Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 26
Offentligt
944520_0001.png
Europaudvalget
Den Økonomiske Konsulent
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
7. februar 2015
Europæisk semester: Kommissionens oplæg til krisehåndtering i EU.
Sammenfatning
Kommissionens første oplæg i forbindelse med det Europæiske Seme-
ster, byder på
10 forslag
til den økonomiske koordination i medlemssta-
terne.
Indenfor det
makroøkonomiske område,
er der forslag til en streng
fi-
nanspolitisk konsolidering,
til makroøkonomiske ubalancer samt til fi-
nansiel stabilitet i den finansielle sektor.
Indenfor
arbejdsmarkedsområdet
har Kommissionen 4 forslag. Disse
omhandler bl.a. hvordan arbejde gøres mere attraktiv ved f.eks.
ned-
sættelse af indkomstskatter,
hvordan de arbejdsløse kommer tilbage
på arbejdsmarkedet, hvordan
pensionssystemerne
kan reformeres, så
de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, samt hvordan man skaber
fleksibilitet
samtidig med
sikkerhed
i ansættelserne.
De sidste tre forslag har fokus på den
fremtidige vækst.
Det foreslås
her bl.a., at det
indre marked
udnyttes bedre ved at mindske restriktio-
ner og andre barrierer.
Privat kapital
skal fremover i højere grad finan-
siere væksten i den private sektor. Derudover skal
energieffektiviteten
øges ved produktion og forbrug vha. omkostningseffektive løsninger.
1/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
944520_0002.png
A. Første oplæg i forbindelse med det Europæiske Semester (halvår)
Det Europæiske Semester (eller halvår) betyder kort og godt, at EU og euro-
landene vil prøve at koordinere den økonomiske politik ex ante (dvs.
før)
den
økonomiske politik og budgetpolitikken fastlægges i medlemslandene i over-
ensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpakken og EU’s 2020 strategi.
EU’s semester starter med den forelagte årlige oversigt, hvor Kommissionen
giver en økonomisk analyse af den finansielle situation m.v. for hele EU, og
fremlægger en integreret rapport om, hvordan EU kommer ud af krisen. Rap-
porten henvender sig til både EU som helhed og eurozone-landene og vil
senere blive implementeret til egentlige
landespecifikke
rapporter.
Hensigten er, at der sker en ex ante økonomisk koordination på EU-plan,
medens de nationale budgetter for 2012 og fremefter endnu er på planlæg-
ningsstadiet.
Notatet gennemgår ganske kort Kommissionens oplæg.
B. Hvad foreslår Kommissionen
I hovedtræk har Kommissionen
10 forslag
fordelt på 3 hovedområder, jf.
nedenfor.
I
Makroøkonomisk område
Forslag 1.
Der bør gennemføres en
streng finanspolitisk konsolidering,
der giver
mere end en årlig forbedring
i det strukturelle offentlige underskud
på 0,5 pct. af BNP. Selv med en sådan forbedring er det for lidt for mange
lande, der har meget store gældsproblemer.
Mere specifikt bør følgende gennemføres:
-
Alle EU lande med for store underskud dvs. som befinder sig i en
”underskuds-procedure” bør holde igen på
udgifterne.
EU lande i en ”underskuds-procedure” bør lave planer for
nedbrin-
gelse af udgifterne.
EU lande med særlig store underskud, bør foretage spareforanstalt-
ninger allerede i
2011.
-
-
2/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Hvis skatterne skal forhøjes, bør det være de
indirekte skatter,
der
er mere vækst-venlige.
Forslag 2.
Endvidere bør
makroøkonomiske ubalancer korrigeres
på føl-
gende måde:
-
Konkurrencevenen
bør styrkes bl.a. ved løntilbageholdenhed og
fjernelse af diverse indekseringsordninger.
Lande med store
underskud på betalingsbalancen
bør finde årsa-
gerne til den svage indenlandske efterspørgsel og sætte mere gang i
denne.
-
Forslag 3.
Finansiel stabilitet skal være gældende i den finansielle sektor.
-
Bankvæsnet bør omstruktureres, især for de banker, der har fået
statshjælp. Endvidere bør Basel III reglerne gennemføres.
II
Arbejdsmarkedet
Forslag 4.
Generelt skal det gøres mere
attraktivt at arbejde,
så der sker en
neutralisering af befolkningens stigende alder. Arbejde skal gøre mere attrak-
tivt gennem:
-
Nedsættelse af
personlige indkomstskatter
på arbejde så efter-
spørgslen for arbejdskraft stimuleres, og der skabes vækst.
Der bør sættes ind mod ” sort arbejde”, og
skattesystemerne
bør
forbedres (i nogle lande).
-
Forslag 5.
Pensionssystemerne skal reformeres, bl.a. ved følgende:
-
-
Pensionsalderen
bør øges og sættes i forbindelse med
levealderen.
Ordninger med tidlig tilbagetrækning bør
reduceres,
og ældre med-
arbejdere opfordres til at arbejde længere ved hjælp af økonomiske
incitamenter.
3/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Der bør etableres
supplerende pensionsordninger
til de offentlige
pensionsordninger.
Der bør
ikke
etableres nye pensionsordninger, der
underminimerer
langtidsholdbarheden af de offentlige finanser.
-
Forslag 6.
Arbejdsløse skal tilbage til arbejdet, ved hjælp af:
-
Støtten til arbejdsløse bør være sådan, at de arbejdsløse bedre
kommer i job efter arbejdsløshedsperioden.
Der børe være større sammenhæng mellem den indkomst man får i
arbejde og arbejdsløshedsunderstøtten (det skal kunne betale sig at
arbejde).
Arbejdsløshedsunderstøttelsen bør være afhængig af konjunkturud-
viklingen (større i nedgangstider og mindre i opgangstider).
-
-
Forslag 7.
Større sammenhæng mellem sikkerhed og fleksibilitet på arbejds-
markedet, ved hjælp af:
-
Der bør sættes ind overfor
lovgivning,
der giver for meget sikkerhed i
ansættelsen og for lidt fleksibilitet.
Samtidig bør de ansatte, der har for lidt sikkerhed i ansættelsen, have
deres vilkår forbedret (især for de såkaldte ”løsarbejdere”, der er i vis-
se lande).
-
III
Vækstfremmende foranstaltninger skal køres i stilling her og nu
Forslag 8.
Der må øjeblikkeligt gennemføres strukturelle reformer i de ser-
vice- og vareproducerende erhverv. Især bør forsknings- og innovationsind-
satsen øges. Der foreslås følgende til bedre udnyttelse af det indre marked:
-
-
Alle medlemslandene bør gennemføre servicedirektivet fuldstændigt.
Flere lande bør f.eks. ændre lukkelovene og planlovene, så der bliver
færre restriktioner på åbningstider og zoneområder, hvor der kan
bygges.
4/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
944520_0005.png
-
Skattereglerne bør i højere grad harmoniseres i EU, også for at und-
gå for stor grænsehandel. Selskabsskatterne bør harmoniseres på et
fælles
selskabsskattegrundlag
(NB:
ikke
skattesatserne).
Forslag 9.
Tilskyndelse til privat kapital til finansiering af vækst. Der må ny-
tænkes i højere grad for at få privat kapital til at finansiere væksten i den pri-
vate sektor.
-
Kommissionen vil foreslå EU-obligationer, der bringer offentlige og
private finansieringskilder sammen, specielt indenfor energi- og
transportprojekter.
Forslag 10.
Omkostningseffektive løsninger, der giver tilgang til energi. Det er
vigtigt, at produktion og forbrug sker med så høj
energieffektivitet
som mu-
ligt.
-
Medlemsstaterne bør implementere den 3. energipakke (indre mar-
ked for energi) snarest.
Medlemsstaterne bør fremskynde deres egne energiplaner, så
ener-
gieffektiviteten
øges.
-
C. Hvordan går det med 2020 planen
I vedlagte oversigt ses det hvilke kriterier, der regnes med i Europa-2020
planen.
Det fremgår, at der er følgende kriterier:
- Beskæftigelsesraten
- Forskning og udvikling som andel af BNP
- Udviklingen i CO
2
emissionerne i forhold til 2005
- Tal for vedvarende energi i 2020
- Energieffektivitet
- Hvor mange forlader skolen i en tidlig alder
- Hvor mange får en mellemlang eller lang videregående uddannelse
- Hvor stor en reduktion i antal fattige regnes der med
5/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
944520_0006.png
Member
states’ draft
targets
Employ-
ment
rate (in
%)
77-78
71-74
Emissions
R&D in
% of
GDP
reduction
targets
(compared to
2005 levels)
3,76
2,6-3,0
-16
-15
34
13
Re-
newable
energy
Energy efficiency
- reduction of
energy consump-
tion in Mtoe
7,2
No target in NRP
Early
school
leaving
in %
9,5
9,5-10
Tertiary
edu-
cation in
%
38
46,48
Reduc-tion
of poverty
in number
of persons
235.000
330.000 -
380.000
260.000
(500.00)
18.000
30.000
330.000
(660.000)
Østrig
Belgien
Bulgarien
Cypern
Tjekkiet
Tyskland
76
75-77
75
75
1,5
0,5
2,7
3
20
-5
9
-14
16
13
13
18
3,2
0,46
No target in NRP
37,7
11
10
5,5
Less
than 10%
Less
36
46
32
42
Danmark
78,5
3
-20
30
No target in NRP
than
10%
40
22.000
Estland
Grækenland
Spanien
Finland
Frankrig
76
70
74
78
75
3
2
3
4
3
11
-4
-10
-16
-14
25
18
20
38
23
0,49 (end-use only)
5,4
25,2
4,21
43
9,5
10
15
8
9,5
40
32
44
42
50
49.500
450.000
No target in
NRP
150.000
1.600.000
by 2015
450.000 -
500.00
186.000
2.200.000
170.000
3.000
121.000
6.560
1.500.000-
2.000.000
200.000
580.000
No target in
NRP
40.000
170.000
Ungarn
75
No target
in NRP
67-69
72,8
73
73
62,9
71
75
70
80
75
71-73
1,8
No target
in NRP
1,53
1,9
2,6
1,5
0,67
1,7
2,7-3,3
2
4
3
0,9-1,1
10
13
No target in NRP
10
30,3
Irland
Italien
Litauen
Luxemburg
Letland
Malta
Polen
Portugal
Rumænien
Sverige
Slovenien
Slovakiet
-20
-13
17
5
-16
14
19
-17
4
13
17
5
16
17
23
11
40
10
15
31
24
49
25
14
2,75
27,9
0,74 (end-use only)
0,19 (end-use only)
0,67
0,24
13,6
No target in NRP
10
No target in NRP
No target in NRP
1,08 (end-use only)
8
15-16
9
Less
than 10%
13,4
29
4,5
10
11,3
10
5,1
6
60
26-27
40
40
34-36
33
45
40
26,7
40-45
40
30
6/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
944520_0007.png
England
No target
in NRP
No target
in NRP
-16
15
No target in NRP
No target
in NRP
No target
in NRP
Existing
child pov-
erty target
Estimated
EU
EU headline
target
72,4-72,8
2,7-2,8
-20 (compared
to 1990 levels)
-20 (compared
to 1990 levels)
20
n.a
20% increase in
energy efficiency
10,5
37,3
75
3
20
10
40
20.000.000
Med venlig hilsen
Therese K. Bach/NH (3602)
7/7