EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 93
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 51. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 1. oktober 2010

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),

Pia Olsen Dyhr (SF), Line Barfod (EL)

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, justitsmi-

nister Lars Barfoed og integrationsminister Birthe Rønn

Hornbech

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3035 (konkurrenceevne – indre markedsdelen)

11. – 12. oktober 2010

Dagsordenspunkterne 1-4 og 6 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets

ressort og blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren.

Dagsordenspunkt 5 hører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af

justitsministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen til kon-

kurrenceevnerådsmødet den 11. og 12. oktober. Jeg forelægger alle sager i dag

til Europaudvalgets orientering. Derudover vil jeg kort give en status på realkredit-

sagen.

1. Funktionen af det indre marked

a) Kommissionens meddelelse om relanceringen af det indre

marked

– Præsentation ved Kommissionen

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3035 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (09) – bilag 554 (referat fra møde med kommissær

Michel Barnier den 16/9-10)

KOM (2010) 0355 – bilag 2 (henvendelse fra Forbrugerrådet af

29/9-10)

b) Kommissionen detailhandelsanalyse om en bedre og mere

effektiv detailsektor

– Status

1649

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

KOM (2010) 0355

Rådsmøde 3035 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0355 – bilag 1 (regeringens høringssvar af 27/9-10

til Kommissionen vedr. høring om detailhandel på det indre

marked)

KOM (2010) 0355 – bilag 2 (henvendelse fra Forbrugerrådet af

29/9-10)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den første sag på dagsordenen vedrører det

indre marked. På rådsmødet vil Kommissionen orientere om den kommende

pakke om det indre marked. Derudover vil Kommissionen præsentere sin analyse

af detailhandelen for Rådet.

Pakken ventes i begyndelsen af oktober 2010 og skal gennem en lang række

konkrete initiativer bidrage til vækst og beskæftigelse i EU. Kommissionen har

lagt op til en præsentation af pakken på rådsmødet.

Pakken forventes at indeholde en lang række konkrete lovgivningsinitiativer på

alle de forskellige indre markedsområder. Der vil formentlig være tale om over 50

initiativer vedrørende fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og personer.

Det kan være konkrete forslag om skattekoordination, ophavsretsharmonisering,

yderligere harmonisering på varer og serviceområdet, samt en lang række andre

initiativer på energiområdet, forbrugerområdet og på det digitale område.

Alle kommende initiativer forventes behandlet enkeltvis efter de almindelige EU-

procedurer i Bruxelles og København.

Det indre marked er som bekendt vores største eksportmarked. Det er derfor og-

så afgørende, at det indre marked fortsat udbygges med initiativer, der fremmer

fri og fair konkurrence samt sikrer et højt og ensartet beskyttelsesniveau i EU.

Regeringen forventer, at Kommissionen vil fremsætte en ambitiøs pakke for frem-

tidens indre marked, der vil bidrage til at skabe et globalt konkurrencedygtigt EU.

Det er nu, vi skal lægge grundstenene til en grøn omstilling af erhvervslivet. Og

det er nu, vi skal handle for at sikre vækst og beskæftigelse i fremtiden i EU.

EU skal investere i initiativer, der forbedrer erhvervslivets vilkår. Det kan for ek-

sempel være gennem bedre adgang til risikovillig kapital for små og mellemstore

virksomheder samt fri udveksling af forskning og innovation.

Men det gælder ikke kun inden for EU’s grænser. Vi skal også se ud i verden. Her

er det helt afgørende, at vi styrker den europæiske eksport og Europas globale

konkurrenceevne.

Samtidig vil vi fra regeringens side arbejde for, at pakken vil indeholde initiativer,

der øger energieffektiviteten, og forslag, der sikrer, at de digitale muligheder ud-

nyttes til at forbedre rammerne for virksomheder og forbrugere i det indre marked.

For forbrugerne kan det for eksempel ske gennem en styrkelse af mulighederne

for e-handel, og for virksomhederne ved at udnytte de digitale muligheder for e-

fakturering.

1650

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Jeg er glad for at kunne fortælle udvalget, at den seneste udgave af Kommissio-

nens resultattavle for det indre marked viser, at Danmark er det EU-land, der er

bedst til at implementere EU’s regler på det indre marked.

Derfor er det fra regeringens side vigtigt, at Kommissionen fortsat fokuserer på at

sikre, at reglerne og principperne for det indre marked bliver korrekt implemente-

ret i hele EU. Det er til gavn for dansk erhvervsliv og dermed for dansk eksport,

fordi det indre marked er vores vigtigste eksportmarked.

Kommissionen har også analyseret detailhandelen i Europa.

Detailhandlen er et af de største beskæftigelsesområder inden for EU, og 20 pct.

af de europæiske små og mellemstore virksomheder er beskæftiget inden for

sektoren.

Regeringen er derfor enig i, at det er fornuftigt at fokusere på detailhandlen. Vi

skal sikre de bedste vækst- og konkurrencevilkår for den europæiske detailhan-

del.

I den forbindelse finder regeringen det særlig positivt, at Kommissionen sætter

den grænseoverskridende e-handel på dagsordenen, da der er et stort potentiale

for øget aktivitet her.

På selve rådsmødet vil jeg tage Kommissionens præsentation af indre markeds-

pakken og detailhandelsanalysen til efterretning.

Jeg forventer at komme tilbage her i udvalget og drøfte sagen nærmere på et

senere tidspunkt, når pakken er offentliggjort.

Pia Adelsteen

henviste til, at Dansk Erhverv mener, at de betragtninger,

Kommissionen kommer med, ligger langt fra den virkelighed, vi kender i

Danmark. Derfor ville hun gerne høre fra økonomi- og erhvervsministeren,

hvor megen betydning Kommissionens detailhandelsanalyse ville have for

forholdene i Danmark.

Hun studsede over, at man i Kommissionens rapport nævnte, at det var et

problem, at der var så mange forskellige åbningstider i medlemslandene, og

spurgte, hvori problemet lå, og om Kommissionen ønskede, at man lavede en

europæisk lukkelov.

Økonomi- og erhvervsministeren

henviste vedrørende detailsektoren til, at

vi i Danmark har nedsat et detailhandelsforum, som skal se på de generelle

rammer for detailhandelen, som er udfordret i Danmark, fordi virksomhederne

søger til de store byer.

Han sagde, at Kommissionen gerne vil have et overblik over åbningstiderne i

medlemslandene, men ikke har tænkt sig at blande sig i de enkelte landes

politik på området.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvordan regeringen vil arbejde med løndumping,

som er et af de punkter, Kommissionen vil prioritere højt, og hvad man vil gø-

re med hensyn til grøn vækst. Hun var helt enig med regeringen i, at man skal

prioritere forbrugerrettigheder højt.

1651

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Hun bad regeringen komme med en redegørelse, når Kommissionens pakke

bliver offentliggjort, og i den forbindelse forklare, hvordan den passer med den

danske lovgivning, og om den ville betyde en forøgelse eller en sænkning af

beskyttelsesniveauet.

Økonomi- og erhvervsministeren

lovede Pia Olsen Dyhr, at regeringen ville

drøfte Kommissionens pakke med Folketingets partier, når den bliver offent-

liggjort, og foreslog, at man ventede til den tid med at tage konkret stilling til

prioriteringen.

Formanden

gjorde opmærksom på, at Europaudvalget har taget initiativ til, at

der afholdes en høring om det indre marked, og at økonomi- og erhvervsmini-

steren har lovet at deltage. Høringen vil finde sted den 24. november.

1652

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

2. Forslag til forordning om en sprogordning for EU-patentet

– Orienteringsdebat

KOM (2010) 0350

Rådsmøde 3035 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2010) 0350 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/7-10)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Andet punkt på dagsordenen vedrører EU-

patentets oversættelsesordning. EU-patentsagen er en af hovedprioriteterne for

det belgiske formandskab.

Europæisk erhvervsliv har i mange år haft en modernisering af det europæiske

patentsystem højt på sin ønskeliste. Patentsystemets positive effekter på virk-

somhedernes innovation og vækstskabelse fremhæves gang på gang af industri-

en.

Og der er noget om snakken. Det europæiske patentsystem er umoderne og

fragmenteret i forhold til f.eks. USA, Japan, Kina og Korea.

I sommer fremsatte Kommissionen forslag til løsning af det udestående, der

handler om EU-patentets oversættelsessystem. Sprogregimet for oversættelse af

patenter har været en stor hindring for vedtagelse af EU-patentet i en årrække. I

foråret 2004 blokerede flere lande for den dengang foreslåede sprogløsning.

Som situationen tegner sig, er der bred opbakning til Kommissionens nuværende

forslag.

I efteråret 2009 blev Rådet enig om EU-patentet – dog uden at have løst spørgs-

målet om oversættelsessprog og 3 andre udeståender, som man nu søger at

løse enkeltvis. Derfor har Kommissionen fremsat forslag til et oversættelsessy-

stem i en særskilt retsakt.

Forslaget lægger op til, at der kan ansøges om patenter på alle EU-sprog, men at

sagsbehandling og oversættelser kun sker på tre sprog, nemlig engelsk, tysk og

fransk.

Som en nyskabelse i forhold til tidligere foreslås desuden, at patenterne bliver

tilgængelige på alle EU-sprog via maskinoversættelse.

For regeringen er det centralt, at forslaget fører til en snarlig realisering af EU-

patentet. Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag, om end vi hellere

havde set en begrænset oversættelsesordning, hvor der blot blev oversat til en-

gelsk.

Emnet blev drøftet på det uformelle rådsmøde den 29. september i Bruxelles,

hvor jeg også deltog i debatten, og vurderingen er, at der er bred opbakning til

forslaget blandt medlemslandene. To lande ser dog fortsat ud til at være imod

forslaget, fordi deres sprog ikke indgår i løsningen. De kan blokere for vedtagelse

af forslaget, da det skal vedtages med enstemmighed i Rådet.

Denne situation kan opstå på selve rådsmødet, hvor sagen er på til politisk drøf-

telse. Sker det, har Kommissionen, formandskabet og flere andre lande nævnt

1653

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

muligheden for at gå videre med forslaget efter proceduren om forstærket samar-

bejde.

Et forstærket samarbejde kan ifølge traktaten påbegyndes på anmodning af

mindst ni medlemslande, hvis det er sidste udvej.

Det forventes, at det kun er sprogforordningen, der skal drøftes på rådsmødet i

denne omgang. Men tages der skridt til en anmodning om forstærket samarbejde,

vil Kommissionen skulle udarbejde et nyt forslag, som jeg så vil komme tilbage

med her i udvalget.

Pia Adelsteen

var indstillet på, at man skulle have et EU-patent, idet det ville

betyde en lettelse for virksomhederne. Hun mente, at så længe man kunne

søge patentet på sit eget sprog, kunne det vel ikke være det store problem, at

behandlingen foregik på hovedsprogene.

Kim Mortensen

spurgte, hvilke lande der i givet fald vil blokere.

Hvis de to lande blokerer, og en række lande vil gå videre med et forstærket

samarbejde, mener regeringen så, at Danmark skal være blandt disse lande?

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Kim Mortensen, at de to lande,

som overvejer at blokere, er Italien og Spanien, som åbenbart synes, at de

mister noget, hvis patentet ikke bliver udstedt på deres sprog. Fra dansk side

ser vi sådan på det, at et EU-patent er udtryk for en implementering af det

indre marked, og at det vil betyde utroligt meget for EU. Derfor synes vi, det er

meget vigtigt, at vi får det igennem. Økonomi- og erhvervsministeren havde

svært ved at forstå de stærke følelser, nogle lande har på området, men de

kan være historisk betingede.

1654

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

3. Kommissionens meddelelse om en ny turismepolitik for Europa –

verdens førende rejsemål

– Præsentation ved Kommissionen

– Rådskonklusioner

KOM (2010) 0352

Rådsmøde 3035 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Tredje punkt på dagsordenen vedrører

Kommissionens meddelelse om en ny turismepolitik for Europa.

Det overordnede formål med Kommissionens meddelelse er at styrke turismens

konkurrence- og bæredygtighed ved at sikre en mere samordnet tilgang til turis-

meinitiativer.

Fra regeringens side støtter vi dette. Det er positivt, hvis EU’s turismepolitik i høje-

re grad kan sammentænkes med EU’s indre markedspolitikker.

Med dette mål for øje arbejder Kommissionen i sin meddelelse ud fra fire delmål,

der skal støtte turismens positive udvikling.

For det første skal konkurrenceevnen forbedres i den europæiske turistsektor.

Her lægger Kommissionen for eksempel op til en mere innovationsorienteret tu-

ristindustri. Det, synes jeg, lyder som en rigtig god idé, der giver plads til, at turis-

mesektoren kan blive grønnere.

I forlængelse heraf er det andet delmål at fremme en bæredygtig, ansvarlig og

kvalitetspræget turisme. Kommissionen ønsker for eksempel at udvikle et euro-

pæisk mærke for kvalitetsturisme for at øge forbrugernes sikkerhed og tillid til tu-

rismeprodukter. Mærket vil skulle udvikles på grundlag af medlemsstaternes erfa-

ringer, og her vil Danmark stå stærkt med vores gode kvalitetsstandard.

For det tredje lægger Kommissionen op til, at bevidstheden om Europa som en

række bæredygtige og kvalitetsprægede rejsemål skal styrkes.

Endelig ønsker Kommissionen som det fjerde at udnytte potentialet for turisme-

udvikling i EU’s politikker og finansielle instrumenter.

Regeringen er enig i, at det er en god idé at se på de eksisterende tiltag, der fin-

des for at styrke turismesektoren, og vurdere, om de kan gøres bedre. Men det er

endnu vigtigere, at de initiativer, der eventuelt igangsættes fremover, er initiativer,

der reelt har en effekt for væksten i turismesektoren.

I de videre forhandlinger omkring Kommissionens turismemeddelelse vil regerin-

gen derfor lægge vægt på, at Kommissionens forslag til initiativer begrundes i

grundige analyser, der skaber merværdi også for det danske turisterhverv.

Pia Adelsteen

syntes, det var glimrende, at man tog fat på turismepolitikken.

Hun spurgte, hvilken holdning økonomi- og erhvervsministeren havde til hø-

ringssvaret fra Kommunernes Landsforening, som er lidt bekymret for, om

man vil koordinere ferieperioderne.

1655

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede, at Kommissionen ikke forestiller

sig, at man skal lave en fælles europæisk feriesæson, men gerne vil have et

overblik over feriesæsonen, der jo ligger lidt forskelligt. Vi holder ferien lidt før,

man gør i Sydeuropa.

1656

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

4. Innovativ union – bidrag fra rådet (konkurrenceevne) til Det

Europæiske Råd i december

– Præsentation ved Kommissionen

– Udveksling af synspunkter

KOM [2010] 0546

Rådsmøde 3035 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den sidste sag på dagsordenen vedrører en

innovativ union. Dette er ét af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien

for vækst og beskæftigelse.

Kommissionens meddelelse om en innovativ union er blevet udskudt flere gange

og når formentligt ikke at blive fremsat inden rådsmødet. Jeg forventer derfor, at

drøftelsen vil være en mere generel udveksling af synspunkter om behovet for

innovationsfremmende initiativer.

Og det ser jeg frem til. For selv om vi endnu ikke kender indholdet af Kommissio-

nens meddelelse, er der en forventning om, at den bl.a. indeholder initiativer, som

skal skabe stærkere kobling mellem forskning og innovation med henblik på at

styrke væksten i Europa. Det kan vi fra regeringens side støtte.

Men der skal også fokuseres på initiativer, som kan give virksomhederne lettere

adgang til finansiering. Det kan for eksempel være ved at skabe mere mobilitet for

venturekapital over landegrænserne.

Fra regeringens side vil vi også fremføre over for Kommissionen, at det er en

dansk prioritet, at man på EU-plan tager initiativer, der gør det lettere for virksom-

hederne at handle med deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi forestiller os

for eksempel en EU-markedsplads for handel med patentrettigheder, svarende til

den som vi har etableret i Danmark.

At styrke rammevilkårene for virksomhedernes innovation er afgørende for, at

danske og europæiske virksomheder kan klare sig i den globale konkurrence.

Derfor ser vi fra regeringens side meget frem til, at Kommissionen offentliggør sin

meddelelse og den videre dialog herom.

1657

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse

af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omarbejdning)

– Information fra formandskabet. Sagen ventes vedtaget på et senere

rådsmøde

KOM (2009) 0126

Rådsmøde 3035 – bilag 2 (samlenotat side 1)

KOM (2009) 0126 – bilag 2 (Grundnotat af 13/11-09)

KOM (2009) 0126 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1082 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 12/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 402 (side 906 FO, tidlig forelæggelse i

EUU 16/4-10)

Justitsministeren:

Tak for besøget af nogle af jer ovre i Justitsministeriet om det

retlige forbehold i forhold til Stockholmprogrammet. Jeg lovede nogle papirer til

Europaudvalget og Retsudvalget.

Derudover kan jeg sige, at jeg netop er blevet opmærksom på, at der ligger et

papir fra Rådets juridiske tjeneste, som analyserer konsekvenserne af det retlige

forbehold i forhold til ændringerne af de gældende regler. Det er et meget kompli-

ceret papir. Når vi har været i stand til at udrede, hvad der står i det, vil vi også

analysere det. Jeg vil helst vente med at orientere jer om tingene, indtil jeg selv

ved, hvad vi taler om. Det er altid en god ting.

Og så til sagen. Den 12. maj 2010 forelagde jeg sagen om direktivforslaget om

bekæmpelse af forsinkede betalinger i handelstransaktioner med henblik på for-

handlingsmandat.

Når jeg i dag vender tilbage til sagen, skyldes det, at der den 13. september 2010

mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet er opnået enighed om en

førstebehandlingsaftale. Det belgiske formandskab vil på det kommende råds-

møde om konkurrenceevne den 11.-12. oktober orientere om sagen. Når Europa-

Parlamentet senere har stemt om forslaget, hvilket forventes at ske den 20. okto-

ber, vil forslaget blive sat på dagsordenen som et A-punkt på et efterfølgende

rådsmøde.

Som jeg redegjorde for under min seneste forelæggelse, så drejer forslaget sig

helt grundlæggende om at styrke kreditors retsstilling ved forsinket betaling. Det

sker bl.a. ved nye regler om betalingsfrister for såvel private virksomheder som

offentlige myndigheder og nye regler om krav på kompensation for inddrivelses-

omkostninger. Endvidere forhøjes tillægsrentesatsen fra 7 til 8 procent.

Udvalget har modtaget et revideret notat om sagen, som indeholder en gennem-

gang af forslaget og de konsekvenser, forslaget vil have for dansk ret.

I forhold til det nævnte notat har jeg dog lige en præcisering. Det vedrører artikel

6 om urimelige kontraktvilkår. Her faldt forhandlingerne således ud, at en be-

stemmelse i en aftale, som udelukker morarente ved for sen betaling, skal anses

1658

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

for at være klart urimeligt, og ikke – som anført på side 6 i samlenotatet – alene

formodes at være klart urimelig. Dette skete som led i bestræbelserne på at nå et

kompromis med Europa-Parlamentet, og selv om vi havde foretrukket den rene

formodningsregel, rokker denne ændring ikke ved vores grundlæggende holdning

til forslaget.

Vi er altså fra dansk side fortsat overordnet positive over for det forslag, som der

nu er opnået enighed med Europa-Parlamentet om. Der er efter regeringens op-

fattelse fundet en fornuftig balance mellem på den ene side hensynet til at skabe

mere effektive retsmidler mod forsinket betaling og på den anden side hensynet til

aftalefriheden.

Med henblik på at opnå en aftale har såvel Rådet som Europa-Parlamentet været

nødt til at give sig på visse punkter, men som sagt mener jeg, at der er fundet en

fornuftig balance med den tekst, som der nu er flertal for blandt medlemsstaterne

og enighed med Europa-Parlamentet om.

Som jeg tidligere har redegjort for, har det været vigtigt for Danmark, at aftalefri-

heden mellem erhvervsvirksomheder ikke begrænses ved at fastsætte absolutte

betalingsfrister.

Efter forslaget kommer der bl.a. til at gælde en almindelig betalingsfrist på 30 da-

ge mellem erhvervsvirksomheder, som kan fraviges ved udtrykkelig aftale. Hvis

der aftales en længere betalingsfrist, må den dog ikke være klart urimelig over for

kreditor.

Det er regeringens opfattelse, at en sådan bestemmelse tilgodeser virksomhe-

dernes konkrete behov for at kunne aftale længere frister, samtidig med at den

beskytter kreditor mod urimeligt lange betalingsfrister.

For så vidt angår ordregivende offentlige myndigheders betalingsfrister har Dan-

mark støttet, at betaling som altovervejende udgangspunkt skal ske inden for 30

dage, idet Danmark dog samtidig har arbejdet for, at der bør kunne aftales en

anden og længere betalingsfrist. Vi har også arbejdet for, at der ikke kom til at

gælde forskellige betalingsfrister inden for den offentlige sektor, herunder særlige

frister for f.eks. sundhedssektoren, idet vi ikke har fået nogen tungtvejende be-

grundelse for behovet for sådanne særlige frister.

Netop spørgsmålet om ordregivende offentlige myndigheders betalingsfrister har

imidlertid været meget væsentligt for Europa-Parlamentet, der har stået fast på et

krav om indførelse af en absolut længste betalingsfrist på 60 dage for ordregiven-

de offentlige myndigheder. Rådet har som led i et samlet kompromis om forslaget

imødekommet Parlamentet på dette punkt.

Kompromiset indebærer, at ordregivende offentlige myndigheder som udgangs-

punkt skal betale inden for 30 dage, men at der vil kunne aftales en længere beta-

lingsfrist på maksimalt 60 dage, hvis det kan begrundes i kontraktens særlige

karakter. Der kommer med andre ord til at gælde en absolut betalingsfrist på 60

dage for ordregivende offentlige myndigheder.

For så vidt angår spørgsmålet om at give medlemsstaterne mulighed for at for-

længe den almindelige betalingsfrist på 30 dage for visse dele af den offentlige

1659

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

sektor, herunder navnlig sundhedssektoren, har både Europa-Parlamentet og en

række medlemsstater ønsket en sådan mulighed. Medlemsstaterne får efter for-

slaget mulighed for – f.eks. inden for sundhedssektoren – at fastsætte regler om

en almindelig betalingsfrist på op til 60 dage i stedet for den almindelige 30-dages

frist.

Et andet punkt, som har givet anledning til visse vanskeligheder under forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet, er tillægsrentesatsen. Parlamentet ønskede en

tillægsrentesats på 9 procent, mens Rådet foretrak den nugældende sats på 7

procent. Resultatet af forhandlingerne er endt med et – synes jeg, meget salomo-

nisk – kompromis på 8 procent.

Selv om vi som sagt havde foretrukket, at der ikke kom til at gælde absolutte be-

talingsfrister for ordregivende offentlige myndigheder eller forskellige betalingsfri-

ster inden for den offentlige sektor, ændrer det ikke ved den overordnet positive

holdning til forslaget. Det samme gælder med hensyn til forhøjelsen af tillægsren-

tesatsen.

Vi kan således tilslutte os den førstebehandlingsaftale, som der er opnået enig-

hed om med Europa-Parlamentet, og som støttes af det fornødne kvalificerede

flertal blandt medlemsstaterne.

Formanden

takkede for, at man ville få nogle notater som opfølgning af mø-

det i Justitsministeriet om konsekvenserne af vort retlige forbehold, og bebu-

dede, at udvalget ville præcisere, hvilke emner man gerne ville have belyst i

notaterne.

Hun ville også gerne have det papir over, som var kommet fra Rådets juridi-

ske tjeneste.

1660

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

6. Siden sidst

Kommissionens kommende ændringer til kapitalkravsdirektivet

CRD IV)

– Orientering om status på sagen

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil kort orientere om status på revision af

kapitalkravsdirektivet og betydningen for dansk realkredit siden sidst. Jeg mødtes

– ligesom udvalget – med Kommissær Barnier, da han var i København for fjorten

dage siden.

Kommissæren og jeg havde en god drøftelse, og jeg har et indtryk af, at Kommis-

sionen vil strække sig langt for at finde en løsning, således at det danske realkre-

ditsystem ikke undermineres.

Regeringen vil i løbet af efteråret fortsætte dialogen med Kommissionen og andre

lande for at finde en løsning, der tilgodeser Danmark.

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til revision af direktivet i starten af

2011. Jeg vil i den forbindelse vende tilbage til udvalget om sagen.

Formanden

nævnte også mødet med kommissær Barnier og tilføjede, at Eu-

ropaudvalget havde sendt et brev til kommissæren om det danske realkredit-

system. Hun var glad for, at økonomi- og er erhvervsministeren også havde

taget sagen op.

1661

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3034 (retlige og indre anliggender) den 7.- 8.

oktober 2010

Dagsordenspunkterne 1-9 hører under Justitsministeriets ressort og blev fore-

lagt af justitsministeren.

Dagsordenspunkterne 10-19 og 21 hører under Integrationsministeriets res-

sort og blev forelagt af integrationsministeren.

Justitsministeren:

Torsdag og fredag i næste uge afholdes der i Luxembourg

rådsmøde om retlige og indre anliggender. Udvalget har modtaget et samlenotat

om sagerne på rådsmødet, og jeg kan oplyse, at alle sagerne på dagsordenen for

RIA-rådsmødet forelægges til orientering.

Rådsmødet er det første formelle rådsmøde under det belgiske formandskab. Det

er ret sent inde i det belgiske formandskab, at det første formelle rådsmøde af-

holdes. Det betyder, at de to næste rådsmøder afholdes allerede i begyndelsen af

november og december. Så det varer ikke længe, før jeg igen skal forelægge en

rådsmødedagsorden her i udvalget.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men ud-

valget er naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv

nævner.

Som jeg flere gange før har redegjort for her i udvalget, blev samarbejdet om politi

og strafferet med Lissabontraktaten en del af det overstatslige samarbejde. Det

indebærer bl.a., at samarbejdet om politi og strafferet i dag er omfattet af det dan-

ske retsforbehold med den virkning, at Danmark ikke vil kunne medvirke til vedta-

gelsen af ny EU-lovgivning om politi og strafferet. Det betyder f.eks., at Danmark

ikke vil kunne deltage i vedtagelsen af dagsordenens punkt 1, 2, 3 og 9.

Formanden

gjorde opmærksom på, at punkt 12 drejer sig om et direktiv om sæ-

sonarbejdere, som bl.a. det østrigske parlament mener er i strid med nærheds-

princippet. På baggrund af det har Europaudvalget sendt et brev til fagudvalgene

om en ny procedure, man har tænkt sig at følge, når der kommer negative udta-

lelser om nærhedsprincippet fra andre nationale parlamenter.

Integrationsministeren:

Nu nævner formanden punkt 12. Jeg forelægger dags-

ordenspunkterne 10-19, der alle er til orientering. Punkt 13 er dog udgået.

Jeg vil alene nævne punkterne 10-12, 14 og 19, mens jeg for de øvrige punkter

henviser til samlenotatet.

Afslutningsvist vil jeg orientere om en sag på mit område, som er på vej ved EU-

Domstolen.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den

europæiske beskyttelsesordre*

– Orientering fra formandskabet

1662

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

COD (2010) 0817

Rådsmøde 3034 – bilag 2 (samlenotat side 3)

COD (2010) 0817 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 22/9-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 447 (side 1145, senest behandlet i

EUU 28/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 679, behandlet i EUU 12/2-

10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Sagen er blevet nævnt over for udvalget flere gange før, se-

nest forud for rådsmødet i juni.

Tanken med forslaget er, at en person, som er undergivet en såkaldt beskyttel-

sesforanstaltning i én medlemsstat, fortsat kan være undergivet denne foranstalt-

ning, selv om personen tager ophold i en anden EU-medlemsstat. En beskyttel-

sesforanstaltning vil bl.a. kunne bestå i tiltag, der beskytter en person mod chika-

ne eller lignende fra en anden person.

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal direktivforslag behandles både i Rådet

og i Europa-Parlamentet, og på rådsmødet i juni blev det besluttet at oversende

forslaget til Europa-Parlamentet.

På rådsmødet i næste uge forventes formandskabet at orientere om resultatet af

afstemningen i Europa-Parlamentets udvalg, men der lægges ikke op til en egent-

lig debat om dette dagsordenspunkt.

Jeg kan i øvrigt nævne, at vi endnu ikke kender resultatet af denne afstemning.

Pia Olsen Dyhr

syntes, forslaget så ganske fornuftigt ud. Det tager jo især

sigte på at beskytte voldsramte kvinder, således at de kan blive beskyttet over

grænserne. Hun var klar over, at det var omfattet af det danske retsforbehold,

men det er der jo mange partier i Folketinget, der gerne vil have afskaffet.

Derfor kan man godt tænke sig, at forslaget på et tidspunkt også kommer til at

gælde i Danmark.

I anledning af at rigsadvokaten havde udtalt, at det ikke er alle typer af beskyt-

telsesforanstaltninger, der findes i dansk lovgivning, spurgte hun, om regerin-

gen overvejede at øge beskyttelsesniveauet i den danske lovgivning og gen-

nemføre forslaget i dansk ret.

Pia Adelsteen

nævnte, at rigsadvokaten i sit høringssvar pegede på, at der

kunne være en fare forbundet med, at den person, der udøvede volden, kun-

ne få oplysninger om, hvor ofret befandt sig. Det fandt hun bekymrende.

Kim Mortensen

pegede på, at i denne sag og i tre andre af dagsordenens

sager er Danmark undtaget, fordi vi har et retligt forbehold. Han forudså, at

der ville komme et stigende antal sager af den karakter. Det måtte han kon-

1663

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

kludere efter det gode møde, man havde haft i Justitsministeriet herom. I rela-

tion til en række andre sager på dagsordenen kan Danmark heller ikke være

med i fællesskabet, hvilket betyder, at vi får dårligere mulighed for f.eks. at

bekæmpe børnepornografi og kriminalitet.

Han spurgte, om konsekvensen af, at vi har et retligt forbehold, med hensyn til

punkt 1 på dagsordenen, er, at danske voldsramte kvinder er dårligere stillet

end kvinder i andre lande i EU. Og om det betyder, at voldsramte kvinder fra

andre EU-lande er dårligere stillet, når de opholder sig i Danmark, end når de

f.eks. opholder sig i Tyskland.

Han spurgte, om Danmark kan ændre på situationen ved at lave en parallelaf-

tale eller ved at tilpasse den danske lovgivning.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at der skulle være taget højde for

de betænkeligheder, rigsadvokaten havde været inde på med hensyn til at

den voldelige part skulle få oplysninger om, hvor den voldsramte befandt sig.

Justitsministeren bekræftede over for Kim Mortensen, at danske voldramte

kvinder vil blive ringere stillet end kvinder fra andre EU-lande, idet de ikke vil

være omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne, når de befinder sig i andre

EU-lande.

Vi kan ikke umiddelbart gøre noget ved det gennem ensidige danske skridt,

for hele mekanismen går jo ud på, at der skal være en gensidig anerkendelse.

Det forudsætter, at vi kan indgå en parallelaftale på mellemstatsligt plan. For

det første er det ikke sikkert, de andre lande vil indgå en sådan aftale, og for

det andet kan det tage meget lang tid. Justitsministeren mente, Danmark vil

være interesseret i at indgå en parallelaftale, men på nuværende tidspunkt

kunne han ikke sige, om det ville lykkes.

1664

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til

information under straffesager*

– Præsentation

KOM (2010) 0392

Rådsmøde 3034 – bilag 2 (samlenotat side 12)

KOM (2010) 0392 – bilag 1 (grundnotat af 22/9-10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Punkt 2 drejer sig om et direktivforslag om ret til information

under straffesager.

Der er tale om et nyt forslag, som på rådsmødet bliver præsenteret for ministrene.

Forslaget er en del af den køreplan om styrkelse af mistænktes og tiltaltes proce-

duremæssige rettigheder, som Rådet vedtog i november sidste år. Forslaget

lægger op til, at personer, der er mistænkt eller tiltalt i en straffesag, skal informe-

res om deres rettigheder i forbindelse med sagen.

Forslaget regulerer som udgangspunkt alene myndighedernes forpligtelse til at

informere om, hvilke rettigheder man har som mistænkt eller tiltalt. Hvis en mis-

tænkt efter den pågældende medlemsstats lovgivning f.eks. har ret til at få en

advokat, lægger direktivforslaget op til, at den mistænkte skal underrettes om

denne rettighed. Men det er vigtigt at understrege, at direktivforslaget ikke regule-

rer, hvornår en mistænkt har ret til at få en advokat, men alene fastsætter, at hvis

en sådan ret findes i national ret, skal den pågældende informeres herom.

De rettigheder, som myndighederne efter forslaget skal informere om, er ret til

advokatbistand, ret til information om tiltalen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og

oversættelse og ret til at blive stillet for en domstol – som sagt forudsat at der i

national ret findes sådanne rettigheder.

Der er som sagt tale om et helt nyt forslag, der kun i meget begrænset omfang

har været drøftet i de relevante arbejdsgrupper.

1665

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse

af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og

børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA*

– Status

KOM (2010) 0094

Rådsmøde 3034 – bilag 2 (samlenotat side 24)

KOM (2009) 0135 – bilag 1 (grundnotat af 20/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 447 (side 1151, senest behandlet i

EUU 28/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 407, behandlet i EUU 27/11-

09)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Det næste punkt på dagsordenen er punkt 3, der handler om

forslag til direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse

af børn og børnepornografi.

Forslaget har tidligere været fremsat som et forslag til en rammeafgørelse. På

grund af Lissabontraktaten bortfaldt forslaget, men det er nu genfremsat i form af

et direktivforslag.

Med direktivforslaget foreslås der en tilnærmelse af medlemsstaternes nationale

regler om retsforfølgning af personer, der begår seksuelle overgreb mv. mod

børn, om beskyttelse og bistand til ofrene i disse sager og om forebyggelse af

sådanne overgreb.

Forslaget har været genstand for en del diskussion blandt medlemsstaterne, og

der er fortsat mange spørgsmål, som skal afklares nærmere.

Jeg kan i denne forbindelse nævne et par temaer, som fortsat diskuteres i Bru-

xelles.

Det drejer sig for det første om spørgsmålet om strafniveauet, og i den forbindel-

se er der blevet peget på vigtigheden af, at de enkelte lande fortsat kan oprethol-

de den rigtige balance mellem strafferammerne for forskellige typer af forbrydel-

ser i landenes nationale lovgivning. Det er et synspunkt, som Danmark fuldt ud

kan støtte.

Et andet tema er kriminalisering af fiktiv børneporno, dvs. billeder af ikke-

eksisterende børn eller personer, der ligner børn. Som forslaget ser ud nu, læg-

ges der op til en kriminalisering på området.

Jeg kan i den forbindelse nævne, at Straffelovrådet i Danmark har fået til opgave

at overveje behovet for at udvide kriminalisering af fiktiv børneporno i dansk lov-

givning. Udvalget har endnu ikke afsluttet sine overvejelser.

1666

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Forude venter fortsatte drøftelser om direktivforslaget, og der kommer efter alt at

dømme til at gå lang tid, før forslaget vedtages. Hvis det danske retsforbehold til

den tid stadig består, vil vi fra dansk side nøje vurdere, om der vil være behov for

helt eller delvist at gennemføre direktivet i dansk ret.

Pia Adelsteen

var godt klar over, at forslaget var omfattet af retsforbeholdet,

men pegede på, at der i samlenotatet står, at ifølge forslaget skal hver med-

lemsstat sikre, at fysiske personer, der begår de ovenfor omtalte strafbare

handlinger, kan straffes med fængsel indtil 1, 2, 3, 5, 8 eller 10 år – afhængig

af forholdets grovhed. Hun hæftede sig ved ordet ”indtil” og spurgte, om det i

givet fald vil forhindre os i at beslutte, at meget grove forbrydelser på området

i Danmark kan straffes med 20 års fængsel.

Der står i samlenotatet, at formålet er, at EU-landenes lovgivning på området

skal nærme sig Europarådskonventionen fra 2007. På den baggrund spurgte

hun, om dansk lovgivning er på niveau hermed.

Line Barfod

mente, det var relativt nyt, at man gik ind i at fastsætte maksima-

le strafferammer, og pegede på, at der er store forskelle på straffesystemerne

i de forskellige EU-lande, og at der må være en sammenhæng mellem straffe-

rammerne for forskellige forbrydelser.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at der vil være tale om minimums-

bestemmelser, så det enkelte land kan fastsætte højere strafferammer.

Danmark har gennemført Europarådskonventionen.

Line Barfod

forstod ikke, at der kunne være tale om minimumsregler, når der

står ”indtil”. Hun tilføjede, at der også er et problem, hvis der er tale om mini-

mumsregler, således at strafferammen ikke må være mindre end f.eks.

5 år.

Justitsministeren

fastholdt, at der ikke er tale om maksimumsgrænser. Be-

stemmelsen har at gøre med, hvad landene har pligt til at gennemføre, men

de kan godt gennemføre stramninger derudover.

NOT

Men han lovede at fremsende et notat om sagen.

Pia Adelsteen

syntes, der lå noget principielt i sagen, og understregede, at

det må være det danske Folketing, som fastsætter strafferammerne i Dan-

mark.

1667

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

4. SIS II

– Status

Rådsmøde 3034 – bilag 2 (samlenotat side 48)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 447 (side 1152, senest behandlet i

EUU 28/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 402 (side 915, behandlet i EUU 16/4-

10)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 680, behandlet i EUU 12/2-

10)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 4 drejer sig om anden generation af

Schengeninformationssystemet, det såkaldte ”SIS II”, som udvalget jo flere gange

tidligere har hørt om.

På rådsmødet i juni fik Rådet forelagt en foreløbig overordnet tidsplan, og det er

forventningen, at Kommissionen på rådsmødet i næste uge vil forelægge en en-

delig overordnet tidsplan og et endeligt samlet budgetoverslag.

Vi ser fra dansk side frem til Kommissionens forelæggelse af den endelige tids-

plan og budgetoverslaget. Det er meget vigtigt, at der nu kommer en fornuftig

fremdrift i projektet, og at både tidsplanen og budgettet overholdes.

Jeg kan sige, at vi fra dansk side tillægger udvikling af SIS-II projektet stor betyd-

ning, og jeg kan godt love udvalget, at det ikke bliver sidste gang, jeg kommer til

at orientere om SIS II.

1668

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

5. Kommissionens meddelelse om ”oversigt over informationsstyring

på området frihed, sikkerhed og retfærdighed”

– Præsentation

KOM (2010) 0385

Rådsmøde 3034 – bilag 2 (samlenotat side 52)

Justitsministeren:

Herefter vil jeg gerne nævne dagsordenens punkt 5, der dre-

jer sig om præsentation af en meddelelse fra Kommissionen om oversigt over

informationsstyring på området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Meddelelsen

gennemgår nuværende og kommende EU-instrumenter om indsamling, lagring

og udveksling af personoplysninger med henblik på retshåndhævelse.

Meddelelsen opstiller en række principper, som skal sikre, at den slags instru-

menter bliver sammenhængende, afbalancerede, og at der kun iværksættes de

lovgivningsmæssige tiltag, som der er behov for.

Jeg kan som et eksempel på et af meddelelsens principper nævne den såkaldte

”bottom-up-politikudformning”, hvor man har fokus på brugernes interesser og

sørger for at inddrage de relevante interessenter så tidligt som muligt i processen.

Fra dansk side synes vi, at det er en nyttig meddelelse, og de principper, som

Kommissionen foreslår, ser ganske fornuftige ud.

1669

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

6. Meddelelse fra Kommissionen om indsamling og behandling af PNR-

oplysninger

– Præsentation

KOM (2010) 0492

Rådsmøde 3034 – bilag 2 (samlenotat side 56)

Justitsministeren:

Jeg vil også kort nævne dagsordenens punkt 6 om indsam-

ling og udveksling af passageroplysninger, de såkaldte PNR-oplysninger, hvor

Kommissionen på rådsmødet forventes at præsentere en række dokumenter om

udveksling af sådanne oplysninger mellem EU og tredjelande.

Kommissionen forventes at komme med forslag til en række vejledende princip-

per i forbindelse med indgåelse og genforhandling af aftaler om udveksling af

PNR-oplysninger.

Herudover forventes Kommissionen at ville præsentere udkast til forhandlings-

mandater til genforhandling af EU’s PNR-aftaler med USA og Australien og til

indgåelse af en tilsvarende aftale mellem EU og Canada.

Pia Olsen Dyhr

var klar over, at sagen først og fremmest handlede om USA

og Australien, og henviste til de diskussioner om personoplysninger, man

havde haft om USA i relation til Swift. Hun ville gerne høre nærmere om rege-

ringens overvejelser.

Line Barfod

spurgte, hvad Danmark gør for at sikre, at der er den fornødne

sikkerhed, hvis vi fortsat udleverer personfølsomme oplysninger til USA, f.eks.

om hvilken mad flypassagererne spiser. I den forbindelse henviste hun til, at

Datatilsynet ikke mener, at USA kan karakteriseres som et sikkert tredjeland.

Justitsministeren

sagde, at der er taget højde for, at man skal beskytte per-

sonoplysninger. Han mente, der var den beskyttelse, der er behov for. Det har

vi sikret i den aftale, der er indgået med USA. Det er jo allerede sådan i dag,

at Danmark under visse omstændigheder kan udlevere personoplysninger til

andre lande, herunder USA, til brug for verserende sager.

Line Barfod

vidste fra den debat, man havde haft med justitsministeren i

Retsudvalget om aftalen med USA, at den drejede sig om indhentning af fin-

geraftryk og DNA-oplysninger, men her drejer det sig om passageroplysnin-

ger. Hun spurgte, hvordan vi i praksis sikrer os, at USA lever op til vore regler

om databeskyttelse, idet hun igen pegede på, at Datatilsynet ikke betragter

USA som et sikkert tredjeland.

Justitsministeren

sagde, at der er den samme beskyttelse af personoplys-

ninger i de to aftaler.

1670

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

7. Kommissionens redegørelse om EU’s indsats mod terrorisme

– Præsentation

KOM (2010) 0386

Rådsmøde 3034 – bilag 2 (samlenotat side 60)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 407, senest behandlet i

27/11-09)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

EU’s antiterrorkoordinators anbefalinger vedrørende den retlige

dimension af EU’s indsats mod terrorisme

– Præsentation

Rådsmøde 3034 – bilag 2 (samlenotat side 64)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 407, senest behandlet i EUU

27/11-09)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Line Barfod

spurgte, om man vil se på terrorlisterne i lyset af de domme, der

er kommet fra EU-Domstolen, som underkender nogle af de konkrete sager,

hvor man har sat personer på terrorlisten. Hun pegede på, at det dels kan få

betydning for enkeltpersoner, dels kan få betydning for mulighederne for at

opnå fred, som vi så det i Sri Lanka.

Justitsministeren

henviste til, at terrorlister er udenrigsministerens område,

så det må man spørge udenrigsministeren om.

Line Barfod

var med på, at det er udenrigsministrene, der diskuterer, hvem

der skal på EU’s terrorlister, men da man på det kommende møde skal evalu-

ere terrorindsatsen, ville hun have justitsministeren til at sige, at man bør tage

terrorlisterne op i lyset af de faldne domme.

Justitsministeren

fastholdt, at der er tale om udenrigsministerens ressort.

Han mente ikke, man ville komme særligt meget ind på terrorlisterne på rådsmø-

det.

1671

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

9. Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af et

forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med

skilsmisse og separation*

– Status

KOM (2010) 0105

Rådsmøde 3034 – bilag 2 (samlenotat side 68)

KOM (2010) 0104 – bilag 1 (grundnotater og høringssvar af 17/5-

10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 447 (side 1156, senest behandlet i

EUU 28/5-10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Afslutningsvis vil jeg nævne dagsordenens punkt 9. Det er en

sag, som udvalget også flere gange er blevet orienteret om.

Det drejer sig om et forslag om indførelse af lovvalgsregler i skilsmissesager gen-

nem reglerne om forstærket samarbejde – populært kaldet Rom III.

Siden sidst har Rådet vedtaget en afgørelse, der bemyndiger en række med-

lemsstater til at etablere et indbyrdes samarbejde om lovvalg i skilsmissesager.

Herefter resterer vedtagelse af den forordning, der indeholder lovvalgsreglerne.

På rådsmødet i juni blev der opnået generel enighed om hovedelementer i denne

forordning, men der mangler fortsat afklaring af en række spørgsmål. Endvidere

har Europa-Parlamentet endnu ikke afgivet en udtalelse om forordningen.

På rådsmødet forventes formandskabet at komme med en statusorientering.

Pia Adelsteen

studsede over den bestemmelse, der siger, at ægtefællerne

selv kan vælge, hvilket lands lovgivning der skal følges i tilfælde af skilsmisse,

og at hvis man ikke vælger noget, gælder lovgivningen i det land, som ægte-

fællerne er tættest knyttet til. Det kan også være lovgivningen i tredjelande.

Hun syntes, det kunne være et problem for de muslimske ægteskaber, hvis

en skilsmisse skal behandles efter sharialovgivningen i Saudi-Arabien.

Line Barfod

spurgte, om forslaget indeholder mulighed for, at en domstol kan

tilsidesætte parternes lovvalg, hvis den mener, det fører til urimelige resulta-

ter. Hun forestillede sig en situation, hvor den ene part i ægteskabet mere

eller mindre er blevet tvunget eller narret til at acceptere et bestemt lovvalg.

Justitsministeren

betegnede det som en fuldstændig urimelig situation, hvis

vi i Danmark skulle acceptere sharialovgivning, og nævnte, at forslaget inde-

holder en regel om, at man kan undlade at anvende lovvalget, hvis anvendel-

sen vil være åbenbart uforenelig med grundlæggende retsprincipper. Det vil

klart dække sådanne tilfælde.

1672

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Line Barfod

mente, betingelsen ”i åbenbar strid med grundlæggende rets-

principper” er strengere end betingelsen ”vil føre til urimelige resultater”.

Justitsministeren

henviste til, at bestemmelsen om ”åbenbar strid med

grundlæggende retsprincipper” er et almindeligt ”ordre public” princip. Der er

altid tale om en konkret vurdering. Han tilføjede, at man selvfølgelig kan

komme ud for sager, hvor den ene af parterne fortryder, at hun har indgået en

lovvalgsaftale, men det kan man ikke afhjælpe ved lovgivning.

Line Barfod

var stadig bekymret for kvinder, som f.eks. i forbindelse med et

tvangsægteskab havde skrevet under på en lovvalgsaftale, som giver urimeli-

ge resultater, både med hensyn til adgangen til skilsmisse, børn og bolig samt

med hensyn til deling af formuen.

Pia Adelsteen

var enig med ministeren i, at der er nogle ting, man må tage

konsekvenserne af, men det bekymrede hende, hvis der er tale om tvang.

Justitsministeren

sagde, at forslaget drejer sig om lovvalgsregler i forbindel-

se med skilsmissen. De formueretlige regler er noget andet.

NOT

Om man kan tilsidesætte en lovvalgsaftale, som er indgået under tvang, må

afgøres efter de regler, der gælder i den pågældende medlemsstat. Han

lovede at fremsende et notat om sagen.

1673

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

10. Det fælles europæiske asylsystem (CEAS)*

– Status

KOM (2010) 0171, KOM (2009) 0554, KOM (2009) 0551, KOM (2009)

0456, KOM (2009) 0447, KOM (2009) 0067, KOM (2009) 0066, KOM

(2008) 0825, KOM (2008) 0820, KOM (2008) 0815

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0554 – bilag 1 (grundnotat af 17/5-10)

KOM (2009) 0551 – bilag 1 (grundnotat af 24/3-10)

KOM (2008) 0825 – bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

KOM (2008) 0820 – bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

KOM (2008) 0360 – bilag 1 (grundnotat af 19/12-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 414, senest behandlet i EUU

27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 96, behandlet i EUU 16/10-09)

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1643, behandlet i EUU 11/9-

09)

EUU alm. del (08) – bilag 452 (side 1303, 1306 og 1307,

behandlet i EUU 29/5-09)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Som I ved, har Kommissionen foreslået en række nye

retsakter og ændringsforslag til eksisterende retsakter med henblik på at skabe et

fælleseuropæisk asylsystem.

Retsakterne forhandles fortsat i Rådet, og på det kommende rådsmøde vil for-

mandskabet give en status over forhandlingerne.

Det nuværende belgiske formandskab har besluttet at prioritere forhandlingerne

af fire retsakter, nemlig Dublin- og EURODAC-forordningerne, flygtningedefiniti-

onsdirektivet og direktivet om fastboende udlændinge.

Asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold vil blive taget op til for-

handling af kommende formandskaber.

Som bekendt har Danmark en parallelaftale til Dublinsystemet, mens de øvrige

retsakter er omfattet af forbeholdet for retlige og indre anliggender.

Forhandlingerne om EURODAC-forordningen er tæt på at være afsluttede, mens

forhandlingerne om Dublinforordningen fortsat har væsentlige udeståender, navn-

lig om den af Kommissionen foreslåede suspensionsmekanisme.

Der er i det væsentlige opnået enighed om ændringen i direktivet om fastboende

udlændinge.

Forhandlingerne om flygtningedefinitionsdirektivet er nået langt, men der er fortsat

en række udeståender, blandt andet om muligt ophør af flygtningestatus, internt

flugtalternativ og indholdet af den internationale beskyttelse.

1674

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Europa-Parlamentet indgår også i forhandlingerne om disse forslag.

På mødet forventes formandskabet også at orientere om udbyttet af en konferen-

ce om asyl, der blev afholdt i september i Bruxelles.

Jeg vil på mødet i næste uge tage formandskabets status til efterretning.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at forholdene i Grækenland i øjeblikket udfordrer

det europæiske asylsystem, og nævnte, at Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol har sagt, at Danmark ikke kan sende et vist antal asylsøgere

tilbage til Grækenland. Tyskland og Storbritannien har sagt, at de vil dispen-

sere fra Dublinforordningen og selv behandle asylansøgningerne. Hun vidste

godt, at Danmark har en særlig ordning, men hun gættede på, at denne dis-

kussion om Grækenland ville komme op på rådsmødet. Derfor rejste hun

spørgsmålet, hvordan EU-landene kan løse problemet i fællesskab. Hun

spurgte, om den danske regering har et bud herpå, idet det er åbenbart, at

Grækenland ikke kan leve op til Dublinforordningens krav om en forsvarlig

behandling af asylansøgere. Det vidste Europaudvalget fra Frontexrejsen.

Line Barfod

var helt enig med Pia Olsen Dyhr i, at der er et kæmpe problem i

relation til Grækenland. Hun mente også, der var en modstrid mellem Dublin-

forordningen, som siger, at man skal sende folk tilbage til det land, hvor de

kom fra, og den forpligtelse, vi har til at beskytte ofre for menneskehandel.

Hun tilføjede, at det især er et problem, hvis det drejer sig om børn.

Pia Adelsteen

glædede sig til svaret vedrørende Dublinforordningen, idet hun

mente, vi har et stort problem.

Integrationsministeren

var klar over, at menneskerettighedsdomstolen i en

række tilfælde har sagt, at vi ikke kan sende asylsøgere tilbage til Græken-

land, hvilket Danmark selvfølgelig respekterer, men konsekvensen er jo, at

der sidder asylansøgere i et retstomt rum. Det gik hun ud fra, at Dansk Flygt-

ningehjælp og menneskerettighedsdomstolen har tænkt igennem, når de nu

på samlebånd stopper sagerne.

Hun pegede på, at Dublinforordningen er en kodificering af et ældgammelt

retligt begreb, nemlig princippet om første asylland. Det skal forhindre asylsø-

gerne i at shoppe rundt og f.eks. søge asyl i tre lande. Derfor er det en ulykke,

hvis det system bliver undergravet, eller hvis systemet bliver ændret. Derfor

var hun meget opmærksom, hver gang en suspension af Dublinforordningen

blev diskuteret i Rådet, og udtalte sig – sammen med andre lande – imod en

suspension. Hun tilføjede, at hun nøje ville følge de enkelte sager og holde

øje med, hvad menneskerettighedsdomstolen gjorde. Vi retter os efter de

konkrete afgørelser, men kører ellers videre med Dublinforordningen.

Integrationsministeren bad Line Barfod uddybe, hvad hun mente med menne-

skehandel. Dublinforordningen handler om asylansøgere. Vi har nogle særlige

beskyttelsesregler i Danmark, når det gælder ofre for menneskehandel, men

det er ikke regeringens opfattelse, at det skal give et særligt asylgrundlag, at

man påberåber sig menneskehandel.

1675

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Pia Olsen Dyhr

støttede også princippet om første asylland, men det er op-

lagt, at Grækenland ikke kan overkomme at behandle asylsagerne, men blot

skriver ansøgernes navne ned. Derfor syntes hun, man skulle finde en fælles

løsning. Måske kunne et par af elementerne være, at man ydede økonomisk

støtte til Grækenland eller foretog en fordeling af asylansøgerne.

Line Barfod

pegede på, at alle de lande, der har tilsluttet sig Europarådets

konvention om beskyttelse af ofre for menneskehandel, har påtaget sig en

pligt til at indføre en refleksionsperiode, hvor ofrene har mulighed for at over-

veje, hvad der skal ske. Det er især et problem med børn, der tidligere er ble-

vet opdaget af myndighederne i et andet land, men hurtigt er blevet hevet ud

af det land og sendt til et andet land. Så kan man ikke bare sende dem tilbage

til det første land, men må hjælpe dem der, hvor man har mulighed for det.

Hun spurgte, om integrationsministeren ville se nærmere på det problem, idet

hun tilføjede, at hun ikke sagde, at de alle sammen var reelle asylansøgere.

Integrationsministeren

stillede det spørgsmål, hvad alternativet var til at

håndhæve Dublinforordningen på den måde, vi gør det i Danmark. Vi tager

netop et fælles ansvar og siger, at vi gerne vil være med til at opbygge en ka-

pacitet i de lande, der har svært ved at etablere et asylsystem. Vi erkender,

at det kræver en større koordinering. Som situationen har udviklet sig, har vi

en fornemmelse af, at menneskerettighedsdomstolen stopper enhver sag, og

at Dansk Flygtningehjælp laver en slags bunkebryllup. Derfor ville integrati-

onsministeren overvåge området meget nøje. Hun tilføjede, at hun overvejede

at tage et bilateralt møde med sine kolleger, der ser på sagen ligesom vi.

Med hensyn til menneskehandel gentog integrationsministeren, at hun mente,

vi tilgodeser denne udfordring med de særlige regler, vi har, men at hun ikke

mente, at menneskehandel skulle udgøre et særligt opholdsgrundlag. Hvis

man ændrer Dublinforordningen, mente hun, man gik menneskesmuglernes

ærinde.

Integrationsministeren gjorde opmærksom på, at det ifølge Dublinforordnin-

gen allerede i dag er sådan, at der er særlige regler om, at inden man sende

børn tilbage, skal man vurdere konkret, om man kan bruge den undtagelse,

der findes i Dublinforordningen. Integrationsministeren tilføjede, at hun inden

sommerferien havde udsendt en instruks til Udlændingeservice om, at vi skal

være særligt opmærksom på den undtagelse, som kan bruges over for særligt

sårbare grupper.

1676

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

11. Forslag til direktiv om indrejse- og opholdbetingelser for

virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere*

– Præsentation

KOM (2010) 0378

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2010) 0378 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 22/9-10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Kommissionen har den 13. juli 2010 fremsat forslag til

to EU-retsakter om arbejdskraftindvandring, som forventes formelt præsenteret

på rådsmødet.

Det er begge sager, som selvfølgelig vil komme op her i udvalget på et senere

tidspunkt, når forhandlingerne for alvor er gået i gang.

Det ene forslag omhandler indrejse- og opholdsbetingelser for såkaldt virksom-

hedsinternt udstationerede – det er det, vi i Danmark kalder koncernansatte.

Hovedformålet med direktivet er at skabe mere attraktive vilkår for tredjelands-

statsborgere, som bliver udstationeret til en virksomhed i EU, og derved styrke

den samlede konkurrenceevne i EU.

Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft har i mange år været af stor betydning for

regeringen, og vi har allerede i 2008 indført en koncernordning, som egentlig fal-

der meget godt i tråd med det direktiv, som Kommissionen nu har foreslået.

Forslagets oplæg om sekundær mobilitet – altså muligheden for at tilbringe mak-

simalt 12 måneder i en anden medlemsstat, sådan at man kan rejse ud af det

land, man i første omgang har fået opholdstilladelse til – kan give anledning til

forskellige problemer. Vi er i starten af processen.

Danmark lægger i den forbindelse vægt på, at den anden medlemsstat, som man

eventuelt kan flytte til, fortsat kan kræve, at de grundlæggende betingelser er op-

fyldt.

Vi er ikke langt, men vi er i gang med at vurdere de enkelte elementer i forslaget.

Tilsyneladende ser det fornuftigt ud.

Direktivet er generelt blevet modtaget positivt af de andre medlemsstater.

Jeg tror ikke, der bliver den store debat på rådsmødet, da de fleste lande – som

os – vil have brug for at kigge nærmere på forslaget

Da direktivet drejer sig om indvandring, gælder det danske forbehold naturligvis.

Pia Olsen Dyhr

gjorde opmærksom på, at såvel Dansk Arbejdsgiverforening

som LO har sagt, at det er vigtigt, at vi ikke i forbindelse med udstationerede

tredjelandsborgere underminerer de danske regler om arbejdsvilkår og løn.

Derfor spurgte hun, hvad den danske regerings holdning er hertil.

1677

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Kim Mortensen

henviste til, at LO peger på, at det er et problem, at man ikke

har sikret arbejdstagerrettigheder og ligeløn. Regeringen siger, at den er posi-

tiv, men vil vurdere enkelte elementer i forslaget. Han ville gerne vide, hvilke

enkeltelementer det drejer sig om, og høre, om regeringens synspunkter er

sammenfaldene med LO’s.

Pia Adelsteen

var lidt bekymret for, at især de mindre, lokale overenskomster

på det danske arbejdsmarked kunne komme i klemme.

Integrationsministeren

nævnte, at koncernordningen er ret ny på EU-plan,

så vi følger den nøje. Vi er selvfølgelig optaget af, at danske løn- og arbejds-

vilkår overholdes, for vi vil ikke have social dumping.

1678

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

12. Forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres

indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde*

– Præsentation

KOM (2010) 0379

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 17)

KOM (2010) 0379 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 22/9-10)

KOM (2010) 0379 – bilag 1 (henvendelse af 27/8-10 fra LO)

KOM (2010) 0379 – bilag 2 (notat af 21/9-10 om den østrigske

udtalelse)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Det var dette forslag, formanden nævnte ved begyndel-

sen af min forelæggelse. Det fastlægger betingelserne for tredjelandsstatsborge-

res indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde.

Formålet med forslaget er blandt andet at imødekomme EU’s behov for sæson-

arbejdere, da arbejdskraften inden for dette område – ifølge Kommissionens un-

dersøgelser – i EU forventes at blive mindre og mindre i de kommende år.

Det er der andre, bl.a. nogle interesseorganisationer, der har stillet spørgsmåls-

tegn ved. Man stiller spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt, at der er brug for den-

ne arbejdskraft. I hvert fald kan jeg sige, at vi for Danmarks vedkommende ikke

på nuværende tidspunkt ser noget specielt behov for at benytte os af sæsonar-

bejdere fra tredjelande. Vi ved også, at der er en række andre EU-lande, der er

tøvende.

Det er klart, at hvis man fik et sådant direktiv, som regulerer arbejdsforholdene,

kunne man på den anden side sige, at det ville have en gavnlig effekt i forhold til

bekæmpelse af ulovlig indvandring af arbejdskraft samt ville hjælpe med til at for-

bedre forholdene for de pågældende sæsonarbejdere.

Direktivet stiller blandt andet krav til løn- og arbejdsforhold samt indkvartering. Det

åbner desuden op for muligheden for, at man kan få en opholds- og arbejdstilla-

delse, der gælder til flere sæsoner, sådan at man kan vende tilbage uden at få en

ny opholdstilladelse – f.eks. i 3 år.

Der er nogle lande, som har stillet spørgsmålstegn ved, om nærhedsprincippet er

opfyldt. Jeg kan forstå, at det bl.a. var Østrig. Man føler sig ikke fuldstændigt

overbevist om, at de forskelligartede behov for sæsonarbejde i medlemsstaterne

kan tilgodeses med forslaget.

Vi er i færd med at vurdere dette spørgsmål.

Også dette forslag er omfattet af forbeholdet.

Jeg vil på rådsmødet tage Kommissionens præsentation til efterretning – for det

er kun en præsentation. Så ser vi sammen på det på et senere tidspunkt, når vi er

nået lidt længere.

1679

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Formanden

nævnte, at Europaudvalget er orienteret om, at der også vil

komme negative udtalelser fra andre parlamenter. Hun tilføjede, at Europaud-

valget i august måned var på besøg i Tyrkiet og Grækenland netop for at stu-

dere Frontex, så udvalget er klædt meget godt på til at tage debatten.

Pia Olsen Dyhr

henviste til, at der i samlenotatet står, at Kommissionen vur-

derer, at der er behov for sæsonarbejdere. Behovet er måske størst i de syd-

lige lande. LO mener – og en større international undersøgelse viser det også

– at der ikke er behov for sæsonarbejdere i Danmark. På den baggrund ville

hun gerne have nogle tal for sæsonarbejdere i Danmark.

Kim Mortensen

sagde, at det er klart, at det, der optager den danske fagbe-

vægelse, er risikoen for social dumping, altså at sæsonarbejderne trykker løn

og arbejdsvilkår. Derfor ville han gerne vide, hvordan regeringen stiller sig

hertil.

Line Barfod

beskæftigede sig med konfliktretten, hvorefter danske fagfor-

eninger har ret til at konflikte for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Hvorvidt der er behov for sæsonarbejdere, afhænger vel også af, hvilken løn

man er villig til at give. Hun nævnte, at man i Sverige havde importeret thai-

landske arbejdere til at plukke bær og så havde konfiskeret deres pas, indtil

de havde tjent penge nok til at betale flybilletten. Det betegnede hun som sla-

veri.

Pia Adelsteen

erklærede sig enig med integrationsministeren med hensyn til

sæsonarbejdere. Med den store arbejdsløshed, der er i EU, syntes hun ikke,

vi skal importere arbejdskraft.

Integrationsministeren

mente ikke, vi havde behov for sæsonarbejdere. Der

er rejst tvivl om, hvorvidt Kommissionens påstand om, at der er behov for sæ-

sonarbejdere i Europa, overhovedet er rigtig. Men hvis der er det, må der væ-

re en arbejdsretlig beskyttelse af de pågældende. Regeringen er opmærksom

på LO’s høringssvar, og hvad der i øvrigt siges fra organisationerne.

1680

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Udg.

13. Grønbog om familiesammenføring

– Præsentation

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Punktet var udgået.

1681

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

14. Forslag om ændring af visumforordningen vedrørende Taiwan og

Nordmarianerne

– Drøftelse

KOM (2010) 0358

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 27)

KOM (2010) 0358 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 16/9-10)

Integrationsministeren:

Kommissionen har fremsat et forslag om ændring af

visumforordningen, som regulerer, hvilke tredjelandsstatsborgere som skal være

visumfri ved indrejsen i Schengenområdet.

Ved vedtagelsen bliver borgere fra Taiwan og Nordmarianerne visumfrie.

Det støtter regeringen fuldt ud forslaget. Det er selvfølgelig en betingelse, at der

er tale om gensidighed.

Pia Adelsteen

var rigtig glad for, at borgere fra Taiwan får visumfrihed.

1682

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

15. Forslag om undertegnelse og indgåelse af aftaler mellem Den

Europæiske Union og Brasilien om fritagelse for visum til kortvarigt

ophold

– Drøftelse

KOM (2010) 0409, KOM (2010) 0410, KOM (2010) 0419,

KOM (2010) 0420

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

16. Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

–

Status

KOM (2009) 0473

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 690, senest behandlet i EUU

12/2-10 – punktet ikke omtalt)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

17. Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet

– Præsentation

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 99, senest behandlet i EUU

16/10-09)

EUU alm. del (09) – bilag 13 (behandlet i EUU 11/9-09)

Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

retlige og indre anliggender 24.-25/7-08)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

18. Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske

Union og Pakistan vedrørende tilbagetagelse af personer med

ulovligt ophold*

– Vedtagelse

KOM (2009) 0106

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 40)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1683

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

19. Forslag til ændring af Frontex-forordningen*

– Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 0061

Rådsmøde 3034 – bilag 1 (samlenotat side 43)

KOM (2010) 0061 – bilag 1 (grundnotat af 31/5-10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Kommissionen har tidligere i år fremsat forslag om æn-

dring af Frontexforordningen. Jeg har tidligere redegjort for sagen.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men jeg ønsker alligevel at rede-

gøre for sagen i dag, da det ikke kan udelukkes, at den vil komme på dagsorde-

nen i slutningen af året uden en længere drøftelse.

Formålet med forslaget er at styrke, præcisere og effektivisere EU’s grænseagen-

tur Frontex, der som bekendt blev oprettet i 2004.

Som noget nyt foreslås det blandt andet gjort muligt for Frontex at købe eller lea-

se sit eget udstyr.

Herudover foreslås det, at der dannes faste puljer med grænsevagter og teknisk

udstyr til brug for indsættelse i Frontex’ operationer. Der lægges ligeledes op til

forbedrede muligheder for samarbejde med tredjelande og internationale organi-

sationer.

Det er værd at minde om, at det fortsat er hver enkelt medlemsstat, som har an-

svaret for beskyttelsen af deres egne dele af de fælles ydre grænser.

Der er ikke fra Kommissionens side lagt op til, at Frontex’ budget skal udvides

med den nye forordning.

Jeg kan i øvrigt henvise til samlenotatet.

Danmark deltager på grund af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forordningen,

men i og med at forordningen er en udbygning af Schengenreglerne, skal Dan-

mark efterfølgende tage stilling til, hvorvidt vi vil implementere forordningen i

dansk ret på mellemstatsligt grundlag.

Vi har, som jeg tidligere har sagt det, været meget optaget af samarbejdet i Fron-

tex og støtter selvfølgelig en videre udvikling, der styrker indsatsen.

Vi arbejder for, at systemet vedrørende medlemslandenes bidrag til Frontex i form

af teknisk udstyr og personel gøres så fleksibelt som muligt, således at der tages

højde for, hvad der rent faktisk er behov for, og hvad det rent faktisk er muligt for

medlemsstaterne at stille til rådighed.

Når forslaget er endeligt vedtaget, agter regeringen at meddele Rådet, at Dan-

mark i medfør af protokollen om Danmarks stilling vil gennemføre forordningen i

dansk ret på mellemstatsligt grundlag. Forordningens gennemførelse kræver ikke

lovændringer.

1684

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Line Barfod

spurgte, om integrationsministeren synes, det er godt, at vi har

et system, hvor der ligger patruljebåde i Middelhavet og sørger for at holde

flygtninge ude, så de drukner, eller om hun syntes, vi skulle finde andre må-

der, hvorved man kan sikre EU’s grænser.

Integrationsministeren

ville ikke svare på et spørgsmål, om hun syntes, det

var godt, at folk druknede.

Line Barfod

ville formulere sig anderledes: Synes integrationsministeren, at

det er en god måde at håndtere det på, at man i Middelhavet, hvor der kom-

mer rigtigt mange skibe i synkefærdig tilstand, har patruljebåde, som sørger

for, at disse både ikke kommer ind i europæisk farvand – hvorfor realiteten er,

at en hel del af de mennesker drukner?

Anne-Marie Meldgaard

spurgte, om integrationsministeren ikke mener, at

menneskesmugling i Middelhavet er et fælles europæisk problem, som vi må

søge at løse på en menneskelig ordentlig måde, uanset om man har Fronte-

xaftalen. Hun pegede på, at flygtningestrømmen flytter sig hele tiden. Den

startede i Spanien og Portugal, men er nu flyttet til Grækenland og Tyrkiet.

Integrationsministeren

støttede varmt, at der gennemføres tilbagetagelses-

aftaler, som gør, at de mennesker ikke sejler ud på Middelhavet. Det var no-

get, hun havde fokus på, når hun talte med sine kolleger i EU-sammenhæng.

1685

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

21. Siden sidst

Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved

Domstolen på Integrationsministeriets område

a) C-307/09-309/09, Vicoplus

EUU alm. del (09) – bilag 455 (notat af 2/7-10)

Integrationsministeren:

Jeg vil orientere om en sag, som behandles af EU-

Domstolen. Nu har vi jo aftalt, at jeg skal gøre det. Sagen kan måske forekomme

at være lidt forældet, idet den vedrører den overgangsordning, der var i forbindel-

se med østudvidelsen. Danmark havde som bekendt en overgangsordning, og

der var også andre lande, der havde en overgangsordning.

Sagen er nu på generaladvokatniveau.

Sagen vedrører den nederlandske overgangsordning for arbejdskraftens fri be-

vægelighed over for Polen.

Udvalget har den 2. juli 2010 modtaget et notat til orientering om regeringens del-

tagelse i sagen.

Overgangsordningen gav, som I husker, i perioden 2004-2009 medlemslandene

mulighed for at stille krav om arbejdstilladelse til arbejdstagere fra de daværende

nye EU-lande, herunder Polen, med henblik på at undgå forstyrrelser af arbejds-

markedet.

Det centrale spørgsmål i sagen er, om medlemslandene i overgangsperioden

kunne stille krav om arbejdstilladelse for personer, der blev stillet til rådighed

f.eks. via vikarbureauer.

Denne form for formidling af arbejdskraft betragtes normalt som en tjenesteydelse

og ikke som en del af arbejdskraftens frie bevægelighed.

Regeringen gik ind i sagen, fordi Danmark – på lige fod med Nederlandene – i

forbindelse med udvidelsen af EU i 2004 besluttede at indføre en overgangs-

ordning for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Regeringen besluttede i den forbindelse, at kravet om arbejdstilladelse for van-

drende arbejdstagere også skulle gælde for vikarer og andre personer, der blev

stillet til rådighed for en dansk arbejdsgiver, uanset at formidling af beskæftigelse

og vikarbureauvirksomhed normalt betragtes som levering af en tjenesteydelse.

Regeringen fandt, at der var holdepunkter for den beslutning, som vi traf i Dan-

mark, i tidligere praksis fra EU-Domstolen.

Nu er sagen altså indbragt for generaladvokaten, og generaladvokaten afgav ud-

talelse i sagen den 9. september 2010. Generaladvokaten konkluderer i sit forslag

til afgørelse, at arbejdskraft, der stilles til rådighed – i denne relation – må ligestil-

les med vandrende arbejdstagere fra EU-landene og derfor er omfattet af over-

gangsordningen.

Dette er i overensstemmelse med den danske holdning.

1686

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 93: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-10

51. Europaudvalgsmøde 1/10-10

Mødet slut kl. 13.05.

Ref.: BE/sra

1687