EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 92
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 4. november 2010

Kl. 13.30

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), næstformand, Flemming Møller

(V), Malou Aamund (V), Ib Poulsen (DF), Kim Mortensen

(S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Niels Helveg Petersen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Næstformanden Eva Kjer Hansen ledede mødet.

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 28. – 29. okto-

ber 2010

Det Europæiske Råd (10) – Bilag 5 (konklusioner fra DER 28.-

29/10-10)

Det Europæiske Råd (10) – Bilag 6 (Brev fra 13 stats- og regerings

chefer til formanden for Det Europæiske Råd vedr. EU-budgettet)

EU-note (10) – E 8 (EU-note om mødet i DER 28.-29/10-10)

Statsministeren:

Der var som bekendt EU-topmøde i Bruxelles torsdag-

fredag. Det altoverskyggende emne blev – helt som forventet – styrkelse af

det europæiske samarbejde på det økonomisk-politiske område. Desuden

drøftede vi EU's linje forud for en række kommende internationale topmøder,

herunder klimakonferencen i Mexico og G20-topmødet i Seoul senere i denne

måned.

For så vidt angår det økonomisk-politiske samarbejde var der enighed om

nødvendigheden af at styrke de økonomiske spilleregler i EU, så vi undgår en

gentagelse af den alvorlige gældskrise, som ramte en række europæiske

lande i foråret. I den forbindelse var der – som jeg også forudså det, da jeg

var her i udvalget forud for Det Europæiske Råds møde – opbakning til de

konkrete anbefalinger, som Van Rompuys taskforce havde fremlagt forud for

topmødet. Det drejer sig bl.a. om en styrkelse af stabilitets- og vækstpagten

med øget fokus på gældsnedbringelse og konsolidering, finanspolitisk kon-

solidering i gode tider, om en stærkere sanktionsmekanisme, et stærkere

sanktionsregime, der tilskynder landene til at føre en sund økonomisk politik,

og et forbedret samarbejde for at undgå makroøkonomiske ubalancer.

Samtidig var der enighed om at etablere en permanent krisemekanisme, der

kan aktiveres, såfremt der i fremtiden alligevel skulle opstå kriser, der truer

den finansielle stabilitet i eurozonen. Baggrunden for den enighed er jo det

forhold, at den nuværende krisemekanisme, der blev etableret i foråret under

indtryk af gældskrisen i Sydeuropa, udløber i 2013.

Det betyder, at der nu frem mod Det Europæiske Råds møde i december skal

arbejdes videre med to spørgsmål i relation til denne permanente krisemeka-

157

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-10

5. Europaudvalgsmøde 4/11-10

nisme. For det første skal mekanismens overordnede indhold fastlægges. Det

drejer sig bl.a. om den private sektors rolle, IMF's rolle, og det drejer sig om de

kriterier, som skal lægges til grund for krisemekanismen. Kort sagt: substans-

drøftelsen af designet på en sådan permanent krisemekanisme.

For det andet skal der træffes beslutning om en begrænset justering af

traktaten, som skal være ratificeret senest medio 2013, hvor den midlertidige

mekanisme udløber og den permanente kan træde i stedet. På det punkt er

der tale om en imødekommelse af et stærkt tysk ønske, som indgik i den tysk-

franske erklæring fra Deauville, som lå på bordet forud for Det Europæiske

Råds møde, og som jeg også gjorde rede for her i Europaudvalget. Ønsket

blev også på selve mødet fremført med stor styrke af den tyske kansler

Merkel. Baggrunden er bl.a. en intern tysk problemstilling, der drejer sig om,

at den tyske regering vil sikre, at tysk deltagelse i krisemekanismen ikke er i

strid med den tyske forfatning – og dermed risikerer at blive underkendt af

forfatningsdomstolen i Karlsruhe, som jo aktuelt ser på den midlertidige meka-

nisme. Eftersom man vanskeligt kan forestille sig, at man kan lave en

velfungerende permanent krisemekanisme uden deltagelse af Europas

største økonomi, Tyskland, var der blandt de øvrige lande velvilje over for at

afhjælpe Tysklands særlige problem.

Der var samtidig enighed om, at justering af traktaten skal have en så minimal

karakter som mulig. Det var også det danske synspunkt på mødet. Af samme

grund forventes justeringen gennemført på grundlag af den såkaldt forenklede

traktatændringsprocedure. Forudsætningen for at anvende den forenklede

traktatændringsprocedure er, at traktatændringen ikke indebærer en udvidelse

af EU's kompetencer. Afgørelsen træffes med enstemmighed i Det

Europæiske Råd og indebærer således, at der ikke skal indkaldes en rege-

ringskonference eller et konvent. Ændringen til traktaten skal efterfølgende

godkendes i alle medlemslande i overensstemmelse med deres forfatnings-

mæssige bestemmelser. I Danmark vil det betyde, at Justitsministeriet – som

vi også talte om det, da jeg var her forud for mødet – til sin tid vil vurdere

traktatændringens forhold til grundloven.

De ting var der opbakning til. Derimod var der ikke opbakning til det andet

forlag fra den tysk-franske erklæring – forslaget om at suspendere stemmeret-

tigheder for lande, som groft tilsidesætter de fælles spilleregler. På det punkt

blev der i stedet vedtaget konklusioner om, at man på et senere tidspunkt vil

overveje spørgsmålet om et eurolands ret til at deltage i beslutninger vedrø-

rende eurorelaterede spørgsmål, såfremt dette land udgør en permanent trus-

sel mod stabiliteten i eurozonen som helhed. Dermed må man sige, at

spørgsmålet om eventuel suspension af stemmerettigheder er effektivt dekob-

let fra den afgrænsede traktatjustering, som vil blive gennemført med hensyn

til krisemekanismen. Plus at det nu står klart, at en sådan suspensionsmulig-

hed i givet fald alene vil omfatte eurolandene.

Den videre proces for det samlede arbejde med at styrke den økonomiske

koordination falder nu i to dele. For det første skal taskforcens anbefalinger nu

158

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-10

5. Europaudvalgsmøde 4/11-10

omsættes til konkrete retsakter. Det skal ske frem mod næste sommer. For

det andet skal der – som jeg beskrev det – arbejdes videre med den perma-

nente krisemekanisme frem mod Det Europæiske Råds møde i december,

hvor der skal træffes endelig beslutning om mekanismens overordnede ind-

hold og den begrænsede traktatjustering, der skal gennemføres.

Fra dansk side kan vi være meget tilfredse med, at der nu er truffet beslutning

om en væsentlig styrkelse af de økonomiske spilleregler i EU. Vi er jo en lille

og åben økonomi. Vi er samtidig et land, der traditionelt selv fører en ansvarlig

økonomisk politik. Det ligger regeringen meget på sinde, at det skal forblive

sådan. Krisen har jo vist, at når der er uro på de finansielle markeder i andre

EU-lande, så går det også ud over dansk økonomi, så går det også ud over

dansk beskæftigelse. Derfor har vi om nogen en stærk interesse i, at der er

velfungerende økonomiske spilleregler, som sikrer orden i de offentlige finan-

ser, og som sikrer finansiel stabilitet i hele Europa.

Vi kan også være tilfredse med beslutningen om at etablere en permanent

krisemekanisme. Det er åbenlyst i hele Europas interesse, at der også efter

2013 eksisterer et sikkerhedsnet i tilfælde af alvorlige kriser. Samlet set altså

et bedre regelsæt, der forhindrer kriser i at opstå, og skulle det alligevel ske

så et stærkt sikkerhedsnet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra dansk side på linje med mange,

mange andre lande ideelt set gerne havde været en traktatændring foruden.

Men det er altså nødvendigt at lave en målrettet ændring af traktaten for at

sikre tysk deltagelse i den permanente krisemekanisme, som alle i øvrigt støt-

ter. Det er alle lande enige om.

Det er også meget positivt, at der er bred enighed om, at traktatændringen

skal gennemføres med et målrettet, kirurgisk snit – hvis man kan udtrykke det

på den måde. Det er jo kun 10 måneder siden, Lissabontraktaten trådt i kraft

efter et årelangt tilblivelsesforløb. Europa har ikke brug for en ny bred debat

om traktat og institutioner.

Jeg er også meget tilfreds med, at det lykkedes at skyde spørgsmålet om su-

spension af stemmerettighederne godt og grundigt til hjørne. Det er vurderin-

gen, at dette spørgsmål nu er skudt ud i en uvis fremtid. Det er i øvrigt højst

tvivlsomt, om det nogen sinde bliver til noget.

Blandt stats- og regeringscheferne var der også enighed om at sende et sig-

nal om, at udviklingen i EU's eget budget bør afspejle den budgettilbagehol-

denhed, som i øjeblikket udvises på nationalt niveau. Det er et signal, som

regeringen støttede varmt. Det er svært at retfærdiggøre betydelige stigninger

i EU's budget, samtidig med at der i medlemslandene gennemføres udgiftsre-

duktioner – bl.a. for at leve op til EU's henstillinger. Situationen er jo den, at

der i en række EU-lande er truffet ganske drastiske beslutninger for at konso-

lidere de offentlige finanser. Vi taler om lønnedgang i den offentlige sektor,

fastlåsning af løn i den offentlige sektor visse steder, pludselige forhøjelser af

pensionsalder. Det er en stribe drastiske tiltag, som det kan være svært at

gennemføre op imod EU-budgetter, der bare stiger. Man må i øvrigt sige, at

159

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-10

5. Europaudvalgsmøde 4/11-10

de udfordringer, vi aktuelt sidder med i Danmark – også i disse dage, hvor der

forhandles finanslov – blegner ved siden af de udfordringer, man har i en stri-

be andre lande. Af den grund har jeg sammen med 12 andre stats- og rege-

ringschefer underskrevet en erklæring om, at EU's budget for næste år højst

bør stige med 2,91 pct. i forhold til indeværende års budget. Det svarer til den

fælles position, som Rådet tidligere har vedtaget, og som vi fra dansk side

endda finder er i overkanten af det nødvendige.

På mødet fastlagde vi også EU's linje forud for klimakonferencen i Cancun.

Der var bred opbakning til den position, som blev lagt på miljøministrenes

møde den 14. oktober. Efter bl.a. dansk pres lykkedes det at få en eksplicit

henvisning til, at muligheden for at øge EU's egne reduktionsmål fra de nuvæ-

rende 20 pct. skal drøftes på forårstopmødet.

Endelig fastlagde vi også EU's linje forud for G20-topmødet i Seoul, hvor der

bl.a. var opbakning til, at EU fortsat skal arbejde aktivt for at styrke finansiel

regulering og finanspolitisk konsolidering inden for G20's såkaldte ramme for

stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

Vi drøftede også kort EU's hovedbudskaber forud for tre kommende topmøder

med henholdsvis USA, Rusland og Ukraine. Det var en drøftelse, der fandt

sted som led i opfølgningen på topmødet i september, hvor vi jo også drøftede

EU's tilgang til vores strategiske partnere.

Kim Mortensen

henviste til, at man på det Europaudvalgsmøde, hvor stats-

ministeren forelagde Det Europæiske Råds møde, havde anbefalet, at man

fandt frem til en løsning, der ikke indebar traktatændringer. Nu kommer der en

traktatændring, men det bliver en minimal ændring, hvilket er tilfredsstillende

for Danmark.

Han forstod, at ratifikationen ventes at ske i 2013. Inden da kan der jo komme

mange ønsker om andre traktatændringer. På den baggrund hæftede Kim

Mortensen sig ved den diskussion om at fratage et land stemmeretten, som

statsministeren sagde var sparket godt og grundig til hjørne. Han forstod, at

Kommissionen skulle foretage nogle sonderinger hos landene, og spurgte, om

disse sonderinger vil komme til at foregå efter 2013, eller om de vil ske paral-

lelt med, at man gennemfører den mindre traktatændring.

Hvis traktatændringen kan gennemføres efter den forenklede traktatprocedure

– hvad Socialdemokraterne også håber – skal Europa-Parlamentet så kun

høres?

Statsministeren

henviste til den gode drøftelse, man havde haft i Europaud-

valget på det sidste møde, hvor han havde gjort meget ud af at sondre mellem

de to forslag, som var fremkommet på det tysk-franske møde. Den ene del

angående den permanente krisemekanisme er for så vidt ukontroversiel. Den

anden del, der drejer sig om, at man i visse situationen kan fratage et land

stemmeretten, er mere vidtgående og meget kontroversielt. Det var der ikke

tilslutning til i Europaudvalget, og det var der heller ikke på Det Europæiske

Råds møde. Derfor er denne del koblet af. I øvrigt handler den kun om euro-

160

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-10

5. Europaudvalgsmøde 4/11-10

zonen. Det står klart, at disse tanker ikke er en del af den traktatændringspro-

cedure, der nu sættes i gang. Den traktatændring, der skal foretages, vedrø-

rer alene den permanente krisemekanisme for at imødekomme et tysk ønske.

Hvis man kan anvende den forenklede traktatændringsprocedure, skal Euro-

pa-Parlamentet kun høres. Der skal ikke være en regeringskonference, og der

skal ikke være noget konvent. Der vil være en effektiv afskærmning af alle

mulige andre forslag. Det er der meget bred interesse for, idet der er en bety-

delig uvilje i Det Europæiske Råd mod at åbne Pandoras æske så kort tid ef-

ter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten.

161