SammenfatningKommissionen har fremlagt den meddelelse om den fælles landbrugs-politik frem til 2020. Meddelelsen opstiller tre bud på, hvordan land-brugspolitikken kan fremtidssikres. Alle løsningsforslagene indebærer,at den nuværende ordning med to søjler bevares. De tre valgmulighe-der består af 1) status quo med visse tilpasninger 2) en mere afbalan-ceret, bæredygtig og målrettet reform af landbrugspolitikken 3) gradvisafskaffelse af indkomststøtte og markedsforanstaltninger og øget fo-kusering på miljø- og klimamål.

Den 18. november 2010 fremlagde Kommissionen sin længe ventede medde-1lelse om reformen af den fælles landbrugspolitik . Meddelelsen er ment somet diskussionsoplæg med nogle overordnede løsningsforslag, hvoraf Kom-missionen selv peger på sin foretrukne løsning. Udspillet er baseret på en2bred offentlig høring, som Kommissionen lancerede i foråret .I meddelelsen giver Kommissionens tre bud på, hvordan en ny landbrugspoli-tik kan bidrage til at tackle de udfordringer, som landbruget står over for.

Hvorfor er der behov for en reform af landbrugspolitikken?Ifølge Kommissionen står den fælles landbrugspolitik over for en række nyeudfordringer, ikke mindst i lyset af den økonomiske krise og klimaændringer-ne. Således anfører Kommissionen, at forårets bredt anlagt offentlige høringhar vist en udtalt enighed om, at landbrugspolitikken fortsat bør værefælles(og dermed ikke renationaliseres), og at den også i fremtiden skal være byg-get op omkringto søjler(hvor 1. søjle er den direkte støtte og markedsforan-staltningerne og 2. søjle er landdistriktspolitikken).Kommissionen definerer således - med støtte i den offentlige høring - følgen-de treoverordnede udfordringerfor den fremtidige landbrugspolitik:-at sikre fødevareforsyningernepå langt sigt og bidrage til den voksen-de efterspørgsel efter fødevarer ved at sikre et bredt udvalg af kvalitets-fødevarer i et miljø præget af mere konkurrence, større usikkerhed ogøget prisudsvingat håndtere miljø- og klimaforandringerneved at sikre landbrugetsbidrag til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder begrænsningaf CO2-udledningenat bevare en rumlig ligevægt og mangfoldighederne i landdistrikter-ne,hvor landbruget er en vigtig erhvervsgren, der skaber beskæftigelsepå lokalt plan.

For at nå disse mål er det ifølge Kommissionen nødvendigt med en grønnereog mere retfærdig søjle 1, og en søjle 2, der har stærkere fokus på konkur-renceevne og innovation, klimaændringer og miljø.Kommissionen mener også, der er behov for en størrefolkelig accept aflandbrugspolitikken,så skatteyderne og forbrugerne har forståelse for, hvil-ke offentlige goder landbruget tilfører samfundet. Endelig ønsker Kommissio-nen ar rette op på den ubalance, som især skyldes at de 10 EU-lande, somblev optaget i EU i 2004 fra starten fik tildelt mindre landbrugsstøtte end de”gamle” EU-lande.Det er ikke noget tilfælde, at Kommissionens udspil om landbrugspolitikkenkommer lige nu. Drøftelserne om det politiske indhold af landbrugspolitikkenfrem mod 2020 falder nemlig naturligt sammen med de kommende drøftelseraf definansielle perspektiver for 2014-2020,som vil udgøre det økonomi-ske ramme for samtlige EU-politikker – og ikke mindst landbrugsbudgettet -over den næste 5-årige periode. Meddelelsen kommer dog ikke nærmere indpå de fremtidige økonomiske rammer for landbrugspolitikken. Kommissionenhar dog tilkendegivet, at man ønsker at fastholde støttens generelle niveau.

Hvad foreslår Kommissionen?Kommissionen lægger på den baggru8nd op til en reform, der sikrer en om-fordeling, omformning og bedre målretning af den direkte støtte baseret påobjektive og retfærdige kriterier, som er lettere at forstå for skatteyderne. Denye støttekriterier bør både være økonomiske (de direkte betalinger skal fun-gere som “indkomststøtte") og miljømæssige (de skal afspejle de offentligegoder, landbrugerne leverer til samfundet), og støtten skal i højere grad rettesmod aktive landbrugere. Der bør foretages en mere retfærdig fordeling afmidlerne på en økonomisk og politisk acceptabel måde.På den baggrund opstiller Kommissionen tre scenarier for en fremtidig land-brugspolitik, alt efter hvilket ambitionsniveau man ønsker at opnå.

Valgmulighed 2: En mere afbalanceret, bæredygtig og målrettet re-form af landbrugspolitikkenI Kommissionens foretrukne model sammensættes dendirekte landbrugs-støtte(søjle 1) af et basisbeløb og en række tillæg. Først ydes etbasisbeløb(som kan være ensartet pr. region – men ikke en fast sats i hele EU – baseretpå nye kriterier og med et loft). Dertil lægges enobligatorisk miljøtillægforoverholdelse af krav, som går videre end de grundlæggende krydsoverens-stemmelseskrav (f.eks. plantedække, sædskifte, permanente græsgange ogmiljømæssig udtagning). Dertil kommer etbeløb til kompensation for særli-ge naturforhold(defineret på EU-plan) ogsupplerende beløb,der betalesover foranstaltningerne til landdistriktsudvikling, plus enmulighed for be-grænset “koblet”(dvs. produktionsafhængig)betalingtil særlig følsommeformer for landbrug (svarende til den nuværende artikel 68-ordning). Samtidigskal enenkel, specifik støtteordningøge de små landbrugeres konkurren-ceevne, reducere de administrative formaliteter og bidrage til landdistrikternesvitalitet.Hvadmarkedsforanstaltningerneangår, f.eks. offentlig intervention og støt-te til privat oplagring, forestiller Kommissionen sig en strømlining og forenklingsamt indførelse af nye elementer, der kan forbedre fødevarekædens funkti-onsmåde. Disse mekanismer hørte til den fælles landbrugspolitiks traditionelleinstrumenter, men de senere reformer har forstærket EU-landbrugets mar-kedsorientering og reduceret dem til sikkerhedsnetforanstaltninger – i en så-dan grad, at de offentlige lagre nu praktisk taget er elimineret. Mens markeds-foranstaltningerne tegnede sig for 92 % af landbrugsudgifterne så sent som i1991, tegnede de sig i 2009 for kun 7 % af landbrugsbudgettet.Med hensyn tilpolitikken for landdistriktsudvikling(søjle 2) foreslår Kom-missionen, at der indføres et sæt risikohåndteringsværktøjer, så der kan tagesbedre hånd om indkomstsvingninger og markedsvolatilitet (markedsudsving).Medlemsstaterne skal kunne bruge værktøjerne til at håndtere både produkti-ons- og indkomstrisici og værktøjerne vil bl.a. kunne omfatte et nyt indkomst-3stabiliseringsinstrument, der er foreneligt med WTO's grønne boks , og øgetstøtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde. Midlerne bør fordeles påen ny måde ud fra objektive kriterier, uden at det medfører for voldsommeændringer i forhold til den nuværende ordning.

Europa-Parlamentet præsenteret for udspilletDen 18. november 2010 gav landbrugskommissær Dacian Ciolos en kortpræsentation af meddelelsen for Europa-Parlamentets plenum. De megetforeløbige reaktioner var delte.Der var generel ros fra parlamentarikerne til idéen om, at landbrugspolitikkenfremover bør fokusere på atstøtte mindre bønderfrem for store landbrug.Der var også bred opbakning til idéen om, at den direkte støtte i fremtiden kunskal gå til'aktive bønder'.Flere kritiserede dog, at Kommissionen ikke havdedefineret dette nærmere. Det blev således beklaget, at 'beskæftigelse' ikke4indgår i Kommissionens udspil som et kriterium for støtte .Flere parlamentarikere roste også Kommissæren for atfastholde søjlestruk-turenog inddrage nyesociale og miljømæssige prioriteter,herunder detsåkaldte ”grønne element”, som forudsætning for at legitimere landbrugspoli-tikken hos den brede befolkning. Fra den konservative fløj blev det dog ind-vendt, at landbrugspolitik hverken er miljø- eller socialpolitik, og at en mere'grøn' og gennemsigtig landbrugspolitik risikerer at skabe mere bureaukrati for5små bønder og svække EU's konkurrenceevne . Flere medlemmer hæftedesig ved usikkerheden om, hvorvidt landbrugsbudgettet fremover vil blive redu-ceret pga. sammenbruddet i budgetforhandlingerne for 2011, hvilket vanske-6liggør landbrugsdebatten på nuværende tidspunkt . Det blev i den forbindelsepointeret, at nye grønne tiltag kun bør indgå i den fælles landbrugspolitik, hvis7budgettet tillader det.

Andre reaktioner på Kommissionen udspilReaktionerne i EU-landene på Kommissionen udspil er ikke overraskendemeget forskellige. Generelt synes der dog at være opbakning til at videreførekursen fra den seneste landbrugsreform med henblik på større markedsorien-tering, øget konkurrenceevne og sikring af landbrugets bæredygtighed.De reformvenlige lande, hvortil bl.a. Storbritannien, Holland og Danmark hø-rer, havde dog uden tvivl hellere set et mere markedsorienteret udspil, meden målsætning om en større udfasning af støtten under søjle 1.De mindre reformvenlige lande (bl.a. Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Po-len m.fl.) må forventes at sætte pris på konsolideringen af den fælles land-brugspolitik herunder udsigten til bevarelse af markedsmekanismerne.Særligt de nye EU-lande fra 2004-udvidelsen hilser Kommissionens overord-nede tanke om en mere retfærdig fordeling af landbrugsmidlerne velkommen.Det er også disse lande, der står til at få størst gavn af indførelsen af et loftover udbetalingerne. Landbruget i disse lande er nemlig generelt domineret afsmå bedrifter, hvorimod lande som Danmark, Storbritannien og Tyskland harmange store bedrifter og derfor bliver hårdere ramt.

BILAG: BESKRIVELSE AF DE TRE VALGMULIGHEDER

Direkte betalinger

Indførelse af større retfærdighed i fordelingen af direk-

Valgmulighed

1

te betalinger mellem medlemsstaterne (den nuværen-de ordning med direkte betalinger ændres ikke)

Markedsforanstaltninger

Bedre risikohåndteringsværktøjerStrømlining og forenkling af de nu-værende markedsinstrumenter, hvorrelevantIndførelse af større retfærdighed i fordelingen af direk-te betalinger mellem medlemsstaterne samt en gen-nemgribende ændring i udformningen heraf.Direkte betalinger skal bestå af:en grundlæggende rate, der tjener som indkomst-støtteen obligatorisk supplerende støtte til "grønnere"offentlige goder gennem enkle, generelle, årlige og

Valgmulighed

2

ikke-kontraktlige miljøforanstaltninger i landbrugetbaseret på ekstraomkostningerne ved gennemfø-relsen af disse foranstaltningeren supplerende betaling til kompensation for sær-lige naturforholden frivillig koblet støttekomponent til særlige sekto-rer og regionerIndførelse af en ny ordning for små landbrugsbedrifter.Indførelse af et loft over den grundlæggende støttera-te, idet der samtidig tages hensyn til store landbrugs-bedrifters bidrag til beskæftigelsen i landdistrikterne.Udfasning af direkte betalinger i deres nuværende

Valgmulighed

3

formErstattes med begrænsede betalinger for miljøgoder tiloffentligheden og supplerende betalinger i tilfælde afsærlige naturforholdOphævelse af alle markedsforan-staltninger, eventuelt med undtagelseaf markedsforstyrrelsesklausuler,som vil kunne aktiveres i alvorligekrisetiderForanstaltningerne skal navnligfokuseres på klima- og miljøaspek-ter.Strømlining og forenkling af de nu-værende markedsinstrumenter, hvorrelevant

Udvikling af landdistrikterne

Bevarelse af sundhedstjekkets fin-gerpeg om forhøjelse af midlerne påområderne klimaændringer, vand,biodiversitet og vedvarende energisamt innovation.Tilpasning og supplering af de eksi-sterende instrumenter i overens-stemmelse med EU's prioriteter, medfokusering af støtten på miljø, kli-maændringer og/eller omstrukture-ring og innovation, og med henblikpå at styrke regionale/lokale initiati-ver.Udbygning af de nuværende risiko-håndteringsværktøjer og indførelseaf et frivilligt WTO-grøn boks-foreneligt indkomststabilise-ringsinstrument til udligning af væ-sentlige indkomsttab.En vis omfordeling af midler mellemmedlemsstaterne baseret på objekti-ve kriterier kan overvejes.