SammenfatningKommissionen forelægger 6 lovforslag om bedre styring af økonomieni EU. De fire lovforslag drejer sig om ændring af Stabilitets- og Vækst-pagten og er således rettet mod bedre styring af deoffentlige finan-ser.De to af lovforslagene vedrører et nyt område, nemlig styring afdemakroøkonomiskeforhold (ubalancer) indenfor f.eks. lønforhold,ledighed, eksport m.v. Der skal opstilles en resultattavle.Der foreslåshurtigere bøderved store offentlige underskud, ny sty-ring af selveudgifternefor atforebyggefor store underskud, hurtige-re nedbringelse af offentlig gæld over 60 pct. Endvidere er der ”om-vendt afstemningsprocedure”, således at Rådet skal have kvalificeretflertal for at stoppesanktionerforeslået af Kommissionen.Også på detmakroøkonomiskeområde skal EU søge at undgå forstore ubalancer. Her kan også vedtages sanktioner.Lovforslagene indeholder kun sanktioner for eurolandene. Men Kom-missionen vil ifølge det oplyste,senerekomme med forslag, der indfø-rer sanktioner for ikke-eurolandene i form af tilbageholdt landbrugsbe-talinger, strukturforbundsstøtte m.v.

1. IndledningEU-Kommissionen har efter planen forelagt seks lovningsinitiativer i forbindel-se med de nye foranstaltninger om mere stram styring af de offentlige finan-ser i EU samt makroøkonomien. I første omgang er lovgivningen primærtrettet mod bedre styring af økonomien i eurolandene, eftersom de foreslåedesanktioner (bøder m.v.)alene er rettet mod eurolandene.Det er vigtig allerede indledningsvist at slå fast, at Kommissionens planer er,at der senere i forbindelse med Kommissionens forslag til nyefinansielleretningslinier for perioden 2014-2020,også være oplæg til egentlige bud-1getsanktioner mod alle EU-lande, og herunder ikke-eurolande (se fodnote) .Sanktionerne består her af tilbageholdelse af strukturfondsmidler, af midler tilflerårige programmer og af midler til landbrugsbetalinger. Der er altså tale ombetalinger fra Kommissionen til de enkelte medlemslande, der tilbageholdes.Dette forslag kommer i 2011 i forbindelse med fremlæggelsen af de ovenfornævnte flerårige budgetretningslinier.Nedenfor gennemgås lovgivningspakken ikortform og ihovedtræk.

2. Forslag om ændring af Stabilitets- og VækstpagtenDe førsteto lovforslager ændringsforslag til to velkendte forordninger, nem-lig forordning1466/97,der drejer sig om styrkelse af overvågningen af bud-getstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (ogsåkaldet denforebyggendedel af Stabilitets- og Vækstpagten). Hertil kommeret ændringsforslag til forordning1467/97om fremskyndelse og afklaring afgennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt storeunderskud (også kaldt denkorrigerendedel af stabilitets- og Vækstpagten).Ændringsforslaget til denforebyggendedel, (1466/97) satser – som nogetnyt – primært på at sikre, at alle medlemsstaterne fører en økonomisk politik,der på mellemlangt sigt medfører, at der er balance mellem indtægter og ud-gifter, dvs. tæt på balance i de offentlige budgetter. Det har hidtil vist sig atvære svært at opnå. Derfor forslås det nu som noget nyt, at medlemsstater-

at EU’s økonomikommissær

Olli Rehn

i løbet af kort tid vil fremlægge endnu et udspil med straf-feforanstaltninger, der skal ramme de øvrige 11 lande. Der er bl.a. tale om tilbageholdelse aflandsbrugsstøtten, strukturfondsbevillinger m.v.

nesoffentlige udgifterikke overstiger væksten i BNP på mellemlangt sigt,med mindre de mellemfristede prognoser klart viser, at der er balance i deoffentlige budgetter.De offentlige udgifter må kun stige mere end BNP, hvis der samtidig vedtagesændringer i skatteindtægterne, der neutraliserer udgiftsstigningerne.På forslag af Kommissionen vedtager Rådet med kvalificeret flertal, at et med-lemsland skal have en påtale (advarsel), hvis man ikke overholder budgetreg-lerne. Disse ændringer gælder forbådeeuromedlemmer og ikke-euromedlemmer (men sanktionerne er forskellige jf. nedenfor).For så vidt angår denkorrigerendedel er det nye, at der nu også læggesvægt på, at gældsprocenten i relation til BNP, nedbringes med 1/20 hvert år(afden del der overstiger de 60 pct.),hvis gældsprocenten er over de 60pct. Endvidere skal underskud på over 3 pct. af BNP, nunedbringes endnuhurtigere end tidligere.

Ny forordning om en effektiv styrkelse af budgetovervågningen i euro-områdetDe to nævnte forordninger ovenfor, bakkes op af et helt nyt forslag, der drejersig om sanktionerne, hviseurolandeneikke retter sig efter Kommissionensog Rådets henstillinger, om at bringe ubalancerne til ophør.Det drejer sig altså om nye sanktioner, hvis ikke denforebyggendedel ellerdenkorrigerendedel af Stabilitets- og Vækstpakken bakkes op.Hvad angår denforebyggende del,vil væsentlige afvigelser fra en forsigtigudgifts- eller finanspolitik føre til, at der skal deponeres etrentebærendebeløb.For denkorrigerendedels vedkommende vil der skulle deponeres et ikke-rentebærende beløb, som beløber sig til 0,2 pct. af BNP, hvis der vedtages enafgørelse om, at et land har et uforholdsmæssigt stort underskud. Beløbetsvarer til det eksisterende beløb, men skal nu betalestidligerei processen.Denne deponering konverteres til enbod,hvis det pågældende land ikkeefterkommer henstillingen om at korrigere det uforholdsmæssigt store under-skud eller uforholdsmæssigt store ubalancer.For at sikre håndhævelsen af disse sanktioner, er der forudset en ”omvendtafstemningsmekanisme”:Det betyder, at Kommissionens forslag om en

3. Direktiv om medlemsstaternes budgetdata og budgetrammerDette direktiv har mest karakter af, at medlemsstarternerent tekniskskalsikre, at der er de tilstrækkelige data og gennemsigtighed i medlemsstaternesoffentlige finanser, og den måde man opstiller de nationale budgetter på. Her-til kommer, at måden hvorpå man laver de mellemfristede fremskrivninger,også helst skal være gennemsigtige og harmoniserede.Direktivet skal sikre, medlemsstaternes måde at opstille og beregne over-skud/underskud er ens.Eftersom finanspolitikkerne er decentraliserede, er det væsentligt, at målene istabilitets- og vækstpagten afspejles i de nationale budgetrammer, dvs. detsæt elementer, der udgør grundlaget for den nationale finanspolitiske forvalt-ning (regnskabssystemer, statistikker, fremskrivningsmetoder, finanspolitiskeregler, budgetprocedurer og finanspolitiske forbindelser med andre enhedersom f.eks. lokale eller regionale myndigheder).Direktivet fastlægger en rækkeminimumskrav,som medlemsstaterne skaloverholde.

4. Forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske uba-lancerProceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt storemakroøkonomiskeubalancer er etnytelement i EU’s økonomiske overvågning. Den omfatter enregelmæssig vurdering af de risici, der er knyttet til ubalancerne, på grundlagaf en resultattavle med deøkonomiske indikatorer(inflation, ledighed, eks-port, lønstigninger m.v.). På dette grundlag kan Kommissionen lancere til-bundsgående undersøgelser for de medlemsstater, der er i risikogruppen,således at de underliggende problemer identificeres. Hvad angår de med-lemsstater, hvor der er alvorlige ubalancer eller ubalancer, som udgør enrisiko for ØMU’ens funktion, kan Rådet vedtage henstillinger og indlede enprocedure i forbindelse med uforholdsmæssige store ubalancer.En medlemsstat, der er omfattet af en sådan procedure, vil skulle forelæggeen korrigerende handlingsplan, som vil blive nøje undersøgt af Rådet, der såfastlægger en frist for de korrigerede foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i

5. Forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere ufor-holdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdetLigesom det er tilfældet på det finanspolitiske område, vil en medlemsstat ieuroområdet,som gentagne gange ikke reagerer på Rådets henstillinger omat rette op på de uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer efterforslag fra Kommissionen, skulle betale enårlig bod svarende til 0,1 pct. afdens BNP.Boden kan kun standses af en afstemning med kvalificeret flertal(”omvendt afstemning”), hvor kun euroområdets medlemsstater stemmer.

Jyllandsposten

Olli Rehn