EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 2: Vejledende sammenskrivning af Europaudvalgets beretninger

INDHOLD1. Indledning ____________________________________________ 32. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) _____________ 42.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.) ______42.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg ____________52.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik (søjle 2) _____________________________________62.4. Komitéproceduresager ____________________________________62.5. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder ____________72.6. Orientering om møder i Det Europæiske Råd __________________72.7. Procedure vedrørende regeringskonferencer ___________________82.8. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet _____________9

Folketingets behandling af EU-sager- en oversigt -1. IndledningFormålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over degældende procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.Det formellegrundlagFolketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret påLovom Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber(tiltrædelsesloven)fra 1972 (med senere ændringer) og på deberetninger,der løbende er afgivet af Europaudvalget siden 1973.Hertil kommer, atFolketingets forretningsordenangiverretningslinjer for Europaudvalgets og fagudvalgenes behandling afEU-sager.Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (ændret ved ratifikationen afNicetraktaten i 2001), fremgår:”Regeringen underretter Folketingets Europaudvalg om forslag tilrådsvedtagelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, ellertil hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig”.Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidetgennem vedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg.Disse beretninger indeholder bl.a. de centrale bestemmelser omforhandlingsoplæg i Europaudvalget. Alle beretninger vedrørenderegeringensunderretningspligt og procedurer m.v.er aftalt medregeringen.”Konsolideretberetning”I alt har Europaudvalget afgivet mere end 28 beretninger, der vedrørerudvalgets procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligereafgivne beretninger ikke afskaffes, kan det være svært at få et samletoverblik over gældende procedurer. Denne såkaldt ”konsolideredeberetning” råder bod herpå, dels ved at sammenskrive de regler ogprocedurer, som gælder, dels ved at fastslå etableret praksis påcentrale områder1.

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)Europaudvalgetbehandler sagerne på rådsmødernei EU. Detforegår som udgangspunkt på Europaudvalgets ugentligefredagsmøde, hvor de relevante ministre fremlægger dagsordenenspunkter på den kommende uges rådsmøder. Til støtte forforberedelsen af møderne fremsender regeringen 8 dage indeneuropaudvalgsmødet et samlenotat til Europaudvalget og til det/derelevante fagudvalg.2Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne afEuropaudvalget som led i deres mødeforberedelse alene har behov forat læse samlenotatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourførtudgave af grund- og nærhedsnotatet – under forudsætning af, at derforeligger et grund- og nærhedsnotat.3Se i øvrigt afsnit 9 og bilag 3for en nærmere beskrivelse af de indholdsmæssige krav til notater,herunder grund- og nærhedsnotater og samlenotater.ForhandlingsoplægforelæggesmundtligtRegeringen forelægger sager i Europaudvalgetmundtligtenten tilorientering eller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringenorientererom sager afvæsentlig betydning,mens den forelæggerforhandlingsoplæg,når der er tale om vedtagelser afstørrerækkevidde4. Regeringen skønner, hvilke EU-sager der falder indunder de to nævnte kategorier5.Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danskeholdningfastlægges(f.eks.iforbindelsemeden6førstebehandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet) .Det dobbeltehensynGenerelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på ensådan måde, at hensynet til såvelFolketingets indflydelsesomregeringens forhandlingsfrihedrespekteres.7Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget. Såfremtudvalgsformanden på baggrund af drøftelserne i udvalget konkluderer,at derikke kan konstateres et flertal imod regeringensforhandlingsoplæg,forhandler regeringen på dette grundlag8. Vedoptællingen af stemmer lægger udvalgsformanden til grund, atudvalgets medlemmer repræsenterer det antal mandater, detpågældende medlems parti råder over i Folketinget. Et godkendt

forhandlingsoplæg bliver ofte omtalt som det af Europaudvalgetafgivneforhandlingsmandat.Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af afstemningsreglerne iEuropaudvalget.StenografiskereferaterRegeringens forhandlingsoplæg nedfældes stenografisk i udvalgetsegen protokol9. Udenrigsministeren har meddelt, at udvalgets protokol– også hvis den føres i form af stenografisk nedfældelse – ikkestatsretligt kan binde regeringen.Europaudvalgets møder er som udgangspunktåbne,men i tilfælde,hvor hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, viludvalgets møder dog være lukkede. Europaudvalget og regeringenbeslutter i fællesskab, hvilke sager der skal behandles bag lukkededøre10. Se i øvrigt afsnit 7 om åbenhed og gennemsigtighed ibehandlingen af EU-sager.

2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplægRegeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligtmundtligt at orientere Europaudvalget om behandlingen af forslag afstørre rækkevidde11. Dette kan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt”Siden sidst” på Europaudvalgets møder i forbindelse medregeringens ordinære forelæggelser for Europaudvalget.Timing afforhandlingsoplægForslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblikpå forhandlingsoplæg,inden den danske holdning fastlægges(f.eks.i forbindelse med førstebehandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet).Regeringen har informeret Europaudvalget om, at den anlæggerfølgende fortolkning af ovenstående sætning12:”Regeringen søger at undgå kombinationen forhandlingsoplæg/a-pkt.ved forelæggelse af et rådsmøde, og regeringen vil i forbindelse medmulige førstelæsningsaftaler i sager af større rækkevidde komme medsit forhandlingsoplæg, inden COREPER giver formandskabet mandattil at indgå aftale med Europa-Parlamentet. Herudover søgerregeringen i sager, hvor Europaudvalget under den første orientering(under ”siden sidst”) har tilkendegivet særlig interesse, at kommeendnu tidligere med sit forhandlingsoplæg.”I de tilfælde, hvor regeringen forelægger sager med henblik påforhandlingsoplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet, anmodes regeringen om at være særlig opmærksom på atorientere Europaudvalget om Europa-Parlamentets foreløbigesynspunkter – i det omfang dette er muligt. Orienteringen bør ske isamlenotaterne, og ministeren bør desuden kunne redegøre herforunder udvalgsmøderne.

2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitikDe ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører underdet overstatslige EF-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører indunder EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, har regeringen alenepligt til at orientere Europaudvalget.14Der findes dog eksempler på, atregeringen alligevel har valgt at forelægge sager med henblik påforhandlingsoplæg. Det skete f.eks. vedrørende våbenembargoen overfor Kina, der blev forelagt Europaudvalget med henblik påforhandlingsoplæg den 18. marts 2005.

2.4. Komitéproceduresager15Der stilles en række særlige krav til regeringens orientering afEuropaudvalget i forbindelse med afgørelser truffet efter en af desåkaldtekomitéprocedurer.Disse procedurer bliver relevante, når enEU-retsakt tildeler vissegennemførelsesbeføjelsertil Europa-Kommissionen. Konkret drejer det sig om1) væsentlige forslag til kommissionsdirektiver, kommissions-forordninger og kommissionsbeslutninger, der gennemføres i desåkaldte forskriftsudvalg, og2) forslag, der afgøres i de såkaldte forvaltningsudvalg, hvor dertræffes beslutninger af mere generel karakter.I princippet forelægger regeringen sager, der skal afgøres ikomitéprocedure, efter samme retningslinjer, som gælder for forslag,der kommer til afstemning i Ministerrådet. Det vil sige, atvæsentligesagerforelægges Europaudvalget til orientering, menssager af størrerækkeviddeforelægges med henblik på forhandlingsoplæg.Korte tids-frister ikomitésagerPå grund af de korte tidsfrister, der forekommer i forbindelse medkomitébehandlingen, vil regeringen ofte ikke kunne nå at forelæggeorienteringssager på et ordinært europaudvalgsmøde. I sådannetilfælde kan regeringens forelæggelse ske skriftligt i form af et notat –hvilket har udviklet sig til en fast praksis. Notatet bør fremsendes tilEuropaudvalget og det relevante fagudvalgså tidligt som muligt,

således at såvel Europaudvalget som fagudvalget harmulighed for atreagere,f.eks. ved at indkalde ministeren i samråd, før der træffesafgørelse i komiteen16.Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelæggeforhandlingsoplæg, skal sættes på dagsordenen for eteuropaudvalgsmøde. Kan dette ikke ske på et ordinært møde, må derindkaldes til et ekstraordinært møde17.Krav tilnotaternesforside vedkomitésagerEuropaudvalget stiller enrække kravtil udformningen af regeringensnotater om sager, der afgøres i komitéprocedure. Det skal således afforsiden fremgå, at der er tale om en sag, der afgøres ikomitéprocedure, tidspunktet for afgørelsen i komiteen skal oplyses,regeringens vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet iDanmark skal beskrives, og endelig skal også regeringensstillingtagen fremgå af forsiden18.Det angives således, om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændreteller forringet inden for områderne sundhed, sikkerhed, beskyttelse afmiljøet og arbejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen19.I de få komitésager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angivesdet ligeledes på forsiden, at forslaget ikke vedrørerbeskyttelsesniveauet i Danmark20.

Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, erder praksis for, at udenrigsministeren forelægger et forhandlingsoplægpå et møde i Europaudvalget forud for underretningen om mødet i DetEuropæiske Råd. Forelæggelsen af forhandlingsoplægget vil typiskske i forbindelse med rådsmødet (almindelige anliggender og eksterneforbindelser), hvor det kommende topmøde bliver forberedt.Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel DetUdenrigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødetsforløb og resultater.24Udenrigsministeriet fremsender kopi til Europaudvalget af alle deDER-dokumenter, som ministeriet vurderer som politisk vigtige.Disse dokumenter omdeles som bilag til udvalget. Alle øvrige DER-rapporter og -dokumenter fremsender Udenrigsministeriet ielektronisk form til Europaudvalgets sekretariat, hvor interesseredemedlemmer kan rekvirere dem. Der oprettes desuden link til samtligeDER-dokumenter, som sekretariatet har modtaget, på Europaudvalgetselektroniske dagsorden for mødet25.

2.7. Procedure vedrørende regeringskonferenceraI forbindelse med alle møder i Det Europæiske Råd, der afholdes iforbindelse med en regeringskonference, giver statsministeren forudfor møderne en grundig orientering om, hvilke væsentlige spørgsmålder kan forventes at komme til drøftelse. Når drøftelserne kanforventes at føre til vedtagelser af større rækkevidde, forelæggerregeringen mundtligt Europaudvalget et forhandlingsoplæg påsædvanlig vis. Samme procedure følges i forbindelse med uformelleministermøder, hvor væsentlige spørgsmål vedrørende forberedelse afregeringskonferencer kommer til drøftelse.Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelsemed diskussion om regeringskonferencer, viderebringes straks tilEuropaudvalget.Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt afregeringen i forbindelse med diskussion om regeringskonferencer,nævnes i Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg.a

Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan detbemærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning omproceduren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denneberetning indeholdt visse detaljerede bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer,der fremlægges skriftligt til regeringskonferencen, fremsendes straks tilEuropaudvalget, helst på dansk eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikkeforeligger på det tidspunkt, da på originalsproget. Når den danske udgave afsådanne initiativer foreligger, fremsendes denne.”

3. Fagudvalgenes rolle (tidlig inddragelse m.v.)27TidliginddragelseFolketingets fagudvalg har mulighed for at foretage entidligbehandlingaf væsentlige nye kommissionsforslag inden for deresrespektive områder (se bilag 1 om forretningsordenens bestemmelseom fagudvalgene). Fagudvalgene afgør selv, hvordan de vil behandleEU-sagerne inden for deres fagområder. Det kan eksempelvis ske vedat indkalde den relevante minister isamrådforud for rådsmøder, vedat stilleudvalgsspørgsmåltil regeringen eller ved at etablerekontakter til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive enudtalelseomde enkelte forslag til støtte for Europaudvalget i forbindelse med detssenere stillingtagen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgenekan ligeledes fremsende en udtalelse til Europaudvalget vedrørendeKommissionens grøn- og hvidbøger og andre høringsdokumenter. Ensådan udtalelse vil danne grundlag for, at Europaudvalget – eventuelt ifællesskab med det/de relevante fagudvalg – kan afgive et samlethøringssvar til Kommissionen på vegne af Folketinget.Fagudvalgene foretagerførste kontrolaf nærheds-princippetDesuden skal fagudvalgene foretage en tidlig vurdering af, omvæsentlige, nye lovgivningsforslag holder sig inden for rammerne afnærhedsprincippetpå 5-10 forslag til EU-lovgivning om året. Detsker på baggrund af etgrund- og nærhedsnotatfra regeringen, somskal være Europaudvalget og det/de relevante udvalg i hænde senest3ugerefter, at forslaget foreligger i dansk sprogversion28(se i øvrigtnedenstående afsnit om kontrollen af nærhedsprincippet).Europaudvalget foretager denendelige vurderingaf, omvæsentligste nye EU-lovgivningsforslag holder sig indenrammerne af nærhedsprincippet. Det sker dels på baggrundregeringens grund- og nærhedsnotater og samlenotater, delsbaggrund af en eventuel indstilling fra det/de relevante fagudvalg.deforafpå

4. Kontrol af nærhedsprincippet31Som beskrevet i afsnit 3 har fagudvalgene mulighed for at foretage entidlig vurderingaf, omvæsentligenye EU-lovgivningsforslag holdersig inden for rammerne af nærhedsprincippet, og de skal foretage dentidlige vurdering på 5-10 EU-lovgivningsforslag om året. Det sker påbaggrund af et såkaldt grund- og nærhedsnotat fra regeringen. Hvis etfagudvalg anser et forslag for at stride imod nærhedsprincippet,fremsender det en indstilling til Europaudvalget. Herefter behandlerEuropaudvalget forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippetpå grundlag affagudvalgets udtalelse.Hvis der eruoverensstemmelser mellem fagudvalgets og Europaudvalgetsindstilling, indkaldes til et fælles møde. Denendelige indstillingfremsendes til Kommissionenb.

5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med danskdeltagelseRegeringen skal løbende orientere Europaudvalget mundtligt omvæsentlige sager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet atdeltage i. Orientering gives af hver enkelt minister om de sager, somligger inden for ministerens ressort. Regeringen skønner, hvilke sagerder er væsentlige, men orienteringen skal navnlig omfatte større,principielle sager og sager, der kan få væsentlige lovgivningsmæssigeeller økonomiske konsekvenser for Danmark. Regeringen skønnerligeledes, hvornår Europaudvalget skal orienteres – dog skalorienteringen gives, inden der afsiges dom i sagen33.

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager vedEU-DomstolenÅbnings-skrivelserEnåbningsskrivelseer Kommissionens første administrativebehandling af en sag, som den mener, kan give anledning til en retssagved EU-Domstolen. Europaudvalget modtager løbende informationom alle Kommissionens åbningsskrivelser mod Danmark, ved atregeringen sender en kort meddelelse om åbningsskrivelsen.Meddelelserne om modtagelse af åbningsskrivelser er offentligttilgængelige. Derudover modtager Europaudvalget løbende tilfortrolig orienteringogså selve åbningsskrivelserne fraKommissionen samt regeringens svar på åbningsskrivelserne34.I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelser ikke anvendes,informerer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstårsom følge af Danmarks EU-medlemskab, og som efter regeringensskøn anses for vigtige og relevante. Det kan eksempelvis være sageromulovligstatsstøtteogmisbrugafnationale35beskyttelsesforanstaltninger .Kommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af enbegrundetudtalelsefra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret fraden danske regering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalgetom samtlige begrundede udtalelser fra Kommissionen, idet der her ertale om et egentligt skridt på vejen til en eventuel retssag.Europaudvalget modtager desuden løbende tilfortrolig orienteringbåde Kommissionens begrundede udtalelser og regeringens svarherpå36.

Kommissionensstævninger mod Danmarkved EU-Domstolen ogregeringens svar på dem oversendes i notatform til orientering tilEuropaudvalget, der også bliver orienteret om Kommissionensbeslutninger om henlæggelse af traktatkrænkelsessager mod Danmark.Regeringen fremsender en gang om måneden en opdateret liste oververserende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Listen oplyser bl.a.om eventuel ny korrespondance i de enkelte sager.Orienteringen af Europaudvalget om det nærmere indhold af de retligeskridt kan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alleåbningsskrivelser, begrundede udtalelser, stævninger samt regeringenssvar på disse oversendes til Europaudvalget til fortrolig orientering ogskal behandlesfortroligt37.Det forhold, at der er rejst – eller forberedes – en sag mod Danmarkpå et bestemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De kortemeddelelser om modtagne åbningsskrivelser, begrundede udtalelserog evt. om regeringens svar herpå vil derfor være offentligttilgængelige.Regeringen skal altid orientere Europaudvalget, når den beslutter atafgive indlæg i en retssag ved EU-Domstolen - dvs. før der afgivesindlæg. Dette gælder både præjudicielle sager og direkte søgsmål.Regeringen sender desuden en gang om ugen en opdateret liste tilEuropaudvalget over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende treuger. Listen omfatter sager, som Danmark deltager i, og sager, somden danske regering følger i øvrigt38.

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen afEU-sager427.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenterLangt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender tilEuropaudvalget, eroffentligt tilgængeligeog bliver i forbindelse medregistreringen i EU-Sekretariatet lagt ud på EU-Oplysningens ogFolketingets hjemmeside. Enkelte dokumenter indeholder fortroligeoplysninger og er derfor stemplet”Fortroligt”.Disse dokumenterbliver ikke offentliggjort. Denne type af dokumenter kan eksempelvisomfatte WTO-sager elleråbningsskrivelserfra Kommissionen,begrundede udtalelser og stævninger, jf. afsnit 5: ”Orientering omretlige skridt mod Danmark”.

Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter ogvurderinger, som et medlem eller en minister fremkommer med underudvalgsmødet. Faktuelle oplysninger fra udvalgsmødet må derimodgerne videregives. Der er endvidere praksis for, at et medlem gernemå referere egne synspunkter fra et lukket udvalgsmøde, ligesom etmedlem gerne må drøfte indholdet af et lukket møde med sinpartigruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke oplysninger om,hvilke medlemmer, der har deltaget i udvalgets behandling af enbestemt sag, ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse afhvilke medlemmer der har stemt for henholdsvis imod, heller ikkeanses for fortroligt.I visse situationer kan blandt andet hensynet til regeringensforhandlingsposition tilsige en skærpet tavshedspligt. Et brud pådenne skærpede tavshedspligt kan i givet fald være en overtrædelse afstraffelovens bestemmelser. Når en minister til et lukket møde iEuropaudvalget understreger fortroligheden af de oplysninger, somvedkommende giver, er det en indikation af, at fortroligheden gårvidere end den af Folketingets forretningsorden omfattedefortrolighed.44

8. Europaudvalgets samarbejde med de danskeMEP’er45Faste rammerfor mødermed danskeMEP’erDer afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danskemedlemmer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. en gangom måneden og afholdes umiddelbart forud for eteuropaudvalgsmøde.De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for athenvende sig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller etskriftligt udvalgsspørgsmål til en minister. Europaudvalget kanefterfølgende lade sig inspirere af forslaget i forbindelse med eneventuel formulering af et konkret udvalgsspørgsmål46.

9. Beslutningsgrundlag – notater fra regeringen47Til støtte for henholdsvis Europaudvalget og fagudvalgenesbehandling af EU-sager fremsender regeringen følgende typer afnotater:Grund- og nærhedsnotaterRegeringen udarbejder grund- og nærhedsnotater for48oalle nye direktivforslag,oalle nye grøn- og hvidbøger samt øvrige væsentligehøringsdokumenter (meddelelser m.v.)oøvrige forslag til retsakter, som efter regeringens skøner væsentlige,okommissionsretsakter, der gennemføres i de såkaldteforskriftsudvalg, og som efter regeringens skøn ervæsentlige, ogoafgørelser af mere generel betydning, der forelægges desåkaldte forvaltningsudvalg.Regeringen oversender grund- og nærhedsnotaterne tilFolketinget, senest når regeringen begynder at binde sig tilholdninger i Rådets arbejdsgrupper, dog altidsenest 4 ugerefter forslagets fremsendelsetil Rådet i dansk sprogversion,og3 uger efterforslagets fremsendelse til Rådet på de5-10forslag om året,som Folketinget vil foretage nærhedskontrolaf. Til støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprincippet skalnotaterne derfor indeholde regeringens selvstændige,foreløbige vurdering af, om forslaget holder sig inden forrammerne af nærhedsprincippet. Resuméer af høringssvar frainteresseorganisationer og andre høringspartnere oversendes,så snart de foreligger49.Grund- og nærhedsnotaterne skal bl.a. indeholdeoet resumé af forslagets indhold,oen beskrivelse af forslagets væsentligste elementer,herunder hjemmelsgrundlag,oen beskrivelse af gældende dansk ret og forslagetskonsekvenser herfor,oforslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske ogmiljømæssige konsekvenser samt konsekvenser for detdanske beskyttelsesniveau,

oet afsnit om regeringens foreløbige generelle holdningtil nye kommissionsforslag,oet afsnit om generelle forventninger til andre landesholdninger, i det omfang dette er muligt ogholdningerne kendte, ogoet afsnit, der giver en selvstændig og udtømmendevurdering af, hvorvidt forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.SamlenotaterSamlenotater omhandlende samtlige sager pårådsmødedagsordenen fremsendessenest 8 dage førbehandlingen i Europaudvalget50. Samlenotaterne skalindeholde den samme type information som grundnotaterne,blot skal oplysningerne være opdaterede. Et samlenotat udgørsåledes en samling af ajourførte grund- og nærhedsnotater –for så vidt regeringen tidligere har udarbejdet grundnotat omde enkelte sager. For så vidt angår samlenotater, hvor der ikkeer udarbejdet et grund- og nærhedsnotat, dvs. vedrørendesager, der ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke harværet skønnet at være væsentlige, skal samlenotatet iprincippet indeholde de samme informationer som et grund- ognærhedsnotat, dog kun i det omfang det har relevans51.For så vidt angår afsnittene om regeringens holdning og andrelandes holdninger, må de være generelt formulerede.Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet skal markerestydeligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen52.For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeretflertal, bør det af samlenotater fremgå, om den pågældende sagventes sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme imindretal, eller om Danmark kan indgå i et blokerendemindretal53.Supplerende notaterRegeringen fremsender supplerende notater, hvis forslageneændres væsentligt under behandlingen, f.eks. hvisKommissionen vedtager væsentlige ændringer til forslagene54.Redegørelser fra rådsmøderRegeringen fremsender en skriftlig afrapporteringsenest 5arbejdsdageefter hvert rådsmøde, som kort beskriver, hvad

der skete i de politisk interessante sager, og hvad eventuelleafstemninger har resulteret i. Denne forpligtelsegælder ogsåfor uformelle rådsmøder,i det omfang der behandlesvæsentlige sager.KomitésagerI forbindelse med oversendelse af dokumenter, der behandles iEU’s komitésystem, er regeringen forpligtet til på forsiden atangive sin vurdering af forslagets konsekvenser forbeskyttelsesniveauet i Danmark samt regeringens stillingtagentil forslaget.§ 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri)Referaterne fra § 2-udvalget og § 5-udvalget fremsendes tilEuropaudvalgets sekretariat, hvor medlemmerne af udvalgetunder fortrolighed kan læse disse55.Orientering om implementering af direktiver m.v.56Regeringen orienterer Europaudvalget og parallelt hermed detrelevante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v.,somharværetforelagtEuropaudvalgetmedforhandlingsoplæg, er blevet implementeret i Danmark. Dettesker i form af et kortfattet notat, som udarbejdes snarestmuligt, efter at en bekendtgørelse el. lign. er blevet udstedt. Inotatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund forbekendtgørelsen. Der henvises desuden til direktivets nummeri EU-Tidende og til det KOM-nummer (forslagets løbenr.), derblev anvendt ved Europaudvalgets behandling af pågældendedirektiv.Se bilag 3for en samlet oversigt med minimumskrav til regeringensnotater.

9.1. Europaudvalgets dagsordener57Forud for et møde i Europaudvalget omdeles dagsordenen normalt itre udgaver.Omdelingen af dagsordenen op til et ordinærtudvalgsmøde følger et fast mønster. Standardproceduren, der skitseresi det følgende, kan i visse tilfælde fraviges, eksempelvis kan der opståbehov for omdeling af yderligere versioner af dagsordenen.Dagsordenens første udgave omdeles torsdag ugen inden afholdelsenaf pågældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen indeholder enforeløbig oversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges påmødet i Europaudvalget, og angiver, hvilke punkter regeringenforventer at forelægge med henblik på forhandlingsoplæg. Det skermed markeringenFF (forventet forhandlingsoplæg).Desuden

angives det, hvis et punkt forventes behandlet bag lukkede døre. Detmarkeres medFL (forventet lukket behandling).Dagsordenens anden udgave omdeles tirsdag inden mødet iEuropaudvalget om fredagen. I denne udgave er tilføjet oplysningerom, hvilke ministre der forventes at forelægge de enkeltedagsordenspunkter, og hvilke ministre der er ressortansvarlige for deenkelte punkter58. Endvidere vil Europaudvalgets sekretariat havepåført relevante bilagshenvisninger.Tredje udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet iEuropaudvalget med angivelse af, hvilke sager der forelægges medhenblik påforhandlingsoplæg (markeret med FO),og hvilke sagerder vil blive behandlet baglukkede døre (markeret med L).Europaudvalgets dagsordener omdeles elektronisk. Den elektroniskedagsorden bliver sendt via e-mail direkte til medlemmer ogstedfortrædere af udvalget samt deres sekretærer. Fra den elektroniskedagsorden er der oprettet links til alle de europaudvalgsbilag ogkommissionsforslag, der henvises til på dagsordenen.Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse ogafrapportering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vilvære færre versioner af dagsordenen.

10. Behandling af WTO-sager59Det er aftalt, at regeringenhvert halve årorienterer Europaudvalgetomvæsentlige sager,der forventes behandlet i WTO-regi, herunderogså arbejdet i WTO’s komiteer. Europaudvalget lægger særlig vægtpå at blive orienteret om sager, der kan komme til at berørebeskyttelsesniveauet i Danmark på sundheds-, miljø-, arbejdsmarkeds-og forbrugerområdet.Ud over den halvårlige orientering informerer regeringen løbendeEuropaudvalget om arbejdet i WTO-regi, såfremt der bliver lagt op tilvæsentlige beslutninger af politisk karakter.Ligeledes forelægger regeringen løbende de sager, der behandles iWTO’s ministerkonference og i WTO’s råd for generelle anliggender,samt de sager, hvor Kommissionen i øvrigt skal have etforhandlingsmandat fra EU’s ministerråd.Regeringens forelæggelse af WTO-sager i Europaudvalget sker eftersamme kriterier som gælder for EU-sager. Det vil sige, at regeringenorienterer Europaudvalget om sager af væsentlig betydning, mens denforelægger sager med henblik på forhandlingsoplæg, når der er taleom vedtagelser af større rækkevidde.

Bilag 1Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørendefagudvalgenes inddragelse i EU-sagerMed henblik på at sikre en tidligere inddragelse af Folketingetsfagudvalg i substansbehandlingen af EU-sager, har det siden 1. januar2005 været indskrevet direkte i forretningsordenen (§ 7, stk. 2), at EU-sager indgår som en naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde60:Forretningsordenens § 7, stk. 2Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenessagsområder, herunder EU-sager. […]Udvalget for Forretningsordenensbemærkninger til forretningsordenens§ 7, stk. 2

Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager.Fagudvalgene modtager de samme dokumenter og notater somEuropaudvalget. Flere fagudvalg er også aktivt involveret igennemførelsen af Folketingets høringer om Kommissionensgrønbøger og hvidbøger.De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde derelevante ministre i samråd ugen inden, der skal være møde i detpågældende ministerråd. I nogle tilfælde udarbejder fagudvalgetendvidere skriftlig indstilling til Europaudvalget. På dette senetidspunkt er det imidlertid vanskeligt at øve større indflydelse på denendelige udformning af et kommissionsforslag.Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligereinvolvering af Europaudvalget og fagudvalgene.En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til atsikre Folketinget størst mulig indflydelse på EU-sager.For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, atdet direkte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som ennaturlig del af deres ressort også skal behandle EU-sager, og at dennebehandling skal finde sted tidligt for at få størst mulig indflydelse påbeslutningsprocessen.I maj 2010 blev det besluttet at ændre Folketingets forretningsorden,så det vil fremgå, at når Europaudvalget anmoder et fagudvalg om at

Bilag 2Afstemningsregler i EuropaudvalgetI nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler somFolketingets andre stående udvalg:1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger detsamme regler som andre stående udvalg med hensyn til indstillingerog mindretalsudtalelser i betænkningen m.v., nemlig at det kun er deordinære medlemmer, der anføres i betænkningen.2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har medEU-lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand ognæstformand og afstemning om mødetidspunkt), følges Folketingetsforretningsordens almindelige regler, hvorefter det kun er de ordinæremedlemmer, der har stemmeret. I sådanne tilfælde er detilstedeværende ordinære medlemmer altså afgørende for udfaldet.Bortset fra de nævnte afstemningssituationer skelner man iEuropaudvalget i praksis ikke mellem ordinære medlemmer ogstedfortrædere.I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagti § 6, stk. 2, i tiltrædelsesloven, altså hvor det behandler EU-sager ogskal tage stilling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikkeen egentlig afstemning, men formanden drager en konklusion påbaggrund af de tilkendegivelser, der er kommet fra partiernesordførere. Ved denne konklusion tæller formanden de mandater, depågældende partier har i salen.Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketingethar indflydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget.Proceduren gør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med,at den ikke kommer ud for et mistillidsvotum i folketingssalen pågrund af sin holdning i Rådet, hvis den holder sig inden for detforelagte forhandlingsoplæg.Reglen er: Formanden konkluderer, at ”der ikke er konstateret etflertal imod regeringens forhandlingsoplæg”, medmindreordførere, som repræsenterer et flertal i folketingssalen, går imodforhandlingsoplægget.Man kan udtrykke det lidt enklere sådan: Forhandlingsoplæggetfalder, hvis ordførere, som repræsenterer et flertal i folketingssalen,går imod det.

Den særlige afstemningsform i Europaudvalget er ikke beskrevet iforretningsordenen, men den er fastlagt gennem en fast praksis, som erfulgt af skiftende udvalgsformænd gennem mange år udenindvendinger.Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordførerenrepræsenterer partiet, altså at alle dets medlemmer i salen vil stemme ioverensstemmelse med den af ordføreren tilkendegivne holdning.Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksisud på, at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart hartilkendegivet, at de går imod. Hvis deres mandattal i folketingssalen er90 eller mere, konkluderer formanden, at der er et flertal imodregeringens forhandlingsoplæg. Hvis tallet er 89 eller mindre,konkluderes, at der ikke er konstateret et flertal imodforhandlingsoplægget.Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negativeflertal” i følgende tilfælde:1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, menikke direkte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhåndover for formanden har tilkendegivet, at det er imod det konkreteforhandlingsoplæg. Denne regel gælder efter praksis også løsgængere,som ikke er med i udvalget.

Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om,f.eks. grund- og nærhedsnotat, supplerende grund- ognærhedsnotat og aktuelt notat.Initiativets titelKorrekt titel skal angives + evt. ”kælenavn”, f.eks.”madsminkedirektivet”.Parallelomdelt tilDet skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et ellerFagudvalgflere fagudvalg.IdentifikationKOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidereangives, hvis der er tale om et revideret forslag med henvisningtil tidligere KOM-nr.DatoerRelevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen forKommissionens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.HjemmelsgrundlagRelevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilkenbeslutningsprocedure der gælder for forslaget, f.eks. den fællesbeslutningsprocedure. I forbindelse med komitésager skal derhenvises til bemyndigelsesdirektivet eller forordningen.SprogbrugDer skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks.gennemføre i stedet for implementere, gøre lovlig i stedet forlegalisere, sætte i gang i stedet for initiere).TidligereReferencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af datoforelæggelse for EUU samt datoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget medpræcisering af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.ResuméNotatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet ogde forventede konsekvenser.IndholdForslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget.Hvis der er tale om et ændret forslag, så skal ændringerneangives tydeligt.Gældende dansk retKort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilkeog forslagetsændringer forslaget vil medføre, og om de forventede ændringerkonsekvenser herfor skal gennemføres ved lov eller er ministerens bemyndigelse.Subsidiaritets-Regeringen givet en selvstændig og udtømmende vurdering af,princippet oghvorvidtforslageterioverensstemmelsemedproportionalitets-subsidiaritetsprincippet.princippetForslagetsFordelt på følgende punkter:konsekvenserStatsfinansielleSamfundsøkonomiskeMiljømæssigeBeskyttelsesniveauLovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit

Bilag 4Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til FolketingetType af notatGrund- ognærhedsnotatTidsfrist forfremsendelseFremsendes for alle direktivforslag 4 uger efter, at forslagetog andre væsentlige forslag tiler fremsendt til Rådet iretsakter ogdansk sprogversion. 3kommissionsbeslutninger samt om uger efter for de 5-10alle grøn- og hvidbøger og andreforslag om året, somvæsentlige høringsdokumenter.Folketinget har udvalgttil nærhedskontrolOmhandler samtlige sager på8 dage inden møde irådsmødedagsordenerne.Europaudvalget.Udarbejdes efter hvert rådsmøde;5 arbejdsdage eftergælder også for uformelleafholdelse af rådsmøde.rådsmøder, hvis væsentligepolitiske drøftelser har fundet sted.Ved fremsendelse tilIngen frist angivet.Kommissionen som led i detlovforberedende arbejdefremsendes også tilEuropaudvalget.Når direktiver er blevetSnarest muligt.gennemført i dansk lovgivning.Oversendes i fortrolig form tilEuropaudvalgets sekretariat.Udarbejdes, hvis forslageneændres væsentligt underbehandlingen.Finder sted i henhold til særligprocedure, jf. afsnit 5.Forud for et europaudvalgsmødeomdeles dagsordenen normalt i 4versioner, jf. afsnit 9.1.Ingen frist angivet.I hvilke situationer

Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatet vil udarbejde en sådan oversigt.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.3Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.4Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.5Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.6Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.7Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.8Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.9Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.10Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.11Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.12Brevveksling mellem udenrigsministeren og udvalgets formand af hhv. 27. juni 2006 og 9. august 2006.13Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.14Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10. maj 2001.15Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001 og 10. december 2004.16Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.17Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.18Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.19Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.20Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.21Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.22Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.23Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.24Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.25Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretningstekst, men baseret på en fællesforståelse mellem Udenrigsministeriet og Europaudvalget.26Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.27Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999 og af 10. maj 2001.28Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 201029Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.30Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december 2004 (bilag 1).31Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010.32Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.33Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.34Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.35Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.36Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.37Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.38Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.39Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.40Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.41Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.42Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.43Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.44Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.45Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 7. maj1999 over ændring af Folketingets forretningsorden.Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999, 27. september 1996 og 9. april 2010.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 9. april 2010.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaudvalgets beretning af 10. december 2004(bilag 3), dels på en etableret praksis opnået i fælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.Folketingsbeslutning B 81, Folketingsåret 2004-2005, 1. samling.Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. december 2004.