finansielle stilling. Ifølge Kommissionen er det tid

til at se nærmere på, om det er lykkedes revisionsselskaberne at løse denne

samfundsopgave.

Kommissionen anfører, at der de sidste 20 år er sket en

konsolidering i re-

visionsbranchen.

De store verdensomspændende firmaer har efterhånden

antaget systemiske proportioner. Således

domineres markedet reelt af fire

store revisionsfirmaer

– også kaldet ”Big

Four”

- som har en markedsandel

af børsnoterede selskaber på over 90 %. En konsekvens heraf er, at en even-

tuel lukning af et af disse store firmaer – som det skete da firmaet Arthur An-

dersen, det dengang femte store revisionsfirma, gik ned efter Enron-

skandalen i 2002 - vil kunne skade investortilliden og skabe markedsforstyr-

relser. Det er derfor grund til at stille spørgsmålet, om disse firmaer, der er

"for store til at gå ned", potentielt kan skabe risiko for moralsk hasardspil. I

den forbindelse bør der ses nærmere på forøgelsen af de ikke-systemiske

(dvs. mindre) firmaers kapacitet og foretages en undersøgelse af fordele og

ulemper ved "downsizing" (nedskallering) eller "omstrukturering" af disse sto-

re firmaer. Kommissionen ønsker også at undersøge mulighederne for at

reducere barriererne for adgangen til revisionsmarkedet, ved at drøfte de

gældende ejerskabsregler og partnerskabsmodellen, som anvendes i de fle-

ste revisionsfirmaer.

Kommissionen lægger dermed op til en indledende drøftelse af en række

centrale problemstillinger, hvoraf de væsentligste behandles nedenfor.

Revisorernes rolle

Lovkravet om selskabsrevision betyder ikke, at revisoren er forpligtet til at

sikre, at regnskaberne er helt fejlfrie. Revisor skal alene give "rimelig sikker-

KOM (2010) 561

Deloitte & Touche, Ernst & Young, PricewaterhouseCoopers og KPMG.

2/7

EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 7: Grønbog om revisionspolitik - læren af krisen

hed for", at regnskabet samlet set er uden væsentlig fejlinformation som følge

af svig eller fejl. Dermed reduceres revisorens rolle til at påse, at regnskaber-

ne opstilles i overensstemmelse med gældende regnskabsregler.

Kommissionen anfører i den forbindelse, at et af de største problemer i revisi-

onsbranchen er det negative syn på "revisionspåtegninger med forbehold".

Dette har skabt et "alt eller intet", hvor en revisionspåtegning med forbehold

er blevet en anstødssten for både klienter og revisorer.

Og selv om hovedansvaret for at formidle pålidelige finansielle data påhviler

selskabernes ledelse, bør revisorerne ifølge Kommissionen være mere kriti-

ske over for ledelsens oplysninger og udvise ”professionel

skepsis”

over for

virksomheden. Der bør derfor ses nærmere på revisorens ansvar for at sikre

formidling af oplysninger

med henblik på at forbedre den generelle kom-

munikationsproces, såvel eksternt som internt.

Kommissionen ønsker også en drøftelse af, om der skal indføres

bindende

eller ikke-bindende internationale revisionsstandarder

på EU-niveau,

hvilket der ifølge en høring fra 2009 var opbakning til blandt de berørte EU-

parter.

I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål i grønbogen:



Bør revisionsundersøgelser give garantier, når det gælder virksom-

hedernes økonomiske soliditet?

Bør revisionsmetoden forklares bedre for brugerne med henblik på at

mindske forskelle i forventningerne og præcisere revisionens rolle?

Bør "professionel skepsis" styrkes?

Bør det negative syn på forbehold i revisionspåtegninger tages op til

fornyet overvejelse?

Hvordan kan dialogen mellem de eksterne revisorer, interne revisorer

og revisionsudvalget forbedres?

Skal der indføres (bindende eller ikke-bindende) internationale revisi-

onsstandarder i EU?



3/7

EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 7: Grønbog om revisionspolitik - læren af krisen

Revisionsfirmaernes ledelse og uafhængighed

Ifølge Kommissionen bør uafhængighed være det urokkelige fundament i

revisionsarbejdet. Det skaber forvridninger i systemet, når revisorerne på den

ene side er ansvarlige over for virksomhedens aktionærer og andre berørte

parter, og på den anden side aflønnes af virksomheden. Kommissionen over-

vejer derfor et scenarie, hvor revisionsrollen omfatter obligatorisk kontrol, og

hvor en

tredjepart er ansvarlig for udnævnelse, aflønning og varighed

kontrakten, f.eks. en regulerende myndighed.

Kommissionen overvejer endvidere en

obligatorisk rotationsordning

for

revisionsfirmaer, men vil først undersøge fordele og ulemper ved en sådan

ordning.

I dag kan revisorer i visse tilfælde levere

andre ydelser end revision,

selv

om det som hovedregel er forbudt ifølge direktivet om lovpligtig revision fra

2006. Kommissionen foreslår evt. at skærpe forbuddet, hvilket vil kunne resul-

tere i oprettelsen af rene revisionsfirmaer, der minder om kontrolenheder.

Kommissionen foreslår også at

begrænse det honorar,

som et revisionsfir-

ma kan modtage fra en enkelt klient.

Endelig efterlyser Kommissionen en drøftelse af

øget åbenhed

i forbindelse

med revisionsfirmaernes egne regnskaber, en styrkelse af revisionsfirmaers

virksomhedsledelse for at

mindske interessekonflikter

og øge uafhængig-

hed samt en

revurdering af ejerskabsregler og partnerskabsmodellen.

I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:



Opstår der en konflikt, når revisoren udpeges og aflønnes af den re-

viderede enhed?

Vil en udnævnelse foretaget af tredjepart kunne begrundes i visse til-

fælde?

Bør løbende kontrakter med revisionsfirmaer være tidsbegrænset? I

bekræftende fald, hvad bør revisorernes maksimale kontraktperiode

være?

Bør der være forbud mod levering af tjenester uden for revisionsom-

rådet og bør der fastsættes et maksimalt honorar, som et revisions-

firma har ret til at modtage fra en enkelt klient?



4/7

EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 7: Grønbog om revisionspolitik - læren af krisen



Bør der indføres nye regler vedrørende gennemsigtigheden af revisi-

onsfirmaernes regnskaber?

Bør der søges alternative strukturer, således at revisionsfirmaerne får

mulighed for at skaffe kapital fra eksterne kilder?



Tilsynet med revisorerne

Kommissionen finder det nødvendigt at styrke reglerne for offentligt tilsyn med

revisionsfirmaerne, så interessekonflikter med revisorerhvervet undgås.

Kommissionen foreslår derfor et

mere integreret tilsyn

og et tættere samar-

bejde med de nationale revisionstilsyn.

En mulighed kunne være at nedsætte et udvalg i lighed med, hvad der gælder

inden for værdipapir-, forsikrings- og banksektoren, som kunne fremme en

ensartet anvendelse af reglerne og sikre en fælles tilgang til kontrollen med

revisionsfirmaer. En anden mulighed kunne være en

ny EU-tilsyns-

myndighed

eller en udvidelse af en eksisterende tilsynsmyndighed.

Endelige finder Kommissionen det nødvendigt at

styrke dialogen

mellem

tilsynsorganer og revisorer, så tilsynsmyndigheder også advarer revisorerne i

forbindelse med områder, der giver anledning til særlig bekymring.

På den baggrund stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:



Hvilke skridt bør der tages for yderligere at fremme integrationen og

samarbejdet vedrørende tilsynet med revisionsfirmaer på EU-plan?

Hvordan kan der sikres øget samråd og kommunikation mellem revi-

sorer af store børsnoterede selskaber og tilsynsmyndighederne?



Sammensætning af revisionsmarkedet

Kommissionen påpeger, at de fire store selskabers dominans har medført, at

mange revisionsfirmaer i det mellemste markedssegment haft meget vanske-

ligt ved at skabe sig en position på markedet, selv om de har bevist deres

evne til at arbejde på det internationale revisionsmarked. Det betyder, at der

kan opstå ”systemiske ricisi”, hvis lukning af ét af de store firmaer forstyrrer

markedet. Klienterne har også meget få muligheder, når de kan vælge deres

5/7

EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 7: Grønbog om revisionspolitik - læren af krisen

revisor, og dette forstærkes yderligere af, at revisorer for de store børsnotere-

de selskaber er de mest efterspurgte.

Kommissionen foreslår på denne baggrund, at det overvejes at indføre en

ordning med fælles revisioner,

som den der gælder i Frankrig, hvor notere-

de selskaber skal udpege to forskellige revisionsfirmaer, der deler arbejdet

mellem sig.

En af de løsninger, der ifølge Kommissionen bør overvejes, er en

obligato-

risk rotationsordning for revisionsfirmaer/-konsortier

efter en fastsat peri-

ode. For at undgå, at partnerne ved skift af firma tager en række klienter med

sig, skal rotationsreglerne sikre, at også partnerne roterer. Kommissionen

foreslår også at oprette en europæisk kvalitetscertificering.

I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:



Kan revisionsmarkedets aktuelle sammensætning udgøre en syste-

misk risiko?

Vil et krav om, at et konsortium af revisionsfirmaer skal omfatte

mindst ét mindre revisionsfirma, gøre revisionsmarkedet mere dyna-

misk og gøre det muligt for SMV’er at deltage i større revisionsunder-

søgelser?

Er det en god idé med obligatoriske rotationsordninger og udbud efter

en fastsat periode med henblik på forbedring af revisionsmarkedernes

struktur?

Hvordan skal "Big Four-skævheden" takles?



Etablering af et indre marked for revisionsvirksomhed

Kommissionen foreslår også, at der gøres mere for at skabe et

europæisk

enhedsmarked for levering af revisionsydelser.

Dette kan baseres på en

bedre (maksimal) harmonisering og et ”europæisk pas for revisorer” med

fælles EU-krav til faglige kvalifikationer og fælles ledelses-, ejerskabs- og

uafhængighedsregler i hele EU. En anden mulighed, som kunne undersøges

nærmere, er at kræve revisorerne registreret og sat under overvågning af en

enkelt tilsynsmyndighed på samme måde, som det for nyligt blev foreslået for

kreditvurderingsbureauerne.

6/7

EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 7: Grønbog om revisionspolitik - læren af krisen

I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:



Hvordan kan den grænseoverskridende mobilitet bedst øges for revi-

sorer?

Forenkling af reglerne for SMV’er og revisionsfirmaer

I forhold til regulering af SMV’erne slår Kommissionen til lyd for, at man

fjer-

ner kravet om lovpligtig revision

af SMV’er. Alternativt kan der indføres en

ny lovbestemt ordning, som er tilpasset SMV'ernes behov, f.eks. "begrænset

revision" eller en "lovpligtig undersøgelse", hvor revisorerne alene skal af-

dække fejl eller svig. Dette kunne evt. ledsages af rimelige regler for kvalitets-

kontrol og revisionstilsyn.

På denne baggrund stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:



Er det acceptabelt med et lavere ydelsesniveau end den lovpligtige

revision, en såkaldt "begrænset revision" eller "lovpligtig undersøgel-

se" af SMV'ernes regnskaber?

Bør en "begrænset revision" eller "lovpligtig undersøgelse" være for-

bundet med mere smidige interne kvalitetskontrolbestemmelser og til-

synsmæssige undersøgelser?



Den videre proces

Fristen for svar på grønbogen er

den 8. december 2010.

Kommissionen for-

ventes at afholde en konference om emnet den 10. februar 2011, som evt. vil

blive fulgt op af konkrete initiativer i løbet af 2011.

Med venlig hilsen

Thomas Fich

(3611)

7/7