EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 94
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 5. november 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), næstformand, Flemming Møller (V),

Tina Petersen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),

Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen

(EL)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (bistået af kontor-

chef Kaare Barslev), justitsminister Lars Barfoed, integra-

tionsminister Birthe Rønn Hornbech og økonomi- og er-

hvervsminister Brian Mikkelsen

Desuden deltog:

Næstformanden Eva Kjer Hansen ledede mødet.

Punkt 1. Rådsmøde (økonomi og finans – budget) den 11. november 2010

Finansministeren:

Jeg vil i dag forelægge to punkter for Europaudvalget.

1. Forberedelse og resultat af møde i forligsudvalget med Europa-

Parlamentet om EU’s budget for 2011

–

Politisk enighed

KOM (2010) 0300

Rådsmøde 3044 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (10) – bilag 27 (notat om proces for vedtagelse af

EU´s budget for 2011)

EUU alm. del (09) – bilag 434 (Finansudvalgets indstilling forud

for EUU-mødet 18/6-10)

Det Europæiske Råd 28-29/10-10 – bilag 6 (Brev fra 13 stats- og

regeringschefer til formanden for Det Europæiske Råd vedr. EU-

budgettet)

EU-note (10) – E 12 (Note af 4/11-10 om reform af EU's budget

og indtægter)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 484 (side 1401 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 18/6-10)

EUU alm. del (09) – bilag 490 (s. 1524 FO, forelagt EUU 9/7-10)

(ITER mandat)

Finansministeren:

Det første punkt vedrører resultatet af mødet i forligsudvalget

mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU’s budget for 2011 samt forberedelse

af Budgetøkofin om samme emmne. Punktet er til forhandlingsoplæg.

EU’s budget for 2011 er det første budget, som skal vedtages under den nye bud-

171

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

getprocedure, der blev vedtaget med Lissabontraktaten.

Rådet og Europa-Parlamentet er blevet fuldt ud ligestillede i beslutningsprocessen,

og der skal således opnås enighed mellem Råd og Parlament om budgettet i dets

helhed.

Med den nye budgetprocedure foretager Rådet og Europa-Parlamentet kun én

behandling hver af Kommissionens budgetforslag, før enighed eventuelt skal tilve-

jebringes i et forligsudvalg.

Det første møde i forligsudvalget fandt sted den 27. oktober, og det sidste møde i

forligsudvalget forventes afholdt den 11. november. Rådet har den samme dag

mulighed for at godkende et opnået forlig på et møde i Budgetøkofin.

Jeg kan indledningsvis oplyse, at der er betydelige forskelle mellem Rådets og

Parlamentets forslag til budgettet – særligt vedrørende betalingsbevillingerne,

hvorfor jeg koncentrerer mig om dem. Derudover må der forventes inddraget en

række andre problemstillinger, der ikke snævert knytter sig til budgettet for 2011, i

forhandlingerne. Der tegner sig derfor et vanskeligt forhandlingsforløb forude.

Budgettet for 2011 fastlægges inden for de finansielle rammer for 2007-2013. Der

sondres mellem forpligtelsesbevillinger, som kan sammenlignes med en tilsagns-

ramme, og betalingsbevillinger, som udtrykker de faktiske betalinger, og som er

bestemmende for Danmarks EU-bidrag.

Det samlede udgiftsloft for EU i 2011 udgør 143,0 mia. euro i forpligtelsesbevillin-

ger og 134,4 mia. euro i betalingsbevillinger.

Forpligtelsesbevillingerne var i Kommissionens oprindelige budgetforslag på 142,3

mia. euro, svarende til en stigning på 0,7 pct. i løbende priser, mens betalingsbevil-

lingerne i Kommissionens oprindelige budgetforslag udgjorde 129,8 mia. euro,

hvilket indebar en stigning på 5,9 pct. i betalingsbevillingerne i forhold til budgettet

for 2010.

Efterfølgende har Kommissionen revideret sit budgetforslag ved de såkaldte æn-

dringsskrivelser, og der er fremsat i alt 10 ændringsbudgetter til 2010-budgettet.

Når ændringsskrivelserne og ændringsbudgetterne til 2010 indregnes, indeholder

Kommissionens forslag en stigning i betalingsbevillingerne i 2011-budgettet på 6,5

pct. i forhold til 2010-budgettet.

Rådet reducerede ved sin behandling af budgettet forpligtelserne med 476 mio.

euro, mens betalingerne blev reduceret med 3,3 mia. euro.

Parlamentet hævede i sin behandling betalingsbevillingerne med 733 mio. euro i

forhold til Kommissionens forslag og med 4 mia. euro i forhold til Rådets ændrings-

forslag.

Parlamentet hæver traditionelt betalingsbevillingerne markant i forhold til Kommis-

sionens og Rådets forslag. Det er en nærliggende tanke, at der er tale om et be-

vidst ønske for at skabe et gunstigt udgangspunkt for forhandlingerne i forligspro-

ceduren.

Som nævnt forventes herudover, at en række sager, der ikke snævert er knyttet til

budgettet for 2011, vil blive drøftet i forligsproceduren parallelt med drøftelserne

om budgettet for 2011. Det drejer sig om:

172

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10



Fleksibilitet ved ændring af den flerårige finansielle ramme.

Erklæring om reformer af EU’s fremtidige finansieringssystem.

Finansiering af ITER-projektet i 2012 og 2013.

For så vidt angår fleksibilitet ved ændring af den flerårige finansielle ramme var der

i den tidligere interinstitutionelle aftale mellem Rådet og Parlamentet mulighed for

med kvalificeret flertal i Rådet at vedtage revisioner af den flerårige finansielle

ramme med op til 0,03 pct. af BNI. Med overgangen til Lissabontraktaten kan den

finansielle ramme kun ændres med enstemmighed.

Parlamentet samt enkelte medlemslande ønsker at bevare muligheden for at revi-

dere de flerårige finansielle rammer med kvalificeret flertal. Rådets juridiske tjene-

ste fastholder imidlertid, at dette vil være i strid med Lissabontraktaten.

Hverken det spanske eller det belgiske formandskab har kunnet finde en løsning,

og sagen forventes nu behandlet i forligsudvalget.

Europa-Parlamentet har endvidere tilkendegivet, at det ønsker vedtagelse af en

fælles erklæring om reformer af EU’s fremtidige finansieringssystem mellem Rådet

og Parlamentet, hvoraf det skal fremgå, at begge parter vil arbejde for indførelsen

af en egen indtægt for EU. Parlamentet anser dette element som en fuldgyldig del

af den samlede aftale om EU-budgettet.

Endelig vil man formentligt også skulle drøfte finansiering af ITER-projektet i 2012

og 2013. Her har man tidligere identificeret et behov for yderligere forpligtelsesbe-

villinger på 1,4 mia. euro i alt i 2012 og 2013. Kommissionen har stillet forslag om

at finde en del af disse midler ved at overføre 400 mio. euro fra kategori 2 – altså

landbrugsstøtten – til ITER under kategori 1a. Kommissionens forslag indeholder

ikke bestemmelser om finansieringen af den resterende 1 mia. euro, men i forsla-

get vurderer Kommissionen, at 460 mio. euro kan tilvejebringes via omfordeling

inden for det 7. rammeprogram for forskning, mens der ikke er en specifik beskri-

velse af finansieringen af de resterende 540 mio. euro.

Kommissionens forslag har mødt betydelig modstand i Rådet, og Kommissionen

har derfor foreslået, at Rådet og Parlamentet drøfter den udestående finansiering

som en del af forligsproceduren.

Det kan ikke udelukkes, at der i forligsproceduren kan findes yderligere midler fra

landbrugsstøtten eller andre budgetkategorier, der kan bidrage til finansieringen af

ITER.

Jeg vil herefter redegøre for regeringens syn på budgettet for 2011 – først over-

ordnet set og derefter for de enkelte kategorier. Herefter vil jeg redegøre for

regeringens holdning til de problemstillinger, som ikke snævert knytter sig til

budgettet for 2011, men som må forventes at blive drøftet parallelt med drøf-

telserne om budgettet.

Overordnet set arbejder vi fra dansk side ud fra nogle grundlæggende principper i

forhandlingerne om EU’s budget:

For det første vil vi lægge afgørende vægt på budgetdisciplin, herunder at der sik-

res tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete udgifter.

173

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

For det andet skal budgettet være retvisende og realistisk, så det undgås, at der

henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.

Fra dansk side vil vi derfor arbejde for at reducere udgiftsvæksten på budgettet.

Dette gælder særligt i forhold til den foreslåede vækst i betalingsbevillingerne på

næsten 6 pct. i Kommissionens forslag og 7 pct. i Parlamentets forslag. Regerin-

gen finder denne for høj i forhold til de konsolideringsbestræbelser, der foregår i

medlemsstaterne.

Dette var også baggrunden for, at den danske statsminister var blandt de stats- og

regeringschefer, der i forbindelse med mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29.

oktober sendte et fælles brev, hvor det blev bekendtgjort, at man ikke kan accepte-

re en stigning i betalingsbevillingerne, der ligger udover Rådets behandling.

Danmark vil samtidig arbejde for, at danske prioriteter, som alle befinder sig inden

for de mindst udgiftskrævende budgetkategorier, behandles så lempeligt som mu-

ligt.

I forhold til de enkelte udgiftskategorier vil regeringen lægge vægt på følgende:

I kategori 1a, der vedrører konkurrenceevne og beskæftigelse, vil regeringen prio-

ritere uddannelse og forskning højt. Regeringen kan støtte den væsentlige stigning

i forpligtelsesbevillingerne til forskning i Kommissionens oprindelige budgetforslag

på godt 13,8 pct. fra 2010 til 2011. Det er væsentligt for regeringen, at der sker en

udmøntning af den 75 pct. stigning i forpligtelsesbevillinger til forskning fra 2007 til

2013, som der blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af de finan-

sielle perspektiver.

For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, vil regeringen lægge vægt

på, at der afsættes realistiske betalingsbevillinger. Erfaringsmæssigt er det van-

skeligt at implementere strukturfondsindsatserne så hurtigt, som Kommissionen

lægger op til. Regeringen vil derfor kunne støtte en væsentlig reduktion i beta-

lingsbevillingerne på dette område.

Kategori 2 dækker primært over udgifter til landbrugsordninger og fiskeri, som kan

sammenlignes med lovbundne udgifter i den danske finanslovsproces. Her er det

vigtigt at sikre en så retvisende budgettering som muligt, så det undgås, at der

henstår uforbrugte midler ved årets udgang. Erfaringsmæssigt er Kommissionens

budgetforslag udtryk for overbudgettering, og regeringen vil derfor kunne støtte en

væsentlig reduktion af betalingsbevillingerne.

For kategori 3, som primært vedrører retlige og indre anliggender, kultur og forbru-

gerpolitik, lægges der fra regeringens side vægt på, at der tilvejebringes et større

råderum til uforudsete udgifter.

Med dette in mente vil regeringen prioritere retlige og indre anliggender, der bl.a.

dækker EU’s politisamarbejde og samarbejdet på asyl- og flygtningeområdet, samt

forbrugerpolitik.

For så vidt angår kategori 4, EU som global partner, lægger regeringen særlig

vægt på, at der sikres et tilstrækkeligt råderum til de uforudsete udgifter, som ofte

forekommer på det eksterne område. Inden for denne overordnede ramme vil

Danmark arbejde for, at EU forsat yder et markant bidrag til bekæmpelsen af fat-

174

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

tigdom og opfyldelsen af FN’s 2015-mål.

For kategori 5, administration, anlægger vi traditionelt en meget stram og budget-

ansvarlig holdning. Vi vil derfor arbejde for:

1. At der i forhold til budgetforslaget tilvejebringes effektiviseringsgevinster i insti-

tutionerne, bl.a. som følge af ny it-teknologi og øget samarbejde mellem insti-

tutionerne.

2. Samt at der generelt bliver set kritisk på udgiftsstigninger udover den alminde-

lige inflationsudvikling.

For så vidt angår de tre emner, jeg tidligere nævnte, der må forventes drøftet pa-

rallelt med budgettet for 2011, er regeringens synspunkt følgende:

For så vidt angår sagen om fleksibilitet ved ændring af den flerårige finansielle

ramme nævnte jeg denne her i udvalget den 12. maj i år. Som bekendt er regerin-

gen af den opfattelse, at ajourføringen af EU’s regler på budgetområdet alene bør

gennemføres som tekniske og juridiske løsninger, der er nødvendige som følge af

Lissabontraktaten. På den baggrund kan Danmark i udgangspunktet ikke støtte, at

der gives mulighed for anvendelse af kvalificeret flertal, når den finansielle ramme

revideres med op til 0,03 pct. af BNI.

Danmark kan imidlertid som led i en aftale acceptere en løsning, der er juridisk

holdbar, og som giver en begrænset mulighed for fleksibilitet.

For så vidt angår Parlamentets ønske om en erklæring om reformer af EU’s finan-

sieringssystem til brug for forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle

ramme, er det regeringens holdning, at det er afgørende at fastholde medlemslan-

denes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder for EU må derfor ikke få

karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man imidlertid godt kunne overveje re-

former af indtægtssystemet, der for eksempel omfatter nye og andre beregnings-

grundlag end det nuværende moms- og BNI-beregningsgrundlag, og som kan

bidrage til at sikre et mere fair og omkostningseffektivt system.

En eventuel erklæring må samtidig ikke præjudicere kommende drøftelser om re-

former af EU’s finansieringssystem.

I øvrigt kan jeg henvise til udenrigsministerens redegørelse ved samråd i Folketin-

gets Europaudvalg den 9. september 2010 samt det danske budget review hø-

ringssvar fra april 2008.

For så vidt angår finansiering af ITER-projektet I 2012 og 2013 arbejder regeringen

som bekendt for, at budgetoverskridelsen finansieres ved en kombination af finan-

sieringskilder, således at de nødvendige 1,4 mia. euro ikke alene skal findes inden

for budgetkategori 1a. Fra dansk side kan man derfor støtte Kommissionens for-

slag om overflytning af 400 mio. euro fra landbrugsstøtten til ITER – og vil også

kunne støtte forslag om yderligere overførsler fra for eksempel landbrugsstøtten,

der måtte komme i løbet af forligsproceduren.

For en uddybning af regeringens holdning kan jeg henvise til det grund- og nær-

hedsnotat, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens for-

slag, samt til videnskabsministerens forhandlingsoplæg af 9. juli 2010.

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Kommissionens budgetforslag inklusive æn-

175

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

dringsskrivelserne skønnes at ville medføre et dansk EU-bidrag på ca. 20,0 mia.

kr. i 2011, mens Rådets forslag vil betyde et dansk EU-bidrag på ca. 19,5 mia. kr.

Parlamentets forslag vil indebære et dansk EU-bidrag på ca. 20,1 mia. kr. En reali-

sering af Parlamentets forslag vil derfor isoleret set betyde en statslig merbetaling

på godt 0,6 mia. kr. i forhold til Rådets forslag.

Pia Olsen Dyhr

var enig i, at det giver god mening at have budgetdisciplin –

især måske i forhold til EU-systemet, hvor Parlamentet er interesseret i at få

fingrene i flere penge.

Med hensyn til finansieringen af ITER var hun enig i, at det ikke kun er det 7.

rammeprogram, der skal holde for, men at man gerne må hente pengene an-

dre steder, f.eks. fra landbrugsbudgettet. Hun ville gerne vide, hvor på land-

brugsbudgettet de 400 mio. euro skal findes, idet hun ville finde det interessant

at spare dem på eksportsubsidier. Med hensyn til den del af pengene, som

skal findes på 7. rammeprogram, ville SF insistere på, at man ikke tog penge

fra forskning i vedvarende energi. I stedet for kunne man tage dem fra forsk-

ning i atomkraft.

Med hensyn til andre finansieringskilder står der i samlenotatet, at regeringen

vil acceptere, at man finder andre beregningsgrundlag, men man vil ikke ac-

ceptere nye skatter, som går direkte til EU. Hun spurgte, om obligationer kunne

være blandt de andre finansieringskilder.

Hun delte finansministerens synspunkter vedrørende fleksibilitet i forbindelse

med de 0,03 pct. af BNI, men spurgte, hvor smertegrænsen går.

Tina Petersen

henviste til, at statsministeren sammen med andre landes

statsministre havde bedt om, at der ikke kommer en så stor stigning i budget-

tet, og var bekymret over, at Europa-Parlamentet foreslog en stigning på 7 pct.

Det virker, som om Europa-Parlamentet ikke er opmærksom på, at der er en

krise i Europa. Europa-Parlamentet har også benyttet lejligheden til at foreslå,

at der skal indføres en ny indtægtskilde til EU. Det er Dansk Folkeparti imod.

Tina Petersen erklærede sig enig med finansministeren med hensyn til finan-

sieringen af ITER.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Per Clausen

betegnede det som tankevækkende, at der er en stor politisk

kamp i EU om, hvorvidt budgettet for næste år skal stige med 3 eller 7 pct., når

man tænker på de processer, der foregår i de europæiske lande, hvor f.eks.

England og Frankrig gennemfører omfattende nedskæringer, og vi her i Dan-

mark diskuterer, om vi skal indføre brugerbetaling for sundhedsydelser i det

offentlige sygehusvæsen, og om vi skal nedsætte de beløb, man giver til men-

nesker, som har syge børn. Han pegede på, at hvis man gik efter en nulløsning

i EU, behøvede man ikke gennemføre de nævnte besparelser.

Vil finansministeren stå fast på, at budgettet ikke må stige mere end 3 pct.,

eller er hans standpunkt, at han vil lave en aftale, hvor budgettet stiger mellem

3 og 7 procent, idet hen foretrækker, at procenten kommer så tæt på 3 pct.

176

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

som muligt.

Finansministeren siger, at man godt kan kigge på et andet beregningsgrundlag

for EU's egne indtægter. På den baggrund spurgte Per Clausen, om finansmi-

nisteren kan gå med til, at der indføres nye EU-afgifter, blot der ikke bliver tale

om skatter.

Finansministeren åbner op for begrænsede muligheder for fleksibilitet. Hvorfor

gør han det, når det fremgår af traktatteksten, at man blot kan sige nej hertil?

Lone Dybkjær

syntes, det var godt, at regeringen står fast på budgetdisciplin,

idet budgettet ellers meget nemt kan skride. Hun spurgte, hvad der sker, hvis

der ikke opnås enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Hun pegede

på, at det ikke er noget nyt, at Parlamentet vil have flere penge, men at det nu

har fået nogle flere skruer at skrue på.

Da finansministeren henviste til videnskabsministerens forhandlingsmandat

vedrørende ITER, måtte Lone Dybkjær gøre opmærksom på, at det var så

upræcist, at Det Radikale Venstre ikke kunne støtte det – også fordi det var

umuligt at få videnskabsministeren til at sige, hvad hendes smertegrænse var.

Hun betegnede ITER som en gøgeunge og pointerede, at det ikke kun drejer

sig om en midlertidig løsning for 2012 og 2013, men at der også efterfølgende

vil komme et kæmpe hul i EU's budget, hvor man risikerede at smide gode

penge efter dårlige. Når finansministeren siger, at Danmark arbejder for, at

finansieringen ikke udelukkende sker i relation til 7. rammeprogram, lød det for

Lone Dybkjær som lidt skræmmende, idet det kunne tyde på, at der er en ret

kraftig tendens til, at det er fra 7. rammeprogram, man vil hente pengene. Det

er superfint, hvis man tager pengene fra beløb på landbrugsbudgettet, som

ikke er forbrugt, men det er ikke en særlig varig løsning. Det har været umuligt

at få noget som helst at vide om, hvad der vil ske i det videre forløb. Lone Dyb-

kjær betegnede i det hele taget udviklingen med hensyn til ITER som meget

foruroligende, og mente, man var nødt til at stille spørgsmålstegn ved hele pro-

jektet, som simpelt hen ikke har en ordentlig økonomistyring.

Kim Mortensen

var enig i, at vi skal holde fast i budgetdisciplinen, og ville og-

så gerne vide, hvad scenariet var, hvis der ikke opnåedes enighed mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet.

Han pegede på, at ITER-projektet er et meget langsigtet fusionsenergiprojekt,

som rækker udover de år, der omtales i forbindelse med budgettet. Han var

ikke utilfreds med, at de 400 mio. euro ud af de 1,4 mia. euro, der mangler,

findes på landbrugsbudgettet, men var betænkelig ved, hvad der skulle ske

med forskningsmidlerne i 7. rammeprogram. Han spurgte, hvor regeringen

mener, de resterende midler skal findes.

Endelig spurgte han, om den usikkerhed, der er med hensyn til, hvor man kan

finde de resterende midler til ITER, betyder, at man vil forelægge sagen igen

for Europaudvalget, når man ved, hvordan de midler vil blive tilvejebragt.

Finansministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at de penge, man tager fra land-

brugsbudgettet til at finansiere ITER, tages fra uforbrugte midler. Det budget,

der ligger for ITER, følger de beslutninger, som blev truffet i forbindelse med

177

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

den flerårige aftale om de finansielle perspektiver i 2005 og 2006. Skal der ske

ændringer, er det noget, man skal tage fat på i 2012 og 2013 i forbindelse med

drøftelsen af de finansielle perspektiver. Problemet er, at der er behov for fi-

nansiering af 1,4 mia. euro i 2012 og 2013. Vi støtter, at de 400 mio. euro ta-

ges fra landbrugsbudgettet. Men Kommissionens forslag indeholder ikke noget

om, hvor den yderligere finansiering skal komme fra. Kommissionen vurderer,

at man kan finde 460 mio. euro via en omfordeling inden for det 7. rammepro-

gram for forskning, men der er ikke nogen specifik beskrivelse af, hvor de re-

sterende 540 mio. euro skal komme fra. Vi arbejder for, at budgetoverskridel-

sen finansieres ved en kombination af finansieringskilder, sådan at de nødven-

dige 1,4 mia. euro ikke alene skal findes inden for budgetkategori 1a. Fra

dansk side kan vi støtte overflytning af de 400 mio. euro fra landbrugsbudget-

tet, og vi kan også støtte yderligere overflytning fra landbrugsbudgettet. Men vi

kan ikke fra dansk side acceptere, at det samlede loft for EU's udgifter forhøjes

til brug for finansiering af ITER.

Vi støtter forskning i vedvarende energi.

Med hensyn til nye indtægtskilder for EU er det vigtigt at fastholde medlems-

landenes eneret på skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må derfor ikke få

karakter af en EU-skat. Men kan derimod godt tænke sig reformer af indtægts-

systemet i EU, f.eks. et andet beregningsgrundlag, som sikrer et mere fair og

omkostningseffektivt system. En erklæring herom vil skulle respektere be-

stemmelsen i Lissabontraktatens artikel 311, hvorefter beslutninger om unio-

nens egne indtægter alene skal forelægges Europa-Parlamentet til høring, og

erklæringen må ikke præjudicere kommende drøftelser af reformer af EU's fi-

nansieringssystem. I lyset heraf vil regeringen som led i en samlet aftale om

budgettet for 2011 kunne acceptere en erklæring, der begrænser sig til en

konstatering af, at Rådet og Parlamentet vil drøfte EU's finansiseringssystem.

En ændring af de finansielle perspektiver skal ske på et juridisk holdbart grund-

lag, dvs. inden for Lissabontraktatens rammer. Det er helt afgørende for rege-

ringens holdning. Hvis der skal laves nogen ændringer, vil det forudsætte

enighed i Rådet.

Finansministeren svarede på Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvad der sker,

hvis Rådet og Europa-Parlamentet ikke kan blive enige, at så fortsætter man

med et månedligt budget, som er 1/12 af budgettet for 2010, indtil der bliver

vedtaget et nyt budget. Han pointerede, at det er en meget vanskelig proces,

man er inde i. Den danske statsminister har på mødet i Det Europæiske Råd i

sidste uge underskrevet et fælles brev, som også er underskrevet af Storbri-

tannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Sverige, Tjekkiet, Østrig, Finland, Slove-

nien og Estland, og som Italien og Malta efterfølgende har tilsluttet sig. Fi-

nansministeren tilføjede, at når Danmark stemte imod stigningen på de 2,9 pct.

i sommer, hang det sammen med en frygt for, at der ville komme yderligere

stigninger efter forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Når en så overbevi-

sende række af lande har underskrevet et brev, forventede finansministeren, at

man kan slutte en aftale på et fornuftigt niveau. Han gjorde opmærksom på, at

178

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

der under alle omstændigheder ville komme en stigning i budgettet som følge

af indfasningen af de beslutninger, der er truffet tidligere.

Kontorchef Kaare Barslev

tilføjede, at forslaget om udstedelse af EU-obliga-

tioner ikke er en del af forslaget om finansieringskilder. Det er endnu ret ukon-

kret, men han oplevede det primært som en idé om at finansiere nogle af de

store infrastrukturprojekter, som man ønsker at gennemføre i fremtiden. Her

kan man måske lave en kombination af budgetmidler og obligationer, forment-

lig i et samarbejde med EIB. Det kan tage en del af presset fra EU's budget,

men det vil ikke blive en indtægtskilde på EU's budget.

Per Clausen

medgav, at EU-systemet er så snedigt indrettet, at man altid

overbudgetterer landbrugsudgifterne, således at man har nogle penge, som

man uden større politiske konflikter kan overføre til andre steder for at dække

nogle huller. Men det er måske ikke ligefrem udtryk for økonomisk ansvarlig-

hed.

Han ville gerne stille tre spørgsmål for at afprøve, om der var mulighed for, at

Enhedslisten kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

For det første ville han gerne vide, om det er sådan, at da alternativet er en

nulløsning, har den danske regering ingen grund til at acceptere, at der bliver

givet en krone udover det, man sammen med andre regeringer har skrevet

under på at man vil øge budgettet med, nemlig 3 pct. Og finansministeren er

sådan set enig i, at en nulløsning ville være den bedste løsning. Han anså den

bare for usandsynlig.

For det andet ville han gerne vide, om det, finansministeren siger om, at man

kan regulere på indtægtskilderne, betyder, at han også er åben over for, at

man kan indføre afgifter på områder, hvor der i dag ikke er afgifter, og lade

provenuet af disse afgifter automatisk tilflyde EU's kasse.

Endelig ville han gerne vide, om det, finansministeren sagde om, at man har

pligt til at overholde Lissabontraktaten, betyder, at hvis man skal lave om på de

finansielle retningslinjer, skal man være enig i Ministerrådet.

Pia Olsen Dyhr

hæftede sig ved, at finansministeren sagde, at man ville læg-

ge afgørende vægt på budgetdisciplin. Man er åben over for at åbne andre

budgetlinjer op, f.eks. når det gælder udviklingsmidler, men man vil ikke gøre

det på andre områder. På den måde kan man gøre Per Clausen tilfreds.

Pia Olsen Dyhr takkede for redegørelsen vedrørende obligationer, men efterly-

ste regeringens holdning til Barrosos forslag. På den måde kunne man få de

investeringer, man gerne vil have, og samtidig undgå besparelser på vedva-

rende energi og højhastighedstog i Europa.

Hun pegede på, at der i den kommenterede dagsorden står på side 4: "Rege-

ringen vil arbejde for at reducere udgiftsvæksten i EU-budgettet for 2011. Re-

geringen vil dog samtidig arbejde for, at reduktionerne bliver mindst mulige på

de danske prioritetsområder", men i samlenotatet står der ikke noget om, hvad

der er de danske prioritetsområder. Hun var enig med finansministeren i, at vi

skal tænke kreativt. Hun mente, man bl.a. kunne finde pengene fra landbruget

179

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

og fra forskning i atomkraft. Hun var glad for, at finansministeren sagde, pen-

gene ikke skal tages fra forskning i vedvarende energi. Det er en forudsætning

for SF.

Lone Dybkjær

var enig i, at det er vigtigt at sondere terrænet for nye ind-

tægtskilder, og spurgte, om man i regeringskontorerne er i gang med at tænke

på, hvor de skal findes.

Hun mente, regeringen har et stærkt forhandlingskort, så man ikke behøver

lande et sted midt mellem 2,9 og 6,9 pct.

Hun håbede, man i Finansministeriet var opmærksom på problemet med ITER,

idet hun mente, man ovre i Videnskabsministeriet var lidt mere bløde i koder-

ne. Hun henviste i den forbindelse til, at det var forbløffende, hvor lidt man

kunne få at vide af videnskabsministeren om, hvad den danske regering egent-

lig ville kunne acceptere i den sidste ende. Det er vigtigt, at vi får styr på ITER's

budget og ikke bare laver en lappeløsning for 2012 og 2013. Hun syntes, det

var lidt skræmmende, at der i samlenotatet står, at de danske mærkesager kan

komme under et betydeligt pres. Kommissionen er ikke kommet med noget

forslag. Hun mente, så lidt som muligt skal tages fra 7. rammeprogram. Det er

helt uacceptabelt, hvis man tager pengene fra forskning i vedvarende energi,

men man kan godt tage dem fra forskning i atomkraft. Lone Dybkjær var godt

klar over, at der ville være stærk modstand herimod fra anden side, men så må

det projekt gå nedenom og hjem.

Finansministeren

betegnede det som en uskik, at man pumpede udgifterne

op på et område for at skaffe sig råderum andre steder, sådan som Per Clau-

sen er inde på. Det har vi hele tiden fremført.

Finansministeren svarede Per Clausen, at han også betragtede de 2,90 pct.

som niveauet. I lyset af det, Lone Dybkjær sagde om Rådets stærke forhand-

lingsposition, og i lyset af, at et så overvældende antal regeringschefer havde

underskrevet brevet, troede han godt, han kunne bekræfte Per Clausens ræ-

sonnement. Det slutter meget tæt på de 2,9 pct.

Der bliver ikke tale om at indføre nye afgifter eller at opfinde nye indtægtskil-

der, som tilflyder EU direkte.

Finansministeren var helt enig med Per Clausen i, at vi under ingen omstæn-

digheder skal fifle med juraen i traktatteksten.

Tanken om at udstede obligationer er interessant, men den er ikke særlig kon-

kret endnu, sagde finansministeren i svaret til Pia Olsen Dyhr. Derfor kunne

finansministeren ikke sige noget bestemt om den danske regerings holdning.

Men vi går ind i arbejdet med ideen.

For så vidt angår smertensbarnet ITER sagde finansministeren til Lone Dyb-

kjær, at regeringens grundindstilling er, at man kan overføre flere penge fra

landbrugsstøtten, men vi arbejder for at begrænse omfordelinger inden for 7.

rammeprogram så meget, som det overhovedet kan lade sig gøre. Men fi-

nansministeren tilføjede, at vi ikke skal narre os selv. Der er stærke kræfter,

som er i gang på disse områder. Grundlæggende delte finansministeren den

180

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

bekymring, der var givet udtryk for. Han var helt enig i, at det ikke skal gå ud

over forskning i vedvarende energi. Men det bliver vanskeligt. I øvrigt henviste

finansministeren til, at der er sket en opstramning i styringen af ITER. Det må

vi notere på positivsiden.

Det er ikke helt rigtigt, når Lone Dybkjær siger, at Kommissionen ikke er kom-

met med noget forslag. De har dog foreslået 400 mio. euro overført fra land-

brugsbudgettet.

Der er mange lande, der arbejder for budgetdisciplin, ikke mindst i lyset af at

mange af dem hjemme sidder med ganske vanskelige budgetproblemer. Men

mange lande er også interesseret i at få penge fra EU's kasse, så der er tale

om en politisk kamp.

Per Clausen

mindede om, at Enhedslisten bad finansministeren om at tage til

Bruxelles og forhandle ud fra, at vi ønskede en nulløsning. Det var finansmini-

steren sådan set enig i var en rigtig god løsning, men han ville have noget me-

re fleksibilitet. Det fik han så fra anden siden. Nu handler det om, hvordan vi

forhindrer yderligere ulykker. Derfor ville han være helt sikker på, at det, fi-

nansministeren nu siger, er, at Danmark ikke støtter en aftale med Parlamen-

tet, der betyder, at man bevæger sig udover de 2,9 pct., som man har aftalt

med en række andre EU-lande, og regeringen vil heller ikke indføre nye former

for afgifter, som automatisk går ned i EU's kasse. Hvis finansministeren kan

svare bekræftende herpå, kunne Per Clausen godt støtte forhandlingsoplæg-

get.

Pia Olsen Dyhr

noterede sig, at regeringen ikke vil skære ned på forskning i

vedvarende energi, og opfordrede den til at kigge på eksportsubsidierne og

forskning i atomkraft, som der er afsat forholdsvis mange midler til.

Lone Dybkjær

opfordrede til, at man lader finansbisserne i Finansministeriet

kigge på, hvordan man kan skaffe flere midler til ITER også på længere sigt,

idet hun ville være mere tryg ved dem end ved embedsmændene i Viden-

skabsministeriet.

Finansministeren

sagde til Per Clausen, at han på Økofinmødet havde kæm-

pet for en nulløsning – netop med den begrundelse, at finansministrene sad

derhjemme og skulle spare. Det var en problemstilling, som de andre finans-

ministre var helt med på. Han mente, niveauet er de 2,9 pct., som er nævnt i

brevet fra statsministrene.

For så vidt angår nye afgifter bekræftede finansministeren, at vi ikke går ind

for, at der bliver en automatik, så man opfinder nye afgifter, der går direkte i

EU's kasse.

For så vidt angår ITER pointerede finansministeren, at vi er inde i en proces.

Det er ikke sådan, at man nødvendigvis nu skal finde hele beløbet frem til

2013. Der er tid til at arbejde med tingene og drøfte dem løbende, også med

Videnskabsministeriet. Finansministeren syntes heller ikke, det er lystigt, at

man ikke har styr på omkostningsudviklingen. Men som sagt er det stærke

kræfter, der opererer på området.

181

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Per Clausen

takkede for de klare svar, han havde fået fra finansministeren.

Han ville ikke modsætte sig finansministerens forhandlingsoplæg, men præci-

serede, at dette ikke er udtryk for, at man generelt støtter EU's budget, og at

man heller ikke støttede, at det blev forøget med 2,9 pct., men han støttede

finansministerens bestræbelse på, at det ikke bliver værre.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

182

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

2. Forslag til ændringsbudget nr. 10 til det almindelige budget for EU for

2010

–

Status/orientering

KOM (2010) 0598

Rådsmøde 3044 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Finansministeren:

Det andet punkt på dagsordenen i dag vedrører Kommissio-

nens ændringsbudget nr. 10 til EU’s budget for 2010. Punktet er til orientering.

Hvert år hen imod slutningen af året foretager Kommissionen en teknisk revision af

skønnene for EU-budgettets indtægter og udgifter i det indeværende år.

På baggrund af den samlede revision opjusterer Kommissionen de forventede

indtægter med i alt 466 mio. euro, mens Kommissionen samtidig nedjusterer beta-

lingerne med i alt 1.090,6 mio. euro. Herved reduceres finansieringsbehovet med i

alt 1.556,6 mio. euro.

Revisionen betyder samlet set, at det danske EU-bidrag for 2010 isoleret set for-

ventes at falde med i alt 240 mio. kr.

Fra dansk side kan vi støtte Kommissionens forslag, idet der er tale om en teknisk

konsekvens af Kommissionens opdaterede vurdering vedrørende budgetimple-

menteringen.

Regeringen vil derfor tilslutte sig forslaget uden bemærkninger.

Jeg vil imidlertid gerne påpege, at Danmark havde foretrukket, at det oprindelige

budget fra starten i højere grad havde afspejlet mere realistiske forventninger til

betalingsniveauet.

183

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Punkt 2. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november

2010

Punkterne 1-10 henhører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af

justitsministeren.

Punkterne 11-15 henhører under Integrationsministeriets ressort og blev fore-

lagt af integrationsministeren.

Justitsministeren:

På mandag og tirsdag holdes der i Bruxelles rådsmøde om

retlige og indre anliggender. Udvalget har modtaget et samlenotat om sagerne på

rådsmødet, og jeg kan oplyse, at alle sagerne på dagsordenen for RIA-rådsmødet

forelægges til orientering.

Rådsmødet er det andet formelle rådsmøde under det belgiske formandskab. Det

næste og sidste formelle rådsmøde under det nuværende formandskab afholdes

allerede i begyndelsen af december, så det varer kun få uger, før jeg igen skal fo-

relægge en rådsmødedagsorden her i udvalget.

Selv om der er en del punkter på dagsordenen, kan man bestemt ikke sige, at det

er et ”tungt” rådsmøde. Mange af punkterne er endnu ikke så ”modne”, at der er

udsigt til, at der kan opnås politisk enighed. Det gælder f.eks. de fire lovgivningsini-

tiativer, dvs. direktiv- eller forordningsforslag, der er sat på dagsordenen.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men udval-

get er naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv

nævner. Jeg kan i øvrigt nævne, at dagsordenens punkt 8, der drejer sig om et

forhandlingsmandat til Kommissionen til påbegynde forhandling om en overordnet

aftale om databeskyttelse, er taget af rådsmødedagsordenen. Det samme gælder

punkt 10, der drejer sig om et seminar om international familiemægling i tilfælde af

internationale børnebortførelser.

Integrationsministeren:

Jeg forelægger dagsordenspunkterne 11-15, der alle er

til orientering.

Jeg vil alene nævne punkterne 11,12 og 14, mens jeg for de øvrige punkter henvi-

ser til samlenotatet.

184

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Generelt om forbeholdet

Justitsministeren:

Som jeg flere gange før har redegjort for her i udvalget, blev

samarbejdet om politi og strafferet med Lissabontraktaten en del af det overstatsli-

ge samarbejde. Det indebærer bl.a., at samarbejdet om politi og strafferet i dag er

omfattet af det danske retsforbehold med den virkning, at Danmark ikke vil kunne

medvirke til vedtagelsen af ny EU-lovgivning om politi og strafferet. Det betyder

f.eks., at Danmark ikke vil kunne deltage i vedtagelsen af dagsordenens punkt 1, 3

og 7, der drejer sig om tre direktivforslag om henholdsvis retten til information un-

der straffesager, en europæisk efterforskningskendelse og bekæmpelse af it-

kriminalitet.

Man kan spørge, om regeringen vil tage initiativ til, at Danmark trods forbeholdet

bliver omfattet af de forbeholdsramte forslag. Mit svar herpå er, at vi må vente og

se, hvad det endelige resultat af forhandlingerne bliver.

For flere af de forbeholdsramte forslag er netop blevet fremsat, og det er ikke mu-

ligt at forudsige, hvordan den endelige retsakt kommer til at se ud. Når vi kender

indholdet heraf – og hvis det danske retsforbehold fortsat eksisterer til den tid, selv-

følgelig – vil vi i Justitsministeriet meget nøje vurdere, om der vil være behov for

helt eller delvist at gennemføre retsakten i dansk ret.

I nogle tilfælde er det ikke muligt ensidigt at gennemføre forslaget i dansk ret. Det

er f.eks. tilfældet, når et direktiv bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Et

eksempel herpå er dagsordenens punkt 3, der drejer sig om et direktivforslag til en

europæisk efterforskningskendelse i straffesager.

Her er den eneste mulighed for, at Danmark fuldt ud bliver omfattet af direktivet, at

der indgås en såkaldt parallelaftale mellem EU og Danmark. Om regeringen vil

arbejde for at opnå en sådan aftale, er det endnu for tidligt at sige noget om, men

vi vil også på dette punkt nøje undersøge behovet herfor, når vi kender det endeli-

ge forhandlingsresultat.

Det skal understreges, at hvis Danmark måtte ønske en parallelaftale, vil det være

op til EU at vurdere, om et sådant ønske kan imødekommes. Det vil i den forbin-

delse indgå, om det vil være fordelagtigt for EU og de øvrige medlemsstater, at

Danmark bliver omfattet af direktivet. Erfaringerne har i øvrigt vist, at det er en

ganske omfattende og ofte langsommelig proces at forhandle sådanne parallelaf-

taler igennem.

Eva Kjer Hansen

spurgte, i anledning af at justitsministeren flere gange havde

sagt "hvis det danske forbehold består til den tid", om det er udtryk for en æn-

dret holdning fra regeringens side i forhold til en afstemning om forbeholdene.

Kim Mortensen

henviste til, at sidste gang, justitsministeren havde været i

Europaudvalget, var der to sager – vedrørende bekæmpelse af børneporno-

grafi og beskyttelse af voldsramte kvinder – hvor Danmark på grund af vort

forbehold ikke kunne være med, og hvor danske borgere derfor blev stillet dår-

lige end andre EU-borgere. Denne gang var der tre sager, hvor det samme var

185

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

tilfældet. Han spurgte, om det ikke var rigtigt forstået, at selv om vi vælger at

lave nationale regler, vil vi ikke kunne deltage i det fælles samarbejde, så læn-

ge vi opretholder vort forbehold.

Pia Olsen Dyhr

syntes, vi skulle tage en afstemning om det danske retsforbe-

hold. Det skal i hvert fald ikke være SF, der hindrer det. Hun var glad for, at

justitsministeren trods alt ville ytre sig om de pågældende sager.

Lone Dybkjær

var glad for, at justitsministeren så klart sagde, at han gik ind

for at afskaffe retsforbeholdet, og opfordrede ham til at tage en "kammeratlig

samtale" med sin partifælle udenrigsministeren, som siger, at det fortsat er re-

geringens holdning, at man skal have en alt-eller-intet afstemning om alle tre

forbehold. Hun tilføjede, at hun mente, det ville være et ret stort selvmål, hvis

man på nuværende tidspunkt tog euroforbeholdet med i afstemningen.

Hun var glad for, at justitsministeren ville deltage i debatten. I de sager, hvor vi

på grund af forbeholdet ikke kan være med i samarbejdet, kan vi i princippet

godt søge om parallelaftaler, men Lone Dybkjær betegnede disse som "døde

sild".

Hun gik ud fra, at når man gik ind i diskussionerne på rådsmøde, gik man ind

på den måde, at vi tog stilling ud fra, at vi på et eller andet tidspunkt ville blive

omfattet af reglerne.

Justitsministeren

sagde til Eva Kjer Hansen, at når han udtalte sig, som han

gjorde, om retsforbeholdet, hang det sammen med, at nogle af forslagene var

helt nye, og at der ville gå ganske lang tid, før de blev gennemført. Man kunne

så have en forhåbning om, at det retslige forbehold var væk på det tidspunkt.

Det er rigtigt, som Kim Mortensen er inde på, at danskere som følge af vort

forbehold er dårligere stillet, når det f.eks. drejer sig om forslaget om efter-

forskningssamarbejde, fordi der her lægges op til en gensidig anerkendelse.

I anledning af Lone Dybkjærs opfordring til, at justitsministeren tog en kamme-

ratlig samtale med udenrigsministeren, sagde han, at man havde den arbejds-

deling i regeringen, at det var "de højere luftlag" i regeringen, der tog stilling til,

hvornår der skulle være en folkeafstemning om forbeholdene, og han ville i

hvert fald ikke i et offentligt møde gå ind i den sag.

Heldigvis var det sådan, at han godt kunne blande sig i diskussionen, selv om

vi havde et forbehold, men vi kan ikke stemme, og derfor står vi selvfølgelig

ikke så stærkt, hvis det kommer til egentlige forhandlinger.

Pia Olsen Dyhr

betegnede det som ret alvorligt, at Danmark ikke havde mu-

lighed for at være med i dette samarbejde. Hun spurgte, hvor lang tid der gen-

nemsnitligt går, inden sådanne forslag bliver gennemført – så hun kunne få en

fornemmelse af, hvornår der ville komme en folkeafstemning.

Eva Kjer Hansen

sagde, at SF kunne hjælpe med til, at der kom en afstem-

ning, hvis SF ændrede sit synspunkt med hensyn til afstemning om euroforbe-

holdet.

186

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Justitsministeren

sagde med hensyn til tidsrammen for f.eks. forslaget under

dagsordenens punkt 3, at der formentlig ville gå 2-3 år, måske mere, før for-

slaget blev gennemført.

187

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til

information under straffesager*

–

Politisk drøftelse

KOM (2010) 0392

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 3)

KOM (2010) 0392 – bilag 1 (grundnotat af 22/9-10)

EUU alm. del (10) – bilag 56 (foreløbigt referat fra EUU-mødet

1/10-10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Sagen blev nævnt for udvalget forud for sidste rådsmøde, hvor

direktivforslaget blev præsenteret for ministrene. På det kommende rådsmøde

forventes der en orienterende debat om forslaget.

Som jeg nævnte sidste gang, jeg var her i udvalget, skal forslaget regulere myn-

dighedernes forpligtelse til at informere om, hvilke rettigheder man efter national

ret har som mistænkt eller tiltalt i en straffesag. De rettigheder, som myndigheder-

ne efter forslaget skal informere om, er ret til advokatbistand, ret til information om

tiltalen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelse, ret til at blive stillet for en

domstol og – som noget nyt i forhold til den sidste forelæggelse – retten til tavshed.

Den ret har politikere også. Det er sjældent, vi benytter os af den.

Et af de temaer, som vi bl.a. skal drøfte på rådsmødet, er adgangen til aktindsigt i

straffesagen. Det har vist sig, at det ikke er helt let at opnå enighed om en be-

stemmelse, der regulerer en sigtets eller tiltaltes adgang til at få aktindsigt under

straffesagen.

Vi vil fra dansk side i lighed med en række andre lande lægge vægt på, at forsla-

get bliver formuleret sådan, at det anerkender og tilgodeser medlemslandenes

forskellige retlige traditioner. Med andre ord ser vi gerne, at aktindsigtsreglerne

formuleres så bredt og smidigt, at der ikke er behov for fundamentale ændringer af

de forskellige nationale ordninger, vi har.

Pia Olsen Dyhr

forstod, at det var muligt at indføre reglerne i dansk lovgivning

og dermed give sigtede bedre grundlæggende rettigheder, og spurgte, om re-

geringen agtede at gøre det.

Justitsministeren

sagde, at der godt kunne blive tale om at gennemføre til-

svarende regler i dansk ret, men han ville ikke tage endelig stilling til det, før

han kendte det konkrete resultat.

188

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

2. Status for gennemførelse af Rådets afgørelse af 23. juni 2008

intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om

bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet

(”Prüm-afgørelsen”)

–

Status

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 16)

Alm. del (06) – bilag 488 (subsidiaritets- og grundnotat af 24/9-10)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 2 drejer sig om status for gennemførel-

sen af den såkaldte Prüm-afgørelse. For et par år siden vedtog EU Prüm-afgørel-

sen, hvorefter en EU-medlemsstat får en begrænset adgang til de andre med-

lemsstaters dna- og fingeraftryksregistre og online-adgang til oplysninger i køre-

tøjsregistre.

Medlemsstaterne skal senest i slutningen af august 2011 have gennemført de tek-

niske foranstaltninger, der er nødvendige for, at systemet kan fungere i praksis.

Det drejer sig om at udvikle it-systemer, der kan sikre, at de øvrige 26 medlems-

stater har adgang til henholdsvis dna- og fingeraftryks- og motorkøretøjregistret.

Selv om den tekniske implementeringsfrist endnu ikke er udløbet, har det belgiske

formandskab valgt at sætte fokus på sagen, sådan at vi allerede nu kan få et ind-

tryk af status for medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre afgørelsen.

Og hvad er status så? Den er desværre, at en række lande – jeg går ud fra, vi på

rådsmødet vil få afklaret nærmere, hvor mange det drejer sig om – sandsynligvis

ikke kan overholde fristen. Det er ærgerligt, og det er endnu mere beklageligt, at

Danmark er blandt disse lande. Vi gennemførte Prüm-afgørelsen i dansk ret i

2008, men den tekniske gennemførelse har vist sig at være meget vanskelig. Det

skyldes bl.a., at det har vist sig at være overordentlig dyrt at få udviklet de nødven-

dige tekniske systemer, men Rigspolitiet arbejder for tiden meget intenst med sa-

gen. Jeg er bekendt med, at Rigspolitiet vil inddrage erfaringer fra de lande, der er

længere fremme med at udvikle systemerne, og det er også muligt, at Rigspolitiet

vil kunne trække på viden og ressourcer, som Europol stiller til rådighed.

På det kommende rådsmøde er det tanken, at vi skal overveje, hvordan EU kan

understøtte medlemsstaternes tekniske implementering af Prüm-afgørensen. Der

er bl.a. stillet forslag om etablering af en helpdesk og mobile kompetencehold. Det

er forslag, som vi fra dansk side vil støtte.

189

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den

europæiske efterforskningskendelse i straffesager*

–

Orienterende debat

COD (2010) 0817

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 21)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Punkt 3 på dagsordenen drejer sig om et direktivforslag til en

europæisk efterforskningskendelse.

Det er et nyt forslag, men udvalget har tidligere modtaget et grundnotat.

Formålet med forslaget er at indføre et samlet system for medlemsstaternes an-

modninger om retshjælp til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der be-

finder sig i en anden medlemsstat.

Direktivforslaget vil i vidt omfang erstatte de eksisterende regler om retshjælp i

f.eks. den europæiske retshjælpskonvention og Schengenkonventionen. Forslaget

adskiller sig fra disse konventioner ved at bygge på princippet om gensidig aner-

kendelse, der kendes fra bl.a. den europæiske arrestordre. Princippet om gensidig

anerkendelse indebærer, at medlemsstaterne som udgangspunkt er forpligtede til

at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse, medmindre der

foreligger en afslagsgrund.

Direktivforslaget omfatter retshjælp til langt de fleste typer af efterforskningsskridt

som f.eks. afhøring, edition, ransagning og beslaglæggelse mv. Enkelte særlige

foranstaltninger som f.eks. fælles efterforskningshold og visse former for aflytning

af telekommunikation er dog ikke omfattet af det foreliggende forslag.

Der er lagt op til, at vi på ministermødet skal diskutere en række overordnede

spørgsmål. Dette gælder bl.a., om direktivet skal indeholde en kategorisering af de

forskellige typer af efterforskningsskridt, om udstederlandet skal foretage en forud-

gående vurdering af nødvendigheden af, at der udstedes en efterforskningsken-

delse i den konkrete sag – også kaldet en proportionalitetstest – og om det skal

være muligt at afslå efterforskningsskridt, som ikke ville kunne gennemføres i en

tilsvarende national sag. Det bliver næsten en arbejdsgruppe, vi skal have på mi-

nistermødet om den sag.

Jeg vil dog her gerne gøre opmærksom på, at drøftelserne af forslaget fortsat er i

de indledende stadier. Fra dansk side vil vi forsøge at arbejde for, at instrumentet

bliver så smidigt, effektivt og praktisk anvendeligt som muligt.

Justitsministeriet vil som nævnt indledningsvis nøje overveje, om der vil være be-

hov for at arbejde for en parallelaftale – med det forbehold at vi altså ikke på for-

hånd nødvendigvis kan forvente, at en sådan ansøgning vil blive imødekommet,

og at det i givet fald vil være en langsommelig proces.

190

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at Rigspolitiet er positivt over for forslaget og skri-

ver, at der lægges op til en forenkling af proceduren med hensyn til bevisopta-

gelse i et andet EU-land. På den baggrund spurgte hun, om vi i den meget om-

talte terrorsag havde været bedre stillet, hvis vi havde været med i dette sam-

arbejde.

Lone Dybkjær

så, at Retspolitisk Forening siger, at der ikke ses at være do-

kumenteret et behov for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser

på området for anticiperet bevisførelse – altså bevisførelse der finder sted for-

ud for selve retssagen.

Justitsministeren

sagde til Pia Olsen Dyhr, at han godt kunne forestille sig, at

politiet i den omtalte bombesag ville have haft fordel af, at vi var med i dette

samarbejde.

I anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål vedrørende Retspolitisk Forenings

høringssvar mente justitsministeren, at Retspolitisk Forening nok havde mis-

forstået forslaget. Det drejer sig ikke så meget om bevisførelse, der finder sted

forud for selve retssagen, men om anerkendelse og fuldbyrdelse af efterforsk-

ningskendelser, f.eks. vidneafhøring til brug for en strafferetlig efterforskning i

et andet land.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, om dansk politi f.eks. kunne have ringet til belgisk

politi.

Justitsministeren

svarede, at dansk politi ville have kunnet ringe til belgisk

politi, men de ville ikke have kunnet ringe til belgiske bokseklubber, som BT

kunne.

191

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

4. EU’s evaluering af narkotikahandlingsplan 2009-2012

–

Præsentation

KOM (2010) 0630

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 31)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Rådskonklusioner om indførelse og anvendelse af EU’s politikcyklus

for at bekæmpe alvorlig og international organiseret kriminalitet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 34)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

192

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

6. SIS II

–

Status

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 37)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 447 (side 1152, behandlet i EUU 28/5-

10)

EUU alm. del (09) – bilag 402 (side 915, behandlet i EUU 16/4-10)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 680, behandlet i EUU 12/2-10)

EUU alm. del (10) – bilag 56 (foreløbigt referat fra EUU-mødet

1/10-10)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 6 drejer sig om anden generation af

Schengeninformationssystemet, det såkaldte ”SIS II”, som udvalget jo flere gange

tidligere har hørt om.

På sidste rådsmøde i oktober fik ministrene forelagt Kommissionens overordnede

tidsplan og samlede budgetoverslag for projektet. Det forventes, at der på råds-

mødet i næste uge endnu en gang bliver givet en orientering om projektets status

og den videre udvikling af systemet.

Som jeg tilkendegav ved forelæggelsen i oktober, er vi fra dansk side tilfredse

med, at der nu er præsenteret en tidsplan og et budgetoversalg, og vi håber nu

meget, at der vil være den nødvendige fremdrift i projektet.

På grund af forsinkelsen af SIS II-projektet har det været nødvendigt at ændre det

retlige grundlag for projektet. Det drejer sig om to forordninger, som blev vedtaget i

juni i år. Jeg har tidligere sendt et grundnotat om sagen over til udvalget. Da der er

tale om en udbygning af Schengenreglerne, har Danmark mulighed for at benytte

sig af opt-in muligheden i protokollen om Danmarks stilling. Jeg vil benytte lejlighe-

den til at orientere udvalget om, at det er Justitsministeriets hensigt at gøre dette

snarest.

Tina Petersen

forstod, at SIS II kom til at koste flere penge, bl.a. fordi der kom

nye medlemslande med. Derfor spurgte hun, om der var taget højde for de

økonomiske konsekvenser af kommende udvidelser.

Justitsministeren

svarede, at fordyrelsen af projektet først og fremmest skyl-

des, at der er kommet ønske om flere specifikationer – ikke i så høj grad at der

kommer flere medlemslande.

193

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

7. Forslag til direktiv om foranstaltninger til bekæmpelse af nye former

for it-kriminalitet, navnlig it-angreb i stor målestok*

–

Præsentation

KOM (2010) 0517

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 41)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Punkt 7 på dagsordenen er et forslag til et direktiv om angreb

på informationssystemer og ophævelse af Rådets rammeafgørelse om angreb på

informationssystemer fra 2005.

Dette er også et nyt forslag, som forventes at blive præsenteret på rådsmødet.

Den overordnede hensigt med forslaget er at sikre yderligere tilnærmelse af med-

lemsstaternes lovgivninger om angreb på informationssystemer. Direktivforslaget

bygger altså videre på den eksisterende rammeafgørelse og Europarådets kon-

vention om it-kriminalitet.

Med direktivforslaget foreslås der en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes

kriminalisering af visse former for IT-kriminalitet, strafferammer og regler om straf-

myndighed. Desuden indeholder forslaget regler om informationsudveksling og

indsamling af statistiske oplysninger.

Der lægges op til, at medlemsstaterne forpligtes til at kriminalisere bl.a. hacking,

sletning, beskadigelse og andre lignende hindringer for anvendelsen af et informa-

tionssystem, uretmæssig opfangning af ikke-offentlige dataoverførsler samt besid-

delse og udbredelse af anordninger og programmer, der kan anvendes til at udføre

sådanne strafbare handlinger. Denne udvidelse af kriminelle handlinger svarer til

den gældende Europarådskonvention, som allerede er gennemført i dansk ret.

Der er som sagt tale om et helt nyt forslag, der kun i meget begrænset omfang har

været drøftet i Bruxelles. Der kommer derfor efter alt at dømme til at gå lang tid, før

forslaget er klar til vedtagelse. Hvis det danske retsforbehold til den tid stadig be-

står, vil vi som sagt nøje vurdere, om der vil være behov for helt eller delvist at

gennemføre direktivet i dansk ret.

194

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Udg.

8. Forhandlingsdirektiver vedrørende aftalen mellem EU og USA om

databeskyttelse

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 52)

EU-note (10) – E 9 (aftale mellem EU og USA om databeskyttelse

af 2/11-10)

Punktet var udgået.

195

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

markedsføring og brug af sprængstofprækursorer

–

Præsentation

KOM (2010) 0473

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 55)

KOM (2010) 0473 – bilag 1 (grundnotat af 29/10-10)

Justitsministeren:

Punkt 9 på dagsordenen drejer sig om et forordningsforslag

om markedsføring og brug af såkaldte sprængstofprækursorer. Man lærer hele

tiden nye ord.

Der er også her tale om et nyt forslag, som jeg netop har oversendt udvalget et

grundnotat om.

Forslaget har endnu ikke været drøftet på arbejdsgruppeniveau, og det forventes

da også, at forslaget alene vil blive præsenteret på rådsmødet.

I modsætning til flere af de andre forslag, som jeg har orienteret udvalget om i dag,

er der her tale om et forslag, som ikke er omfattet af det danske forbehold. Forsla-

get tager sigte på at regulere privatpersoners adgang til visse kemiske stoffer, og

der er således tale om en regulering inden for traktatens bestemmelser om det

indre marked.

Formålet med forslaget er at begrænse privatpersoners adgang til visse kemiske

stoffer for at mindske risikoen for, at disse stoffer misbruges til at fremstille hjem-

melavede sprængstoffer. Forslaget indeholder derfor regler om, at bestemte kemi-

ske stoffer som udgangspunkt ikke må sælges eller overdrages til privatpersoner.

Det foreslås imidlertid, at der etableres en licensordning, så der er ikke tale om et

totalforbud.

Til gengæld stiller forslaget krav om, at aktører, der handler med de pågældende

stoffer, skal registrere det salg, som de foretager til licenshavere.

Aktørerne pålægges herudover også en forpligtelse til at indberette mistænkelige

transaktioner med stoffer omfattet af forordningen til de relevante myndigheder,

ligesom der også skal ske indberetning af tyveri af de pågældende stoffer.

Forslaget er bl.a. blevet til på baggrund af arbejdet i en ekspertgruppe under

Kommissionen, der blev nedsat som opfølgning på Rådets handlingsplan om øget

sikkerhed med eksplosivstoffer fra 2008. Fra dansk side har man i ekspertgruppen

bidraget med erfaringer på området, og de danske regler om eksplosivstoffer, der

blev udstedt som opfølgning på regeringens egen handlingsplan for terrorbekæm-

pelse fra 2005, har været med til at danne inspiration for Kommissionens arbejde

med forordningsforslaget.

Set med regeringens briller er der tale om et vigtigt forslag, som vi overordnet er

positive over for. Dermed ikke være sagt, at vi fra dansk side ikke har bemærknin-

ger til forslaget. Men jeg er glad for, at det nu er fremsat, så der kan blive taget hul

på forhandlingerne, og vi i sidste ende forhåbentlig kan få vedtaget et regelsæt,

der kan begrænse muligheden for at fremstille hjemmelavede bomber og dermed

196

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

bidrage til et højt sikkerhedsniveau i hele EU.

Der er som sagt tale om et helt nyt forslag, som på nuværende tidspunkt alene

forventes præsenteret i Rådet. Jeg vil naturligvis vende tilbage til sagen over for

udvalget på et senere tidspunkt.

Pia Olsen Dyhr

bedyrede, at hun ikke var interesseret i at fremstille bomber,

men var bange for, at licensordningen ville blive ret besværlig og bureaukra-

tisk, f.eks. for landmænd, som skulle bruge de pågældende stoffer i gødning.

Derfor spurgte hun, om der ikke var mulighed for at gøre ordningen mere smi-

dig.

Justitsministeren

medgav, at ordningen naturligvis ville medføre et vist bu-

reaukrati, men gjorde opmærksom på, at den gælder privatpersoner, mens

landbruget er undtaget.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, om der ikke kunne opstå problemer for nogle små

husdyrbrug, hvor en privatperson drev landbrug i sin fritid.

NOT

Justitsministeren

lovede at fremsende et notat om, hvordan man skelnede

mellem privatpersoner og landbrugere.

197

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Udg.

10. International familiemægling i tilfælde af internationale

børnebortførelser (seminar afholdt den 14. oktober 2010)

–

Orientering

Rådsmøde 3043 – bilag 2 (samlenotat side 66)

Punktet var udgået.

198

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

11. Det fælles europæiske asylsystem (CEAS)*

–

Status

Rådsmøde 3043 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2009) 0554 – bilag 1 (grundnotat af 17/5-10)

KOM (2009) 0551 – bilag 1 (grundnotat af 24/3-10)

KOM (2008) 0825 – bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

KOM (2008) 0820 – bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

KOM (2008) 0360 – bilag 1 (grundnotat af 19/12-08)

Rådsmøde 2946 – Bilag 2 (samlenotat vedr. KOM (2008) 0815)

Rådsmøde 2863 – Bilag 2 (samlenotat vedr. KOM (2007) 0298)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 96, behandlet i EUU 16/10-09)

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1643, behandlet i EUU 11/9-09)

EUU alm. del (08) – bilag 452 (side 1303, 1306 og 1307,

behandlet i EUU 29/5-09)

EUU alm. del (10) – bilag 56 (foreløbigt referat fra EUU-mødet

1/10-10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Integrationsministeren:

Som jeg orienterede om i forbindelse med det seneste

samråd forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender i oktober, har Kom-

missionen foreslået en række nye retsakter og ændringsforslag til eksisterende

retsakter med henblik på at skabe et fælleseuropæisk asylsystem.

Retsakterne forhandles fortsat i Rådet, og på det kommende rådsmøde vil for-

mandskabet give endnu en status over forhandlingerne.

Jeg har tidligere nævnt Dublin- og EURODAC-forordningerne. Flygtningedefiniti-

onsdirektivet behøver jeg ikke sige noget om, for det vender jeg tilbage til i forbin-

delse med næste møde. Endelig er der direktivet om fastboende udlændinge.

Asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold vil blive forhandlet færdigt

på et senere tidspunkt, men inden 2012.

Alle de nye asylforslag er omfattet af forbeholdet for retlige og indre anliggender,

men som bekendt har Danmark en parallelaftale til Dublin-og Eurodac-systemet.

Alle asylretsakterne skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure med

Europa-Parlamentet.

Siden jeg sidst orienterede udvalget om forhandlingerne, er der sket fremskridt i

Rådet både for så vidt angår Dublin-forordningen og flygtningedefinitionsdirektivet.

Forhandlingerne om Dublin-forordningen har dog fortsat væsentlige udeståender,

navnlig om den af Kommissionen foreslåede suspensionsmekanisme.

Der er i det væsentlige opnået enighed om ændringen i direktivet om fastboende

udlændinge og om ændringerne i EURODAC-forordningen.

199

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Tina Petersen

tog udgangspunkt i en situation, hvor Danmark ikke havde no-

get retsforbehold, og spurgte på Pia Adelsteen vegne, om vi så i Danmark

kunne beholde starthjælpen, når der i modtagelsesdirektivet foreslås en æn-

dring, så der ydes bistand på niveau med medlemsstaternes egne statsborge-

re.

Hun spurgte videre, om forslaget om fastsættelse af minimumsstandarder for

anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge ville

ændre de danske regler, hvis vi ikke havde retsforbeholdet.

Endelig spurgte hun, hvilken betydning den foreslåede ændring af Dublinfor-

ordningen vil have for Danmark.

Pia Olsen Dyhr

forstod, at man ville udskyde vedtagelsen af anden fase af det

fælles europæiske asylsystem til 2012. Danmark har som bekendt en parallel-

aftale til Dublin- og EURODAC-systemet. Men hvordan med de øvrige forslag?

Der står i den kommenterede dagsorden, at vi inden for 30 dage kan vælge at

tilslutte os. I den forbindelse spurgte hun, hvor megen indflydelse vi har på ud-

formningen af forslaget undervejs i processen, når vi har et retsforbehold.

Hun syntes, oprettelsen af et fælles asylstøttekontor er en rigtig god idé. Hun

håbede, det ville kunne hjælpe Grækenland, som har store problemer og stort

set bare sender asylsøgerne videre til andre lande.

Integrationsministeren

kunne ikke umiddelbart svare på de hypotetiske

spørgsmål, Tina Petersen stillede. Enten måtte man præcisere i nogle skriftlige

spørgsmål, hvilke scenarier man forstillede sig, eller også måtte man stille

spørgsmålene skriftligt, hvorefter Integrationsministeriet selv måtte opstille

nogle forudsætninger, før man kunne besvare spørgsmålene.

Med hensyn til Dublinforordningen er vi inde i en proces, og integrationsmini-

steren regnede med at være blevet klogere, næste gang man drøftede sagen.

Integrationsministeren forstod, at det især var suspensionsmekanismen i for-

bindelse med Dublinforordningen, Tina Petersen var interesseret i. Integrati-

onsministeren henviste til den lange drøftelse, man havde haft af sagen i Eu-

ropaudvalget, sidst hun var her, hvor hun havde betegnet Dublinforordningen

som hele grundlaget for asylsamarbejdet i Europa. Det gjorde hun også, når

hun havde bilaterale møder med nogle af de lande, vi er enige med. Hun var

meget optaget af, at vi får forbedret forholdene i Grækenland, så de selv kan

behandle asylsagerne.

Udenrigsministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at det er rigtigt, at når vi har pa-

rallelaftaler, skal vi give til kende inden for visse frister, om vi vil bruge dem. Vi

udtaler os nogle gange, som om vi ikke havde forbeholdet, men det er også

det eneste, vi kan gøre.

Med hensyn til asylstøttekontoret henviste integrationsministeren til, at hun

tidligere ved møderne havde givet udtryk for, at vi var meget tilfredse med, at

man havde dette organ.

200

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Næstformanden

foreslog, at man stillede de spørgsmål, Tina Petersen havde

stillet, skriftligt.

201

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

12. Forslag til ændring af Frontex-forordningen*

–

Status

KOM (2010) 0061

Rådsmøde 3043 – bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2010) 0061 – bilag 1 (grundnotat af 31/5-10)

KOM (2010) 0061 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 56 (foreløbigt referat fra EUU-mødet

1/10-10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Integrationsministeren:

Jeg redegjorde også for dette forslag i forbindelse med

samrådet forud for det seneste rådsmøde for retlige og indre anliggender som en

tidlig forelæggelse. På det tidspunkt var det uklart, om formandskabet her i løbet af

efteråret ville sætte sagen på et rådsmøde til drøftelse.

Sagen er nu sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på en

orientering om status på sagen, men det må forventes, at enkelte udestående em-

ner vil blive drøftet.

Et af de udestående emner, der ventes drøftet, er spørgsmål vedrørende Frontex’

indsamling og brug af persondata. Dette er ikke omtalt i samlenotatet, da vi havde

fået at vide, at det spørgsmål ville blive taget op senere.

Det vil i denne debat være en forudsætning for regeringen, at den gældende EU-

lovgivning i forhold til brug af persondata overholdes, og forslag fra formandskabet

med en henvisning til disse regler vil således få min støtte. Jeg ser mig omkring og

konstaterer, at de fleste af jer er alt for unge til at have været igennem turen med

persondatadirektivet.

Desuden kan spørgsmålet om evaluering og risiko-analyser eventuelt forventes

drøftet.

Forslaget er som bekendt omfattet af forbeholdet, men Frontex udgør en videre-

udvikling af Schengen.

Jeg kan i øvrigt henvise til min redegørelse forud for sidste rådsmøde og samleno-

tatet.

202

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

13. Forslag til forordning til ændring af forordningen om oprettelse af et

netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (IFO’er)*

–

Status

KOM (2009) 0322

Rådsmøde 3043 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 690, senest behandlet i EUU

12/2-10) (punktet ikke nævnt)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Integrationsministeren

henviste til samlenotatet.

203

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

14. Forslag om ændring af visumforordningen vedrørende Bosnien-

Hercegovina og Albanien

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0256

KOM (2010) 0358

Rådsmøde 3043 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 99, senest behandlet i EUU

16/10-09)

EUU alm. del (09) – bilag 13 (senest behandlet i EUU 11/9-09)

Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

retlige og indre anliggender 24-25/7-08)

Integrationsministeren:

Sidste år redegjorde jeg for Rådets vedtagelse af

Kommissionens forslag om en ændring af visumforordningen, hvorved stats-

borgere fra Makedonien, Serbien og Montenegro blev visumfrie, såfremt de er i

besiddelse af et biometrisk pas.

I samme forbindelse oplyste jeg om vedtagelsen af en fælles erklæring om, at

EU meget snart forventede at kunne ændre forordningen igen, så Albanien og

Bosnien-Hercegovina bliver visumfrie.

Kommissionen har den 27. maj 2010 fremsat forslag om ændring af visumfor-

ordningen vedrørende disse to lande. Forslaget er betinget af landenes opfyl-

delse af de krav, der er fastsat i deres køreplan mod visumfrihed.

Vi har lige fået at vide, at Kommissionen nu vurderer, at de to lande opfylder

de opstillede betingelser. Derfor ventes Rådet – på baggrund af en positiv ind-

stilling fra Europa-Parlamentet – at træffe afgørelse om visumfrihed for stats-

borgere fra Bosnien-Hercegovina og Albanien, hvis de er i besiddelse af et

biometrisk pas. Visumfriheden vil træde i kraft dagen efter offentliggørelsen af

vedtagelsen.

Regeringen støtter vedtagelsen af forslaget.

For regeringen er det naturligvis en forudsætning – og har været det hele tiden

– at de to lande opfylder de opstillede betingelser.

Det forventes, at der med vedtagelsen følger en såkaldt opfølgningsmekanis-

me, som skal overvåge, at alle fem Balkanlande fortsætter med at opfylde be-

tingelserne for visumfrihed i EU.

Regeringen støtter en sådan mekanisme.

204

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

15. Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet

–

Status

KOM (2010) 0620

Rådsmøde 3043 – bilag 1 (samlenotat side 29)

Integrationsministeren

henviste til samlenotatet.

205

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Punkt 3. Ekstraordinært rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. november

2010

1. Forslag til forordning om en sprogordning for EU-patentet.

–

Politisk orientering

KOM (2010) 0350

Ekstraordinært rådsmøde (konkurrenceevne) 10/11-10 – bilag 1

(samlenotat side 1)

KOM (2010) 0350 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/7-10)

EUU Alm. del (09) – bilag 554 (Uformelt referat fra fællesmøde

med kommissær Michel Barnier)

Udvalgsmødereferat:

EUU Alm. del (10) – bilag 57 (foreløbigt referat fra EUU-mødet

1/10-10)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen til det

ekstraordinære rådsmøde for konkurrenceevne den 10. november. Det eneste

punkt på dagsordenen er EU-patentets oversættelsesordning. Jeg forelægger sa-

gen med henblik på forhandlingsoplæg.

Sagen handler som bekendt om, hvilket sprogregime der skal gælde for EU-

patentet. Kommissionen har i sit forslag lagt op til, at sagsbehandling skal være på

engelsk, tysk og fransk.

Rådsmødet bliver den tredje politiske drøftelse af sagen inden for halvanden må-

ned. Det viser, hvor højt det belgiske formandskab prioriterer sagen. Samtidig viser

det noget om, hvor stort presset blandt EU-landene er for at finde en løsning.

Sagen har flyttet sig, siden Kommissionen fremlagde sit forslag. Vi står nu midt i en

velkendt problemstilling med meget klare standpunkter.

Vi har på den ene side et meget stort flertal af lande, hvor også Danmark er med.

De ønsker at finde en løsning og kan støtte op om et kompromis baseret på

Kommissionens forslag.

På den anden side står Spanien og Italien. De vil ikke tillade, at et EU-patent får

gyldighed i deres land, medmindre det er oversat til deres eget sprog. Denne

oversættelse skal som minimum gælde for patentkravene. Og så skal oversættel-

sen være autoritativ. Det vil sige, den skal være gældende, hvis det for eksempel

kommer til en retssag. Det er krav, der vil gøre det både dyrere og mere besværligt

at opnå et EU-patent.

Hvorfor er sagen så så vigtig? Den handler jo om alt det, som giver komparative

fordele for Europa, at man kan handle på kryds og tværs, og at vi kan opnå at give

den positive besked, at EU er et fælles marked, hvor man kan søge patenter over-

alt. Derfor er det en meget vigtig sag også for EU's fremtid.

Formandskabet har fremsat en skitse til en kompromistekst. Den præciserer

Kommissionens forslag og er samtidig et forsøg på at imødekomme Spanien og

206

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

Italien. Det foreslås nemlig, at der indføres en overgangsperiode. I denne over-

gangsperiode skal alle EU-patenter, der er udstedt på fransk eller tysk, også over-

sættes til engelsk. På den måde vil alle EU-patenter foreligge på engelsk.

Spanien og Italien har afvist denne skitse til kompromis. Formandskabet vil på den

baggrund fremsætte et revideret kompromisforslag. Vi ved endnu ikke præcist,

hvad der overvejes. Der er dog stor opmærksomhed på ikke at rokke afgørende

ved de forudsætninger, som flertallets støtte hviler på.

Jeg vil på rådsmødet tilkendegive, at vi fra dansk side lægger vægt på at finde en

løsning, der kan føre til en snarlig realisering af EU-patentet. Vi lægger samtidig

vægt på, at en sådan løsning indebærer en begrænset oversættelsesordning.

Vi støtter fra dansk side op om formandskabets bestræbelser på at finde et fælles

kompromis. Derfor vil Danmark kunne tiltræde løsningsmuligheder baseret på

Kommissionens forslag, som kan skabe grundlag for konsensus. Det afgørende

er, at løsningerne ikke i væsentligt omfang medfører større omkostninger for pa-

tentsystemets brugere generelt.

Vi anlægger en pragmatisk tilgang til forhandlingerne. Det samme gør et stort fler-

tal af de andre lande. Rundt om bordet er der et dybfølt ønske om at finde en hel-

støbt løsning. Der er en stor ansvarsfølelse for i denne sag at levere et konkret

bidrag til vækst i Europa.

Det triste alternativ er at sparke hele problemstillingen til hjørne. Det vil betyde, at

vi – nok engang – må opgive at realisere EU-patentet. Det vil være et skridt i den

forkerte retning i forhold til at få Europa tilbage på vækstsporet.

Undervejs i forhandlingerne er mange af mine kolleger konverteret fra forsigtige

optimister til realister. De mener, at bolden allerede har ligget længe nok ved hjør-

neflaget. At vi skal se at få den i mål. Også selv om det betyder, at der ikke kom-

mer til at stå et fuldtalligt hold bag.

Kommissionen, formandskabet og flere andre lande har derfor nævnt muligheden

for at gå videre med forslaget efter proceduren om forstærket samarbejde. Det kan

ifølge traktaten påbegyndes på anmodning af mindst ni medlemslande. Hvis alle

reelle kompromismuligheder er udtømt, og det er sidste mulighed.

Lykkes det ikke på det ekstraordinære rådsmøde at komme nærmere et kompro-

mis, kan det bestemt ikke udelukkes, at der tages konkret initiativ til igangsætning

af et forstærket samarbejde.

Hvis det sker, skal drøftelserne videreføres på baggrund af nye forslag fra Kom-

missionen, som jeg så vil komme tilbage med her i udvalget.

Kim Mortensen

henviste til den lange drøftelse, man havde haft af sagen i

Europaudvalget, sidste gang den var på dagsordenen for et rådsmøde, og for-

stod, at organisationerne er meget utålmodige for at få vedtaget et sprogregi-

me, så man kan få gennemført EU-patentet. Hvis det kompromis, som der sy-

nes at være bred opbakning til, ikke når i mål, så overvejer det belgiske for-

mandskab at gå videre med et forstærket samarbejde. På denne baggrund

207

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 94: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5/11-10

6. Europaudvalgsmøde 5/11-10

spurgte Kim Mortensen, hvordan regeringen stiller sig hertil. Vil Danmark på

mødet tilkendegive, at vi går med hertil?

Pia Olsen Dyhr

syntes, man skulle finde en løsning på sprogproblemet. Hun

nævnte, at den europæiske patentorganisation, EPO, har 20-30.000 ønsker

om patenter – herunder også patenter på software. Hvis hun kunne få forsik-

ring om, at vi fra dansk side klart vil sige, at vi ikke vil være med til patentering

af software, kunne hun godt gå med til regeringens forhandlingsoplæg.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Kim Mortensen, at regeringen på

nuværende tidspunkt ikke ville tage stilling til, om vi vil være med i et forstærket

samarbejde, dels fordi der ikke ligger et konkret forslag på bordet, dels fordi

det ikke er ligegyldigt, hvilke lande der i givet fald vil være med i det forstærke-

de samarbejde. Hvis det forstærkede samarbejde skal have nogen mening, må

det omfatte de lande, der har mange patenter. Han ville vende tilbage til

spørgsmålet, hvis der bliver foreslået et forstærket samarbejde.

Han svarede Pia Olsen Dyhr, at spørgsmålet om patentering af software ikke

står på dagsordenen. Han tilføjede, at regeringen fortsat er modstander af, at

opfindelser, som alene består i software eller forretningsmetoder, skal kunne

patenteres.

Per Clausen

gik ud fra, at økonomi- og erhvervsministeren kunne bekræfte, at

det drejer sig om at gøre EU-patentet mere effektivt. I så fald kan Enhedslisten

ikke støtte forhandlingsoplægget, fordi den grundlæggende er imod hele pa-

tenttankegangen.

Økonomiministeren

bekræftede over for Per Clausen, at det drejer sig om at

gøre EU-patentet mere effektivt, så han måtte undvære Enhedslistens støtte.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde ytret sig imod det.

208